Lokal undervisningsplan for specialet tømrer (skoledel) Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for specialet tømrer (skoledel) Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Træfagenes byggeuddannelser specialet tømrer LBK nr af 23/10/2007 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr. 879 af 06/07/2007 bek. om erhvervsuddannelser Nr. 882 af 06/07/2007 Grundfagsbekendtgørelse Nr. 319 af 10/05/2005 0g nr. 104 af 20/02/2006 (ændringer) Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse Nr. 766 af 26/06/2007 bek. om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Nr. 262 af 26/06/2007 karakterskala Betegnelse Periodens længde Hovedforløbet for specialet tømrer 23 uger + 2 uges valgfri specialefag Udgave Den 1. august 2003 Revideret den September 2007 Ansvarlige for udarbejdelsen Medvirkende lærer Asbjørn Sørensen Kurt Nielsen, Kurt Skov, Lars Bo Rasmussen, Jan Christensen Godkendt den Formand for det lokale uddannelsesudvalg Dato Underskrift 1

2 Skolens Ledelse Dato Underskrift 2

3 Lokal undervisningsplan for specialet tømrer Indledning Læsevejledning Skoledel Undervisningsdel... 5 Strukturen i hovedforløbet Definitioner Revision af undervisningsplanen Skolen Samarbejde med andre skoler Samarbejde med virksomheder Informations- og kommunikationsteknologi Pædagogiske og didaktiske overvejelser Kompetencer og kvalifikationer Skolen fysiske rammer Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Valgfrie specialefag Uddannelsen Uddannelsens formål Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne Generel del i bedømemlsesplanen Tidspunkt for bedømmelse Standpunktskarakterer Dokumentation Hvordan standpunktskarakterer fremkommer Regler for prøver skolen foranstalter Bedømmelse for grundforløbet Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i grundforløbet Tidspunkter for vurderingerne Kontaktlærerordning på hovedforløbet Skolevejledning og skolebevis Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning

4 15.0 Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne Fraværsregistrering Indkaldelsesprocedure Lærerroller og teamkompetencer

5 1.0 Indledning Denne undervisningsplan dækker hovedforløbet for uddannelsen indenfor træfagenes byggeuddannelser. Hovedforløbet som tømrer er beskrevet frem til svendeprøven. Specialerne gulvlægger sammenlæses med de øvrige frem til og med 1. skoleperiode. Tækkemand, alu-tømrer sammenlæses med tømrer frem til og med 2. skoleperiode og tømrer og tækkemænd sammenlæses til og med 3. skoleperiode. I denne del af undervisningsplanen, kaldet skoledelen beskrives det undervisningsmiljø som er gældende for alle uddannelser på Vejle Tekniske Skole. 2.0 Læsevejledning 2.1 Skoledel Undervisningsplanen er lavet således at der er en overordnet principiel del der beskriver den måde skolen har valgt at udfolde uddannelsernes hovedforløb på samt henvisninger til relevante regelsamlinger (love, bekendtgørelser). Derudover vil der være henvisninger til relevante links på Internettet. 2.3 Undervisningsdel Undervisningsdelen beskriver hvordan Vejle Tekniske Skole har valgt at udmønte bekendtgørelsens rammer for uddannelsen. Undervisningsdelen indeholder en bilagssamling, hvor eksempler på læringsaktiviteter fra Elevplan er vedlagt. Det samlede udbud af læringsaktiviteter findes på Elevplan under skolens udbud fra den Strukturen i hovedforløbet. Strukturen følger anvisningerne i bekendtgørelsen. 2.4 Definitioner I undervisningsplanen og i Elevplan bruges der følgende betegnelser. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet er en betegnelse for skolens arrangement af en undervisnings/læringsaktivitet. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten. Læringsaktiviteten kan indeholde flere læringselementer (se læringselement) Læringselementer Et læringselement er betegnelsen for et arrangement af undervisning/læring som indeholder 1 eller flere målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen Målpinde En målpind er den mindste enhed (handlingsorienteret mål), som fra centralt hold er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelsen. Delmålpinde En delmålpind er en opsplitning af målpindene. Delmålpinde forekommer ikke i elevplan, da det teknisk ikke er en god løsning. Delmålpindene fremgår af elevernes kompetenceskemaer. 5

6 Kompetenceskemaer Kompetenceskemaer en den enkelte elevs samlede oversigt over hvilke delmålpinde vedkommende skal opfylde for at der kan afvinges målpinde i elevplan. Kurser Temaforberedende kurser kan indeholde emner der er direkte relaterede til det overordnede tema. Kompetenceforberedende kurser behandler emner der understøtter et kommende tema, hvor eleven opnår de kompetencer der er indeholdt i uddannelsen. Opsamlende kurser er beregnet til afrunding af emner, opsamling, evaluering samt skabe mulighed for at elever der ikke har nået deres kompetencer, kan nå dem. Eleven præsenteres for opgaver der har skal og må karakter. Skal-opgaver skal løses fordi de er direkte kompetencegivende, hvorimod må opgaver kan løses som udfordring eller faglig fordybelse. Projekter: Projekterne er bygget op, således at eleven kan udfordres fagligt, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleres handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen deles ind i 3 niveauer alt efter hvor fortrolig eleven er med arbejdsformen. Niveau 1 Begynderniveau er for den elev der ikke har prøvet arbejdsformen før, eller den elev der ikke føler sig parat til større selvstyre. Læreren fungerer meget som vejleder, støtteperson og indpisker, hvis det er nødvendigt. Der er en høj grad af lærerstyring på niveau 1. Niveau 2 - rutineniveau er med en større grad af selvstændighed i arbejdet, eleven arbejder med faglige opgaver med mere udfordring. Niveau 3 - avanceret niveau er for den elev, der er helt fortrolig med projektarbejdsformen, og bruger underviseren som vejleder. Opgaver af opsamlende karakter Ved afslutning af hver læringsaktivitet kan der være målpinde eller delmålpinde som eleven ikke har opnået. For at sikre, at eleven kan fortsætte på hovedforløbet kan underviseren sammen med eleven finde opgaver eller forløb, eleven skal løse for at opnå kompetencen. Obligatoriske forløb På elevplan fremgår, om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Er læringsaktiviteter som eleven kan vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter der bygger ovenpå målpindene. Alternative forløb Alternative forløb er flere sideløbende forløb der kan indeholde samme målpinde, men hvor målpindene kan opnås på forskellige måder. 6

7 Individualisering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge inden for de rammer der af skolen er lagt. Det betyder at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på: Mål Bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet. Der kan være elever der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål førend man kan opfylde slutmålet. Indhold - Eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold der udfordrer eleven. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Organisering - Det vil fremgå af læringsaktiviteten, om den kan løses selvstændigt eller sammen med andre. Indlæringscirkel I de pædagogiske og didaktiske overvejelser bruges begrebet indlæringscirkel. Udgangspunktet, er i teorien bag Kolbs indlæringscirkel. Ifølge Kolb er læreprocesser ikke ens for alle. Man udvikler en forkærlighed for at indhente og omdanne viden på bestemte måder, dvs. en bestemt læringsstil. Vores læringsstil formes gennem vores tidligere oplevelser med læring og undervisning og præges senere af hele vores uddannelsesforløb, vores arbejdsliv og karriere. Når vi taler om en persons læringsstil, taler vi ikke om et fast personlighedstræk, men om nogle mønstre, der ændres og udvikles hele tiden. Konkrete oplevelser Aktiv eksperimenteren Refleksion og observation Abstrakt begrebsliggørelse Bemærkning: Der er sat dobbeltrettede pile på fordi modellen bruges flere veje, og man kan stige på alle steder i modellen, man behøver ikke følge en bestemt vej. 7

8 Stadierne i læreprocessen kan vises ifølge Peter Honey og Alan Mumford således. Opleve Planlægge næste skridt Reflektere over oplevelse Konkludere på baggrund af oplevelse Læringsstil Elever har tendens til at have forskellige præferencer for at lære, med en tendens til at foretrækker forskellige stadier i cirklen. Dette kan oversættes til 4 typer læringsstile, der relaterer til de 4 stadier i cirklen. AKTIVISTEN PRAGMATIKEREN REFLEKTOREN TEORISTEN Aktivisten: Den elev der kan karakteriseres som aktivist er i centrum for aktiviteterne. Han åbner op for nye ideer, men keder sig hurtigt specielt ved rutineopgaver. Reflektoren Vil helst være lidt på afstand af begivenhederne og iagttage andre. Han holder af at indsamle oplysninger og data. Reflektoren er mere interesseret i mennesker og processer end i resultater. 8

9 Teoristen Er optaget af grundprincipper, modeller, teorier og systemer. Det handler om at få detaljerne til at passe sammen i sammenhængende skemaer og strukturer. Han tænker logisk og rationelt og arbejder gerne alene. Pragmatikeren Pragmatikeren har ikke tålmodighed til usystematiske og åbne diskussioner, men vil gerne prøve teorier og teknikker af i praksis. Han foretrækker hands-on oplevelser. Stilladser omkring elevens læreproces I undervisningen bruges forskellige måder at støtte elevernes læreproces på. Generelt bruges begrebet stilladser, defineret på følgende måde. Lærerstøtte Her støtter læreren eleven i at nå mål, som eleven selv har - eller været med til at formulere. Overførelse af ansvar for lærerprocessen Her tilpasser læreren sin støtte på en måde og i et tempo, så eleven selv overtager opgaveløsningsprocessen. Dialog Læreren og eleven i en kreativ samtaleproces i fællesskab, f.eks. formulerer mål for det fælles arbejde. Ikke-vurderende samarbejde Hvor læreren undgår at lade egne fordomme, værdier eller synspunkter påvirke elevens problembearbejdninger - og dermed ikke toner elevens arbejde ved hjælp af skjulte strategier eller hensigter. Instruktion på et passende niveau Hvor læreren instruerer præcist i forhold til den enkeltes elevs behov. Hverken for stram eller for løst - men nøjagtigt der, hvor eleven befinder sig i en given situation. Fælles deltagelse Hvor læreren giver eleven mere plads - og hvor det igen handler om, at læreren finder sin balance mellem for meget styring og for lidt styring i forhold til, at eleven skal have rum til at være aktiv deltager. 3.0 Revision af undervisningsplanen Revision af den overordnede undervisningsplan foretages når et samlet udbud af læringsaktiviteter på en uddannelse er gennemført, evalueret og tilrettet i elevplan. Der tages udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer. Eller når der sker bekendtgørelsesmæssige ændringer. 9

10 4.0 Skolen 4.1 Samarbejde med andre skoler Vejle Tekniske Skole har ikke indgået formelle samarbejdsaftaler, men elever der vælger gulvlægger, alu-tømrer eller tækkemand færdiggør uddannelserne på EUC-Midt eller andre skoler der har specialerne Samarbejde med virksomheder På hovedforløbet er der ikke indgået aftaler med eksterne virksomheder. 4.3 Informations- og kommunikationsteknologi Skolen har udviklet en IKT strategi som sikre at eleverne har adgang til Pc er både i afdelingen og centralt i Studiecentret, som er et selvstændigt læringsmiljø. IKT bruges primært i elevens arbejde i forbindelse med løsning af opgaver, billedbehandling og projektfremlæggelser. 4.4 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vejle Tekniske Skole har i strategiplanen formuleret visionen for skolens arbejde. Skolen ønsker at gå fra at være leverandør af efterspurgte uddannelser til at være samarbejdspartner med sigte på de uddannelsessøgende, arbejdsmarkedet og samfundets behov for kvalifikations- og kompetenceudvikling. Det betyder at pædagogikken er målrettet, således at skolen ændre status fra træningsskole til en kompetenceskole. Det betyder at det er de uddannelsessøgende der er i centrum for den pædagogiske ramme. De pædagogiske elementer i reformen er grundlaget i den pædagogiske ramme. På skolens hjemmeside kan der læses mere om det pædagogiske grundlag i erhvervsuddannelserne. 4.5 Kompetencer og kvalifikationer På Vejle Tekniske skole arbejder vi med begreberne kompetencer og kvalifikationer. Med det mener vi at en kompetence er udtryk for den måde en elev bruger sine kvalifikationer på til at løse en bestemt opgave eller problemstilling. Det betyder at vi både forholder os til det faglige og det personlige plan. Forskellige fag - kompetencemål Gennem arbejdet i hovedforløbet, får eleverne på mureruddannelsen mulighed for at udvikle en række faglige og personlige kvalifikationer. Målene i de fælles områdefag er almene, det er i de fag eleven uddanner og danner sig inden for det pågældende område. Her skal eleverne de kulturer, der kendetegner fagene og gennem arbejde med praktiske og faglige opgaver/problemstillinger inden for bygge/anlæg, specialisere sig inden for konkrete fagområder. De personlige kvalifikationer, som også er forbundet med områdefagene og grundfagene er: Samarbejdsevne Ansvarlighed Selvstændighed 10

11 Iværksætterevne Fleksibilitet Parathed vedrørende anvendelse af IT Engagement. Det engagerede menneske er samtidigt aktivt. Det sætter reform 2000 fokus på med kravene til elevaktiverende og praksisorienteret undervisning. Fra undervisning til læring Undervisningen i Bygge/Anlæg tager primært udgangspunkt i Kolbs indlæringscirkel, stadier i læreprocenen, stillasering og projektarbejder med forskellige niveauer som skal styrke elevens selvstændighed. Der er tidligere beskrevet under Begrebsafklaring. 5.0 Skolen fysiske rammer Undervisningen i træfagenes byggeuddannelsefaget er placeret i undervisningsfaciliteter i et træcenter der indeholder specialerne tømrer, bygningssnedker, møbelsnedker, og maskinsnedker. Derudover kan eleverne modtage undervisning i et studiecenter. I hver afdeling er der faciliteter der tilgodeser elevens muligheder for at tilegne sig spidskompetencer (f.eks. maskiner og udstyr der er bruges i de enkelte fag). I Studiecentret er der mulighed for teoretisk undervisning, IT-baseret undervisning, projektarbejde, samt informationssøgning i biblioteksfaciliteterne. 6.0 Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Eleverne på hovedforløb har samme muligheder for at deltage i studierettet påbygning som grundforløbseleverne, men det kan betyde at de perioder de er inde på skolen skal tage dele af et fag f.eks. matematik på C- niveau eller deltage i den periode de er i praktik. 7.0 Valgfrie specialefag Eleverne tilbydes valg mellem de to valgfrie specialefag der er beskrevet i bekendtgørelsen. Valget finder sted efter hovedbekendtgørelsens regler og faget gennemfører på 3. skoleperiode hovedforløb, da det forudsætter at eleverne har et fagligt fundament. Af yderligere tilbud efter bekendtgørelsens 13 stk. 3 udarbejdes der et udbud i samarbejd med det lokale uddannelsesudvalg, der tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedsuddannelserne for området. 8.0 Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser LBK nr af 23/10/2007 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr. 879 af 06/07/2007 bek. om erhvervsuddannelser Nr. 882 af 06/07/2007 Grundfagsbekendtgørelse 11

12 Nr. 444 af 08/06/2008 grundfag og centralt stillede velgfag Nr. 319 af 10/05/2005 0g nr. 104 af 20/02/2006 (ændringer) Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse Nr. 766 af 26/06/2007 bek. om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Nr. 262 af 26/06/2007 bek. karakterskala 8.1 Uddannelsens formål 2. Uddannelsens mål er, at eleven gennem teoretisk og praktisk helhedsorienteret skoleundervisning og opfølgende uddannelse i praktikvirksomheden opnår sociale, almene, personlige og faglige erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer inden for det af eleven valgte speciale, således at eleven kan 1) planlægge og udføre de af samfundet til fagområdet stillede opgaver i den forventede kvalitet og i henhold til love, regler og traditioner, 2) udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver samt deltage i planlægning og udførelse af specialopgaver på specialets fagområde, 3) søge information og træffe valg med hensyn til materialer og konstruktions- og montagemetoder, samt foretage planlægning, tilrettelægning og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen, 4) orientere sig om love og regler vedrørende byggeri, herunder brandsikring, arbejdsmiljø, licitation, tilbudsgivning og kvalitetssikring, 5) planlægge og udføre opgaverne i respekt for det nære, omliggende og globale miljø og 6) søge kompetencegivende efteruddannelse og optagelse på videregående kompetencegivende uddannelser. 9.0 Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Ved afslutningen af et projekt, opgave, tema eller andre typer af opgaver, gives en delkarakter i de målpinde der har indgået i læringsaktiviteten. Ved afslutningen af et grundfag, område fag, hvor der ikke er eksamen, gives en standpunktskarakter. Eleven skal opnå karakteren 02 i gennemsnit i grundfag og karakteren 02 i hvert et område og specialefag. Det er lærerteamet, der laver en samlet vurdering af eleven. Det er kontaktlæreren, der med eleven laver aftaler omkring udviklingen i forhold til uddannelsen som helhed. Det er lærerteamet og den enkelte faglærer, der vejleder eleven i faglige og personlige mål relateret til undervisningen. Der henvises til bekendtgørelsens kapitel 4. 12

13 10.0 Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne på Vejle Tekniske Skole for indgangsvejene Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Bygge og anlæg Jord til bord Teknologi og kommunikation Bedømmelsesplanen tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens afsnit om bedømmelse af elever, prøver og beviser mv. Bedømmelsesplanen for hovedforløbet, indeholder også regler om udstedelse af grundforløbsbevis, fordi helhedsvurderingen kan stille krav til elevens valg på hovedforløbet. 76: Skolen foretager en løbende og afsluttende bedømmelse af elevernes udvikling og standpunkt i henhold til reglerne i uddannelsen 40: På grundlag af reglerne om uddannelsen fastsætter skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg en bedømmelsesplan, der indgår i den lokale undervisningsplan. Skolevejledning og skolebevis 77: Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders restforhold mv. i erhvervsuddannelser. 79: Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisning. Beviset udleveres til eleven ved skoleopholdets afslutning Generel del i bedømemlsesplanen Mål der lægges til grund for bedømmelsen Målene for grundfag, områdefag og specialefag i de respektive bekendtgørelser er udgangspunkt for bedømmelserne. Det vil fremgå af læringsaktiviteterne hvilke målpinde der bedømmes hvornår Tidspunkt for bedømmelse Bedømmelse finder sted efter afslutningen af en skoleperiode eller afslutningen af grundforløbet. Bedømmelsen har karakter af en helhedsvurdering (faglige, metodiske og personlige kompetencer) af elevens standpunkt i forhold til de mål og niveau der er opsat for den del af uddannelsen som eleven afslutter. Eleverne evaluerer skolen og undervisningen hver 5. uge. Dette foregår via skolens interne evalueringssystem (se skoledelen i undervisningsplanerne under evaluering) Standpunktskarakterer Standpunktskarakterer fremkommer ved en samling af de delkarakterer og vurderinger som gives ved gennemførelsen af hver enkelt læringsaktivitet, samt evalueringer ved kontaktlærersamtaler. I Elevplan indføres noter om eleven som kontaktlæreren samler i den endelige vurdering af eleven og afgivelse af standpunktskarakterer. 13

14 10.4 Dokumentation Ved hver læringsaktivitet er det beskrevet hvilken dokumentation eleven skal vise for at dokumenterer at målpindene er opfyldt. Denne dokumentation kan have karakter af Portfolio Rapporter Fremlæggelser Produkter Bedømmelsesskemaer 10.5 Hvordan standpunktskarakterer fremkommer Karaktergrundlag Niveau Progression Bestået Tid Start/ Test Test/ vejledning Portfolio Test / vejledning Portfolio Test / vejledning Portfolio Helhedsvurdering/ Svendeprøve Karakteren fremkommer ved underviserens bedømmelse af elevens udbytte Portfolio af læringsaktiviteten. = Tilbud til elever med merit- gennemfører uddannelsen på kortere tid. Bedømmelsesskemaer Denne = Grundforløb standpunktskarakter i op til 20 uger, hovedforløb kan forelægges på ordinær tid. eleven, med begrundelse for bedømmelsen. = Grundforløb fra 20 til 60 uger, hovedforløb med faglig påbygning i op til 4 uger. Samlet resultat af 10.6 Regler for prøver skolen foranstalter De anvisninger der kan være beskrevet i vejledningen til bekendtgørelserne følges, og eksamensreglementet (bilag til den lokale undervisningsplan). Test 10.7 Bedømmelse for grundforløbet Helhedsvurderingen er skolens samlede vurdering af, om eleven har udviklet nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer, således at han eller hun har forudsætninger for at gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis/svendebrev. 14

15 10.8 Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i grundforløbet Som udgangspunkt skal alle grundfag, familierettede områdefag og uddannelsesrettede områdefag bestås med karakteren 6 eller derover. Dette for at styrke elevens studiekompetencer. Elevens lærer skal sammen drøfte den enkelte elevs kundskaber, færdigheder og motivation for uddannelsen med inddragelse af nedenstående 6 muligheder. Skolens samlede vurdering kan resultere i følgende muligheder for den enkelte elev på grundforløbet. Helhedsvurderingen er en samlet vurdering af eleven, og lærergruppen laver sammen en konklusion. 1. Hvis en elev har opnået karakteren 02 i de fælles områdefag, og udviser praktisk håndelag og talent for de håndværksmæssige sider, erklæres eleven egnet til et hovedforløb. Grundforløbsbeviset udstedes. 2. Eleven har vanskeligheder ved at opnå karakteren 02 i et eller enkelte fælles områdefag og uddannelsesrettede områdefag. Lærerne vurderer de enkelte fags sværhedsgrader og betydning for den uddannelse eleven stiler imod. eleven erklæres egnet til hovedforløb, hvis den samlede vurdering af elvens personlige og faglige kompetencer viser, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at fortsætte i hovedforløbet, og lærerne skønner at eleven har mulighed for i rette tid i uddannelsesforløbet at tilegne sig de nødvendige faglige og personlige kompetencer. Grundforløbsbeviset udstedes. 3. Hvis en elev med tilsvarende profil som under punkt 2, men med vanskeligheder ved at opnå karakteren 02 i flere områdefag eller grundfag som ikke er kernefag, kan eleven erklæres egnet i det ønskede hovedforløb. Såfremt eleven er ved en samlet afvejning af de personlige og faglige kompetencer, suppleret med målrettet brug af valgfag, vil have de nødvendige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb, kan grundforløbsbeviset udstedes. Det skal noteres i elevens uddannelsesbog, at der skal bruges målrettet valgfag i hovedforløbet. 4. Ved flere grundfag og områdefag, hvor der er tale om kernefag, ikke er opnået karakteren 02 og der i den samlede vejledning ikke skønnes at eleven har de nødvendige personlige og faglige kvalifikationer, udstedes grundforløbsbeviset ikke, men eleven tilbydes påbygning med mulighed for at dygtiggøre sig i de områder der er problemer i. 5. Er det samtlige grundfag og områdefag elven har vanskeligheder ved at opnå karaktererne 02 og lærerne skønner at det praktiske håndelag og talent ikke er udpræget, og man ikke skønner at eleven kan opnå dette, vejledes til andre uddannelsestilbud i samarbejde med studievejlederen. Der kan overvejes om der skal satses på individuelle delkompetenceforløb. 6. Der kan sammen med eleven overvejes, om der skal satses på et individuelt delkompetenceforløb, der tager hensyn til hvilke fag eleven har vanskeligheder med, og som i den konkrete situation udgør en uoverstigelig barriere for eleven. Drøftelsen i lærergruppen skal især koncentrere sig om at vurdere de elever, som har svært ved at nå målene. Kontaktlæreren har ansvaret for at iværksætte aktioner der kan hjælpe eleven. 15

16 Kontaktlæreren har ansvar for at indsamle noter, delkarakterer, vurderinger og anden dokumentation som skal danne grundlaget for drøftelsen i lærergruppen. Helhedsvurderingen skal drøftes med eleven ved kontaktlærersamtaler igennem hele grundforløbet, således at eleven reelt har mulighed for at udvikle sig. Kontaktlæreren en ansvarlig for at den endelige konklusion indskrives i elevens uddannelsesplan Tidspunkter for vurderingerne Eleven vurderes og bedømmes efter endt læringsaktivitet i forhold til de læringsmål og faglige mål der er beskrevet i læringsaktiviteten. Kontaktlæreren samler vurderingerne. Ved afslutningen af de uddannelsesrettede områdefag foretages den endelige helhedsvurdering med angivelse af elevens muligheder Kontaktlærerordning på hovedforløbet På hovedforløbet arbejder lærerne i team og hver lærer får tildelt et antal kontaktelever. Det er kontaktlærerens opgave, sammen med eleven, at vælge læringsaktiviteter i elevplan, planlægge supplerende undervisning, eventuelt erhvervsrettet påbygning, og eventuel forlængelse af skoleforløbet. Der afholdes en strukturerede kontaktlærersamtale min. 1 gang i løbet af en 5-ugers periode, og periodevise, behovsbestemte samtaler løbende. Der foretages en afsluttende samtale inden skoleperioden afsluttes Skolevejledning og skolebevis Efter hver skoleperiode udsteder skolen en skolevejledning som indgår i elevens uddannelsesbog. Når skoleundervisningen er gennemført udstedes et skolebevis Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter. Elever der afbryder en uddannelses har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Elever der ikke opnår en eksamenskarakter på 02 eller derover tilbydes reeksamen Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Alle elever tilbydes en samtale hos studievejledningen Indslusningssamtale inden skolestart. Samtalen har til formål at afdække elevens behov for eventuelt supplerende undervisning. Er den supplerende undervisning af SP karakter tilrettelægges den i afdelingen, er det støtteundervisning tilbydes lektiehjælp i studiecentret Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende. Der henvises til skolens eksamensreglement. 16

17 16.0 Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere. Kontaktlæreren har den almindelige kontakt til virksomheden for de elever med praktikaftale Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne. Det er uddannelseslederen og kontaktlæreren der forestår kontakten til praktikstederne Fraværsregistrering Der foretages fraværsregistrering Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven Lærerroller og teamkompetencer. Lærerrollerne fremgår af læringsaktiviteten på Elevplan. Der vil blive brugt forskellige former for lærerroller, men som udgangspunkt vil det være den enkelte elevs valg af individualisering i læringsaktiviteten der bestemmer lærerrollen, eller om der er tale om et kursus, et projekt eller et temaforbedrende oplæg (se afsnittet om pædagogiske og didaktiske overvejelser). Lærerteamet omkring uddannelsesforløbet i træfagenes byggeuddannelse er sammensat af faguddannet personale inden for de repræsenterede uddannelser og almene lærer. 17