Regional og kommunal praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland

Transkript

1 Regional og kommunal praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland 2009

2 Forord Formålet med Regional og kommunal praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland er at skabe en ramme og et grundlag for tilrettelæggelse og organisering af den fremtidige fysioterapi i Region Sjælland og i de 17 kommuner i Region Sjælland. Praksisplanen er udarbejdet af det fælles sekretariat bestående af sundhedskonsulent Lars Folmer, udpeget af Kommunekontaktrådet, og konsulent Rikke Maja Kromann. Der har i projektperioden været nedsat en referencegruppe, som har haft til opgave at give sekretariatet faglig sparring. Referencegruppen har holdt tre møder i perioden marts maj 2009, og følgende har deltaget i arbejdet: Repræsentanter fra det Regionale Samarbejdsudvalg Fysioterapeut Marjanne den Hollander, Fysioterapeut Jytte Gammelby, Fælles sekretariatet Sundhedskonsulent Lars Folmer, udpeget af Kommunekontaktrådet Konsulent Rikke Maja Kromann, Primær Sundhed Tilforordnet referencegruppen Chefkonsulent Dorthe Mathiesen, Primær Sundhed Konsulent Anna Birkemose, Primær Sundhed

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Baggrund Beskrivelse af fysioterapiområdet. Fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Ride fysioterapi Valg af fysioterapeut Omfanget af sygesikringens tilskud Andre aftaler 3. Status og aktivitet Regionen i tal og fakta 3.2 Fysioterapi kapacitet og geografisk fordeling Fysioterapi praksis Antal af fysioterapeut praksis fordelt på praksisformer Antal praksis og ydernummer overtagelser i den forløbne periode Regionale træningsfaciliteter, der kan anvendes til vederlagsfri fysioterapeutisk træning. Deling af ydernummer og omsætningsloft Adgangsforhold for handicappede 4. Udfordringer modeller 17 Indledning og baggrund Model Opretholdelse af den nuværende situation Model Deling af opgavevaretagelsen Model Selvstændige og sideordnede kommunale tilbud 5. Samarbejde, koordination og information vedrørende fysioterapi i sundhedssektoren. 21 Sundhedsaftaler som grundlag for samarbejdets struktur Kommunikation til borgeren Samarbejde omkring organisering af fysioterapien Udveksling af kliniske informationer via IT 6. Målsætninger 22 Retning for den fremtidige fysioterapi Organisering Samarbejde, koordination og information Del II Geografisk oversigt Status for de kommunale tilbud i Region Sjælland 2. Status for de praktiserende fysioterapeuters tilbud i Region Sjælland Kommunekort geografisk fordelt på praksiskonsultationer (under og over 30 timer pr. uge) i kommunerne Bilag Kort over antal mobile fysioterapeuter med over og under 30 timer pr Kort over antal rideskoler godkendt til ridefysioterapi

4 1. Resume Praksisplanlægningen skal sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen og udarbejdes i fornødent omfang under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger. I forlængelse heraf er det vigtigt at erindre, at den fysioterapeutiske sektor ikke er statisk, men derimod under udvikling, hvorfor praksisplanen er en beskrivelse af et øjebliksbillede i den fysioterapeutiske sektor. Tal og statistikker i denne plan beskriver 2007 og er således en status fra før myndighedsoverdragelsen af vederlagsfri fysioterapi til kommunerne. Det er ikke muligt at forudsige kapacitetsbehovet på fysioterapiområdet i praksisplanen. Praksisplanen er opdelt i en hoveddel, som er den egentlige praksisplan, med statistik over forbrug, ydelser udgifter m.m. samt en beskrivelse af udfordringer og målsætninger for fysioterapien, og del II, som er en geografisk status på kommuneniveau. Praksisplanen skal forelægges samarbejdsudvalget til behandling og skal efterfølgende godkendes af de 17 kommuner i regionen og i Regionsrådet. 4

5 2. Baggrund Den foreliggende praksisplan 2009 er praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland. Det er samtidig den første praksisplan, efter at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi er overdraget til kommunerne. Praksisplanen er gældende for perioden Formålet med praksisplanlægningen fremgår af Overenskomst om vederlagsfri fysioterapi og Overenskomst om almindelig fysioterapi, der er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt Danske Fysioterapeuter. Heri står der: Regionen og kommunerne i regionen udarbejder en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Praksisplanen for fysioterapi er udarbejdet i henhold til de retningslinjer, der fremgår af kapitel III i Overenskomst om vederlagsfri fysioterapi og Overenskomst om almindelig fysioterapi mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Tal og statistikker i planen er fra 2007 og er således fra før myndighedsoverdragelsen af vederlagsfri fysioterapi til kommunerne. Myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi er pr. 1. august 2008 flyttet fra regionerne til kommunerne. I forbindelse med flytning af myndighedsansvaret fik kommunerne mulighed for at tilbyde borgerne vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi, hvilket gør processen omkring praksisplanlægning mere kompleks. Formålet med flytningen af myndighedsansvaret er at skabe en sammenhængende og effektiv opgaveløsning i forhold til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne. Samtidig er formålet også at styrke kvaliteten og opnå en bedre anvendelse af ressourcerne. skal tilrettelægges. Derfor er det med plangrundlag besluttet, at der skal være særligt fokus på overvejelser omkring og konsekvenser af beslutningen om kommunalt tilbud og brug af praktiserende fysioterapeuter i opgavevaretagelsen. Arbejdet har været organiseret i henholdsvis en arbejdsgruppe og en referencegruppe. Arbejdsgruppen har bestået af det fælles sekretariat med af én kommunal administrativ medarbejder og én regional administrativ medarbejder. Opgaven for arbejdsgruppen har været at udarbejde praksisplanen i henhold til referencegruppens faglige input. Referencegruppen har bestået af to fysioterapeuter, udpeget af fysioterapeuterne, det fælles sekretariat, og to administrative medarbejdere fra Primær Sundhed. Opgaven har været at komme med input til de faglige dele af praksisplanen. Referencegruppen har holdt tre møder Beskrivelse af fysioterapiområdet Det er kendetegnede for fysioterapi, at det tilbydes i både hospitalssektor, praksissektor og den kommunale sektor. Det giver særlige udfordringer med hensyn til koordinering og samarbejde. Der skal arbejdes med at nå en arbejdsdeling med andre faggrupper for at sikre et veltilrettelagt sammenhængende behandlings- og genoptræningsforløb for den enkelte patient. Det er samtidig målet at give en faglig højt kvalificeret og god behandling under hensyn til den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der afsættes til området. Flytningen af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi giver udfordringer i forhold til praksisplanlægningen og kvalitetsudviklingen på fysioterapiområdet, idet de fleste kommuner endnu er uafklarede i forhold til, hvordan de fysioterapeutiske tilbud Behandling hos praktiserende fysioterapeuter er opdelt i 3 områder: Fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi 5

6 Fysioterapi Fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske/fjerne smerter og hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge kropsbevidsthed og kropsfunktion. Gruppe 1 og 2-sikrede er berettigede til fysioterapeutisk behandling i henhold til landsoverenskomst om fysioterapi af 1. august 2008 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Danske Fysioterapeuter. Fysioterapeuter kan tilbyde behandling uden lægehenvisning. Det er en forudsætning for at få sygesikringstilskud, at der foreligger en lægehenvisning fra en almen praktiserende læge, en sygehusansat læge eller anden speciallæge. På henvisningen skal behandlingsart og omfang angives. Eller der skal være oplysning om, at behandlingsart og omfang ønskes aftalt eller bestemt af fysioterapeuten. Såfremt patientens helbredsmæssige tilstand ikke muliggør transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. Vederlagsfri fysioterapi Overenskomsten omtaler, hvem der har ret til vederlagsfri fysioterapi i henhold til Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledninger og retningslinjer. Derudover er der indgået en selvstændig aftale om vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Målsætningerne er følgende: At imødekomme et behov for vedligeholdelse af færdigheder hos voksne og børn med langvarigt fysisk handicap At tilbyde fysioterapi til personer, som ikke har mulighed for at benytte andre offentligt finansierede regionale eller kommunale initiativer og ordninger At tilbyde fysioterapi tæt på den handicappedes hjem At etablere fysioterapi i form af holdtræning i dertil egnede lokaler/bassiner/- institutioner efter regionens/kommunernes nærmere bestemmelser At tilbyde ride - fysioterapi som holdtræning for patienter, der efter en konkret lægelig vurdering har gavn af det Det er en betingelse, at der foreligger en lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi, som beskriver behandlings art og - omfang. Hvis patientens helbredsmæssige tilstand ikke muliggør transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. Ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterai. Ride - fysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber. Ved hjælp af hestens bevægelsesmønstre trænes patientens egne bevægelsesmønstre, posturale kontrol, balance og muskelstyrke. Ridefysioterapi anvendes desuden til sansemotorisk og psykomotorisk træning og som kontrakturforebyggelse og behandling. Efter den skal ridefysioterapeuter, der tiltræder overenskomsten, dokumentere gennemførelse af ridemærkeprøve, dressurprogram og godkendt efteruddannelse i ridefysioterapi. Patienter kan henvises af en læge til vederlagsfri ridefysioterapi, eller de kan henvises til ridefysioterapi, hvor der er en egenbetaling for behandlingen. Ridefysioterapi gennemføres udelukkende som holdtræning. Berettiget til lægeordineret ridefysioterapi er: Personer, der i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter er berettiget til vederlagsfri fysioterapi Blinde og svagtseende, som ifølge sundhedsloven er omfattet af sikringsgruppe 1 eller 2 eller ifølge internationale regler og aftaler sidestilles hermed Personer med Downs Syndrom og autisme, såfremt regionen træffer særskilt beslutning herom Personer, som ikke opfylder alle de kriterier, der er en forudsætning for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, men som har én af nedennævnte diagnoser: 6

7 Rheumatoid arthritis Muskelsvind Handicap efter polio Amputationer og ulykkestilfælde Fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme Til vederlagsfri fysioterapi dækkes 100% af udgiften. Sygesikringens tilskud til ridefysioterapi udgør 80% af honorarerne til henholdsvis fysioterapeut og rideskole. I de tilfælde, hvor patienten samtidig er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, betaler sygesikringen 100% af honoraret. Valg af fysioterapeut Patienterne kan frit vælge mellem de fysioterapeuter, der er tilmeldt overenskomsten. Derfor skal en række oplysninger være tilgængelige for patienten på den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk. Oplysningerne skal omfatte fysioterapeutens navn, køn, alder og anciennitet. Kliniknavn, klinikadresse, telefonnummer, evt. -adresse og hjemmeside samt information om mulighed for elektronisk tidsbestilling. Desuden skal oplyses om adgangsforhold, om klinikkens fysiske rammer er egnede til bevægelseshæmmede patienter, og om navn, alder og køn på de fysioterapeuter, der er tilknyttet klinikken som ansatte. Andre aftaler Der er indgået én lokal overenskomst, hvor behandlingen ikke foregår på en fysioterapeutisk klinik. Omfanget af sygesikringens tilskud Inden for den almindelige og vederlagsfri fysioterapi kan der ydes tilskud til følgende behandlinger: - Fysioterapeutisk undersøgelse - Biomekanisk bevægelsesterapi - Neurofysioterapi - Psykomotorisk bevægelsesterapi - ADL-funktionstræning - Kompenserende behandling - Lungefysioterapi - Ødembehandling - Manuel behandling - Apparaturbehandling - Information og vejledning Behandlingerne kan udføres individuelt eller på hold. Inden for ridefysioterapi foregår ridningen på hold med indtil 5 deltagere, og der kan maksimalt ydes tilskud til 2 x ½ times ridefysioterapi pr. patient pr. uge. Sygesikringstilskuddet til fysioterapi udgør ca. 39% af honoraret til fysioterapeuten. 7

8 3. Status og Aktivitet 3.1 Regionen i tal og fakta Foruden en kapacitetsbeskrivelse og en beskrivelse af efterspørgslen på ydelser fra praksissektoren har en række andre faktorer af demografisk karakter betydning for praksisplanens udformning. Disse faktorer er f.eks. befolkningens aldersmæssige sammensætning, uddannelses- og indkomstniveau. Når praksissektorens tilbud skal tilrettelægges, er det tillige vigtigt at kende regionens geografi og infrastruktur. Derfor resumeres nedenfor en række fakta om regionen. Region Sjælland dækker et samlet areal på km 2 inklusiv Sjælland uden for Region Hovedstaden, Lolland, Falster og øer med en samlet befolkning på indbyggere (pr. 1. januar 2007). Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter, Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland og består i den nye struktur af i alt 17 nye kommuner mod tidligere 58. Der er stor forskel på kommunernes størrelse. Solrød og Stevns kommuner er de mindste med omkring indbyggere, mens Roskilde og Næstved ligger i toppen med omkring indbyggere (tal pr. 1. januar 2007 ). Befolkning pr. 1 januar 2007 Region Sjælland Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vodingborg Tabel 1 Befolkning pr. 1. januar 2007 fordelt på kommuner Aldersfordeling og demografisk udvikling Danmarks Statistik forudser i en fremskrivning til 2028, at befolkningstallet i Region Sjælland vil stige med ca indbyggere svarende til 6,9 %. Det skal sammenholdes med, at befolkningstallet på landsplan forventes at stige med 4,7 % i samme periode. Alderssammensætningen er med hensyn til forsørgerbyrde skæv, da der er og vedbliver at være - en større andel af ældre borgere i Region Sjælland end i landet som helhed. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for andel af befolkningen i den erhvervsaktive års alder og dermed i forhold til de ikke-erhvervsaktive aldre - børn/unge 0-19-år og ældre over 60 år. Mens hele landet har en samlet demografisk forsørgerbyrde på 87,0 %, udgør regionens forsørgerbyrde 94,4 % (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle. Ringsted ligger lavest med 87,1 %, og Odsherred højest med 105,5 %. Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet Befolkning pr. 1 januar 2007 aldersfordelt - Region Sjælland år 2007 Fremskriv år år år Tabel2 Befolkning i 2007 og 2028 fordelt på aldersgrupper år år år år over 80 år 8

9 stiger fra 87,0 % i år 2007 til 109,2 % i år 2028, forventes den tilsvarende forsørgerbyrde for regionen at stige fra 94,4 % i år 2007 til 124,9 % i år Uddannelsesniveau Befolkningen i Region Sjælland har i højere grad end resten af landet erhvervsuddannelser - 37,6 % i regionen mod 33,2% for hele landet. Omvendt ser det ud med fuldførte lange videregående uddannelser. 3,6 % af befolkningen i Region Sjælland mod 5,7% på landsplan. Indkomstniveau Hvor rige er borgerne i Region Sjælland? Opgjort på de enkelte kommuner har over 20 % af borgerne i Greve, Roskilde og Solrød en skattepligtig indkomst i intervallet over kr., mens det kun er tilfældet for ca. 8% af borgerne i Guldborgsund og Odsherred. Pendling Geografisk kan man beskrive Region Sjælland som en vidstrakt region med mange bycentre af middelstørrelse, men uden et naturligt midtpunkt eller en egentlig metropol. Derimod er regionen for størstedelens vedkommende beliggende på samme ø som hovedstaden, og regionen præges af pendling hertil. Pendlingen kommer navnlig fra de byer, der ligger tæt ved de store transitveje, mens udkantsområderne oplever en stigende affolkning. Det har betydning for rekruttering af sundhedspersonale til både primær og sekundær sundhedssektor Fysioterapi kapacitet og geografisk fordeling Tabel 3. Antal ydernumre og klinikker for fysioterapi fordelt efter kommuner i Region Sjælland Ydernumrene er fordelt på over 30 timer/uge og under 30 timer /uge. Kommune Antal ydernr. over 30 t. under 30 t. Antal klinikker (adresser) Antal fysioterapeuter Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt

10 Tabel 4. Antal borgere henvist til vederlagsfri fysioterapi, deres forbrug af ydelser, ridefysioterapi opgjort for ydelsen første konsultation for hver af de 17 kommuner i Speciale Borgerens hjemkommune Antal personer Antal ydelser Brutto Honorar (Kr.) Gns antal ydelser pr person Gns honorar pr. ydelse (Kr.) Gns honorar pr. person (Kr.) Vederlagsfri fysioterapi Faxe ,1 350, Greve ,0 350, Guldborgsund ,0 349, Holbæk ,0 350, Kalundborg ,0 349, Køge ,1 349, Lejre ,0 349, Lolland ,0 349, Næstved ,0 349, Odsherred ,0 350, Ringsted ,0 349, Roskilde ,0 349, Slagelse ,0 350, Solrød ,1 349, Sorø ,0 349, Stevns ,0 349, Vordingborg ,0 349, Vederlagsfri fysioterapi total ,0 349, Faxe ,1 345, Greve ,0 347, Guldborgsund ,0 346, Holbæk ,0 346, Vederlagsfri ridefysioterapi Kalundborg ,0 344, Køge ,0 346, Lejre ,0 347, Lolland ,0 346, Næstved ,1 345, Ringsted ,0 345, Roskilde ,0 346, Slagelse ,1 345, Solrød ,0 342, Sorø ,0 345, Stevns ,0 347, Vordingborg ,0 346, Vederlagsfri ridefys total ,0 345, Total ,0 349,

11 Tabel 5. Bruttohonorar i form af udgifter til vederlags fysioterapi i 2007 fordelt på diagnosegrupper og kommuner. Speciale Borgerens hjemkommune Øvrige I alt Vederlagsfri fysioterapi Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I/T Total : Medfødte eller arvelige sygdomme 2: Erhvervede neurologiske sygdomme 3: Fysiske handicap som følge af ulykke 4: Nedsættelse af led- og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme 11

12 Speciale Borgerens hjemkommune 1A 2D 2G 2I 4A Vederlagsfri fysioterapi Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Total Tabel 6. Udgifter i form af bruttohonorar for vederlagsfri fysioterapi fordelt på diagnoser og 17 kommuner. De fem diagnoser, som er valgt, har følgende diagnosekoder: 1A: Spastisk lammelse 2D: Følger efter hjerneblødning 2I: Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme 2G: Sygdomme i hjernens basale ganglier (Parkinsons m.fl.) 4A: Kronisk leddegigt Udgifter til fysioterapi 51 - Fysioterapi 62 - Vederlagsfri fysioterapi 57 - Ridefysioterapi 65- Veder lagsfri ridefysioterapi 58 - Genoptræning, andre aftaler Tabel 7 Udgiftsudviklingen i Region Sjælland for fysioterapi fordelt på specialer

13 Forbrug af fysioterapi ydelser fordelt på aldersgrænser Almindelif ridefysioterapi Tabel 8. Borgernes samlede forbrug af fysioterapi i Region Sjælland fordelt på aldersgrupper (2007). 25% Serie 1 Tabel 10.Borgernes forbrug almindelig ridefysioterapi speciale 57 i Region Sjælland fordelt på aldersgrupper (2007). 70% 20% 60% 15% 50% 40% 10% 30% 5% 20% 10% år år år år år år år år år år år år år år år år år år Almindelig fysioterapi Andre aftaler Tabel 9. Borgernes forbrug af almindelig fysioterapi speciale 51 i Region Sjælland fordelt på aldersgrupper (2007). Tabel 11. Borgernes forbrug af andre aftaler i Region Sjælland fordelt på aldersgrupper (2007). 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% år år år år år år år år år år år år år år år år år år 13

14 Vederlagsfri fysioterapi Almindelig fysioterapi Tabel 12. Borgernes forbrug af vederlagsfri fysioterapi speciale 62 i Region Sjælland fordelt på aldersgrupper (2007). Tabel 14. Udviklingen på speciale 51 almindelig fysioterapi for i antal ydelser og i bruttohonorar pr. person i Region Sjælland Bruttohonorar pr person Antal ydelser år år år år år år år år år Vederlagsfri ridefysioterapi Almindelig ridefysioterapi Tabel 13. Borgernes forbrug af vederlagsfri ridefysioterapi speciale 65 i Region Sjælland fordelt på aldersgrupper (2007). Tabel 15. Udviklingen på speciale 57 almindelig ridefysioterapi for i antal ydelser og i bruttohonorar pr. person i Region Sjælland 35% 30% 4500 Bruttohonorar pr person Antal ydelser % % % 10% % år år år år år år år år år

15 Vederlagsfri fysioterapi Udgifter til alt fysioterapi pr. indbygger Tabel 16. Udviklingen på speciale 62 vederlagsfri fysioterapi for i antal ydelser og i bruttohonorar pr. person i Region Sjælland Tabel 18. Udgifter pr. indbygger på landsplan samt landsgennemsnittet til alt fysioterapi pr. indbygger fordelt på regioner (2007) Bruttohonorar pr person Antal ydelser Bruttohonorar pr person Antal ydelser Fysioterapi praksis Vederlagsfri ridefysioterapi Tabel 17. Udviklingen på speciale 65 vederlagsfri ridefysioterapi for i antal ydelser og i bruttohonorar pr. person i Region Sjælland Bruttohonorar pr person Antal ydelser Antal af Fysioterapeut praksis fordelt på praksisformer: I 2007 var der: 224 enkeltmandspraksis i Region Sjælland 2 kompagniskabspraksisser i Region Sjælland 47 samarbejdspraksis/delepraksis i Region Sjælland Der ikke data for antallet af anpartsselskaber i Region Sjælland. Antal praksis og ydernummer overtagelser i den forløbne periode: Det er ikke muligt at vise antal praksisovertagelser og ydernummerovertagelser, da de ikke er blevet opgjort løbende og ens imellem de tre tidligere amter

16 Regionale træningsfaciliteter, der kan anvendes til vederlagsfri fysioterapeutisk holdtræning Regionen har forespurgt Sygehus Nord og Syd, hvilke sygehusfaciliteter der eventuelt ville kunne stilles til rådighed for vederlagsfri fysioterapeutisk holdtræning. For så vidt angår bassiner, er kapaciteten ved bassinerne i Køge og Holbæk fuldt udnyttet. I Roskilde er bassinforholdene ikke så attraktive, men en begrænset udlejning kan her overvejes. Med hensyn til øvrige holdtræningsfaciliteter vurderes udlejning/udlån ikke mulig på grund af sygehusafdelingernes eget brug. I Sygehus Syd udlejer man p.t. i et vist omfang bassiner, men kun til patientforeninger og kommuner; ikke til praktiserende fysioterapeuter. Der er kun ledige bassiner på Næstved og Nykøbing sygehuse. Lejerne betaler en pris ud fra en omkostningsberegning. På lignende vilkår kunne andre evt. låne bassinerne på de to sygehuse. Øvrige holdtræningsfaciliteter udlejes heller ikke her, idet der er pladsmangel på flere af sygehusene. Det vedtagne omsætningsloft er beregnet på baggrund af udbetaling til vederlagsfri fysioterapi og udbetaling til fysioterapi i Beløbet er beregnet pr. fuldtidskapacitet og er ekskl. afstandstillæg og tidskrævende tillæg. Beløbet er rundet op til hele hundrede tusinde. Beløbet er således inklusiv sygesikringsandel, hvorimod fysioterapeuten ikke skal medregne afstandstillæg og tidskrævende tillæg. Adgangsforhold for handicappede Sygesikringens oplysninger viser, at ud af 264 ydere har 145 handicapegnede adgangsforhold. Ud af disse 145 ydere har de 129 tillige handicapegnede toiletforhold. Oplysninger hentet på Sundhed.dk viser, at der i alt er 132 fysioterapeuter, der har registreret deres oplysninger vedr. handicapegnetheden af egen praksis på hjemmesiden. Deling af ydernummer og omsætningsloft I forbindelse med deling af ydernumre har det Regionale Samarbejdsudvalg på fysioterapiområdet på mødet den 2. december 2008 fastsat et omsætningsloft. Ifølge overenskomstens kan fysioterapeuten dele sit ydernummer efter tilladelse fra regionen/kommunerne i regionen. Parterne enige om, at der ikke i overenskomsten er noget til hinder for, at samarbejdsudvalget i forbindelse med tilladelse til deling af ydernummer træffer beslutning om, at delingen ikke må medføre en udvidelse af behandlingskapaciteten. På den baggrund besluttede samarbejdsudvalget således et omsætningsloft i Region Sjælland, gældende fremover ved tilladelse til deling af ydernummer, samtidig med at ydere med et lavere fastsat omsætningsloft blev informeret om det nye omsætningsloft. Der blev fastsat et omsætningsloft på kr ,- ved tilladelse til deling af ydernummer. 16

17 4. Udfordringer tre modeller 4.1 Indledning og baggrund. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af de muligheder, som kommunerne har for at etablere tilbud til vederlagsfri fysioterapi. Kapitlet opsumerer samtidig de udfordringer, der er for henholdsvis kommunerne, regionen og de praktiserende fysioterapeuter, som er en følge af lovændringen. Kapitlet er således med særlig fokus på overvejelser omkring og konsekvenser af beslutningen om kommunernes organisering af fremtidens fysioterapeutiske tilbud. Folketinget vedtog i juni 2008 at foretage omlægninger af den fysioterapeutiske indsats for personer med handicap. Omlægningen har medført, at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi den 1. august 2008 er blevet overdraget fra regionerne til kommunerne. Ændringen af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi er indskrevet i sundhedslovens 140a. Flytningen af myndighedsansvaret har givet kommunerne myndighedsansvaret for den del af praksissektoren, som vedrører vederlagsfri fysioterapi. Regionerne har bevaret myndighedsansvaret for den tilskudsberettigede fysioterapi. I forbindelse med flytningen af myndighedsansvaret har kommunerne fået mulighed for at etablere egne tilbud til vederlagsfri fysioterapi. Der er imidlertid fortsat tale om ydelser i praksissektoren, så ændringen i myndighedsniveau indebærer ikke, at disse ydelser flyttes fra praksissektoren til et offentligt tilbud. Det er regeringens vurdering, at flytningen af myndighedsansvaret ikke fører til, at fysioterapiområdet mister berøringsflade med den øvrige praksissektor. Dels videreføres den største del af fysioterapien i praksissektoren som en regional opgave. Dels vil der stadig være behov for et samarbejde med den øvrige praksissektor, herunder med alment praktiserende læger, speciallæger og kiropraktorer. Det er en betingelse for adgang til vederlagsfri fysioterapi, at der foreligger en henvisning fra en læge. Fysioterapi er således fortsat en ydelse, som patienten henvises til på baggrund af en lægefaglig vurdering. I tilknytning til overførslen af området til kommunerne blev der indført en ny tilskudsgruppe med adgang til vederlagsfri fysioterapi personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Behandlerindsatsen i forhold til denne gruppe skal som udgangspunkt foregå på hold. Herved udelukkes ikke den individuelle behandling, men den må betragtes som undtagelsen. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer om adgang til vederlagsfri fysioterapi er kriterierne for adgang hertil fastlagt. Efter de gældende overenskomster på fysioterapiområdet kan patienter, der tilbydes vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren, frit vælge mellem alle fysioterapeuter, der har tilmeldt sig overenskomsten. I forbindelse med, at den vederlagsfri fysioterapi er overdraget til kommunerne, øges valgmulighederne for vederlagsfri patienter, idet disse patienter ligeledes har mulighed for at vælge et kommunalt træningscenter i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis disse tilbud er etableret. Patienten har også mulighed for at vælge et behandlingstilbud hos en privat institution, som bopælskommunen har indgået aftale med. Hertil skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efter lægehenvisning. Kommunerne får således muligheder for mere effektivt at tilrettelægge træningsindsatsen for den vederlagsfri fysioterapi til personer med handicap og personer med funktionsevnenedsættelse. En samling af opgaven hos kommunerne vil åbne en række muligheder, baseret på et større patientunderlag, og dermed bedre forudsætninger for at udnytte pladskrævende og investeringstunge faciliteter som for eksempel større træningsredskaber, varmtvandsbassiner og ikke mindst plads til holdtræning. Dette er en fordel både ud fra en behandlingsmæssig vinkel og ud fra hensynet til en effektiv kommunal ressourceudnyttelse. Det bemærkes generelt i den forbindelse, at regioner og kommuner i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne skal sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde med videre, jævnfør sundhedslovens 4. 17

18 Ændring af myndighedsansvaret fremmer desuden mulighederne for at styrke de faglige kompetencer i den samlede faggruppe og hos den enkelte fysioterapeut, bl.a. fordi større valgfrihed mellem udbydere giver bedre muligheder for faglig specialisering. Endvidere vil der være bedre muligheder for en sammenhængende planlægning af efteruddannelse, kvalitetsudvikling m.v. Nedenfor skitseres tre modeller. Til skitseringen er der valgt at benytte tre eksempler/modeller, og derfor skal det pointeres, at modellerne ikke er en skitsering af, hvorledes snitfladerne skal/bør være i fremtiden. Baggrunden for at beskrive tre modeller er, at der stadig er stor usikkerhed omkring de planmæssige konsekvenser og de praktiserende fysioterapeuters situation i forbindelse med, at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi er overdraget til kommunerne Model Opretholdelse af den nuværende situation: I denne fremtidsmodel er fordelingen af den fysioterapeutiske patientbehandling uændret i forhold til før overdragelsen af myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Hvor de praktiserende fysioterapeuters opgavevaretagelse er såkaldt business as usual, vil kommunerne til gengæld have en ændret administrativ og finansiel rolle i overensstemmelse med den nye lovgivning. Set i patientperspektiv vil den uændrede opgavefordeling af den fysioterapeutiske patientbehandling ikke ændre meget på forholdene. Hvis der er vilje hertil mellem de involverede parter, vil det fortsat være muligt at understøtte faglig og tværsektoriel kvalitet for fysioterapeuterne som samlet gruppe. Da fordelingen af opgavevaretagelsen fortsætter uændret, og de praktiserende fysioterapeuter varetager den vederlagsfri fysioterapi, vil dette ikke medføre store ændringer for patienterne, der modtager behandlingen. Kommunerne har ikke visitationsret. Derimod har kommunerne pligt til at oplyse patienterne om, at de har frit valg til at vælge blandt de praktiserende fysioterapeuter. Regionen administrerer overenskomsten, og kommunernes opgave i den forbindelse er at refundere regionen dens afholdte udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Denne ordning er indtil videre aftalt til at vare i overgangsperioden. Der vil som udgangspunkt ikke blive større kapacitet eller flere faciliteter end for nuværende. Der vil derimod formentlig blive et forøget pres på praksissektoren, fordi personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom er blevet omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Der vil fortsat være behov for kvalitetsarbejde og konsulentarbejde. Samt for et endnu tættere samarbejde mellem praksis, region og kommuner om forskellige tværgående tilbud (vederlagsfri fysioterapi, genoptræning, og træning efter serviceloven). Denne model ændrer ikke på patienternes dagligdag i forbindelse med deres behandling, idet det fortsat primært er praksissektoren, der varetager denne. På baggrund af ovenstående er vigtige opmærksomhedspunkter: At samarbejde mellem parter At sikre kommunalt fokus på dette nye område At sikre, lovens intentioner opnås i et felt, hvor nuværende opgavefordeling stort set ikke ændres Vil der være nok kapacitet i praksissektoren? 4.3 Model Deling af opgavevaretagelsen: Denne model er kendetegnet ved, at den enkelte kommune og de praktiserende fysioterapeuter i fællesskab varetager opgaverne omkring vederlagsfri fysioterapi via dialog og samarbejde. Kommunerne vil som følge af samarbejdet og dialogen opnå indsigt, der gør det muligt at oprette kommunale træningstilbud til patienterne, der kan fungere som et supplement til tilbud i praksissektoren. Herved sættes patienten i centrum. Der kan være flere årsager til, at den enkelte kommune ønsker at benytte denne model. Der kan være 18

19 situationer, hvor de vederlagsfri fysioterapeutiske patienter i forvejen benytter mange kommunale ydelser (hjemmepleje, personlig pleje m.v.). Eller hvis kommunen har særlige faciliteter at tilbyde sine borgere og derfor vælger delvist at tilbyde vederlagsfri fysioterapi på områder, hvor dette findes fornuftigt. Eksempelvis kan nævnes udlejning af bassin. Set i patientperspektiv vil denne deling af opgavevaretagelsen være mere hensigtsmæssig. Dette skyldes ikke mindst, at faglig kvalitet og udvikling på sigt vil kunne komme alle fysioterapeuterne, både i den kommunale sektor og blandt de privat praktiserende fysioterapeuter, til gode, hvorved alle fysioterapeuternes kompetencer forbedres. Større valgfrihed mellem udbydere giver bedre muligheder for et mere differentieret udbud af fysioterapeutisk træning. I forlængelse af tæt samarbejde og dialog er der øget mulighed for, at aktørerne i fællesskab retter fokus mod patienternes behov. I denne model er der et øget behov for information omkring patientens frie valg. Det ville være ideelt, hvis informationen om det frie valg ledsages af information om de aktuelle tilbud i en kommune (både fra praksis og kommune), så patienten har baggrund for at træffe sit frie valg. Derfor skal de praktiserende læger have kendskab til de kommunale tilbud og tilbuddene i praksissektoren vedrørende vederlagsfri fysioterapi, så lægen kan give information om patientens valgmuligheder. En fælles opgavevaretagelse af vederlagsfri fysioterapi mellem praktiserende fysioterapeuter og kommunen stiller både krav til den enkelte kommune og til Region Sjælland i forhold til myndighedsvaretagelsen. Denne model kræver, at den enkelte kommune har lokalkendskab til egen og de praktiserende fysioterapeuters kompetencer og faciliteter. Samtidig skal det Regionale Samarbejdsudvalg for fysioterapi i forbindelse med praksisplanlægningen have kendskab til kommunale planer og tage højde for kommunale ønsker, der influerer på praksisplanen. Derfor er dialogen mellem parterne vigtig. Kommunerne bør orientere om væsentlige ændringer i kapaciteten. Kommunerne har samtidig til opgave at fremme dialogen mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter, jævnfør overenskomstens protokollat vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet. Deling af opgavevaretagelsen med veldefinerede parallelle tilbud sikrer en samlet set fornuftig brug af fysioterapeuternes samlede kompetencer. Dettes skyldes, at de praktiserende fysioterapeuter og de enkelte kommuners fysioterapeutiske kapacitet sammentænkes til glæde for patienterne Der vil i høj grad fortsat være behov for dialog og tværsektorielt samarbejde for at understøtte en positiv udvikling til gavn for patienterne. Denne model sætter fokus på fællesskab, samarbejde, dialog, og patienten sættes i centrum. På baggrund af ovenstående er vigtige opmærksomhedspunkter: At aktørerne informerer hinanden om væsentlige kapacitetsændringer At samarbejdsudvalgets politiske beslutningstagere skal have tværsektorielt kendskab til sektorerne At aktørerne skal have lokalt kendskab til hinandens faglige kompetencer og forudsætninger At det er særligt vigtigt, at patienterne skal have informationsmateriale, som gør det muligt at træffe valg om differentierede tilbud 4.4. Model Suveræne, parallelle kommunale tilbud: Denne model beskriver en situation, hvor kommunen etablerer parallelle tilbud til alle vederlagsfri fysioterapeutiske patienter. Umiddelbart vil dette medføre større kapacitet på området og større grad af valgfrihed for patienten. Der vil eventuelt opstå en konkurrencesituation, og der kan forekomme overkapacitet, så der skal være fokus på samarbejde, og kommunen skal understøtte faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. I denne model er det særligt vigtigt, at patienterne oplyses omkring det frie valg til at vælge mellem det kommunale tilbud og tilbuddene hos de praktiserende fysioterapeuter. Modellen stiller i forbindelse med 19

20 myndighedsvaretagelsen krav til, at det Regionale Samarbejdsudvalg for fysioterapi i forbindelse med praksisplanlægningen tager højde for og har viden omkring de kommunale ønsker. I tilfælde af, at der opstår overkapacitet, er der fare for, at de fysioterapeutiske kompetencer ikke anvendes optimalt. Dette skyldes, at både praksissektoren og fysioterapien i kommunalt regi risikerer overkapacitet. Faldende patientvolumen vil på sigt påvirke den enkelte fysioterapeuts faglighed negativt, idet fysioterapeuterne, som alle andre faggrupper, har behov for at vedligeholde deres kompetencer. Både praktiserende fysioterapeuter og kommunerne vil derimod have glæde af en fælles planlægning på området. Der vil i denne situation i høj grad være behov for fortsat kvalitetsarbejde og konsulentarbejde. Et øget udbud og i særdeleshed et ukoordineret øget udbud i forhold til praksisplanen vil medføre forringet rentabilitet for klinikkerne og en usikkerhed i forhold til investering i faciliteter og kvalitetsforbedringer. På baggrund af ovenstående er vigtige opmærksomhedspunkter: At kommunal oprustning uden tilsvarende reducering i praksissektoren vil medføre, at økonomien på området vil stige At eventuelle kommunale tilbud koordineres og aftales med praksissektoren, så det samlede tilbud i kommunerne fastholdes 20