Åndelig omsorg for den palliative muslimske patient

Transkript

1 Bachelorprojekt i sygepleje 4. juni 2015 Rym Aysh (Sn11v030) Åndelig omsorg for den palliative muslimske patient Sygeplejestuderende: Rym Aysh (Sn11v030) Sygeplejestuderende: Hold: ss20va, Modul 14 Bachelorprojekt Vejleder : LoneLykkeKlausen Anslag uden mellemrum: Dato for aflevering:

2 2

3 Abstract: The purpose of this bachelor project is to create focus on spiritual care for the palliative Muslim patients and to find out what impact and significance spiritual care has for these patients, and if that can be used as a measure intended to relieve suffering and improve quality of life, and what challenges nurses encounter while providing spiritual care for their patients. The methodological approach is qualitative and is based on human science, with a phenomenological and hermeneutical approach. The project is based on a semi-structured interview with an oncology nurse and a palliative Muslim patient, and a theory driven analysis involving among others Joyce Travelbee s communication and relational theory, Katie Eriksson's theory of suffering, Madeleine Leininger s intercultural theory and an empirical article by Sarhill et al. It is concluded, that spiritual care is weighted very high by Muslim palliative patients and that religion is seen as a resource to answer existential and religious issues by seeking strength in their faith. Some of the challenges that nurses face include: lack of communication, not having privacy to converse with the patients, and lack of knowledge about the culture and faith. This means that the patient may suffer unnecessarily and that a good relation is hard to establish. 3

4 Resumé: Formålet med dette bachelorprojekt er at skabe et større fokus på åndelig omsorg til de palliative muslimske patienter samt at finde ud af, hvilke betydning udøvelsen af åndelig omsorg har for disse patienter med henblik på at lindre lidelsen og fremme livskvalitet, samt hvilken udfordringer sygeplejersken oplever i forbindelse med udøvelsen af denåndelige pleje. Den metodiske tilgang er kvalitativ og tager afsæt i humanvidenskaben, herunder fænomenologi og hermeneutik. Projektet tager udgangspunkt i et semistruktureret interview med en onkologisk sygeplejerske og en palliativ muslimsk patient samt en teoristyret analyse med inddragelse af bl.a. Joyce Travelbees Kommunikation og relationsteori, Katie Erikssons Lidelsesteori, Madeleine Leiningers Interkulturel teori og en empirisk artikel af Sarhill el al. Der konkluderes, at åndelig omsorg vægtes utrolig højt hos den muslimske palliative patient, da religion ses som ressource til at besvare de eksistentielle og religiøse spørgsmål ved at have troen tæt på sig. Sygeplejersken oplever udfordringer i form af manglende eller dårlig kommunikation, en altid tilstedeværende pårørende og mangel på viden om kulturen og troen. Dette betyder, at patienten kan lide unødvendigt, og at en god relation er udfordrende. 4

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s Problemlegitimering s Den personlige dimension s Historie 1 s Historie 2 s Den samfundsmæssige dimension s Den åndelige dimension og islam s Den sygeplejefaglige dimension s Problemafgrænsning s Problemformulering: s Begrebsafklaring s Formål s Metodebeskrivelse s Disposition s Litteratursøgning s Videnskabsteoretiske overvejelser s Hermeneutik s Fænomenologi s Vores forforståelse s Valg og præsentation af empiri s Præsentation af informanter s Juridiske og etiske retningslinjer s Dataanalyse: hermeneutisk analyse s Trin 1 Helhedsindtryk s Trin 2 Meningsbærende enheder identificeres: s Trin 3 Operationalisering s Trin 4 Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning s Valg af og begrundelse for teori s.27 5

6 7.1 Katie Eriksson s Joyce Travelbee s Madeleine Leininger s Naveed Baig s Døden i eksistenspsykologisk belysning s Dødens sociale dimensioner s Artikler s Analyse og diskussion s Sygeplejerske-patientforhold s Pårørende til den muslimske patient s Fordele s Ulemper s Religion som en ressource s Dødens betydning i islam s Bønnens betydning i Islam s Forsømmelse af åndelig omsorg s Viden og kompetencer s Konklusion s Kritisk refleksion s Perspektivering s. 45 Litteratur -og referenceliste s. 48 Bilag 1 s. 53 Billag 2 s. 56 Billag 3 s. 57 Billag 4 s.58 Billag 5 s. 59 Billag 6 s. 60 6

7 1.0 Indledning Vi vil i denne opgave undersøge, hvordan de palliative muslimske patienter oplever deres åndelige behov blive dækket, hvad det har af betydning for deres livskvalitet under indlæggelse på en onkologisk afdeling, og hvordan livskvaliteten forringes, når sygeplejersken ikke yder tilstrækkelig åndelig omsorg. Interessen for emnet opstod i forbindelse med diverse klinikperioder, overhørte samtaler blandt sygeplejersker og læst pensum på uddannelsen. Vi har begge oplevet, at dette område er forsømt, og det gælder både for muslimske patienter og andre patientgrupper. Vi oplever, at sygeplejerskerne bliver udfordret grundet manglende viden og kompetencer på området. Derudover har vi erfaret, at der er mangel på litteratur om problemstillinger set fra de muslimske patienters perspektiv. Vi håber, at denne opgave kan bidrage til at opnå en større viden om og forståelse af, hvad åndelig omsorg er i islam, og hvad den har af betydning for de uhelbredeligt syge muslimske patienter. 2.0 Problemlegitimering I de følgende afsnit beskrives den personlige dimension, den samfundsmæssige dimension, den åndelige dimension og islam, den sygeplejefaglige dimension, og til sidst afgrænses problemet. 2.1 Den personlige dimension Under vores klinik har vi begge oplevet en historie, der bidrager til udarbejdelse af denne opgave Historie 1 En patient med en fremskreden kræft på hospice kunne ikke smertelindres mere fysisk med analgetikum. Plejepersonalet følte sig magtesløse, indtil en modig sygeplejerske satte sig ved siden af patienten og udviste åndelig omsorg. Sygeplejersken beretter, at det var, som om deres sjæle mødtes og blev forsonet, og hun kunne smertelindre hende åndeligt, hvilket havde god effekt på de fysiske smerter Historie 2 En muslimsk patient på onkologisk afdeling havde tydeligt brug for åndelig omsorg og forståelse for religiøse behov. Sygeplejersken på afdelingen var frustreret og anså 7

8 tilsyneladende patienten for at være besværlig. En muslimsk sygeplejestuderende trådte til og varetog derpå plejen. Ud fra ovennævnte oplevelser vælger vi at fokusere på beretningen fra den onkologiske afdeling og arbejde videre derfra, da vi mener, der er mulighed for forbedringer. Vi har desuden begge beskæftiget os med åndelig omsorg på modul 9. Emnet tiltaler os begge, og vi mener, at der er skrevet meget om åndelig omsorg. Alligevel oplever vi, at der ikke er nogen kobling mellem al den teori, der er om emnet, og praksis hos nogle sygeplejersker på hospitalsafdelingerne. Der opleves en barriere mellem litteraturen herom og den praksis, sygeplejerskerne udøver. Endnu mere vanskeligt bliver det at yde åndelig omsorg til en minoritetsgruppe, der har et helt andet syn på livet og en helt anden kultur med sig end den traditionelle kulturkristne. I vores klinik oplevede vi begge gentagne gange, at der under indlæggelsessamtalen ikke blev spurgt ind til spørgsmålet om særlige hensyn i forhold til troen. Vores definition på åndelig omsorg er inspireret af Etisk Råds pjece: Åndelig omsorg for døende. Et uhelbredeligt sygt menneske vil altid føle sig tæt på døden. I den forbindelse bliver man konfronteret med store eksistentielle spørgsmål om det levede livs mening og tabet af livet og om forholdet til de pårørende og nære venner. For flertallet af befolkningen kan der forventes et religiøst behov i forhold til troen på Gud og behov for støtte med de nødvendige ritualer (Det Etiske Råd, 2002). 2.2 Den samfundsmæssige dimension Ifølge Sundhedsstyrelsens cancerregister var der i Danmark nye cancertilfælde i Cirka danskere lever med kræft. Årligt dør ca af kræft (Statens Seruminstitut, 2013). Blandt disse er 48 % af dødsfaldene foregået på hospitaler med størst antal dødsfald på hospitaler i Region Sjælland (Pavi, 2013, s. 5). De danske hospitaler har dermed en stor udfordring i at yde en lindrende indsats for mennesker, der skal dø af deres sygdom. Bedre behandling har medført, at uhelbredelige kræftpatienter levere længere med deres sygdom og derfor over en længere periode har behov for lindrende behandling (Jastrup & 8

9 Rasmussen, 2014, s. 456). Ifølge Sundhedsstyrelsens Anbefalinger i 2011 for den palliative indsats er målet at lindre patientens fysiske, psykiske, sociale, eksistentielle og åndelige behov. Her skal patienten betragtes som et helt menneske med udgangspunkt i patientens kulturelle og sociale netværk (Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s. 12). WHO (Verdenssundhedsorganisationen) har i 2002 defineret den palliative indsats således: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s. 11). Ud fra WHO s definition kan vi konkludere, at en af sygeplejerskens mange opgaver er at lindre lidelsen netop for at fremme patientens livskvalitet i den resterende levetid. Her er det vigtigt, at sygeplejersken viser respekt og forståelse for alle typer patienter og udviser åndelig omsorg. Derigennem kan man lindre patienternes åndelige lidelser og forhindre, at patienten oplever plejen som en lidelse. Den Danske Kvalitetsmodel, som er et institut for kvalitetssikring og akkreditering i Sundhedsvæsenet, introducerede i 2011 alle landets hospitaler for Akkrediteringsstandard Religiøs og Kulturel støtte til patienter. Formålet er At sikre, at institutionens ydelser tager højde for patientens og pårørendes religiøse og kulturelle behov (IKAS, 2011). Ifølge vejledningen opfordres der til at tage højde for patientens kostønsker og for håndtering af patientens blufærdighed og religiøse behov i forbindelse med dødsfald (ibid). Danmark bliver anset for at være et multietnisk, multikulturelt og multireligiøst samfund. Der var i 2006 repræsenteret ca. 75 religiøse trossamfund i Danmark (Fouroozandeh & Søndergaard, 2008, s. 23). Eftersom de danske myndigheder ikke registrerer religiøse tilhørsforhold, kan man ikke sige præcis, hvor mange muslimer der er i Danmark. Alligevel har Danmarks Statistik anslået antallet i 2012 til ca muslimer i Danmark. Iblandt dem skønner man, at % er aktive i moskeer og religiøse 9

10 foreninger (Nielsen, 2014, s. 42). Ud over det ovennævnte antal ses en stigende tendens blandt danskere til at konvertere til islam. Ca etniske danskere er indtil videre konverteret til islam (Fouroozandeh & Søndergaard, 2008, s. 27). En undersøgelse af religionernes udvikling, lavet af Pew Research Center i USA, viser, at antallet af muslimer på verdensplan, herunder også i Danmark, vil stige markant i de kommende år (Foght, 2015). En del amerikanske undersøgelser har sammenlignet religiøse og ikke religiøse mestringsmekanismer med det resultat, at religion ligger højt blandt mestringsmekanismerne. En undersøgelse i USA viser, at ud af 27 metoder til at rumme krise er bøn den tredje mest anvendte (Busch, Jensen & Oved, 2002, s.73). 2.3 Den åndelige dimension og islam Ordet Islam på arabisk betyder både fred og underkastelse til Gud (Allah). Religionen islam er en livsanskuelse, der følger mennesket fra fødsel til død, og kernen er Gud og menneskets forhold til ham. Guds vejledning og mening med livet blev åbenbaret til profeten Muhammed i form af Koranen, som er Guds direkte ord til mennesket (Busch, Jensen & Oved, 2002 s. 213). Artiklen The terminally ill Muslim: Death and dying from the Muslim perspective (præsenteres i et senere afsnit) beskriver, at islam er en af verdens hurtigst voksende religioner. Derudover er islam den næststørste religion i verden, hvilket også gør sig gældende i Danmark, hvor kristendommen er den største religion, og islam er næststørst. Muslimer ser islam som en tredje testamente af de tidligere skrifter, herunder også jødedommen og kristendommen (Fouroozandeh & Søndergaard, 2008, s. 32). Vi tror på Allah og på det, der er blevet sendt ned til os; på det der blevet sendt ned til Abraham, Ismael, Isac, Jacob og stammerne; på det, der blev givet til Moses og Jesus, og på det, der blev givet til profeterne af vores Herre. Vi gør ikke forskel på nogle af dem (Koranen, vers 2: 136).(Fouroozandeh & Søndergaard, 2008, s. 32). 10

11 Islam bygger på fem søjler, som det er obligatorisk for enhver muslim at efterleve. Disse søjler består af trosbekendelsen, som siger følgende: Der er ingen Gud foruden Allah, og Muhamed er hans sendebud. Dernæst kommer de 5 daglige bønner. Den obligatoriske faste er i Ramadan-måneden (Busch, Jensen & Oved, 2002, s. 215). Islams fjerde søjle er almisse, som kan gives til velgørenhed. Den sidste søjle er valfarten til Mekka, som skal udføres en gang i livet. (Busch, Jensen & Oved, 2002, s. 217). Derudover bygger islam på profetens sædvane, som er dyrkelsen af Gud i alt, hvad en muslim gør og tænker. Gudsdyrkelse i islam kan ud fra et vist synspunkt siges at omfatte alt, hvad en muslim gennemgår i sit liv, opgaver uden for og i hjemmet, regler for toiletbesøg, regler for at modtage gæster, for ægteskab, bøn og faste, sygdom og helbredelse m.m. (ibid., s. 214). Artiklen The terminally ill Muslim er skrevet af fagfolk, heriblandt læger inden for det palliative område. De beskriver, at litteraturen om åndelig omsorg til muslimske patienter er begrænset. Derfor har de udarbejdet ovenstående teoretiske artikel, der beskriver patientens ønsker og varetagelse af åndelig omsorg hos de terminale muslimske patienter. Immigrants to a new society with a dominant religion and culture may adopt certain elements of his new culture, but at the time of death, the original religion and cultural customs will be practiced (Sarhill et al. 2001, s. 251). Ovenstående citat understreger, at døende muslimske patienter bliver religiøse, når døden er nær, uanset hvordan deres tidligere forhold til religion har været. De prøver under deres indlæggelse så vidt muligt at følge de islamiske ritualer, der er forbundet med døden. I islam går åndelighed og religiøse tanker samt praktiske forhold hånd i hånd med hinanden, og religionen er den spirituelle vej til at blive frelst. Muslimer søger mening og forståelse via troen islam. I islam kan den åndelige dimension opdeles i fysisk udøvelse af troen og åndelig udøvelse af troen. Ved den fysiske del udføres handlinger såsom bøn og faste m.m. Ved den åndelige del prøver man at udvikle sin åndelighed. Målet er at frigøre mennesket fra at være slave af sig selv, materialisme, jalousi og had og i stedet rense sjælen og fylde den med kærlighed til Gud. Dette indebærer, at man åbner døren 11

12 for det åndelige og fysiske velvære (Baig, 2010, s ). Når en muslimsk patient udtrykker at have ondt i hjertet, betyder det ikke, at man nødvendigvis skal bestille en EKG-scanning. Det kan lige så godt betyde, at patienten har behov for pleje i de eksistentielle og religiøse anliggender. Hjertet har en central betydning i helbredsforståelsen, da hjertet ikke kun ses som et organ, men også som et sansecenter, hvor tanker og følelser befinder sig. Smerte i hjertet betragtes som alvorligere end den ydre sygdom. Derfor vil muslimer søge begge former for helbredelse. Helbredelse af hjertet findes i religionen, og den fysiske helbredelse opsøges hos læger og plejepersonale. Men al helbredelse kommer i sidste ende fra Gud. og derfor har muslimske patienter ofte et håb om helbredelse, uanset hvad de måtte fejle (ibid., s. 21). Renselse og rituel renhed spiller en stor rolle i muslimernes ønske om at være en god muslim. Renhed er konstant påkrævet for en muslim. I islam er renhed påkrævet efter samleje, efter toiletbesøg, efter søvn m.m. Når profeten Muhammed siger, at renhed er halvdelen af troen, skal det forstås som både den fysiske og den åndelige renhed. Derfor er det vigtigt for en muslim også at pleje sin åndelige side (ibid., s ). 2.4 Den sygeplejefaglige dimension De sygeplejeetiske retningslinjer tydeliggør, at sygeplejersken skal: medvirke til at beskytte og bevare liv samt medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død (Sygeplejeetiske retningslinjer, 2002). Ud fra ovenstående er sygeplejersken forpligtet til at yde en samlet omsorg, der tager udgangspunkt i patientens fysiske, psykiske, psykosociale og åndelige behov. I Artiklen Åndelig omsorg - forsømt område beskrives, hvordan den åndelige dimension ofte er forsømt, da sygeplejerskerne har svært ved at yde åndelig omsorg. Artiklen påpeger, at hvis sygeplejersken ikke opfylder patientens åndelige behov, kan det have konsekvenser for patienten i form af håbløshed, vrede, angst, isolation, skyldfølelse, mindsket livsmod og manglende forståelse af meningen med livet og lidelsen (Frølund, 2006, s.38). 12

13 Undersøgelsen er baseret på kvalitative forskningsinterview, hvor en sygeplejerske og en terminal patient interviewes om livets mening. Sygeplejersken i interviewet mente, at religion er en privatsag, og hun vil helst have, at patienten selv tager initiativet til at starte samtalen om åndelige spørgsmål. Dette skyldes hendes opfattelse af, at hun ikke ønsker at overtræde patientens grænser og dermed begå overgreb på patienten (ibid., s. 41). Patienten oplevede, at sygeplejerskerne var gode til at varetage hans behov, men de var ikke opmærksomme på hans åndelige behov. Hverken patienten eller sygeplejersken havde taget initiativ til at tale om åndelige behov, da begge informanter mener, at emnet er svært at give udtryk for (ibid.). Der stilles store krav til sygeplejersken, der beskæftiger sig med palliation. Det forventes, at hun skal kunne turde spørge ind til patienter med åndelige og eksistentielle behov. Omsorg for hele menneskets åndelige behov hører med til at tage sig af hele mennesket hun skal have helhedsforståelse, der tager udgangspunkt i menneskets helhedsbehov (ibid., s. 44). I Vibeke Steenfeldts kandidatspeciale Åndeligt velvære henviser hun til en ph.d.- afhandling, skrevet af Linda Ross. Afhandlingen tager udgangspunkt i en undersøgelse blandt 685 sygeplejersker, hvor hele 90 % af sygeplejerskerne mener, at åndelig omsorg er en del af deres ansvarsområde. Alligevel ønsker 48 % af sygeplejerskerne helst at overlade åndelig omsorg til en præst/imam (Steenfeldt, 2003, s.17). Åndelig omsorg for døende er udgivet af Etisk Råd i Heri defineres det mere nøjagtigt, hvad åndelig omsorg i plejen er. De skriver, at udførelse af religiøse handlinger skal tilbydes og ses som en sygeplejefaglig opgave, men ikke som en fast sygeplejefaglig pligt, da nogle af disse handlinger kan stride imod sygeplejerskens overbevisning og livsopfattelse (Det Etiske Råd, 2002). Med denne udtalelse menes der, at sygeplejersken skal tilbyde patienter en professionel religiøs omsorg, først gennem sig selv, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal sygeplejersken henvise patienten og familien til præst/imam, der kan varetage denne opgave. Ifølge artiklen Åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen vælger syv ud af 18 sygeplejersker altid at spørge om den åndelige overbevisning, mens de resterende 11 ikke 13

14 vil eller er uafklarede om, hvorvidt de vil hjælpe patienterne med at praktisere et religiøst ritual. Sygeplejerskerne begrunder det med tidsnød, manglende forudsætninger samt en holdning til, at tro anses for at være en privat sag (Dam, Johansen, Jørgensen & Winck, 2006). Sygeplejerske Marit Wengels siger: Jeg tror, det først og fremmest har at gøre med, at vi som sygeplejersker gerne vil kunne ordne tingene; vi skal være dygtige og løse problemer, derfor kan vi være bange for at møde noget, vi ikke lige har en løsning på (Det Etiske Råd, 2002, s. 17). Problematisk for sygeplejerskerne er, at der ikke er tale om en konkret plejeopgave (ibid.). En kvantitativ undersøgelse, udført af firmaet Catinét Research for fagbladet Sygeplejersken i 2005, skriver, at 61 % af alle sygeplejersker har oplevet problemer med at pleje patienter med indvandrerbaggrund. Dette er problematisk, når halvdelen af de danske sygeplejersker dagligt eller mindst en gang om ugen er i kontakt med patienter med indvandrerbaggrund. Mere end ni ud af 10 sygeplejersker ser patienter med indvandrerbaggrund som en særlig belastning for plejepersonalet i en eller anden grad (Catinét Research, 2005). Spørger man sygeplejerskerne om årsagen til ovenstående, er svarene entydige: Sprogbarrierer, en reel kulturkløft og forskellig sygdomsopfattelse gør det sværere at pleje indvandrerpatienterne. Sygeplejerskerne beskriver i undersøgelsen indvandrere og deres pårørende som: "tidsrøvere, ressourcekrævende, aggressive og larmende. De har ikke respekt for hospitalets rutiner. De forstår ikke dansk. Og de breder deres bedetæpper ud over det hele. Den samme undersøgelse viser, at 21 % af sygeplejerskerne mener, at de i meget høj grad eller i høj grad har behov for et kursus for at blive bedre rustet til kontakten og kommunikationen med patienter med indvandrerbaggrund (ibid.). I den teoretiske artikel Enhver skal smage døden om klinisk sygepleje skriver Helle Lykke, at med en voksende gruppe af muslimske patienter stilles sygeplejersker over for nye udfordringer alene pga. den usikkerhed, der er knyttet til at skulle varetage plejebehov for patienter, hvis ritualer og dødsforestillinger afviger fra den almindelige kulturkristne opfattelse i Danmark (Nielsen, 2014, s. 40). 14

15 Vi undrer os over, at den danske sygeplejerske, der lever i et oplyst og tværkulturelt samfund, ikke føler sig bedre rustet til at imødekomme patienter med indvandrerbaggrund, da internationale retningslinjer er en del af hverdagen i Danmark. Med mangel på viden og en forforståelse, der kan lede sygeplejerskerne i en negativ retning, antager vi derfor, at det kan være svært for sygeplejersken at tilegne sig viden og ekspertise til at skabe en god relation til patienter med indvandrerbaggrund, herunder også muslimer. 3.0 Problemafgrænsning Palliation tilbydes på et basisniveau og et specialiseret niveau. Vi vil fokusere på den førstnævnte. Palliation på basisniveau tilbydes i den sekundære sektor på medicinske og kirurgiske afdelinger (Jastrup & Rasmussen, 2015, s. 456). Ifølge WHO dækker begrebet livskvalitet at medinddrage hele mennesket, også kaldet patientens helhedsbehov (fysiske, psykiske, sociale samt eksistentielle og åndelige behov). Vi afgrænser os fra de fysisk, psykisk og sociale aspekter og tager udelukkende udgangspunkt i de eksistentielle og åndelige behov hos den palliative muslimske kræftpatient. Vi fravælger åndelig omsorg til andre religioner og muslimske patienter med forskellige kulturelle og sociale normer for at opnå et passende omfang af opgaven. Denne afgrænsning leder os frem til nedenstående problemformulering. 3.1 Problemformulering: Hvilken betydning har den åndelige omsorg for den palliative muslimske patient? Og hvilke udfordringer oplever sygeplejersken i den åndelige pleje? 3.2 Begrebsafklaring For at skabe forståelse for begrebernes indbyrdes sammenhæng i denne opgave vil vi i dette afsnit afklare følgende begreber: Den palliative fase: Palliation betyder lindring og tilbydes uhelbredeligt syge patienter. Palliation inddeles i tre faser. Se figur 1. (Jastrup & Rasmussen, 2014, s. 456). 15

16 Åndelig omsorg: Ifølge Etisk Råd er åndelig omsorg synonym med åndelig og eksistentiel omsorg (Det Etisk Råd, 2002). Åndelig omsorg ses som forståelse for patientens religiøse behov, og plejen har til formål at hjælpe patienten (Rasmussen, 2012, s.105). Eksistentiel omsorg er at være opmærksom på patientens spørgsmål angående de grundlæggende livsvilkår såsom livet, døden og meningen med tilværelsen (ibid.). Sygeplejersken er en person, der har gennemført en videregående uddannelse på 3½ år og har fået en autorisation som professionsbachelor i sygepleje (Sundhedsstyrelsen, 2010). En muslim er en person, der har underkastet sig Gud og tilsluttet sig islam, og som efterlever Koranen (Baig, 2010, s. 20 ). Muslimer har forskellig religiøsitetsgrad, men når de møder døden, vender de alle tilbage til de islamiske skrifter og ritualer (Sarhill et al, 2001, s. 255). 16

17 3.3 Formål Formålet med opgaven er at skabe større fokus på åndelig omsorg til de muslimske patienter og for disse patienter at afklare, hvilken betydning udøvelsen af åndelig omsorg har for lindring af lidelsen og fremme af livskvaliteten. Formålet er også at få mere viden og større forståelse for emnet. Vi håber, at plejepersonale, der læser denne opgave, vil være med til at fokusere på området og finde svar på nogle af de udfordringer, der måtte opstå i mødet med den palliative muslimske patient. Formålet er samtidig at give viden om og mod til at turde indgå i eksistentielle og religiøse samtaler. 4.0 Metodebeskrivelse 4.1 Disposition I dette afsnit præsenteres den systematiske litteratursøgning og den videnskabsteoretiske tilgang, herunder fænomenologien og hermeneutikken. Dernæst gennemgås etiske og juridiske overvejelser i forhold til opgaven. Til sidst begrundes valget af empiri, og teorien præsenteres. Vi indsamler empiri i form af to semistrukturerede interview med en sygeplejerske og en patient. 4.2 Litteratursøgning Vi har i opgaven benyttet den systematiske litteratursøgning, der er foretaget i både internationale og nationale databaser, for at skabe et større viden og indsigt i området. I internationale databaser har vi søgt på Cinahl og PubMed.(Glasdam, 2011, s ). Derudover er der foretaget boolske og MeSHsøgninger for at opnå så specifikt et resultat som muligt. Der er anvendt følgende søgeord: Palliative care, Spiritual care, Nursing, Dying og Islam/Muslim. Fælles for alle søgninger var, at vi brugte følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Artiklerne skulle være publiceret inden for de sidst 15 år, og de skulle være skrevet på dansk, engelsk, norsk eller svensk (Se bilag 1). Vi har udvalgt artiklen The terminally ill Muslim: Death and dying from the Muslim perspective, som var relevant i forhold til opgavens emne. 17

18 Ydermere er der søgt på de danske databaser DSR.dk, klinisksygepleje.dk, Sektion for sygepleje og ucsj s bibliotek, med følgende søgeord: Eksistentiel & åndelig omsorg og Sygepleje til døende patienter kombineret med islam/muslimer.(se bilag 2). I den internationale litteratur har der været en løbende debat om begrebet Spiritual Care, og hvordan det skulle forstås og defineres. Nogle forfattere oversætter Spiritual Care med eksistentiel omsorg, mens andre oversætter til åndelig omsorg. De, der bruger eksistentiel omsorg, lægger vægt på de almenmenneskelige eksistentielle refleksioner, hvorimod de forfattere, der bruger åndelig omsorg, lægger mere vægt på de religiøse aspekter. Christian Juul Busch & Anne Hirsch anbefaler, at man i de nordiske søgninger oversætter Spiritual Care med eksistentiel & åndelig omsorg, fordi bredden i det engelske udtryk på den måde opretholdes (Kaasa, 2008, s ). For at dække området har vi derfor i den nationale søgning søgt på eksistentiel & åndelig omsorg. 4.3 Videnskabsteoretiske overvejelser Vores problemformulering lægger op til en kvalitativ tilgang og tager afsæt i den humanvidenskabelige tradition med fænomenologisk og hermeneutisk retning. Humanvidenskab bygger på de menneskelige forhold, herunder forståelse af den livssituation, et menneske befinder sig i (Thisted, 2010, s. 48). I de følgende afsnit vi vil definere begreberne hermeneutik og fænomenologi samt vores forforståelse Hermeneutik Vi har valgt at bruge den hermeneutiske tilgang for at opnå større viden om og forståelse af emnet for dernæst at fortolke og forsøge at finde budskabet i den valgte litteratur med henblik på at besvare problemformuleringen. Hermeneutikken udspringer fra hermeneuein (græsk) og betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler, 2010, s ). Ifølge grundlæggeren af den moderne hermeneutik Hans-Georg Gadamer ( ) er 18

19 begreberne forforståelse (fordomme), forståelse samt den hermeneutiske cirkel centrale nøgleord i hermeneutikken (Thisted, 2010, s. 48). Ydermere mener han, at vores forforståelse altid vil gå forud for en forståelse og derfor er både uundgåelig og uundværlig. Den skal derfor ses som en ressource og ikke som noget negativt. Ved forforståelse har man en forudgående forståelse for ethvert område. Gadamer skriver, at forforståelse altid er tilstedeværende, og at den er en nødvendig betingelse for overhovedet at kunne forstå(vallgårda & Koch, 2012, s. 158). Gadamers teorier bygger på, at det er nødvendigt at bevidstgøre sin egen forforståelse, fordi forforståelsen er en del af et forskningsprojekt (ibid., s.166). Af den grund har vi valgt at reflektere over vores egen forforståelse og skrive den ned, inden vi begyndte på opgaveskrivningen. Forforståelse er en del af den hermeneutiske cirkel og består af helhedsforståelse og delforståelse (se figur 2). Det betyder, at den forforståelse, vi har omkring emnet, skal sættes i spil for at få belyst emnet. Således skal vi prøve at forstå informanternes holdninger og meningshorisont, hvilket medfører, at vi kan opnå ny viden om emnet. Vi er bevidste om, at vores forforståelse enten kan blive bekræftet eller afkræftet, og afklaringen af dette vil give en delforståelse. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt (Birkler, 2011, s ). Hans-Georg Gadamer mener også, at horisonten er et begreb, der skabes via vores forforståelse. Han påpeger, at ens forforståelse og den aktuelle situation bestemmer, hvordan horisonten former sig, altså om den er vid eller snæver. Forståelsen opstår først i mødet mellem to horisonter, hvor man sætter sig fast i den andens horisont. Dette kaldes horisontsammensmeltningen (ibid.). Horisontsammensmeltningen vil i vores projekt ske i diskussionen, hvor den analyserede empiri diskuteres ved brug af teorien. Forforståelsen skal ikke undertrykkes i mødet med den anden. Den skal derimod bruges til at skabe noget tredje, som befinder sig på den anden side af den anden og en selv, ved at vi lever os ind i andet end vores fordomme, så vi i stedet for at fastholde to horisonter skaber et fælles rum, der gør forståelse mulig (Vallgårda & Koch, 2012, s. 163). 19

20 4.3.2 Fænomenologi Fænomenologien er et gren af den humanvidenskabelige tradition og er grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl ( ). Fænomenologien betyder læren om bevidsthedsfænomenerne. Den beskæftiger sig med at forstå menneskets livsverden, som er den hverdagsverden, vi mennesker lever i, og de erfaringer, vi tager med os uden refleksioner (Birkler, 2010, s 103). Problemformuleringen besvares ved at gennemføre to semistrukturerede interview af henholdsvis en sygeplejerske og af en muslimsk palliativ patient. I vores interviewguide må vi forholde os fænomenologiske. Vi sætter vores egen forforståelse i parentes ved at være bevidste om og reflektere over vores egen forforståelse om emnet. Vi ser bort fra den teoretiske viden, vi har tillært. Formålet med dette er at få neutrale beskrivelser og oplysninger om informanternes livsverden (ibid., s. 109). Den måde, vi benytter fænomenologien på i projektet, er at analysere informanternes erfaringer og oplevelser i forbindelse med udøvelsen af åndelig omsorg. Ved brug af den hermeneutiske analyse indfanges disse i kategorier på baggrund af bearbejdningen af data (Dahlager & Fredslund, 2012, s ) Vores forforståelse Vores forforståelse i opgaven er, at åndelig omsorg til døende patienter er udfordrende for sygeplejersken på onkologisk afdeling. Vores egen forforståelse leder i retning af, at sygeplejersker har en forforståelse, der kan ledes i en negativ retning, hvor den muslimske patient bliver anset som besværlig. Dette medfører, at sygeplejersken ikke kan skabe en god relation og af den grund vil distancere sig, hvilket ofte medfører manglende fokus på åndelig omsorg. Dette medfører lidelse og en oplevelse af ringere livskvalitet for patienten. Derudover siger vores forforståelse også, at palliative muslimske patienter bliver mere religiøse og bruger troen som en ressource under deres sygdom. Vi forventer, at vores forforståelse enten kan blive afkræftet eller bekræftet via de semistrukturerede interview med sygeplejersken og patienten. Vi er begge opvokset i muslimske familier, hvilket har givet os en dyb forforståelse af troen. 20

21 5.0 Valg og præsentation af empiri For at besvare vores problemformulering indhenter vi egne data via semistrukturerede forskningsinterview med en sygeplejerske og en patient. Formålet er at få viden og forståelse for informanternes livsverden. Det omfatter dels, hvordan patienten oplever, at sygeplejersken varetager åndelig omsorg, dels hvordan sygeplejerskens forståelse er af åndelig omsorg for en muslimsk palliativ patient. Da vi anvender den fænomenologiske tilgang, er vi bevidste om at sætte vores forforståelse i parentes og ikke værende styrende i interviewet. Ifølge Kvale kan det være nødvendigt at udarbejde forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s.153). Vi har derfor udarbejdet en interviewguide til patienten og til sygeplejersken (se bilag 3 og 4). Vi startede med at få tilladelse af afdelingssygeplejersken ved at kontakte hende via mail, og da vi ankom på afdelingen, underskrev hun samarbejdsaftalen. Før interviewet startede vi med en briefing, hvor der blev informeret om projektets problemformulering og formål, at det ville blive optaget på en diktafon, og om de havde spørgsmål, inden vi startede på interviewet. Dernæst gennemgik vi en samtykkeerklæring (bilag 5) for at overholde de juridiske og etiske retningslinjer. Informanternes samtykkeerklæring og den underskrevne tilladelse fra afdelingssygeplejersken opbevares af os for at overholde informanternes anonymitet. Derfor ses bilag 5 og 6 uden underskrift. Interviewet foregik i et studierum, som gav os mulighed for at opretholde en behagelig og god atmosfære. Tryghed og fortrolighed var nøgleordene. Under interviewet interviewede den ene af os, og den anden tog noter til uddybende spørgsmål. Interviewet afsluttedes med en debriefing, hvor hovedpunkterne blev opsummeret, og deltagerne fik lov til at kommentere. Interviewet med sygeplejersken tog 16 min., og interviewet med patienten tog 25 min. Vi tror, at tidsforskellen kan skyldes, at sygeplejersken var mere præcis og med det samme forstod, hvad vi spurgte hende om (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 143). 21

22 5.1 Præsentation af informanter Patienten (fremover PT) er en 61-årig muslimsk palliativ kvinde, som fik diagnosticeret brystkræft for 9 år siden. Hun er fraskilt og har to voksne døtre. Pt. er tidligere rengøringsassistent. Hun taler godt dansk. Sygeplejersken (fremover SPL) er en 30-årig kvinde med 10 års erfaring, udelukkende fra onkologien. 5.2 Juridiske og etiske retningslinjer Ved udførelse af en empirisk undersøgelse skal etiske forpligtelser overholdes. Derfor anvendes etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, som bygger på FN s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen (Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, 2003, s.7). De angiver 4 etiske principper, som sygeplejersken skal tage afsæt i: Om autonomi At gøre godt Ikke gøre skade Om retfærdighed For at overholde informanternes autonomi og integritet skal vi sørge for, at deltagerne får den nødvendige information om undersøgelsens formål. Her er vi forpligtet til at værne om informanternes privatliv, helbred og værdighed. Desuden skal vi indhente skriftligt informeret samtykke fra interviewpersonerne og informere dem om, at de kan uden konsekvenser melde sig ud af projektet på et hvilket som helst tidspunkt (ibid.). Princippet om autonomi omfatter også anonymitet, herunder at transskriberede interview vil blive slettet efter eksamen. Derudover er vi opmærksomme på at være loyale overfor informanternes mundtlige udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009, s.120) Princippet om ikke at gøre skade betyder, at undersøgelsen ikke må give skadelige påvirkninger på vores interviewpersoner. Vi er opmærksomme på forandringer i informanternes selvopfattelse (ibid.). For at vores informanter skal føle sig trygge, har vi valgt at afholde interviewene i informanternes vante omgivelser. 22

23 Vi har desuden valgt, før interviewene blev gennemført, at kontakte den ansvarlige afdelingsleder på den pågældende afdeling. Både under indsamling af empiri og som sundhedspersonale er vi underlagt tavshedspligt jf. tekniske retningslinjer fra University College Sjælland og sundhedsloven, 48: Oplysninger, der er indhentet efter 46 og 47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner (Sundhedsloven, 2010). Vi er bevidste om, at man er forpligtet til at indberette projekter, der behandler personfølsomme oplysninger, men da vores projekt ikke indeholder identificerbare data om informanterne, skal der ikke indberettes til datatilsynet. 6.0 Dataanalyse: hermeneutisk analyse 23

24 6.1 Trin 1 Helhedsindtryk Vi startede analysen med at læse de transskriberede interview igennem for at få et helhedsindtryk. Efter gennemlæsningen af de transskriberede interview fremkom de fænomener, vores informanter gav udtryk for (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 175). Sygeplejersken har aldrig patienten for sig selv, da de pårørende altid er til stede og fungerer som mellemmand mellem sygeplejersken og patienten. Det gør, at sygeplejersken aldrig får etableret fortrolighed mellem sig selv og patienten. Ifølge sygeplejersken er fortrolighed nødvendig for at kunne tale og yde åndelig omsorg til patienten. Hun oplever desuden, at der er sprogbarrierer over for de patienter, der ikke taler dansk. De patienter, der taler dansk, udtrykker ifølge sygeplejersken ikke behov for åndelig omsorg. Efter hendes mening opfylder de pårørende behovet for åndelig omsorg. I modsætning til sygeplejersken oplever patienten at have brug for åndelig omsorg fra sygeplejersken på trods af, at hendes pårørende altid er omkring hende. Det skyldes især, at hendes tro på Gud er vokset i forbindelse med sygdommen og indlæggelsen. Patienten udtrykker, at religionen og udførelse af ritualer samt de pårørendes tilstedeværelse er det vigtigste for hende. 6.2 Trin 2 Meningsbærende enheder identificeres: I dette trin identificeres de meningsbærende enheder: Hvad siger teksten? Vi oplevede, at dele af det, der blev sagt, ikke var relevant i forhold til problemformuleringen, og samtidig gav det os uventede aspekter og emner. Der blev på dette trin ikke sat spørgsmålstegn ved udsagnene, og det blev heller ikke forsøgt at finde en dybere mening. Teksten blev delt op i forskellige kategorier for at strukturere de meningsbærende enheder, så vi kunne finde passende teori og erfaringer fra vores empiri (ibid.). Ved at læse de to transskriberede interview finder vi de meningsbærende enheder, som vi tildeler kategorier. Ud fra interviewet med sygeplejersken finder vi frem til disse kategorier: 24

25 Fra interviewet med patienten udleder vi følgende kategorier: 6.3 Trin 3 Operationalisering Her sker der en gennemgang og en nøjere operationalisering af kategorier. Nogle kategorier bliver enten slået sammen eller gjort til underkategorier, så kategorierne bliver mere overskuelige (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 176). 25

26 Ved sammenligning af kategorierne finder vi overlapninger, som vi systematiserer og identificerer til følgende kategorier (se figur 4). 6.4 Trin 4 Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning Den hermeneutiske analyse og fortolkning finder sted for at afklare, hvordan teksten kan forstås som et svar på problemformuleringen. I dette trin handler det ikke om, hvad teksten siger, men mere om, hvordan vi opfatter teksten i forhold til at besvare problemformuleringen. Kategorierne fra teksten knyttes sammen, og vi finder relationerne imellem dem. Ved at gøre dette bevæger vi os fra det specifikke til det generelle. Det betyder rent praktisk, at vi bevæger os fra tekst til kontekst og forstår delene i en større helhed(dahlager & Fredslund, 2012, s. 177). De kategorier, vi finder i trin 3, fortolker vi i analysen ved hjælp af den valgte teori. 26

27 7.0 Valg af og begrundelse for teori 7.1 Katie Eriksson Vi har valgt at anvende Katie Erikssons lidelsesteori for at forstå den form for lidelse, vores informant (PT) gennemgår, og for at analysere, hvordan sygeplejersken kan lindre lidelsen og finde mening i lidelsen hos den muslimske patient med henblik på at fremme patientens livskvalitet. Vi finder Katie Eriksson interessant, da hendes definition af omsorg findes i næstekærlighed og barmhjertighed, som er religiøst inspireret af kristendommen (Eriksson, 2012, s ). Katie Eriksson er født i 1943 og har finsk baggrund. Hun blev uddannet sygeplejerske i 1965 og som sygeplejelærer I Efterfølgende tog hun en master i Joyce Travelbee Vi tager udgangspunkt i Travelbees teori om menneske-til-menneske-forhold samt de 5 faser, der fører til den gensidige forståelse, der er det overordnede mål for sygeplejen. Vi bruger Joyce Travelbee til at forstå, hvorfor relationen mellem vores informanter ikke er etableret, og hvad der kunne have været gjort anderledes. Derudover bruger vi hendes teori om kommunikation, da hun beskriver den i forhold til at danne menneske-tilmenneske-forhold (Travelbee, 2002, s ). Joyce Travelbee der er født i New Orleans i USA og levede Hun blev uddannet sygeplejerske i 1946 og tog efterfølgende en master i 1959 (ibid.). 7.3 Madeleine Leininger Vi benytter Madeleine Leiningers teori om Transkulturel sygepleje til at analysere vigtigheden af, at sygeplejersken tilegner sig viden om patientens baggrund, herunder religion, for at kunne give en optimal pleje. Denne teori ønsker vi at anvende for at give sygeplejersken redskaber til viden om mødet med den muslimske patient (Leininger, 2002). Den amerikanske sygeplejerske levede , blev uddannet sygeplejerske i 1950 og tog en doktorgrad i antropologi i

28 7.4 Naveed Baig Vi anvender Naveed Baigs teori til at skabe en større forståelse for den åndelig dimension, set fra en islamisk perspektiv, ved at skabe en bro mellem plejepersonalet og patienter med anden etnisk baggrund. Derudover bruger vi teorien til at opnå viden i forhold til, hvilke behov for særlig pleje og forståelse, den muslimske patient har(baig, 2010). Naveed Baig er uddannet teolog og muslimsk sjælesørger (imam). Han er projektleder for Etnisk Ressourceteam. Derudover er han forfatter og underviser på forskellige sundheds- og sociale institutioner i emner som etik, religion, ritualer og sundhed i forhold til islam(ibid.). 7.5 Døden i eksistenspsykologisk belysning For at forstå, hvad der sker med sygeplejersken i mødet med den palliative patient, har vi inddraget kapitlet Døden i eksistenspsykologisk belysning, her beskrives, hvordan man bedst kan hjælpe et døende menneske (Jacobsen & Boelsbjerg, 2011, s. 93). 7.6 Dødens sociale dimensioner For at undersøge årsagen til, at sygeplejersken finder det vanskeligt at yde åndelig omsorg forbundet med død, benyttes kapitlet Dødens sociale dimensioner af Michael Hviid. Det omhandler, hvordan man ved at arbejde med døende mennesker konfronteres med sin egen dødelighed (Jacobsen 2009, s ). 7.7 Artikler Vi vil bruge artiklen The terminally ill Muslim: Death and dying from the Muslim perspective til at opnå større viden om den religiøse overbevisning, muslimer har. Vi vil også bruge den til at forstå, hvordan bedre kommunikation i plejen kan formindske konflikter og øge forståelsen mellem patienten og sygeplejersken (Sarhill et al, 2001, s. 255). Artiklen er skrevet af Nabeel Sarhill, Susan Legrand, Ramez Islambouli, Mellar P. Davis og Declan Walsh og er udgivet i American Journal of hospice og palliative care. Artiklen beskriver den muslimske tro og de ritualer, der er forbundet med døden. Derudover beskriver den juridiske og etiske overvejelser for sygeplejersker og læger i forhold til den palliative muslimske patient. 28

29 Artikel Glem ikke mennesket af Martina Oberleitner, som er sygeplejerske, anvender vi for at få en større forståelse af den muslimske patients pårørende, af årsagen til, at man skåner patienten for en masse informationer og af de pårørendes tilstedeværelse i sygdomsforløbet. 8.0 Analyse og diskussion Vores analyse og diskussion er bygget op efter kategorierne, som analyseres med teori. Afslutningsvis konkluderes der på opgavens problemformulering. 8.1 Sygeplejerske-patientforhold På spørgsmålet om, hvordan sygeplejersken skaber et forhold til den muslimske patient, svarede hun: (SPL) Jeg tror egentlig, jeg prøver meget at få kontakt til de pårørende til at starte med, især hvis det er en, der ikke kan tale dansk, men jeg kigger på patienten, når jeg taler. Sygeplejerskens fokus er at oprette kontakten til de pårørende for på den måde at kommunikere med patienten. Sygeplejersken er med til at støtte op om de pårørendes rolle under indlæggelsen ved at anerkende de pårørendes rolle og benytte sig af den. Sygeplejersken flytter relationen, som burde finde sted mellem hende og patienten, til de pårørende, da sygeplejersken tror, at det er en del af deres kultur, at det skal foregå på den måde: (SPL) Min forforståelse siger mig, at jeg ikke kan sige til en pårørende: Kan du lige gå ud, så jeg lige kan få lov at snakke med din mor som jeg normalt ellers vil gøre. Med det vil jeg træde dem over tæerne. Det er en anden kultur, der holder man måske ikke noget hemmeligt. Kan I lige følge mig?. På spørgsmålet til patienten, om sygeplejersken gør en indsats for at skabe relationer, svarer patienten således: (PT) Øh. Ja og nej. Der er forskellige typer af sygeplejersker. Jeg har oplevet, at der var en, der ville lære mig at kende. Hun var flink at tale med, men jeg har også oplevet sygeplejersker, der kun hilser. De udfører opgaven, og så går de igen, så ja, det er meget forskelligt. 29

30 Ifølge informantens (PT s) udtalelse er det udelukkende én sygeplejerske, der har kunnet skabe menneske-til-menneske-forhold til patienten. De øvrige sygeplejersker har bevaret sygeplejerske-patientforholdet, som ifølge Travelbee bygger på, at sygeplejersken og patienten opfatter hinanden som stereotyper, hvor sygeplejersken ser patienten som patient, og patienten ser sygeplejersken som sygeplejerske (Travelbee, 2002, s.156). Travelbee mener, at sygeplejersken skal nedbryde stereotyper og møde patienten der, hvor patienten er. Det er sygeplejerskens opgave at kunne etablere et menneske-tilmenneske-forhold.(ibid., s.160). Nedbrydelsen af stereotyper sker gennem de fem faser (Travelbee, 2002, s. 160). I 1. fase starter sygeplejersken med at få et første indtryk og danner et billedet af patienten, hvor sygeplejerskens forforståelse af den muslimske patient kommer i spil, fx ved sammenligning med tidligere erfaringer med muslimske patienter. 2. fase handler om, at sygeplejersken og patienten lærer hinanden at kende for at bryde den forestilling, de hver især har om hinanden. Det kræver, at sygeplejersken er bevidst og bryder sin vante forforståelse og ser patienten bag ved sygdommen (Travelbee, 2002, s. 171). I denne fase skal sygeplejersken være opmærksom på sin væremåde. Det er i denne fase, patienten og sygeplejersken knytter et bånd og ser hinanden som unikke individer. Det medfører, at sygeplejersken begynder at være opmærksom på patientens udtryk for følelser og tanker i forbindelse med behov for åndelig omsorg (ibid., s ). Derefter flytter sygeplejersken sig til 3. fase, hvor hun opnår empati med patienten. Empati handler om, at sygeplejersken prøver at forstå patientens øjeblikkelige psykiske tilstand, dog uden at hun involverer sig selv. Dette gøres ved, at sygeplejersken har en oplevelse af at forstå og tage del i patientens tanker og følelser (ibid.). Sygeplejersken skal acceptere patientens livssyn og prioriteringer (Jacobsen & Boelsbjerg, 2011, s.105). Det er i den sidste fase, sympatien, sygeplejersken begynder at inddrage sig selv ved at tage del i patientens følelser og få medfølelse. I denne fase er den nonverbale og verbale kommunikation af stor betydning for måden at formidle eller give udtryk for at støtte og forstå patienten (Travelbee, 2002, s. 183). 30

31 I legitimeringen nævnes, at ni ud af 10 sygeplejersker ser indvandrerpatienter som besværlige (Catinét Research, 2005). Dette bekræfter informanten (SPL) ved spørgsmålet, om sygeplejersken ser de muslimske patienter som besværlige. Hun svarede: (SPL) Jeg vil ikke kalde dem besværlige, men nok mere udfordrende. Derefter svarede hun således på spørgsmålet om, hvad der er udfordrende ved muslimske patienter: (SPL) Det er jo igen det der med de pårørende, altså, det er det. Jeg tror, det er både med kulturen, men det er også meget med kommunikationen. Sygeplejersken oplever udfordringer ved manglende sprogkundskaber og manglende viden om kulturen generelt. Ifølge Leininger skal sygeplejersken ikke se patientens religiøse eller kulturelle forskelligheder som en udfordring, men derimod lære patienten bedre at kende og dernæst designe plejen specielt til lige netop den patient (Leininger, 2002, s.38) Når sygeplejersken arbejder med disse patienter, bruges ofte nonverbal kommunikation: (SPL) Det er meget nonverbal kommunikation, når man ikke forstår hinanden. Sygeplejersken skal være meget opmærksom på den nonverbale kommunikation, for ofte kan den også have negativ indvirkning på patienten. Det afspejles i denne udtalelse: (PT) Det er meget forskelligt, med plejepersonalet (...) er der nogen, jeg ikke synes godt om, fordi de kigger mærkeligt på mig, og de taler ikke med mig. Man føler sig ikke velkommen på afdelingen, når man har sygeplejersker, man ikke rigtig taler med. Ifølge Travelbee er kommunikation en gensidig proces og et redskab mellem to personer, hvor man fortæller hinanden om sine følelser og tanker. Sygeplejersken benytter processen til at formidle information og hjælpe den syge og dens pårørende til at finde den nødvendige hjælp til at finde mening i sygdomsforløbet (Travelbee, 2002, s ). Ydermere beskriver Travelbee den nonverbale og verbale kommunikation. Den 31