KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION

Transkript

1 KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION Tanja Miller ph.d Pædagogisk Udviklingsforum Lindholm brygge tnm@ucn.dk tlf

2 HVAD KOMMER JEG IND PÅ! Kvalitets i pædagogiske processer interessen opstået omkring midterfeltet i kvalitetsrapport - metodiske vanskeligheder ECERS som inspiration hvad bygger metoden på teoretisk Nyt værktøj CERS for skoler forskningsviden + praksisviden + logikken i opbygningen af skemaerne Inklusion handler om systemisk opfattelse af opgaveløsningen derfor udviklet skemaer til vurdering af inklusionsindsatsen Perspektiver

3 SAMMENHÆNGE MENINGEN MED ARBEJDET At få skabt et kvalitetsvurderings redskab der tager højde for Hjørring kommunes politisk mål på skoleområder og Bygger på den forsknings- og praksisviden der er tilgængelig om, hvad der er god og mindre god pædagogisk praksis At få skabt en proces, hvor kvalitetsvurderinger bliver en integreret del af skolekulturen

4 SAMMENHÆNGE Politiske mål - inklusion Forskning Pædagogiske praksis

5 KVALITETSKRITERIER MED INSPIRATION FRA ECERS R FORSKNING 1 Kvalitetsvurderings redskab udviklet i USA til vurdering af læringsmiljø i dagtilbud, vuggestuer og fritidshjem Vægten flyttet fra den enkelte barn til barnets læringsmiljø herunder den voksnes andel heraf Bygget op på tre grundpiller eller sagt med andre ord tre grundlæggende kriterier som er udledt fra pædagogisk forskningsresultater på metanivau:

6 FORSKNING 1 1. Demokrati (muligheder for deltagelse) 2. Læring (muligheder for læring) 3. Relationer (muligheder for interaktion og opbyggelse af relationer) Beskrivelser af praksis der rummer grader/aspekter af mulighed for deltagelse, læring (refleksioner) og opbyggelse af relationer kvalitet

7 KVALITETSKRITERIER MED INSPIRATION FRA ECERS R CERS - CEPRA CEPRA har udarbejdet beskrivelse at praksis på baggrund af forskningsviden ( og praksisviden) i en model med 4 stationer/beskrivelser af praksis med afsæt i denne logik Logikken er at desto bedre muligheder der er for deltagelse, læring og relationsdannelse (interaktion) desto bedre er kvaliteten af læringsmiljøet I den tilpassede version er kvalitetsvurderingsredskabet forvandler til et refleksions og udviklingsværktøj der dog har et udgangspunkt i vurdering af status hvordan er det NU Derfor har udviklingsarbejdet fokus på at gøre beskrivelserne så genkendelige som muligt og derfor vigtig med praksisviden

8 PÆDAGOGISKE PROCESSER- FAGLIGHED, EVALUERING OG INKLUSION FORSKNING 2 Clearing House 2008 Didaktik Læring Klasseled else Relation

9 HVAD ER GOD UNDERVISNING? FORSKNINGSVIDEN 10 KENDETEGN MEYER 2008 Klar strukturering af undervisningen En betydelig mængde ægte læretid Læringsfremmende arbejdsklima Indholdsmæssig klarhed Intelligent træning Meningsdannende kommunikation Metodemangfoldighed Individuelle hensyn Transparente forventninger Stimulerende læringsmiljø

10 NORDISK FORSKNING - FAGLIGHED Nordahl, Thomas (2009): Eleven som aktør fokus på elevens læring og handlinger i skolen. Universitetsforlaget Thomas Nordahl ( 2005): Læringsmiljø og pædagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering af LP-modellen. Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring + løbende resultater fra LP projektet i DK Olga Dysthe Det flerstemmige klasserum (1995)

11

12

13 OLGA DYSTHE, LONNIE SHEPARD, MARY JAMES BEHAVIORISME, KONSTRUKTIVISME OG SOCIOKULTUREL PARADIGMER TEORETISK GRUNDLAG EVALUERING FOR LÆRING Læringssyn Læringssyn Læringssyn God undervisning God undervisning klasseledelse klasseledelse God undervisning Vurderingssyn Vurderingssyn klasseledelse Vurderingssyn

14 EKSEMPEL klasse Læreren er optaget af tilpasset undervisning tre niveauer af opgaver eleverne vælger selv grupper skal spørge 2 elever før hjælp hos læreren - læreren giver det som et eksempel på sociokulturelt lærings- og vurderingssyn. Opgaverne vurderes efterfølgende af lærer og der foregår en dialog med eleven Læreren giver uden at tænke over det en stjerne/et hjerte for opgaver der er besvaret helt rigtigt ( behavioristisk) Eleverne begynder derfor at vælge opgaver der er lidt for lette så de kan få en stjerne Resultatet ingen læring Læreren undskylder og forklarer sig og ændrer praksis sammenhæng mellem læringssyn og vurderingssyn

15

16 ØVELSE 1 GRUPPER PÅ 4 Brug fem minutter til at læse skemaet igennem og udfyld det ved at cirkle omkring de udsagn der passer bedst til din praksis. Hvis du ikke har en praksis men er leder så prøv at have en bestemt lærer i tankerne og fantaser dig til et svar. Det vigtige her og nu er ikke at finde det rigtige svar men at fange potentialet i redskabet Tage en runde på resultaterne og del med hinanden hvilke overvejelser der førte til at du satte cirklen der hvor du gjorde. Der må gerne spørges ind til hinandens overvejelser Til sidst samler vi op

17 EEDBACK SOM EN DEL AF FAGLIG NKLUSION

18 FORSKNING EVALUERING - META

19 KVU EFTERÅR 2011

20 Kære Klasselærer, Jeg ønsker at være meget klar på mit barns illustration. Det er ikke et billede af mig på et dansepodie i en strip klub. Til daglig arbejder jeg i et byggecenter og jeg havde fortalt min datter, hvor mange penge vi havde tjent i den seneste snestorm. Dette billede er altså mig, der sælger en sneskovl Med venlig hilsen Fru Harrington

21 EEDBACK SOM EN DEL AF FAGLIG NKLUSION FAGLIG BAGGRUND OR SKEMAER OM KVALITET

22 HVAD ER INKLUSION? ( ALENKÆR) At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i et fællesskab. Den inkluderende elev er en del af skolen Skelner mellem faglig inklusion og social inklusion Faglig inklusion eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig bidragsyder til de opgaver der stilles i undervisningen Social inklusion eleven oplever sig som en værdifuld og naurlig del af det person- relationelle fællesskab, der eksisterer mellem skolens jævnaldrende (eleven har venner)

23 HVAD ER INKLUSION? Ophæver begreber som normal og speciel sådan som de bruges i den rummelige eller integrerende skolepraksis grundtype Alle mennesker er unikke, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre. Alle er specielle ( menneskesyn i inklusionstanken) Anerkender at nogle elever har påfaldende kognitive, emotionelle, sociale/adfærdsmæssige profiler der gør den mere indsatskrævende end andre jævnaldrende. Men de er ikke mere specielle af den grund

24 HVAD ER INKLUSION? Magtpåliggende at håndhæve princippet om at alle har ret til uddannelse og socialt fællesskab uanset personlige eller fysiske egenskaber. Inklusion er et kvalitativt og subjektivt fænomen menneskets oplevelse i fokus og ikke kun rammerne om mennesket fx at lave følgeslutning mellem indførsel af bestemte organiseringsformer og inklusion inklusion kun når eleven oplever sig inkluderet

25 HVAD ER INKLUSION? Princippet for udvikling er gensidig tilpasning - skolens praksis må hele tiden tilpasse sig de aktuelle elever ( målgruppen) eleverne må hele tiden tilpasse sig hinanden eleverne må hele tiden tilpasse sig de rammer skolen sætter op skolens ledelse og personalet må hele tiden tilpasse sig hinanden. Pointe tanke om udvikling og forandringer en del af hverdagen

26 HVAD ER INKLUSION? Er en vedvarende dynamisk proces hvor skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle elever I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte Den inkluderende skolepraksis lægger vægt på tilrettelæggelse af opgaverne i forhold til modtagergruppen og forholder sig konstant undersøgende til de redskaber og strukturer, der kan støtte opgaveløsningen ( fx på tværs af klasser, årgange og afdelinger)

27 MODEL DEN INKLUDERENDE SKOLE Praksis Gensidig tilpasning Gensidig tilpasning Elever Ledelse Personale Gensidig tilpasning

28 MÅLSÆTNING - Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn. Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har optimale muligheder for udvikling.

29

30

31

32

33 ØVELSE 1 GRUPPER PÅ 4 Brug fem minutter til at læse skemaet igennem og udfyld det ved at cirkle omkring de udsagn der passer bedst til din skoles praksis. Tage en runde på resultaterne og del med hinanden hvilke overvejelser der førte til at du satte cirklen der hvor du gjorde. Der må gerne spørges ind til hinandens overvejelser Til sidst samler vi op Index for inclusion

34 AFSLUTNING Hver beskrivelse af praksis tager afsæt i et forskningsresultat Har forsøgt at give jer et billede af hvilke forskningsresultater de to store områder, faglighed og inklusion bygger på Princippet er først resultater af metaanalyser ( evidens) og dernæst tættere på praksis gennem resultater fra kvalitative studier MEN MEN intet skema eller værktøj er mere værd end hvad det bliver brugt til i praksis forskningsbaseret eller ej DERFOR rigtig god arbejdslyst med implementeringsplaner resten af i dag

35 LITTERATUR Hattie og Timberley (2007): The power of feedback. Netdokument Stephen Dobson m.fl. ( 2009): Vurdering, principper og praksis. Gyldendal Akademisk ) NO Slemmen, Trude ( 2010): Vurdering for læring i klasserommet. Dafolo Dysthe, Olga (2010): Læringssyn og vurderingspraksis in Frost (red.): Evaluering i et dialogisk perspektiv. Dansk psykologisk forlag Preskill, Hallie, Boyle, Shanelle ( 2008): A Multidisciplinary Model of Evaluering Capacity Building. American Journal of Evaluation 2008, 29; 443

36 LITTERATURLISTE Harms, Thelma and Clifford : ECERS R Helmke, Andreas m.fl. ( 2008): Hvad ved vi om god undervisning. Dafolo Skolepolitiske mål , Hjørring Kommune Hattie og Timberley (2007): The power of feedback. Netdokument Stephen Dobson m.fl. ( 2009): Vurdering, principper og praksis. Gyldendal Akademisk ) NO Nordahl, Thomas (2007): Hjem og skole. Hvordan skaber man et bedre samarbejde. Hans Reitzel Nordahl, Thomas (2009): Eleven som aktør fokus på elevens læring og handlinger i skolen. Universitetsforlaget Thomas Nordahl ( 2005): Læringsmiljø og pædagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering af LP-modellen. Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring.