KOMFORT HUSENE - i Skibet ved Vejle. DTU 21. juni 2007

Transkript

1 KOMFORT HUSENE - i Skibet ved Vejle DTU 21. juni 2007

2 Projektet - KOMFORT HUSENE Vi skal bygge 10 passiv huse grundene er købt! Husene skal: bygges uden traditionelle varmeinstallationer tilpasses danske byggetraditioner ligge samlet og fungere som udviklingsområde bygges på markedsmæssige vilkår Projektet er færdigt når husene er solgt

3 Formål med projektet Udvikle fremtidens energieffektive byggeri forberedelse til BR 2010/2015 Vise arkitektoniske og tekniske muligheder Læringsforløb med mange interessenter Dansk byggeri i verdenseliten Vise muligheden for at nedsætte energiforbruget i bygninger Sætte en ny politisk dagsorden

4 VISION for projektet Vi vil bringe dansk byggeri ind i verdenseliten for energieffektivt byggeri med respekt for danske byggetraditioner

5 Husene placeres i Vejle - i Skibet vest for Vejle Vi har købt 10 grunde Samlet pris = kr. Grundene ligger samlet

6 KOMFORT HUSENE A/S Bygherren er selskabet KOMFORT HUSENE A/S, som består af: Zeta Invest A/S (51%) og Middelfart Sparekasse (49%) Selskabet køber de 10 huse af 10 forskellige konsortier Husene bygges og sælges på markedsvilkår

7 Krav til husene Husene ligger i et naturskønt område, tæt på gode faciliteter for børnefamilier Husene skal bygges efter danske byggetraditioner bygges i fremsynet moderne arkitektur indgå i en samlet bebyggelse være funktionelle have plads til en familie med 2-3 børn og 2 biler udstråle komfort Husene skal certificeres som passivhus

8 Komfort i boligen Komfort er: Luftkvalitet Termisk komfort Lydforhold Lysforhold

9 Det meste får vi foræret I et passivhus er der en god: Luftkvalitet Styret ventilation sikrer ren og rigelig frisk luft Termisk komfort Varme overflader Ingen træk Køligt om sommeren Lydforhold Velisolerede konstruktioner og vinduer sikrer mod nabostøj og trafikstøj

10 ..men vi skal være opmærksom på: Lydforhold Intern støj fra installationer dæmpes Intern støj mellem rummene dæmpes God rum-akustik sikres ved valg af udformning og overflader Lysforhold Godt dagslys sikres gennem udformning af bygningen og placering af vinduer

11 KOMFORT HUSENE Ved at bygge efter Passivhuskonceptet og lægge de bedste bygningsfysiske principper til, opnås en bolig der er: - lun - stille -lys - sund - og behagelig at opholde sig i Derfor kalder vi projektet:

12 Samarbejde og læring SKABELSE Viden skabes gennem samarbejde Vi vil tilvejebringe så bred en viden som muligt om passiv huse bygget efter dansk byggeskik. DELING Når viden deles, opstår ny viden UDNYTTELSE Udnyttelse af viden giver øget konkurrenceevne og økonomisk vækst Det stiller store krav til samarbejde mellem alle involverede parter. Deling af viden er en vigtig del af projektet.

13 Samarbejde og læring KOMFORT HUSET Arkitekter Rådgivere Udførende Producenter Uddannelsesinst. m. fl.

14 Samarbejde og læring Hus Hus Hus Hus Hus Hus Hus Hus Hus Hus Arkitekter Rådgivere Udførende Producenter Uddannelsesinst. m. fl.

15 Samarbejde og læring ISOVER ansætter en Erhvervs-PhD til projektet, hvis opgave bliver at: udvikle og vurdere nye konstruktionsløsninger analysere husenes arkitektoniske og tekniske kvaliteter analysere hvilke af disse kvaliteter, der betyder mest for beboerne og deres trivsel

16 Markedsføring Selskabet KOMFORT HUSENE bidrager med: Løbende presseomtale STV filmer projektet Alle deltagere i KOMFORT HUSENE har en enestående mulighed for: Markedsføring af sig selv Innovativt netværk - læring Udvikle fremtidens produkter Deltage i den politiske dagsorden Potentielle eksportmuligheder Dansk byggeri skal i verdenseliten

17 Politisk bevågenhed Stramninger i BR 2010 og 2015 Passivhus standard i BR 2008 Fra 2020 nybyggeri som passivhus Klimaforandringer og CO 2 -udledning FN topmøde i København i 2009

18 Projektets tidsplan 11/ / / / Frist for tilbud Fremlæggelse af tilbud 10 konsortier udvælges Opstartsmøde Udstilling råhus Udstilling færdighus Salg af huse Projektet er slut når husene er solgt Arbejdstidsplan: 28/6: Opstartsmøde grundene fordeles Aug.: Okt.: Workshop med PHi detaljer diskuteres 1. spadestik

19 Informationsmøde marts i Middelfart ca. 250 deltagere

20 Byggematerialeleverandører Workshop 21. maj Ca. 30 byggematerialeleverandører deltog i et formøde hvor de: hørte om komfort og principperne i et passivhus fik specificeret kravene i projektet fik opgave på 3 slides til den 23. maj Velkommen KOMFORT HUSENE Komfort i boligen Principperne i et passivhus FAQ Erfaringer fra andre lande Hvad vej går udviklingen? Hvad kan vi få ud af det? Det videre forløb 23. maj 2007 kl

21 Prækvalificerede konsortier Workshop maj 73 deltagere fra 19 prækvalificerede konsortier - hørte om principperne i et passivhus - fik specificeret kravene i projektet 22. maj 2007 kl Komfort i boligen Principper i et passivhus FAQ Erfaringer fra andre lande Klimaskærmen KOMFORT HUSENE Bygningsfysik Vinduer og døre 23. maj 2007 kl Installationer Kriterier for et passivhus Energiberegninger Design/orientering Support Præsentation af byggematerialeproducenter

22 Konsortier og leverandører Workshop maj - udvekslede erfaringer

23 Konsortier og leverandører Workshop maj - og mødte de 32 leverandører, der er tilmeldt projektet

24

25 Foreløbige erfaringer Stor interesse, mange lobbyister Alle aktører er interesserede Interessen breder sig Stor åbenhed På tegnebrættet behøver passivhuse ikke at være kedelige

26 Udviklingsmuligheder Behovsstyret ventilation Bindere længde, materiale Fundamentsløsninger til muret byggeri Vinduer og døre Vinduesfastgørelse Minimering af kuldebroer Kuldebroer ved vinduer og døre Tæthed specielt til muret byggeri Jordkanaler/jordrør Indblæsning ved gulv Bygningsintegreret lufttransport Solafskærmning Suppleringsvarme Beregning af kompaktaggregater optimal økonomisk/energimæssig Solvarme prisoptimal og bygningsintegration Visuel visning af boligens formåen Installationskernen Byplanlægning Begrebet - passivhus PHPP/BE06 - certificering

27 Spørgsmål?

28 Passiv huse Et velkendt princip Verdens første passivhus blev faktisk bygget her i Danmark i begyndelsen af 70- erne. Der blev også bygget nogle få i Sverige. Men derefter tabte vi skandinaver interessen.

29 Passiv huse Præcist defineret Konceptet blev videreudviklet af ildsjæle i Tyskland og Østrig. Passivhaus Instituttet i Darmstadt ved Frankfurt arbejdede i løbet af 80-erne med en definition og et sæt kriterier. Så et passivhus er nu et helt præcist defineret begreb.

30 Et gennemprøvet koncept Siden 1991 er der opført over 5000 bygninger efter passivhaus konceptet alene i Tyskland, Østrig og Schweiz

31 Etagebyggeri og parcelhuse Studentenwohnheim Molkereistr., Wien, 1020 Planer: P.ARC Baumschlager Eberle Gartenmann Raab GmbH Architects: pos architekten (planning), Treberspurg & Partner (site manager) GIWOG Gemeinnützige Industrie-Wohnungs-AG ARCH+MORE ARGE Arch. DOMENIG-MEISINGER und KOPEINIG.

32 Mange udformninger EFH Proyer, Steyr, 4400 Proyer & Proyer Architekten OEG Pettenbach Upper Austria; Family Schwarz Lang Consulting Weber Haus, Rheinau-Linx

33 Passiv hus - definition A passiv house is a building in wich a comfortable interior climate can be maintained without active heating and cooling systems. The house heats and cools itself, hence passiv. (Adamson 1987 and Feist 1988). Et passiv hus er en bygning hvor et behageligt indeklima kan opretholdes uden et aktivt varme- eller køleanlæg. Bygningen opvarmer og køler sig selv, heraf navnet passiv

34 Passiv hus - definition Kriterier for certificering Varmebehov: 15 kwh/m 2 år Primært Energibehov: 120 kwh/m 2 år Lufttæthed: 0,6 h -1 For at vide præcis, hvad vi snakker, om når vi siger passiv hus er der sat et sæt af kriterier og lavet en certificeringsordning. Dokumentationen foregår ved beregning i programmet PHPP Bygningens energibehov beregnet efter de danske regler kan ikke umiddelbart sammenlignes med disse kriterier

35 Varmebehov maks. 15kWh/m 2 En bygning taber varme gennem klimaskærmen og ved ventilation. Mens menneskers aktiviteter i bygningen og solens stråler bidrager med varme Solindfald gennem vinduer Ud gennem konstruktioner Ud med ventilationsluften Varmebehov Ud gennem vinduer Internt varmetilskud fra personer og apparater Ud gennem konstruktioner For at opretholde en stabil inde temperatur skal der gå ligeså meget ind som ud. Det der mangler er energibehovet til rumopvarmning

36 Varmebehov maks. 15kWh/m2 Almindelig bygning Ventilation vinduer Konstruktioner Personer Apparater Energibehov Et passiv hus forbedrer energiydeevnen ved at: Maks 15 kwh/m 2 år Mindske tabene: Lav U-værdi for konstruktioner Lav U-værdi for vinduer Minimeret klimaskærm Øge tilskuddet: Genindvinde 70-80% af ventilationstabet Optimal placering af vinduer Ud Ind Ud Ind

37 Energibehov maks. 120 kwh/m 2 Energibehov til dækning af: Varmebehov Varmt brugsvand El til pumper og ventilatorer El til husholdning Betegnelsen primært energibehov, betyder at der er ganget en faktor på, svarende til den mængde energi, som forsyningsvirksomheden skal bruge for at fremskaffe slutenergien, der føres ind på matriklen. Faktoren for el. er i Tyskland 2,7 Kriteriet gennemtvinger, at man udnytter den passive varme ved hjælp af varmepumper e.l. Man vil nemlig ikke kunne opfylde kriteriet, hvis man blot bruger el-forsyningen til at dække behovet for opvarmning og varmt brugsvand.

38 Lufttæthed maks. 0,6 h -1 Et passivhus bruger ventilationssystemet til at genvinde og distribuere varmen. Ofte er det den eneste varmeforsyning til rummene. Derfor er meget vigtigt, at ventilationen kører optimalt og kan styres. Samme begreb og samme test som i DK. Men kravet er ca. 5 gange skrappere. Hvor DK kravet svarer til Ø 18 cm (håndbold) er Passiv Hus kravet som Ø 8 cm (petanquekugle) Lufttæthed er et must for passivhuse 18 cm 8 cm Kravet i DK Passivhus

39 Passiv hus - anbefalinger Anbefalinger, der fremmer god komfort: Varmelast: maks: 10 W/m 2 Overtemperatur: maks: 10 % Vinduers U-værdi : maks: 0,80 W/m 2 K Udover de 3 uomgængelige kriterier har Passivhaus Instituttet i Darmstadt defineret disse anbefalinger, der er med til at sikre et behageligt indeklima

40 Passiv hus - anbefalinger Varmelast eller største vedvarende varmebehov er den varme, som systemet skal kunne levere i årets koldeste og mørkeste periode. For en sikkerheds skyld regnes der med meget lavt internt varmetilskud fra personer og apparater 10 W/m 2 er den mængde varme, der kan bæres ind i bygningen ved opvarmning af udeluften, uden at - indeklimaet bliver for tørt eller - indblæsningsluften ubehageligt varm Varmelasten kan godt overstige de 10 W/m 2 i et passivhus; men så må varmen leveres på en anden måde end ved opvarmning af den tilførte udeluft. F.eks. ved gulvvarme i vådrum.

41 Passiv hus - anbefalinger Maks. 10 % overtemperatur betyder, at der ikke må forekomme rumtemperaturer over 26 C i mere end 10 % af tiden. Huset må ikke være ulideligt varmt at komme hjem til 10% af tiden lyder af meget. Men når man beregner rumtemperaturen, regner man kun med køling via ventilationssystemet. Hvis man er hjemme når overtemperaturen forekommer, vil man naturligvis lukke vinduer op og dermed opnå en bedre køling.

42 Passiv hus - anbefalinger U-værdi for vinduer maks: 0,8 W/m2K ΔT = 5,5 C Hvis strålingstemperaturen fra en overflade er mere end 3 C mindre end rumtemperaturen føles det ubehageligt

43 Passiv hus - anbefalinger U-værdi for vinduer maks: 0,8 W/m 2 K Ved U-værdi maks. 0,80 W/m2K for vinduer opnås en temperaturforskel under 3 C selv ved lave ude-temperaturer

44 Design af passivhus Bygningskroppen Kompakt bygningskrop 40 % af vinduesarealet mod syd Afskygning eller mulighed for afskærmning for solindfald om sommeren En kompakt bygningskrop er et plus. Jo mindre klimaskærmen er i forhold til nettovolumen des bedre holder den på varmen. Vinduer mod syd, er bedst til at modtage den passiv solvarme. Her falder solen ind om vinteren, men rammer udhænget om sommeren. Vinduer mod vest får også solindfald om sommeren, fordi solen står lavere om eftermiddagen.

45 Design af passivhus Klimaskærmen I princippet tegnes isoleringslaget og lufttæthedslaget uden at løfte blyanten God varme isolering Ingen kuldebroer God lufttæthed U-værdier i gennemsnit: 0,10 W/m 2 K

46 Design af passivhus Installationen Kompakt aggregat med varmegenvinding og varmepumpe. 60x60 cm højskab. Evt. suppleret med jordvarmeslanger eller solfanger.

47 Spørgsmål