Tværgående løsninger til fordel for kunderne 3. I gear til en kompleks virkelighed 4. Daglig ledelse og organisation 6

Transkript

1 Tværgående løsninger til fordel for kunderne 3 I gear til en kompleks virkelighed 4 Daglig ledelse og organisation 6 Viden på alle hylder 7 Planteproduktion 8 GartneriRådgivningen 12 Dansk Kvæg 14 Dansk Svineproduktion 18 Økonomi 22 Plan & Miljø 28 Heste 32 Fjerkræ 34 Pelsdyr 36 International 38 Udvikling 40 Web & IT 46 Økologi 48 Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter 51 DLBR Advice 52 4H og LandboUngdom 54 Resultatopgørelse Økonomi i Folkevalgt ledelse 58 Bestyrelse 59

2 2

3 Team og partnere for kunderne Kundebehov går meget ofte på tværs af organisationen, så derfor samarbejder Landscentrets medarbejdere i teams, i projekter, sammen med DLBR-centre og talløse eksterne partnere. At være på tværs er ingen dyd, men Landscentret er en undtagelse. Her skal medarbejderne stadig oftere tænke tværgående, når rådgivningscentrene og andre kunder melder sig med deres ønsker og behov. - Det centrene og andre kunder har brug for, går meget ofte på tværs af den måde, vi har organiseret os på. Derfor arbejder vi mere og mere i teams og projekter, der henter ressourcer flere steder i huset og uden for. Den udvikling er kommet for at blive, og den kommer til at gå stærkere, forudser adm. direktør Frank Bennetzen. Han kan se tilbage på et år, hvor Landscentret gennemførte en større reorganisering for bedre at kunne matche komplekse kundekrav vel vidende, at resultatet kommer til at undergå løbende justeringer og tilpasninger. - For som bekendt er det eneste stabile forandring, og vi skal lære at specialisere os i mangfoldighed, konstaterer Frank Bennetzen tørt. Han tilføjer, at det er sjovt at være med til, men samtidig også en kæmpe udfordring, når cli angers bliver normen og rutinearbejde en by i forrige århundrede. Vidt forskellige landmænd De kunder, som udfordrer Landscentrets medarbejdere og deres kolleger på rådgivningscentrene over hele landet udvikler sig vidt forskelligt i disse år. På den ene side står de stadig færre, men meget store, professionelle bedrifter, som stiller enorme krav til rådgivningen: Ud over omfattende viden om biologien planter og dyr har de brug for det nyeste inden for teknologi, management, HR og meget mere. - De krav skal vi matche. Og når de rykker til udlandet, skal vi følge med, hvis vi stadig vil være deres primære rådgivningspartner, påpeger Frank Bennetzen. I den anden ende af skalaen befinder sig deltidsbrugene, som talt efter hoveder udgør langt den største del af dansk landbrug. - For deres vedkommende skal vi være opmærksomme på, at de ikke bare kan tage resterne, efter at de store landmænd har været der. Deltidslandmændene har deres egne behov, som kræver udvikling af specialiserede produkter, understreger Frank Bennetzen. Styrket markedsføring Den og en række andre udfordringer er Dansk Landbrugsrådgivning blevet endnu bedre til at tage op, efter at rådgivningscentrene over hele landet og Landscentret nu arbejder tættere sammen om rådgivning og service til danske landmænd. Derfor bliver der nu for anden gang i partnerskabets femårige historie udformet en fælles overordnet strategi. Den følges op med strategier for hvert enkelt center, som skal understøtte det fælles. En af ledestjernerne for indsatsen er initiativ og innovation. - Denne udfarende holdning kommer også til udtryk i, at vi har styrket den fælles markedsføring med en salg/marketingfunktion, der blandt andet tæller tre markedschefer, som sammen med centrene skal arbejde med hver sin klart definerede kundegruppe, fortæller Frank Bennetzen. Målet er at øge nytteværdien og sammen med centrene få produkterne til at matche kundernes behov og komme hurtigere på markedet. - For ny viden og nye teknologier skal hurtigt ud at arbejde, hvis de skal nå det, før næste version er klar, som Frank Bennetzen beskriver tidens trend. AgroTech fødevarer fra a til z Med etableringen af AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation som et datterselskab af Landscentret, er centret for alvor blevet i stand til at arbejde med både landbrug og fødevarer. Som godkendt teknologisk serviceinstitut (GTS) kan AgroTech nemlig i højere grad end Dansk Landbrugsrådgivning arbejde op mod fødevarevirksomheder på områder som forskning, udvikling og videnspredning. Dermed er kæden fra mark til marked blevet strakt, så den nu omfatter fra jord til bord. 3

4 I gear til en kompleks virkelighed Landscentret er landbrugets centrale formidler af viden og udvikling, att. landmandens bedrift. Mængden og kompleksiteten af ny viden om jordbrug vokser klippestejlt i disse år. Det kræver antennerne ude, analyseapparatet i topform og en distribution, der virker. De discipliner mestrer Landscentret. Og de er grundlaget for vores funktion som grossist i landbrugsfaglig viden og udvikling. I den rolle formidler vi mellem vores leverandører forskere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl. og vores aftagere. Aftagere er først og fremmest rådgivningscentre i partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning, men tæller også fødevarevirksomheder, offentlige myndigheder, landbrugsskoler og for enkelte områders vedkommende landmænd som direkte kunder. Vores position kræver anlæg for samarbejde til mange sider og i første række til rådgivningscentrene over hele landet. Organisatorisk er vi tættere knyttet til dem end nogensinde, og vi har samme adressat for den fælles indsats, nemlig landmandens og gartnerens bedrift. Landscentrets bidrag kan opsummeres som følger: Specialrådgivning Landskonsulenterne og eksperterne på Landscentret er højt specialiserede inden for deres fagområde. Det gør dem til rådgivere for rådgiveren, det vil sige deres kolleger på rådgivningscentrene. Møder sidstnævnte et specielt spørgsmål eller problem hos en kunde, kan han/hun hurtigt besvare det ved at kontakte en af Landscentrets specialister. Videnformidling Landscentret gør viden tilgængelig, så den hurtigst muligt kan komme i arbejde på bedrifterne. Vi bygger bro mellem forskningen, rådgivningscentrenes konsulenter og dermed landmændene ved at finde relevant ny viden og gøre den brugbar. Det sker i vid udstrækning via LandbrugsInfo på internettet. Udvikling Vi udvikler it-programmer og andre værktøjer til beslutningsstøtte. Hertil kommer for eksempel avlsudvikling på kvægområdet i samarbejde med forskere. Et andet eksempel er udvikling af et koncept til kvalitetsstyring og dokumentation af råvarekvalitet på bedrifterne. Forsøg og undersøgelser Landscentret gennemfører en lang række forsøg og undersøgelser, ofte sammen med forskningsinstitutioner. Et eksempel er planteavlsforsøg, der gennemføres i tæt samarbejde med rådgivningscentrene for at forbedre beslutningsgrundlaget for rådgivning. Et andet eksempel er FarmTest til afprøvning af ny teknologi på markedet. Uddannelse og efteruddannelse Vi er med til at udvikle og koordinere landmandsuddannelsen, og vi udgiver lærebøger til brug på uddannelsen. Derudover planlægger og gennemfører vi efteruddannelse af og kompetenceudvikling for rådgivere med flere i DLBR Akademiet. Drifts- og serviceopgaver Vi løser opgaver, som mest rationelt varetages på landsplan, for både landmænd, rådgivere og andre. Det gælder således dyreregistrering og ydelseskontrol. Derudover udarbejder vi gødnings- og fodernormer, indsamler data og står for drift af databaser. Endelig administrerer vi Risikofonden, der dækker rådgivningsansvar for konsulenterne. 4

5 Forsøg og undersøgelser Mellemafgrøder binder kvælstof Olieræddike og gul sennep mellem to gange vinterhvede overrasker positivt som metode mod udvaskning af kvælstof, viser undersøgelser, som Planteproduktion er involveret i. Se side. Udvikling Revolution i mælkeproduktionen Med Herd Navigator har Dansk Kvæg i samarbejde med private og offentlige virksomheder givet mælkeproducenterne adgang til et styringsværktøj, der både letter arbejdet og øger dyrevelfærden. Se side. Videnformidling Vådfoder blev til godt foder Konceptet Vådfodermanagement er med til at vende vådfodring i de danske svinebesætninger fra nedtur til succes. Dansk Svineproduktion, afdelingen for rådgivningsaktiviteter spiller en central rolle for formidlingen. Se side. Uddannelse og efteruddannelse Fødselshjælpere for forandringsproces Et best practice-kursus i regnskabssystemet Ø er blevet til et udviklingsforløb, som skaber engagement og ny energi i en række rådgivningscentre. Landscentret, Økonomi står bag. Se side. Drifts- og serviceopgaver Produktion med grønne hensyn Miljøgodkendelser er en af rådgivningens vigtige serviceopgaver. Plan & Miljø formidler lovgivningen, men søger også at komme fremtidige restriktioner i forkøbet med rådgivningsmetoder, der forener hensynet til natur/miljø med fortsat landbrugsdrift. Se side. Specialrådgivning Mere tid til deltidslandmænd Deltidslandmænd er en stor og måske hidtil lidt overset gruppe af landboer. Derfor øger Dansk Landbrugsrådgivning nu indsatsen på dette felt. Landscentret inspirerer og koordinerer. Se side. 5

6 Daglig ledelse og organisation Landscentrets ledelse varetages af direktionen, som består af administrerende direktør, viceadministrerende direktør og direktørerne for Planteproduktion, Dansk Svineproduktion, Dansk Kvæg, Udvikling og Økonomi. Koordinering af projekter, faglige opgaver og daglig ledelse varetages af chefgruppen under ledelse af viceadministrerende direktør Ejnar Schultz. I chefgruppen indgår: Souscheferne fra hovedafdelinger, som ledes af en direktør Cheferne for øvrige hovedafdelinger Cheferne for afdelinger med direkte rådgivning Cheferne for stabsafdelingerne Stabsfunktionerne ledes af: Intern økonomi: økonomichef Peter Bay Personale & HR: personalechef Niels-Henrik Buch Direktionssekretariat & Forskning: sekretariatschef Jytte Lauridsen og direktionssekretær Hanne Smedegaard Kommunikation: Kommunikationschef Birte Kennedy CenterIT: afdelingsleder Ivan Munk Viceadministrerende direktør Ejnar Schultz De otte hovedafdelinger i den grønne blok indgår i et integreret samarbejde med de rådgivningscentre i Dansk Landbrugsrådgivning. Afdelingerne i den blå blok yder direkte rådgivning og service til landmænd, gartnere og andre kunder. I den lilla blok er vist de datterselskaber, der hører under Landscentret. Desuden er der her en oversigt over de tilknyttede aktiviteter, herunder Koldkærgård Konferencecenter, der drives på almindelige markedsvilkår som en division under Landscentret (se også side ). Hovedafdelinger Udvikling Planteproduktion Dansk Kvæg Dansk Svineproduktion Økologi Plan & Miljø Økonomi Web & IT Fjerkræ Pelsdyr Heste International GartneriRådgivningen Direkte rådgivning Direktion Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter Koldkærgård Konferencecenter AgroTech A/S LC-International Holding ApS LC-Skejby Holding ApS Grøn Plantebeskyttelse ApS NAV, Nordisk Avlsværdivurdering NORFOR, Nordic Feed Evaluation System KFC, Kvægbrugets Forsøgscenter RYK, Registrering og Ydelseskontrol Risikofonden DLBR Certification DLBR Advice DLBR Akademiet LandboUngdom & 4H Direktionssekretariat & Forskning Personale & HR Kommunikation Intern økonomi CenterIT Stabsfunktioner 6

7 Viden på alle hylder Landscentrets tilbud til kunderne er den software, der findes i medarbejdernes lyse hoveder. Landscentret er i udpræget grad en vidensvirksomhed, hvis produkter er medarbejdernes viden på en lang række specialområder. Af samme grund har vi konstant fokus på medarbejdernes kompetencer faglige såvel som personlige og på den fortsatte udvikling af dem. For at fastholde denne opmærksomhed etablerede vi for et par år siden et uddannelsesakademi, DLBR Akademiet. Uddannelserne her gennemføres i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre eksterne samarbejdspartnere. I akademiet kan alle medarbejdere uanset job og uddannelsesniveau finde tilbud om at vedligeholde, opdatere og udbygge deres kompetencer på en måde, så de matcher virksomhedens strategi. Som signaleret i akademiets navn gælder tilbuddet også for rådgivningscentrene i partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentrets medarbejdere har i øvrigt et højt uddannelsesniveau. Cirka af dem er uddannet fra et universitet eller tilsvarende. 7

8 Planteproduktion En af Planteproduktions vigtigste opgaver er at holde danske jordbrugere, herunder ikke mindst konsulenterne i rådgivningscentrene, ajour med den nyeste faglige viden om markdriften. Vi forsyner dem samtidig med de nødvendige informationer til at holde sig opdateret om de love og regler, der er rammebetingelserne for at dyrke landbrugsjorden. I praksis betyder det, at vi: producerer ny viden gennem Landsforsøgene, FarmTest og i samspil med forskningen formidler viden fra ind- og udland, især gennem LandbrugsInfo og Landmand.dk udvikler og tilbyder it-løsninger til datahåndtering og optimering af landbrugsbedrifter yder specialrådgivning til landbrugsbedrifterne, primært via deres konsulenter En stor del af vores aktiviteter er koordineret med andre fagkontorer på Landscentret og med landbrugscentrene over hele landet. Målet hermed er resultater, der er kunde- og helhedsorienterede. Direktør Carl Åge Pedersen Plantechef Kirsten Klitgaard Herudover stiller vi viden til rådighed, så landmændene kan leve op til de miljøkrav, de er underlagt, og så de kan få lavet fejlfrie ansøgninger om støtte fra EU s landbrugsordninger. Fakta & Fokus Højere udbytte bedre økonomi Grovfoderkæden Markbrug Mod nye Mål Optimeret pesticidanvendelse It en integreret del af planteavlerens hverdag Teknik, produktionsøkonomi og rådgivning FarmTest Transport og logistik Energiteknik Plantekongres Forskningskoordinering og -strategi på markområdet Et fast greb om kvælstoffet Olieræddikke og gul sennep mellem to gange vinterhvede overrasker positivt som metode mod udvaskning af kvælstof. Udvaskning af kvælstof til det omgivende miljø er en af landbrugets største udfordringer. Derfor arbejder Landscentret sammen med andre aktører intensivt på at udvikle dyrkningssystemer, der kan reducere tabet af kvælstof mest muligt, uden at det koster udbytte. Det sker blandt andet i de såkaldte fyrtårnsprojekter. Et af dem hedder Højere udbytte, bedre økonomi og kører over tre år. Som led heri undersøger vi, hvordan kvælstof kan udnyttes bedre i sædskifter, der i overvejende grad indeholder vintersæd, som for eksempel vinterhvede. I disse forsøg er der i samarbejde med tre pilotlandmænd opnået overraskende gode resultater ved hjælp af såkaldte mellemafgrøder mellem to vinterhvedeafgrøder. Mellemafgrøder kan være olieræddike eller gul sennep. De sås i vinterhvedemarken umiddelbart før eller efter høst (ja, man kan godt så i en uhøstet mark). Ræddike eller sennep vokser derefter indtil lige før næste års vinterhvede skal i jorden sidst i september. Så pløjes mellemafgrøden ned og 8

9 har nu bundet helt op til kg kvælstof pr. hektar svarende til to tredjedele af effekten ved efterafgrøder efter vårsæd. Forsøg går videre Det er gode nyheder for de mange landmænd, der holder fast ved vintersædsafgrøder, fordi udbyttet af dem ofte er op til procent højere end i vårsæd, fortæller che onsulent Leif Knudsen. - Vi kender den effektive reduktion af kvælstofudvaskningen ved efterafgrøder forud for vårsæd. Men hidtil er der ikke blevet lavet mange forsøg med efterafgrøde før vintersæd. Så meget desto mere glædeligt er det, at potentialet for at mindske udvaskningen af kvælstof ved hjælp af mellemafgrøder er stort. Han tilføjer, at der skal flere erfaringer til. Men tendensen er ikke til at tage fejl af, og Landscentret arbejder sammen med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet videre med metoden endnu et forsøgsår. I samme projekt undersøges to andre aspekter af bedre kvælstofudnyttelse, nemlig: Nye sorter af vinterhvede, der kan optage meget kvælstof om efteråret (hveden skal så at sige virke som en efterafgrøde) Reduceret jordbearbejdning og ændret såtidspunkt Også såtidspunktet har betydning: Jo tidligere mellemafgrøderne sås, jo mere kvælstof kan planterne nå at optage. - Her kan klimaforandringer som giver en tidlig høst af første års vinterhvede, kombineret med mildere efterår, blive en gevinst. Det åbner op for at så mellemafgrøderne tidligere. Samtidig kan næste års vinterhvede sås senere i en jord, hvor mellemafgrøderne har holdt maksimalt på kvælstoffet, forklarer che onsulenten. Planteproduktion Massiv forædling I projektets første to år har der vist sig at være en forskel i optaget af kvælstof mellem sorterne af vinterhvede på - kg pr. hektar. - Det lyder måske ikke af så meget. Men mængden svarer i virkeligheden til den reduktion af udvaskningen som kan tilskrives, at danske landmænd er politisk tvunget til at underforsyne deres afgrøder med gødning, konstaterer Leif Knudsen. Han beskriver den optimale sort af vinterhvede som en, der kunne optage - kg kvælstof pr. hektar om efteråret kvælstof, som den så ville kunne bruge om foråret. Det ville eliminere behovet for såning og nedpløjning af mellemafgrøder. - Problemet ved den øvelse er blot, at planterne med det nuværende stade i plantegenetikken ikke må vokse sig for store i løbet af efteråret og vinteren. Gør de det, kan de ikke overvintre og give fuldt udbytte. Derfor skal der en massiv forædling til for at maksimere optagelsen af kvælstof om efteråret uden at det går ud over vinterfastheden og dermed udbyttet, påpeger Leif Knudsen. Klimaforandringer en gevinst Fordelen ved at skære jordbearbejdningen omkring såning ned til et minimum består i, at der frigøres/udvaskes mindre kvælstof (dog må den reducerede jordbearbejdning ikke gå ud over planternes første, afgørende vækst). Gul sennep her som efterafgrøde kan også bruges som mellemafgrøde. Og jo tidligere den sås, jo mere kvælstof når den at optage. 9

10 Planteproduktion Sprøjtemidler i kort snor Landmændenes brug af midler til plantebeskyttelse er i dag så kontrolleret, at der bruges så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Danske landmænd bruger i dag mindre doser af sprøjtemidler til bekæmpelse af skadevoldere i deres afgrøder end nogensinde før. Skarp kontrol, høje priser og markant forbedrede metoder til sprøjtning sikrer, at landbruget fortsat kan levere gode og sunde fødevarer med en behersket anvendelse af pesticider (mod skadedyr) og herbicider (mod ukrudt). Om kontrolforanstaltningerne siger specialkonsulent Jens Erik Jensen, Planteproduktion: - Kontrollen er langt skrappere end tilfældet er med de cremer, vi smører os selv ind i. Desuden bliver der løbende fulgt med i, om der er uacceptable rester af sprøjtemidler i grundvand og fødevarer, understreger han. - Ja, og hvis det er tilfældet, skrider myndighederne ind, konstaterer hans kollega, landskonsulent Poul Henning Petersen. Intelligent sædskifte Hertil kommer andre begrænsende faktorer: Sprøjtemidler er kostbare, og desuden kan man ikke sprøjte sig ud af alle problemer med ukrudt og skadedyr. - Landmændene skal kombinere sprøjtningen med intelligent sædskifte altså veksle mellem afgrøder, som erfaringsmæssigt giver færrest skadevoldere i den efterfølgende afgrøde, forklarer Jens Erik Jensen. Han genopfrisker den regel, der bør være mantra for al omgang med sprøjtemidler: Så lidt som muligt så meget som nødvendigt. - Det er også grundlaget for rådgivningen. Den sigter ikke mod at minimere forbruget, men at maksimere indtjeningen. Det er nemlig det, landmanden efterspørger, konstaterer Poul Henning Petersen. Bruger landmanden imidlertid den tilgængelige viden, bliver forbruget ikke ret stort. Derfor har vi i Danmark et langt lavere forbrug end i lande som Tyskland, England og Frankrig. International nøglerolle Landscentrets indsats på dette område er omfattende. For eksempel har man hvert år siden organiseret et projekt, hvor landmænd via deres lokale rådgivningscentre får rådgivning om optimal brug af sprøjtemidler. Fremstødet der er et led i bestræbelserne på at nå det politisk definerede mål for den såkaldte behandlingshyppighed på, er finansieret af Fødevareministeriet. - Vores rolle er at efteruddanne vores kolleger lokalt i den nyeste faglige viden. De formidler så videre til landmændene, fortæller Jens Erik Jensen. Han lægger dog ikke skjul på, at, er et meget ambitiøst mål. - Der bliver ikke sprøjtet mere end nødvendigt. Og vores forbrug er lavere end lande, vi kan sammenligne os med, pointerer Jens Erik Jensen. Internationalt samarbejde omkring brug af sprøjtemidler fylder meget for Landscentrets eksperter. Således indgår de i EU-netværket ENDURE med repræsentanter fra organisationer i lande. Udgangspunktet er EU s kommende rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider, og arbejdet skal blandt andet resultere i praktiske anbefalinger for integreret plantebeskyttelse. Dette begreb dækker over en kombination af kemiske og ikke-kemiske løsninger plus varslings- og overvågningssystemer. - Vi spiller en nøglerolle som rådgivere blandt de mange forskere, fordi vi har praktisk erfaring med, hvad der er muligt og hvad der ikke er, siger Jens Erik Jensen og tilføjer, at meget af det der diskuteres, har været praktiseret i Danmark de sidste år. Også det såkaldte Topps-projekt, rettet mod forurening med sprøjtemidler ved rengøring af udstyr og ved opbevaring, har dansk deltagelse. Projektet er mundet ud i en række anbefalinger til at håndtere kemikalierne med større omtanke. Viden fra dag til dag Med fare for at lyde national-chauvinistiske peger de to konsulenter på, at anbefalingerne ligner de allerede eksisterende danske regler. - Men vi har altså også en kæmpe fordel, som de andre misunder os, nemlig et sammenhængende rådgivningssystem, hvor viden bliver formidlet fra dag til dag. Tag nu vores italienske partner: Det er et universitetsinstitut, som står med flere hundredtusind små landbrug. Hvordan kommer viden mon ud til dem, spørger Poul Henning Petersen. Han tilføjer, at der også er et enormt dansk datagrundlag til forskel. - I kraft af Landsforsøgene har vi den dokumentation, der skal til for at reducere doserne. På det punkt må vores udenlandske kolleger ofte stole på anvisningerne fra den kemiske industri. Danske landmænd har et lavere forbrug af sprøjtemidler end deres tyske, engelske og franske kolleger. 10

11 11

12 GartneriRådgivningen GartneriRådgivningen er en fusion af det hidtidige DEG GreenTeam og Frugt og Grønt Rådgivningen. Hermed er al faglig rådgivning til væksthusproducenter af potteplanter og grønsager, frilandsproducenter af grønsager, planteskoler og producenter af frugt og bær bragt sammen under én hat. Fusionen har været målet, lige siden DEG GreenTeam blev overtaget af Landscentret i Samling af kræfterne er en logisk reaktion på strukturudviklingen i gartnerierhvervet, hvor større og færre kunder har større, mere specialiserede og mere komplekse opgaver. De ønsker kun cremen af viden og knowhow som de samtidig er parat til at betale for. Gartnerichef Jan Jensen Hass Fakta & Fokus GartneriRådgivningen rådgiver producenter af frugt og grønsager på friland og i væksthuse, producenter af prydplanter i væksthuse samt planteskoler. Vi er cirka 40 medarbejdere, hvoraf de fleste er placeret på tre kontorer i Odense, Skejby og Skælskør. GartneriRådgivningen udgiver bladene Gartner Tidende og Frugt & Grønt. Vores produkter er rådgivning på alle niveauer inspiration til udvikling medvirken i beslutningsprocesser indsamling og nyttiggørelse af viden Grønne fingre til leje efter behov GartneriRådgivningens eksperter assisterer gartneriejere med alt, fra skrivning af ansøgninger til deltagelse i ledergruppen. En central position for den optimale drift af en lang række gartnerier. Sådan beskriver rådgivningsleder for prydplanter, Thomas Skovgaard Lund, den rolle, som GartneriRådgivningen spiller for branchen. Ubeskedent? Ikke når man først hører mellemregningerne. Rådgivningen er således stærkt involveret i de ansøgninger om finansiering, som er af vital betydning for mange af gartneriernes økonomi. Det gælder både ansøgninger til de sæsonbetonede landdistriktsmidler og en række innovationsfonde, som kan søges hele året. - I nogle tilfælde skriver vi kun ansøgningen, mens vi for andre går i dialog med Direktoratet for Fødevareerhverv, følger op og, om nødvendigt, supplerer med faglig viden. I nogle situationer står vi desuden for ledelsen af det projekt, som kommer ud af ansøgningen, fortæller Thomas Skovgaard Lund. Særligt når det gælder projekter til afprøvning af ny teknologi, er der bud efter rådgivningen. De har nemlig altid et demonstrationsprojekt tilknyttet, og den formidlingsopgave interesserer sjældent gartneriejerne. - Så går vi ind med pressemeddelelse, annonce, artikel i GartnerTidende, arrangement af åbent hus og den slags. Typisk sørger vi også for at dokumentere afprøvningen. Vi tager med andre ord al den besværlige administration af projektet, siger Thomas Skovgaard Lund. Tog sparer energi Ny teknologi i den forbindelse kan være nye gardiner til væksthusene, nye borde og nye robotter til at sortere, pakke, svøbe og emballere produkterne. Blandt de seneste innovationer nævner Thomas Skovgaard Lund et tog, der kører frem og tilbage på væksthusets bagvæg og flytter planter. 12

13 - Det sparer op til procent plads og reducerer dermed behovet for energi til opvarmning. Hermed er han inde på et af de områder, hvor GartneriRådgivningen har allermest at gøre. - Alt skal være energibesparende i dag. Derfor bygges konkurrencedygtige væksthuse nu også med ekstra smalle sprosser for at lukke mere lys ind, fortæller Thomas Skovgaard Lund. Kontakt til forskningen Helt ind under huden på gartnerierne kommer han og kollegerne i konceptet Forpligtende rådgivning. Det kan indebære en fast dag hver uge i det samme gartneri. - Mange formænd i væksthuse har behov for sparring. Ikke bare når det gælder gødningsplanen, men også planternes tilstand, ledelse af medarbejderne og rentabiliteten af en produktion. Vi stiller spørgsmål om alt: Har du brug for at søge et projekt, skal du have en klimaekspert ud, eller hvad med din hjemmeside er den god nok, giver Thomas Skovgaard Lund som eksempel. På den måde får gartnerierne helhedsrådgivning plus kontakt til, hvad der sker i branchen og i forskningen. - Vi bliver en slags radar for virksomheden, der opfanger dels dens udfordringer, dels de løsninger på dem, der findes i verden uden om, konstaterer Thomas Skovgaard Lund. Succesen for Forpligtende rådgivning a ænger i vid udstrækning af kemien mellem virksomhedsejer og rådgiver. I de bedste tilfælde bliver sidstnævnte en del af ledergruppen. - Stadig flere kan se nytten af konceptet. Og det er selvfølgelig fordi det faktisk skaber merværdi, fastslår Thomas Skovgaard Lund. GartneriRådgivningens tilbud retter sig mod alle aspekter af gartnernes produktion. 13

14 Dansk Kvæg Der er store udfordringer i at matche en dynamisk sektor som dansk kvægbrug. Struktur- og teknologiudviklingen har frit løb, og det er helt nødvendigt som kvægsektor at tilpasse sig udviklingen. Dansk Kvæg har efter en turbulent periode fået ledelsen på plads med ansættelse af direktør Gitte Grønbæk og politisk chef Arne Munk. Dermed er vi godt rustet til at møde udfordringerne. Med udgangspunkt i Landscentrets nylige omorganisering, hvor blandt andet økonomi og byggeri blev integreret i Dansk Kvæg, er vi gået et skridt videre og er blevet organiseret i faglige teams. Målet hermed er en organisation og arbejdsform, der er mere fleksibel i måden vi løser opgaver på og at få de bedste betingelser for at fokusere på produkter og kunder til gavn for kvægbrugerne. Udviklingen i antallet af politiske sager der berører kvægbruget, har resulteret i ansættelsen af en politisk chef i Dansk Kvæg. Det er nødvendigt at én person helt og holdent koncentrerer sig om at påvirke sagerne ud fra kvægbrugets vil fremover blive husket som et revolutionsår i hvert fald af danske mælkeproducenter. De får nemlig i år adgang til at anskaffe sig styringsværktøjet Herd Navigator, som på flere måder vil vende op og ned på arbejdet i stalden. - Herd Navigator giver ordet proaktiv ny mening. Landmanden får nemlig mulighed for at handle markant tidligere end hidtil, både når det gælder sygdom, inseminering og mælkens kvalitet, fortæller Jesper Bagge Pedersen, Herd Navigator Danmark A/S. Det er samtidig godt nyt for koen, hvis velfærd øges mærkholdning. Kombineret med moderniseringen af Dansk Kvægs organisation giver det kvægsektoren et effektivitets- og kvalitetsløft, som vil komme den enkelte kvægbruger til gavn. Samlingen af ydelsesregistreringen i RYK (Registrerings- og Ydelseskontrol) er et af de steder, hvor vi nu kan mærke effekten af samlede kræfter. Ude på den anden side af det røre, som en fusion altid fører med sig, kan vi nu se fremad mod et frugtbart arbejde i RYK og de bedste muligheder for erhvervet. Fakta & Fokus Faglige teams Reproduktion og avl Foderkæden Kødproduktion Bedrifts- og sektorstrategi Produktionsanlæg Farm management Velfærd og sundhed Kvægdatabase It-projekter Information Direktør Gitte Grønbæk Rådgivningschef Henrik Nygaard Fokusområder Individuel rådgivning og forpligtende kunderelationer Kampagnen Levende kalve Saneringskampagne for Salmonella Dublin Elementer af fremtidens Farm Management system Innovation og ny viden Udvikling af projektarbejdsform Videnformidling og kommunikation Optimeret drift og service Markedsføring og salg Revolution via mælkevejen Styringsværktøjet Herd Navigator gør det langt lettere at være mælkeproducent og ko. bart ved tidlig indsats mod sygdom. Og for samfundet, der nyder godt af mindsket brug af medicin. Oven i købet er det nye styringsværktøj legende let at betjene: Det eneste krav det stiller til landmanden, er at han aflæser sin pc efter hver malkning. Det giver ham et aktuelt overblik over besætningens tilstand. Selve måleudstyret er bygget ind i malkeanlægget og rengøres sammen med det. Forebygger kronisk sygdom Herd Navigator fungerer ved automatisk at måle på mælken 14

15 under malkningen. Her registrerer den fire forhold af betydning for sundhed og formering, nemlig: Yverbetændelse Brunst Ketose (en ubalance i forbrændingen) Urea (tegn på for meget eller for lidt protein i foderet) - Yverbetændelse kan påvises - dage før den bliver synlig for det blotte øje som klumper i mælken. Det skåner dels koen for unødige smerter, dels landmanden for at måtte kassere mælk, konstaterer Jesper Bagge Pedersen. Han tilføjer, at målingerne kan forebygge tilbagevendende/kronisk yverbetændelse hos køerne. Samtidig reducerer tidlig indgriben medicinforbruget og overflødiggør mere drastiske virkemidler. - Og så kan landmanden bruge sin tid optimalt ved at fokusere på de få køer, der har problemer, frem for at overvåge hele besætningen, hvilket kan være en stor opgave, påpeger Jesper Bagge Pedersen. Overgås kun af tyren Også i forhold til formering er Herd Navigator en effektiv hjælp. - Vi registrerer - procent af samtlige brunster. Det er betydeligt bedre end de cirka procent, en landmand typisk selv finder. Ja, faktisk overgås det kun af tyren, siger Jesper Bagge Pedersen. Denne viden kan landmanden bruge til at få insemineret køerne på det helt rigtige tidspunkt i forhold til hans strategi. Samtidig holder Herd Navigator ham informeret om, hvornår køerne er drægtige og om de skulle tabe kalven tidligt i drægtighedsperioden. Målingerne i mælken afslører ligeledes ketose en ubalance i ernæringen, der får koen til at forbrænde sit eget fedt i arbejdet med at producere mælk. Denne sygdom overses jævnligt, og kan i værste tilfælde have dødelig udgang. Med registreringerne på pc-skærmen kan landmanden nu reagere hurtigt. Det samme gælder ved spor af stoffet urea i mælken. Det betyder, at der skal skrues op eller ned for proteinet i foderet. Skulle det omvendt indeholde for lidt protein, registreres det også i målingerne. Begejstrede landmænd Det kan således næppe undre, at de seks testlandmænd, der har afprøvet Herd Navigator på deres bedrifter, er begejstrede. Begejstring er der også i stemmen hos Jesper Bagge Pedersen, når han taler om tilblivelsen af styringsværktøjet: - Det er et unikt samarbejde mellem to private virksomheder og en interesseorganisation, hvoraf ingen havde kunnet løfte opgaven selv. De har virkelig tænkt ud af boksen, længe før der var nogen, der brugte det begreb. Den model må gerne blive forbillede for andre projekter, mener Jesper Bagge Pedersen. Han tilføjer, at Herd Navigator også er unikt på markedet. Nogen kan noget, der ligner, men ikke på samme niveau og slet ikke så meget samlet i ét produkt. Dansk Kvæg Herd Navigator er unikt ved, at systemet samler en række hidtil spredte funktioner. Herd Navigator de står bag Herd Navigator er blevet til som resultat af et samarbejde mellem de to private virksomheder FOSS A/S og De Laval International AB plus Dansk Kvæg. Samarbejdspartnere har desuden været Danmarks Jordbrugs- Forskning (nu Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet) og Kvægbrugets Forsøgscenter. Salget varetages af Herd Navigator Danmark A/S. Styringsværktøjet er til rådighed for mælkeproducenterne fra midten af Det vil være under løbende udvikling med yderligere funktioner og tilpasset flere typer malkeudstyr. herdnavigator.com 15

16 Dansk Kvæg Kalve skal leve, køer vinde Dansk Kvægs branchepolitik for dyrevelfærd omsættes nu i en omfattende indsats for at nedbringe dødeligheden for både køer og kalve. Rigtig mange besætninger har styr på dyrevelfærden. En konstant dødelighed for kalve på gennemsnitligt - procent. En godt og vel fordobling af dødeligheden for køer, til, procent i gennemsnit over de seneste år. Kan vi ikke gøre det bare lidt bedre? Jo, mente brancheorganisationen Dansk Kvæg for nogle år siden og gav sig i kast med at formulere en branchepolitik for dyrevelfærd. Hensigten var dobbelt: Dels skulle landmændene have nogle retningslinjer for, hvordan de kunne praktisere dyrevelfærd på deres bedrifter. Dels skulle hele branchen have kvalificerede svar på rede hånd, når det omgivende samfund og det sker stadig oftere stiller spørgsmål om dyrevelfærd. Branchepolitikken er imidlertid ikke ord, etik og holdninger alene. Som praktiske udslag er der i løbet af - blevet iværksat to projekter, nemlig Levende kalve og Vinderkøer. For begge projekter gælder, at de har til formål at nedbringe dødeligheden med - procent over tre år. 5 procent med problemer Centralt i denne indsats står dyrlæge Henrik Læssøe Martin og landskonsulent Peter Stamp Enemark, Landscentret, Dansk Kvæg. - Før vi taler for meget død, er det værd at bemærke, at rigtig mange besætninger bare kan det dér med dyrevelfærd. Det er dem med problemer, vi skal hjælpe, understreger Henrik Læssøe Martin. Og dem med problemer er i første række de procent af landmændene, hvis besætninger har den højeste dødelighed. De har modtaget et brev med en opfordring til at kontakte deres lokale kvægbrugskonsulent. I modsat fald kontakter han eller hun dem. Landscentrets rolle i projekterne er blandt andet at engagere kvægbrugskonsulenterne på rådgivningscentrene over hele landet i processen herunder at ruste dem mentalt til en opgave, der ikke er business as usual. - Vi går tæt på landmænd, der har problemer med fagligheden, så det er da følsomt. Derfor giver vi blandt andet vejledning og sparring i den svære samtale, fortæller Peter Stamp Enemark. Fidusflyttere Derudover optræder dyrlægen og konsulenten som fidusflyttere : De formidler gode erfaringer fra det ene center til det andet om helt konkrete, faglige ting, eksempler på hvordan man lokalt laver en handlingsplan m.m. Håbet er, at projekterne vil flytte holdninger eller i hvert fald få landmændene til at forholde sig til dyrevelfærd på deres bedrift. Men begge Landscentrets tovholdere på processen er overbevist om, at der også vil være en økonomisk gevinst at hente. - Succes avler succes. Når først en landmand får styr på ét område af sin bedrift, så følger andre områder med. På den måde får han et samlet løft og samtidig større arbejdsglæde, påpeger Peter Stamp Enemark. - For slet ikke at tale om det vi kalder license to produce landmænd skal i lighed med andre virksomheder opføre sig ordentligt for at få lov til at være her, tilføjer Henrik Læssøe Martin. 16

17 17

18 Dansk Svineproduktion Afdelingen for Rådgivningsaktiviteter på Landscentret er en af otte afdelinger under Dansk Svineproduktion (DSP). De øvrige afdelinger er placeret på Axelborg i København, i Kjellerup og i Vejen. Afdelingen for Rådgivningsaktiviteter arbejder blandt andet med specialrådgivning og udvikling af rådgivningsværktøjer og -metoder til svinerådgivere over hele landet. Også landbrugsskolelærere er blandt aftagerne. Herudover deltager vi i tværfaglige projekter, blandt andet i form af forpligtende rådgivning. Afdelingen løser desuden forsøgsopgaver i Den rullende Afprøvning, som er en del af Dansk Svineproduktion. Hertil kommer miljørådgivning, specialrådgivning om fodring, driftsledelse, produktionsøkonomi og efteruddannelse. På it-siden optimerer vi vores svinefaglige programmer SvineIT både til pc-anvendelse og som pda-løsning. Endelig er vi, sammen med andre af Landscentrets afdelinger, involveret i en række faste opgaver, såsom konceptet Karrierestart og forskningskoordinering. Fakta & Fokus Målsatte rådgivningsforløb Effektive rådgivningsværktøjer og -metoder skal sikre videnformidling i alle produktionsled. Målet er at forbedre svineproducenternes økonomiske resultat, dyrevelfærd, sundhed og (arbejds)miljø. Produktionsøkonomisk rådgivning Rådgivning med bedriftsperspektiv, hvor det økonomiske aspekt er i fokus, men således at biologi og teknik er tænkt med i en totalbetragtning af produktionen. Direktør Nicolaj Nørgaard Afdelingschef Niels Ove Nielsen Miljøoptimeret fodring Målet er at sikre svineproducenterne det bedst mulige faglige grundlag for at opfylde lovens krav til reduceret udledning af fosfor og ammoniakfordampning. Produktionseffektive stalde Denne rådgivning skal sikre rådgivning om de krav til funktion, landmanden skal stille, når han bygger, renoverer eller udvider sit staldanlæg med en driftssikker og lønsom produktion som mål. Ned med ammoniakken Fordampningen af ammoniak skal reduceres, siger loven. DSP, Afdelingen for Rådgivningsaktiviteter hjælper producenterne med at leve op til kravene. Uden at vide det har. slagtesvin, fordelt på ni forsøgsgrupper, været med i verdens største forsøg med dosering af protein og aminosyrer via foderet. Forsøget blev styret af DSP, Afdelingen for Rådgivningsaktiviteter i samarbejde med Afdelingen for Ernæring og Reproduktion i Dansk Svineproduktion. Formålet med det var at beregne, hvor meget det koster at reducere indholdet af protein, når man kombinerer det med optimal dosering af aminosyrer. For jo mindre protein, jo mindre ammoniak fordamper der fra gyllen. Reduktion af protein er det mest anvendte fodertiltag, men man kan også tilsætte benzosyre til foderet, fortæller landskonsulent Per Tybirk. - Benzosyre giver sur urin. Det er også med til at mindske ammoniakfordampningen, forklarer han. Og alle midler skal tages i brug. I skal ammoniakfordampningen nemlig, ifølge miljøloven fra januar, være 18

19 nedbragt med procent i forhold til fordampningen fra en referencestald i. Men kravene kan sagtens blive ændret, fordi både målepunktet (referencen) og kravet om procent reduktion er under evaluering. - Vi forventer, at miljøstyrelsen kommer med nye anbefalinger i løbet af, hvor både referencen og kravet til reduktion bliver lagt helt fast, siger Per Tybirk Farvel til fortjenesten Regulering af foderet er næsten altid den billigste vej til mindre ammoniak, hvis kravene ligger inden for det opnåelige. Eksempelvis er det nugældende krav om procents reduktion stort set gratis for søer, mens det koster - kr. pr. produceret slagte- svin. Alternativet er tekniske løsninger som tilsætning af syre til gyllen eller luftrensning. - Det kommer typisk op i - kr. pr. produceret svin, og så ryger en stor del af fortjenesten ved et slagtesvin, konstaterer Per Tybirk. Han og kollegerne både på Landscentret og svinekontorerne over hele landet er travlt optaget af at rådgive og vejlede producenterne om, hvordan de håndterer reglerne i miljøloven. Det sker både via foredrag og rådgivningsbesøg. Samtidig venter de spændt på endelige krav til ammoniakreduktion. - De kan få enorm betydning for, hvilke stalde man kan få lov til at bygge og for hele erhvervets fremtid, fastslår Per Tybirk. Kravene til ammoniakreduktion får enorm betydning for, hvilke stalde landmændene kan få lov til at bygge. 19

20 Dansk Svineproduktion Fra vådt foder til godt foder Vådfodring af svin er ved at blive vendt fra nedtur til succes med konceptet Vådfodermanagement. Konceptet Vådfodermanagement har vist sig at flytte rigtig meget også i gode besætninger. Rigtigt styret kan vådfodring af svin både mindske foderforbruget og øge sundheden i form af mindre diarré. Sådan lyder de første optimistiske meldinger fra den projektgruppe, som er i fuld gang med at implementere konceptet Vådfodermanagement udviklet gennem de seneste to år i et samarbejde mellem Dansk Svineproduktion og de lokale svinerådgivninger under Dansk Landbrugsrådgivning. Fra DSP, Afdelingen for Rådgivningsaktiviteter har foder- og miljøekspert Else Vils været projektleder. - Udgangspunktet var en undren over, at vådfodring selv i veldrevne besætninger gav lavere foderudnyttelse, når det nu skulle virke stik modsat. Det ville vi finde årsagen til, fortæller hun. Den skulle vise sig at sig at ligge i computerstyringerne på fodringsanlæggene. Disse computere er ofte komplicerede og meget forskelligt bygget op. Det forudsigelige resultat heraf var, at landmændene og deres medarbejdere kun lige brugte de mest nødvendige funktioner. Og kom der en ny medarbejder, skulle man være mere end heldig, hvis han eller hun kendte computeren fra tidligere. Manualer samlede støv Derfor stod mange computere rundt om i foderrummene indstillet på de samme værdier, som serviceteknikeren for måske år tilbage havde startet dem op på. Og i et hjørne lå typisk en manual på sider og samlede støv. - Styringerne kørte automatisk, men forudsætningerne var sjældent korrekte, og så bliver resultatet jo derefter, konstaterer Else Vils. Løsningen på det problem blev en minimanual, fælles for computerne i de mest udbredte vådfodringsanlæg. Manualen, der blev udarbejdet i samarbejde med anlægsleverandørerne, indeholder korte beskrivelser af de - mest anvendte funktioner. - Det er noget af et gennembrud, også fordi leverandørerne skulle arbejde med en manual til styringer, de ikke længere solgte. Til gengæld sparede de så lidt på hotline-kontoen. Og manualen er stærkt efterspurgt, påpeger Else Vils. Afprøvet med succes Ud over vejledning i computerstyring består Vådfodermanagement af en praktisk manual i form af en række håndbogsblade om alle aspekter af vådfodring. De viser landmanden, hvad han skal gøre, og når han vender arket hvorfor han skal gøre det. - Det er typisk et værktøj for fodermesteren, men det er da klogt at være to om den viden. Og noget af det skal alle i stalden kunne, understreger Else Vils. Hun glæder sig over, at tre svinerådgivere som piloter har afprøvet konceptet med succes. - Det flytter rigtig meget også i de gode besætninger, fastslår Else Vils. 20

21 21

22 Økonomi Økonomi er Landscentrets innovations- og videncenter, når det gælder skat, regnskab, familiejura og virksomhedsøkonomi. Vi er i alt 70 medarbejdere, og vores overordnede opgave er at opsamle, udvikle og formidle den nyeste viden til vores kolleger i Dansk Landbrugsrådgivnings rådgivningscentre, når det drejer sig om: Skatteregler og -praksis Familie- og socialjura Nøgletal og analyser af danske landbrugsbedrifters økonomi Regnskabspraksis It-programmer til økonomistyring På udvalgte områder sælger vi derudover viden og knowhow til blandt andre banker, kommuner og landmænd. Direktør Hans Peter Bay Fakta & Fokus Dansk Landbrugsrådgivning har i 2007 samlet set udarbejdet landbrugsregnskaber. Herudfra er der lavet årsrapporter på de 53 procent og budgetter på de 12 procent af regnskaberne. Derudover er der lavet regnskaber for virksomheder i andre erhverv, ligesom der er ydet farmsekretærhjælp for landmænd og lønservice for Fokusområderne for Økonomi er: DLBR ØkonomiIT regnskabs- og økonomistyringsprogrammer Praksis for års- og selskabsregnskab Ekspertkurser i skatteforhold Internationale skatteanalyser Rådgivning om skat Familiejura Rådgivning om pension Socialøkonomi Forandring på den fede måde Konceptet Ø90 Best Practice har flyttet fokus fra systemet til processen. Høj, ensartet kvalitet i regnskabsprodukterne til glæde for kunderne, tilfredshed hos medarbejderne og færre omkostninger for virksomheden. Sådan lyder det ambitiøse mål for Ø Best Practice, et udviklingsforløb som Landscentret, ØkonomiIT tilbyder alle centre under Dansk Landbrugsrådgivning. - Det startede med en ny version af regnskabssystemet Ø for et par år siden. For at få det til at spille maksimalt, satte vi nogle superbrugere fra rådgivningscentrene sammen. De kom op med en række meget konkrete anbefalinger. Dem satte vi så sammen til et kursusmateriale og tog ud for at undervise på centrene, fortæller konsulent Jens Juul Andersen. Her stod det hurtigt klart, at skal systemet fungere optimalt, må hvert center gennemgå en proces og udarbejde sin egen best practice. Heri skal det a lares, hvilke regnskabsprodukter centret ønsker at levere til sine kunder. Derefter skal samtlige medarbejdere i økonomigruppen være med til at fastlægge den praksis, der bedst sikrer den ønskede kvalitet. Alt bliver synligt Snarere end en færdig systemløsning kommer Ø Best Practice dermed til at fungere som et inspirationsmateriale, der er åbent for de ændringer og tilrettelser, som implementeringsprocessen hos brugerne fører med sig. - Hvor vi tidligere agerede undervisere, der gennemførte systemtræning, er vores rolle nu at være proceskonsulent. Vi er fødselshjælpere for en forandringsproces, der omfatter alle, fra assistent til che onsulent. Lederens eneste fortrin 22

23 er, at han eller hun har ansvaret for implementering af resultatet, fortæller konsulent Thomas Abildgaard Rasmussen. Målet med øvelsen er at sikre en vis standardisering af produkterne og minimere risikoen for fejl. Det sker ved i grupper at afdække, hvordan de enkelte medarbejdere her og nu griber opgaverne an. Alle rutiner og arbejdsgange bliver gjort synlige og fremlægges. Forskellighederne diskuteres, hvorefter grupperne snakker sig til enighed om best practice og skriver den ned. Herfra samler ledelsen op. - En af de store fordele er, at åbenheden om alle arbejdsgange typisk forrykker snitfladen mellem assistent og konsulent. Det viser sig, at assistenten kan mere, end konsulenten tror. Det giver assistenten større ansvar og ejerskab til opgaverne. Samtidig kan konsulenten frigøres til mere rådgivningsarbejde, påpeger Jens Juul Andersen. Regnskaber i alle størrelser Af andre fordele nævner de to Ø best praktikere: Et ensartet kvalitetsniveau i slutproduktet En lettere start for nye medarbejdere åbenheden forebygger skjulte dagsordener Større fleksibilitet ensartet praksis gør det lettere at overtage opgaver fra andre Lavere omkostninger i kraft af standardisering Mulighed for at fordele arbejdsopgaverne mere jævnt over året Større arbejdsglæde Mulighed for bedre at imødekomme den enkelte kundes behov - Det sidste punkt er ikke mindst vigtigt. Derfor skal det også understreges, at best practice er vejledende. Rådgivningscentret skal kunne levere regnskaber på alle niveauer fra mikro til platin, fastslår Jens Juul Andersen. Commitment sikrer vedholdenhed Til at sætte skub i Ø Best Practice-processen tilbyder Landscentret skræddersyede forløb á - dage. Det har i været en succes med hele kursusdage. Ikke mindst i forbindelse med fusioner har det været værdifuldt: Her er alt i spil og til diskussion. - En styrke ved vores udviklingsforløb er, at de ikke kun a ænger af ledelsen. Der skabes et commitment i hele virksomheden, som sikrer vedholdenhed, konstaterer Jens Juul Andersen. Og Thomas Abildgaard Rasmussen supplerer: - På den måde undgår vi den frustration, der opstår når projekter løber ud i sandet noget som sjældent sker, når processen er åben og synlig for alle. Så er der altid nogen til at holde fast. Det er en fed måde at arbejde med forandring på. I sidste ende er det ham her og hans kolleger, der får glæde af Ø90 Best Practice. Den rådgivning der følger med regnskabet, bliver nemlig endnu bedre. 23

24 Økonomi Dansk fortjeneste i udenlandsk jord Mange landmænd der sælger bedriften, geninvesterer fortjenesten i udenlandsk jord for at udskyde skatten. Landscentret, Økonomi udreder reglerne for dem i samarbejde med kolleger i rådgivningscentrene. De køber jord i Østeuropa, i Frankrig, i England, og rigtig mange af dem køber skov i Sverige. Det er danske landmænd med a ændede bedrifter og en solid stak kroner på kontoen, vi taler om. Fortjenesten ved salget kan nemlig genanbringes og skattebetalingen dermed udskydes enten indtil landmanden dør eller til han sælger jorden igen. Reglen er fra og blev indført for at fremme handlen med landbrugsejendomme og lette generationsskifter. Oprindelig var den kun tænkt til hjemlig brug, men det går jo ikke i EU. Derfor er billigjords-lande nu yndede mål for genanbringelse af ejendomsavancer. Billig jord koster imidlertid ofte dyre lærepenge, og for at skåne landmændene for dem, har Landscentret, Økonomi specialiseret sig i at finde hoved og hale på regelsættets mange bestemmelser. Kun til erhverv En af de elementære regler er, at frigjort ejendomsavance kun kan genanbringes i erhverv. Men det er ikke helt enkelt, hvad der betragtes som erhverv for eksempel hvis investeringsobjektet er et stykke svensk skov. - Ganske vist accepterer SKAT underskud et vist stykke tid. Men måske bliver skoven først en forretning efter år og er der så tale om investering i erhverv, spørger specialkonsulent Søren Hjorth. Han betegner det som træls at have regler, som man ikke er helt sikker på. Og sådan har situationen været, siden regelsættet blev indført. Det gjaldt for eksempel tidspunktet for, hvornår man kan flytte efter sine penge, hvis man ikke ønsker at blive boende i Danmark. Usikkerheden har også været udbredt omkring, hvordan investeringen konkret skal organiseres. Mange lande kræver for eksempel, at investeringen skal ske gennem et selskab. - Men der er stor forskel på, hvilke selskabsformer der accepteres i de forskellige lande. Og man skal være opmærksom på, at avancen i det hele taget kun kan genanbringes, hvis det er den samme person eller det samme selskab, der ejer både avancen og den ejendom, der investeres i, siger specialkonsulent René Moody Nielsen. Landscentret har arbejdet intenst med området for at skabe klarhed over praksis, hvilket er temmelig afgørende, når der er store beløb på spil. På fastere grund - Vi har gennemgået lovgrundlaget og afgørelser fra såvel Landskatteretten som Skatterådet nøje. Og vi har selv stillet spørgsmål til Skatterådet. Derfor står vi nu på betydeligt fastere grund end for et par år tilbage, konstaterer konsulent Lone Hauge Justsen. Den oparbejdede viden bliver formidlet på flere måder. I første række er aftagerne økonomikonsulenter i rådgivningscentrene over hele landet. - Det er dem, der har kontakten til landmændene. Men når sagerne bevæger sig ud over landegrænserne, føler konsulenterne sig ikke altid klædt på til at svare på spørgsmålene. Så er vi parat både telefonisk, via mail og gennem kurser, fortæller René Moody Nielsen. I enkelte, særlige tilfælde kan Landscentret deltage i den direkte rådgivning sammen med et rådgivningscenter. - Vi har også lavet en informationsfolder til landmændene om etablering i udlandet, hvor genanbringelse af ejendomsavance spiller en central rolle. Den bliver distribueret gennem rådgivningscentrene, nævner René Moody Nielsen. Internationalt netværk Landscentret, Økonomi har et bredt og voksende internationalt netværk, som medarbejderne trækker på i komplicerede sager. - Jeg er i løbende korrespondance med udenlandske eksperter, både for at a lare regler og få kontakt til rådgivere, som kan hjælpe vores landmænd på stedet, fortæller Lone Hauge Justsen. Det er ikke småpenge, der bliver genanbragt i udenlandsk jord. Således tegner sager ved Skatterådet sig alene for i alt mio. kr. - Og de sager udgør kun en lille del af det samlede antal. Alt i alt er det rigtig mange landmænd, der får skattebetalingen udskudt, vurderer Søren Hjorth. Svenske skove er blevet mål for genanbringelse af danske ejendomsavancer. 24