Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports consulaires.) - 2. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'état.) - 3. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) - 4. Norges Handel (Tableaux du commerce.) - 5. Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) - 6. Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) 7. Norges Postvæsen (Statistique postale.) - 8. Strafarbeidsanstalter 1883/84. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 9. Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) 10. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Norges Skibsfart (Tableaux de la navigation.) 14. De offentlige Jernbaner 1884/85. (Rapport sur les chemins de fer publics.) Rekruteringsstatistik 1884, (Statistique du recrutement.) 16. Fattigstatistik 1882 og (Statistique de l'asistance publique.) Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports consulaires.) 18. Norges Handel (Tableaux du commerce.) Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'etat.) Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) 21. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 22. Skiftevæsenet ( Tableaux des successions et faillites.) Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger ( Sta- - tistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.) 24. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Strafarbeidsanstalter 1884/85. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) 28. Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Fortsættelse: se Omslagets 3die Side.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 49. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES FISKERIER I aty t I A ARET 1886 SAMT BERETNINGER ANGAAENDE DERES DRIFT M. V. (Grandes pêches maritimes pendant ram/we 1886.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 IN DHOLD. Side. Indledning (med Anhang) 1 XIV Tabelværk Beretninger om Fiskerierne i TABELWERK. Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene betalte Priser. 2 Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne. 26 Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og TTdbyttet af Makrelfiskerierne. 29 Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af : 1. Brisling- og andet Smaasildtiske, 2. Vaarsildfiske, 3. Laks- og Soorretfiske. 4. Hummerfangst og 5. østersfangst 30 BERETNINGER OM FISKERIERNE I Beretninger OM Fiskerierne i Smaalenenes Amt Beretning om Makrelfisket ved Meliolmerne i "jomo i Tarlsberg.og Laurviks Amt Beretning om Fiskerierne i Bratsbergs Amt Beretninger om Fiskerierne i Lister og Mandais Amt Beretning om Vaarsildfisket (fornemmelig i Stavanger Amt) Beretning om Fiskerierne i Sondre Bergenhus Amt Beretning om Fiskerierne i Nordre Bergenbus Amt 52

6 Side. 8. Beretninger om Skreitiskerierne i Romsdals Amt samt om Bankfisket ved Storeggen og de indenfor samme og omkring. Stordybet liggende Banker. 56 A. Skreifiskerierne : 1. Skreifisket ved Søndmøres Kyster Side Skreifisket ved Nordmores Kyster. B. Bankfisket ved Storeggen og oinkringl igge n de Ban ker Beretninger om Fiskerierne i Sondre Trondhjems Amt Beretning om Skreifisket i Namdals Fogderi Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt 66 1 Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt Side Skreifisket i Væro Herred Skreifisket i Grimso Herred Skreifisket i Oksmes Herred Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse i Fangst Fiske i Ishavet samt mil Udbyttet deraf Beretninger orn Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet saint om Udbyttet deraf Vinter- og V aartorskfisket: Side De øvrige Fiskerier Beretning om Fiskefredningen i Kristianiafjorden indenfor Drøbak i 1885 og Meddelelser om Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i

7 Table des matières. Pages. Introduction avec appendice) 1--X IV Tableaux. statistiques 1-32 Rapports sur les pèches en Tableaux statistiques. Tableau No 1. Tableau No 2. Tableau No 3. Tableau No 4. Tableau No 5. Renseignements généraux sur le nombre des pêcheurs employés aux pêches de la morue, du hareng d'été et du maquereau, et sur les valeurs de toutes les pêches 2 Détails sur les pêches de la morue 18 Détails sur les pêches du hareng d'été 26 Détails sur les pêches du maquereau 29 Détails sur les pêches de 1. esprot. du hareng d'hiver, du saumon ou de la truite saumonnée, du homard et des huîtres 30 Rapports sur les pêches. 1. _Rapports sur les pêches de la préfecture de Smaalenene Rapport sur la pêche du maquereau aux Uleholmerne, Tjedmo, dans la préfecture de Jarlsberg et Laurvik Rapport sur les pêches de la préfecture de Bratsberg Rapports sur les pêches de la préfecture de Lister et Mandal Rapport sur la pêche du hareng d'hiver (spécialement dans la préfecture de Stavanger) Rapport sur les pêches de la préfecture de Sondre Bergenhus Rapport sur les pêches de la préfecture de Nordre Bergenhus 52

8 Pages., 8. Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Romsdal et sur la pêche aux bancs de Storeggen et sur les bancs situés en deo de Storeggen autour du Stordybet../. 56 A. Pêches de la morue : I. Pêche de la morue sur les c6tes de Sondmore p a g, e Pêche de la morue sur les c6tes de Nordmøre Pêche aux bancs de Storeggen etc Rapports sur les pêches de la préfècture de Sondre Trondhjem Rapport sur la pêche de la morue dans le district de Namdal Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Ṉordland Pêche de la morue dans le district d'inspection de Lofoten page Pêche de la morue dans la commune de Være Pêche de la morue dans la commune de Gimse Peche de la morue dans la commune d'øksnæs Rapport pour la préfecture de Tromsø sur les armements de cette préfecture pour pêcher dans la mer arctique Rapports sur les pêches de la préfecture de,finmarken et sur les armements de cette préfecture pour pêcher dans la mer arctique Pêche de la morue d'hiver et de printemps page Autres pêches Rapport sur les résultats des mesures prises pour 1. amélioration des pêches au Christianiatjord en 1885 et Rapports sur les armements de la Norvége pour pêcher sur les côtes de l'islande en

9 Indledning. Idet man herved fremlægger Tabelveerket over Norges. Fiskerier i 1886 tilligemed Uddrag af de Beretninger. som Opsynscheferne ved Lofot- og Vaarsildfiskerierne samt Rigets Amtmænd og dem underordnede Autoriteter have afgivet, skal man indledningsvis meddele ell kort Oversigt over de forskjellige Fiskeriers Udbytte i nævnte Aar, specielt i Sammenligning med de nærmest foregaaende. Skreijiskerierne (Vinter- og Vaartorsktiskerierne) gav i 1886 ifølge Tabel 2 et Udbytte af Stk. Skrei, hl. Lever og hl. Rogn, hvilket tilsammen deri tillige iberegnet Værdien af de solgte Fiskehoveder ei anslaaet til en Værdi af Kr. Gjennemsnitlig giver dette en Pris af Kr pr. 100 Stk. Skrei i rund Tilstand 0: inklusive Lever og Rogn. Til Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal for hvert af de nærmest foregaaende few Aar: Stkr. Aar. Fisk. Lever. Rogn. Samlet Værdi. Tusinder. hl. hl. Kr., Pris pr. 100 Stkr. rund Fisk. Kr. O i : Man vil heraf se, at Fangsten i 1886 ikke blot er adskilligt storm end Grjennemsnittet for de fem foregaaende Aar, men overhovedet sterre end i hvert

10 11 enkelt af disse. I det Hele maa Udlayttet i 1886, forsaavidt Antallet af den opfiskede Skrei angaar, betegnes som usædvanlig rigt, thi gaar man længere tilbage i Tiden. indtil 1866 det forste Aar. for hvilket der haves nogenlunde fuldstændige Opgaver over det samlede Udbytte af Skreifiskerierne vil matt finde, at Gjennemsnittet for de 20 Aar, der ere forløbne fra hint Aar indtil og med 1885, andrager til omkring 50.8 Mill. Skrei. Sammenligner man de enkelte Aar, vil det sees, at 1886 kun staar tilbage for Aarene og 1880, da Udbyttet udgjorde resp. 66.8, 63.5 og 68.3 Mill. Skrei. Dette Udfald skyldes dels Lofotfisket, dels de romsdalske Fiskerier. Vaarfisket (Loddefisket) i Finmarken er derimod faldt mindre godt ud og maa betegnes som betydeligt under et Middelsfiske, idet det afsluttedes med et Udbytte af kun 9.7 Mill. Fisk mod 17.5 Mill. i 1885, 16 Mill. i 1884, 3.5 Mill. i 1883, 7.2 Mill. i 1882 og 12.8 Mill. i Denne Periode er imidlertid mindre skikket til Sammenligning da dett omfatter to Aar. hvori Fisket har været anseet soin mislykket. nemlig 1882 og Disse to Aar i Forening med Aaret 1876, da [Tdbyttet udgjorde 5.2 Mill. Fisk, ere siden 1866 dc eneste Aar. der opvise et mindre Udbytte end Fisket i Lofoten og Vesteraalen har givet et usædvanlig stort Udbytte. lnden det egentlige Opsynsdistrikt og i Opsynstiden blev der opfisket Stkr. Skrei : lægges hertil hvad der fiskedes efter (len 14de April saint hvad der blev opfisket for Væro og Rost og paa Ogruppens Yderside (i Vesteraalen), tilsammen Torsk (hvoraf hoist ubetydeligt i Opsynsdistriktet efter den 14de April), bliver det samlede Udbytte af dette Fiske Stkr. de nærmest foregaaende fem Aar var det hele Kvantum for Lofoten og Vesteraalen : Stkr romsdalske Fiskerier afsluttedes med 'folgende Udbytte Sondniore _00 Stk ì. Romsdal Nordmore Tilsammen Stkr.

11 III I. de fem nærmest foregaaende Aar var Kvantumet i disse Distrikter: Aar. Sondmore.*) Romsdal. Nordmøre. Tilsammen, (0) ' ' _ ") Heri er dog ikke for 1881 indbefattet ogsaa Udbyttet af Udrustningerne fra Aalesund. Som man heraf vil se, maa Fisket i sin Helhed betegnes som ganske ualinindelig rigt. Ser man hen til de enkelte Fogderier, &elder dette især Sondmøre hvor Udbyttet er omtrent 3 Gange san stort soin i noget af de foregaaende fern Aar. Ogsaa for Romsdals Fogderi var Udbyttet adskilligt stone end sædvanligt, derimod ikke for Nordmøre, der for to af Aarenes Vedkommende, nemlig 1882 og kan opvise et adskilligt større. Udbytte. Skreifisket i Tromso Amt har i de senere Aar givet et stigende Udbytte, nemlig i Stkr., i Stkr., i Stkr., i Stkr. og i Stkr. Fisket i Fosen, der, efter i tidligere Aar at have dreiet sig omkring 1 Mill. Stkr. Skrei. i 1885 gik ned til Stkr., er i 1886 steget til Stkr. I Namdal fiskedes Stkr. mod Stkr. i 1885 og Stkr. i Kvaliteten af 1886 Aars Skreifangst var omtrent som i 1885 og 1884; Fisken var fed og fyldig, men i Modsætning til 1885, da den i Lofoten var meget liden, var den især i Januar og Begyndelsen af Februar Maaned fangede Skrei stor og var det, bemærker Opsynsehefen, «en ikke sjelden udtalt Mening. at man ikke paa mange Aar havde sect saa jevn vakker Fisk i Lofoten. Efter Midten af Februar var Fisken i Regelen noget mindre, men fremdeles vet fyldig og fed». Vistnok var Skreien hverken i 1886 eller de to nærmest foregaaende Aar san fed og leverholdig som i almindeligt gode Aar, da man pleier at regne. at der fanes 1 Hektoliter Lever af omkring 350 Skrei (eller 1 Tonde af 400 Fisk), men Forskjellen fra 1883 og 1882 var dog meget betydelig. Medens der nemlig, naar samtlige Skreifiskerier tages underet. i 1882 gik 753 og i 1883 endog 868 Stkr. Fisk paa 1 Hektoliter Lever, er der i 1886 af 63 Millioner Skrei udbragt Hektoliter, hvilket giver et Gjennemsnitsforhold af 446 Skrei pr. Hektoliter mod resp. 498 og 506 Stkr. i 1885 og Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende Sammenstilling, der viser, hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede Gjennemsnitspriser paa de forskjellige Produkter (angivet i Kroner og Ore) have stillet sig i 1886, jevnført med de nærmest foregaaende Aar :

12 IV Skrei, sliet, i'stkr Lever - lii Rogn - hl Fiskehoveder Stkr 0.42 Skrei, rund : Som man heraf vil se, have Priserne i 1886 været lave paa samtlige Fiskeprodukter og skille sig ikke meget fra Priserne i Vistnok er Prisen paa Fisken steget noget, men saa er til Gjengjæld Lever- og Rognprisen faldt. Som Folge af disse lave Priser kan Skreifiskeriernes samlede Værdiudbytte i 1886, trods det forholdsvis store Fisketal, kun beregnes til Kr. Fedsildfiskeriernes Udbytte i 1886 er ifølge Tabel 3 opgivet til J Ill_ som efter en Gjennemsnitspris at Kr pr. hl. giver en samlet Værdi af Kr. de fem nærmest foregaaende Aar var Udbyttet opgivet saaledes: Den hele Gjennem- Gdbyttets Aar. Fangst- snitspris Værdi. mængde. pr. hl. hl. Kr. Kr. O Udbyttet i 1886 er altsaa større end i noget af disse Aar og rimeligvis er det vel overhovedet, hvad.111ængde angaar, det største. disse Fiskerier nogensinde have givet ialfald efter For 1875 opgaves Fangsten til omtrent det samme Kvantum, nemlig til hl., men heri var indbefattet ogsaa Udbyttet af Brisling- og Smaasildfiskerierne angaaende hvilke der først fra og med 1876 meddeles særskilt Oplysning i de statistiske Tabeller. Priserne have imidlertid i 1886 stillet sig usædvanligt lave, idet Gjennemsnitsprisen er lavere end i noget foregaaende Aar, og som Folge heraf kan Fedsildfiskeriernes samlede Værdiudbytte, trods det forholdsvis store Kvantum, kun beregnes til Kr. eller 3 Millioner Kr. mindre end i 1883, da Udbyttet var ca hl. mindre. Det usædvanligt store Mængdeudbytte skyldes Fisket i Sond- og Nordfords Fogderi, hvor der i den sidste Del af September Maaned og Vinteren udover i Kinns, Bremangers og Davikens Herreder faldt et meget rigt Sildefiske. Udbyttet i nævnte Fogderi, der gik op til over 2/5 af hele det opfiskede Kvantum, nemlig til hl., vilde antagelig være blevet endnu betydeligere, ifald Befolkningen paa Forhaand havde havt nogen Formodning om, at Fisket vilde komme, og derfor været mere forberedt paa at modtage det. I Nordlands Amt, hvor ellers Hovedfisket pleier at foregaa. opfiskedes hl., eller ea. 1/3 af det samlede Kvantum, mod hl. i 1885.

13 V Den bedste Fangst foregik i Bremanger. soul leverede et Kvantum af hl. Medens tidligere den allerstørste Del af Fangstmængden er falden paa Notbruget, har der i 1886, ligesom forovrigt i 1884, ikke været synderlig Forskjel paa de forskjellige Brug: paa Garnbruget falder nemlig hl. og paa Notbruget hl. Af Vaarsild opfiskedes ialt hl., der efter en Gjennemsnitspris af Kr pr. hl. giver et Værdiudbytte af Kr. (se Tab. 5). Aarene var Udbyttet opgivet saaledes Den hele Gjennem- Udbyttets Aar.Fangst- snitspris Værdi. mængde. pr. hl No Kr Kr Hovedfangsten faldt paa Opsynsdistriktet i Ryfylke og Sondhordland (det gamle søndre Distrikt) og foregik væsentlig ved Garn. Notfisket var gjennemgaaende misligt. Aatefisket gav et noget mindre Udbytte end i «En temmelig betydelig Andel af Kvantumet blev iaar,, bemærker Opsynschefen, «behandlet med Borsyre og saaledes afskibet til England. hvor saaledes behandlet Sild for det meste anvendes til Røgning. For Afskiberne gav denim Methode iaar vistnok for det nieste et godt Resultat, hvilket bidrog til at holde Priserne paa den ferske Sild saavidt høie, som Tilfældet var., Naar Udbyttet i 1884, 1885 og 1886 er saa betydeligt større end i de nærmest foregaaende Aar, har det sin Grund i, at Udbyttet af Hvalorfisket samt den paa Vestsiden af Kristianiafjorden nedover til Lindesnæs fiskede Sild er henført under Vaarsild, istedetfor soin tidligere under Fedsild. Af Brisling og anden 8maasi Id blev der ialt opfisket hl. til en Værdi af Kr. eller i Gjennemsnit Kr. 2.3v pr. hl. (se Tab. 5). medens Udbyttet i Aarene er opgivet saaledes : Den hele Aar. Fangstmængde. Udbyttets Værdi. Grj ennenisuitspris pr. hl hl. Kr. Kr

14 VI Af de forskjellige Distrikter har Sondre Bergenhus ydet det største Bidrag, nemlig hl.., eller niere end en Halvdel af hele det optiskede Kvantum. I Nordlands Amt opfiskedes hl. og i Nordre Trondhjems Amt hl. Stavanger. Nordre Bergenhus og Romsdals Amter. der ellers have staaet ganske 11(4 gav knit et Udbytte af resp. 528, og hl. Makrqfisket gav et Udbytte af Stkr., hvis Værdi er beregnet til 765 '243 Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 4). Til Sammenligning tjener folgende Tabel over Udbyttet i de fem neestforegaaende Aar : Den hele Aar. Fangstinæugde. Stkr ti i Udbyttets Værdi. Kr Gj ennemsnitspris pr. 100 Stkr. Kr Fisket har saaledes slaaet bedre til end i de nærmest foregaaende Aar, men det naar dog endnu ikke op til Gjennemsnitskvantumet i Tiaaret (noget over 7 Millioner Stkr.). Fisket ved Uleholmerne i jarlsberg, der, efter i 1882 og 1883 at være gaaet betydeligt tilbage (resp og Stkr.), i 1884 og 1885 hævede sig til et Udbytte af resp og Stkr., har i 1886 taget et yderligere Opsving, idet Kvantumet er gaaet op til Stkr. Udbyttet er dog ikke saa høit som i Aarene 1881 og tidligere, nemlig Stkr. i 1881 og Stkr. i Listers Fogderi, der i 1885 leverede Stkr. eller niere end 1/3 af det hele Udbytte, har i 1886 givet Stkr. Udbyttet er imidlertid, bortseet fra 1885, storre end i tidligere Aar, idet samme udgjorde Stkr. i 1884, Stkr. i 1883, Stkr. i 1882 og Stkr. i Af det i Listers Fogderi opfiskede Kvantum falder ikke mindre end Stkr. paa Valise. Priserne vare lavere 'end i de fem nærmest foregaaende Aar. For /Sommerfiskerierne efter Nei, Lange, Brosme m. V kan samlet Oplysning om Fangstmængden ikke meddeles. Værdiudbyttet er i Tab. 1 opgivet til ialt Kr., medens det i 1885 var beregnet til Kr., i 1884 til Kr., i 1883 til Kr., i 1882 til Kr. og i 1881 til ' Kr. Den overveiende Del af disse Fiskerier falder, som bekjendt, paa Landets nordligste Kyststrækning, navnlig Finmarkens Amt, hvor Udbyttet væsentlig er

15 VII at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer- og liostmaanederne. Værdien af samme er i 1886 omtrent som i 1885, men mindre end den bar været i de nærmest foregaaende Aar. Den opgives nemlig til Kr. mod Kr. i 1885, Kr. i 1884, Kr. i 1883 og Kr. i Laks- og,soorretfisket gav i 1886 ikke et saa stort Udbytte som i 1884 og 1885, men dog betydeligt mere end i Aarene og Den største Fangst foregik i Sondre Trondhjems Lister og Mandals samt Nordre Trondhjems Amter. Ifølge Opgaverne blev der opfisket ialt kg.. soin efter en Gjennemsnitspris af Kr er værdsat til Kr. (se Tab. 5). I Aarene var Udbyttet: Aar. Den hele Fangst mængde. Udbyttets Værdi. Gjennemswitspris pr. kg. kg. Kr. Kr. ( Som det fra tidligere Aarsberetninger vil erindres, omfatte disse Opgaver alene Kystfiskeriet. ikke Fiskeriet i Elvene, men de ere neppe engang for hint ganske fuldstændige. Hummerfangsten gav et Udbytte af Stkr. til en Værdi af Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 5). Til Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal for hvert af de nærmest foregaaende fem Aar : Aar. Den hele Fangstmængde. Udbyttets Værdi. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr Stkr. Kr. Kr : Fangstmængden var altsaa som i et 1Vliddelsaar, men paa Grund af de forholdsvis gode Priser er Værdiudbyttet noget over middels.

16 VIII At Osters er der opgivet (se Tab. 5) at være fisket ialt 127 hl., hvis Værdi efter en Middelpris af Kr pr. hl. er ansat til Kr. I de fem nærmest foregaaende Aar opgaves Udbyttet saaledes : Aar. Den hele Fangstinængde. Udbyttets Gj ennem - snitspris pr. hl hl. Kr. Kr. O Det hele Grcercliudbytte af de norske Kystfiskerier i 1886 udgjorde ifølge Foranstaaende efter de paa Fiskepladsene betalte Priser Kr. For de fem nærmest foregaaende Aar var Værdien beregnet saaledes: Kr Værdiudbyttet er altsaa mindre end i 1883 og 1884, men derimod sterre end i Periodens øvrige Aar. De her anførte Værdier, der altsaa udgjor det aarlige Bruttoudbytte, som Fiskerne have havt af Bedriften, fordele sig i A.arene og 1886 paa (le forskjellige Slags Fiskerier saaledes : Fiskerier Værdiudbytte. Værdiudbytte Kr. 000 Kr. pct. Værdiudbytte Kr. pct. Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Brisling-og andetsmaasildfiske Vaarsildfisket Makrelfisket Andre Fiskerier Laks- og Soorretfisket Hummerfangst..... østersfangst ' Ialt

17 ,, IX Paa de forskjellige Strrekningor af Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte saaledes fordelt : Kyststrækning. værdiudbytte Kr pet. Værdiudbytte Kr. pct., Værdiudbytte Kr. pct. 1. Skagerakhavets Kyst (Fra den svenske Grndse til Lindesnæs.) 2. Nordsøens Kyst 3 st 3 (Fra Lindesnms til Stat.), 3. Det norske Havs Kyst.. t4-8:35 (Fra Stat til Sørøen i Finmarken.) 4. Ishavets Kyst 2 398, Ialt I,,, I, ' Folgende Antal Fiskere have ifølge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei-. Fedsild- og Makrelfiskerierne i Aarene : Aar. Skreifiskerierne. Fedsild- Makrelfiskerierne. fiskerierne I Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier falder det naturligt ogsaa at omtale dels enkelte Fiskerier, der foregaa paa Bankerne udenfor Norges Kyst, dels forskjellige Slags Expeditioner, der udsendes til fjernere Have paa Fiske eller paa Fangst af Hvalros. Sæl og andre Sødyr. Folgende kortfattede Meddelelser om disse Bedrifter indeholde det Væsentligste af de Oplysninger, som foreligge for Bankfisket paa Storeggen udenfor Søndmere blev drevet af 14 Skøjter fra Aalesund med en Besætning fra 6 til 13 Mand. Udbyttet er opgivet til en samlet Værdi af ca Kr. I Aarene var Antallet af Skøjter og Mandskaber samt Værdiudbyttet folgende Aar. Antal Skøiter. Besætning. Værdiudbytte. Kr,

18 X Udrustningerne vare altsaa af mindre Omfang end i 1885, men Udbyttet var i Forhold til Fartøiernes Antal bedre end i nævnte Aar. Desuden er af Sniaaskoiter og mindre Dampskibe opfisket Længer og Brosmer til Belob ca Kr. Kveitefisket, der drives pm ð indenfor Voreggen og omkring Stordybet liggende Banker, er i stærkt Opsving og har dertil i 1886 været benyttet alle de Smaaskoiter, som have været at opdrive. Udbyttet var gunstigt, idet Fangsten er udbragt til ea Kr. Flere smaa Dampskibe have med Held været anbragte i dette Fiske. Haakjærringfiske/ fra Finmarkens Amt sysselsatte 11 Bande og 19 Fartoier med en samlet Besætning. af 129 Mand. Udbyttet er opgivet til hl. Lever til en Værdi af Kr. Leverkvantumet er mindre end i Aarene 1885, 1884, 1883 og 1882, da det udgjorde resp. 4O , 4'27 og h1.. og have de lave Tranpriser end yderligere bidraget til at forringe Værdiudbyttet. Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var fra Tromso og Hammerfest udexpederet 46 Fartoier, drægtige Ton, nied en Besætning af 470 Mand. som hjembragte Sæl Hvalros, 260 Hvidfiske, 18 Bottlenoser, 455 hi. Haakjærringlever. 34 hl. Hvalspæk samt endel Bjørne, Rensdyr og Dun til en samlet Værdi af Kr. mod Kr. i Kr. i 1884, Kr. i 1883, Kr. i 1882, Kr. i 1881, Kr. i 1880 og Kr. i Desuden var i 1886 fra Vardø udexpederet 1 Fartøj, drægtigt 32 Ton, med en Besætning af 10 Mand, hvis Fangst anslaaes til en Værdi af Kr. Resultatet ma saaledes - i det Bele betegnes som godt. Hvalfangsten i Finmarken gav et Udbytte af 884 Hval, hvoraf 113 Blaahval og Resten hovedsagelig Finhval. Den samlede Værdi er af Amtmanden anslaaet til Kr. I Aarene udgjorde Fangsten: Hval til en Værdi af Kr O0() Hvalfangsten i Tromso Amt gav et Udbytte af 25 Hval, der er anslaaet til en Værdi af Kr. Til Sælfangst under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland var fra forskjellige Byer i det Sondenfjeldske udrustet 19 norske Dampskibe, drægtige Ton og med en samlet Besætning af Mand, hvoraf 158 Skyttere. Udbyttet var ifølge de Efterretninger, der haie været at læse i de offentlige Blade ialt Skind, 332 Bottlenoser, 29 Bjørne og la. Spæk ( Tdr., hvoraf Sælspæk og Bottlenosespæk), som, beregnet efter en Pris af Kr pr. Skind af Ungsæl. Kr af gammel Sæl og Kr af Klapmyds saint Kr pr., Tønde Sæltran og Kr pr. Td. Bottlenoseolie, skulde kunne anslaaes til en Bruttoværdi af omtrent Kr.

19 Foruden ovennævnte Antal norske Fartøjer var der fra Sandefjord endvidere, som i de foregaaende Aar, udexpederet 2 svenske Dampskibe, der skulle have gjort en Fangst af tilsammen Skind, 3 Bottlenoser, 3 Bjørne og hl. Spæk (1 417 Tdr., hvoraf Sælspæk og 27 Bottlenosespæk). Til Bottlenosefangst var der i 1886 udrustet 28 Fartøjer, hvoraf 8 Dampskibe, drægtige tilsammen Ton. der hjembragte, foruden endel Sælskind, Bottlenoser, der gav Tdr. Spæk, hvoraf antages at kunne udvindes ca Tdr. Olie, som, beregnet efter en Pris af Kr pr. Tønde, giver et Bruttoudbytte af Kr. Til Sildefiske ved Island var i 1886 fra Skudesnæshavn, Haugesund, Stordoen og Bergen udexpederet ialt 30 Fartoier (heraf 23 fra Haugesund) med 237 Mands Besætning. Deres samlede Udbytte er beregnet til fiskepakkede Tinder Sild. Om Expeditionerne fra Stavanger mangler Opgave. Forøvrigt henvises angaaende dette Fiske samt Torskefisket sammesteds til de i det Følgende, Side , indtagne Meddelelser. Ifølge de indkomne Opgaver omkorn følgende Antal Personer under Skrei-, Fedsild- og IVIakrelfiskerierne i A arene 1886, 1885 og 1884: Fogderier. Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne ; ; Idde og Marker Lanrvik Bamble Nedenæs Mandal Lister Jæderen og Dalerne Ryfylke Sond- og Nordfjord Sondmøre Nordmøre Fosen Namdal Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Herat i Opsynsdistriktet. Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Vardo Varanger Ialt I ' 3 7 s S7 6S Som Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider (S. XII XIV) de sædvanlige fra Handelsstatistiken hentede Oversigtstabeller over Udførselen af Fiskevarer siden 1866 samt over de ved samme i Aarene erholdte Priser. Kristiania den 29de Oktober A. N. Kiæ r. 2 2

20 - XII Oversigtstabel over Udførselen Fiskevarer. I Gjennemsnit : I A. iticeng der.. Vaarsild hl. 2. Anden Sild, saltet 3. Røget Sild kg. 4. Ansios hl. 5. Tørfisk kg. 6. Klipfisk 7. Anden saltet Fisk hl. 8. Tran 9. Rogn 10. Fiskeguam) kg. 11. Fiskemaver 12. Fiskemel 13. Fisk, fersk : Laks Makrel Sild anden 17. Laks, røget 18. Hiumner Tus. Stkr. B. Værdier. 1. Vaarsild Kroner 2. Anden Sild, saltet 3. Røget 4. Ansios 5. Torfisk 6. Klipfisk 7. Anden saltet Fisk 8. Tran 9. Rogn 10. Fiskeguano 11. Fiskemaver 12. Fiskemel 13. Fisk, fersk: Laks Makrel 15. Sild anden 17. Laks, røget. 18. Hummer Oversigt Sildefiskerier Kroner Torskefiskerier Andre Fiskerier it , ' k Ialt Kroner SOO

21 XIII af Fiskevarer siden I I hvert af Aarene: Produits de la pêche. A. Quantités { L Hareng d'hiver. 2. Autre hareng salé Hareng fumé. Anchois. 5. Morue sèche salée. 7. Autre poisson salé Huile de morue. Rogue. 10. Engrais de poisson. 11. Tripes Farine Saumon frais. 14. Maquereau frais. 15. Hareng frais. 16. Autre poisson frais. 17. Saumon fumé. 18. Homards. B. Valeurs Hareng d'hiver Autre hareng salé Hareng fumé Anchois Morue sèche salée Autre poisson salé Huile de morue Rogue Engrais de poisson Tripes Farine Saumon frais Maquereau frais Hareng frais Autre poisson frais Saumon fumé , 18. Homards. Résumé Pêches du hareng Pêches de la morue Pêches autres SOO Total.

22 XIV Gruppen «Anden Sild, saltet opløses saaledes, som efterfølgende Tabel viser Sorter A. Kvantum. hl. hl. hl. hl. hl. Storsild Blandsild Fedsild Brisling Islandsk Sild Sild, ikke særskilt opg Ialt 6S ' B. Værdi. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr, Storsild Blandsild Fed sild Brisling Islandsk Sild Sild, ikke særskilt opg Ialt OSti Tabel over de ved Beregningen af de udførte Fiskevarers Værdi for Aarene benyttede Gjennemsnitspriser , Fiskevarer. I Gjennemsnit : j Kr. O. Kr. Ø. Kr. O. Kr. O. Kr. O. Kr. Ø. Kr. O. Kr. Ø. Vaarsild, saltet, pr. hl Storsild Blandsild Fedsild Brisling ' Islandsk Sild Torfisk - kg Klipfisk Tran - hl Rogn Fiskeguano - kg Fisk, fersk : Laks Makrel Sil and d t en. - - J i Hummer.. pr. 100 Stkr

23 Tabelværk.

24 Fiskerier Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, udbyttet af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. 2 3 Antal Fiskere. S 6 7 Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild-2) Værdiudbytte Skreifiskerierne. Brislingog andet fiskeriernei fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Smaasildfiske. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Laurvik.. Bratsberg Nedemes Lister og Mandal Stavanger 740 Sondre Bergenhus t 440 Nordre Bergenhus 250 Romsdal t5 325 Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken to 355 Tilsammen I, (0) Ill. Bygderne fogderivis. 1d(1e og Marker Moss og Tune Aker og Follo Buskerud.... Jarlsberg Laurvik Bamble Nedenæs Mandal Lister,liederen og Dalerne. Ryfylke. Sondhordland.. Hardanger og Voss.... Nordhordland Sogn Sond- og Nordfjord i) Opgaven om fatter de samme Fiskerier som i tidligere Aargange, idet det daglige Fiske 4-) Væsentlig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme, Uer ete. A ll m. }Ivor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Tallet er beregnet i det statistiske

25 Fedsild- og Nlakrelfiskerierne samt over Værdipaa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier f angivet i Kroner., -, 1 Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Vaarsild- 3) Makrel- Andre Laks- og, Hummer- ÎØsters- Til- Fiske- Soørretrier. 4) fiske. fiskerierne. fiskerierne. fangst. fangst., sammen I I. Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis Smaalenene Akershus Buskerud "; Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus I Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem. : ' Nordland Tromso I Finmarken Tilsammen III. Bygderne fog-. derivis. Idde og Marker. Moss og Tune. Aker og Follo. Buskerud. Jarlsberg. Laurvik. Bamble. Nedenws. Mandal. Lister. Xederen og 1)i _erne 1L Ryfylke. Sondhordland. Hardanger og VOSS. Nordhordland. Sogn. Solid- og Nordfjord som Regel fremdeles ikke er medtaget. 2) u: Sommer- og Høstsild. 3) a : Vaarsild (og Vintersild). Centralbureau. 1*

26 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). sapgave over Deltagelsen i Skrei- 5 af Kystfiskerierne efter de paa Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. 2 3 Antal Fiskere. 4 5 L 6I 7 Værdiudbytte Brisling- Skrei- Fedsild- Makrelfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. 1 fiskerierne. Smaasild- Skrei- Fedsildog andet fiske. 1 Søndmore Romsdal t Nordmøre Strinden og Selbu Fosen Stjor- og Værdal Namdal Søndre Helgeland Nordre Helgeland. i Salten Lofoten og.vesteraalen Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Vardo Varanger.. i Tilsammen g S V. Herrederne. Smaalenene. Id Berg Hvaleerne Onso Raade Rygge og Moss Landdistr Tilsammen Akershus. Vestby Aker Asker og Bærum Tilsammen ) Værdiudbyttet af det i Vinteren opfiskede Kvantum, hl.

27 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet Fiskepladsene betalte Priser. 5 Viskerier I 14 angivet i Kroner. Vaarsildfiskerierne. Makrelfiskerierne. Andre Fiskerier. Laks- og Seørretfiske. Hummer- Østers- Tilfangst. fangst.l sammen. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede Sondmøre. Romsdal. Nordmøre. Strinden og Selbu. Fosen. Stjor- og Værdal. Naindal. Søndre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten og Vesteraaleu. Senjen og Tromso. Alten. Hammerfest. Tauen. Vardo. Varanger ' Tilsammen. Iv. Herrederne. Smaalenene ) Id. Berg. Hvaloerne. Onsø. Raade. Rygge ogmosslanddistr Tilsam men. Akershus Vestby. Aker. Asker og Bærum Tilsammen.

28 Fiskerier Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de paa Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. 2 Antal Fiskere Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsildfiskerierne. fiskerierne.t fiskerierne fiskerierne. fiskerierne. Værdiudbytte 7 Brislingog andet Smaasildfiske. Lier Røken Hurum Buskerud Tilsammen '29 00 Jarlsberg og Laurvik. Skoger Strømmen Sande Botne Vaale Borre Sæm Stokke Naffs og Tjømø Sandeherred Tjølling Brunlanæs Fredriksværn f; Tilsammen Bratsberg '). Eidanger Ramble Skaats Tilsammen 1.1 Ne(lences. Sondeled Dybvaag Troms Øiestad og Hiss Fjære Landvik Eide Vestre Moland lisivaag Tilsammen ) Lensmamdenes Opgaver are supplerede med Opgaver fra Byerne Brevik, Stathelle, Langesund

29 , 1 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier 1886, 8 angivet i Kroner , Vaarsild- Makrelfiskerierne. Andre Laks- ou Osters- Til- Soorretfiske. fiskerierne. Fiskerier.1 fangst. fangst. sammen. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede _ i2 862 Lier () Roken Hurum Tilsammen. Buskerud Jarlsberg og Laurvik. Skoger. Strømm en. Sande. Bottle. Vaale. Borre. ST111. Stokke. Notero og Tjomø. Sandeherred. Brunl amps. Ffedrilisværn. 30 SOS Tilsammen. Bratsberg') Eidanger Bamble Skaato I Tilsammen Nedences. Søndeled. Dybvaag. Tromo. Øiestad og Risø. Fj ære. Landvik. Eide. Vestre Moland. Hoivaag Tilsamm en. og Kragero.

30 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de paa Skreirierne ere foregaaede La ndsdele, hvori Fiske- Antal Fiskere. Skrei- Fedsild - Fedsild- I Makrel- fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. 6 7 Værdiudbytte Brislingog andet Smaasildfiske. Lister og Mandal. Tvet Odderneas Sogne Halsaa og Hartmark alle Sogn. S. Uncial t Spangereid S. Lyngdal erod Vanse Næs og utero ti Tilsammen Stavanger. Sogndal Eiersund l og (Vie Haa Klep Holland Haaland Hetland Hole og Fossan.. Strand A ardal Hjelmeland og Fister. Jælse Sand Saude Suledal Renne og Mostero.... Finno Nerstrand Sj Eernero Vikedal Tysvær og Bukken Skudesnæs A valdsnæs Torvestad og Skaare. 240 i Tilsammen S 2 980

31 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier , angivet i Kroner. Vaarsild- Makrel-Andre Laks- og Soorretfiskeri erne. fiskerierne. Fiskerier. fiske. Hummer- Osters- Tilfangst. fangst. sammen. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Lister og Mandal Tvet Oddernæs Sogne Halsaa og Hartmark Valle Sogn Spangereid S. S. Undal Lyngdal Herod Vanse Næs og Hitero Tilsammen. Stavanger b Sogndal. Ekersund og Ogne. Haa. Klep. Holland. Haaland. Hetland. Hole og Fossan. Strand. Aardal. Hjelmeland og Fister. &else. Sand. Sande. Suledal. Renneso og Mostero. Finno. Nerstrand. Sjærnero. Vikedal. Tysvær og Bukken. Skudesnms. Avaldsnms. Torvestad og Skaare Tilsammen.

32 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de paa 6 7 Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Antal Fiskere. Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- 1, fiskerierne.i fiskerierne. fiskerierne.; fiskerierne. fiskerierne. I 11 Værdiudbytte Brisling.,.- og andet Smaasildfiske. Sondre Bergenhus. Sveen og -Valestrand.. Fjælberg Etne Skonevik Kvindherred Finnaas Stordoen Fitje Tysmes Jondal Vikor Ulvik Evam.), er Fuse Os Fane Sund og Østervold Fjeld Aarstad og A skoen Haus Bruvik Hammer og Alversund.. Hosanger Manger og Reno Lineaas Masfj orden Tilsainnìeit I Nordre Bergenhus. Evindvik Htvcer med Dele af Askevold Vik -Ladvik og Brekke Klmvold Hyllestad Rest af Askevold Ytre Holmedal Kinn og Vetting Bremanger Daviken. Stryn og Indviken.... Selo 11, b _ Tilsaminen

33 ' Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet Fiskepladsene betalte Priser. 11 Fiskerier angivet i Kroner. Hummer-, Østirsfangst. fangst. 14 Vaarsild- 1 Makrel- Andre Laks-, Soorretfi skerierne. fiskerierne. Fiskerier. fiske. Tilsammen. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede GOO G GOO GOO ' S54 53 sis Sondre Bergenhus. Sveen Valestrand. Fjælberg Etne. Skonevik. Kvindherred. Finnaas. Stordoen. Fitje. Tysires. Jondal. Vikor. Ulvik. Evanger. Fuse. Os. Fane. Sund og østervold. Fjeld, Aarstad og A skoen. Haus. Bruvik. Hammer og Alversund. Hosanger. Manger og Herb. Liudaas. Masfjorden. Tilsammen. G I () S S69 Nordre Bergenhus. Evindvik. Utvær med Dele af Askevold. Vik. Ladvik og Brekke. Klævold. Hyllestad. Rest af Askevold. Ytre Holmedal. Kinn og Vefring. Bremanger. Daviken. Stryn og Indviken. Eid. Selo. Tilsamm en.