Transkript

1

2

3

4

5

6 Kommuneplan Det Grønne Råd

7 Kommuneplan generelt Udgør kommunens overordnede plan for de næste 12 år Koordinere mange politikker og give retning (vision, værdier og fokusområder) Skabe sammenhæng og synergi mellem mange kommunale indsatser Tværgående plan Sikre udviklingen af attraktive bymiljøer og landskaber Fysisk planlægning Bidrage til vækst og Sydfyns udvikling Branding, fokus og vækstdriver På sigt knytte planer og projekter tættere til budgetlægningen

8 Kommuneplan 2009 specielt Integrere tre kommuners fysiske planlægning og politikker Skabe en fælles forståelse af den nye kommunes udviklingsmuligheder Sætte nye mål for udviklingen Nyt bymønster og byvækstfordeling Udvikle nye fysiske rammer og retningslinjer Overtage/afløse planlægningen af det åbne land fra Regionplan 2005 fra Fyns Amt To kulturer Beskyttelse og benyttelse i ét dokument - dobbeltansvar Digital kommuneplan

9 Fra strategi til plan Strategi Svendborg 08 Angiver retningen Temaer Kreativt liv Sundt liv Maritimt liv (Bæredygtighed, Cittaslow, ) Oversættes til plan og retningslinjer

10 Byernes nye roller og udvikling Infrastruktur, veje, jernbane, havne, parkering, flyvepladser Rød hovedstruktur Grå hovedstruktur Landskabernes brug og beskyttelse Øhavets brug og beskyttelse Grøn hovedstruktur Blå hovedstruktur

11

12 Kommuneplan 2009 Det åbne land

13 Planlovens 1 (formål): Stk. 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

14 Emner som kommuneplanen skal omfatte (planloven): 1. Byvækst og sommerhusområder 2. Forskellige byformål 3. Detailhandelstruktur 4. Trafikanlæg (infrastrukturanlæg) 5. Tekniske anlæg (kommunikations-, forsynings- og miljøanlæg, vindmøller mv.) 6. Forurenende virksomheder med særlige beliggenhedskrav 7. Anlæg som kræver VVM-vurdering 8. Støj 9. Fritidsanlæg og kolonihaver 10. Særligt værdifulde landbrugsarealer (herunder fiskerierhvervet) 11. Skovrejsningsområder 12. Lavbundsarealer 13. Særlige naturbeskyttelsesområder 14. Værdifulde kulturmiljøer 15. Værdifulde landskaber 16. Særlige geologiske bevaringsværdier 17. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande 18. Kystnærhedszonen 19. Gennemførelse af landsplandirektiver

15 Statens krav Staten fastlægger fortsat de overordnede rammer for planlægningen. Kommuneplanen skal bl.a.: fastholde en klar grænse mellem by og land sikre at arealforbruget til byformål, tekniske anlæg og infrastruktur begrænses af hensyn til jordbrugserhvervet og bevaringsværdierne (natur, geologi, landskab, kulturhistorie) kortlægge bevaringsværdier i det åbne land og sikre at kvaliteterne ikke tilsidesættes af enkelte og kortsigtede økonomiske interesser

16 Kommuneplanen skal indeholde: Afgrænsning og udpegning af arealer (kort) Retningslinjer for arealanvendelsen Kommuneplanen udgør grundlaget for: kommunens administration af lovgivningen (oplyser om hensyn i afvejningen af en ansøgning - stadig et konkret skøn) kommunens aktiviteter (handleplaner) / prioritering f.eks. i naturforvaltning

17 Den nye kommuneplan Kommuneplanen skal varetager det meste af det, der tidligere blev planlagt for i regionplanen dog ikke for vandkvalitet og naturkvalitet i habitatområder. Disse interesser varetages i Statens kommende vand- og naturplaner. Byrådet har besluttet, at overføre Regionplanens temaer og retningslinier for det åbne land med få justeringer, jf. Strategi Svendborg alligevel mange spørgsmål og streger, som skal afklares.

18 Anvendelse af arealerne Stigende pres på arealerne: Bevaringsværdier, der ikke må påvirkes negativt (f.eks. natur, landskab, geologi, kulturhistorie) Udvikling inden for bolig- og erhvervsbyggeri ønsker om god beliggenhed Større efterspørgsel på landbrugsjord Behov for tekniske forsyningsanlæg Ønsker om fritidsanlæg Nye skove Nye naturarealer og korridorer Arealer til vandmiljø (vådområder)

19 Kommunerne skal spare på land-ressourcen til byvækst. I hvor høj grad skal der bygges tæt/højt og genanvendes overflødige bygninger?

20 Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er særskilt udpeget i et bilag til planloven. I kystnærhedszonen er der særlige krav til planlægning med det formål at sikre kystlandskabet.

21 Kystnærhedszonen National interesse at bevare de åbne kyster samtidig med at der kan ske en hensigtsmæssig udvikling, hvor det er velbegrundet (planlægning, afhængig af kystnær placering) der kan også være plads til beboelse, friluftsliv, turisme, transport, landbrug og andre erhverv i kystzonen.

22 Hvor tæt på? Natur- og landskabskvaliteter er med til at gøre byer attraktive. Landskabet og naturen skal først og fremmest benyttes, og så må beskyttelse komme i anden række? Hvor vigtig er udvikling af natur og Det Sydfynske Øhav i forhold til en aktiv bosætninspolitik? Hvor tæt skal nye byområder placeres ved kysten, natur og landskab?

23 Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Anvendelse af kystvandene, har stor betydning for kyststrækningens rekreative værdier, og kan påvirke områdets landskab og natur. Kystvandene langs Svendborg Kommune skal så vidt muligt forbeholdes rekreative anvendelser, der ikke er til væsentlig ulempe for andre og for naturværdierne i kystområderne. Synspunkter? Fortsat ingen områder til sejlads med vandscootere?

24 Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Badeinteresser: Badevandskontrol på 30 strande én strand med badeforbud, Blå Flag på 5 strande, 6 kommunale badebroer. Målet er badestrande med høj standard, at få ophævet badeforbudet ved Syltemade Å. Sejlads på vandløb, søer og havet: Jf. vandløbsregulativerne - ikke tilladt at sejle på vandløb i Svendborg Kommune (undtaget nederste del af Vejstrup Å og Syltemade Å). Sejlads på søerne er forbeholdt bredejerne. Svendborg Kommune er bredejer ved Ollerup Sø åben for begrænset sejlads efter ansøgning. På havet er sejlads frit, dog begrænsning i vildtreservat i del af Øhavet. Fiskeri: Fiskeretten i vandløb og søer tilfalder ejeren. Svendborg Kommune har frigivet fiskeriet til offentligheden, hvor kommunen har fiskeret. Skal der være fisk i vandløbene? Hvor vigtige er fisk for vandløbenes rekreative/turistmæssige værdi?

25 Tilflyttere vælger natur Hvordan skal vi følge op herpå? Fra Bosætning Sydfyn, 2005

26 Naturen i dag - status Natur 4,3 % af arealet Ca. 2/3 er af høj værdi Arealerne er små og spredte kan ikke opretholde den biologiske mangfoldighed Nødvendigt at: værne om og forbedre de eksisterende naturområder skabe større og nye naturområder og sikre forbindelser

27 Statens krav til natur - skal afgrænse naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresse: -de eksisterende naturarealer ( 3- arealer) -Natura områder -fredede områder

28 Statens krav til natur Regionplan skal udpege potentielle naturområder og spredningskorridorer -skal danne sammenhængende natur (naturnetværk) -skal optage regionplanens udpegninger og udvikle efter samme principper -naturnetværket skal beskyttes

29 Naturbeskyttelse KP2009? Udpegning: KP2009 tager udgangspunkt i Regionplanens udpegning af særlige biologiske interesseområder, der indeholder de mest værdifulde naturområder, mulige naturområder og spredningskorridorer, - og justere ud fra ny viden om bl.a. truede arter. Der tages nye og også mindre arealer med skaber et mere finmasket naturnetværk. Mindre arealer kan tages ud hvor uhensigtsmæssig afgrænsning. Hvor det er muligt kombineres naturhensynet med muligheden for at skabe flere og bedre rekreative områder specielt i nærheden af byerne. Hvilke arter/naturtyper skal vi prioritere? Hvor finmasket? Prioritering af rekreative muligheder og nærhed til byer?

30 Naturkvalitetsplan KP2009? Det er kommunernes ansvar at sikre naturværdierne uden for Habitatområderne (naturplaner kun for Habitatområderne). Staten opfordrer kommunerne til at videreføre amternes arbejde med naturkvalitetsplanlægning. Fyns Amt har målsat de eksisterende naturarealer i 4 kategorier og udpeget særlige indsatsområder for naturforvaltning (konceptomr.) Staten har udviklet en ny målsætningsmetode. Svendborg Kommune viderefører Fyns Amt naturkvalitetsplan. I løbet af de næste år besøger vi naturområderne for at vurdere tilstanden og på sigt komme til at anvende statens nye metode. Konceptområderne overføres ikke (var en regional prioritering) en ny prioritering gennem vand- og naturplaner og nationalparkforundersøgelse?

31 Adgang til naturen Eksisterende stier (Fyns Amts friluftsstrategi, 2003) Øhavsstien

32 Adgang til naturen Binde de eksisterende stier sammen finde de hurtige og billige løsninger flest km for pengene? Skal de bynære hverdags-stier prioriteres højt? Prioritering af stityper: handicap-, gang-, cykel- ridestier? Sløjfer på Øhavsstien - forslag?

33 Adgang til kysten Kommunerne skal ifølge planloven sikre og forbedre offentlighedens adgang til kysten. Naturen i Danmark er generelt robust over for færdsel og ophold, men nogle naturområder er sårbare overfor menneskelig aktivitet. Det drejer sig f.eks. om kystfuglenes ynglelokaliteter. Byrådet vil arbejde for at sikre og udbygge offentlighedens adgang til kysten på et bæredygtigt grundlag i forhold til naturen. Adgangen til kysten tænkes sammen med stinet og opholdsarealer. Synspunkter? Behovet for nye offentlige slæbesteder undersøges. Eventuelt nye slæbesteder placeres ved robuste naturområder. Forslag?

34 Landskab og geologi Regionplan 2005 I Regionplanen er særlige landskabelige og geologiske interesser samlet. Staten har trukket de geologiske interesser ud i særskilt udpegning Større sammenhængende landskaber

35 Landskab KP2009? Udpegning og retningslinier: Revurdering af landskabsplanlægningen efter Miljøministeriets nye landskabskaraktermetode er meget omfattende. Derfor videreføres Regionplanernes udpegning af landskabelige bevaringsinteresser, samt retningslinier i KP mindre justeringer. Ved næste revision gennemgås hele planlægningsgrundlaget efter den nye metode. Nyt: Der medtages retningslinier for placering og udformning af nye store landbrugsbygninger. Hvor skal de nye store landbrugsbygninger ligge/ikke ligge? Hvor kan de nye bygninger flyttes væk fra de eksisterende bygninger? Hvilke hensyn skal varetages?

36 Jordbrug - forudsætninger Jordbruget består af landbrug, skovbrug samt gartneri og frugtavl. Statens mål for jordbruget: at bevare et bæredygtigt jordbrug give investeringssikkerhed og udviklingsmulighed uden det sker på bekostning af natur- og miljøbeskyttelsesinteresser. Kommuneplanen skal: fastlægge retningslinier for varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser og afgrænse særligt værdifulde landbrugsområder.

37 Jordbrug KP 2009? Udpegning/afgrænsning Kommunen har ikke det fornødne grundlag til at foretage en udpegning af særlige værdifulde landbrugsområder - mangler jordbrugsanalyse fra Staten, ingen udpegning i Regionplanen. Retningslinjer Landbrugets interesser vil blive varetaget gennem generelle retningslinier som værner om landbrugsarealer og værdifulde ejendomme i forbindelse med inddragelse af arealer til andre formål.

38 Skovrejsning Regionplan 2005 Kommuneplanen skal indeholde udpegning af: 1. Skovrejsningsområder, hvor skovrejsning er ønsket (forhøjet tilskud, ingen restriktioner for lodsejeren) 2. Områder hvor skovtilplantning er uønsket (skovtilplantning på landbrugsjord ikke tilladt) 3. Øvrige områder = resten (skovrejsning mulig, men mindre tilskud)

39 Skovrejsning KP 2009? Skovrejsningsområder Det statslige mål er en fordobling af skovarealet inden for en trægeneration fra ca. 11 % til % skov i 2090 (14% skov i Svendborg Kommune i dag). Med den nuværende skovrejsningstakt nås målet ikke. Staten opfordrer kommunerne til at udpeger flere skovrejsningsområder % af det ubebyggede areal (i RP er udpeget 6%). Svendborg Kommune udpeger nye arealer som Staten ønsker. Udpegningen prioriteres (flere interesser søges tilgodeset samtidigt): 1. beskyttelse af grundvandet - ca. 80 % 2. fremme de bynære friluftsinteresser min. 60 % (friluftsmæssig fattige byer, nye boligområder, skoler, fritidsanlæg, vej- og stisystemer) 3. fremme den biologiske mangfoldighed min. 10 % Synspunkter? Forslag?

40 Skovrejsning KP 2009? Områder hvor skovtilplantning er uønsket Regionplanens udlagte negativområder fastholdes som udgangspunkt (krav fra staten). Udpegningen revideres hvis baggrunden for udpegningen er ændret f.eks. i forbindelse med ændret planlægning for byvækst, vindmøller eller råstofindvinding mv.

41 Potentielle vådområder og lavbundsarealer Kommuneplanen skal udpege og indeholde retningslinier for potentielle vådområder. er udgangspunkt for VMP III samt Statens kommende vandplaner. Regionplanens udpegning skal fastholdes. Gennemførte projekter tages ud. Staten ønsker en ny udpegning så det samlede areal bibeholdes. Lavbundsarealer med potentiale som naturområde kan udpeges.

42 Potentielle vådområder og lavbundsarealer KP2009? Potentielle vådområder Regionplanens udpegning og retningslinier videreføres. Arealer som er genskabt tages ud. Disse arealer erstattes med et tilsvarende areal nye. Der medtages også mindre arealer. Retningslinje: Der må ikke meddeles tilladelse til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Forslag til arealer? Lavbundsarealer i øvrigt Alle lavbundsarealer inden for naturnetværket udpeges (der er ingen udpegning i Regionplanen). Retningslinje: Lavbundsarealer inden for de særlige biologiske interesseområder bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg (som Regionplanen).

43 Kulturhistorie Kommunerne er forpligtet til at tage vare på kulturarven og beskytte den.

44 Kulturhistorie Regionplanernes kortlægning og udpegning af kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområder for kirkerne skal overføres til kommuneplanen. Regionplanens retningslinier skal fastholdes i kommuneplanerne. Nyt: Skovbygd Stævningsskove Svendborg Museum inddrages for evt. justering Synspunkter?