Slutrapport. Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virksomheder, socialforvaltning og læger
|
|
- Camilla Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bispebjerg November 2007 Slutrapport Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV Modtaget støtte fra: Arbejdsmiljøforskningsfonden Københavns Kommunes Sociale Koordinationsudvalg
2 Resume Uanset hvad man fejler, er det svært at komme tilbage i arbejde når man har været sygemeldt i lang tid. Undersøgelser tyder på, at sygemeldingen i sig selv kan gøre det sværere. Det var baggrunden for, at vi i 2004 søgte støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og det daværende Københavns Kommunes Sociale Koordinationsudvalg til at gennemføre et projekt, der skulle belyse om en arbejdsmedicinskundersøgelse og vurdering kunne have gavnlig virkning på forløbet af sygemeldingen.. Projektets intervention svarer til en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring med særligt fokus på patientens ressourcer i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Behovet for yderligere behandling og tiltag på arbejdspladsen, der vil kunne fremme patientens mulighed for at klare arbejdet beskrives. Patienterne i undersøgelsen blev henvist fra Københavns Kommunes socialforvaltning efter et fordelingsprincip, og andre sygedagpengemodtagere indgik som kontrolpersoner. Interventionens effekt måltes ved registrering af antal sygedage i de to grupper og livskvaliteten vurderet ved hjælp af spørgeskema. Vi har afprøvet en metode til at bygge bro mellem den sociale verden, den medicinske verden og patienten/borgeren/klienten. Vi har forsøgt at beskrive vejen tilbage til arbejdsmarkedet, og det har vi tilbudt til københavnske sygedagpengemodtagere og deres lokalcentre. Ideen blev vel modtaget. Både på det organisatoriske plan, hvor vi forlangte, at lokalcentrene lagde mange rutiner om, og hos patienterne, som skulle lære at være glade for en lang række af opgaver de fik med hjem fra lægen. Det kunne være fysisk træning, vægttab, uddannelse og villighed til at nærme sig arbejdet selvom det måske stadig gjorde ondt. Interventionen i form af en arbejdsmedicinsk speciallægeundersøgelse reducerede længden af sygefravær med cirka 5 uger. Desuden iværksattes flere arbejdsmarkedsrettede tiltag i interventionsgruppen. Indholdet i den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring var relevant for den videre sagsbehandling af sygedagpengesagen. Der blev udviklet en brugbar metode og ramme for samarbejde mellem sundhedsvæsen og socialvæsen som begge parter vurderede positivt. De opnåede resultater fra undersøgelsen bør bruges til at danne baggrund for etablering af et tæt samarbejde mellem arbejdsmedicinske klinikker og Jobcentre for sygedagpenge. Der bør gennemføres flere projekter med henblik på at identificere sygedagpengemodtagere, der vil have særlig gavn af en arbejdsmedicinsk intervention samt for at optimere den arbejdsmedicinske speciallægeerklærings brugbarhed i forhold til at bringe de sygemeldte hurtigt og varigt tilbage på arbejdsmarkedet. Særligt bør det undersøges om en intervention, der ud over arbejdsmedicin også involverer psykologisk støtte har effekt på sygemeldte med psykiske problemer eller hvor problemstillingen er en kombination af fysiske og psykiske symptomer. 2
3 Studiets baggrund og formål Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital havde gennem en periode modtaget klienter henvist fra den kommunale forvaltning med henblik på at afkorte forløbet af komplicerede dagpengesager. En arbejdsmedicinsk vurdering er en bred helbredsmæssig vurdering, der inddrager arbejdsmiljøfaktorer og samtidig en vurdering af prognose, behandlingsbehov og fremtidigt skånebehov. Den arbejdsmedicinske speciallægeundersøgelse har kunnet danne baggrund for planlægningen i det videre forløb i forhold til arbejdsmarkedet og i en del af sagerne har kunnet afsluttes direkte efter et sådant samarbejde. I Arbejdsmedicinsk Klinik har der været en lang tradition for samarbejde med både kommuner, virksomheder, faglige foreninger, bedriftssundhedstjenester og revalideringsinstitutioner, praktiserende læger og andre af sygehusets specialafdelinger. Det er vigtigt at den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet sker i samarbejde med arbejdspladsen, det sociale system og sundhedsvæsenet. Bistand fra Arbejdsmedicinsk Klinik, der tager hensyn til den sygemeldtes mulige arbejdshindrende helbredsproblem er af betydning for den konkrete arbejdspladsplacering. Formålet med Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virksomheder, socialforvaltning og læger var at gennemføre et multidisciplinært interventionsstudie hvor evalueringen af projektets resultater skulle gennemføres efter almindelige anerkendte videnskabelige metoder. Samtidig ønskede man gennem projektet at forbedre og udbygge samarbejdet mellem aktørerne gennem en grundig helbredsmæssig udredning, der giver mulighed for korrekt indplacering af borgeren. Endvidere ville man undersøge om tidlig inddragelse af BST kunne øge effekten af indsatsen yderligere. Denne slutrapport beskriver projektet og de opnåede resultater. Materiale og metode Dagpengekontoret i kommunens socialforvaltning har, som eneste aktør, kendskab til alle sygefraværsforløb på mere end 2 uger og blev derfor valgt som samarbejdspartner og udgangspunkt for dette studie. Demografi På de fire socialcentre i København, Valby, Kongens Enghave, Indre Nørrebro og Indre By blev i alt 2329 sygedagpengemodtagere vurderet med henblik på indgang i projektet i perioden fra september 2004 til april 2006 (figur 1). Kriterierne for vurdering var at der forelå en anmodning om udbetaling af sygedagpenge enten fra en arbejdsgiver eller fra borgeren selv. Eksklusionskriterierne var derefter en bagatelgrænse, dvs. at borgeren forventedes tilbage i arbejde indenfor 2 uger uden behov for hjælp, eller at den primære diagnose var misbrug eller psykiatrisk sygdom. Diagnosen blev vurderet ud fra borgerens eller lægens angivelse på sygemeldingen. Desuden blev borgere med alvorlige lidelser som kræftlidelse i sent stadium valgt fra. Tilbage var 1394 borgere, hvoraf 293 enten afslog at deltage eller hvor data er ufuldstændige. De resterende indgik i interventionsgruppe og kontrolgruppe efter måned for første sygedag, forstået på den måde, at to centre henviste til intervention i lige måneder, de to andre centre henviste til intervention i ulige måneder. 591 borgere blev randomiseret til interventionsgruppen, 510 borgere allokeredes til kontrolgruppen (figur 4). Denne model for randomisering blev valgt, da individuel lodtrækning blev vurderet uforenelig med principperne om borgernes retsstilling. 3
4 Det tidsmæssige forløb i interventionsgruppen var, at forvaltningen udvalgte borgeren og fik samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Herefter henvistes pr. fax til AMK, patienterne blev indkaldt og undersøgt, erklæringen skrevet og sendt til sagsbehandleren, som herefter satte de fornødne foranstaltninger i værk, evt. efter en samtale med borgeren. Det var intentionen fra starten at hele denne procedure kunne gennemføres på 4 uger. Heraf forventedes 1 uge på socialforvaltningen i hver ende af forløbet og 2 uger på AMK til både indkaldelse om journalskrivning og ekspedition. Dette lykkedes i regelen, men ekspeditionstiden har i perioder har været yderligere 3 uger længere på grund af forhold på AMK. Intervention Rammen om interventionen var en henvisning fra socialcentret til Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Den centrale del af interventionen var den kvalitetssikrede arbejdsmedicinske speciallægeundersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik. Den indebar udredning af: Erhvervsanamnese og erhvervskompetence Helbredsstatus Erhvervshindrende handicap Ressourcer Muligheder og motivation Behandlingsbehov Prognosevurdering Arbejdspladsvurdering Tilbagemelding til kommune og egen læge Ved behov for undersøgelse og behandling henviste AMK videre i hospitalssystemet eller gav meddelelse til egen læge om hvilke undersøgelser der fandtes relevante. AMK s lægelige vurdering blev sammenfattet i en speciallægeerklæring, der i sin konklusion tog stilling til følgende: Kan klienten vende tilbage til samme arbejde på samme arbejdsplads uden intervention? Vil fysiske eller organisatoriske ændringer på arbejdspladsen fremskynde eller lette klientens genoptagelse af arbejdet? Vil fysisk træning bedre klientens evne til at klare manuelt arbejde? Vil uddannelse øge patientens mulighed for beskæftigelse indenfor samme fagområde? Bør klienten omplaceres til andet arbejde, og i givet fald hvilket fag vil klienten kunne klare? Skal der yderligere arbejdsprøvning til for at afklare klientens muligheder? Bør der foretages rundbordssamtale med deltagelse af AMK, kommune, klient og virksomhed? Dette er kommunens kompetence, hvorfor et sådant forløb arrangeres af kommunen. AMK deltager som lægefaglig konsulent. Denne konklusion blev konfereret med socialcenterets sagsbehandlere ved månedligt møde. Ved disse møder blev rundbordssamtaler og andre aktiviteter, som AMK skulle deltage i planlagt. Ved tvivl om indholdet i speciallægeerklæringen kontaktede sagsbehandleren lægen direkte. Det var den kommunale sagsbehandler, der i samråd med borgeren besluttede hvilke aktiviteter der skulle sættes i værk. 4
5 Flow-chart SYGEMELDTE (N=2329) Opfylder ikke krav til deltagelse Opfylder krav til deltagelse BAGATEL (N=343) DIAGNOSE (N=582) FOR SYG (N=10) Projektdeltagere (N=1394) Kontrolgruppe (N=510) Intervention Heraf 321 på AMK (N=591) Ønsker ej og ufuldstændige data (N=293) AMK+ BST (N=25) AMK (N=296 Figur 1: Registrerede sygemeldte i perioden september 2004 til april Fordeling efter inklusionskriterier og fordeling i interventions og kontrolgruppe. Blandt de patienter der blev set på Arbejdsmedicinsk Klinik blev 50 udvalgt til deltagelse i et særskilt BST-ben i projektet. Patienter der aktuelt var i arbejde, og som havde et ergonomisk, organisatorisk eller samarbejdsmæssigt problem blev randomiseret til en 3 timers BST ydelse eller kontrol ved individuel lodtrækning. I alt 25 patienter blev randomiseret til BST ydelsen, og blev registreret som BST-egnede og blev foruden den generelle intervention i projektet vurderet af BSTkonsulent. Dette tal er langt mindre end forventet, forskellen beror på praktiske vanskeligheder, usikkerhed hos patienterne overfor at skulle have et ukendt menneske med ud på arbejdspladsen, og lav compliance på lægeside. Kvalitativ analyse Der blev gennemført en kvalitativ analyse af samarbejdet mellem Arbejdsmedicinsk klinik og forvaltningerne. Denne eksterne analyse gennemførtes af cand.scient. ph.d. Anne Gammelgård (AG), afdelingen for videnskabsteori, institut for folkesundhed, København Universitet. Formålet med 5
6 analysen var at undersøge om interventionens elementer var gennemført og belyse, hvilke problemer og barrierer interventionen var stødt på samt i hvilket omfang givne råd blev fulgt. Dette gennemførtes som interviewundersøgelse, hvor informanterne blev udvalgt strategisk, således at de dækkede aktørerne bredt. Alle interviews blev båndoptaget og siden transskriberet i fuld længde, og analyseret. AG deltog ved et antal konsultationer på Arbejdsmedicinsk Klinik og i et opfølgningsmøde på en forvaltning for at fået indtryk af samarbejdet og relationen mellem læger og sagsbehandlere. Der blev efterfølgende foretaget semi-strukturerede kvalitative interviews med: Speciallæger fra Arbejdsmedicinsk Klinik (i alt 3) Sagsbehandlere fra forvaltningerne (fra hhv. opfølgnings- og teknikafdeling) (i alt 19). Team-chefer og faglige koordinatorer (i alt 3). Interviewene fandt sted på de respektives arbejdspladser og havde en varighed på 20-45minutter. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet i fuld længde af et professionelt afskrivningsbureau. De væsentligste resultater af evalueringen er resumeret i denne rapport og den samlede vurdering er vedlagt som bilag. Resultater Intervention Kontrol P n=591 n=510 Længde af sygefravær i uger <0.001 Tabel 1. Længden af sygefravær i uger angivet for interventions- og kontrolgrupperne. p-værdi t- test. Interventionen over for de sygemeldte giver en signifikant reduktion i sygefraværets længde. Den gennemsnitlige længde af sygefraværet nedsættes med 4,6 uger, svarende til at sygefraværet i interventionsgruppen er mere end 16% kortere end i kontrolgruppen. Diagnosegruppe Alle andre end psykiatria minor eller bevægeapparatsygdomme, herunder også manglende angivelse af årsag. Intervention Kontrol P n=591 n= <0.001 Bevægeapparatsygdomme Psykiatria minor Tabel 2. Længden af sygefravær i uger, efter selvrapporteret sygemeldingsdiagnose. Betydningen af interventionen på sygefraværets længde synes at være afhængig af den selvrapporterede diagnose på sygemeldingstidspunktet. Effekten af interventionen er findes i gruppen af sygemeldte uden bevægeapparatsygdom eller psykiatria minor. Patienter med psykiatria minor diagnoser findes at have et langt sygefravær, hvis de deltager som interventionspatienter. 6
7 Der blev iværksat flere arbejdsmarkeds rettede foranstaltninger i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Særligt markant er næsten dobbelt så mange arbejdspladsændringer, flere uddannelsesforløb og arbejdsprøvninger. Der er registreret betydeligt færre klager over sagsforløbet blandt klienter, der har været på Arbejdsmedicinsk Klinik end blandt klienter i kontrolgruppen. Der er i interventionsgruppen en tydelig udvikling i forventningerne til den fremtidige arbejdssituation i tiden fra 3 måneder efter sygemelding til 12 måneder efter sygemelding. Der sker et fald på 8.2% i antallet af patienter, der tror sig tilbage på arbejdsmarkedets ordinære vilkår fuldtid eller deltid. Dette modsvares af en stigning andelen, der forventede at være under revalidering eller i flexjob på 11.8%. Der ses ligeledes et fald i andelen, der forventer at være sygemeldte fra 16.5% til 12.5%. Der findes mindre fald i andelen, der forventer at være på efterløn eller førtidspension. Der findes derimod lidt flere i kontrolgruppen, der forventer at være i ordinært arbejde deltid eller fuldtid i kontrolgruppen. Der findes et markant fald i andelen, der forventer at være arbejdsløs. Mest fremtrædende fund er imidlertid, at næsten dobbelt så mange patienter forventer at være sygemeldte 12 måneder efter første sygemelding i forhold til tre måneder efter første sygemelding. Desuden findes et fald i andelen, der forventer at være under uddannelse, revalidering eller i flexjob. Selvurderet helbred score 3 måneders opfølgning 12 måneders opfølgning Ændring Intervention Kontrol Tabel 3. Selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred er vurderet ud fra 1 item i spørgeskemaet med svarkategorier 1-5: Fremragende, vældig godt, godt, mindre godt og dårligt. Lav score svarer til at helbredet vurderes at være godt. Høj score svarer til at helbredet vurderes dårligt. Det selvvurderede helbred ændres ikke over tid for interventionsgruppen, hvorimod det forringes for kontrolgruppen. Den samlede helbredsscore er relativ lav for begge grupper. Kvalitative resultater Speciallægerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik udtrykte i interviewundersøgelsen at et af målene med projektet er at få opdyrket en ekspertise indenfor området arbejdsfastholdelse, et relativt nyt område indenfor arbejdsmedicinen. Lægerne ser det derfor som en fordel at få etableret et systematisk samarbejde med forvaltningerne, frem for at den enkelte sagsbehandler selv skal foretage det opsøgende arbejde, hvis de ønsker at gøre brug af de arbejdsmedicinske klinikker. Team-cheferne udtrykte i interviewene at deres formål med at gå ind i projektet var at få et tættere samarbejde med en instans, der støttede forvaltningens bestræbelser på at få folk hurtigt ud af sygedagpengesystemet. De opfatter at arbejdsmedicinere generelt arbejder ud fra en grundantagelse om, at det er bedst for borgeren at få en hurtig afklaring vedr. fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. De opfattede derfor den arbejdsmedicinske klinik som en kvalificeret medspiller, som ud fra et lægefagligt perspektiv kunne give borgerne et skub i den rigtige retning. Sagsbehandlerne oplevede at konsultationerne på AMK samlede trådene i forhold til de medicinske problemstillinger og leverede det for dem nødvendige helhedsbillede af borgerens relation til ar- 7
8 bejdsmarkedet. Det betyder, at det lægelige grundlag for forvaltningens arbejde er på plads på en helt anden måde inden borgeren indkaldes til første samtale hos sagsbehandleren. Sagsbehandlerne oplevede derfor at en samtale, som tog udgangspunkt i en erklæring fra Arbejdsmedicinsk Klinik, startede på et mærkbart bedre grundlag. Sagsbehandlerne nævnte, at lægerne i nogle tilfælde så ud til at være i stand til at få flere nyttige og relevante informationer fra borgerne end de som sagsbehandlere selv var i stand til, og at det forekom at have en mere motiverende effekt på borgere, når det er en læge, der sagde tingene. Arbejdsmedicineren havde derfor som læge god mulighed for at motivere borgeren til at komme i arbejde, hvis det f.eks. kan afkræftes, at borgerens aktuelle arbejde bidrager til de specifikke lidelser, eller hvis der kunne peges på andre lægeligt forsvarlige arbejdsfunktioner. Sagsbehandlerne udtrykte også, at det ekstrabeløb som det vil koste at sende folk omkring AMK ville være godt givet ud, da det kunne være helt afgørende for folks evne til at komme videre, at der på et tidligt tidspunkt investeredes tid og ressourcer i dem. Såvel læger som sagsbehandlere udtalte sig positivt om det konkrete samarbejde i relation til projektet. Sagsbehandlerne fandt lægerne hjælpsomme og åbne i forhold til at afklare specifikke spørgsmål, og lægerne har på deres side mødt forståelse og imødekommenhed overfor behovet for at forske i effekten af denne særlige indsats. Diskussion Resultaterne af projektet Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virksomheder, socialforvaltning og læger viser, at den arbejdsmedicinske intervention havde en markant effekt på længden af sygefravær, idet længden af fraværet var næsten 5 uger mindre i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Det er lykkedes at etablere et velfungerende samarbejde mellem socialforvaltning og læger på den arbejdsmedicinske klinik. Der er skabt nogle rammer hvor samarbejdet foregår i dialog mellem sagsbehandlere og læger, og et samarbejde som sagsbehandlerne vurderer som frugtbart. Vi har vist, at der i interventionsgruppen sættes flere arbejdsmarkedsrelevante foranstaltninger i værk. Selvvurderet helbred og egen forventning til arbejdsmarkedstilknytning var som udgangspunkt dårligere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. I interventionsgruppen var disse parametre stabile fra 3 til 12 måneders opfølgningen, hvorimod der i kontrolgruppen skete en forværring af selvvurderet helbred og forventet prognose. Derved kom kontrolgruppen til at ligne interventionsgruppen i løbet af 12 måneder efter interventionen. Ved 3 måneders opfølgningen var ¾ af de adspurgte tilfredse eller meget tilfredse med undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik Sagsbehandlerne vurderer at produktet fra AMK i form af en speciallægeerklæring med fokus på vejen tilbage til arbejdsmarkedet er brugbart, og et nyttigt redskab til iværksættelse af de foranstaltninger, der skal bringe sygedagpengemodtageren tilbage til arbejdsmarkedet. Projektet har demonstreret en markant effekt på længden af sygefravær. Effekten har især vist sig over for sygemeldte med ikke psykiske problemer. For borgere med mindre psykiske problemer og i mindre grad med bevægeapparatproblemer har interventionsgruppen et længere sygefravær end de tilsvarende grupper blandt kontrollerne. Resultatet er bedre end i de fleste interventionsforsøg der er rapporteret. En andet dansk studie har dog ligeledes vist en effekt på fraværet, om end udvælgelsen til deltagelse i projektet var betydelig mere selektiv end i denne undersøgelse. 8
9 Undersøgelsen viser at en intervention i form af en arbejdsmedicinsk speciallægeundersøgelse sikrer en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Ud fra litteraturen kan man ikke med sikkerhed pege på forhold der skiller virkningsfulde og virkningsløse interventioner. Målet med den arbejdsmedicinske undersøgelse er at afdække den sygemeldtes helbredsproblemer og sætte dem i relation til de belastninger og krav, der findes inden for den type erhverv, den sygemeldte bestrider. Dette kræver en god arbejdsmedicinsk indsigt og vi baserer vores rådgivning på den eksisterende viden om belastninger i arbejdet. Man kan således sige, at arbejdsmedicineren arbejder ud fra en omvendt epidemiologisk tankegang. Hvis der ikke foreligger dokumentation for at den type arbejde patienten udfører giver anledning til den lidelse, der er årsag til sygemeldingen rådes til at vende tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt. Hvis der er risiko for vedligeholdelse eller forværring af sygdommen som følge af forventede arbejdsbelastninger rådes til arbejdspladsændringer eller endda skift af arbejde. Den arbejdsmedicinske erklæring inddrager i høj grad patientens uddannelsesniveau og erhvervserfaring samt psykosociale faktorer som belastninger i privatsfæren i den samlede vurdering af patientens funktionsevne. Denne brede vurdering er væsentlig for at vurdere helbredsproblemernes betydning i relation til øvrige problemer i patientens livssituation. Den arbejdsmedicinske speciallæge forsøger også at motivere patienten dels til forskellige sundhedsmæssige tiltag, dels til genoptagelse af arbejdet, evt. på nogle lempelige vilkår. I kraft af det tætte samarbejde mellem forvaltning og arbejdsmediciner kan det ikke udelukkes, at nogle patienter vil opfatte konsultationen hos arbejdsmedicineren som en del af presset mod hurtigere genoptagelse af arbejdet, og derfor ikke være særlig modtagelige for gode råd. Andelen af tilfredse og meget tilfredse med besøget hos arbejdsmedicineren var 75 %, og det er noget under resultatet af de almindelige patienttilfredshedsundersøgelser. Det kan måske tages som tegn på en vis modstand mod det tætte samarbejde mellem socialsektor og sundhedsvæsen. Grundlaget for at skabe rammen for et succesfyldt samarbejde mellem socialforvaltning og Arbejdsmedicinsk Klinik er lagt helt fra projektets begyndelse. Ved udformningen af den første projektansøgning blev socialforvaltningens og den arbejdsmedicinske kliniks værdigrundlag drøftet. Dette medførte, at begge parter havde indflydelse på hvorledes samarbejdsrelationerne kunne udbygges og hvorledes tilbagemelding af resultaterne fra patientundersøgelser skulle formidles. Sagsbehandlere fra de deltagende lokalcentre deltog i patientkonsultationer på Arbejdsmedicinsk Klinik for at danne sig et indtryk af den arbejdsmedicinske konsultations indhold og virkemidler. Ydermere blev det tydeligt for de sociale sagsbehandlere, at opbygningen af den arbejdsmedicinske speciallæge erklæring havde mange fælles træk med den ressourceprofil, der arbejdes med i socialforvaltningen. Som det fremgår af den kvalitative undersøgelse blev værdigrundlaget for at få den sygemeldte tilbage til arbejde betragtet som relativt ens i socialforvaltningen og på Arbejdsmedicinsk Klinik. Der fandtes tydelige forskelle mellem interventionsgruppens og kontrolgruppens egen vurdering af fremtidig arbejdsmarkedet tilknytning tre og tolv måneder efter sygemelding og ligeledes tydelige forskelle i udviklingen af egen vurderingen. Dette er vigtigt, da egne forventninger til tilbagevenden er prædikterende for såvel hastigheden for tilbagevenden som for udstødning fra arbejdsmarkedet. De fundne forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen er interessante især med hensyn til interventionsgruppens tilsyneladende meget større variation i mulighederne. Især har interventionsgruppen blevet opmærksomme på muligheder for revalidering og flexjob, hvorimod kontrolgruppens forventning til uddannelse, revalidering og flexjob er betydeligt mindre. Dette kan tolkes som om der er foretaget en mere facetteret sagsbehandling af interventionsgruppen. Et særligt glædeligt fund er det betragtelige fald i andelen, der forventer at være fortsat sygemeldt i interventionsgruppen, hvorimod andelen der forventer at være sygemeldte stiger markant i kontrolgruppen. Et 9
10 mindre glædeligt fund er at andelen af patienter, der forventer at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår falder i observationsperioden. Dette skyldes selvfølgelig til dels at patienterne og socialforvaltningen er blevet opmærksomme på behov for revalidering og flexjob men også det faktum, at de patienter, der blev allokeret til interventionsgruppen havde betydelige helbredsproblemer og en vigende tilknytning til arbejdsmarkedet. Patienternes selvvurderede helbred er generelt lavt i begge grupper i forhold til hvad der findes i befolkningsundersøgelser og i undersøgelser af specifikke patientkategorier. I interventionsgruppen er dette fund konstant over tid, hvorimod kontrolgruppens vurdering falder over tid. Disse fund er i overensstemmelse med patienternes egen vurdering af at være sygemeldt. Da både kontrol og interventionsgruppe scorer lavere end forventet, kan dette skyldes konteksten for undersøgelsen. Altså at spørgsmålene opfattes som mulighed for at beskrive begrænsninger, da indgangsvinklen jo har været sygefravær og sygedagpenge. Resultaterne af den kvalitative evaluering viser, at de involverede parter generelt ser overordentligt positivt på projektet, og at samarbejdet mellem AMK og forvaltningerne fungerer til de involverede parters tilfredsstillelse. En ikke uvæsentlig faktor som bidrager hertil er at læger og forvaltning i høj grad deler målsætninger og værdier, når det handler om, hvordan man bedst hjælper borgere ud af sygedagpengesystemet. Som det beskrives ovenfor, er det af afgørende betydning for opbakningen til et sådant projekt, at de involverede parter med en deltagers ord trækker på samme hammel. Forvaltningen er på sin side interesseret i et samarbejde, som kan lette sagsbehandlingen og føre til en hurtigere afklaring af sygedagpengesagerne. Sagsbehandlerne udtrykker at de konkret oplever, at projektet letter deres arbejde, dels i kraft af den grundige speciallægeerklæring og dels i form af at AMK sender positive og motiverede borgere tilbage til forvaltningen. Det synes også at være af afgørende betydning for samarbejdet, at læger og forvaltning har afholdt jævnlige opfølgningsmøder på forvaltningerne med stor tilslutning undervejs i projektet. Vanskelighederne i forbindelse med projektet handler primært om inklusionsprocessen, dvs. hvordan potentielle deltagere rekrutteres til projektet. Herved kan der introduceres en bias i undersøgelsen, især hvis rekrutteringsindsatsen øges specifikt for bestemte grupper af borgere. Forankring Projektet har været forankret i Københavns Kommunes socialforvaltning gennem månedlige møder med afkonferering af de deltagende patienter. Sagsbehandlerne har endvidere kunnet kontakte lægen ved tvivl om punkter i erklæringerne. Arbejdsmedicinsk Klinik har deltaget i både Koordinationsudvalgets ERFA-gruppe om projekter i koordinationsudvalgets regi og i det netværk, der blev nedsat med et konsulentfirma som koordinator med henblik på evaluering af koordinationsudvalgets projekter. Konklusion Interventionen i form af en arbejdsmedicinsk speciallægeundersøgelse reducerede længden af sygefravær med cirka 5 uger. Desuden iværksattes flere arbejdsmarkedsrettede tiltag i interventionsgruppen. Indholdet i den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring var relevant for den videre sagsbehandling af sygedagpengesagen. Der blev udviklet en brugbar metode og ramme for samarbejde mellem sundhedsvæsen og socialvæsen som begge parter vurderede positivt. 10
11 Den model vi udviklede gennem projektet har dannet grundstammen i et Tilbage Til Arbejdetprojekt som et samarbejde mellem Københavns Kommune, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Revacentret i København og Liaison-psykiatrisk afdeling samt Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Dette projekt er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen De opnåede resultater fra undersøgelsen bør endvidere bruges til at danne baggrund for etablering af et tæt samarbejde mellem arbejdsmedicinske klinikker og Jobcentre for sygedagpenge. Der bør gennemføres flere projekter med henblik på at identificere sygedagpengemodtagere, der vil have særlig gavn af en arbejdsmedicinsk intervention samt for at optimere den arbejdsmedicinske speciallægeerklærings brugbarhed i forhold til at bringe de sygemeldte hurtigt og varigt tilbage på arbejdsmarkedet. Særligt bør det undersøges om en intervention, der ud over arbejdsmedicin også involverer psykologisk støtte haver effekt på sygemeldte med psykiske problemer eller hvor problemstillingen er en kombination af fysiske og psykiske symptomer. Formidling Foredrag Ebbehøj NE. Arbejdsfastholdelse fra en arbejdsmedicinsk klinik. Arbejdsmiljøforskningsfondens midtvejskonference, København, oktober Mortensen OS. Arbejdsfastholdelse i arbejdsmedicinen Temadag, Rigshospitalet København, August Gammelgaard A. Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem læger og virksomheder. Kvalitativ evaluering. Temadag, Rigshospitalet København, August Ebbehøj NE. Arbejdsfastholdelse fra en arbejdsmedicinsk klinik. Temadag, Rigshospitalet, København, August Mortensen OS. Om arbejdsfastholdelse i arbejdsmedicinen. Københavns Kommunes Sociale Koordinationsudvalg, august 2006 og januar Mortensen OS. Arbejdsfastholdelse hvad laver de på AMK? Workshop om arbejdsfastholdelse. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand, oktober 2006 Ebbehøj NE. Samarbejder med socialforvaltningen. Workshop om arbejdsfastholdelse. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand, oktober 2006 Mortensen OS. Hvad laver de på AMK?. Danske Regioner, København. december 2006 Mortensen OS. Fravær og nærvær Danske Regioner, København.marts Mortensen OS. Om arbejdsfastholdelse i arbejdsmedicinen. Panuminstituttet, Københavns Universitet april Mortensen OS. Arbejdsfastholdelse fra et arbejdsmedicinsk perspektiv Workshop om arbejdsfastholdelse. Bispebjerg Hospital, København, juni
12 Ebbehøj NE. Samarbejdet med socialforvaltningen om arbejdsfastholdelse Workshop om arbejdsfastholdelse. Bispebjerg Hospital, København, juni 2007 Ebbehøj NE. Når læger involveres i sygemelding. Undervisning på masteruddannelsen i Rehabilitering, Odense, september 2007 Mortensen OS. Arbejdsfastholdelse fra et arbejdsmedicinsk perspektiv Undervisning på masteruddannelsen i Rehabilitering, Odense, november 2007 Mortensen OS. Forebyggelse og arbejdsfastholdelse. Workshop om forebyggelse. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand, oktober 2007 Ebbehøj NE. Arbejdsfastholdelse og den sociale ulighed Workshop om forebyggelse. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand, oktober 2007 Mortensen OS. Arbejdsfastholdelse efter arbejdsulykker og længere sygefravær. Top Danmark, maj 2007 Publikationer Gammelgaard A. Evidensbaseret arbejdsmedicin. Kvalitativ afrapportering af et arbejdsfastholdelsesprojekt. Lægen, 2006 (5), Ebbehøj NE, Nielsen CV, Møller US, Maltesen NE, Hilden J. Når læger involveres i sygemelding VI. Månedsskr praktisk lægegern 2006; 84(12); Mortensen OS, Bang J, Ebbehøj NE. Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virksomheder, kommune og læger. Rapport, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. København Ebbehøj NE, Mortensen OS, Bang J. Arbejdsfastholdelse som en arbejdsmedicinsk ydelse. Månedsskrift for praktisk lægegerning. Under forberedelse. Mortensen OS, Bang J, Ebbehøj NE. Return to work in occupational medicine. Sc J Social Medicine, in preparation. Citater Projektet er omtalt i NFAs publikation til Beskæftigelsesministeriet om arbejdsfastholdelsesprojekter 12
Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital. Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik
Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik Hvorfor? Erhvervsstatus efter sygedagpenge Erhvervsstatus % 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0-4 uger 5-8 uger 9-13
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereTilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.
Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereArbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer
Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs merePersonnummer. 1. og 2. del
LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereForslag til anlægsønsker 2017
Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereAktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet
Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i
Læs mereForebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt
Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt Signe Beierholm Hansen, socialrådgiver Søren Dahl, overlæge Formål Gennem en målrettet indsats for erhvervstruede patienter henvist
Læs mereAktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet
Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereTilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen
Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen Kursus i Socialmedicin og rehabilitering Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereSundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje
Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre
Læs mereTidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereHvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 10.12.08 LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Overlæge Kenneth Kibsgård, Klinisk Socialmedicin,
Læs mereEvaluering af den samlede ergoterapeutiske indsats i Viborg Kommunes Beskæftigelsesforvaltning
Evaluering af den samlede ergoterapeutiske indsats i Viborg Kommunes Beskæftigelsesforvaltning 1) Baggrunden for evalueringen Beskæftigelsesudvalget blev på mødet den 16. august 2007 forelagt en midtvejsrapport
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereEKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereDet Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted.
Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller Maglegårdsvej 15 4000 Roskilde Telefon 46 34 86 00 Telefax 46 34 86 86 www.roskildebomi.dk e-mail: bomi@bomi.roskilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent
Læs mere1.000 kr p/l Styringsområde Efterspørgselsstyrede overførsler Efterspørgselsstyrede overførsler
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Fastholdelse af sygemeldte på deres hidtidige arbejdsplads ved overgangen
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereSamarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer
Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereJobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed
Jobafklaringsforløb - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Socialmedicinsk arbejdsmetode Den bio-psyko-sociale model Systematik Diagnose/problemforståelse Behov for yderlige afklaring/udredning Livshistorien
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereAnders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Anders Andersen Andebyvej 5 5500 Andeby Id: 010 Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt,
Læs mereLægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest
NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereDirektørområde ERHVERV
Direktørområde ERHVERV 27.9.27 Sygedagpenge Status handlinger 1. Jobcenter økonomi 7/8. Prognose Budgettet for 27 forventes at balancere. Den kritiske udvikling inden for området sygedagpenge modsvares
Læs mereLIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 610 Offentligt LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud Produceret
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereMindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare. MED Hovedudvalget 12. maj 2009
Mindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare MED Hovedudvalget 12. maj 2009 Oplæggets indhold 1. Hvor kom vi fra? 2. Status a) Resultater og data fra det
Læs mereFTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet
07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår
Læs merePulje til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen
Ansøgningsskema for Pulje til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen Finanslovskonto 17.51.05 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Fravær og
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereArbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet?
Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi
Læs mereJobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet
Læs mereÅrhus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED
Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler
Læs mereFraværs- og fastholdelsespolitik
Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereAf hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.
Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også
Læs mereNÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815
NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...
Læs mereAnsøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor
Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereSygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen
Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar
Læs mereDet fremtidige samarbejde - kommune og sundhedsvæsen. Aalborg, 24/
Det fremtidige samarbejde - kommune og sundhedsvæsen. Aalborg, 24/1-2013. Socialmedicinsk Enhed afdeling på Aalborg sygehus indtægtsdækket virksomhed betjener 7 af 11 kommuner i Region Nordjylland 14 læger,
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereLÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune
LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune Jobcentrets guide i brug af lægeattester 1 KOLOFON Fotos: Colourbox Tekst: Jobcenter
Læs mereBaggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse
Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/2 2018 en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som den primære årsag til,
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mere