0-takst på Svendborgbanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0-takst på Svendborgbanen"

Transkript

1 Trafikministeriet 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Juni 2004

2 Trafikministeriet 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Juni 2004 Dokument nr.: Udarbejdet: LM/PBA TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Telefon Telefax Homepage: SE:

3 0-takst på Svendborgbanen Sammenfatning Baggrund I januar 2004 var det gratis at benytte Svendborgbanen. DSB s baggrund for dette initiativ var, at kompensere de mange gener kunderne havde oplevet under og efter Svendborgbanens modernisering i 2003 og om muligt at genvinde frafaldne passagerer. Derudover håbede DSB på, at personer der ellers ikke benytter banen ville prøve den, og på den måde tiltrække nye kunder. Gratismåneden kom umiddelbart efter en større driftsudvidelse i december 2003 på ca. 30% flere udbudte togkilometer. Trafikministeriet og DSB besluttede at gennemføre en undersøgelse af de passagermæssige effekter af at gøre det gratis at benytte tog. Der er meget lille erfaring med effekterne af gratis transport med tog og bus. Derfor var det en unik mulighed for at få noget at vide om, hvordan både nuværende, frafaldne og potentielle kunder reagerer, når der tilbydes gratis kollektiv transport. Selv om tilbuddet kun skulle gælde i en kortere periode, en måned, blev det vurderet til at være tilstrækkelig lang tid til at få et indblik i de passagermæssige effekter. Der blev gennemført en interviewanalyse i slutningen af januar måned Cirka 2500 kunder svarede på et spørgeskema. Interviewundersøgelsen blev suppleret med passagertællinger. I midten af marts 2004 blev der gennemført en opfølgende spørgeundersøgelse, hvor 10% af dem der havde udfyldt spørgeskema i januar samt oplyst deres adresse besvarede et internetbaseret spørgeskema. Effekter Passagermæssige effekter i gratismåneden Der var påstigninger på Svendborgbanen i januar Det er mere end en fordobling i forhold til, hvad man skulle forvente under normale omstændigheder. Passagererne kan opdeles i to grupper: o Prøvebrugerne der ikke ville være rejst med tog, hvis det ikke var gratis. De tegner sig for af påstigningerne. Det skønnes at prøvebrugerne i gennemsnit foretog fire ture. Der er således ca personer, som har benyttet anledningen til en togtur. Det svarer til at 8% af Fyns befolkning har taget mod tilbuddet om at køre gratis med tog.

4 2 o De loyale brugere der ville være rejst med tog under alle omstændigheder. De tegner sig for af påstigningerne. Det skønnes, at de i gennemsnit foretog 6 ture. Der er således ca personer, som under alle omstændigheder ville have benyttet toget, også selvom det ikke var gratis. For mere end en tredjedel af prøvebrugerne var gratismåneden en anledning til at foretage en rejse, der alternativt slet ikke ville være blevet foretaget: på indkøb, en bytur, opsøge kultur eller på udflugt. For mange var togturen et udflugtsmål i sig selv. En anden tredjedel af prøvebrugerne benyttede anledningen til at erstatte en biltur med en togtur. Heraf benytter en fjerdedel toget til arbejde eller uddannelse, og resten til fritidsformål. Den sidste tredjedel af prøvebrugerne er en blandet gruppe f.eks. af tidligere busbrugere og cyklister. Blandt disse er arbejde og uddannelse de dominerende rejsemål. I denne gruppe finder man formentlig en del som har haft toget midlertidigt fravalgt i 2003 pga. uregelmæssigheder i driften. Blandt de loyale brugere er arbejde og uddannelse dominerende rejsemål, som man finder for mere end halvdelen af de påstigninger der foretages. De loyale brugere er ikke grundlæggende påvirket i deres transportmiddelvalg af, at det er gratis, men helt upåvirkede er de heller ikke. En fjerdel angiver i spørgeskemaet, at de har benyttes gratismåneden til at rejse lidt oftere med Svendborgbanen, end de ellers ville have gjort. Passagermæssig effekt umiddelbart efter gratismåneden I februar måned 2004, hvor taksterne igen var normale, var der 25% flere påstigere på Svendborgbanen end året før og 15% flere end to år tidligere. På baggrund af disse tal samt besvarelser i spørgeundersøgelsen vurderes at: o o Der er sket en stigning i passagertallet på 5% helt eller delvis som følge af gratismåneden Der er sket en stigning i passagertallene på mindst 10% pga., at togudbuddet er forbedret med flere afgange og bedre regularitet Gratismåneden har hjulpet nogle på vej i en beslutningsproces om at ændre transportadfærd. Halvdelen af dem som prøvede tog i januar og som fortsat anvender det i marts måned tillægger selv gratismåneden en betydning for, at de har ændret adfærd. Mange af de nye brugere er fortsat afprøvende, hvilket afspejles i en noget lavere hyppighed i anvendelse af toget end blandt de loyale brugere. Den udvidede og forbedrede togdrift har især betydning for at tidligere passagerer genvindes. Cykel, knallert, bus og for enkelte bil har været alternative transportformer i en periode. Nu vender disse personer tilbage til toget. Længerevarende passagermæssig effekt I betragtning af hvor mange der var ude at prøve toget i januar måned er de passagermæssige effekter umiddelbart efter begrænsede. Det kan i vidt omfang forklares med, at mange som var ude at prøve toget i januar ganske enkelt ikke har behov for at rejse mellem de byer, som Svendborgbanen betjener. 80% af prøve-

5 3 brugerne oplyser, at de sjældenere end én gang om ugen rejser i de relationer banen betjener. Effekterne af gratismåneden kan imidlertid vise sig på endnu længere sigt. Der sker konstant en udskiftning blandt togbrugere: nogle kommer til og andre forlader togene. I de fleste tilfælde sker det som følge af ændrede livsvilkår: nyt arbejde, ny bolig, anskaffelse eller afskaffelse af bil mm. Der vil blandt prøvebrugerne, der som nævnt omfatter ca. 8% af indbyggerne på Fyn, være folk som på et senere tidspunkt får behov for transport mellem byerne på Svendborgbanen. For dem kan det at have prøvet banen bidrage til, at den positivt tages ind i overvejelser, når der senere skal tages stilling til opfyldelse af ændrede transportbehov. Effekt på kundernes tilfredshed Togene var godt fyldte i januar Blandt de loyale kunder var kritik af, at pladsforholdene var forringede. En del skrev skriftlige kommentarer på spørgeskemaet om, at de fandt det generende med så mange passagerer i togene. På trods af denne kritik var de loyale brugere alligevel godt tilfredse i gratismåneden. I januarundersøgelsen blev tilfredsheden målt på spørgsmål om rejsen alt i alt, rettidighed, rejsetid, togets standard og forhold på afrejsestation. Hovedresultatet var: o De loyale brugere har på alle tilfredshedsspørgsmål en højere tilfredshedsscore, end man finder i tilsvarende målinger af tilfredshed i 2003 o Prøvebrugerne har på alle tilfredshedsspørgsmål en større tilfredshedsscore end de loyale brugere. I den opfølgende undersøgelse i marts måned blev også stillet spørgsmål om tilfredshed. Her finder man, at de nye togbrugere (der i januar var prøvebrugere) generelt har en højere tilfredshed end de loyale brugere på spørgsmål om: Vurderingen af rejsen alt i alt, overholdelse af køreplanen, rejsetiden og togenes generelle standard. De nye brugere er i en fase, hvor det at bruge tog endnu ikke er en vanebunden adfærd, og derfor styres adfærden formentlig i højere grad af holdninger end blandt de vanebundne brugere. Det kan være medvirkende til at forklare den højere tilfredshed. I spørgsmålet om antallet af afgange spores en større utilfredshed blandt de nye brugere end blandt loyale brugere, hvilket kan have en sammenhæng med, at det alternativ der sammenlignes med for nogles vedkommende er bilen. Øvrige effekter DSB vurderer at gratismåneden har betydet et indtægtstab på ca. én million kroner. DSB vurderer, at dette indtægtstab er tjent hjem på tre måneder, hvis passagerstigningen på 25% flere i februar 2004 i forhold til året før kan holdes. Udover den økonomiske effekt, hvis passagertilgangen holder, har gratismåneden en imagemæssig betydning for DSB. Gratismåneden fik megen pressemæssig omtale også i de landsdækkende medier. Mange vil formentlig opfatte gratismåneden som en måde at tage ansvar for tidligere problemer, og hermed bidrager forsøget til en mere positiv opfattelse af DSB som virksomhed. Måske kan det igen bidrage til, at flere overvejer at benytte tog - også andre steder end på Svendborgbanen.

6 4 I januar måned angav 18% af passagererne, at de ville have taget bilen, hvis det ikke var gratis at rejse med tog. Et stort antal rejsende har altså ladet bilen stå og er hoppet på toget i stedet. Vejdirektoratet konstaterede et mindre fald i biltrafikken på motorvejen Odense-Svendborg op til og i weekender i gratismåneden. Det er i overensstemmelse med, at mange netop benyttede weekenden til at tage en udflugtstur med Svendborgbanen. Overflytningen fra bil til tog efter gratismånedens ophør er begrænset og vurderes ikke at have nogen mærkbar miljømæssig effekt. Prisfølsomhed ifølge passagererne selv Den gratis kørsel på Svendborgbanen i januar 2004 var i første række tænkt som en form for kompensation til de trofaste togbrugere, der havde oplevet en række store driftsforstyrrelser i Men samtidig blev det også et fuldskalaforsøg med at gøre det gratis at køre kollektivt, om end det var begrænset til en enkelt togstrækning i en enkelt måned. Anledningen blev bl.a. benyttet til at stille togbrugere spørgsmål om deres egen vurdering af betydningen af pris for brug af tog. Det er ikke sikkert, at de adfærdsmæssige reaktioner reelt ville være de samme, som respondenterne giver udtryk for. Men eftersom alle har prøvet gratiskørsel, sker besvarelsen på et erfaringsbaseret grundlag, hvilket anses for tættere på reel adfærd, end svar afgivet på en hypotetisk baggrund. I interviewundersøgelsen i januar blev de rejsende spurgt om: Prisens betydning for at de rejser med tog, de ville rejse mere med tog hvis det altid var gratis og hvis det kostede det halve. Der viser sig her at være forskel på prøvebrugerne og de loyale brugere: o o Blandt de prøvebrugere som ikke ville være rejst med tog eller ville have taget bilen angiver 60% at prisen har en betydning for, at de normalt fravælger toget. Ca. 90% angiver at de ville benytte tog mere, hvis det altid var gratis. Lidt over 80% angiver at de ville bruge toget mere, hvis det kostede det halve. Blandt de loyale togbrugere angiver ca. 40% at prisen har en betydning for at de bruger tog. Ca. 70% angiver at de ville rejse mere med tog, hvis det var gratis. En tilsvarende andel ville også rejse mere med tog, hvis det kostede det halve. Prøvebrugere, der som alternativ ikke ville være rejst eller som ville have taget bilen, giver udtryk for en meget stor prisfølsomhed. Prisen for at benytte tog har for en stor dels vedkommende betydning for fravalg af toget. Mange giver udtryk for at ville bruge tog mere, hvis det var gratis eller hvis det kostede det halve. Det skal bemærkes at prøvebrugere med bilrådighed ikke udgør et repræsentativt udsnit af fynske bilister, alene af den grund de har demonstreret en større prisfølsomhed i deres adfærd end de bilister, der ikke har benyttet toget. Både blandt loyale brugere og prøvebrugere er der næsten lige så mange der giver udtryk for at ville rejse mere med tog, hvis det er gratis som, hvis det koster det halve. Der er stort set tale om de samme personer, der vil rejse mere, uanset om

7 5 det bliver gratis eller koster det halve. Det er imidlertid ikke sikkert, de ville rejse i samme omfang, hvis det var gratis, som hvis det kostede det halve. En anden interessant ting at observere er, at næsten hver fjerde af de loyale togbrugere ikke vil blive påvirket i deres brug af tog, uanset om det bliver gratis eller kommer til at koste det halve. Det er især de regelmæssige brugere på pendlerkort og brugere, der får betalt deres skole og uddannelseskort. Disse brugere rejser så meget med tog i forvejen, som de har behov for.

8 6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål Metode De deltagende parter Rapportens indhold Dataindsamling I gratismåneden januar Påstigertællinger Interview Stikprøve Gennemførelse Databehandling Efter gratismåneden marts Interview Stikprøven Gennemførelse og databehandling Passagerer på Svendborgbanen Driften Passagerer i januar Passagerudviklingen Resultater fra interview i gratismåneden Segmenter Ville have rejst med tog under alle omstændigheder Ville ikke have rejst Ville have rejst men brugt bil Ville have rejst men brugt bus, cykel eller knallert Øvrige resultater Hvem benyttede Svendborgbanen og hvor kom de fra? Karakteristika ved togrejsen Tilfredshed Udsagn om tog Svendborgbanen generelt Fra påstigere til personer Resultater fra interview i marts Segmenter Nye brugere Loyale brugere Prøvebrugere Frafaldne brugere...43

9 7 Bilagsrapport Bilag A: Påstigertælleskema Bilag B: Opregning af tællinger Bilag C: Spørgeskema januar 2004 Bilag D: Døgnprofil Vesttælling 2002 Bilag E: Interviewerinstruktion Bilag F: Internetinterview marts 2004 Bilag G: Deskriptiv statistik januarundersøgelse Bilag H: Deskriptiv statistik martsundersøgelse

10 8 1. Indledning 1.1 Baggrund DSB besluttede i efteråret 2003 at lade alle køre gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar måned Baggrunden for beslutningen var de mange gener, kunderne havde oplevet under og efter Svendborgbanens modernisering tidligere på året DSB s initiativ havde til formål, at: 1. kompensere de trofaste kunder for den dårlige service og kvalitet de havde måttet leve med i gennem en længere periode. 2. få så mange som muligt af de frafaldne passagerer til at vende tilbage til togene. DSB håbede derudover at personer, der ikke tidligere har benyttet toget, ville blive opmærksomme på Svendborgbanen, dens muligheder og kvaliteter og benytte tilbuddet om gratis kørsel til en tur med toget. Ved at give de nye kunder en positiv oplevelse, vil man måske kunne opnå at nogle også fremover vil benytte toget. Der er meget lille erfaring med gratis transport med tog eller bus. Den gratis kørsel med tog på Svendborgbanen i januar måned var derfor en unik mulighed for at få noget at vide om, hvordan både nuværende, frafaldne og potentielle kunder reagerer, når det gøres gratis at tage toget. Tidligere har man været henvist til at spørge kunderne, hvordan de kunne tænkes at agere, hvis det blev gratis at køre, bl.a. gennem de såkaldte stated preference analyser. Her var chancen for at måle og analysere, hvordan kunderne rent faktisk reagerer (revealed preference), når det bliver gratis. Selv om tilbuddet kun skulle gælde i en kortere periode, en måned, blev det vurderet til at være tilstrækkelig lang tid til at få et billede af ændringer i kundernes adfærd som følge af den gratis kørsel. DSB vil gennem analysen få svar på, om det at gøre det gratis at køre med tog i en periode er en god idé som kan bruges i andre sammenhænge. Forskningsmæssigt er perspektivet at få svar på en række spørgsmål om prisfølsomheden blandt de rejsende.

11 9 1.2 Formål Det overordnede formål med at gennemføre en analyse af kundernes adfærd i gratisperioden på Svendborgbanen, var at måle: 1. Den umiddelbare effekt af at gøre det gratis at køre med tog. I hvor høj grad vil: - allerede eksisterende kunder benytte lejligheden til at foretage ekstra rejser med tog - frafaldne kunder vende tilbage til toget - kunder, som ikke tidligere har benyttet toget, finde vej ind i toget Hvem er disse kunder, hvad er deres rejseformål og for de to sidste gruppers vedkommende: Ville de overhovedet have rejst og med hvilke transportmidler, hvis toget ikke var gratis? 2. Den langsigtede effekt efter at det ikke længere er gratis at køre med toget I hvor høj grad vil de frafaldne og nye kunder fortsætte med at tage toget. Hvem er de og hvor mange? Hvad er deres bevæggrunde og erfaringer ved at rejse med tog? 1.3 Metode Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse i gratisperioden. Spørgeskemaerne er uddelt og indsamlet på et repræsentativt udsnit af togturene. Der er indsamlet ca brugbare interview. Det er sket i perioden 16. januar til 25. januar. Samtidig er der talt påstigere på et endnu større udsnit af alle togture for at kunne estimere det samlede antal passagerer i gratismåneden. Påstigertællinger er foretaget således, at passagertal kan beregnes for hver enkelt station på strækningen. Der er talt passagerer i ca. 500 tog svarende til ca. 1/6 af alle tog i januar. Tællingerne er foretaget i perioden 17. januar til 31. januar. På spørgeskemaerne kunne respondenterne angive om de måtte genkontaktes. Alle der har opgivet blev kontaktet i marts måned med et opfølgende interview. Der er opnået ca. 250 interview på denne måde. 1.4 De deltagende parter Trafikministeriet og DSB har betalt for analysens gennemførelse. DSB har desuden, med hjælp af analysefirmaet Wilke, stået for tællinger, uddeling og indsamling af spørgeskemaer i togene samt gennemførelse af internetbaseret opfølgningsinterview. Konsulentfirmaet TetraPlan A/S har stået for tilrettelæggelsen af analysen samt behandling af de indsamlede data.

12 10 Der har til arbejdet været tilknyttet en projektgruppe med følgende deltagere: Tine Lund Jensen, Trafikministeriet Jan Albrecht, DSB Janne Nielsen, DSB Goran Vuk, Danmarks TransportForskning Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S, projektleder Lykke Magelund, TetraPlan A/S 1.5 Rapportens indhold I kapitel 2 beskrives den gennemførte dataindsamling. I kapitel 3 estimeres det samlede passagertal i gratismåneden og der sammenlignes med tal for perioden inden og efter. I kapitel 4 beskrives gennemførelse, behandling og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen der blev gennemført i togene i januar Kapitel 5 rummer beskrivelse og resultater fra den internetbaserede opfølgningsundersøgelse. For en samlet beskrivelse henvises til rapportens indledende sammenfatning. Rapportens bilagsmateriale er forholdsvis omfattende og derfor samlet i et selvstændigt bilagsnotet.

13 11 2. Dataindsamling 2.1 I gratismåneden januar 2004 I januar 2004 blev der gennemført to dataindsamlinger: Påstigertællinger og spørgeskemaundersøgelse. Uddeling og indsamling af spørgeskemaer blev foretaget af et interviewerkorps, der samtidig talte påstigere. Det skete på udvalgte afgange i perioden januar. Dertil kom at DSB personalet talte påstigere på en række yderligere afgange. Det skete i perioden januar Påstigertællinger Skemaet som interviewerne anvendte til påstigertælling er vist i bilag A. Skemaet var påtrykt en kuvert, der også blev benyttet til at samle de udfyldte spørgeskemaer fra den pågældende tur. På de tælleskemaer, som togførerne benyttede, var indberetningen begrænset til tognummer og tælling af påstigere på hver station. På baggrund af tognummer og afgangsstation er afgangstidspunktet efterfølgende indsat. Interviewerne har bemandet og talt på i alt 148 ture og DSB personalet har talt på i alt 381 ture. På en uge i januar var samlet set 691 togafgange på banen. I bilag B fremgår hvor mange afgange der er blevet talt på, samt hvilke dagtyper og tidsrum de ligger i Interview Det benyttede spørgeskema er vist i bilag C. Hvert skema har et unikt nummer i øverste højre hjørne. De er udleveret i sammenhængende serier på hver enkelt tur, således at det er muligt at henføre specifikke skemaer til specifikke ture. Skemaet blev pilottestet i begyndelsen af januar på ca. 30 respondenter. Pilottesten førte til justeringer. Interviewene herfra er ikke er anvendt i den endelige stikprøve. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om: Den aktuelle tur: OD, til- og frabringertransportmiddel, rejseformål, alternativer til tog, billettype (hvis det ikke var gratis), spørgsmål om rejsen ville være foretaget hvis det ikke var gratis, tilfredshed med forskellige forhold på rejsen

14 12 Transport generelt: transportmidler der benyttes til arbejde/udannelse, transportmidler der benyttes til fritidsformål Svendborgbanen generelt: spørgsmål om den uregelmæssige periode i 2003 fik respondenten til at anvende andre transportformer, rejser respondenten oftere fordi det er gratis, enighed/uenighed med forskellige udsagn om at bruge tog, tilfredshed med banen for tiden, vigtige forhold på Svendborgbanen, forventninger til brug fremover Socioøkonomiske forhold: beskæftigelse, alder, køn, husstand, bilrådighed, indkomst, postnummer for bopæl Kontaktoplysninger: hvis respondenten må kontaktes, eventuelle kommentarer Stikprøve Det måtte forventes at passagersammensætningen, især hvad angår rejseformål, ville være forskellig på hverdage og i weekender. Desuden måtte der forventes forskelle på forskellige tidspunkter af dagen. Som hovedstrata er anvendt: Hverdage, mandag - torsdag samt fredag indtil kl Fredag efter kl Weekend Årsagen til at give fredag eftermiddage sit eget strata, var at passagersammensætningen her er en blanding af hverdagsrejsende og af weekendrejsende. I databehandlingen er fredagssegmentet i flere tilfælde dog sammenlagt med hverdagssegmentet. Der er udtaget en stikprøve af togture, som dækker ca. halvdelen af alle ture på én hverdag, én fredag eftermiddag og en weekenddag (både lørdag og søndag). Herved er opnået et tilstrækkeligt stort materiale til at kunne nedbryde analyserne til de enkelte dagtyper. Stikprøven er imidlertid ikke repræsentativ, idet hverdagssegmentet er underrepræsenteret. Det er håndteret ved at beregne og anvende vægte, således at det opregnede materiale er repræsentativt for en hel uge. Der er desuden foretaget en stratificering efter tidsbånd på de forskellige dagtyper. Ved fastlæggelsen af disse tidsbånd er skelet til døgnprofilen for antallet af passagerer. I bilag D er en sådan vist fra Vesttællingen i Indenfor hver af de tre dagtype- og tidsbåndstrata er ture udvalgt forholdsmæssigt efter køreplanlagte ture. Tabel 2.1 viser hvor mange køreplanlagte ture, og hvor mange udvalgte ture der er i de forskellige strata.

15 13 Køreplanlagte afgange på en uge Mandag- Fredag kl Fredag Weekend Før Efter I alt Ture udvalgt til interview Mandag- Fredag kl Fredag Weekend I alt Tabel 2.1. Antal køreplanlagte ture på en uge. Antal ture udvalgt til interview Stikprøven for interview blev styrende for, hvilke påstigertællinger interviewerpersonalet kunne foretage. For togførertællingerne blev det besluttet, at der skulle opnåes så mange som muligt, og efterfølgende foretages en korrektion for eventuelle skævheder i denne stikprøve Gennemførelse Der er udarbejdet en vagtplan, således at hver interviewer har haft en helt fast plan at følge. Derudover er udarbejdet en skriftlig instruktion se bilag E. Vagtplanen dækker gennemførelse i perioden fredag d. 16. januar til søndag d. 25. januar. Interviewene blev gennemført efter planen. Enkelte afgange, hvor der opstod uregelmæssigheder, er flyttet til en efterfølgende afgang. Samlet set er der opnået dækning af alle de ønskede 148 ture. På nogle afgange med to togsæt og mange passagerer viste det sig ikke muligt at registrere alle påstigere. På disse ture var instruktionen at registrerer ét togsæt, hvilket var tilfældet på 33 ture. Der er efterfølgende foretaget en opregning. Togførerne har registreret påstigere i perioden lørdag d. 17. januar til lørdag d. 31 januar. Togførerne har talt påstigere på i alt 381 ture.

16 Databehandling Der er i alt indsamlet brugbare interview. Disse er tastet og indlagt i en SPSS database. Påstigertællinger er ligeledes tastet og indlagt i SPSS databaser: én for interviewertællinger og én for togførertællinger. Oplysninger fra påstigertællinger er påført interview. Det gælder f.eks. oplysninger om interviewdag og -tidspunkt. Der er foretaget en opregning af påstigertællingerne til en gennemsnitsuge i januar se bilag B. Indenfor hvert tidsbånd- og dagtypestrata er beregnet en opregningsfaktor fra talte ture til totalt antal ture. På de talte ture er påstigere fra interviewer og togførerregistreringer sammenlagt. Interviewertællingerne er korrigeret for de 33 ture, hvor der kun er talt passagerer i et af to togsæt. Der er beregnet vægte til interviewene, idet antallet af interview er sat i forhold til påstigertal indenfor hver dagtype- og tidsbåndstrata. 2.2 Efter gratismåneden marts Interview Der er i marts 2004 foretaget opfølgende interview. De personer som i januar udfyldte et spørgeskema og opgav en adresse er kontaktet. Hovedinteressen i disse opfølgende interview var at se, om nogle af dem som var ude og prøve toget i januar måned fortsat benyttede tog. Da DSB samtidig havde et ønske om at benytte undersøgelsen som rekrutteringsgrundlag for deres faste kundepanel, er det valgt at designe internetspørgeskemaet således at alle former for brugere fra januar kontaktes, dvs. såvel brugere der under alle omstændigheder ville have rejst med tog (i det følgende kaldt loyale brugere) som brugere der ikke ville have rejst, hvis det ikke var gratis. Der er således defineret fire segmenter, der er blevet interviewet med i princippet fire forskellige spørgeskemaer: Nye togbrugere Prøvede i januar og benytter fortsat i marts Prøvebrugere: Prøvede i januar og benytter ikke i marts Loyale togbrugere Ville under alle omstændigheder have benyttet banen i januar og benytter fortsat i marts Frafaldne togbrugere Ville under alle omstændigheder have benyttet banen i januar, men benytter ikke i marts Spørgeskemaet er vist i bilag F. Indledningsvis identificeres om respondenten har benyttet banen i marts måned. Hvis det er tilfældet stilles en række spørgsmål om

17 15 hvor ofte og til hvilke formål. Desuden stilles spørgsmål om tilfredshed med en række forhold på banen. For de loyale togbrugere afsluttes interviewet herefter idet der dog, som for alle de andre segmenter, stilles spørgsmål om køn, alder og beskæftigelse. De nye togbrugere stilles spørgsmål om årsager til, at de er nu benytter tog, hvilket de jo kun gjorde i januar fordi det var gratis. De bliver bedt om at prioriterer mellem disse årsager. Endvidere bliver de spurgt om, hvorvidt det har haft en betydning for deres nuværende adfærd, at det var gratis i januar. De frafaldne togbrugere bliver spurgt om hvilke årsager de har til ikke længere at benytte banen. Desuden bliver de bedt om at prioriterer mellem disse årsager, ved at udpege den væsentligste. Prøvebrugerne, der kun benyttede banen fordi det var gratis, og som ikke har en adfærdsændring i form af at bruge banen fortsat, er spurgt om hvor ofte de har behov for at rejse mellem de byer Svendborgbanen betjener, og i givet fald med hvilke transportmidler. En indlysende grund til ikke længere at benytte banen kan jo være et manglende behov. Derudover er spurgt om hvilke forhold, der kan få dem til igen at benytte Svendborgbanen Stikprøven Blandt dem der har opgivet kontaktoplysninger i januarundersøgelsen, har de fleste også opgivet en adresse. Der er i alt 555 personer, som har oplyst brugbare adresser. De er alle blevet kontaktet. Heraf har 236 besvaret det internetbaserede spørgeskema. Der er en aldersskævhed i hvem, der kan kontaktes pr. . Næsten alle unge har og benytter , hvorimod flere ældre ikke er på nettet. Blandt DSB kunder er der imidlertid relativt mange unge, og dermed er denne aldersbias knap så problematisk. I tabel 2.2 er vist middelværdi og median for respondenternes alder i januarundersøgelsen, bruttostikprøven til undersøgelsen samt de opnåede besvarelser i undersøgelsen. Som forventet ser man, at respondenter som har oplyst adresser er yngre end gennemsnittet i januarundersøgelsen. Dette kompenseres imidlertid næsten helt af, at de yngre ikke er så flittige til at svare på spørgeskemaet som de ældre. Stikprøven i martsundersøgelsen er hvad alder angår næsten ens med januarundersøgelsen. Der er dog en klar forskel på mænd og kvinder, som det også fremgår af tabel 2.2. Det er i særlig grad de ældre mænd og de yngre kvinder der har besvaret undersøgelsen. Der er ikke gjort forsøg på at korrigere for dette. januar i alt svar middel middel middel værdi median værdi median værdi median Mand kvinde Alle Tabel 2.2 Alder for respondenter i spørgeskemaundersøgelse i januar, stikprøve med adresser samt besvarede interview

18 16 I tabel 2.3 er frafald vist fordelt på spørgsmålet stillet i januarundersøgelsen om, og i givet fald hvordan, den aktuelle tur ville være blevet foretaget, hvis det ikke var gratis. Man ser at frafaldet er mindst blandt de faste kunder, der i højere grad har kunnet motiveres til at svare på det opfølgende interview. Frafaldet er større blandt dem der i januar var ude for at prøve toget. Der er ikke gjort forsøg på at korrigere for dette, men resultaterne skal tolkes i lyset af denne skævhed. Januar i alt svar Antal Ja, jeg ville være rejst under alle omstændigheder 48% 56% 60% Nej, jeg ville slet ikke have rejst 18% 12% 12% Nej, jeg ville have kørt i bil i stedet 18% 15% 8% Nej, andet 10% 13% 16% Ved ikke 6% 4% 4% 100% 100% 100% Tabel 2.3 Formål med den tur, hvor respondenten modtog spørgeskema i januar. Fordeling på stikprøven i januar, andel som har oplyst adresse og andel som har besvaret interview Gennemførelse og databehandling Analysebureauet Wilke gennemførte interviewene. Alle med en brugbar e- mail adresse blev kontaktet medio marts måned. Der blev efter en uges tid udsendt en rykker til de respondenter der ikke havde svaret. Der kom i alt 236 besvarelser ud af 555 mulige, hvilket må betegnes som en pæn svarprocent. Data er implementeret i en SPSS database og oplysninger fra førundersøgelsen er blevet påført.

19 17 3. Passagerer på Svendborgbanen 3.1 Driften Gratisperioden for Svendborgbanen begrænsede sig til januar måned Køreplanen var som vist i figur 3.1. Der er på strækningen tre linievarianter: A. Odense Ringe, med stop på alle stationer B. Odense Svendborg, uden stop Odense-Ringe C. Odense Svendborg, med stop ved de største stationer Linievariant A og B kører hele ugen, hvorimod C kun kører i dagtimer på hverdage samt formiddag og tidlig eftermiddag om lørdagen. Denne køreplan blev introduceret i december 2003, hvor der skete en udvidelse af driften i størrelsesordenen en tredjedel af det hidtidige udbud af togkilometer. 3.2 Passagerer i januar 2004 Det er beregnet, at der samlet set var ca påstigere på Svendborgbanen i januar 2004 se bilag B. I tabel 3.1 er de opregnede påstigertal vist, opdelt på hverdage (mandag-fredag) og weekend samt opdelt på tidsbånd. Ca benyttede på en uge i januar 2004 tog mellem Odense og Svendborg. 75% benyttede togene på ugens fem hverdage og 25% på weekendens to dage. Selvom mange valgte at prøvekøre togene i weekenden var der samlet set fortsat flere passagerer på en hverdag end på en weekenddag. Påstigerne fordeler sig nogenlunde ligeligt på de definerede tidsbånd, hvilket dækker over, at der indenfor enkelte tidsbånd har været udsving med lokale myldretider. Påstigere i alt på en uge Fordeling af påstigere Hverdag Weekend Hverdag Weekend Før % 0% % 4% % 24% % 22% % 29% % 16% efter % 5% I alt % 100% 75% 25% Tabel 3.1. Påstigere på en uge i januar 2004

20 Figur3.1. Køreplan for Svendborgbanen januar

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Status for busbetjeningen

Status for busbetjeningen Status for busbetjeningen Indholdsfortegnelse 0 SAMMENFATNING...1 1 INDLEDNING...5 2 TILGÆNGELIGHED...6 2.1 DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT I HORSENS...6 2.2 AFSTAND SOM MÅL FOR TILGÆNGELIGHED...7 2.3 TILGÆNGELIGHED

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW

%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW N O T A T %XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW 1LHOV0RUWHQVHQ%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW Takstsamarbejdet er et af målene med Bus & Tog Samarbejdet, der blev etableret som projekt i foråret 1996. Foruden takst- og billetsamarbejdet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor?

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Side Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Mand Køn Kvinde - - Alder - - + Et landdistrikt En by med under. indbyggere En by med mellem. og. indbyggere En by med mellem. og.

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer

Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Capacent Epinion for Arkitekternes Pensionskasse MP Pension, Pensionskassen for Magistre og Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik.

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik. Information Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230 pris er20 13 midttrafik.dk Indhold Side Priser Øst, Syd og Midt 3 Favrskov Hedensted Horsens

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere