GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009"

Transkript

1 GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009

2 2 DET JORDBRUGSVIDEN - ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER Sojabønner forbindes ofte med import af foder til animalsk produktion, men i Europa er der nu stigende interesse for anvendelse af sojabønner til konsum, specielt til det økologiske marked. I Danmark spores en tilsvarende udvikling, og firmaet Naturli Foods A/S, der fremstiller vegetabilske alternativer til mejeriprodukter, ønsker at anvende danske, økologisk avlede sojabønner som råvare. Dette er baggrunden for innovationsprojektet Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål, der udføres ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet i samarbejde med Naturli Foods A/S og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økologi. Projektet gennemføres med støtte fra FødevareErhverv og løber frem til slutningen af Botanisk beskrivelse Sojabønne (Glycine max (L.) Merr.) tilhører Bælgplantefamilien, se tekstboks 1, og kan i symbiose med Bradyrhizobia japonicum knoldbakterier fiksere frit kvælstof fra atmosfæren. Disse knoldbakterier tilhører samme botaniske orden som Rhizobiumbakterier, der danner knolde på rødderne af arter i kløverslægten. Symbiosen med de kvælstoffikserende bakterier betyder, at kvælstofgødskning kan undlades. Foto 1. Sojabønneplanter med første blivende blad. I sin oprindelige form er sojabønner en kortdagsplante, og har derfor vanskeligt ved at blomstre ved de lange sommerdage under nordlige himmelstrøg. Sojabønner kræver tillige en del varme. Imidlertid har svenske forædlere gennemført et stort arbejde med henblik på at gøre sojabønnen daglængdeneutral og tolerant over for kølige dyrkningsforhold, men det i 1939 påbegyndte svenske forædlingsarbejde ophørte i Den verdenskendte sort Fiskeby V er et resultat af dette arbejde, og arvemassen herfra indgår ofte i moderne sorter. I dag er Østrig førende med hensyn til udbud af sorter i Europa. Der findes også et

3 DET JORDBRUGSVIDEN - 3 Grupper og slægter i Ærteblomstunderfamilien med relation til fødevare- og foderproduktion. Gruppe Slægter kendt fra dyrkning i Danmark. Slægter der dyrkes i udlandet Lupin Lupin (200) Kællingetand Rundbælg (50-70), Kællingetand (150) Fugleklo Esparsette ( 170 bl.a. Serradel) Jordnød (12) Kløver Sneglebælg (110), Kløver (300) Vikke Vikke ( bl. a. Hestebønne), Ært (6-7) Kikært (50), Linse Bønne Bønne (200) Sojabønne (60) Tekstboks 1. Bælgplantefamilien opdeles i underfamilier, hvor Ærteblomstunderfamilien er den største. Det globale antal arter i de enkelte slægter er angivet i parentes. stort udbud af sorter i Nordamerika, men disse er oftest GMO-sorter, som er uønskede i Europa og i særdeleshed hos økologiske jordbrugere og forbrugere. Til opgørelse af sojabønners varmebehov kan majsvarmeenhederne (MVE) benyttes. Minimum for sojabønner er MVE, hvilket svarer til gennemsnit for perioden I blev der beregnet MVE varierende mellem landsdelene. Frøenes kemiske sammensætning Sojabønner indeholder 30-45% protein, hvilket er mere end de fleste andre bælgplanter. Protein fra bælgplanter har en høj andel af essentielle aminosyrer, dog ikke af den svovlholdige aminosyre methionin. Sojabønneprotein har imidlertid en højere andel af methionin end andre bælgplanter. Sojabønners aminosyresammensætning er meget lig sammensætningen i animalsk protein. Samtidig indeholder sojabønner 15-25% olie. Dette er ikke så højt som typiske olieplanter, men fedtsyresammensætningen er karakteriseret ved et højt indhold af fler-umættede fedtsyrer. Over halvdelen udgøres af linolsyre (dobbelt umættet) mens linolénsyre (triple umættet) udgør en tiendedel. Linolénsyre er dog uønsket i foder- og fødevarer, da den meget let optager ilt og bliver harsk. Den enkelt-umættede oliesyre udgør en fjerdedel, mens de mættede fedtsyrer (palmitinsyre og stearinsyre) ofte udgør mindre end en sjettedel. Et højt proteinindhold modsvares typisk af et lavere olieindhold og omvendt. Denne variation betyder, at sojabønner i nogle sammenhænge betragtes som en proteinafgrøde og i andre som en olieafgrøde. Forholdet mellem protein og olie påvirkes af såvel dyrkningsbetingelser og genetiske forhold, mens sammensætningen af både protein og olie i overvejende grad er genetisk bestemt. Ved anvendelse af molekylær genetik forædles mod specifikke fedtsyrersammensætninger af sojaolien. Foto 2. Bælgene indeholder op til 3 frø med frøvægt på mg.

4 4 DET JORDBRUGSVIDEN - Udbredelse og anvendelse Sojabønne er den vigtigste bælgplante på verdensplan og dyrkes typisk i varmttempererede og subtropiske områder. De største producenter er USA (50%), Brasilien (20%), Argentina (15%) og Kina (10%). Der eksporteres både hele bønner og restprodukter, der betegnes sojakage (ca. 8% fedt) eller sojaskrå (2-3% fedt) afhængig af, hvor intensiv olieudvindingen har været. I Europa dyrkes omkring ha med et gennemsnitsudbytte på 30 hkg/ha. Denne produktion svarer kun til 10% af bønneimporten, og Europa er klart den største importør. Restprodukter fremkommet ved olieudvinding fra importerede bønner dækker 40% af forbruget af sojakage/skrå, mens de resterende 60% af behovet dækkes ved import af sojakage/ skrå. Bønnerne har pga. deres kemiske egenskaber en bred anvendelse til fødevare- og foderformål, samt til teknisk brug. Anvendelse til fødevarer er dominerende i Asien, mens anvendelse til foderbrug er udbredt i Vesten. Forarbejdningen af bønnerne, specielt den tekniske, betyder, at både hovedproduktet og restproduktet væsentligt har ændret karakter i forhold til hele bønner. I dansk landbrug anvendes årligt 1,7 mio. tons sojakage/skrå til foder, mens der til human konsum anvendes omkring tons hele sojabønner ved fremstilling af vegetabilske alternativer til mejeriprodukter. Også økologisk avlede sojabønner efterspørges til både foder- og fødevareformål, men såvel kvalitet og udbud på verdensmarkedet er svingende. Samtidig er lang transport fra Sydamerika og Asien ikke umiddelbart forenelig med det økologiske tankesæt. Derfor efterspørges nu dansk avlede sojabønner. Foto 3. Planterne bliver cm høje Anvendelse til konsum Sojabønneprodukter til konsum kan opdeles i tre hovedgrupper. Ved fremstilling af traditionelle østasiatiske fødevarer foretages ofte en fermentering af sojabønnerne, hvor der sker en delvis nedbrydning af proteinerne. Dette giver en femte smagsoplevelse, der kaldes umami. De fire almindelig kendte smagsoplevelser er sød, sur, salt og bitter. Fermenteringen er aerob ved skimmelsvampe, evt. i en totrins proces i kombination med gærsvampe og bakterier, og er således ikke en alkoholforgæring. De typiske fermenterede produkter er Miso, Natto, Tempeh, Tofoyu og sojasovs. Ligesom andre bælgplantefrø kan sojabønner anvendes i ikke-fermenterede processer, såsom kogning af bønnerne efter udvanding, bagning med sojamel eller ristning af bønnerne. Varmebehandlingen er vigtig, idet indholdet af trypsininhibitorer herved uskadeliggøres. Et højt indhold af trypsininhibitorer nedsætter proteinfordøjeligheden og kan skabe diarrélignende reaktioner. Et vegetabilsk alternativ til mejeriprodukter kan fremstilles ved ekstraktion med varmt vand, hvor proteiner og sukkerstoffer udtrækkes af bønnerne. Ekstraktet kan forhandles som drikkeprodukt, eller viderebearbejdes til Tofu. Den sidste hovedgruppe omfatter anvendelse i levnedsmiddelindustrien. Typisk udvindes olie af sojabønnerne, mens sojakagen kan anvendes til mange formål i fremstillingen af fødevarer eller til fremstilling af koncentreret protein.

5 DET JORDBRUGSVIDEN - 5 Udgangspunktet for det igangværende projekt er fremstilling af vegetabilske alternativer til mejeriprodukter, og disse alternativer henvender sig overvejende til forbrugere, der ønsker at fravælge traditionelle mejeriprodukter. Fravalget kan være begrundet med mælkeallergi, ordineret kolesterolsænkende kost eller ønske om vegetarisk livsstil. Danske forsøg med sojabønner Tidligere interesse for dyrkning i Danmark har især været begrundet i begrænsninger i muligheden for import af sojabønner, og har typisk været knyttet til behov for proteiner til foderformål. Interessen for en hjemlig produktion af protein baseret på sojabønner har være fremtrædende ved svigtende import under krige og ved høje priser på kvælstofgødning og proteinfoder under energikriser. Dyrkning af sojabønner i Danmark blev forsøgt allerede i 1881, men uden at der blev opnået frøsætning. I 1912 blev manchuriske sojabønner udsået på alle Statens Forsøgsstationer, men flere steder blomstrede bønnerne meget sent, dvs. i begyndelsen af august. I 1934 og 1935 blev der på fem af Statens forsøgsstationer udsået sorter fra bl.a. Manchuriet, Tyskland, USA, Canada og Rusland. På trods af varme og solrige somre var udbyttet lavt, højst 5-8 hkg/ha. I nogle tilfælde blev afgrøden ødelagt af frost eller blæst i maj, og modnede i øvrigt sidst i september eller begyndelsen af oktober. Krigens udbrud i 1939 påvirkede importen af olieholdige fodermidler, og mulighederne for dyrkning af sojabønner blev undersøgt i Efter podning blev sojabønnerne sået i sidste halvdel af april og blev høstet fra midt i september til midt i november. Der blev i gennemsnit høstet 4 hkg/ ha, og højst 10 hkg/ha på trods af, at vejret i de to forsøgsår beskrives som gunstigt for sojabønner. Der var en tendens til højere udbytter på de bedre jordtyper. Under indtryk af knaphed på protein på verdensmarkedet blev der i igen gennemført danske forsøg med sojabønner med henblik på proteinproduktion. Den svenske sort Fiskeby V gav ofte de højeste udbytter, og var derfor den gennemgående sort i forsøgene. Det gennemsnitlige udbytte var på 14 hkg/ha med et proteininhold på 33%. Rækkeafstanden havde indflydelse på udbyttet, men denne bør vælges i forhold til valg af metode til ukrudtsbekæmpelse. Dækning med plastik fremmede fremspiringen, men påvirkede ikke udbyttet. Podning påvirkede hverken antal bakterieknolde eller udbytte. Efter forsøgenes afslutning faldt verdensmarkedsprisen på protein, hvorved udbyttet af sojabønner blev for lavt til rentabel foderproduktion. Plantebestanden bør være mindst planter/m 2. En plantetæthed på op til 70 planter/m 2 kan være en fordel, bl.a. af hensyn til sojabønnernes konkurrence over for ukrudt og muligheden for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Ved beregning af udsædsmængden skal der tages højde for frøvægten, der varierer fra 150 til 225 mg, samt spireprocenten i marken. Sådybden bør være 2-3 cm, og under tørre forhold lidt dybere, ca. 4 cm. Såning i midten af maj synes bedre end såning sidst i maj og også lidt bedre end såning først i maj både mht. fremspiring og udbytte. En jordtemperatur på 10 C bør tilstræbes. Dyrkning på cm rækkeafstand giver 3-5 hkg/ha mere end almindelig bredsåning (12 cm rækkeafstand). Valg af rækkeafstand bør være nært knyttet til valget af metode for u- krudtsbekæmpelse. Podning med Bradyrhizobia japonicum anbefales, men resultaterne er ikke entydige. Tekstboks 2. Dyrkningsvejledning baseret på tidligere danske forsøg med sojabønner.

6 6 DET JORDBRUGSVIDEN - gunstigere betingelser for dykning af afgrøder som sojabønne i Danmark. Samtidig betyder udbredelsen af økologisk jordbrug en øget interesse for afgrøder, der kan sikre forsyningen af vegetabilsk protein og bidrage til kvælstofforsyningen af sædskiftets kornafgrøder. Foto 4. Radrensning af sojabønner sået på 75 cm rækkeafstand Der var dog fortsat interesse for dyrkning af sojabønner, idet EU s markedsordninger i 1970 erne sikrede avlerne en mindstepris med henblik på at begrænse importen af protein. I en forsøgsserie gennemført i blev der i modsætning til tidligere forsøg tilført 90 kg N/ha til sojabønnerne, idet podningen tidligere ikke altid havde været effektiv. Sojabønnesorten Fiskeby V gav i 1979 og 1981 henholdsvis 20 og 13 hkg/ha, mens den kolde og våde vækstsæson i 1980 påvirkede frøsætning og modning så ugunstigt, at bønnerne måtte kasseres. Resultaterne vedrørende podning er uklare. Der kan være flere årsager til manglende effekt af podning i de tidligere forsøg, og her fremhæves alene to mulige årsager. For det første kræver en effektiv podning stor omhyggelighed, specielt er podematerialet meget følsomt overfor udtørring. For det andet er nyere stammer af de knolddannende bakterier mere effektive end ældre stammer, men de nye stammer har mindre evne til at overleve i jorden til næste gang sojabønner forekommer i sædskiftet. Fornyet interesse for dyrkning Danmark er på den nordlige grænse af sojabønnens naturlige udbredelse. Imidlertid vil klimaændringer i form af højere temperatur betyde Økologisk dyrkning af sojabønner til modenhed er gennemført i på Jyndevad Forsøgsstation i forbindelse med undersøgelse af mulighederne for at anvende danske proteinafgrøder i fodringen af økologiske æglæggende høner. I 2007 blev der opnået et udbytte på 17 hkg/ha. Til sammenligning yder sojabønner i Mellem- og Sydeuropa hkg/ha og i Polen hkg/ha. Dette betyder, at dyrkning af sojabønner i Danmark er realistisk, men det kræver udvikling af dyrkningsmetoder, der sikrer en stabil og dyrkningssikker produktion. Disse forhold har også bidraget til, at innovationsprojektet Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål blev igangsat i foråret Projektets formål er at frembringe en dansk produceret råvare bestående af økologisk dyrkede sojabønner af god kvalitet som basis for fremstilling af vegetabilske alternativer til mejeriprodukter. Målet er at udvikle en vejledning for økologisk dykning af sojabønner, se tekstboks 2. Dette anses for muligt på grundlag af de positive resultater, der er opnået ved forsøgsdyrkning i de seneste år. Foto 5. De nerderste bælge sidder cm over jorden.

7 DET JORDBRUGSVIDEN 7 Foto 6. Markvandring En stabil dyrkning og forsyning af markedet kræver viden om afgrødens etablering og vækst samt tilpasning af høst- og tørringsmetode, idet høsten falder sent og med høj vandprocent i sojabønnerne. Samtidig skal forarbejdningen tilpasses de danske sojabønner med henblik på at markedsføre vegetabilske alternativer til mejeriprodukter. Resultaterne fra dyrkningsforsøgene i 2008 på Jyndevad Forsøgsstation viste, at et godt såbed, hurtig fremspiring og hurtig etablering af knoldbakterier er vigtig. Under tørre forhold kan udvikling af rodknolde med de kvælstoffikserende knoldbakterier muligvis hæmmes. Såning i første halvdel af maj synes gunstig for tilpas tidlig blomstring og for afmodning. Der blev opnået et udbytte på 18 hkg/ ha. En detaljeret beskrivelse af resultaterne findes i DJF Intern Rapport Markbrug nr. 22, der kan hentes på projektets hjemmeside: eller via Det vurderes, at sojabønnerne kan høstes med traditionel mejetærsker, men der må, specielt i ugunstige år, forventes op til 30% vand i frøene samt en meget høj andel af urenheder. Ved den efterfølgende rensning og tørring skal processerne afpasses med henblik på at undgå flækkede bønner, der er uønskede ved anvendelse af bønnerne til fremstilling af vegetabilske alternativer til mejeriprodukter. Konklusion Det er muligt at dyrke sojabønner i Danmark, men under konventionelle dyrkningsbetingelser vil produktionen næppe kunne konkurrere med importerede sojabønner. Som en nicheproduktion kan et udbytte på omkring 20 hkg/ha danskavlede, økologiske sojabønner måske være rentabelt, specielt ved afsætning til konsum. Væsentlige dyrkningsmæssige aspekter er tidlig etablering af sorter, der blomstrer og modner tidligt samt udvikling af metoder til høst, rensning og tørring af frøene.

8 RESUME Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål er et innovationsprojekt, der udføres ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, i samarbejde med Naturli Foods A/S og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret for Økologi. Den høje næringsværdi gør sojabønner velegnede til både konsum og foder. Udgangspunktet for det igangværende projekt er fremstilling af vegetabilske alternativer til mejeriprodukter på basis af danske, økologisk avlede sojabønner. Med et udbytte på omkring 20 hkg/ha kan der være grundlag for en hjemlig produktion af en råvare til dette formål. FORFATTERE Jens Petersen & Ingrid K. Thomsen Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Postboks Tjele FOTOS: Henning Thomsen Jyndevad Forsøgsstation Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Claus Bo Andreasen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) ABONNEMENT TEGNES HOS Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / ADRESSEÆNDRINGER meddeles særskilt til postvæsenet. LAYOUT OG TRYK DigiSource Danmark A/S ISSN X

Dyrkning af sojabønner i Danmark

Dyrkning af sojabønner i Danmark Dyrkning af sojabønner i Danmark Baggrund Innovationsprojekt 2008-2010 Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål www.soja.djfprojekt.dk/ Samarbejde mellem DJF/, Naturli Foods

Læs mere

Dyrkning af sojabønner i Østrig Indtryk fra en studietur INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 23 AUGUST 2009

Dyrkning af sojabønner i Østrig Indtryk fra en studietur INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 23 AUGUST 2009 Dyrkning af sojabønner i Østrig Indtryk fra en studietur INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 23 AUGUST 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Dyrkning af sojabønner

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

DANSK, ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER TIL FØDEVARE- OG FODERFORMÅL RESULTATER 2010 INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 30 DECEMBER 2010 JENS PETERSEN

DANSK, ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER TIL FØDEVARE- OG FODERFORMÅL RESULTATER 2010 INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 30 DECEMBER 2010 JENS PETERSEN DANSK, ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER TIL FØDEVARE- OG FODERFORMÅL RESULTATER 2010 INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 30 DECEMBER 2010 JENS PETERSEN DET JORDBRUGSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR JORDBRUGS-

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål

Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål Resultater 2008 INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 22 APRIL 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen

Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen Grøn Viden Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender Lise C. Deleuran og Ulla Andersen Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr. 329 September 2 8 Markbrug nr. 329 September 28

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Seed your Success DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Det danske team Lars Ipsen Sales manager frø Tlf. nr. 29 12 68 00 Hans Jørgen Hansen Sales manager kemi Tlf. 24 48 60 30 Ditte Clausen Technical development

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 14. marts 2013 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Minus US $ 7,30 pr. short ton Minus US $ 7,60 pr. short

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Hamp som økologisk proteinkilde i 2011

Hamp som økologisk proteinkilde i 2011 Hamp som økologisk proteinkilde i 2011 Hampemøder d. 22. marts Gefion og 24. Marts Silkeborg. Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressources bdp@agrotech.dk 20 års erfaring indenfor plantefibre

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 22. november 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 21. november 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar

Markedskommentar Torsdag den 22. november 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 21. november 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 22. november 2012 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 21. november 2012 Sojaskrå Vinter 2012/13 Forår 2013 Minus US $ 1,50 pr. Short ton Minus US $ 2,20

Læs mere

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne

Læs mere