KOMMUNIKATIONS- UDDANNELSE
|
|
- Gregers Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNIKATIONS- UDDANNELSE Beredskabsstyrelsen Sydjylland
2 FORORD Nærværende kompendium til kommunikationstjeneste er et supplement til undervisningen i faget "Regional kommunikationsuddannelse" ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Civilforsvarets håndbogssamling, håndbog V og VI er den eneste litteratur på området, men da de bygger på gamle krigsmæssige forhold er der i dette hæfte trukket de vigtigste, tidssvarende ting ud samt tilføjet visse lokale bestemmelser. Hæftet bliver udleveret i forbindelse med første lektion i kommunikationsuddannelsen. Hæftet er privat og der er derfor mulighed for at lave private noter, tegninger etc. direkte i hæftet. Udarbejdet af KPM Kenneth Faaborg, 2003 Tilrettet af H. Vang, nov Genredigeret og trykt af K. Johansen, nov Genredigeret og trykt af K. Jacobsen og A. Brix, jan 2007 Genredigeret og trykt af K. Jacobsen, T. Lørup og T. Vinther, marts 2009 Genredigeret og trykt af M. Knudsen, juli 2010 samt jan 2012 Genredigeret og trykt af J.B. Madsen, Juni 2012 Genredigeret og trykt af R. Jepsen BRSSJ, sep Genredigeret og trykt af A. Henningsen BRSSJ, aug
3 Kommunikation - Kompetenceafklaring Du skal gennemgå kommunikationsuddannelsen her ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Gennem uddannelsen lærer du mere om det at være vagtkommandør, dvs. være den ansvarlige i vagten. Yderligere skal du gennemgå en del andet inden for emnet kommunikation, så du kan indgå som selvstændig på vagtholdet og varetage de funktioner og opgaver der er inden for kommunikation på en indsats. Kommunikationsuddannede har en utroligt vigtigt post på udrykninger og større indsatser, da der i dag er krav til god dokumentation samt indsamling af relevante informationer mens indsatsen står på. Derudover forventer andre samarbejdspartnere, f.eks. politiet, at vi stiller denne service til rådighed ved både planlagt og ikke planlagte indsatser. Kommunikationen er omdrejningspunktet på et skadested. Her følger lidt om selve indholdet i uddannelsen, så du kan danne dig et overblik over hvad du skal igennem i kommunikationsuddannelsen. Herefter skal du arbejde med dine egne erfaringer inden for kommunikation, da vi gerne vil bruge de kompetencer der allerede er til stede i klassen. Vi lægger vægt på, at det er holdet der er sammen om skabe gode lektioner, da instruktøren ikke kan gøre dette alene. Samtidig betyder det at motivationen er til stede, for at give plads til læring på højt niveau. Vi skal i fællesskab arbejde efter læringstrekantens 3 dimensioner. 3
4 Indholdstemaer og emner i kommunikationsuddannelsen Indholdstemaerne beskriver de overskrifter på de emner, der indgår i uddannelsen. Indholdstemaerne er således de særlige faglige områder som deltageren skal igennem for at opnå den ønskede handlekompetence i praksis. Indholdstemaerne for hvert kompetencemål er følgende: 1. Deltageren kan selvstændigt virke som vagtkommandør/receptionist ved et af Beredskabsstyrelsens regionale centre. Modtage og omstille telefonsamtaler Alarmmeldinger og alarmering af udrykningsvagten og chefvagten Orientere vagtassistent i den centrale vagt Lokale bestemmelser for vagttjenesten, herunder afdelingsbestemmelser (BRS log) IT-udstyr i vagten, herunder evt. voice broadcast tilkaldesystem Til - og frameldingssystem Flagregler Opbygning af UTM-kortet UTM-kort Kraks kort Forskellige former for elektroniske kort GIS SINE og SINE kontrolrumsløsninger 2. Deltageren kan selvstændigt betjene Beredskabsstyrelsens kommunikationsmateriel og i samarbejde med andre virke som Stabsvirke og kommunikationsmedarbejder på skadestedet. Ordonnans og hjælper i stabe Administrativt arbejde herunder standard formularer Standardmeldinger Finde og rette simple fejl på kommunikationsmidler Foretage skitsetegning Skadesmarkeringer SINE, nettets opbygning SINE, Gateway repeater-funktion Opkald i henholdsvis fuld/halv duplex og simplex Radiodisciplin Ekspetitionsord Fonetisk alfabet Styrkeoversigt Diverse eventuelle hjælpematerialer som eksempelvis signalblanketter og journal over signaler 3. Deltageren kan i samarbejde med andre kunne opstille, betjene og udføre forskelligartede opgaver ved et kommandostade under ledelse af en vagthavende Opstilling af lokal bestemt kommunikationsvogn Opdeling af mandskab og arbejdsopgaver Samarbejdspartneres opgaver KST i fastlokalitet 4
5 Betjening af IT-udstyr Udarbejdelse af radionetskitse Udarbejdelse af styrkeoversigt Skadestedslære Logskrivning Netværk og internet i KST 4. Deltageren skal i samarbejde med andre kunne opstarte, betjene og udføre forskelligartede opgaver ved et operationsrum under ledelse af en vagthavende Opstart af O-rum Opdeling af mandskab og arbejdsopgaver Procedurer og arbejdsgang i O-rum Betjening af IT-udstyr, heruder smartboard Conferencesystemer Mandskabsoversigt 5. Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre virke som stabshjælper ved kommandostade og i operationsrummet og her, situationsafhængigt løse forskelligartede opgaver under ledelse af vagthavende, KST leder eller O-rumsleder Rutinering af elevens evner inden for stabshjælpervirket Rutinering i opsætning, drift og løsnings af opgaver ved kommandostade Rutinering af opstart, drift og løsning af opgaver i operationsrummet 6. Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre virke som kommunikationsuddannet på vagtholdet ved et beredskabscenter Rutinering af elevens evner indenfor alle aspekter og emner indenfor uddannelsen Rutinering ved hjælp af forskellige øvelser med forskelligt afsæt og indhold Evaluering og kontrol Udgangspunktet for evalueringen har fokus på både undervisningens virkning og effekt hos deltageren. I vil blive støttet i refleksioner over jeres mestringsniveau og eget virke i opgaveløsningerne holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Dette sker ved inddragelse af større opgaveløsninger, øvelser eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og metoder, herunder praktiske og teoretiske prøver. 5
6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 KOMMUNIKATION - KOMPETENCEAFKLARING... 3 INDHOLDSTEMAER OG EMNER I KOMMUNIKATIONSUDDANNELSEN... 4 EVALUERING OG KONTROL... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE KOMMUNIKATIONSMIDLER Mobiltelefon Computer og Ipad Internet SINE (Sikkerhedsnettet) Ordonnans Fax KOMMUNIKATION Fortrinsret Klassifikation Det fonetiske alfabet Forkortelser Ekspeditionsord Signalgang Automatiske signaler Radiodisciplin
7 3 ORGANISATION PÅ SKADESSTEDET Principskitse over indsatsområde Principskitse over den tekniske indsats BEMANDING OG FUNKTION AF KST Formål Muligheder Personel Kommandostadets opgaver Opgavefordeling Signalgang på KST Principskitse over indretning af KST O-rum STYRKE- OG SKADESMARKERING Tegn og markeringer Tegnenes betydning Kort Styrkeoversigt MELDINGER QSA-melding QRS SKTM-melding Til - og framelding FORMULARER Log Kommunikationsskitse eller radionetskitse
8 8 DET LANDMOBILE NUKLEARE MÅLEBEREDSKAB Indledning og formål Organisation Materiel Alarmering Måleruter Målegeometri Rapportering af måleresultater Øvrige opgaver i forbindelse med uheldssituationer Personellets sikkerhed Intensitetsmålinger i faste punkter Eksempel på en QRS melding KYSTREKOGNOSCERING Formål Eksempel på SKTM-melding Meldeblanket FEJLFINDING Manglende strømforsyning Defekt betjeningsudstyr Dårlig antenneforbindelse
9 1.0 Kommunikationsmidler I kommunikationstjenesten er der en række forskellige kommunikationsmidler til rådighed. I forhold til stabsarbejde er det for eksempel: Telefoner og mobiltelefoner Fax Terminaler (SINE) Radioer Elektronisk brevveksling (mail) Internet Danmarks Radio og andre offentlige radioer Breve Løbesedler Hvilke kommunikationsmidler der skal og kan anvendes afhænger af situationen. 1.1 Mobiltelefon I den akutte fase af en hændelse kan mobiltelefonnettet være stærkt overbelastet, særligt hvis hændelsen involverer mange mennesker. Dette medfører, at det ikke altid er muligt at anvende mobiltelefoner til at lede indsatsen i denne fase. En anden ulempe ved mobiltelefoni er, at det ikke er muligt at tale med mere end en person ad gangen, hvilket medfører at overførelse af information til flere personer kan være meget tidskrævende. Derudover kan man komme ud for, at der simpelthen ikke er dækning på mobiltelefonnettet på skadestedet. 1.2 Computer og Ipad Til at fastholde informationer er computere glimrende, hvis man overholder simple regler for datadisciplin. Det drejer sig om at gemme dokumenter under entydige navne, sørge for at tage backup jævnligt mv. 9
10 Til rådighed på KOMVG er der to bærbar PC med bl.a. tekstbehandling, programmer samt internet. (Derudover er der Ipad som har pakningslister, kort, GIS m.m.) Derudover anvendes log elektronisk, dvs. log som gemmes løbende på harddisk. Der er kamera som kan dokumentere tavler, skadested o.l., og som senere kan vedhæftes som filer i mail o.l.. Kommunikationen kan også foregå via , hvor det igen er nemt at printe signalet ud og arkivere det i journalen. 1.3 Internet Internettet kan anvendes til at formidle information til offentligheden, eksempelvis hvordan folk skal forholde sig i til en given hændelse. Kommuner kan oprette deres eget informationsberedskab og give borgerne informationer via kommunens hjemmeside. Dette forudsætter dog naturligvis, at borgerne får at vide at der bliver lagt oplysninger ud, hvilket kan ske via lokale eller landsdækkende medier. Derudover giver Internettet også staben mulighed for at hente information fra en lang række forskellige kilder, f.eks. information om kemikalier på (kemisk beredskab) Via internettet er der også adgang til forskellige Geografiske Informations Systemer (GIS), som giver nem adgang til kort mv. Søg efter f.eks. GIS Haderslev via Google for at finde Haderslev Kommunes GIS-kort. 1.4 SINE (Sikkerhedsnettet) SINE står for sikkerhedsnettet. Før 2010 var der omkring 130 forskellige radiosystemer ved brandvæsenet. SINE systemet er en fælles kommunikationsmulighed, hvor der kan ske tværfaglig kommunikation med andre myndigheder, f.eks. brand, politi, forsvaret etc. I SINE er der desuden indlagt et højt kryptografisk sikkerhedsniveau, der betyder at udefrakommende, f.eks. pressen, aktivistgrupper og kriminelle, ikke umiddelbart kan hacke sig ind i nettet og lytte med på den kommunikation, der transmitteres i luften. Dette giver en sikkerhed for, at eksempelvis politiet kan udføre større aktioner, uden at det bliver saboteret af uvelkomne gæster. 10
11 SINE er et landsdækkende net Dækningen er: - Indendørs håndholdt 62,5 % - Udendørs håndholdt 97,6 % - Mobil 99,5 % - Dækning i luftrummet op til 500m SINE nettet er opdelt i 3 elementer - netværket - terminaler - kontrolrum. Netværket: Opbygget på eget mastesystem (hemmeligt placeret) Krypteret (umulig at spore grundet enormt kodesikkerhed) Konstant overvåget for udfald Opbygget til at kunne håndtere store hændelser Terminalerne: Der findes flere forskellige modeller af terminaler der kan anvendes på SINE. BRS bruger mærket EADS(Nokia) Alle terminaler, kan såfremt der ligger samme talegrupper i kommunikere. Kontrolrummet: Der findes 3 typer af kontrolrum. Det er op til det enkelte beredskab at bestemme hvilken type af kontrolrum de vil anskaffe. Dette er endnu ikke fastlagt. Opkaldsformer: Fælles for opkaldstyperne er, at de grundet nettets rækkevidde ikke er geografisk afgrænset. De tilgængelige opkaldsformer er: Individuelt kald Gruppekald Telefonopkald 11
12 Ved et individuelt kald kan man ringe fra terminal til terminal ligesom med mobiltelefoner. Ved et gruppekald modtages opkaldet af flere brugere på en gang. Ved et telefonopkald er det muligt at kalde beredskabernes egne telefoncentraler eller det offentlige telefonnet. Nødkald: Nødkald kan bruges i nødstilfælde og vil altid få højest prioritet i nettet (prioritetsniveau 1). Det betyder, at såfremt kapaciteten på en basestation er fuldt udnyttet, når der sendes et nødkald fra en terminal, vil de terminaler, der har laveste prioritetsniveau, blive koblet af nettet. De lavest prioriterede er eksempelvis øvelsesgrupper samt kommercielle brugere. Prioritering af talegrupper: I SINE kan man prioritere talegrupper eller terminaler i nettet. Eksempelvis er det defineret, at talegrupper, der anvendes af røgdykkere fra redningsberedskabet, har prioritetsniveau 2, og øvrig skadestedskommunikation har prioritet 3. At bestemte talegrupper er prioriteret betyder, at de kommer foran i køen ved høj belastning af nettet. Talekvalitet: SINE giver en god talekvalitet. I SINE er der indlagt et digitalt filter, som betyder, at alle lyde der ikke er tale (støj fra vind, biler, motorer etc.) filtreres fra. DMO: SINE giver desuden mulighed for, at beredskaberne fortsat kan operere i walkie-talkie mode(gammelt radiosystem), i SINE kaldet DMO (Direct Mode Operate). At arbejde i DMO svarer altså til at arbejde med de eksisterende skadestedsradioer. Dvs. for at tale sammen skal man være inden for en kort rækkevidde af hinanden (typisk mellem 500 m og 1 km). I DMO er der 10 kanaler til kommunikation, hvoraf nogle af funktionsbestemte, og nogle er til frit brug. 12
13 Gateway og repeater: - Selv om der er rigtig god dækning med SINE, kan beredskaberne komme ud til konkrete lokaliteter, hvor det ikke er muligt at opnå indendørs håndholdt dækning. Eksempelvis store butikskomplekser, dybe kældre mv. Ved sådanne bygninger vil det være nødvendigt for beredskabet at arbejde i DMO. For at forlænge rækkevidden i DMO kan man anvende en repeater, som er en signalforstærker, der virker mellem to terminaler på samme DMO kanal. En anden mulighed, når man arbejder i DMO, er at tilslutte en gateway, som opretter forbindelse mellem en terminal i DMO og en talegruppe i SINE TMO, kaldet Trunked Mode. TMO er den primære tilstand og vil altid være førstevalget. I denne tilstand gør terminalen brug af netværket og får dermed adgang til al den funktionalitet, der ligger på netværket. TMO deles igen i 3 dele: Indendørs håndholdt dækning Udendørs håndholdt dækning Mobil dækning I TMO er der mulighed for: Opkald i Simpleks (normal kommunikation via tasteknap hvor alle på talegruppen kan høre med) Opkald i Halv dupleks (Her forbindes opkaldet mellem 2 terminaler og det er kun de 2 der kan høre opkaldet. Kun er person kan snakke af gangen) Opkald i Fuld dupleks (Her forbindes opkaldet mellem 2 terminaler og det er kun de 2 der kan høre opkaldet. Begge personer kan snakke samtidig) SDS (Short Data Service). Mulighed for at sende korte tekst beskeder (SMS). For at myndigheder kan tale sammen og hver for sig, er SINE delt ind i VPN (Virtuel Private Network) Der findes 9 VPN på SINE. Hver gruppe af beredskab har fået deres eget VPN f.eks. har BRS VPN 6. VPN 9, er der gruppe hvor kommunikationen skal foregå på tværs 13
14 af beredskaberne. I eget VPN skal al intern kommunikation foregå. VPN 9 tværfaglig kommunikation VPN 1 VPN 2 VPN 3 VPN 4 VPN 5 VPN 6 VPN 7 VPN 8 politi Kom munalt RB Sund heds bered skab Kom muner Forsvar Beredskab sstyrelsen Ledig Ledig Hvert beredskabscenter vil have flg. som lokale talegrupper: - Daglig drift - Uddannelses talegrupper - Øvelses talegrupper - Indsats talegrupper Beredskabsstyrelsen i alle deres terminaler have en række Nationale talegruppe, der kan anvendes ved øvelse og indsatser på tværs af centrene. Samtidigt vil der i hver terminal (SINE) være 200 skadesteds sæt. Beredskabsstyrelsen har også valgt at ligge alle beredskabsstyrelsens centers lokale talegrupper ind på alle deres terminaler. VPN har indbygget mange forskellige numre, kaldet ISSI nummer. ISSI nummeret er den enkelte håndholdte eller faste terminals helt eget specifikke nummer. BRSSJ nummer struktur ser sådan ud: F.eks. : (Bærbar terminal VH 1) Første ciffer : Beredskabsstyrelsen (6 BRS) 14
15 2.+3. ciffer: Afdeling (10 Thisted, 20 Herning, 30 Haderslev, Næstved, Hedehusene, Allinge) Fjerde ciffer: Terminal (1 mobil / 9 bærbar) 5 7. ciffer: Angiver den individuelle terminal 1.5 Ordonnans Ordonnanser er et kommunikationsmiddel til overbringelse af skriftlige eller mundtlige signaler. Der skelnes mellem interne og eksterne ordonnanser. Anvendelsen bør ske under hensyntagen til: eksisterende forbindelsesmuligheder signalets længde signalets indhold (klassifikation) afstand til modtager fortrinsret Instruktion af ordonnanser er afsendermyndighedens ansvar. Ordonnansen skal instrueres om: adressatens placering evt. andre myndigheder, som skal kontaktes forhold hos adressaten, fx. kendeord signalernes klassifikation og fortrinsret kørevej Endvidere skal afsender sikre sig at ordonnansen har fornødent kortmateriale nødvendig legitimation I praksis bruges ordonnansen primært hvor man ikke ellers kan få fat i adressaten. 1.6 Fax Systemet transporterer sine informationer over telefonnettet, og derfor kan der i princippet etableres forbindelse til en vilkårlig telefonabonnement. Systemet virker som fjernkopiering, der er lige velegnet til breve, skitser, 15
16 illustrationer, skematisk opstillede meddelelser og foto. Uanset hvilke kommunikationsmidler man i en sådan situation vælger at anvende, er det essentielt at der skabes overblik over de telefonnumre, kaldetal, frekvenser, m.v. som er til rådighed for staben og de underlagte styrker. Dette kan sikres gennem telefonlister, radionetordre og lignende (se afsnittet om formularer). Derudover er det vigtigt at samle alle oplysninger fra samtaler mv. til loggen for at holde overblikket, så stabspersonalet skal være meget opmærksomme på at få referater af forskellige samtaler. 16
17 2 KOMMUNIKATION I dette afsnit indgår alt, hvad der er nødvendigt at vide, for at kunne ekspedere et signal korrekt; fortrinsret, klassifikation, det fonetiske alfabet, forkortelser, stednavne, tegnsætning, ekspeditionsord, signalgang, automatiske signaler, radiodisciplin og valg af standplads. 2.1 Fortrinsret Da KOMTJ formidler mangeartede informationer, er det nødvendigt at have en fastlagt rangfølge for ekspedition og behandling af disse. Dette angives ved at tildele hvert enkelt signal en fortrinsret, bestående af et bogstav, der har en bestemt betydning: Bogstav Fortrinsret Betydning Z Alarm Højeste fortrinsret. Erkendelse af øjeblikkelig livstruende forhold for en væsentlig del af befolkningen/mandskabet. Afbryder signaler med lavere fortrinsret. O Operations il Vigtige taktiske signaler og ordrer i forbindelse med indsats. Hastende meddelelser eller ordrer, der kræver øjeblikkelig handling. Afbryder signaler med lavere fortrinsret. P Il Signaler af almindelig administrativ art. Afbryder signaler med lavere fortrinsret, hvis disse er særligt lange. R Rutine Alle andre signaler. Holdes tilbage for signaler med højere fortrinsret. 17
18 Signalets indhold og tidsfaktoren bestemmer fortrinsretten. Det betyder for udstederen, hvor hurtigt signalet skal ekspederes til adressaten. signalpersonellet, hvilken rækkefølge signalerne skal behandles i. modtageren, hvilken rækkefølge signalerne skal behandles i. Det er vigtigt, at signalerne ikke tildeles højere fortrinsret, end deres indhold berettiger til. 2.2 Klassifikation KOMTJ ekspedere dokumenter af forskellig vigtighed. Derfor påføres signaler en klassifikationsgrad bestående af tre bogstaver. Ansvaret, for at klassifikationsgraden bliver påført, ligger hos signaludstederen. L/KOMTJ skal kontrollere at dokumentet er påført klassifikationsgrad, men må ikke ændre denne uden forudgående drøftelse med udstederen. Foreligger en samling af dokumenter, skal de klassificeres som det højst klassificerede dokument i samlingen. Klassifikationsgraden har betydning for, hvordan et signal skal behandles med hensyn til opbevaring hvem, der må se det forsendelse (valg af signalmiddel) Klassifikationsgrad Yderst hemmeligt (YHM) Betydning Denne klassifikationsgrad må kun anvendes på dokumenter, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville forvolde Danmark eller dets allierede overordentlig alvorlig skade. 18
19 Hemmeligt (HEM) Fortroligt (FTR) Til tjenestebrug (TTJ) Uklassificeret (UKL) Denne klassifikationsgrad må kun anvendes på dokumenter, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville forvolde Danmark eller dets allierede alvorlig skade. Denne klassifikationsgrad anvendes på dokumenter, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville være til skade for Danmark eller dets allieredes interesser. Denne klassifikationsgrad anvendes på dokumenter, der ikke kræver klassifikation som FORTROLIGT, men som ikke må offentliggøres eller komme til uvedkommendes kendskab. Dette er ikke nogen klassifikationsgrad, men skal - såfremt et signals indhold ikke kræver, at det behandles under iagttagelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger - påføres signalblanketten (dokumentet). Dette gøres for at henlede signalpersonellets opmærksomhed på at signalet er uklassificeret. 2.3 Det fonetiske alfabet For at undgå misforståelser i forbindelse med bogstavering (se ekspeditionsord ) bruges det fonetiske alfabet. I dette får hver enkelt bogstav et navn, som kan bruges internationalt. Det fonetiske alfabet kaldes internationalt ICAO-alfabetet. A Alfa F Foxtrot K Kilo P Papa U Uniform Z Zulu B Bravo G Golf L Lima Q Quebec V Victor Æ Ægir C Charlie H Hotel M Mike R Romeo W Whiskey Ø Ødis D Delta I India N November S Sierra X X-ray Å Åse E Echo J Juliet O Oscar T Tango Y Yankee 19
20 2.4 Forkortelser Det er kommunikationstjenestens opgave at sikre, at udvekslingen af information sker hurtigt, sikkert og uden misforståelser. Derfor vil det ofte være en fordel at bruge forkortelser. Til eksternt brug må anvendes forkortelser nævnt i Forkortelser i Redningsberedskabet og almindelig kendte forkortelser (jf. Dansk Sprognævn). Til internt brug må også anvendes lokale forkortelser, hvis alle kender disse. I Forkortelser i Redningsberedskabet findes et reglement til brug af forkortelserne. Eksempler på ofte brugte forkortelser: Beredskabsstyrelsen Sydjylland Rekognoscering Situationsrapport Kontaktpunkt Kommunikationsvogn Kommandostade Uddannelse Befalingsmand BRSSJ RECCE SITREP KPKT KOMVG KST UDD BM 2.5 Ekspeditionsord Ord eller korte vendinger, som hver især har en ganske bestemt betydning for at fremme signalekspeditionen alle taler samme sprog alle fatter sig i korthed undgå misforståelser Her er de mest brugte:... ALT EFTER... Bruges kun i forbindelse med ekspeditionsordene... ALT FØR... GENTAG og JEG GENTAGER DATOTIDSGRUPPE Det, som følger, er en datotidsgruppe. 20
21 FORKERT GENTAG HER ER HER EKSPEDERES... SIGNAL INTET HØRT JEG STAVER JEG GENTAGER JEG BOGSTAVERER KLAR TIL SIGNAL KORREKT MODTAGET NYT SIGNAL FØL- GER Den sidste udsendelse var forkert. Den rigtige gengivelse er... Gentag hele min udsendelse eller gentag din sidste udsendelse. Med en tilføjelse gentages det, der henvises til. F.eks.: GENTAG TEKSTFELT. (Gentagelsen skal være nøjagtig). Denne udsendelse er fra den station, hvis kaldesignal følger. Bruges hvis nogen vil igennem med et nyt signal og betyder, at her ekspederes signal med samme eller højere fortrinsret. Modtageren har ikke reageret. Efterfølges af SLUT. Jeg staver det næste ord fonetisk. Jeg gentager det, du har bedt om at få gentaget. Se JEG STAVER (gammel form). Jeg er klar til at modtage og nedskrive dit signal. Før SIGNAL kommer fortrinsret. Det du lige har gentaget er rigtigt. Jeg har modtaget din sidste udsendelse tilfredsstillende. Et nyt signal, som kræver nedskrivning, følger.... ORD FØR... Det ord, jeg refererer til, er det, der står foran ORD EFTER... Det ord, jeg refererer til, er det, der står efter... 21
22 RETTELSE RIGTIGT Der er gjort en fejl i udsendelsen. Der fortsættes, begyndende med det sidste rigtige sendte ord. Se KORREKT.... SIGNAL Anmeldelsen af et signal. Før SIGNAL kommer fortrinsret. SKIFT SLUT STOP FOR P-, O- Eller Z SIGNAL TAVSHED TAVSHED SLUT VENT VENT SLUT Dette er slut på min udsendelse til dig, og jeg opfordrer dig til at svare. Dette er slut på min udsendelse til dig, og der kræves og forventes ikke svar. Afbryd enhver korrespondance, jeg har et signal med højere fortrinsret. Der pålægges radiotavshed (sendeforbud). Ordet siges 3 gange og efterfølges af SLUT. Den pålagte radiotavshed ophører. Jeg holder en kort pause. Forbindelsen er fortsat etableret. Jeg holder en kort pause, og kalder dig op igen. Forbindelsen er afbrudt. 2.6 Signalgang For at gøre transmissionen af signaler lettere og reducere virkningen af filtre i signalgangen findes der enkelte procedurer, som skal overholdes. Her er et eksempel på et signal som det skal sendes: Vagten, Vagten, her er 1 VH., skift. Her er Vagten, skift. Få fat i rondevagten og sig, at flaget skal tages ned, skift Det er modtaget, skift Slut 2.7 Automatiske signaler En del information sendes uden ordre fra foresatte. Disse kaldes auto- 22
23 matiske signaler. Meldingerne, som de i realiteten er, er korte, for at optage nettet så kort tid som muligt. Automatiske signaler følger ikke helt samme procedure som almindelige signaler. Automatiske signaler kan f.eks. være: Tilmelding. Framelding. QSA-melding. SKTM meldinger QRS melding Her følger et eksempel på et automatisk signal: Vagten, Vagten, her er ASP 1 med en tilmelding, km 355 skift. Her er Vagten, du er tilmeldt kl , slut. 2.8 Radiodisciplin I forbindelse med ekspedition findes forskellige huskeregler. Huskereglerne er lavet for at undgå unødig belastning af radionettet: TÆNK, TAST, TØV, TAL. Betyder, at man, inden signalet sendes, skal tænke over hvad man helt præcist vil sige i radioen. Følgende bør iagttages meget nøje: uautoriserede udsendelser er ikke tilladt private samtaler er ikke tilladt brug kun godkendte ekspeditionsord eder og upassende eller uanstændigt sprog er ikke tilladt 3 ORGANISATION PÅ SKADESSTEDET På skadestederne vil BRSSJ ofte komme til at arbejde sammen med andre komponenter i redningsberedskabet eller eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt i den forbindelse at have forbindelse til disse for at indsatslederen kan få effektueret sine beslutninger hurtigt. Samtidig er KST også stedet, hvor disse samarbejdspartnere kan få oplysninger om indsatsen og danne sig et overblik over situationen. Af samarbejdspartnere kan nævnes: Politi (har evt. også ISL med) 23
24 Kommunale redningsberedskaber Følgeskadeforebyggelsesfirmaer Dyrlæge Medicinsk personale Falck Ambulancer Lægehold Kommunale frivillige HazMat (Hazardous Materials) EOD (Explosive Ordnance Disposal) CBB (Center for Biosikring og Beredskab) Andre som indsatsledelsen rekvirerer For at skabe et overblik over styrkerne skal styrkeoversigt og kommunikationsskitse løbende opdateres. 3.1 Principskitse over indsatsområde 24
25 3.2 Principskitse over den tekniske indsats 25
26 4 BEMANDING OG FUNKTION AF KST Det følgende er retningslinier for bemanding og funktion af KST. Det primære er, at alle opgaver bliver løst tilfredsstillende, så bemandingen kan justeres afhængigt af den enkelte situation. Primær opgave vil dog altid være at redde flest mulige på kortest mulig tid. 4.1 Formål BRS kan oprette kommandostade (KST) som en servicefunktion til indsatsledelsen ved indsatser, der kræver en større grad af kommunikation, koordinering eller andet administrativt arbejde m.v. 4.2 Muligheder Oprettelse af kommandostade i KOMVG Oprettelse af kommandostade i eksisterende lokalitet (her benyttes materiel fra KOMVG) 4.3 Personel 1 HL 4 MG (eller hvad der i situationen skønnes nødvendigt) KST etableres bedst indendørs i en egnet lokalitet, hvor der er gode pladsforhold og evt. beredskabstelefon. Er dette ikke muligt, kan KST indrettes i KOMVG. KST bør afmærkes, afspærres og bevogtes for at lette arbejdet på den. 4.4 Kommandostadets opgaver KST opgaver er: modtagelse af signaler fra kommandocentralen (KDOCT) ekspedition af signaler/informationer fra redningsberedskabets indsatsleder (ISL/RB), politiets indsatsleder (ISL/PO) og koordinerende læge (KOOL) til over- og underordnede led ordreudgivelse i overensstemmelse med ISL direktiver skade- og styrkemarkering udfærdigelse af papirsager (log, styrkeoversigt, netskitser osv.) klargøring af kortmateriel til indsatsstyrker udarbejdelse ad situationsrapport 26
27 4.5 Opgavefordeling Funktion Opgaver Bemærkninger Holdleder På ordre fra 1.VH at sørge for at KST snarest bliver i stand til at modtage, fastholde og videresende informationer, herunder: Normalt en mellemleder Delegere funktioner på KST At løse de opgaver KST til enhver tid bliver pålagt Det er holdlederens ansvar at KST til stadighed fungerer optimalt. Signaloperatør Ordonnans (ikke nødvendigvis kommunikationsuddannet) Markør Logfører Betjening af SINE-terminaler, mobiltelefon samt fax: Modtagelse af meldinger (herunder SKTM og QRS) Modtage og sende signaler Journalisere signaler Referere/videregive signaler og samtaler til HL Skrive udgående signaler efter ordre fra HL Videregivelse af information samt øvrige opgaver, herunder: Manuel videregivelse og indhentning af signaler/meldinger til og fra KST Videregivelse af kort/markering til og fra KST Indsamling af telefonnotater Evt. hjælp til andre funktioner Markering på kort til brug for KST og indsatte styrker, herunder: Farvemarkering af olieforurening, evt. på transparent Markering af skader og styrker på detailkort/skitse Føre styrkeoversigt Fastholdelse af informationer, herunder: Føre log Går derudover til hånde på KST Skal arbejde tæt sammen med signaloperatør Det er her vigtigt at få et godt samarbejde med beslutningstagere og signaloperatør 27
28 4.6 Signalgang på KST Eksempel på signalgang på KST: Signaloperatøren modtager et signal fra indsatsstedet: 1 VH. : KST, KST her er 1 VH, skift KST: Her er KST, skift 1 VH.: Der er brand i Storegade 4. Der er 2 tilskadekomne. Vi har indsat 2 røgdykkerhold til afsøgning. Meddel venligst ISL, at vi skal bruge en tankvogn. KST: Modtaget, skift 1 VH.: Slut. Signaloperatør: Ordonnans: Markør: Logfører: Skriver signalet ned på en signalblanket, og refererer dette til HL. Herefter kan HL iværksætte de forskellige funktioner, eller de øvrige funktioner udfører selvstændigt deres arbejde. Derefter journaliseres signalet. Skriver, efter ordre fra HL signal til ISL. På ordre fra HL skal han videregive meddelelsen til ISL ang. tankvognen. Dette skal være et skriftligt signal underskrevet af HL. Markerer branden og styrkerne på kortet. Ajourfører styrkeoversigten med opgaver, ansvarlig mv. Skriver i loggen, at 1 VH er indsat kl. XX.XX. 28
29 4.7 Principskitse over indretning af KST A B C D Markør E Stabshjælpere (Log fører) (Signaloperatør) (Ordonnans) Stabsbord A - D: Situationstavler E: Oversigtskort 4.8 O-rum I forbindelse med større akutte indsatser, eller forventning om vejrfænomener som kan medføre stor indsatsmæssig aktivitet, hvor der er behov for stabsledelse på Beredskabsstyrelsen Sydjylland, etableres og bemandes O-rummet ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Beslutning om etablering og bemanding af O-rummet træffes af chefvagt, eventuelt i samråd med 1.VH, og chefen for Beredskabsstyrelsen Syddjylland. Bemandingen af O-rummet afhænger af situationen, men kan indebære - Chefvagten - Vagthavende af 1.-, 2.- og 3. vagthavendegruppen - Kommunikationsuddannede værnepligtige og frivillige 29
30 - Ordonnanser Opgaverne kan være - Modtagelse af alarmer - Disponering af afdelingens ressourcer - Logistisk støtte - Indkaldelse af ekstra mandskab - Bemanding af telefoner og radioer - Logføring - Styrkeoversigter og markeringer 30
31 5 STYRKE- OG SKADESMARKERING For at skabe og bevare overblikket over en indsats, har man brug for løbende at have et retvisende billede af følgende: - Situationen Skadesituationen Skadested Egne styrker/fremmede styrker - Opgaverne Hvad skal der ske Hvad er sat i værk - Udførelsen Hvornår skal opgaven være udført Hvordan skal opgaven løses Hvem er ansvarlig for udførelsen - Logistik Forplejning Behov for brændstof, telte, KTJ, toilet, bad etc. - Kommunikation Hvordan er kommunikationen delt op SINE struktur Dette overblik kan skabes ved hjælp af et antal tavler, der løbende ajourføres og som placeres på en væg hvor alle kan se dem (se afsnittet om KST). Dette kan gøres ved hjælp af skitser samt tegn og markeringer i den mest simple form. For at dokumentere indsatsen, så kan det være en god ide at tage billeder af tavlerne inden de gøres rene for at få plads til den nye information. 31
32 Herunder er der vist en situation hvor tavlerne bruges efter de 5 punkter. Situation OPGAVER UDFØRERELSE LOGISTIK KOMMUNIKATION Togsammenstød Ild i 1. vogn 5 tilskadekomne. Ilden bredt sig til hus Pressen Spredning af giftig røg Udvide indre afsp.? Tilkalde KBV? Indre afspærring Ydre afspærring Evakuering Varsling Oprette KST Venteplads Opsamlingssted Helikopterlandingsplads Ambulanceveje Pressetjeneste YY YY- 107 Fplt. MC KSN ISL/politi Nielsen / V-1 Pedersen /O-1 Sørensen / H-1 Fplt. MC Jensen /P-1 Ankomne styrker/køretøjer: YY YY MC MC RGN-transit 1+6 Lægehold 5 Ambulancer Tilskadekomne: 7 ialt 5 kørt X-købing hospital 2 på venteplads Anholdte: KSN: - opret net - Kanal 76 KST/KSN KST: kanal 77 indre afsp. Kanal 78 ISL POL Skadestedsradio: K-1 ISL RBR K-2 KST K-5 KOOL 5.1 Tegn og markeringer Brug af tegn og markeringer motiveres af - kravet om hurtig, overskuelig og entydig bestemmelse af styrkers placering samt skaders og hindringers størrelse og omfang - pladshensyn. Tegnene skal derfor være simple men dog umiddelbart lede tankerne hen på de begreber de dækker. Markeringerne kan bruges på alle typer kort, skitser og kalker, der kan udleveres i forbindelse med ordrer og befalinger, samt luftfotografier og andre geografiske informationssystemer. Tegnene erstatter ikke de konventionelle kortsignaturer som veje, bygninger og terrænlinjer. Hvor tegnene ikke dækker det pågældende begrebs indhold entydigt og fuldstændigt, er det nødvendigt at angive yderligere forklaring og supplere med ord eller forkortelser, enten ved det enkelte tegn eller efter henvisning i margenen. Dog skal de som hovedregel være så overskuelige som muligt. 32
33 Planlagte, men ikke færdiggjorte, installationer og markeringer markeres med stiplede linjer, som efterfølgende gøres optrukne. Ved brand og andet tegnes en sort linje omkring markeringen når arbejdet er udført. De viste tegn er eksempler og kan kombineres, blot man overholder de generelle regler. Oversigten afløser ikke styrkeoversigten, men er et supplement til markøren, der står for skadesmarkeringen. Udvalgte markeringer fra "Civilforsvarets markeringer og forkortelser." 5.2 Tegnenes betydning Grundtegn Markering af en enhed. I enhedstegnet anbringes signaturen for enheden. Er enhedstegnet placeret på en fanestang angiver dette den nævnte enheds kommandostade. Hvis der er flere Kommandostader på samme placering kan disse sættes på samme fanestang (som vist). 33
34 Er tegnet stiplet angiver det en planlagt installation, evt. med angivelse af tidspunktet for oprettelsen. Her er det politiets opsamlingssted for evakuenter. Farver Blå Rød Brun Grøn Sort Gul Vandtransportlinier Brande, standsningslinier, indlæggelsesområder Evakuering Ødelæggelser, hindringer, spærringer Radioaktive områder Gasbelagte eller inficerede områder Skillelinje Skillelinje mellem indsatsområde III og II Symboler i enhedsmarkeringer Forplejning Skadesmarkeringer Spærring 34
35 Planlagt spærring. Brand i enkeltbygning. Brand og sammenstyrtninger i samme bygning. Bliver skaderne større anvendes flere krydser, ligesom farverne kan kombineres ved markering af brand såvel som sammenstyrtninger i samme bygning(er). Når arbejdet er udført tegnes en sort linje omkring. Vandtransportlinie Brandmarkeringer Standsningslinje, pilene vender mod branden. 35
36 Pumpestandplads Reservevandforsyning, gravet bassin Reservevandforsyning, H-bassin Sugebrønd Reservevandforsyning, permanent forråd. Faste installationer Behandlingsplads Samlested for døde. 36
37 Afleveringssted for værdier. Indfaldsvej 1: Mødested (K= køretøjer, P= personel) 2: Kontaktpunkt (angives med tal) Hus med 2 etager, evt. flere ved andet tal. INSARAG Guidelines (International Search and Rescue Advisory Group) For at lette arbejdet ved internationale redningsaktioner anvendes de såkaldte INSARAG Guidelines, så alle kan tale samme sprog mht. mærkning af overlevende samt udfriet og døde. V = Savnet, ikke bekræftet el. markering fra redningshund. V V V = Bekræftet Offer set eller hørt af mandskab el. holdleder. = Bekræftet dødt offer set af mandskab el. holdleder. = Udfriet offer mærkes med en ring omkring, her er det en bekræftet død person der er blevet udfriet. Situationsskema 37
38 Bruges af holdlederen og i KST til at danne et samlet overblik over antallet af personer der er Blevet reddet ud fra et skadested. KL FLT V V V O OPS V TOT 19: : : : : : : FLT = Frit Let Tilgængelig. O = Behandlerplads. OPS = TOT = Opsamlingssted for evakuenter. Total antal personer fra hele indsatsen. 5.3 Kort En anden måde at vise skadesituationen er ved at markere de relevante oplysninger på landkort og tekniske kort. Såfremt man anvender papirkort, bør man laminere kortene eller anvende kalker der placeres over kortene, således at man kan ajourføre kortet efterhånden som situationen udviklinger sig. Anvendelse af kalker gør det samtidigt muligt at fastholde situationen til forskellige tidspunkter. Ved indsatsen i Grønsund limede man et kort over skadestedet på en plexiglasplade. Plexiglaspladen gjorte, at kortet kunne opdateres efterhånden som situationen udviklede sig. Såfremt det er muligt, bør man anvende Geografiske Informations systemer (GIS), idet man derved får en række fordele i forhold til traditionelle kort: - De er lettere at ajourføre 38
39 - Det er muligt at håndtere en lang række af forskellige oplysninger på det samme kort og stadig bevare overblikket. - Det er muligt at overføre data elektronisk, hvilket gør det muligt at udveksle data hurtigt. - Det er let at fastholde data, særligt hvis man sikrer at der løbende tages backup, hvorved man samtidig sikrer dokumentationen af hvordan hændelsen har udviklet sig i tid og rum. - Mulighed for at sortere i kortet, da det er bygget op i flere lag som vist herover Installation af et GIS værktøj kan, afhængigt af type og omfang, ske på meget kort tid, men såfremt der ikke er nogen som kan betjene det er det i bedste fald værdiløst, og i værste fald direkte skadeligt, idet oplysninger kan blive tabt. GIS kort findes på kommunernes hjemmesider og kortet kan sortere lagene, så det relevante for indsatsen kan vises, f.eks. vandforråd. Som supplement til tavler og kort, kan man med fordel anvende fotos, smartboards eller videooptagelser af situationen, således at stabens medlemmer kan få et ordentligt indtryk af skadeområdet, uden at være nødt til at være der rent fysisk. Brug evt. google maps eller google street view på Andre kortmuligheder er; GeoConference Styrkeoversigt Styrkeoversigten kræver god tavleplads. Den giver et godt overblik over hvilke styrker der er indsat og tilkaldt. 39
40 A: Anvendes til at give en kortfattet beskrivelse af Indsats/skadesituationen. B: Hvem der har opsat KST. C: Hvornår KST er opsat og logen startet. D: Hvornår KST er nedtaget. E: Hvor mange sider logen er på og hvilke side man er på. F: Anvendes til at beskrive de enheder som er indsat, Eks.: Falck, Haderslev HL+7. G: Hvornår enheden er blevet REKV. og til hvilke opgave, Eks.: , slukning og eftersøgning af personer i bygning. H: Hvornår enheden er ankommet. I: Hvad status er for enheden ved ankomst, Eks.: indsat eller venter J: Hvornår enheden er blevet indsat. K: Hvilken opgave enheden er blevet indsats på at løse, Eks: fyldning af flasker L: Hvor er enheden blevet indsat. M: hvornår opgaven forventes udført N: Hvornår enheden er frigivet O: Til hvad enheden er frigivet til, Eks. Må køre hjem eller venter på ny opgave P: Felterne kan Eks. hvem der er ansvarlig for udførelsen af opgaven eller hvordan man kan komme i kontakt med enheden Alternativt kan man opdele tavlen i indsatsområder og angive hvilke opgaver man udfører i det pågældende område. 40
41 6 Meldinger 6.1 QSA-melding Til at bestemme transmissionskvalitet bruges en QSA-melding. Dette vil kun have en menig ved brug af DMO på SINE nettet, da det ved brug af SINE vil være enten eller, dvs. signalet er digitalt og er der ikke signal, så er der ikke forbindelse. Omvendt, er der signal, så er signalet altid godt. Nedenstående kan f.eks. bruges ved brug af skadestedssæt eller blot for at kontrollere kontakten mellem 2 SINE terminaler. QSA 5: QSA 4: QSA 3: QSA 2: QSA 1: Overordentlig god. God. Temmelig god. Svag. Næppe hørlig. Den station, man vil afprøve kvalitet med, spørges ved hjælp af QSA, således: Vagten, Vagten, her er Rundevagten, QSA, skift. Her er Vagten, QSA 4, skift. QSA 5, slut. 6.2 QRS Til rapportering af målinger ved det landmobile måleberedskab bruges standard meldingen QRS. Meldingen indeholder følgende: kaldetal på måleholdet Q - det enestående nummer f.eks. 1K26 eller et UTM-koordinat R - den målte intensitet S - tid for måling i Datotidsgruppe Se også afsnittet om det landmobile måleberedskab. 6.3 SKTM-melding Sted- to stedbetegnelser eller UTM-koordinater, indenfor hvilke nedenstående kode er gældende. F.eks. Bønnerup - Fjellerup. Kode- en tocifret kode, der viser forureningens omfang på stranden og i 41
42 vandet i strandzonen (se afsnittet om kystrekognoscering). Tid Datotidsgruppe for målingen. Miljø- Eventuel ekstra miljøfare. F.eks. mange olietilsølede fugle eller strandeng. Se også afsnittet om kystrekognoscering 6.4 Til - og framelding Se under afsnit 2.7 Automatiske signaler 42
43 7 FORMULARER Dokumentation af hændelsens udvikling og stabens håndtering af situationen, er en væsentlig del af stabens arbejde. Til brug for dette arbejde kan man med fordel bruge en LOG, hvor man registrerer oplysninger, der har betydning for organisationens virksomhed. Registreringen skal ske i en kort klar og præcis fremstilling og optaget i den orden, hvori de fremkommer. Andre brugbare formularer er signaljournalen, som giver et overblik over signaler, styrkeoversigten, hvor indsatte styrker og deres opgaver er listet op, signalblanketten, der giver et standardiseret signal samt radionetordre og -skitse, som giver overblik over nettet samt forbindelser til deltagerne. 7.1 Log Log kan for eksempel indeholde følgende: - Hovedpunkterne i betydende ind- og udgående signaler - Modtagne og afgivne befalinger - Meldinger, oplysninger og aftaler - Tidspunkter for møder, med dagsorden og mødedeltagere - Chefens øjeblikkelige opholdssted - Besøg - Egne handlinger Med passende mellemrum, og mindst en gang i døgnet, skal der udarbejdes et resume som beskriver de vigtigste begivenheder i det forløbne tidsrum og planerne for den nærmeste fremtid. Resumeet skal indeholde en motivering for de beslutninger som er truffet og årsagerne til de begivenheder. Her ved BRSSJ bruger vi Har vi ingen internetdækning laves loggen manuelt. Den kunne for eksempel have følgende udseende: 43
44 Log Hændelse: Dato: Fra: Til: Logfører: NR. Kl. Fra Til Begivenhed Hvad der er foretaget A B C D E F A. Indeholder fortløbende løbenumre fra loggens begyndelse til dens slutning inden for et døgn, begyndende med løbenummer 1. Nummereringen er uafhængig af, om det drejer sig om ind - eller udgående signaler. B. Indeholder det tidspunkt, hvor sagen passerer loggen. C. Indeholder oplysninger om, hvem sagen er kommet fra.udfyldes ikke, såfremt det pågældende løbenummer er beskrivelse af en begivenhed i staben, som ikke resulterer i ekspeditioner til andre myndigheder eller enheder. D. Indeholder hvem sagen er til, eller hvem der modtager sagen. E. Indeholder tilstrækkelig oplysninger til sagens entydige identifikation, eller et resume af dens indhold. Når der er tale om en samtale, optegnes hvem samtalen var med. F. Indeholder oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet i sagen, først og fremmest om, hvem der er underrettet, om sagen er indtegnet på situationskortet m.v. Der kan henvises til andre løbenumre i Log en, hvor samme sag er behandlet. Bilag, der opbevares i LOG mappen mærkes med sagens løbenummer i Log en Læseren skal få et let tilgængeligt overblik over, hvad, der er sket i den 44
45 forløbne periode ved at læse log en. Sammen med skademarkeringskort og styrkeoversigt skal den således give et nøjagtigt billede af den øjeblikkelige situation. Det er dog ikke alt, der kritikløst skal føres i log en, men det skal være muligt efter endt indsats at drage erfaringer fra indsatsen. Alt sammen er for at dokumentere hele indsatsens forløb, og det er bedre at skrive for meget end at skrive for lidt. Såfremt der en overgang ikke er så travlt med kommunikationsopgaverne, så vend gerne tilbage til log og ret stavefejl, skrive mere til meldinger etc Radionetordre Radionetordren er en oversigt over de stationer som findes på nettet. Den indeholder i sin simpleste form følgende: myndigheder/enheder, der indgår på SINE Talegrupper/kaldesignaler for de pågældende myndigheder/enheder Tidspunkt for nettets oprettelse Evt. reservekanaler Særlige ordrer Kommunikationsskitse / Radionetordre for: Beredskabsstyrelsen Sydjylland Myndighed Kaldesignal NCS: KOMVG 1 Vagten Vagten, vagten Netkaldesignal: D00 BRS 1 VH, 1 VH. Gruppekaldesignaler: BRS 2 VH, 2 VH. B01: D62 og D63 Kolding Brandvæsen M1, M1 Talegruppe: Indsats 1 BRS ASP 1, ASP 1 National gruppe 2 Reservekanaler: XX 7.2 Kommunikationsskitse eller radionetskitse Radionetskitsen viser hvem der kan sende til hvem, og hvordan kommandovejen er på et skadested. Radionetskitsen består af nogle kasser, hvori myndighedernes eller enhedernes navn står. Fra kasse til kasse tegnes pile eller streger der indikerer en kommunikationsvej og talegruppens navn noteres ved siden af. Hvis der er mobilnumre til eksterne partnere eller ISSI-numre direkte til nøglepersoner, bør disse også anføres. 45
46 Herunder er vist den principielle radionetskitse for tværgående og intern kommunikation på et skadested mellem politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Eksempel på radionetskitse 3. VH på assistance Vagten Daglig drift Indsats 1 1 VH 2 VH 3 VH Skadestedssæt XX HL/Brand ISL/RB Indsats 2 Indsatsstyrken 46
Instruks for anvendelse af skadestedssæt i Region Syddanmark
Indholdsfortegnelse: 1. Formål Instruks for anvendelse af skadestedssæt i Region Syddanmark 2. Fremgangsmåde 2.1 Indsatsens 3 faser 2.1.1 Fase 1 (under fremkørsel indtil skift til tildelt SKS) 2.1.2 Fase
Læs mereVejledning til fælles radiosprog på SINE
Vejledning til fælles radiosprog på SINE Marts 2019 Version 1.0 Indhold 1. Formål... 3 1.1 Radiokommunikation en helt særlig disciplin... 3 2. Radiodisciplin... 3 3. Ekspeditionsord... 4 4. Opkaldsprocedure...
Læs mereFunktionsbestemt tilvalgsuddannelse - frivillige, LANDMOBILT MÅLEBEREDSKAB
i redningsberedskabet 2. del, afsnit 51, side 1 Funktionsbestemt tilvalgsuddannelse - frivillige, LANDMOBILT MÅLEBEREDSKAB Formål Formålet med uddannelsen er at give den frivillige en sådan viden og sådanne
Læs mereKommunikation. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Kommunikation
Kommunikation Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Kommunikation 2011-2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Kommunikation 2011-2013 Nedenfor er anført plan for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse,
Læs mereSINE-radioøvelser for alle beredskaber
SINE-radioøvelser for alle beredskaber - Svar/refleksioner Marts 2019 Version 1.0 1 Indhold 1. Basale radiofunktioner... 3 Svar / refleksioner... 3 2. Radioens DMO-funktion... 4 Svar / refleksioner...
Læs mereVelkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.
Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle
Læs mereØvelseskatalog for redningsberedskaberne
Øvelseskatalog for redningsberedskaberne SINE-radioøvelser Marts 2019 Version 1.0 Side 1 af 9 Indhold Formål... 3 1. DMO (Direct mode)... 4 2. DMO (Direct mode) nødprocedure for tilbagetrækning af mandskab...
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle
Læs mereØvelseskatalog for Det Præhospitale Sundhedsberedskab
Øvelseskatalog for Det Præhospitale Sundhedsberedskab SINE-radioøvelser Marts 2019 Version 1.0 Side 1 af 9 Indhold Formål... 3 1. DMO (direct mode)... 4 2. Direct call via telefonrørstryk... 4 3. Direct
Læs mereEkstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse
Læs mereGodt i gang med Sine.
Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe
Læs mereBeredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012
Beredskabsplan for Stormflodsberedskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Stormflodsberedskab i Faaborg- Midtfyn Kommune Afsnit : Side : 1 Dato : 08-01-2014 FORORD Denne beredskabsplan er udarbejdet med
Læs mereEkstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk
Læs mereObligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2009
Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2009 Den årlige obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet ved de kommunale
Læs mereVejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations
Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations Side 1 Udgivet af Trafik- og Byggestyrelsens Center for personcertificering København 2011. Side 2 INDHOLD 1 Generelt... 4 2 Ansvar... 4
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...
Læs mereKolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen og SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 20. marts 2018 Side 2 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereAssistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab
Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommandostationstjenesten,
Læs mereØvelseskatalog for forsvaret
Øvelseskatalog for forsvaret SINE-radioøvelser Marts 2019 Version 1.0 Side 1 af 7 Indhold Formål... 3 1. DMO (direct mode)... 4 2. Direct call via telefonrørstryk... 4 3. Direct call via push-to-talk (PTT)...
Læs mereEKSTERN BEREDSKABSPLAN
APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse
Læs mereVejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen
Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3
Læs mere3. Anmeldelse om større uheld og koordinering af ressourcer. 6. Ansvarsfordeling ved iværksættelse af ekstern beredskabsplan.
MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN Yara Vordingborg Terminalen Brovej 16 4760 Vordingborg Vordingborg Kommune Revideret 20-12-2017 Indholdsfortegnelse
Læs mereBright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN
Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup. Revideret: Politistaben Planenheden
SYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...
Læs mereCenter for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse
Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om
Læs mereEKSTERNE BEREDSKABSPLAN
YARA Danmark A/S Beredskab & Sikkerhed og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN for YARA Gødning A/S Tronholmen 59 8960 Randers SØ Revideret: 07022018 Planansvarlig: OPC PLAN Indholdsfortegnelse
Læs mereMIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S Høsten Telgværksvej 47 4690 Haslev Faxe Kommune Revideret 20-12-2017 Indholdsfortegnelse
Læs mereNord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder
Læs mereEKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden
Læs mereØrsted A/S. Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
Ørsted A/S Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN Ørsted A/S Studstrup Power Station Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup Kontrolrum tlf. 9955 1950 Revideret: 23012018 Planansvarlig:
Læs mereEkstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen
Ekstern beredskabsplan Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Indholdsfortegnelse: 1. Indledning (Oplysninger om virksomheden) 2. Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3. Iværksættelse
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN. 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal under indsættelse
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG SINE Slutbrugerkursus SINE slutbrugerkursus, 7513 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...
Læs mereKØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR
KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse
Læs mereEkstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.
Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs
Læs mereGodt i gang med Sine.
Godt i gang med Sine. Ver.8.0 - Aug. 2015 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe
Læs mereSeneste nyt om teknikken bag radionettet
Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &
Læs mereAlmindelig Fællesuddannelse
Aldelig Fællesuddannelse Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren - uanset funktionsområde - en sådan almen viden og sådanne generelle færdigheder, at den pågældende kan gennemføre grund-
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4
Læs mereVelkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe
Velkommen til Frivilligcenter Hedehusene Praktiske forhold Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Rygning: I rygeomåde ved indgangen Udenfor
Læs mereBILAG 1 [X] KOMMUNES OG [X] POLITIS (SKABELON) EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. for. [Firmanavn Adresse Postnummer og by]
BILAG 1 (SKABELON) [X] KOMMUNES OG [X] POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN for [Firmanavn Adresse Postnummer og by] Revideret [dd.mm.åååå] Planansvarlig:[.] Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...
Læs mereTVÆRGÅENDE OPERATIV ANVENDELSE AF SINE
TVÆRGÅENDE OPERATIV ANVENDELSE AF SINE Juni 2015 2 INDHOLD Baggrund side 3 Lovgrundlag side 4 Skadestedssæt (SKS) principper for anvendelse side 4 Fordeling af skadestedssæt i politikredsene side 5 Tildeling
Læs mereSolae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af
Læs mereCenter for IT & Digitalisering. Betjening og gode fif til din nye VOP Nano telefon
Betjening og gode fif til din nye VOP Nano telefon Indholdsfortegnelse Når telefonen ringer... 3 Når du skal foretage et opkald... 5 Eksternt nummer... 5 Internt nummer... 7 Tastatur... 8 Tilmelding til
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...
Læs mereBeredskabsplan Foreningen Fantasiverden
Beredskabsplan 2014 Beredskabsplan Foreningen Fantasiverden Dokumentet indeholder de retningslinjer der skal følges, i forbindelse med opstående ulykker, tilskadekomst, kriser eller under kriselignende
Læs mereSocialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks
Varslingsinstruks Dato: Revideret: Tilbuddets navn og adr. Botilbuddet Bakkehuset Fuglemosevej 13-19, 8620 Kjellerup Der alarmeres automatisk til Beredskabsstationen, når alarmen går i gang. Hvordan alarmeres
Læs mereIt-sikkerhedstekst ST4
It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger
Læs mereEkstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen
Ekstern beredskabsplan Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Indholdsfortegnelse: 1. Indledning (Oplysninger om virksomheden) 2. Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3. Iværksættelse
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 1465 DeMars DIR D 03026487 DEC 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 1465 DeMars DIR D 03026487 DEC 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Militær Kommunikation Maritime Force Protection B. Kort navn MIL KOM MFP C. Formål Faget skal give
Læs mereVEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET
VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET SINE. Nimbusparken 24, 4.. 2000 Frederiksberg. Tel +45 4515 2165. Fax
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereEKSTERN BEREDSKABSPLAN
NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse
Læs mereBeredskabsplan Nekselø
Dato: 13/4 2018 Rev: Initialer: TC/LH Beredskabsplan Nekselø Side 1 af 6 1. Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SCAN BEJDS STEEL SYD A/S ESSEN 6B, 6000 KOLDING Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mereReferat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen
Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende
Læs mereDan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...
Læs mereBeredskabsplan Reersø.
Dato: 13/4 2018 Rev: Initialer: TC/LH Beredskabsplan Reersø. Side 1 af 5 1. Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse
Læs mereBeredskabsplan Sejerø
Dato: 13/4 2018 Rev: Initialer: TC/LH Beredskabsplan Sejerø Side 1 af 6 1. Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse
Læs mereSocialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks
Varslingsinstruks Dato: 06.11.2017 Tilbuddets navn og adr. Revideret: Botilbuddet Frydenslund Grønnegade 12 8600 Silkeborg Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) I lej 108
Læs mereAPM Terminal Aarhus A/S
APM Terminal Aarhus A/S Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN for APM Terminals Aarhus A/S Østhavnsvej 43 8000 Aarhus C Revideret: 29012018 Planansvarlig: OPC PLAN Indholdsfortegnelse
Læs mereBrugervejledning for Pancomp APP En komplet løsning med rendyrket brugervenlighed
Brugervejledning for Pancomp APP En komplet løsning med rendyrket brugervenlighed Klik på linjen og se den ønskede funktion: Aktiviteter og kvalitetshændelser.. Aktivitetsrapport..... APP løsningen.. Alarmer
Læs merePlacering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan
Beredskabsplan [Bilags-/referencenr.] ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Version: 1 af 11-09-2017 Godkendt af: Assens Byråd dec.2017 ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Kommunikationsansvarlig
Læs mereOversigt over Dictus talekommandoer i Windows 7, 8 & 10
Oversigt over Dictus talekommandoer i Windows 7, 8 & 10 Opstart Mikrofonvindue Start aflytning Stop aflytning Flyt talegenkendelse Vis egenskaber for talegenkendelse Minimér talegenkendelse Gendan talegenkendelse
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse
Læs mereNår du arbejder for staten. En sikkerhedsinstruks til statens bygninger og digital sikkerhed
En sikkerhedsinstruks til statens bygninger og digital sikkerhed Indhold INDLEDNING SIKKERHED - KLASSIFISERINGSNIVEAU - ID-KORT OG NØGLER ARBEJDSMILJØ SÆRLIGE OMRÅDER VED AKUTTE HÆNDELSER - NØDUDGANGE
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2.
Læs mereSocialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks
Varslingsinstruks Dato: 8. december 2017 Revideret: Tilbuddets navn og adr. Lysbro Uddannelsescenter, Lysbrohøj 14, 8600 Silkeborg. Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) Der
Læs mereDanrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder
Læs mereEKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej
SAMTANK A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved
Læs mereBeredskabsplan Orø. Dato: 13/ Rev: Initialer: TC/LH
Dato: 13/4 2018 Rev: Initialer: TC/LH 1. Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse og øvelser 8. Instruks. INDLEDNING.
Læs mereEkstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup
Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab
Læs mereGalvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling
Læs mereIT-sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af e-post
Bilag 8 IT-sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af e-post Formålet med sikkerhedsbestemmelserne er at beskrive, hvordan medarbejdere i Randers Kommune, som anvender e-post via kommunens udstyr og e-postadresser,
Læs mereHoldlederes efteruddannelse i Østsjællands Beredskab.
Holdlederes efteruddannelse i. Formålet med uddannelsen er at vedligeholde holdlederes fornødne kompetencer for at kunne varetage ledelsen af eget mandskab på et skadested, hvor opgaven ledelsesmæssigt
Læs mereEKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SAMTANK A/S Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN For Samtank A/S Oliehavnsvej 38 8000 Aarhus C Revideret: 26012018 Planansvarlig: OPC PLAN Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden
Læs mereEkstern beredskabsplan
Ekstern beredskabsplan Circle K Rørdalsvej 38, 9220 Aalborg Ø Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 2.Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3.Iværksættelse af ekstern beredskabsplan 4.Alarmering / mødeplan
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver Den samlede uddannelsesplan for Føring ved redningsopgaver
Læs mereCARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN
CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse
Læs mereHåndtering af varsler og alarmer
Instruks nr. 1 Håndtering af varsler og alarmer Opgave: Iværksættelse af informationer til relevante chefer og nøglepersoner hurtigst muligt efter at varslet / alarmen er modtaget. Modtagelsen af et varsel
Læs mereBårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer
Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at
Læs mereSocialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks
Varslingsinstruks Dato: Revideret: Botilbuddet Arendalsvej, Arendalsvej 280, 8600 Silkeborg Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) Der alarmeres automatisk til Beredskabsstationen,
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereDE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK
Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at
Læs mere