Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker"

Transkript

1 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker Udarbejdet af Marie Damsbo-Svendsen i samarbejde med Louise Xu Brand, Skoletjenesten, SCIENCE 2013.

2 Indholdsfortegnelse INSTRUKTIONER TIL LÆREREN I LÆSNING AF ARTIKLER... 3 LØSNINGER TIL OPGAVER... 4 Løsninger til Artikel 1: Energi og sukker... 4 Løsninger til Artikel 2: Kulhydratkemi... 5 Løsninger til Artikel 3: Neofobi og kræsenhed... 6 Løsninger til Artikel 4: Glykæmisk index (GI)... 6 ARTIKEL 1: ENERGI OG SUKKER... 7 Opgaver til artikel 1: Energi og sukker... 4 ARTIKEL 2: KULHYDRATKEMI... 6 Opgaver til artikel 2: Kulhydratkemi... 9 ARTIKEL 3: NEOFOBI OG KRÆSENHED Opgaver til artikel 3: Neofobi og kræsenhed ARTIKEL 4: GLYKÆMISK INDEX (GI) Opgaver til artikel 4: Glykæmisk index (GI) ORDLISTE OG NØGLEORD KILDER

3 Instruktioner til læreren i læsning af artikler Afhængig af klassetrin og niveau (se nedenfor) læses artiklerne 1-4, og tilhørende opgaver løses (s. 5-12). Opgavesvar til læreren findes s Læsning af artikler afhængig af klassetrin: Det anbefales at elever i 7. til 10. klasse gennemgår artikel 1-3, mens der med elever i 9. og 10. Klasse ydermere kan gennemgås artikel 4. Det foreslås, at eleverne opdeles i grupper af 3-4, og hver gruppe gennemarbejder én af artiklerne for derefter at fremlægge den for resten af klassen. Sidst i kompendiet (s.13) findes en ordliste med nøgleord, som det anbefales, at dele ud til eleverne sammen med artikler og opgaver. Yderligere undervisningsmateriale For flere informationer om energiindhold i fødevarer i forbindelse med arbejdet med artikel 1: Energi og sukker; se DTU fødevareinstituttets fødevaredatabank: Yderligere materiale til arbejde med artikel 3: Neofobi og kræsenhed; se filmafsnit 1-6 om mission skolemad, sund kost i folkeskolen som en del af projekt OPUS under Københavns universitet. Tilgængelig på internet: 3

4 Løsninger til opgaver Løsninger til Artikel 1: Energi og sukker 1.1 Svar: En dreng eller pige på år skal bruge kj dagligt afhængig af alder, vægt, aktivitetsniveau og muskelmasse. Se skema under opgaverne. 1.2 Svar: Denne energimængde ( kj) svarer til følgende mængde gulerødder (i gram og i antal gulerødder): (8.600 kj/150 kj)*100g = 5.734g eller (5.734g/100g per gulerod=) 57 gulerødder (9.600 kj/150 kj)*100g = 6.400g eller (6.400g/100g per gulerod=) 64 gulerødder (9.800 kj/150 kj)*100g = 6.533g eller (6.533g/100g per gulerod=) 65 gulerødder ( kj/150 kj)*100g = 8.200g eller (8.200g/100g per gulerod=) 82 gulerødder 1.3 Svar: Ovenstående energimængde ( kj) svarer til følgende mængde is (i gram og i kg): (8.600 kj/870 kj)*100g = 989g eller (989g/1000g/kg)= 0,989 kg is (9.600 kj/870 kj)*100g = 1.103g eller (1.103g/1000g/kg)= 1,1 kg is (9.800 kj/870 kj)*100g = 1.126g eller (1.126g/1000g/kg)= 1,13 kg is ( kj/870 kj)*100g = 1414g eller (1414g/1000g/kg)= 1,4 kg is 1.4 Svar: Flødeis indeholder mere energi end gulerødder dels pga. højere indhold af fedt, som indeholder mere energi end kulhydrat og protein (omkring 11g fedt/100g is mod 0,4g fedt/100g gulerødder) og dels pga. indholdet af kulhydrat, som primært udgøres af sukker/simple kulhydrater i is, men som også udgøres af fibre i gulerødder (23,6g kulhydrat/100g is mod 8,8g kuhydrat/100g gulerødder). Vandindholdet i fødevaren har desuden betydning for energitætheden. I is er der omkring 61g vand/100g is, og i gulerødder er der omkring 90g vand/100g gulerødder. 1.5 Svar: Fødevarer i rækkefølge efter hvilken, der indeholder mest energi: Tomat 107 kj, grønne bønner 110 kj, gulerødder 150 kj, æbler 192 kj, yoghurt 262 kj, æg 603 kj, fuldkornsrugbrød 855 kj, flødeis 868 kj, leverpostej 989 kj, franskbrød 1131 kj, syltetøj 1135 kj, ost (45+) 1392 kj, cornflakes 1559 kj, chokolade 2242 kj. 1.6 Svar: Det er sundere at spise fuldkornsrugbrød end flødeis, da sammensætningen af næringsstoffer er langt bedre i rugbrød, som indeholder flere komplekse kulhydrater, flere fibre, mindre fedt, mindre sukker samt flere vitaminer og mineraler. Man er desuden mæt i længere tid, når man spiser rugbrød frem for is. 4

5 Løsninger til Artikel 2: Kulhydratkemi 2.1a Svar: Begyndende med figuren øverst, er kulhydraterne glukose, cellulose, fruktose, saccharose. 2.1b Svar: Begyndende med figuren øverst, er kulhydraterne af typen monosaccharid, polysaccharid, monosaccharid og disaccharid. 2.2 Svar: Hvilke sukkerarter tror du er sødest? Skriv nummer fra 1-6 ved følgende sukkerarter i rækkefølge efter hvilken der er sødest, så den sødeste får nummer 1: Sukkerart Relativ sødeevne Aspartam 200 (sødemiddel) Sukker/sukrose 1,0 Fruktose 1,0-1,3 Glukose 0,6-0,7 Maltose 0,5 Laktose 0,4 Se sødeevnen for flere sukkerarter på: 2.3 Svar: Laktoseintolerante personer mangler enzymet laktase (kemisk saks), som spalter laktose til glukose og galaktose. Laktosefri mælk er tilsat enzymet (den kemisk saks) laktase, hvilket gør at personer med intolerans overfor laktose kan drikke denne type mælk. Mælk er ikke særlig sødt, når det indeholder laktose. Nedbrydningsprodukterne glukose og galaktase er langt sødere. Prøv at købe en almindelig og en laktosefri mælk i supermarkedet og lav en smagstest af hvilken mælk, I mener er sødest. 2.4 Svar: Sukker konserverer ved at fortrænge væske/sænke vandaktiviteten i fødevarer. Mikroorganismer såsom bakterier og skimmelsvamp lever bedre i fødevarer, når de har et relativt højt væskeindhold. Eksempler: Syltetøj, saft m.fl. Sukker anvendes i bagværk til brunfarvning, som forekommer idet sukkeret karamelliserer. Sukker giver desuden sprødhed og kan anvendes til produktion af alkohol (Fødevarestyrelsen 2010c). 5

6 Løsninger til Artikel 3: Neofobi og kræsenhed 3.1 Svar: Mulige svar eller diskussionsemner kan være biller, larver, tang m.fl. Desuden kan kød og andre fødevarer være årsag til skepsis pga. religiøs overbevisning eller sundhedsmæssige betænkeligheder Eleverne kan svare individuelt eller i grupper og svarene kan derefter diskuteres i klassen. Løsninger til Artikel 4: Glykæmisk index (GI) 4.1 Svar: Det anbefales at indtage flest fødevarer med et lavt GI. 4.2 Svar: At en fødevare har et højt GI betyder, at fødevaren får blodsukkeret til at stige meget. 4.3 Svar: Fødevarer med et højt GI (GI over 70): Bl.a. Franskbrød, kartoffelmos, vandmelon, gulerødder, honning. Fødevarer med et lavt GI (GI under 55): Bl.a. Byg, havregrød, hvedekerner, mælk, bønner, linser, ærter. 4.4 Svar: Man bliver hurtigt sulten igen efter at have indtaget fødevarer med et højt GI, da blodsukkeret falder hurtigt igen. Det er dermed kroppens reaktion på, at blodsukkerniveauet er lavt. 6

7 Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet. En undersøgelse fra Fødevarestyrelsen (2010) viser, at selvom der er sket forbedringer i danskernes madvaner, spises og drikkes der stadig for meget slik og sodavand. Det betyder at danskerne får for meget energi fra sukker. Næringsstoffer Kroppen tilføres energi ved hjælp af nogle bestemte næringsstoffer; kulhydrater, protein og fedt. Der findes dog også en anden slags næringsstoffer, som kroppen har behov for nemlig vitaminer og mineraler. De er vigtige for funktionen af forskellige enzymer og hormoner i kroppen. Grundlæggende skal kroppen bruge kulhydrater, protein og fedt for at tilføre energi til forskellige processer i kroppen, mens vitaminer og mineraler er byggesten eller puslespils-brikker, der får processerne til at forløbe og fungere rigtigt (Piekut et al. 2010). Energi Energi er, ifølge ordbogen Den store danske (2009), det at være i stand til at udføre et stykke arbejde. Det arbejde kunne for eksempel være at læse en bog eller løbe sig en tur. Denne betegnelse er ikke helt dækkende, men giver et billede af, hvorfor kroppen har brug for energi i form af mad, ligesom en bil har brug for energi i form af benzin Nyttige fakta Energi: Måles i kilojoule forkortet kj. Førhen målte man energi i kalorier forkortet kcal. 1 kcal svarer til 4,2 kj. Kulhydrat og protein: Indeholder 17 kj/g. Fedt: Indeholder ca. 37 kj/g. Fedt indeholder altså betydeligt mere energi per gram end kulhydrat og protein. 7

8 Anbefalinger fra Fødevarestyrelsen Det anbefales ifølge Fødevarestyrelsen (2010b) at: - Højst 30 % af energien i den mad man spiser stammer fra fedt % af energien stammer fra protein % stammer fra kulhydrat. - Højst 10 % stammer fra sukker. Dette svarer for unge til højst gram sukker om dagen. BMI BMI udregnes ved formlen; vægt i kg/(højde i m)2. Man er normalvægtig, hvis ens BMI er omkring Energibalance For at opretholde energibalancen i kroppen er det vigtigt, at den energi man spiser, er den samme som den energi man forbruger. Man forbruger f.eks. energi til at danne varme i kroppen, til at få hjertet til at slå og til at bevæge musklerne. Spiser man for meget mad, så man får for meget energi ind i kroppen i forhold til, hvor meget man bruger, bliver man overvægtig på lang sigt. Får man for lidt energi ind i kroppen i lang tid kan man blive undervægtig. For at få en idé om, om man er over- eller undervægtig, bruger man et mål kaldet BMI, som står for Body Mass Index. BMI giver et mål for forholdet mellem et menneskes højde og vægt, men uden at tage hensyn til knoglemasse og muskelsammensætning. Man kan derfor godt have et højt BMI og samtidig være sund. Hvis man eksempelvis har store muskler og er lav, har man et højt BMI. Dette indikerer, at man er overvægtig, men sådan er det jo faktisk ikke, hvis man er meget muskuløs. Det kan formlen dog ikke tage højde for. 2

9 Hvorfor al den snak om sundhed og mad? Grunden til at det er vigtigt at være normalvægtig og bevare energibalancen er, at det har stor betydning for, at man forbliver rask igennem livet. Hvis man lever på en usund måde, stiger risikoen for såkaldte livsstilssygdomme, det vil sige sygdomme, såsom kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. Men risikoen for at blive ramt af en af disse sygdomme falder, hvis man så vidt muligt følger de kostråd, Fødevarestyrelsen (2010c) har lavet. Det betyder altså, at hvis man blandt andet spiser mindre sukker (slik, sodavand, kager m.m.), falder risikoen for, at man med årene bliver ramt af livsstilssygdomme. Vidste du at Sukker udover at smage godt i forskellige madvarer kan benyttes som et tilsætningsstof. Ved at tilsætte sukker i en lækker is, kan man sænke frysepunktet for isen. Det betyder at sandsynligheden for at danne store iskrystaller i isen bliver formindsket. Små iskrystaller er bedre end store, de giver en bedre fornemmelse i munden, når man spiser isen 3

10 Opgaver til artikel 1: Energi og sukker Hvor mange kilojoule (kj) har henholdsvis en gennemsnitlig dreng og pige på jeres alder behov for dagligt? (Anvend skemaet herunder). Energibehov for børn og unge ifølge fødevarestyrelsens anbefalinger (Fødevarestyrelsen 2004): Hvor mange gram gulerødder svarer den udregnede energi mængde til om dagen, når gulerødder indeholder omkring 150 kj per 100 gram? Og hvor mange gulerødder er dette, hvis 1 gulerod vejer 100 gram? Hvor mange gram flødeis svarer det daglige energibehov til, når 100 gram flødeis indeholder omkring 870 kj per 100 gram? Hvor mange kg is svarer dette til? Hvorfor tror du, at flødeis indeholder meget mere energi end gulerødder? Nederst på opgavearket er et skema med navnet på forskellige madvarer. Klip madvarerne ud, og sæt dem i rækkefølge efter hvilken der indeholder mest energi Er det sundere at spise fuldkornsrugbrød end flødeis, når de indeholder næsten samme mængde energi per 100 gram? Hvorfor? 4

11 Klip ud til opgave 1.5 Chokolade Flødeis Yoghurt Syltetøj Franskbrød Tomat Æg Æble Gulerødder Grønne bønner Cornflakes Fuldkornsru gbrød Leverpostej Ost45+ (dvs. 45% fedt eller derover) 5

12 Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles efter deres indhold af grundstofferne carbon (C), hydrogen (H) og oxygen (O). Et molekyle er en sammensætning af forskellige grundstoffer. Kulhydrat er sammensat af carbon (C) og vand (H 2 O). Det simpleste/mindste kulhydrat kaldes et monosaccharid og har formlen C 6 (H 2 O) 6, hvor tallet 6 indikerer at der er 6 C- og 6 H 2 O-molekyler i kulhydrat-molekylet. Man kan også vise dette vha. en strukturtegning, som vist nedenfor. Et disaccharid består af 2 monosaccharider og svarer altså til 2 ringstrukturer Forskellige typer kulhydrater Det, der blandt andet bestemmer hvilken type kulhydrat man har at gøre med, er bindingerne imellem monosacchariderne og hvor mange der er af dem. Specielt bindingerne har også betydning for, hvordan kulhydrater optages i kroppen. Mono- og disaccharider kaldes simple kulhydrater, hvilket betyder, at de er sammensat af 1 (mono-) eller 2 (di-) saccharidenheder (sukkerarter den ringformede strukturtegning). Ydermere findes der oligoog polysaccharider, som er sukkerarter med henholdsvis op til 10 og mere end 10 saccharidenheder i molekylet (Astrup et al. 2008). Kulhydrater, som er monosaccharider udgøres blandt andet af glukose, fruktose og galaktose. Et Monosaccharid (Glukose) til venstre og et disaccharid (Saccharose) til højre. 6

13 Kulhydrater, som består af 2 monosaccharider kaldes disaccharider og er sukrose, laktose, og maltose. på kilder til disse er rugbrød, havregryn og fuldkornspasta. Polysaccharidet stivelse (Molekylet fortsætter i enderne til en lang kæde med alfa-bindinger imellem monosacchariderne) Nogle er simple, andre komplekse Mono- og disaccharider kaldes samlet for simple kulhydrater. Eksempler på kilder til disse er hvidt bordsukker, hvidt brød, frugt og mælk. Det der er fælles for dem, og årsagen til at de er simple, er at de indeholder få monosaccharider. Oligo- og polysaccharider kaldes også for komplekse kulhydrater, fordi det tager længere tid for kroppen at nedbryde bindingerne imellem monosacchariderne. Nedbrydningen sker ved at enzymer, som fungerer som en slags kemiske sakse i kroppen, klipper bindingen mellem to monosaccharider over én binding ad gangen. Det tager derfor længere tid at nedbryde en lang kæde sammenbundne monosaccharider (komplekse kulhydrater) end mange små kæder (simple kulhydrater). Jo flere kemiske sakse (enzymer) der er til stede, des hurtigere går nedbrydningen af kulhydraterne dog. Det svarer til at have en lang snor, som skal klippes i små stykker. Jo flere sakse der klipper i snoren på samme tid (svarende til mange enzymer), des hurtigere får man klippet snoren i små stykker. Jo kortere snoren er (svarende til simple kulhydrater), des hurtigere går det også. Oligo- og polysaccharider indeholder mange sammenkædede monosaccharider. Eksempler 7

14 Og hvordan er det lige med fibre? Bindingerne imellem monosacchariderne kaldes αlfa-bindinger, og de kemiske sakse (enzymerne) der kan klippe dem over kaldes derfor αlfa-amylase (Astrup et al. 2008). En anden type af kulhydrat er fibre eller cellulose. Til forskel fra de øvrige kulhydrater, kan fibre ikke - eller kun delvist - nedbrydes i tarmen, da de indeholder en anden type binding end de andre kulhydrater. Disse bindinger kaldes βeta-bindinger. Enzymet αlfa-amylase, som findes i vores krop, kan nedbryde αlfa-bindinger, men ikke βeta-bindinger. Det skyldes, at enzymer er meget specifikke og kun kan klippe en slags binding over. Det svarer til at have en stofsaks, som specifikt kan klippe i stof, og en fiske-saks, som kun kan bruges til at klippe i fisk med. Årsagen til at mennesket kan nedbryde og udnytte energien fra simple og komplekse kulhydrater, men ikke fra fibre, er altså at vi har de sakse der skal bruges til at klippe visse kulhydraters bindinger i stykker med, men vi mangler de sakse der klipper fibre i stykker. βeta-bindinger ses herover i bindingen ved O mellem monosacchariderne. Vidste du at Hjernen bruger kulhydrat frem for fedt og protein for at fungere? Kulhydrater er desuden musklernes foretrukne energikilde, hvilket er grunden til at det specielt under fysisk arbejde er vigtigt at indtage kulhydrater. 8

15 Opgaver til artikel 2: Kulhydratkemi - 2.1a Skriv navnet på følgende kulhydrater ud for figuren (hjælp: Fruktose, saccharose, cellulose/fiber, glukose) - 2.1b Angiv ud for kulhydraterne om de er mono-, di- eller polysaccharider Hvilke sukkerarter tror du er sødest? Skriv nummer fra 1-6 ved følgende sukkerarter i rækkefølge efter hvilken der er sødest, så den sødeste får nummer 1: Fruktose Maltose Sukker/sucrose Laktose Aspartam Glukose Laktoseintolerante personer mangler enzymet laktase (kemisk saks), som spalter laktose til glukose og galaktose. Laktosefri mælk er tilsat enzymet (den kemisk saks) laktase, hvilket gør at personer med intolerans overfor laktose kan drikke denne type mælk. 9

16 - Mælk er ikke særlig sødt, når det indeholder laktose. Nedbrydningsprodukterne glukose og galaktase er langt sødere. Prøv at købe en almindelig og en laktosefri mælk i supermarkedet og lav en smagstest af hvilken mælk, I mener er sødest Hvilke funktioner kan sukker have foruden at søde? 10

17 Artikel 3: Neofobi og kræsenhed Neofobi betyder frygten for det nye og er i forhold til mad det at være bange eller skeptisk overfor ny mad, som man ikke kender. Kræsenhed er til forskel fra neofobi en skepsis overfor mad, som man kender. Hvorfor være bange for mad? Neofobi, altså det at være modvillig overfor ny mad, kan være gavnlig i forbindelse med at forhindre børn i at spise mad som kan være giftig eller farlig. Når man genkender en smag, er det ikke nødvendigt at være bange eller skeptisk. Dette skyldes, at genkendelsen betyder, at man tidligere har erfaret, at den mad man spiser har givet energi uden at være farlig. Forskere mener derfor at børn, når de mener, at de genkender mad, forventer at kunne lide maden bedre, end når de mener, at de ikke genkender maden (Food og Life 2013a & Rasmussen et al. 2012). neofobi er det derfor vigtigt, at børn oplever mange smagsoplevelser inden de når toårsalderen. Sker dette ikke, og et barn bliver meget neofobisk, kan neofobien dog overkommes ved at smage nye og ukendt mad gentagne gange (Rasmussen et al. 2012). Masseeksperimentet: Børn og smag I 2012 gennemførte man i forhold til neofobi et masseeksperiment med deltagende skoleelever. Man undersøgte børns forventning til, hvor godt de kunne lide en række ingredienser enkeltvis, og når ingredienserne var blandet sammen. Forsøget viste, at der var forskel på, hvor godt børnene forventede at kunne lide de forskellige ingredienser, og hvor godt de rent faktisk kunne lide dem. Dette viser, at genkendelse og forventning havde betydning for børnenes oplevelse af maden. Børnene brød sig desuden mindre om ingredienser de faktisk godt kunne lide, når disse blev blandet sammen med andre ingredienser, som de ikke brød sig om (Rasmussen et al. 2012). Forskel på drenge og piger Neofobi kan overkommes Børn er som udgangspunkt åbne overfor nye smage og tager ved lære af morens madvaner indtil de når 1½-2 årsalderen. Derefter begynder de selv at kunne finde mad og neofobi opstår samtidig. For at reducere Drengene viste sig i eksperimentet at være mindre neofobiske end pigerne. Elever fra udskolingen var desuden mest skeptiske overfor ukendt mad både med hensyn til deres forventning til, hvor godt de kunne lide maden, og hvor godt de rent faktisk kunne lide den. Dette er faktisk stik imod en gængs teori om, at man bliver mindre neofobisk overfor ny mad med alderen (Rasmussen et al. 2012). 11

18 Vidste du at På en af verdens bedste restauranter, Noma, provokerer man tendensen til skepsis overfor ny mad ved at præsentere maden, så den ser uspiselig eller ukendt ud, men trods alt er spiselig og måske velkendt. Et eksempel herpå er en ret bestående af radiser i jord, hvor jorden faktisk er spiselig og lavet af velkendte ingredienser som mel, nødder, smør og salt, men også en - måske - ukendt ingrediens; malt. Det er altså i nogle tilfælde ikke muligt at afgøre, om mad er velkendt eller ej, før vi smager på den. Er man meget neofobisk og undlader at smage på ny og ukendt mad, opdager man måske ikke, at man faktisk godt kan lide og måske endda nyder maden. Opgaver til artikel 3: Neofobi og kræsenhed Lav en liste over hvilken slags mad der kan give anledning til skepsis Tal to og to om, hvorvidt I selv har oplevet at være skeptiske overfor mad og derefter har lært at kunne lide den Hvad kunne afholde dig/jer fra at spise en bestemt madvare (eventuelt på grund af konsistens, farve, lugt, smag eller lign.)? Kan det være oplagt at smage på og lære at kunne lide ukendt mad? Hvorfor? Hvornår har du sidst smagt på mad du ikke kendte i forvejen? 12

19 Artikel 4: Glykæmisk index (GI) Madens funktion i kroppen Mad fungerer som kroppens brændstof, fordi den indeholder energi. For at kunne udnytte energien fra mad, nedbrydes maden til mindre dele i mund, mavesæk og tarm for derefter at blive optaget i blodårerne. Man siger, at blodsukkeret stiger, når maden optages i blodårerne. Fra blodårerne transporteres den nedbrudte mad til muskler og væv, hvor energien skal bruges. Insulin sørger for transporten af kulhydrater fra blodårerne ind i vævet og musklerne, men mangler man insulin kan energien fra mad ikke transporteres ind i vævet. Denne tilstand kaldes diabetes og kan medføre, at man får meget lavt eller højt blodsukker. Maden indtages Maden nedbrydes til mindre dele i mave og tarm og optages i blodbanen Glykæmisk indeks er ifølge Food of Life (2013b) et mål for, hvor meget kulhydrater påvirker blodsukkeret, det vil sige hvor meget mad indeholdende kulhydrat får blodsukkeret til at stige. Nedbrudt kulhydrat transporteres via blodet rundt i kroppen. Insulin transporterer glucose ind i væv og muskler, hvor energien bruges eller oplagres. 13

20 Madkemi Kulhydrater findes i mad primært i form af disaccharider (2 sammenbundne monosaccharider) og polysaccharider (mange sammenbundne monosaccharider), men skal nedbrydes til monosaccharider (1 saccharidenhed) for at kunne optages i kroppen. Dette sker ved hjælp af såkaldte enzymer, som fungerer som en slags sakse, der specifikt kan klippe en bestemt form for binding. Disse enzymer kaldes amylase (Gropper et al. 2009). Efter nedbrydning af di- og polysaccharider til monosaccharider optages disse fra mund, mavesæk og tarm til blodbanen, som tidligere beskrevet. Dette fører til en forhøjelse af blodsukkeret, som altså er et mål for hvor meget sukker der er i blodet (Gropper et al. 2009). Mad og glykæmisk indeks Blodsukkeret stiger i forskellig grad afhængig af, hvilken type kulhydrat der er i en madvare. Mad har et højt glykæmisk indeks, hvis kulhydraterne i maden hurtigt nedbrydes til monosaccharider og optages i blodbanen. Hvis kulhydraterne i mad nedbrydes og optages langsomt i blodbanen har maden et lavt glykæmisk index. Andre næringsstoffer, som ikke er kulhydrat, kan dog også have indflydelse på, om mad har et højt eller lavt GI. Eksempelvis sænker fedt i mad GI (Food of Life 2013b). Hvidt brød fører til stor stigning i blodsukkeret, da det hurtigt nedbrydes til sukker og dermed hurtigt optages i blodbanen. Hvidt brød har derfor et GI på 100, hvilket er højt (Astrup et al & Food of Life 2013b). Andre eksempler på madvares GI kan ses i tabellen på næste side. GI udregnes fra, hvor meget blodsukkeret stiger når man spiser 50g af en madvare, og det anbefales generelt at spise mere mad med lavt GI frem for mad med højt GI. GI kan give et billede af, hvor meget en madvare påvirker blodsukkeret afhængig af madens indhold af kulhydrat. Det er dog ikke et mål for, om maden er sund. En madvare kan eksempelvis indeholde meget fedt og dermed have et lavt GI. Chokolade har således et GI på 49, mens gulerødder har et GI på 72, men gulerødder er sundere end chokolade grundet deres store indhold af vitaminer, mineraler og fibre (Food of Life 2013b). Ved beregningen af GI tages heller ikke hensyn til, hvor stor en andel kulhydrat en madvare indeholder per 100g i forhold til fedt og protein, eller hvor stor en portion af maden der spises. GI giver derfor et indtryk af, hvor meget en madvare påvirker blodsukkeret med det forbehold, at det afhænger af, hvor meget af maden der spises, og hvor meget kulhydrat der er i madvaren. (Astrup et al. 2013). 14

21 Tabel 4.1: Oversigt over glykæmisk index for forskellige fødevarer Glykæmisk index (GI) Blodsukkerstigning Eksempler på madvarer Over 70 Høj Franskbrød, cornflakes, vandmelon, honning Middel Sukker, ananas, kartofler Under 55 Lav Fuldkornspasta, bønner, korn, peanuts, mælk Vidste du at Når madvarer tilsættes sødemidler i stedet for sukker, påvirker madvaren ikke blodsukkeret nær så meget, som hvis der var sukker i. Det skyldes, at sukker indeholder meget energi i form af dissacharider, som kan nedbrydes hurtigt til monosaccharider. Sødestoffer har en anden kemisk struktur, som gør at de ikke indeholder nær så meget energi.

22 Opgaver til artikel 4: Glykæmisk index (GI) Hvad betyder det, at en mad har et højt GI? Anbefales det at indtage mest mad med et højt eller lavt GI? Hvilke madvarer, som du selv spiser, har et højt GI giv 3 eksempler? Hvilke madvarer har et lavt GI? (Brug nedenstående tabel) Mad med et højt GI medfører, at man får hurtig energi, men at denne forsvinder hurtigt igen. Hvad kan konsekvensen af dette være med hensyn til sult? Madvare GI Madvare GI Brød Kirsebær 22 Franskbrød, lyst 70 Kiwi 53 Rugbrød 64 Mango 56 Morgenmad Pære 37 Cornflakes 84 Rosiner 64 Havregrød 49 Æble 38 Korn, kerner, ris Vandmelon 72 Boghvede 54 Grøntsager og bælgfrugter Byg 25 Gulerødder 72 Bulgur 48 Kartofler, kogte 56 Couscous 65 Kartofler, nye 57 Hvedekerner 41 Kartoffelmos 70 Ris, hvide 58 Bønner, kidney 27 Ris, brune 55 Linser 29 Ris, parboiled 48 Ærter 33 Rugkerner 34 Pasta Mælkeprodukter Spaghetti, hvid 41 Sødmælk 27 Spaghetti, durum 55 Skummetmælk 32 Spaghetti, fuldkorn 37 Frugt Snacks og søde sager Ananas 66 Chokolade 49 Appelsin 44 Honning 73 Banan, moden 54 Kartoffelchips 54 Banan, umoden 30 Sukker 65 Blommer 39 Peanuts 14 16

23 Ordliste og Nøgleord BMI: Cellulose: Di: Disaccharid: GI: Kræsenhed: Makronæringsstoffer: Mikronæringsstoffer: Mono: Monosaccharid: Neofobi: Poly: Saccharid: Sensorik: Body Mass Index (vægt i kg/(højde i m)2); et mål der giver indtryk af om man er under-, normal- eller overvægtig Fiber med β-binding imellem saccharidenhederne Synonym for to Kulhydrat bestående af 2 sammenkædede saccharidenheder. Eksempler herpå er sukrose, laktose, og maltose Glykæmisk index; et mål for hvor meget en madvare, der indeholder kulhydrat, påvirker blodsukkeret. Et højt glykæmisk indeks indikerer, at kulhydraterne i en madvare omdannes hurtigt til sukker og optages i blodet = stor stigning i blodsukkeret. Et lavt glykæmisk indeks indikerer, at kulhydraterne i maden omdannes langsomt til sukker og optages langsomt i blodet = lille stigning i blodsukkeret. Skepsis overfor velkendt mad Grupper af næringsstoffer vi skal have i større mængder: Kulhydrater, proteiner og fedt Grupper af næringsstoffer vi skal have i mindre mængder: Vitaminer og mineraler Synonym for en Kulhydrat bestående af 1 saccharidenhed. Omfatter glukose, fruktose og galaktose Skepsis eller frygt overfor ukendt mad Synonym for flere/mange Betyder sukker og er et kulhydrat, som består af carbon, hydrogen og oxygen. Et monosaccharid er en enkelt ringbundet saccharidenhed. Polysaccharider består af mange sammenkædede ringbundne saccharidenheder En videnskab, hvor mennesket bruges som måleredskab til karakterisering af produkter ved hjælp af sanserne 17

24 Kilder - Astrup, A., J. Dyerberg & S. Stender (2008): Menneskets ernæring. 2. Udgave, 3.Oplag. Munksgaard, København. - Den store danske (2009): Energi, [online]. Den store danske encyklopædi, Gyldendal, København. [Citeret 13. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Food of Life (2013a): Fødevare-neofobi Hvad er det?, [online]. Københavns Universitet, København. [citeret 19. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Food of Life (2013b): Glykæmisk indeks, [online]. Københavns Universitet, København. [citeret 19. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Fødevarestyrelsen (2004): De nordiske næringsstof anbefalinger, [online]. [citeret 19. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Fødevarestyrelsen (2010a): De 8 kostråd, [online]. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, alt om kost. [citeret 19. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Fødevarestyrelsen (2010b): Energi, [online]. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, alt om kost. [citeret 13. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Fødevarestyrelsen (2010c): Sukker, [online]. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, alt om kost. [citeret 19. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Gropper, S.S., J.L. Smith & J.L. Groff (2009): Advance Nutrition and Human Metabolism. 5. Udgave. Wadsworth, USA. - Piekut, T.B., R. Risom, L. Schack-Nielsen & A.V. Thomsen (2010): Biologisystemet BIOS. 1. Udgave, 6.oplag. Gyldendal, Slovenia. - Rasmussen, S.R., T.I. Roug, K.L. Madsen & M. Himmelstrup (2012): Masseeksperimentet, koncentration og smag, [online]. Dansk naturvidenskabsformidling. [citeret 17. August 2013]. Tilgængelig på internet: - Wikimedia Commons (2013): [online]. Wikimedia Foundation [anvendt 24. November 2013]. Tilgængelig på internet: 18

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Nå dine mål med det glykæmiske indeks

Nå dine mål med det glykæmiske indeks Nå dine mål med det glykæmiske indeks Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/na-dine-mal-med-det-glykaemiske-indeks/ Det glykæmiske indeks omtales tit i forbindelse med træning,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Fakta om. Sukker & sundhed

Fakta om. Sukker & sundhed Fakta om Sukker & sundhed Fakta om sukker & sundhed Interessen for sundhed, mad og ernæring er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne: Der refereres til nye undersøgelser,

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Danskerne er vilde med fuldkorn

Danskerne er vilde med fuldkorn Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter

Læs mere

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere