Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder.

Transkript

1 1

2 Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder. 2

3 Formål: viser eleverne hvorfor det er vig9g at sæ;e fokus på lungerne. Fremhæv nogle af punkterne. 3

4 Alle dem som Metode: øvelsen fungerer som frugtsalat. Eleverne s9ller sig i en cirkel omkring dig. Du starter med at komme med et udsagn om lungerne fx jeg bruger lungerne, når jeg synger og alle, som udsagnet passer på, skal fly;e sig og finde en ny plads i cirklen det må ikke være pladsen 9l venstre eller højre. Formål: eleverne bliver opmærksom på lungernes funk9on ved at komme med eksempler på, hvornår lungerne bruges. Redskaber: evt. stole 9l alle på nær den i midten. Øvelsen kan også laves uden stole, hvor eleverne står tæt i en cirkel. 4

5 Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning 5

6 Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradi9on. Det stammer oprindeligt fra Indien, hvor man begyndte at ryge det i slutningen af 1500tallet. Vandpiberygning er særlig udbredt i Mellemøsten, Indien og Pakistan. I Mellemøsten og Indien ryges vandpibe tradi9onelt af ældre mænd. Men bliver nu også brugt af unge og kvinder. Det er en del af den sociale organisering, da man ouest ryger sammen med andre. Vandpiberygning er blevet populært i Vesten især blandt unge. Det skyldes forskellige 9ng bl.a.: 1. Det sociale aspekt ved vandpiberygning der opstår et fællesskab omkring vandpiben, men hygger sig med sine venner. 2. Tobakken 9lsæ;es sød frugtsmag det smager sødere en almindelig tobak, så det er nemmere at ryge 3. Den ekso9ske kultur det forbindes oue med Mellemøsten/Orienten, ferieminder, mys9kken, 1001 Nats Eventyr 4. Uvidenhed omkring risici ved rygning der er en udbredt forståelse om, at vandpiberygning ikke er skadeligt, da mange mener, at vandet renser røgen for evt. skadelige stoffer. I Mellemøsten ryges ouest den tradi9onelle tobak, som er ren tobak og har en skarp smag. Den mest udbredte tobak i Vesten er en kemisk frems9llet tobak, som er 9lsat bl.a. søde frugtsmage og honning. Spørgsmål +l eleverne: Kan I komme på andre eksempler på produkter eller vaner, der kommer udefra enten via medier, film og ferieminder som anses for at være ekso9ske/spændende, evt. eksempler der ikke er godt for helbredet? Fx fas^ood kultur, almindelige cigare;er, da de kom på det danske marked, tøjs9l, musik osv. 6

7 Tobakken Tobakken indeholder niko9n, tjære, tungmetaller og kulmonodioxid. Vandpibetobak vs. cigare;er Mængden af tobak ved vandpiberygning er typisk g og ved en cigaret 1 g. Aaængigt af vandpibetype svarer en vandpibe 9l 2-10 cigare;er. Mundstykket Mundstykket kan sprede smitsomme sygdomme fx tuberkulose Vandet Vandet opvarmes af kul så kan man inhalere røg/damp. Vandet renser ikke røgen for giustoffer, men er med 9l at abøle røgen, så man kan få den længere ned i lungerne. 7

8 Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 8

9 Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 9

10 Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 10

11 FILM: Personlig historie fortalt af Mie Falch, som har fået tuberkulose af at ryge vandpibe. Mie fortæller i filmen om, hvad der skete og hvad det betyder for hendes hverdag i dag. Filmen varer ca. 2 minu;er. OBS! Spørg evt. eleverne omved hvad tuberkulose er. Du kan bruge denne beskrivelse: Tuberkulose skyldes infek9on med en bakterie, der hedder Mykobakterium tuberkulosis. Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sæ;e sig i alle organer og i knogler og lymfeknuder. Det er kun tuberkulose i lungerne, som er smi;efarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere år om at udvikle sig. Mere info på 11

12 Få eleverne 9l at tale om Mies historie enten med sidemanden eller i klassen. Brug det som overgang 9l forløbet om sundhed og lunger. 12

13 Overgang 9l forløbet omkring sundhed og lunger 13

14 Spørg eleverne hvad de ved omkring lungerne, så du kan tage udgangspunkt i deres viden. Hvor sidder Lungerne: Mennesket har to lunger, som sidder bag ribbenene. Den højre lunge er delt i tre dele (lapper) og venstre i to. Venstre lunge er lidt mindre end højre, da hjertet tager lidt af pladsen. Lungerne består af et bronkiesystem, der ligner et træ uden blade, men vendt på hovedet. Derfor kaldes det oue for bronkietræet. Systemet starter med et stort bronkierør, der deler sig et utal af gange og ender i bi;e små lungeblærer (dem er der millioner af). Det er her ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ) transporteres (udveksles) mellem blodet og lungerne. Der kommer 5-6 l luu ind i lungerne hvert minut. Lungerne har en stor overflade, der ville dække ca m 2, hvis de blev bredt ud. Det svarer 9l en halv tennisbane. Den store overflade er altafgørende for optagelsen af ilt 9l kroppens celler. Lungernes vigdgste opgave er at sørge for, at der kommer 9lstrækkeligt med ilt ud i blodet og at lerne affaldsstoffet kuldioxid, så cellerne i hele kroppen får 9lstrækkeligt med ilt 9l at fungere. Denne udveksling sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer indånding og udåndning. Lungerne er en del af et kredsløb. Hjertet pumper blodet rundt i kroppen bl.a. forbi lungerne. Når blodet kommer forbi lungerne sker udvekslingen mellem ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ). Ilten bliver transporteret rundt 9l musklerne og kuldioxiden afleveres i lungerne. Kroppen skiller sig dereuer af med kuldioxiden gennem udåndingen. Udvekslingen sker gennem alveolerne, idet alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar (kapillær). Når lungerne fungerer, som de skal, kan hjertet 14

15 Udveksling mellem ilt og kuldioxid sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer: InspiraDonen (indåndingen), der ak9vt styres af musklerne Vejrtrækningsmusklerne i mellemgulvet og brystvæggen udvider lungerne, der skaber et undertryk, som trækker luu ned i lungerne. Prøv selv at trække vejret ned i lungerne med forskellig krau og dybde og mærk, hvordan musklerne i mave og omkring ribben arbejder med. Hold evt. hånden på maven sam9dig og mærk, hvordan maven bevæger sig. EksspiraDonen (udåndingen), der er inak9v, elas9sk uden muskelstyring Udåndingen foregår ved, at musklerne slapper af, brystkassen og lungerne formindskes og skaber et overtryk, og derved presses luuen ud af lungerne. Lidt ligesom når man puster en ballon op og slipper luuen ud igen. Prøv selv at trække vejret helt ind (så meget du kan), hold vejret et par sekunder og slip så luuen ud. Du kan mærke, hvordan det sker helt automa9sk, uden at du behøver at bruge musklerne. Når man udsæ;er sine lunger for luuforurening fx støv, rygning (passiv og ak9v), trafikos, dampe osv. så ødelægger man de små blærer (alveolerne) i lungerne og lungerne bliver s9ve og man får mindre og mindre lungekapacitet. Ved vandpiberygning kan man trækker røgen og de skadelige par9kler endnu længere ned i lungerne, da røgen er abølet og derfor nemmere at indhalere. 15

16 S9l spørgsmålene ud 9l klassen og start med at diskutere med dem, hvorfor man skal være ak9v. - Forbedring af ilt-transporten. - Forbedring af musklernes evne 9l at udny;e ilten samt forbedre fed^orbrændingen - Forbedring af res9tu9onsevnen Maksimal iltoptagelse Når vi er fysisk ak9ve og bliver forpustede træner vi alle musklerne, så de bliver stærkere. Hjertet bliver også stærkere og kan pumpe mere blod og ilt ud i kroppen. Vi får flere blodkar og mere blod, og kan dermed få mere ilt ud 9l musklerne, så de le;ere kan arbejde. Den mængde ilt kroppen kan optage hedder iltoptagelsen, og den mængde ilt kroppen kan optage på 1 minut, hedder den maximale iltoptagelse. Når du er i god form, er din krop bedre 9l at optage ilten og på den måde kommer der mere ilt rundt i kroppen fordi kroppen er bedre 9l at forsyne muskler og organer med ilt. 16

17 OBS! Spørg først eleverne, om de ved hvad kondi9onstallet står for og så forklar dereuer, hvad det betyder: KondiDonstallet er et udtryk for hvor god kroppen er 9l at optage ilt. Jo bedre form man er i, jo bedre er man 9l at optage ilt. De;e er en af de 9lpasninger, kroppen gennemgår, når man begynder at bevæge sig mere. For at finde kondi9onstallet deler man den maksimale iltoptagelse med kropsvægten, derved får man et udtryk for, hvor meget ilt man kan optage pr. kilo. Ens vægt spiller altså også en rolle for kondi9onstallet. Jo mere ilt man optager pr. kilo, jo bedre form er man i. Forbedring?: Hvordan forbedrer jeg mit kondi9onstal? For at forbedre sit kondi9onstal skal du dyrke regelmæssig mo9on på en måde, hvor hjertet banker hur9gt, og du bliver forpustet. Jo lavere kondi9onstallet er, jo hur9gere forbedres det. Forskel på pigers og drenges kondidonstal - hvorfor? Hvis en pige og en dreng begge løber 1000 meter, vil drengen få et højere kondital. Hvordan kan det være? Forskerne kan ikke give et entydigt svar. Et kondital er et udtryk for, hvor meget ilt en person optager. Det skal ikke ses som points eller en karakter. Når piger og drenge 17

18 Giv dem 2 minu;er 9l at snakke sammen i par og få dereuer lidt kommentarer i plenum som kan bruges 9l at tale om, hvad lungerne er og deres betydning for kroppen. 18

19 Indledning: SUGERØRSØVELSEN Formål: gør eleverne opmærksomme på, hvor vig9gt det er at kunne trække vejret ordentligt og hvad det vil sige ikke at kunne trække vejret ordentligt. Redskaber: et sugerør 9l hver elev og evt. malertape 9l næsen (ellers kan de bare holde sig for næsen) Metode: Eleverne får et sugerør. Først skal de trække vejret normalt. DereUer skal de trække vejret normalt gennem sugerøret, mens de holder sig for næsen spørg dem dereuer, hvordan det var. DereUer skal de lave høje knæløuninger, løbe rundt i lokalet eller skolegården (aaængigt af, hvor I står og hvor meget 9d I har), mens de trækker vejret gennem sugerøret og holder sig for næsen spørg dem igen, hvordan det var. Få dem 9l at sæ;e ord på forskellen mellem at trække vejret på de forskellige måder. Fortæl dem, at når de trækker vejret med sugerør, svarer det 9l at have en nedsat lungefunk9on på ca %. Spørg eleverne, hvad der sker med kroppen og vejrtrækningen. Vejrtrækningen kan blive påvirket på forskellige måder kan I komme på nogle forskellige? 19

20 Eleverne skal ud på et Stjerneløb. Inddel klassen i fem grupper, så der er en gruppe på hver post hele 9den. Afsæt ca. 5 minu;er 9l hver post, så passer det med 30 minu;er 9l hele forløbet. I onlinematerialet finder du opgavekort 9l stjerneløbet. 20

21 HOLDNINGSLEG (ca. 15 minu;er) Formål: eleverne tager s9lling 9l forskellige udsagn omkring sundhed og lunger og skal kunne argumenterer for deres holdninger. Metode: Lav en linje i klassen fx fra døren 9l vinduet, hvor den ene ende er enig og den anden uenig. Du læser nogle holdningskort op fx man er selv ansvarlig for at holde sig sund, så skal eleverne fordele sig på linjen alt euer hvor enige eller uenige de er. Du spørger ind 9l, hvorfor de står, hvor de gør. Materialer: i onlinematerialet finder du holdningskort. De er lavet, så hvert kort har en forside med en udsagn og på bagsiden finder du baggrundsinforma9on om udsagnet. 21