Ferskvandsfiskeribladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvandsfiskeribladet."

Transkript

1 Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens Medlemsblad te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)

2 IndholdsfortegJJ.else: Side Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning Skrivelse fra Landbrugsministeriet angaaende Fiskerilovens Revision Generalforsamlingen Skrivelse fra Landbrugsministeriet om Transport af Fisk paa Banerne... ~ Medlemsfortegnelse..., 165 Damkulturerne: Utætte Damme Hvormange Pd. Portionsfisk kan der produceres pr. Td. Ld. Vanuareal?..., 16 Et interessant U dfiskningsresultat Hvorfor er Fiskene ikke altid hurtigvoksende? Regnbueørredens Legetid Foreningen for tyske Dambrugere Kalkholdig Vands Indvirkning paa Ørredæg Lidt om det forskellige ~Foders Indvirkning paa Regnbueørredens Vækst..., 88 Sammenslutning af Dambrugsejere Fiskeopsamlingsstationen ved Fogdarød Ørredens Salmonisation... " 102 Kalk som Damgødning Damkulturen og Krigen Damkulturen og El{sporten! FerskvandskuIturerne Side 173 Karper, Suder og andre Fiskearter: Om Ferskvandsfiskenes naturlige Legepladser og Indretningen af kunstige saadanne. 5 Karpens Ernæring Fodring af Suder Hvormeget kan en Gedde taale? 90 Nye Undersøgelser om Laksens Vandringer Nye Aldersbestemmelser for Fisk i Rusland Mærkning af udvandrende Laksyngel Aalen: Aalen l Søen Lidt mere om Aalen i Søerne 21 Den engelske Aaleyngel i Sorø Søerne... " 63 Den engelske Aaleyngel Hvad fejlede Aalene Aalevandringer i vore Vandløb 95 Aalefiskeriet Andre Meddelelser: Snog med sit Bytte Ha vun dersøgelsesski bet "Mar~ grethe" strandet Om at gøre Fiskegarn holdbart 16 Sovende Fisk! Ottesens Frysemetode i Frankrig 25 Paa Odderjagt! Samling til Midten l Kønnenes Fordeling blandt Fi-

3 Side skene Den baltiske Udstilling i Malmø 70 Fiskehandler- og Havfiskerikongressen i Malmø Paa hvilket Sted af Hunkrebsens Krop anbringer Hankrebsen sine Sædfim? Fiskehallen paa den baltiske Udstilling Fiskeriets Retsbeskyttelse Tyske Forsøg paa Rermetikindustrie-ns Omraade Fiskenes Lugteorgan Fiskeri-Beretningen for Hejren! Handelen med Fisk: Tysklands Udenrigshandel med Ferskvandsfisk.., Om Fisketold Om Produktion og Salg af Ørredfisk Oplysning angaaende Fisketransport med Statsbanerne 112 Fiskehandelen med England Markedsberetning..., 142 l"iskemarkedet det tyske Fiskemarked Sportsfiskeriet :,,66" -- Fiskeriet! Lakøefangst i Wales Sldw Sportsnotitser om Karper Franske Lystfiskere Laksefiske Qg El gj agt, Bal og Bryllup Lidt om Geddefangst ved Vintertid Fiskesygdomme : Furunkolose Bændelormen hos Fiskene 64 Fiskeri i fri Vande: "Om Forandringen i Ringkøbing Fjords Fauna" En dreven Fjeldørred Mill. Fiskeyngel udsat Vestkysthavnekommissionen Dansk biol Stations 25 Aars Jubilæum Den biol. Station og Ferskvandsfiskeriet Om Bændeltangen Den amerikanske Kildeørreds Vandringer Regnbueørreden i fri Vande Flødevigens Udklækningsanstalt 184 Undersøgelser over Ørred og Laks i Nideelvens nedre Løb Litteratur: II Del af Blødfinnefiskene af Magister C. V. Otterstrøm.. 90

4 FerskvandsfiskeribJadet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: D1'. phil. HojJ'1neyør, Sorø. Telefon 24, Jmlmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlem al Bestyrelsen. Aarskontingent 4 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr. l. I l. Jannar. I Indhold: Snog med sit Bytte. - Aarsberetning. - Annoncer. Snog med sit Bytte. -0- Ved Velvillie fra Redaktionen af AUg, Fischerei-Zeitungs Side, hvorfor vi udtaler vor forbindtligst Tak, ser vi 08 i Stand til at bringe vore Læsere et Billede af en Snog, der sidste Sorrimer blev indsendt til den bio!. Forsøgsstation for Fiskeri i lvfiinchen med 14 Stk. ptaarige Ørred i sin Mave, Snogen var 74 cm lang og de 14 Smaafisk havde en Længde af i-9 cm. Snogen vejede 100 gi', og havde i et ~1aaItid fortæret ikke mindre end 50 gr. Fisk, et intel'essant Eksempel paa Gl'aadigheden hos denne frygtede Fiskerøver.

5 2 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 1. Aarsb~retning. -0- Aaret 1913 møder ikke op med særlig iøjnefaldende Begivenheder paa Ferskvandsfiskeriets Omraade. I Tyskland har man holdt adskillige Møder og forfattet Adresser for og imod en Fisketold ; men noget Resultat er ldan ikke naaet til. Ser man ganske uhildet paa Sagen, skulde man tro, at et Land som Tyskland, der ikke selv kan forsyne sin stærkt voksende Befolkning med tilstrækkelig Kød og Fisk, ef terhaanden maa tvinges til at lukke op for Indførslen af Levnedsmidler, i Stedet for at lægge den Hindringer i Vejen. Faren for en Told paa Fisk er imidlertid, grundet paa andre Forhold, til Stede; vi kan derfor ligesaa godt se Sagen lige i øjnene og indrette os derefter. Den bedste Maade at neutralisere en saadan Fare paa, vil efter vort Skøn være, at vi i Tide søger at indarbejde os paa andre Markeder og da særlig paa Englands og Fran krigs. At saadant Jigger indenfor Mulighedens Grænser er udenf!)l' al Tvivl, og som vore Læsere vil erindere, har Redaktionen allerede her i Bladet givet Anvisning paa Salgsbetingelser og Salgsteder i de respektive Lallde. Baade den danske Generalkonsul Bngelsted i Paris, saavelsom den danske Fiskerillgellt i London, Kaptain Bølling, har begge vist Sagen stor Interesse ved at undersøge Betingelserne for Afsætning af Portionsørred ; tillige har D'Hr. lovet at være danske Producenter og Forhandlere behjælpelig med at indarb(>jde nye Markeder de I paagældeude Steder. Foruden at l vi derfor skylder de to Herrer en Tak for deres Beredvillighed til at staa os bi, skylder vi Dem og os selv at gøre FOI'søget ved første givne Lejlighed. Importen af engelsk Aaleyngel har taget forøget Fart i det forløbne Aar og c. 1 Mil!. Stk. Aaleyngel blev indført fra England og spredt ud over hele Danmark. For at sætte nærværende Blads Redaktør, del'!lf Ferskvandsfiskeriforeningen er overdraget Ledelsen af Importen, i Stand til at følge Transporten fra England og grundig sætte sig ind i Behandlin gen af elen spæde Yngel under Rejsen, bevilgede Landbrugsministeriet et mindre Beløb til dette Øjemed; et lignende Beløb er ogsaa bevilget for det kommende Anr; men dermed skulde Statens Hjælp ophøre, idet Importen, efter alle Solemærker at dømme, forhaabentlig vil være saa stor, at den selv kan bære alle Omkostninger. S.aadan bør det ogsaa efter vor ]\.fening være med den Slags Bevillinger; de 1ør ydes af Staten til at sætte et almennyttigt Foretagende i Gang; men saa snart et saadant Foretagende har overstaaet Børnesygdommene, skal det staa pan egne Ben, og hvis det ikke formaat det, er det iklw levedygtigt og derfor ingen Støtte værd. For 1914 er deralleredebestilthenimod 2 Mil!. Stk. engelsk Aaleyngel. En stor Skuffelse har Ferskvandsfiskeriforeningen lidt i Aar, idet den intet Statstilskud har faaet. Som det vil være Medlemmerne bekendt, blev Foreningens Tilskud strøget af Sparekommisionen) Illed den M.otivering) at Medlemstallet, som den Gang var omtrent 300, var for lille. I Aar staar Foreningen imid-

6 Nr. L Ferskvandsfiskeri.bladet 3 Jertid Illed et MedlelIlsantal af ligeved 800; man skulde derfor ikke antage, at den Grunn kunde gælde længere; efter et E'orlydende, som vi ikke har faaet afkræftet, er Mo-,. tiveringen til Afslaget i Alir da ogsaa. den, at vi simpelthen ikke faar noget Tilskud, fordi Sparekommissionen,I nægtede os det i Fjor! Vi skal altsaa klapses af, hvordan vi saa end bærer os ad, Grunde behøves ikke. Hertil kan selvføjg'elig siges, at Statstilskud til Foreninger er en Uting; den Slags skal man vænne Befolkningen af med, den skal lære at klare sig selv. En saadan Betragtning kan nat,urligvis hævdes med nogen Ret; men naar det drejer sig om et Erhverv, der omspænder c. 10 Mil af Danmarks c \-lil, og man ved, at Inntægtell af dette store Areal kunde fordobles mallge Gange, hvis dlen nødvendige Sagkundskab og Oplysning blev stillet til Disposion, og net kan kun ske ved Statens Hjælp i første In~tans, sall, forstaar man ikke Myndighedernes Stilling til Sagen. Af den Grund bad Ferskvandsfiskeriforeningen i Aar om et Tilskud og af samme Aarsag anmoder J;'oreningen atter til næste Aar om Tilskud. Vi er nemlig saa formastt', lige at finde, at det baade er vor Ret og Pligt at gøre det. I Haah Oll} et godt Aar fol' det danske Ferskvandsfiskeri og, dets Udøvere slutter vi med Ønsket om et /jlædeligt [JVplaar! Red. Mindre }Ieddelelser. * Hvad selve Damkulturerne og Ferskvandsfiskeriet angasr, saa har de udsendte Spørgeskemaer, - for hvis Besvarelse vi takker, udtalt som en fælles Mening. at rrilvæksten fol' Ørred har været ganske god og for Karper og Suder udmærket god. Fiskeriet i de frie Vande har ogsaa været normalt og Priserne ligesaa. -0- Landbrngsministeriets Forslafl Fiskeriet i Gudenaa. Lovforslaget herom gaar ud paa at udskyde Revisionen af den bestaaende Lov om Fiskeriet i Randers Fjord og Gudeuaa endnu et Aar, idet Regel'ingen i næste Samling har til Hensigt at fremkomme med Forslag om Revision af Lovene om Ferskvandsfiskeriet og Saltvandsfiskeriet, og Ministeren mener derfor, at det vil være rigtigt at llc!skyde Revisionen og behandle Revisionpn af samtlige Fiskerilove paa en Gang. Berl. Avis. Annoncer. -o Forpagtning. Et Fiskeri med gode Muligheder ønskes til Forpagtning. Oplysninger om Størrelse og VandforholU bedes indsendt under Billet mrkt:»fiskeri(\ til dette Blads Kontor. Fiskeriet "Aaly kk e" pr. Lunderskov Telefon 13 Telefon 13 tilbyder prima ø.jneæg. Yngel og Sættefisk at" Bæk-. Kildeog Regnbueørred samt Sættetisk af liarper og Suder til absolut billigste Priser. Portionsørred, større Ørred, Karperog Suuer købes og afbentes paa nærmeste Jernbanestation mod Kontant. J. O. 0Iw,tstm~sen.

7 4 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 1. Portions-Ørred, større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle 9rredarter købes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste.jernbanestation. --==== Kontant Betaling. ====-- Ojneæg, Yngel og Sættefiski alle Orredarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. Telegr. Adr. : Damkultur, Lunderskov. dd~ii~8r f/)amruifur. P. Hansen &- P. Jørgensen, Lunderskov. Telefon Adr. : Lunderskov 48. Lejrskov 16. Statskonsulent, Magister Chr. Løfting, Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt i Sor. Bogtrykkeri (Aktieselskab).

8 Ferskvandsfiskeribladef. Førskvandsflskøriforeningens M edlemsblad I Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dt'. phil. Hoffmeyer, Sorø. Telefon 24, Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eher til et Medlem af Bestyrelsen. Aarskontingent 4 Kr., hvorfor ~fedlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr Januar Indhold: Om Ferskvandsfiskenes naturlige Legepladser og Indretningen af kunstige saadanne, Utætte Damme. Havundersøgelsesskibet»Margrethe«( strandet. Annoncer. Bladet sendes frit til' Jjfedlernrnerne af "Fej'skvands{iskeriforeningen". Kontingentet er 4 Kr. aarligt. A.rtikler og Annoncer til Bladet sendes til Kontoret i Sorø. Prisen for Annoncer er.' 1 Gang 15 Ø1'e pr. l-sp. Pr,tittinje, Klager over Mangler ved Fonendelsen rettes til Postkontoret; hvis.manglerne ikke af1øælpes, bedes Klagen sendt til Bladets Kordor i Sorø. c. HofJtneym', Om Ferskvandsfiskenes naturlige Legepladser og Indretningen af kunstige saadanne. -0- Redaktøren af det svenske Fiskeri- og,jægerblad "l!'rån skog och sjø", Hr. O. v. Mentzer, UpsaIa, har været saa venlig at laane Ferskvandsfiskeribladets Redaktion ClicMerne til nedenstaaende Artikel, som ogsaa er taget fra samme Blad. Vi beder i den Anledning Bladet om at modtage vor forbindtligste Tak. Mangfoldige ere de Aarsager, som ere medvirkende til, at Fiskemængden formindskes i vore Søer og andre Vandarealer. Mange af disse Anrsager er af en saaclan Natur, at der vanskelig kan raades Bod derpaa; saaledes Forureninger fra Byer og Fabrikker og den mere og mere tiltagende Motor- og Dampskibstrafik, Sænkning af Søernes Vandstand osv. Derimod gives der andre Aarsager, som hensynsløst Fiskeri i Legetiden og Mangel paa naturlige Legepladser, der kan gøre det nødvendigt at indrette kunstige saadanne.

9 6 Ferskvandsfiskeribladet Nr. :t. Naturlige I~egepladser. De fleste af vore Ferskvand~fisk forretter deres Leg paa grundt Vand og opsøge i den Anledning oversvømmede Enge, Kær og Moser, Stengrund, Grus- og Lerbanker og Stenvaser. Saadanne Pladser bør man værne meget omhyggeligt, og alt hvad der kan hindre Vandcirkulationen, som liis, Trægrene, Kæppe og Pæle bør fjernes. Svære Pæle optages lettest fra Isen ved Hjælp af en Rendeløkke af grovt Reb og en Løftestang. I Almindelighed vælger Fisken saadanne Pladser for sin Leg der ikke ere udsatte for stærkt Bølgeslag eller heftige Vinde. Hvis man befrygter at Bølgebevægelsen alligt' vel skulde kunne indvirke paa Legepladsen, bør man beskytte den ved nedrammedehisgærder. som dogikke maa hæmme Vandet i sin Bevægelse, men kun berøve det noget af dets Voldsomhed. Jo mere busk- og skovbevokset Bredderne ere desto bedre, thi derved beskyttes Stranden fol' de stærke Vinde, som dels bort jager de Insekter og Smaadyr, som tjener Fiskene til Næring og dels gør selve Legepladsen mindre behagelig for' Fisken, som under Legen ønsker den størst mulige Ro og Fred. Hvor Strandbevoksningen er spar- 8om, kan man forbedre den ved at plante El og Pil, som hurtig vokse W.. Dog maa man sørge for at Læ.. bæltet ikke blive altfor tæt, saa at Sollyset lukkes ude og Vandet paa Legepladsen bliver for koldt. Vegetationens Beskaffenhed paa selve Legepladsen er ogsaa af stor Betydning. Er den for tynd forbedres den ved Indplantning af passende Vækster, hvilket kan ske enten gennem Fr", eller ved at nedsætte Skud, Hoddele eller unge Planter. Frøsaaningen foregaar paa den Maade, at Frøet æltes ind i Kuglpr af Jord blandet med Gødning, hvilket nedsættes i Vandkanten, saa at de have tilstrækkelig Fugtighed uden at tage Skade af formeget Vand. Da Vandstanden imidlertid varierer meget betydeligt er Frøsaaningen som oftest temmelig upaalidelig, hvorfor man maa foretrække de andre Plantningsmaader. Bedst af alt er Rodstykker, hvilke dog maa tages med saa lange Rødder som muligt. De indæltes i Ler og Gødning og stikkes ned i Bunden. Som det er ganske naturligt, maa man ved Plantningen tage Hensyn til Bundens Beskaffenhed. Saaledes passer f. Eks. paa Sandbund Vandnødarterne bedst, medens Kalmus, Sværdlilie og de forskellige Slags Nøkkeroser trives bedst paa Lerog Dyndbuud. Hvis Legepladsen begynder at besv~res af alt for tæt Bevoksning, kan man befrygte, at den er ved at blive en Slags Eng, for slutteligen at blive ganske tørlagt. For at forebygge dette, maa man inden Blomstr!ngen afskære Planterne under Vandet med en Le; en Grund, hvorfor dette ogsaa kan være nødvendigt, er den, at der meget ofte kan opstaa Fiskepest paa saadanne Steder som en Følge ai forraadnende Plantedele. At der ikke maa affyres Skud, og at alt Spektakkel maa være banlyst fra Legepladsen, er en Selvfølge. Hunstige Legepladser. Kan og bør indrettes~: ikke alene i saadanne Vande, som savner naturlige Legepladser, men ogsaa som

10 Nr. 2. Ferskvandsnskerlbladet Forstærkning for disse, hvor det tiltrænges. Sterile Bredder, saakaldte Goldstrande, kunne omdannes til gode Legepladser ved Plantning af Vækster, der trives pall. Sandbund, Nedlægning af Grus- og Stenbunker, samt fremfor alt ved Anbringelse af godtbeliggende Lervolde eller Vaser. Af saadanne har man en Mængde forskellige Slags, som sammenfattes i to Hovedgrupper, enkelte og sammensatte Vaser. Til dem alle er det bedste Materiale Enebær- eller Granris, og da særlig de stive, grove Ris, som tages fra ældre Graner. Fig. 1. Dem man slipper lettest til at lave er de saakaldte Knippevaser, som anbringes paa den Maade, at ell Stang bores skraat ned i Bunden, saa at Spidsen rager ca. l Meter op over Vandfladen. Fra Toppen hænges ved en Line et Knipp'" Enebær- eller GranrIs, saa at Knippet svømmer i Vandfladen. og kan følge ahe Vandets Bevægelser. N aar saadanne (se Fig. I) nedsættes med nogle Meters Afstand fra hverandre eller tæt op til Land, danne de gode Legepladser for Løje og Skalle. Enkle Risvaser laver man ved at nedsætte tætte Ener eller Graner i Bunden, saa de helt dækkes af Vand. Pas. Stenbund forankres de med tunge Stene som fastgøres i Topenderne. En særlig god Risvase (se Fig. 2) laves paa følgende 1\faade, Fig. 2. En svær, afbarket Stang nedrammes med Topenden i Bunden, s'aa at den staar med den tykke Ende ca. 1/2 Meter over Vandfladen. Tætte Ener - eller Grangrene eller endnu bedre Buske anbringes paa Stangen, sall. at Rodgrenene omfatter den. Paa den Maade lægges det ene Lag Buske med Topenderne vendende ud til Siderne oven paa det andet og trykkes ned med en Baadshage. Naar hele Stangen er fyldt, holdes det Hele sammen af en paaslaaet Tværstang eller holdes nede ved Hjælp af nogle tunge Stene, der ere bundne ovenpaa Risene. I Toppen nedstikkes friske Elle- eller Pilekviste, som springe ud og Ilgner en Busk Over Vandfladen. I strømmende Vand og der hvor Bredderne ere stejle, bør man benytte de saakaldte Skræntvaser, (se Fig. 3). De bestaal' af en Træstige, hvis Trin omvikles med Ene- eller Granris. Stigen stilles ud fra Strandkanten, fastgøres ved Land og forankres i den nederste Ende med tunge Sten. Den saakaldte Skallevase, der har til Hensigt at berede en god Legeplads for Skallen og dens nærmeste Slægtninge indrettes paa aabne Steder i Vaserne paa den Maade, at

11 8 Ferskvandsfiskeribiadet Nr. 2. fire Stokke anbringes kvad ratisk med 1/2 Meters Mellemrum. Ved Siden af hver af dem nedsættes yderligere en Stok. Paa to modstaaeilde Sider af Kvadraten lægges mellem de parrede Stokke tætte Grangrene i forskellige Længder, Fig. 4. som skydes helt ned til Bunden. N aar Grenene naaer op til Vandets,Overflade, sammenbindes Pælene parvis. Herved opstaar mellem Granrisene en Gang, udfor hvis Mundinger, der kan anbringes en Skalleruse til Fangst af Maddingfisk. Disse enkle Vaser ere mest praktiske i mindre Vande, hvor Bøl!:ieslaget ej er stærkt. I større Søer maa Vaserne bygges betydelig større og solidere. Der benytter man de saakaldte sammensatte Vaser. I dette Øjemed n('drammes svære, vel afkvistede og afbarkede Stænger med Topenden i Bunden efter en Cirkelperiferi paa ca. l Meters Afstand. Ca. 2 Meter lange, tætte Ene- eller Granbuske trædes over Stængerne, saa atrodenderne komme ea. l/a Meter indenfor Periferien, og Stængerne omfattes med en kraftig Gren. Buskene lægges saaledes, at de ajle vende udad korsvis og trykkes til Bunden med en Baadshage. Stængerne sammenbindes med Vidier, saa at det Hele bliver fast, og Buskene hindres i at flyde op. Aabningerne,. som findes mellem Rød derne, fyldes med skiftevis op- ognedvendt tæt Ener- eller Gran, som nedskydes i Bunden eller forankres med Sten. Hvis Vasen er udsat for noget Bølgeslag, bør den beskyttes ved en Kreds af svære Pæle, som nedrammes et Stykke fra Vasen og forenes med Tværstænger eller ogsaa med Stængerne i Vasen. En saadan Storvase anbragt i Vandkanten paa nogenlunde dybt Vand, er ligesaa virksom som en Mængde enkle Vaser. Den afgiver Plads for og Beskyttelse for Millioner af Rogn og Yngel. Ved H;ælp af en saadan Vase forskaffer man sig en udmærket Fiskeplads omkring samme. En sammensat Vase som efter sin Konstruktør har faaet Navnet Lin/ borgs Vase (se Figur 4) og som skal Fig. 5. være særlig god, beskrives af Fiskeri inspektør O. G. Norbæk paa følgende Maade: "Limborgs Vase paa haard Bund, opstilles ved Hjælp af tre mindre men tætte Graner, der er nogle Fod længere end Vandets Dybde; disse Graner gennembores en halv Fod fra Rodenden, hvorefter der paabindes Stene ved Hjælp af Vidjer eller Staaltraad, som fastgøres ved at stikkes gennem Hullerne. Granerne

12 Nr. 2. Ferskvandsfiskeribladet 9 sænkes med nogle Fods Afstand, og Topenderne sammenbindes, Rødderne vil da spærres ud som Benene paa en Trefod. Indrettet paa denne Maade, vil Vaserne bedre modstaa Bølgeslaget, isærdeleshed naar Lænkestenene ere tilstrækkelig tunge. N aar der paa hver af de tre Sider af en saadan Vase indrettes yderligere tre lignende Vaser, saaledes I at Beneue eller Rødderne, i hver af l dem sammenbindes med de tilsva- I rende Rodender af den midterste Vase, saa konstrueres herigennem en udmærket Vase, som tillige besidder g'anske god Fasthed. Rodendel ne kommer herved til at daime fire Triangler, som Afbildningen VIser. En Vase, som særlig bør interessere Aborre- og Geddefiskere laves paa følgende liffaade. 12 eller 15 tætte Graner eller større Ener hugges, Rodenderne kløves med en Økse, og passende tunge Stene indkiles i Kløfterne, eller ogsaa fæstnes Stenene til Grenene ved Hjælp af udglødet Staaltraad. Træerne eller Buskene anbringes i en stiv Baad med Rødderne op til hverandre. Det Hele sænkes fra Baaden paa en Gang til Bunden paa et passende Sted, gerne i smalle Bugter, og paa saa dybt Vand, at Topenderne ved laveste V all dstand ikke rager højere end en Meter over Vandfladen. Der udsættes nye Buske hver treje Aar. Det første Aar findes der ved og omkring V aserne Yngel af alle Slags, mest dog af Skalle og Aborre. Det paafølgende Aal' vil Vasen være Midtpunktet for en Mængde Rovfisk, der særlig lever af Yngelen, derved gøres Stedet til en udmærket Fangstplads baade' for Aborre og Gedde, Udlægger man flere af denne Slags Vaser er det tilraadeligt at placere dem med et Par Meters Afstand fra hverandre og med Ca. 10 Meters Afstand mellem Rød- * * '* '* Fig. 5. derne (se Fig. 5) eller ogsaa i eu Cirkel (se F'ig. 6), man indretter sig derved mellem disse den fortræffeligste Fiskeplads man vel kan ønske sig, Ved Udlægning ar alle Slags Undervandsvaser bør man søl'ge for at tage Kendemærker paa Land, saa man let kan finde dem igen. At anbringe Flaad over Vaserne er ikke til raadeligt, da dette let gi- * * Fig. 6. ver Anledning til, at de blive forstyrrede og' ødelagte af nysgerrige eller ondskabsfulde Mennesker. Til Slutning skal jeg kun sige, at alle Indehåverne af Fiskevande, som afhjælper Manglerne ved sine Legepladser, indlægger sig Fortjeneste ved at forøge Fiskebestanden og give den ligpgyldige Ejer af Fiskevand et godt Eksempel; foruden at

13 10 Ferskvandsfiskeribladei Nr. 2. han skaffer sig selv større Udbytte og Indtægt. Carl Schager. Utætte Damme. -0- En af de største Ubehageligheder der kan hænde en Damkultur er "utætte Damme". El' man saa uheldig at have med saadanne at gøre, maa man søge ved alle Midler at raade Bod c1erpaa thi intet er ubehageligere og kan volde flere Ærgrelser. I Fischerei-Zeitung Nr. 16, 1913 findes en Artikel om dette Emne, som vi skal bringe Læserne et lille Uddrag af. li vis Materialet, man bygger sine Damme af, bestaar af Lerjord, er det overmaade let at faa dem tætte; er Materialet derimod af løsere Beskaffenhed, maa man iagttage sfor Forsigtighed ved Bygningen af Dammene. Ved al Dambygning maa man sørge for, at ingen Vækstdele eller Rødder kommer med i Dammaterialet. Det er imidlertid svært at undgaa, særlig ved større Arbejder og Akkordarbejder, og man maa derfor passe uhyre paa. :VIed Sand og Grus maa man være meget forsigtig. Ofte veksler Lag heraf med Lerlag. I saa Tilfælde maa man lægge Dammen paa Leren. Hvis Hovedmateri. alet bestaar af let gennemtrængelig Sand, maa man lægge en Kærne af tæt Materiale; i alle Tilfælde maa saadant Materiale fugtes og stødes godt sammen. I smaa Ørreddamme kan man lægge Tagpap, hvorved Dam brud forhindres; RJtter og Mus gaar ogsaa over Pappen. Noget af det vanskeligste Materiale at arbejde med er groft Grus, for at faa saadanne Damme tætte, maa man lægge det bt>dste Materiale, man raader over, d. v. s. Mad~ jorden i Bunden af Dammene, ligeled~s som Kærne og eventuelt som Beklædning mod Vandsiden. Saadanne Damme belægges til noget under Vandfladen med Græstørv, for at faa lettere Kontrol og Oversigt over eventuelle Utætheder. Det klogeste man kan gøre, er at bygge godt og paalideligt fra først af, thi det er altid lettere at forebygge end udbedre Utætheder. Damutætheder k an fremkommll ved Rutschning, hvis Dammeu ikke ligger paa tilstrækkelig fast Fod eller paa Grund med Kilder, eller ogsaa fordi Rotter og Muldvarpe graver i Damsiderne, saa at Vandet presser sig igennem deres Huller, eller fordi der i Dammene findes fremmede Sager, som forraadner og smuldrer hen og gi vel' Vandet frit Spillerum. Oftest sker saadallt lidt efter lidt uden man mærker det, før Katastl'Ofen pludselig kommer. Opdager man et "Brud". skal man hurtigst mulig stoppe i H uuet alt, hvad m an i en Hurtighed kan skaffe af stoppende Materiale, saasom Græstørv, Græs, Sække, Hø o. L, dette presses saa dybt ind som mulig. Derefter stampesfast Jord i Hullet, hermed bliver man ved, til Skaden er fuldstændig udbedret, og der ikke mere viser sig noget grumset Vand nedenfor Hnl1et. Det er forøvrigt lettere at tætne et større Hul end et større Antal smaa Utætheder. De sidstnævnte kunne fremkomme af forskellige AarSllger og bør opdages i Tide. Opgravninger bør da foretages, saa at de utætte Steder

14 Nr. 2. Ferskvandsfiskel'ibladet 11 blottes og tilst.ampes med god Jord, Tætning med Ler eller Savsmuld (ikke af Eg) blanded med Ler eller JO/'d kan anbefales. Materialet tætter bedst, naar det er fugtigt. Det. fraraades at tætte med indsatte Bræddtl', dette vil nemlig ofte medføre endnu værre Utætheder senere hen. ~ye Damme ere ofte utætte og "svede" Vand. Dette bedrer sig dog lidt efter lidt efterhaanden som Slammen dannes og fylder Utæthederne. Omhyggelighed ved Anlæget er det vigtigste og betaler sig altid i Længden. Ha vundersøgelsesskibet,,~iargrethe" strandet. (Dansk Fiskedtidende.) -0- Ifølge et Ritzau-Telegram fra St. Thomas er det danske Havundersøgelsesskib»Margrethe", der har anstillet Ucdersøgelser i de vestindiske Farvande, strandet paa Anegad a-revet nord for Jomfru-Øerne og er Vrag. Atlandskabet ej' reddet, men alle Optegnelse1' er gaaede tabt. "Margrethe" var paa Foranledning af "Kommissionen for Havundersøgelser" udsendt for at anstille Undersøgelser vedrørende Muligheden for Ophjælp af Fiskeriet ved de dansk-vestindiske 0er. Skibet førtes af den tidligere Fører af Havundersøgelsesskibet "Thor", Kaptajn Hansen, og Besætningen bestod af :1 Skagboere og 2 Færinger. Den videnskabelige Stab bestod af Direktør for Carlsberg Laboratoriets fysiologiske Afdeling, Dr. phil. Johannes Schmidt, der var Ekspeditionens Leder, samt Museumsinspektør, Dr. phil. C. H. Ostenfeld og stud. mag. Jespersen. Omkostningerne ved Toget skulde afholdes af Kommissionen for Havundersøgelser samt ved en Stats Bevilling (Halvdelen af Udgifterne ved en 3 Maaneders Ekspedition). AI tiklero~ Meddelelst"I er stedse velkomne og bedes sendt under Adresse: Dr. C. Hoffmeyer, Sorø. NB. Artikler, og Meddelelser maa kun skrives paa Papirets ene Side at Hensyn til Trykningen. Annoncer. -0- Klækkeanstalten i Rønne tilbyder til Levering straks eller senere prima 8jenæg af dansk Havørred. Adjunkt P. A. Larsen. 8jenæg af Søørred, ea Stk. sælges il. 3 Kr. pr C. Hartz, Bertelslund pr. Skanderborg. Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov Telefon 13 Telefon 13 tilbyder prima øjneæg. Yn~el og Sættefisk af Bæk-. IUldeog Regnbueørl'ed samt Sætte :fisk af Karpel' og Suder til absolut billigste Priser. Portionsørred, større Ørred, Karperog Suder købes og afhentes paa nærmeste Jernbanestation mod Kontant. J. C. Ch1'istensen.

15 12 Ferskvandsfiskeribla<iet Nr. 2. Portions-Ørred, større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ørredader købes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation. --===:::::::::: Kontant Betaling. ==-====---- 8jneæg, Yngel og Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. &8~9d81l fl)amllullur. Telegr.-Adr.: Damkultur, Lunderskov. P. Hansen &; P. Jm'uensen, Lunderskov. Telefon-Adr.: Lunderskov 48. Lejrskov 16. I~~~~ I Portionsørrei I I I større Ørred, Gedder, Karper, ~ Suder, Skaller, Aborrer ~ købes og afhentes med Speeialvogn paa nærmeste I I Æ Jernstation. ' i Kontant Betaling. It -t'ischbandh~7 Domaschke, Berlin 40, ~ Lehrterstrasse Telegr.-Adr.: Forellenhandel. Æ Statskonsulent, Magister Cbr. Løftina-, Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt i Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab).

16 ,/:,. /' /, "~i,. ',/'1' Ferskvandsfiskeribladet. Førskvandsflskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. Hojfmeyer, Sorø. Telefon 24, Indllleldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontor,et eller til et Medlem at : Bestyrelsen. Aarskontingent 4 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr Indhold: Aalen i Søen. Hvormange Pd. Portionsfisk kan der produceres pr. fd. Land Vandareal? Om at gøre Fiskegarn holdbart. Sovende Fisk. Annoncer. Aalen i Søer. -0- Ved en Generalforsamling i en tysk Fiskeriforening d. 12. Januar 1914 holdt Prof. Dr. Schiemenz, Fri(ldrichshagen, et F'oredragom "Aalen i Søer". Foredraget er refereret i Fiseh Zeit., og da det ogsaa har Ærinde til danske Søejere, tillader jeg mig at gengive nævnte Referat her i Bladet. "Det nuværende Fiskeribrug ser ikke merel sin Fordel ved saa stort et Antal Fisk som muligt og i en overdreven Fredning af Yngelen ; men efter de.i Dambruget gjorte Erfaringer i Fiskenes størst mulige Tilpasning efter det paagældende Vand, saavel hvad der angaar Tal som Art. Det vigtigste er Udbyttet, og dette kan ofte øges ved Formindskelse af Tallet. Til de Fisk, vi skal lægge Vind paa, maa vi stille to Fordringer: 1), at de er hurtigvoksende og 2), at de opnaar en god Pris. En Fisk, der rigtignok kun svarer til det andet Punkt af disse Forudsætninger, er Aalen. Den har ogsaa netop fordi den betinger den høje Pris vundet mere og mere Indpas. Desværre er dens Vækst efter den hidtilværende Anskuelse ret langsom, hvilket indgaaende Undersøgelser af Ehrenbaum i Hamburg har udvist. De 7 til cm lange Glasaal er ved deres Indvandring i det ferske Vand vel to Aar gamle. Efter et Aars Ophold i Ferskvand bliver de 9 cm, efter to Aar cm, efter tre cm, efter fire 15 1 /3, efter fem 25 cm (den almindelige Sætteaal), efter seks 34 cm, og efter ti Aar 67 cm lange i Gennemsnit. Trods denne overordentlige langsomme Vækst anbefaler Udsættelse af Aal sig af følgende Grunde. 1. Aalen holder vedvarende en høj Pris, og denne er ikke underkastet saadanne tilfældige Svingninger som andre Fisk. 2. Den lader sig godt og bekvemt opbevare; man kan rette dens Salg efter Markedsforholdene uden stærkt Tab, som man ellers maa regne med. 3. Den er levedygtig i længere Tid

17 14. Ferskvandsfiskerlbladet Nr. 3. udenfor Vandet og lader sig især I i ung Tilstand forsende tør. 4. Dens Hovedfordelligger i Nærings i Anvendelsen. Mange Fisk fordrer bestemte Arter af Næringsdyr eller opholder sig kun i enkelte Regioner af Vandet. Aalen derima d trives overalt. Den æder alleorganismer, som den kan komme til, og kommer ud af det med enhver Næring (ligegyldigt om det er Bred- Bundnæring eller Plankton). Df\n passer derfor til enhver Sø; og særligt er den at anbefale til sammengroede Søer, hvor den alene er i Stand til at hente ud og anvende den forhaanden værende Næring, der ofte i Masser findes i Mudderet. Hyppig er Garn til "Fangst af sædvanlige Fisk næppe anvendelige i saadarne Søer; Aalen kan dog let fanges med Snører. Naai' der forefindes store Mængder af smaa, værdiløse Fisk (f. Eks. Horker), egner Aalen sig ligeledes, især den bred- " pandede, da den rømmer up mellem de smaa Tingester og omsætter dem til nyttig Kød. Ber kommer rigtignok ogsaa Sandarten i Betragtning; dog udnytter sidstnævnte ikke Bundens Næring, medens Aalen kan komme overalt. Man maa naturligvis ogsaa her vare sig for Overdrivelse. Naar Aalen bliver skubbet for megel i Forgrunden, vil det gua tilbage med Udbyttet af andre Fiskearter; i flade Vande vil Aalen f. Eks. tage til paa -Bekostning af Sandartudbyttet. Endvidere er Aalen en Legrøver og maa derfor kun kort Tid holdes i Sudervande, da den foruden at fortære Legen ogsaa bliver farlig for Ynglen. Der lader sig ikke opstille nogen Regel. Fiskeren maa af den forhaanden værende Bestand og hans.fiskevands Ejf\ndommelighed lære at bedømme, hvilken Fiskeart, han skal fremhjælpe, og hvilken han skal undertrykke. Det er et Spørgsmaal, om man helst skal udsætte Aalefaring eller Sætteaal. De praktiske Fiskere er rigtignok Modstandere af Aalefaringen, og det er indlysende, at en Forpagter ikke vil vente tolv Aar og endnu længere, indtil Aalefaringen er vokset op. Han vil hellere anvende Sætteaalen. Derimod turde det anbefales Øvrighed og Ejere aarligt at udsætte Aalefaring, da denne er meget billig. Med Hensyn til Sætteaalen fra Nedreeiben har der vist sig en Betænkelighed. Det har nemlig vist sig, at Nedsættelsen i Maalet for at forøge Individantallet i Centneret, var et stort Misgreb. Som Ehrenbaum ved omfattende Undersøgelser har vist. bestaar Sætteaalene under 25 cm af 90 pct. Hanner, der højst opnaar en Længde af 4.5 cm, og derfor ingen Værdi har fol' os ved Fiskeproduktionen. Da der forefindes et højt Procenttal Hunner blandt de større Sætteaal, skulde smaa Sætteaal under ingen Omstændigheder anvendes til Udsættelse. Sætteaal af en Længde paa cm er trods deres tilsyneladende høje Priser billigere end de smaa.". Disse Betragtninger af Dr. Schiemenz synes jeg nok er Overvejelse værd saavel for Ejere som Forpagtere af Søer og Indvande her i Landet. Men desforuden afføder samme Foredrag Opgaver til Overvejelse og Forsøg paa vore Enemærker. Sammenholder man f. Eks. hvad Prof. Schiem"enz harudtalt om Aa-

18 Nr. 3. Ferskvandsfiskeribladet 15 " lens Vækst med, hvad Statskonsulent Løfting har sagt, da bliver her en betydelig Uoverensstemmelse. Førstnævnte mener saaledes, at Aalen bruger Aar for at opnaa en Salgsvægt paa 1/2 kg. Sidstnævnte ifølge Meddelelse i Ferskvandsfiskeribladet af 1. Oktbr antager at e. 6 Aar vil være nok til at opnaa denne Vægt. Det har noget at sige for Søforpagtere og Søejere, om den udsatte Aalefaring bruger 6 eller 12 Aar for at opnaa Salgsvægt, og ligeledes for dem, som paatænker Aaleproduktion i Damme ved rationel Drift. U overensstemmelsen kan tænkes fremkommen baade ved ringe og gode Næringsforhold. Thi hvorfor skulde ikke AaIen være!'lamme Lov underkastet som alle andre Fisk, at Væksten afhænger af Næringens Rigelighfld og lette Tilegnelse: Mon der ikke tiltrængps en grulldig Undersøgelse af den Ting? De gule AaIs Vandringer op og ned ad de ferske Vandløb er on Kendsgerning. Men siges der, det er ikke i alle Vande slige Vandringer sker. Mon d0t er Kendsgerninger? Er det andet end forudfattede Meninger om den Ting? Hvilke er de Vande, hvor det ikke sker? og i hvilke Vande sker det? Det var nok værd at vide; især for dem, som forsøger Udplantning af Aalefaring i ferske Vande. Det er allerede galt nok at vide efter anførte Oplysninger, at ca. 90 Ofo af den udsatte Aalefaring er Hanaal*). Ejere *) Det maa bero paa en Misforstaaelse, naar Forfatteren til ovenstaaende Artikel beskylder Ehrenbaum for at have sagt, at c. 90 % af de udsatte Aalefaringer er Hanaal. Det er netop ikke rilfældet, idet det Cl' Sætteog Forpagtere af Indvande, der har Til- og Fraløb, handler jo fuldstændig i Blinde, ved ikke, hvad de gør, naar de udsætter Faringen, om det bliver til Høst for dem eller andre. I de Vande, hvor Sætteaalene vandrer regelmæssig op og ned, vil Aalepassene, der er beregnede for Glasaal med en lille og stærk slimet Krop, ikke være fyldestgørende for større - og mindre slimede Aalekroppe. Det er et berettiget Ønske, at Staten lader den Sag være Genstand for grundig Undersøgelse og for grundige Forsøg i Betragtning af, at Landets Vandløb staar i direkte Forbindelse med Havet. Hvad her indvindes. ved Forpøg og Undersø gelse kommer Landets Befolkning til Gode. J apanerne skal efter Forlydende drive Aaleknltllr. Hvorfor ikke søge Oplysninger derfra om, had de ved og har. bragt i F~rfaring. Kanske der ogsaa paa sine Steder her i Landet eller N abolandene var et og andet, der kunde være oplysende og til Forstaaelse af Aalens Liv i ferske Vande og kunde hjælpe til at klare Begrebet om Aalekultnr. Smidt Nissen. Al tiklero: ltlecldelelsel' er stedse velkomne og bedes sendt under Adresse: Dr. C. HolImeycr, Sorø. NB. Artikler og Meddelelser maa kun skrives paa Papirets ene Side at Hensyn til Trykningen. aalene, det gælder, og derfor benylter vi ogsaa Aalefaringen til Udsættelse her i Danmark. Red.

19 16 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 3. Hvormange Pd. Portionsfisk kan der produeeres pr. Td. Land Vandareal? -0- J eg vil give Svar paa dette Spørgsmaal ved her at opsætte et Fiskeri Regnskab. Fiskeriet er paa l Td. Land med Dæmninger og alt. Indtægt: 4000 Pd. Portionsfisk a l Kr. 30 Øre = 5200 Kr. Udgift: 35,000 Pd. Foder a 6 Øre = 2100 Kr. Pasning og Afgift m. m ) 0J0 af Anlægskapitalen ~ Kr. Overskud 1000 Kr. Det bliver saaledes 1000 Kr. i Overskud for mindre end en Td. Land Vandareal. I.. ad os nu sige, at vi har et Vandareal paa 1.) Td. Land, det skulde aitsaa producere ca. 20,000 Pd. Portionsørred aarhg og med det samme Resultat give et Overskud af 5000 Kr. Det vil de fleste nok sige er umulig, jeg vil ikke desto mindre paastaa, at det kan lade sig gøre. Men, vel at mærke l/s af Dammene maa have en Dybde paa mindst 3 Alen og rivende Strøm. I de dybe Damme skal Portionsfiskene laves færdige fra Kvint. Ja, saa er det en glimrende Forretning at drive Damkultur, - men gaar det da saadan til - produceres der virkelig saa meget? Nej, dflt gør der ikke, og hvorfor ikke? Fordi der er anlagt alt for stort et Antal I Damme med alt for ringe Vanddybde; og saa er det vel ogsaa her, som med Husmanden, der har 4 Td. Land, hvorpaa han holder 4 Køer og en anden har 10 Td. Land af samme Beskaffenhed, men kan ikke holde mere end 4 Køer paa de 10 Td. Land. Hvad er Aars,agen? ja, der kan jo være mange. Den første har den fornødne Forstaaelse af, hvordan.jorden skal behandles for at give det fulde Udbytte. Den anden har de samme Forudsætninger, men mangler den fornødne Energi. Saaledes er det vel ogsaa med Fiskeriet. J. S. Om at gøre Fiskegarn holdbart. -0- (Grenen). Der bruges en Mængde forskellige Midler for at gøre Fiskeredskaber holdbare og fiske dygtige. I Fiskenættets Traade danner der sig en Mængde Bakterier og Svampe, der er ganske smaa og kun synlige ved Hjælp af et stærkt Forstørrelsesglas. Det er disse Smaavæsener, der gør Fiskegarnet skørt. De formerer sig stærkt i Varme, og Fiskeredskaber bør derfor ikke opbevares paa Lofter og lignende Steder, hvor der i Reglen er for varmt, og heller ikke spredes eller henlægges, hvor Solen varrnerstærkt. Det værste man kan gøre, er at pakke vaade Redskaber sammen, saa de bliver varme, og hvis Garnene tillige ElI' {ulde af Fiskesten og andet Snavs, vil de hurtig raadne. Saavidt muligt bør Fiskeredska-

20 Nr. 3. Ferskvandsfiskeribladet 17 berne altid holdes rene, enten ved at skylle dem i rent Vand eller koge dem i Vand, hvortil der kan sættes Sæbe, Soda eller Farvestoffer eller Bark for, at give Garnene den Farve, man synes bedst om, men anden Nytte gør disse Midler, næppe, og forsaavidt el' Kogning i rent Vand lige saa gavnligt for Fiskeredskaberne. Jo oftere Garnene bliver renset eller kogt, desto længere holder de i Reglen. Garnene bør saa tidt som muligt tørres helst ikke i Solen, men paa et koldt og skyggefuldt Sted. Kan det ikke undgaas at pakke Redskaberne sammen, medens de er fugtige, hjælper det at strø Salt imellem, saa raadner Garnet ikke. Dette er dog ikke saa nødvendigt for Garn, der er tjæret eller behandlet med lignende Stoffer. Der kan bruges forskelilg~ kemiske Midler til at præparere Garnene med. De fleste af dem har dog den Mangel, at de udvaskes af Vandet efter kortere eller længere Tids Forløb (f. Eks. Blaasten), og det har vist sig, at alle de Stoffer, der ikke gør Garnene stive, de gaar bort temmelig hurtigt, saa Behandlingen jævnlig maa gentages. De Stoffer, der fylder Traadene og omgiver dem med en Skal, som Forraadnelsen ikke kan trænge igen lem, de holder længst; dette gælder Kultjære og Blanktjære, og tildels Linolie (Fernifl). Den sidste er dog dyr og vanskelig at bruge, idet Redskaberne straks bliver skøre, hvis Behllndlingen mislykkes, og Redskaberne er selvantændelige. saa længe de ikke er helt tørre., Kultjære bliver meget brugt til Fiskeredskaber, og anvendt paa rette Maade er det et godt Middel. Tjæren er ofte meget stiv, især naar det er koldt, den maa derfor gøres letflydende og dette kan ske, ved at opvarme den, og behandle Redskaberne med den varme Tjære enten blandet med Vand eller uden Vand. Denne Metode er dog vanskelig at bruge, da den varme Tjære ikke er nem at arbejde med, og Behandlingen kræver Ilsted osv. Det er meget lettere at gøre Tjæren tyndflydende ved at blande Creosotolie (Karbolineum) eller Petroleum deri, og ved denne Fremgangsmaade kan Redskabet gives lidt eller megen' Kultjære, som man vil; ved at blande med lidt eller megen Creosotolie eller Petroleum. Til Aale- eller Torskeruser kan bruges 4 Dele Tjære og l Del Creosot eller Petroleum, og hele Rusen dyppes med Bøjlen ned i den Balje, som Vædsken er udrørt i, og derefter hejses Rusen op for at dryppe af. N aar Rusen er nogenlunde tør, sættes den i Vandet eller pakkes salllmen i Saltlage og opbevares paa et koldt Sted, f. Eks. i en Kælder. Creosoten eller Petroleumen gør hovedsagelig samme Nytte som Varmen, d. v. s. gør Tjæren tyndflydende, saa den kan trænge ind i Traadene. Hvis et saadan nylig præpareret Redskab ligger i en Jolle sammen med Fisk, vil Fisken ofte dø, fordi Creosoten ikke straks udskylles af Redskabet; men dette spiller jo ingen Rolle ved Brugen af Damjoller eller ved Husefiskeri i Almindelighed, thi saa længe Ruserne staar i Vandet, dør Fisken ikke i dem, og Forsøg har vist, at Ruserne kan fiske. N aar et Hedskab har staaet saa

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Gamle Fiskeriredskaber.

Gamle Fiskeriredskaber. 1 Gamle Fiskeriredskaber. Af T. Kragelund. I Historisk Samfunds Aarbog for Ribe Amt, ottende Bind 1932-35 Side 275-305 skriver H. P. H. Novrup om Smaafiskeri i gamle Dage, bl. a. ogsaa om Togger og Kurre.

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913.

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. .rt. F erskv an dsfisk -- eri bladet. - Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. Indholdsfortegnelse: Side Ferskvandsfiskeriforeningen :

Læs mere

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v'

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v' Ferskvandsfiskerib.,v' ladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1916. 14de Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning............ 1 Den ordinære

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet..", Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad.. 1921. 19de Aargang, som toitftykklftl MKfli"I.IK~'1 UD ft~'iiu"ln U"M. 1921. / Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen for 1920...

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

F erskv an dsfisk eri b ladet.

F erskv an dsfisk eri b ladet. F erskv an dsfisk eri b ladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1919. 17 de Aargang Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab),... 1919. ! Side F erskvandsfiskeriforeningen : Aarsberctning for 1918....

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1917. 15de Aargang Sorø Sorø BoglrykJecri (Akliesclsknh); 1917. , '.~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen.... Generalforsamlingen

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. -""--""" .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. --- .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ---- ~---- ------ --- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. ---.. -...-- - NR. 6 ~.. M~ ~-~- FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ~r. 6 f'erskvanbsflskertatabet Portionsørred større Ørred og Øjenæg af alle Ørredarter købes

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<> Feltbreve. Kære Venner! Rusland, den 1. 3. 1917. Først maa I undskylde, at jeg skriver saa sjæl dent. Men for det første liar man ikke altid saa god Lejlighed, og for det andet har man ikke meget godt

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt.

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Mentalbeskrivelsens momenter (1-8) 1. Kontakt håndtering I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Hundeføreren er instrueret på forhånd

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1920. 18de Aargang Sorø. i... BoR1ryldw! Akt.'lllkab) IIt\l Ru"ul..-n -l(rclø!. 1920. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetningen for

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere