Polar Portalens sæsonrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polar Portalens sæsonrapport 2013"

Transkript

1 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige overvågningsresultater i Arktis i 2013 er: Iskappen bidrog med ca. 1,2 mm havniveaustigning Overflademassebalancen var lavere end normalt (en tilvækst på 166 Gt ift 368 Gt). Havisens udbredelse var mindre end normalt (5,9 mill km 2 ift 7,5 mill km 2 ). Rekordhøj varme sidst i juli gav kraftig afsmeltning på Indlandsisen. Vinden har hjulpet med at holde på både indlandsis og havis. Gletsjerfronternes bevægelse var normal Iskappen bidrog med ca. 1,2 mm havniveaustigning Indlandsisen mister masse på tre måder: Gennem smeltevand fra iskappens overflade, når den smelter i mødet med varmt havvand, og når gletsjere kælver og knækker af randen af indlandsisen. Indlandsisen tilføres ny masse via snefald. DTU Space har i et stort internationalt samarbejde udført satellitobservationer af iskappens masse over de seneste ca. ti år. De viser, at iskappen ikke er i balance, og at kælvingen overstiger den samlede overflademassebalance, når man medregner både snefald og smeltning. Derfor har Grønlands indlandsis mistet masse med ca. 200 Gt/år over det seneste årti. 1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand. Et massetab på 100 Gt svarer til en havstigning på 0,28 mm. I 2012/2013 fik indlandsisen tilført 166 Gt gennem overfladen som et nettoresultat af snefald minus afsmeltning. Og det totale massetab som inkluderer både tabet af is fra smeltning og kælvning af isbjerge samt opbygningen af is fra nedbør estimeres til ca. 430 Gt. Et af de fænomener, som kan have forstærket afsmeltningen, er den såkaldte albedo-feedback, som er et udtryk for, hvor meget sollys et givent område reflekterer. Hvide og snedækkede områder reflekterer mere sollys og optager derved også mindre varme fra solen end mørke og udækkede områder. I store dele af Grønland var der i år mindre akkumulation af sne i den tidlige sommer end sædvanligt. Da afsmeltningen begyndte, kom den gamle mørke sne derfor hurtigere til syne. Det kan have fået afsmeltningen til at stige ganske dramatisk, fordi den mørke sne optager mere varme end den nye hvide. Figur 1: Samlet opgørelse af den akkumulerede ændring af sne- og ismængden (massebalancen) henover året. Ændringen er opgjort som km 3 vand, og det er beregnet, hvor meget dette vand bidrager til det globale havniveau (målt i mm). Den grå linje viser gennemsnittet for perioden , den røde linje viser udviklingen i 2012, og den blå linje viser, hvordan udviklingen var i Se polarportal.dk for detaljer.

2 En anden forklaring på den store afsmeltning ligger i de udsving, der er i Grønlands særlige sæsonmæssige vejrmønstre. De er påvirket af den Nordatlantiske Oscillation (NAO). Det er et regionalt mønster af høj- og lavtrykssystemer, som betyder, at de vestlige og sydlige dele af øen skiftevis er domineret af kold luft fra nord (den positive fase) eller varm luft fra syd (den negative fase). I store dele af rekordafsmeltningsåret 2012 var NAO-indekset i sin negative fase og frembragte en tilstand med varmere luft og klar himmel. I 2013 har den negative fase været mindre fremtrædende. Den årlige smeltesæson er normalt på sit højeste i juli eller begyndelsen af august, og 2013 blev et år med større afsmeltning end normalt - dog mindre end det hidtil højeste niveau fra I den mest solfyldte periode fra april til september 2013 mistede iskappen masse svarende til 1,6 mm havniveau. Dette er 24 % mere end gennemsnittet for årene og 21 % mindre end massetabet i rekordåret Disse massetab placerer år 2013 på en 4. plads, når det gælder afsmeltningen indenfor de seneste 14 år. Når det gennemsnitlige massebidrag fra vinterperioden oktober-marts medregnes, estimeres det, at Grønlands indlandsis i 2013 bidrog med ca. 1,2 mm havniveaustigning. Og dette på trods af relativt kølige betingelser, og at der var et mere vedvarende og reflekterende snedække i de lavtliggende områder, hvor størstedelen af smeltevandet opstår. Ændringerne i indlandsisens samlede masse bliver opgjort ved hjælp af to forskellige metoder. Den ene metode bygger på en satellitmåling af ændringen af tyngdekraften fra indlandsisen, som bliver mindre, når der forsvinder is. Men det tager op til 2-3 måneder at bearbejde disse data. Derfor har forskere fra GEUS udviklet en supplerende metode, som er hurtig men ikke helt så præcis som tyngdekraftmålingen. Denne metode går ud på at måle albedoeffekten, altså refleksionen af sollys fra iskappen. Der er nemlig fundet en statistisk sammenhæng mellem albedoeffekten og tyngden af iskappen. På den måde kan der som her gives en hurtig, men foreløbig, vurdering af iskappens massetab, mens de mere præcise data bliver bearbejdet. Overflademassebalancen var lavere end normalt Overflademassebalancen handler om den isolerede tilvækst og afsmeltning af indlandsisens overflade det vil sige eksklusiv dét, der tabes, når gletsjere kælver isbjerge og smelter i mødet med varmt havvand. Overflademassebalancen har været faldende siden midten af 1990-erne med det resultat, at indlandsisen mister masse år for år. Figur 2: Øverst: Det totale daglige simulerede bidrag til overflademassebalancen fra alle punkter på indlandsisen. Nederst: Her er værdierne fra øverste kurve akkumuleret fra 1. september og frem. De blå kurver viser overflademassebalance målt i Gt for sæsonen Til sammenligning vises (med grå) middelkurverne fra perioden sammen med 2 standardafvigelser på hver side. Den røde kurve viser den tilsvarende udvikling for sæsonen

3 Smeltesæsonen 2013 begyndte i slutningen af maj efter en længere snerig periode. Midt i juni sås en periode med kraftigere end normal afsmeltning, som blev afbrudt sidst i måneden. I de sidste to uger af juli trængte varmere luft fra syd ind over Grønland. Det gav en klar himmel med stor solindstråling, som medførte en omfattende afsmeltning. Der foretages både egentlige målinger og simuleringer for at overvåge overflademassebalancen. Under projektet Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PROMICE) på GEUS måles afsmeltningen direkte ved ca. 20 målestationer. Afsmeltningen i 2013 på målestationerne ligger mellem 2,9 og 4,8 m is i Syd- og Sydvestgrønland og mellem 0,3 og 3 m ved de nordligere stationer lavere end 500 m. For stationer højere end 500 meter er afsmeltningen fra 0,0 til 2,5 m for de sydlige stationer og fra 0,4 til 2 m for de nordligere stationer. DMI foretager desuden daglige simuleringer af, hvor meget is eller vand indlandsisen afgiver eller ophober. Det giver et samlet mål for udviklingen i det, man kalder overflademassebalancen. Selv om afsmeltningen i perioden maj til august ikke er alarmerende som det høje niveau i 2012 (334 Gt ift. 482 Gt), så repræsenterer det alligevel et tab af is, som leverer et mærkbart bidrag til havniveaustigninger fra iskappen. Samlet set, over året fra september 2012 til august 2013, er der tilført 166 Gt til indlandsisen gennem overfladen (snefald minus afsmeltning). Dette er noget lavere end normalen på 368 Gt for perioden , men ikke så lavt som i 2012-sæsonen, hvor overfladen kun bidrog med 36 Gt. Den højeste afsmeltning i 2013 fandt sted d. 25. juli, hvor indlandsisens overflade mistede en samlet mængde vand på 12 Gt. I 2012 var den tilsvarende højeste afsmeltning på 20 Gt på en enkelt dag. I 2012 blev der målt helt ekstreme værdier for afsmeltning, temperatur, smeltesæsonens varighed, afstrømning og albedo-effekten. Det skyldes primært et vedvarende højtryk over Grønland, som var ledsaget af varm luft, der strømmede op fra sydvest, og som også var forbundet med få skyer og derfor store mængder af solindstråling. Generelt har der været en øget afsmeltning i Grønland, de sidste seks somre. Det tyder på en ændring i det generelle atmosfæriske cirkulationsmønster i Arktis. Havisens udbredelse var mindre end normalt Der har i 2013 været en relativt begrænset afsmeltning af havisen, og der har generelt været en større udbredelse af havis efter den maximale udbredelse i marts måned når man sammenligner med de seneste 5-8 år. Det skyldes den lave havis-eksport gennem Fram Strædet, de relativt normale forårstemperaturer og den sene start på smeltesæsonen i det Arktiske Ocean. Afsmeltningen af havisen gik dog særdeles hurtigt i de første to uger af juli, hvor der dagligt smeltede et areal svarende til ca. tre gange Danmarks størrelse. Derefter gik afsmeltningen af havis tilsyneladende i stå, for at blive genoptaget i august. Minimumudbredelsen nåede 5,9 mill km 2 og blev dermed den sjette mindste siden Figur 3: Daglige værdier for det totale havisareal på den nordlige halvkugle. 3

4 Havisens udbredelse i 2013 var dog stadig væsentlig under gennemsnittet for (7,5 mill km 2 ). Man bedømmer ofte isen i Arktis på dens udbredelse. Men det er også vigtigt at medregne istykkelsen og den totale mængde is i det samlede regnestykke. Tyk is er nemlig mere robust overfor sommerens afsmeltning. Og modelsimuleringer viser, at isen i 2013 fortsat er nær rekordtynd. Der er især tre forhold, som er afgørende for, at havisens udbredelse i Arktis er lav i september: havisens tykkelse om foråret tidspunktet for starten af smeltesæsonen vejret om foråret og hen over sommeren. Når den arktiske havis bliver tyndere, betyder det også, at vejret hen over sommeren i højere og højere grad kommer til at bestemme isens udbredelse i september. Det gør dels, at udsvingene fra år til år er større end tidligere, og at forudsigelsen af minimumudbredelsen er blevet vanskeligere. I juli 2013 var der store udsving i smelterater. Det tyder på, at isudbredelsen i stor udstrækning styres af det aktuelle vejr. Og det hænger sammen med, at havisen er tynd og skrøbelig. Specielt 2007 og 2012 står som bemærkelsesværdige minimums-rekorder, men faktisk er udbredelserne af is i de seneste syv år de syv laveste, der er målt. Udbredelsen af is i 2013 ligner den fra Selv om den kolde sommer i 2013 har hjulpet på at bevare havisens udbredelse, så har den ikke hjulpet på selve istykkelsen i Arktis. Det viser simuleringer fra den amerikanske PIOMAS-model (Pan-Arctic Ice-Ocean Modeling and Assimilation System). Det samlede isvolumen har således holdt sig på samme lave niveau i de seneste tre år. Sammenlignet med perioden mangler der fortsat kubikkilometer havis i Arktis. Rekordhøj varme sidst i juli gav kraftig afsmeltning Temperaturerne i Grønland var rekordhøje i juli Her blev der d. 30. juli kl. 16 målt en temperatur på 25,9 ved målestationen Maniitsoq/Sukkertoppen, et par hundrede kilometer nord for Nuuk på Grønlands sydvestkyst. Det er den højeste temperatur, der er målt i Grønland siden 1958, hvor man begyndte en systematisk temperaturoptegnelse. Den tidligere rekord var fra 1990, hvor man målte en temperatur på 25,5 d. 27. juli. Forklaringen på den høje temperatur d. 30. juli var, at et højtryk over Grønland kombineret med et lavtryk over Baffin Island gav en overvejende sydøstlig vind i området og dermed gode føhn-betingelser. Ekstremt høje temperaturer i Grønland vil næsten altid være forbundet med en føhn-situation. Stationen Maniitsoq/Sukkertoppen ligger ydermere ved havet, og derfor kan Solens spejling i havet om eftermiddagen have givet et bidrag til de høje temperaturer. Vinden har hjulpet med at holde på både indlandsis og havis I 2013 blev der ikke fjernet eller eksporteret så meget havis gennem Fram Strædet. Det hænger sammen med, at den transpolære vindstrømning fra Sibirien mod Grønland og Fram Strædet har været svag i store dele af foråret og sommeren. Og det skyldes igen, at vindforholdene i det centrale Arktis var præget af et relativt lavt lufttryk i juni og et relativt højt lufttryk i juli. I forhold til indlandsisen har vinden også spillet en vigtig rolle. Det regionale mønster af høj- og lavtrykssystemer dominerer skiftevis øen med kold luft fra nord (den positive NAO-fase) og varm luft fra syd (den negative NAO-fase). I 2013 har den negative 4

5 og varme fase som opstod sidst i juli været mindre fremtrædende end i 2012, og det har givet en mindre afsmeltning end i Den øgede afsmeltning i Grønland kan også opstå som en konsekvens af en systematisk og vedvarende ændring i atmosfærens cirkulation i den tidlige sommer. Denne ændring kan skabe såkaldte blokeringer, som giver gode vilkår for afsmeltning. De er mest udtalt i de sydlige og vestlige dele af Grønland. I år 2013 var der dog en koldere luftstrømning fra nord langs Vestgrønland. Sommeren 2013 viser generelt lavt tryk, flere skyer og mere nedbør over Vestgrønland på trods af nogle intense smelteperioder i starten af juni og slutningen af juli. Starten af smeltesæsonen 2013 faldt i slutningen af maj ligesom i Men afslutningen af smeltesæsonen skete med et snefald en måned tidligere end i 2012 nemlig d. 17. august. Gletsjerfronternes bevægelse var normal Afsmeltningssæsonen 2013 har ikke budt på exceptionelle kælvinger som de enorme begivenheder ved Petermann-gletsjeren i 2010 og D. 29. september befandt fronten på Petermann-gletsjeren sig nær positionen ved afslutningen af sidste sommer. Kangerlussuaq-gletsjerens udløb mistede hurtigt ca. 1 km i løbet af den sidste uge i september - uden dog at nå en ny minimumudbredelse. Overordnet set har variationer i de ti største udløbsgletsjere fulgt den sædvanlige sæsoncyklus med vækst i løbet af vinteren og tilbagetrækning i løbet af sommeren. 5

6 Addendum januar 2015: En overraskelse i Indlandsisens opførsel sommeren 2013 ikke med yderligere reflektivitetsbaserede estimater af masseændringen. I 2013 viste ændringen i massen af Grønlands indlandsis, som målt af Gravity Recovery and Climate Experiment (GRACE) satellitterne, en meget anderledes opførsel i forhold til, hvad vi har set siden satellitternes opsendelse i Til at begynde med troede man, at det skyldtes fejl i data fra de efterhånden gamle satellitter. Det stod ikke klart før sidst i 2014, at den unormale opførsel sandsynligvis er reel. Data viser, at mellem juni 2013 og juni 2014 mistede Grønland meget lidt is. Sammenlignet med et gennemsnitligt årligt massetab på mere end 250 gigaton over de foregående 10 år, er dette ganske opsigtsvækkende. Det er muligvis en konsekvens af den ekstreme afsmeltning i 2012, der er en den største i rækken. GRACE-satellitterne leverer månedlige målinger af masseændringen af Grønlands indlandsis og de omkringliggende gletsjere, og dermed også af Grønlands bidrag til havniveau. Udfald i data fra satellitterne er dog begyndt at forekomme hyppigere de senere år, og desuden tager det typisk nogle måneder at efterbehandle data. Derfor har Polar Portal benyttet en tilsyneladende stærk statistisk sammenhæng mellem isoverfladens reflektivitet (tilgængelig næsten real-time fra MODIS-sensoren på NASA TERRA-satellitten) og ændringer i ismassen fra GRACE til a) at udfylde huller i GRACE data og b) at estimere Grønlands istab i næsten real-time. Sammenhængen, der blev brugt til at lave disse real-time-estimater baseret på reflektivitet, brød sammen i 2013 og gav et for stort massetab anført i Polar Portalens sæsonrapport. Polar Portal-forskerne er nu optaget af at undersøge de fysiske processer, der ligger til grund for Grønlands overraskende neutrale massebalance i sommeren I mellemtiden opdateres der For mere information se polarportal.dk eller kontakt info@polarportal.dk 6

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2014

Polar Portalens sæsonrapport 2014 Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden 2002. Til gengæld kommer havisen styrket ud af 2014. De væsentlige overvågningsresultater

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2015

Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2017

Polar Portalens Sæsonrapport 2017 Polar Portalens Sæsonrapport 2017 Usædvanlig smeltesæson i Arktis Sæsonen i Arktis 2016-17 har på flere måder været ekstraordinær. Vejret har været usædvanligt gunstigt for is- og sneforholdene i Arktis,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2018

Polar Portalens Sæsonrapport 2018 Polar Portalens Sæsonrapport 2018 Usædvanligt vejr gav en atypisk smeltesæson i Arktis Sæsonen i Arktis 2017-18 har igen været ekstraordinær. En kold sommer med meget nedbør har styrket Indlandsisen. Og

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Gletsjeres tilbagetrækning:

Gletsjeres tilbagetrækning: Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Vejret i Danmark - efterår 2014

Vejret i Danmark - efterår 2014 Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)

Læs mere

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Side 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization

Læs mere

Når klimaet bryder mønstret

Når klimaet bryder mønstret i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima

Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA) 2009 Et Sammendrag AMAP IASC IASSA IPY WCRP-CliC ISBN: 978-82-7971-054-7 Arctic Monitoring and Assessment Programme

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2017

Klimaprojekter i Arktis 2017 Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019 Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud

Læs mere

Den grønlandske flom, juli 2012

Den grønlandske flom, juli 2012 Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2014

Vejret i Danmark - sommer 2014 Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2013

Vejret i Danmark - sommer 2013 Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2011

Vejret i Danmark - juli 2011 Vejret i Danmark - juli 2011 Syvende vådeste juli 2011 med overskud af varme og underskud af sol. Juli 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,4 C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,8 C over normalen

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2015

Vejret i Danmark - sommer 2015 Vejret i Danmark - sommer 2015 Lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2015

Vejret i Danmark - forår 2015 Vejret i Danmark - forår 2015 Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2015

Vejret i Danmark - juli 2015 Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

Drilske kulderekorder

Drilske kulderekorder 8 KLIMATLGI Drilske kulderekorder Den offi cielle kulderekord på Jorden er -89,2 grader målt i det antarktiske højland i 1983. Men er det i virkeligheden kulderekorden? g hvorfor er det svært at måle den

Læs mere

Den 26. og 27. juli 2018 var de dage, hvor der var flest naturbrande, her udgjorde en stor del markbrande.

Den 26. og 27. juli 2018 var de dage, hvor der var flest naturbrande, her udgjorde en stor del markbrande. 1. Resumé Med omkring 2. naturbrande har der været et rekordstort antal naturbrande i sommeren 218 i forhold til de foregående fem år. Dette gør sig især gældende for juli måned, hvor over halvdelen af

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2016

Vejret i Danmark - juni 2016 Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest

Læs mere

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Vintersæsonen

Vintersæsonen Vintersæsonen 2016-17 Indledning Dette notat indeholder en kort beskrivelse af vintervejret, aktivitetsniveauet samt de største begivenheder i sæsonen. Notatet er det første i en årligt tilbagevendende

Læs mere

Camp Century radarundersøgelser

Camp Century radarundersøgelser DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2019/18 Camp Century radarundersøgelser Nanna B. Karlsson, William T. Colgan & Signe Bech Andersen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK

Læs mere

Vejret i Danmark - april 2011

Vejret i Danmark - april 2011 Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2011

Vejret i Danmark - august 2011 Vejret i Danmark - august 2011 Meget våd og solfattig august 2011 med overskud af varme. August 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,1 C for landet som helhed. Det er 0,4 C over normalen beregnet på

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU )

Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU ) Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU ) Undervisning ARTEK/DTU-Byg - Campus i Sisimiut - Nordic-FiveTech Cold Climate Master.. - Vision/mål:

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere. Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Den 26. og 27. juli 2018 var de dage, hvor der var flest naturbrande, her udgjorde en stor del markbrande.

Den 26. og 27. juli 2018 var de dage, hvor der var flest naturbrande, her udgjorde en stor del markbrande. 2018 1. Resumé Med omkring 2.000 naturbrande har der været et rekordstort antal naturbrande i sommeren 2018 i forhold til de foregående fem år. Dette gør sig især gældende for juli måned, hvor over halvdelen

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere