Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Horsens HF og VUC Hf2 Naturfag (biologi) Mette Schledermann Troelsen/ Marianne Erneberg Hold 1.c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Title 3 Title 4 Hvorfor laver vi forsøg i naturvidenskab? Hvornår bliver mad et problem? Hvorfor er kulhydrater vigtige i livets cyklus? Hvordan kan du gøre hverdagen mere bæredygtig? (Projekt - evalueringsopgaven)

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Hvorfor laver vi forsøg i naturvidenskab? Indhold I det første emne har vi fokus på cellebiologi og en generel introduktion til fagets metoder. Kursisterne får et indblik i opbygning af dyre-, plante og bakterieceller. Der lægges også vægt på brug af laboratoriet til forsøg og brug af skolens nye intranet til samling af dokumenter m.v. Ligeledes lægges vægt på journalskrivning. Læst: Lone Als Egebo m.fl., Biologi til tiden, Nucleus Forlag ApS, 2. udg. 4. oplag 2007 s s Udleverede ark: Øvelsesvejledning til mikroskopiøvelse mikroskopi af plantecelle og evt. human celle. Diffusion og osmose et faktaark Cellemembranen. PPt-præsentationer: Introduktion til fagets metoder og arbejdsområder Om dyre-, plante-, bakteriecellen Øvelser: Mikroskopi af plante og dyreceller (journaløvelse). Andet: Arbejdsark om cellebiologi. Introduktion til brug af it i undervisningen. Arbejdsark om kromosomers opbygning og dominante og recessive gener. Film: Viden om, programserie på DR1: Designerbabyer, sendt d Omfang Anvendt uddannelsestid ca. 15 lektioner af 50 min. Særlige fokuspunkter Basisviden om de forskellige celletyper. Kende til fagets metoder. Udføre eksperimentelt arbejde under hensynstagen til almindelig la-

3 Væsentligste arbejdsformer boratoriesikkerhed. At analyserer forskellige figurer og data. Journalskrivning. Notatteknik på computeren Klasseundervisning/gruppearbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde.

4 Titel 2 Hvornår bliver mad et problem? Indhold I det andet emne sættes der fokus kostens energigivende næringsstoffer og hvordan kosten påvirker kroppen. I et projekt på tværs af de tre NF-fag og matematik arbejdes der både med faglige og sociale kompetencer samt brug af it (screencast-o-matic og moviemaker) i løsning af opgaven: Hvornår bliver mad et problem? Hvad kan du gøre for at udnytte maden på en mere bæredygtig måde? Lav en sammenhængende fortælling om emnet, hvor i bygger bro mellem fagene Ligeledes lægges vægt på rapport- og journalskrivning. Læst: Lone Als Egebo m.fl., Biologi til tiden, Nucleus Forlag ApS, 2. udg. 4. oplag 2007 s Udleverede ark: Øvelsesvejledninger til journaløvelsen: Burgerundersøgelsen Øvelsesvejledninger til Rapportøvelsen: Nedbrydning af brødprodukter PPt-præsentationer: Madens næringsstoffer, energibalance, diabetes m.v. Øvelser: Burgerundersøgelse, en IT-baseret kostanalyse (journal) Enzymatisk nedbrydning af brødprodukter (rapport) Projektarbejde: På tværs af NF-fagene og matematik laves to tapasretter til et fælles måltid for klassen. Energifordelingen i retterne udregnes vha. Excel og dette sammenholdes med den optimale fordeling mellem de tre energigivende næringsstoffer. Der ønskes besvarelser af spørgsmål om madspild EU/Afrika, næringsstoffernes kemiske opbygning, mad som et problem (for lidt/for meget). Besvarelsen sker vha. screencast-o-matik og moviemaker.

5 Andet: Arbejdsspørgsmål og opgaver (dødsårsager og levealder, BMI og fedme, kroppens energibalance, basalstofskifte og energiforbrug, fordøjelse, blodsukker, diabetes (arv og miljø) og kost) Gruppearbejde med model af fordøjelsessystemet. Livsstilssygdomme-spiseforstyrrelser (en internetundersøgelse). Omfang Anvendt uddannelsestid 24 lektioner Særlige fokuspunkter At kunne indgå konstruktivt i et samarbejde Udvikle fagterminologi Journal og rapportskrivning Bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde Diskutere samfundsmæssige og etiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold. Kursisterne skal opnå viden om kostens sammensætning og forståelse for, hvordan kosten fordøjes og påvirker kroppen. På baggrund af journal og rapportøvelsen skal de forhold sit til kost i relation til både egen og almen sundhed. Fokus på sociale kompetencer, at indgå konstruktivt i gruppearbejde vedrørende projekt. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/projektarbejdsform/IT baseret undervisning /skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/individuelt arbejde

6 Titel 3 Hvorfor er kulhydrater vigtige i livets cyklus? Indhold Overordnede arbejdsspørgsmål til emne 3 har været: Hvorfor er kulhydrater vigtige i livets cyklus? Fordi vi bruger dem til energiproduktion i kroppens celler. Hvordan skaffer vi kulhydrater til energiproduktion i kroppens celler? Gennem vores kost fordøjelsessystemets nedbrydning af di- og polysakkarider til monosakkarider (glukose). Viden fra emne 2. Hvordan får vi fødevare i en fremtid med klimatiske udfordringer? Bioteknologi: Gensplejsning og kloning fremtidens fødevareproduktion. Hvordan får vi en forståelse for hvor kulhydrater kommer fra og hvorfor de er så vigtige i livets cyklus? Ved at undersøge hvad et økosystem er og kulhydraternes produktion i og rolle for et økosystem. Læst: Lone Als Egebo m.fl., Biologi til tiden, Nucleus Forlag ApS, 2. udg. 4. oplag 2007 s Niels Søren Hansen m.fl., Biologibogen, Gads forlag, 1. udg. 1. oplag s Udleverede ark: Blodkredsløbet trin for trin (faktaark) Fotosyntese og respiration (faktaark) PPt-præsentation: Om cellers energiproduktion, lunger, blodkredsløb, hurtighed og styrke, iltgæld mv. Genetik (repetition). Fotos af majsplanter over tre uger, samt vejledning til teorien bag forsøget nedarvning i majs Introduktion til økologi

7 Øvelser: Undersøgelse af svinehjerte (journal) Blodtryksmåling (rapport) Fotosyntese (rapport) Nedarvning i majs (rapport) Andet: Arbejdsspørgsmål (lungernes funktion, blodkredsløbets funktion, hjertets funktion, musklernes energiforsyning, kondition, hurtighed og styrke, anabolske steroider) Arbejdsspørgsmål om gensplejsning og kloning. Arbejdsspørgsmål om fremtidens globale fødevareproduktion fokus på viden om gener i moderne fødevareproduktion. Supplerende opgave: Små screencastfilm til nogle af figurerne. Måling af blodtryk og puls. Hvor lægen kan du holde vejret - fokus på iltindhold i blodet (klasseøvelse) Omfang Anvendt uddannelsestid ca. 27 lektioner Særlige fokuspunkter At kunne strukturere og formidle et stof både skriftligt og mundtligt. Samfundsmæssig perspektivering. Opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter At opnå viden om menneskekroppen, kondition og testning. Beskrive, analysere og forklare figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Lære at benytte tilegnet teori til forklaring af observationer og øvelser. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/individuelt arbejde/ IT-baseret arbejde.

8 Titel 4 Hvordan kan du gøre hverdagen mere bæredygtig? (Projekt - Evalueringsopgaven) Indhold Læst: Bæredygtig udvikling - Det økologiske fodspor. Naturvidenskab for alle, nr. 1, Udleveret: Projektoplæg Skabelon til synopsis Skabelon til eksperimentbeskrivelse Skabelon til produktbeskrivelse Indhold: Kursisterne arbejder projekt- og anvendelsesorienteret med evalueringsopgaven. Den overordnede arbejdstitel for opgaven er spørgsmålet Hvordan kan du gøre hverdagen mere bæredygtig?. Med udgangspunkt i et selvvalgt emne og hovedspørgsmål udarbejder de: en synopsis et eksperiment et produkt en powerpoint Kursisterne søger selv (under vejledning) efter materiale og litteratur, som understøtter deres emne. Omfang Anvendt uddannelsestid ca. 15 lektioner Særlige fokuspunkter Formulering af fællesfaglige problemstillinger Væsentligste arbejdsformer Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Sætte natur- og samfundsmæssige forhold ind i en større sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Individuelt arbejde eller pararbejde, eksperimentelt og teoretisk