Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i idræt. Bacheloruddannelsen i idræt (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 13. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 17. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i idræt Bachelor of Science (BSc) in Exercise and Sport Sciences Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 120 ECTS-point på bachelor og kandidatuddannelsen sammenlagt. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Matematik B Fysik B Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8253 AUDD 8253 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for idræt. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bacheloruddannelse i idræt Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for idræt Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for idræt Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i idræt består af: Kernefaglige eksperter Docent Peter Korp, Institutionen för kost- och idrottsvetenskap, Göteborgs Universitet Peter Korp er docent i sociologi och lektor i idrottsvetenskap. Han forskar inom områdena health promotion och hälsosociologi och har mångårig erfarenhet av undervisning och utveckling av utbildning på universitetsnivå. Han har bl a varit studierektor vid Idrottshögskolan vid Göteborgs universitet och är nu ställföreträdande prefekt vid Institutionen för kost och idrottsvetenskap. Docent Anders Raustorp, Institutionen för pedagogik, psykologi och idrottsvetenskap, Linneuniversitetet Kalmar og Institutionen för Kost och Idrottsvetenskap, Göteborgs Universitet Anders Raustorp är Docent i sjukgymnastik med inriktning mot fysisk aktivitet. Han är idrottslärare och legitimerad sjukgymnast. Han har sedan 1996 arbetat med idrottslärarutbildningen, idrottsmedicinska kurser, idrottsvetenskapliga programmet på Högskolan i Kalmar från 2010 Linneuniver-sitetet. Anders Raustorp disputerade i mars 2005 på Karolinska Institutet Neurotec Department på en avhandlingen Physical activity, body composition and physical self-esteem among children and adolescents. Han är ledare för den svenska delen av det internationella forskningsprojektet Measuring Physical avtivity BMI and Self Esteem among schoolchildren in Sweden, United States and Australia. Anders Raustorp har introducerat stegräknaren i svensk forskning och som metod inom sjukgymnastik och är en auktoritet inom stegräknarforskning. Aftagerrepræsentant Rektor Kirsten Cornelius, Falkonergårdens Gymnasium Kirsten Cornelius er cand. mag. i historie og idræt. Hun er rektor for Falkonergårdens Gymnasium og HF, der er Danmarks største Team Danmark-gymnasium. Hun har tidligere været fagkonsulent i idræt i Undervisningsministeriet og var i den forbindelse medlem af Team Danmarks repræsentantskab. Kirsten Cornelius er censor i idræt på Københavns og Syddansk Universitet. Studerende Stud.scient.san.publ. Thomas Poulsen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Esbjerg Thomas Poulsen sidder i studienævnet for folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december

9 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 17. januar 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for bachelordimittender på det naturvidenskabelige hovedområde og på idræt, og /idret-detaljer 18. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - kategorierne for publikationstyper - opfølgning på undervisningsmiljøvurderinger 20. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - afholdte arrangementer i idræts alumneforening - fagelementer bedømt med ekstern censur og karakter - henvisning til fagbeskrivelserne for de obligatoriske fag i studieordningen 27. februar supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Medlemmer af bachelorstudienævnet på Det Naturvidenskabelige Fakultet og Undervisningsudvalget for Institut for Idræt, og marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. tillægstitler for uddannelsen 29. marts 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Fagbeskrivelser for Ungdom og idræt samt Idræt og velfærdspolitik, og Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 14. maj 2012 Sagsbehandling afsluttet 30. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i idræt på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi institutionen ikke i tilstrækkelig grad er i dialog med aftagere, og at dialogen dermed ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil 2. Læringsmål Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i idræt. Stk En bachelor i idræt har kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og træningsforløb i idræt og bevægelse ud fra en alsidig teoretisk viden samt en grundlæggende praktisk bevægelsesfærdighed, anvende og diskutere humanistisk-samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige teorier og empiri med relevans for idræt og fysisk aktivitet, samt diskutere anvendelsesmuligheder og begrænsninger, identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, opsøge, tilegne sig og forholde sig kritisk til ny viden, deltage i faglige diskussioner relateret til idræt og fysisk aktivitet på et akademisk reflekterende niveau, indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig tilgang. Stk En bachelor i idræt har færdigheder i at udføre, forevise, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt idræts- og bevægelsesrepertoire, opstille og udføre basale humanfysiologiske forsøg og tests, deltage i planlægning og udførelse af basale humanistisk samfundsvidenskabelige projekter, læse, forstå og anvende faglitteratur af relevans for arbejdet med idræt og fysisk aktivitet, formidle et fagligt indhold mundtligt, skriftligt og kropsligt. Stk En bachelor i idræt har viden om idrætsgrenenes teknik, taktik og metode, bevægelsesfeltets diversitet, idrætssociologi, idrætshistorie, idrætspædagogik og didaktik, humanfysiologi og anatomi, arbejdsfysiologi, biomekanik, naturvidenskabelig og humanistisk-samfundsvidenskabelig teori og metode, videnskabsteori. Stk. 2. Yderligere læringsmål ved specialisering i sundhed og træning. Stk Ud over de færdigheder som er beskrevet i stk. 1.2 vil en bachelor i idræt med specialisering i sundhed og træning have færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere fysisk træning for forskellige målgrupper, evaluere forskellige målgruppers fysiske funktion og kapacitet, vejlede forskellige målgrupper om idræt, fysisk aktivitet og sundhed, medvirke ved udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af projekter med et sundhedsperspektiv. Stk Ud over den viden som er beskrevet i stk. 1.3 vil en bachelor i idræt med specialisering i sundhed og træning have viden om kroppens fysiologiske tilpasning til fysisk aktivitet og træning, betydningen af idræt og fysisk aktivitet i et sundhedsperspektiv, forskellige målgruppers træningsbehov, 9

13 de politiske rammer for anvendelsen af idræt og fysisk aktivitet som et redskab i velfærdssamfundets strategi om sundhedsfremme og forebyggelse. Stk. 3. Yderligere læringsmål ved specialisering i undervisning og kommunikation. Stk Ud over de færdigheder som er beskrevet i stk. 1.2 vil en bachelor i idræt med specialisering i undervisning og kommunikation have færdigheder i at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere idræts- og bevægelsesundervisning for forskellige målgrupper, formidle idrætsfaglige spørgsmål - skriftligt, mundtligt og kropsligt - målrettet mod en given målgruppe, igangsætte idrætsinitiativer med afsæt i deltagernes livsvilkår. Stk Ud over den viden som er beskrevet i stk. 1.3 vil en bachelor i idræt med specialisering i undervisning og kommunikation have viden om forskellige målgruppers bevægelsesmæssige udviklingsmuligheder, deres behov og motivation, og deres livsvilkår, betydningen af kropslig og verbal kommunikation i mødet mellem mennesker, pædagogisk og didaktisk teori med særligt fokus på idræt og fysisk aktivitet. (Bilag 11, s. 45f) 10

14 Bacheloruddannelsens struktur 3. Studiestruktur Stk. 1. Bacheloruddannelsen i idræt En bacheloruddannelse i idræt består af Bachelorfagpakken i idræt på 120 ECTS-point (jf. 5 stk. 1) bestående af en fælles obligatorisk del på 112,5 ECTS-point samt begrænset valgfrihed på 7,5 ECTS-point mellem kurserne T-StatI og T-Metode på hver 7,5 ECTS-point. En valgfri del på 60 ECTS-point på mindst bachelorniveau, som bl.a. benyttes til at sikre at uddannelsen indeholder et tilvalg udenfor idræt (OT jf. den fælles del 3 stk. 2) på mindst 30 ECTS-point. Dette giver titlen BSc i idræt og på engelsk BSc in Exercise and Sport Sciences. Stk. 2. Specialiseringer Den enkelte studerende kan i løbet af studiet foretage en yderligere specialisering ved at inkludere givne fagpakker i studiet. Der er givet følgende muligheder for specialiseringer: Specialisering i sundhed og træning kræver en bacheloruddannelse i idræt, som indeholder Specialiseringsfagpakken i sundhed og træning på 37,5 ECTS-point (jf. 5 stk. 2). ( ) Specialisering i undervisning og kommunikation kræver en bacheloruddannelse i idræt, som indeholder Specialiseringsfagpakken i undervisning og kommunikation på 37,5 ECTS-point (jf. 5 stk. 3). ( ) (Bilag 11, s. 46f) Uddannelsen i idræt er i lighed med fakultetets øvrige uddannelser organiseret i en blokstruktur, hvor fire blokke, to om efteråret og to om foråret, udgør ét studieår. Hver undervisningsblok efterfølges af en eksamensuge og en mellemuge, hvor der ikke er normal undervisning, men eksempelvis reeksamen knyttet til den forrige blok (fx ligger reeksamen i blok 1 efter blok 2). Uddannelsen består af 120 ECTS obligatoriske kurser, herunder bachelorprojekt, Idrættens videnskabsteori og ét af to begrænset valgfrie metodekurser. Alle de obligatoriske kurser er på 7,5 ECTS bortset fra bachelorprojektet, som er på 15 ECTS. Den valgfri del af uddannelsen udgør således 60 ECTS, hvoraf de 30 ECTS for at tilgodese tværfaglighed i uddannelsen skal hentes udenfor det centrale fagområde idræt ( ). Den studerende kan vælge at bruge sin valgfrihed til at kombinere sin uddannelse med et tilvalg i et andet fag, hvor 45 ECTS af tilvalget placeres på bacheloruddannelsen i idræt og den resterende del på kandidatuddannelsen. På tilsvarende vis kan idræt vælges som tilvalg til et andet fag (Dokumentationsrapport, s. 15). Skemaerne nedenfor viser bacheloruddannelsens struktur for henholdsvis idræt som centralt fag og de to specialiseringer i Sundhed og træning samt Undervisning og kommunikation. 11

15 BA i idræt som centralt fag (135 ECTS-point) Kilde: Dokumentationsrapport, s. 16. BA i idræt med specialisering i Sundhed og Træning (180 ECTS-point) Kilde: Dokumentationsrapport, s. 17. BA i idræt med specialisering i Undervisning og Kommunikation (180 ECTS-point) Kilde: Dokumentationsrapport, s

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) på Københavns Universitet nedsatte i 2008 fem brancheorienterede aftagerpaneler til at rådgive om kompetenceprofiler for eksisterende uddannelser og om fremtidige uddannelsesinitiativer. Hensigten var, at panelerne skulle rådgive på tværs af fakultetets uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 3). På panelets besøg fremgik det imidlertid af mødet med ledelsen, at panelerne ikke er kommet til at fungere, fordi de spændte for bredt, og der ikke var et fagligt fællesskab. I sommeren 2011 blev det derfor besluttet at oprette mere fagligt orienterede aftagerpaneler. Dette arbejde er pt. sat på standby på grund af den igangværende fusion af NAT og Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE). I dokumentationsrapporten fremgår det således, at fusionen forventes at føre til en justeret struktur for aftagerdialogen, der bl.a. skal skabe bedre grundlag for en mere formaliseret, løbende og tættere dialog på uddannelsesniveau. (Dokumenationsrapport, s. 3f). Desuden fortalte ledelsen, at bacheloruddannelsen i idræt ikke har været drøftet på de gennemførte møder i panelerne. Som eksempel på dialog med andre aftagere end aftagerpanelerne nævner universitetet, at væsentlige ændringer i studieordningen sendes i høring hos aftagere, herunder censorformandskabet for censorkorpset i idræt. Svarene tilgår studienævnet og indgår i indstilling til fakultetets behandling af studieordningen. Censorformandskabet kan endvidere kommentere på indberetninger fra censorer og foreslå tiltag i deres årsberetning, som sendes til studienævnet (Dokumentationsrapport, s. 4). Jævnfør formandsrapporten for perioden 1.maj 2010 til 1. juli 2011 har formandskabet ikke modtaget klager i forbindelse med eksamensafholdelse på idrætsuddannelserne på henholdsvis Københavns, Aarhus, Syddansk og Aalborg Universitet (Bilag 6). Derudover fremgik det af mødet med ledelsen, at Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet årligt afholder en fælles gymnasielærerdag. I 2012 fandt den sted dagen efter panelets besøg, og ledelsen fortalte, at der var 350 tilmeldte. På Institut for Idræt følges dagen op med et møde med fagkonsulenten for idræt. Tidligere har dette ført til et projekt om metode i idræt i gymnasiet, da fagkonsulenten ønskede et samarbejde, der havde til hensigt at styrke den metodiske del af idrætsundervisningen, set i forhold til at det er et både praktisk og teoretisk fag. Projektet har dog ikke givet anledning til ændringer i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen på nuværende tidspunkt ikke er i løbende dialog med aftagerpaneler, men at der i nogen grad er en løbende dialog med fagkonsulenten for idræt, som dog kun dækker den del af uddannelsens erhvervssigte, som retter sig mod gymnasieskolen. Det er panelets vurdering, at universitetet har givet et eksempel på, at dialogen med fagkonsulenten er blevet anvendt til at sikre og udvikle uddannelsens relevans i forhold til gymnasieskolen, men ikke i forhold til dimittendernes øvrige jobfunktioner, jf. nedenfor om Relevant beskæftigelse. Samlet set vurderer panelet derfor, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad er i dialog med aftagere, samt at dialogen ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker positivt, at der i forlængelse af fusionen af NAT og LIFE vil blive oprettet mere fagligt orienterede aftagerpaneler. Universitetet bekræfter vurderingen i høringssvaret, idet det fremgår, at Fakultetet er enig i, at vi ikke i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med aftagerpanelerne. Som nævnt i rapporten forventes det, at der i løbet 13

17 af 2012 i forbindelse med fusionen med Det Biovidenskabelige Fakultet implementeres en justeret struktur for aftagerdialogen, der bl.a. skal skabe bedre grundlag for en mere formaliseret, løbende og tættere dialog på uddannelsesniveau. (Høringssvar, 14. maj 2012). Dialog med dimittender Københavns Universitet oprettede i 2007 alumneforeningen Kubulus, der er et elektronisk netværk for nuværende og tidligere studerende. Universitetet skriver, at netværkets overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem universitetet og alumner. Alumneforeningen har omkring medlemmer fordelt på alle otte fakulteter. Blandt foreningens aktiviteter nævnes et mentorprogram, som i 2010 havde deltagelse af 29 virksomheder, organisationer og institutioner, og karrieredage, hvor de studerende kan blive mere afklaret i forhold til deres fremtidige jobsituation. Derudover er der information om medlemsarrangementer, jobbørs og nyheder (Dokumentationsrapport, s. 4). For uddannelserne i idræt blev der i september 2010 oprettet en lokal alumneforening, som har afholdt seks arrangementer (Bilag 7; Supplerende dokumentation, 20. januar 2012). Universitetet anfører som eksempel, at mødet i september 2011 handlede om, hvordan man som studerende skaber egen virksomhed med specifik fokus på idrætsfaget, hvor tidligere studerende udvekslede erfaring med nuværende studerende. (Dokumentationsrapport, s. 4). Det Naturvidenskabelige Fakultet gennemførte i foråret 2010 en dimittendundersøgelse blandt dimittender i perioden 1. oktober 2004 til 30. september 2009 med det formål at tilvejebringe et solidt datagrundlag, der skal understøtte den vidensopsamling, som er nødvendig i fakultetets løbende arbejde med at: skærpe kompetencefokus i uddannelserne, tilbyde kvalificeret karrierevejledning af NAT-studerende styrke fakultetets rekrutteringsindsats, og øge kvaliteten af planlægning og akkreditering af uddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår videre, at undersøgelsen blev gennemført elektronisk, hvor dimittenderne fik tilsendt et brev med login. Efter svarfristens udløb blev dimittender, som ikke havde svaret på undersøgelsen rykket via brev og telefonopkald. Samlet svarede 62% på undersøgelsen (Dokumentationsrapport, s. 4f). Undersøgelsen omfatter bachelordimittender fra idræt, som ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på NAT. Dette gør sig gældende for i alt 79 dimittender i perioden, og heraf har 44 deltaget i undersøgelsen, svarende til 56% (Dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår, at 13 ud af 25 respondenter svarede, at uddannelsen i høj grad eller meget høj grad havde rustet dem godt til arbejdslivet, mens én respondent mente, at det slet ikke var tilfældet (Bilag 8, s. 110). Endvidere viste dimittendundersøgelsen et behov for flere kompetencer inden for fem områder: 1) projektorienteret arbejde, 2) tværfagligt samarbejde, 3) faglig formidling, 4) viden om økonomi, ledelse og organisation, 5) projektledelse. Der er således hovedsageligt tale om generelle kompetencer, der knytter sig til samarbejde og ledelse på en arbejdsplads. (Dokumentationsrapport, s. 5). Ifølge universitetet kan en forklaring på de anførte behov være, at dimittender i modsætning til de nuværende studerende ikke har haft mulighed for at vælge de forholdsvis nye kurser Naturvidenskabelig kommunikation og formidling samt Virksomhedsprojekt. I sidstnævnte indgår de studerende i det daglige arbejde i en virksomhed og skal blandt andet beskrive virksomhedens organisation (Dokumentationsrapport, s. 5). Tre af de studerende på besøget havde gennemført projektet, og deres oplevelse var, at de via projektet opdagede, hvor meget af den teori, de lærer på uddannelsen, der bruges i praksis i en erhvervsvirksomhed. Derudover anfører universitetet, at der fra foråret 2011 er indført et nyt valgfrit kursus i Projektstyring og projektledelse som følge af dimittendundersøgelsen. Over 50 studerende fordelt på de fleste af fakultetets bacheloruddannelser var tilmeldt kurset, og det dubleres derfor i dette studieår for at få plads til alle interesserede studerende (Dokumentationsrapport, s. 5). Som endnu et tiltag til at imødekomme bachelordimitten- 14

18 dernes behovstilkendegivelser nævner universitetet TVÆRS-projektet, hvor idrætsstuderende i samarbejde med studerende fra andre bacheloruddannelser på NAT skal indgå i tværfagligt samarbejde om konkrete projekter. Faget vil blive udbudt som et nyt valgfrit kursus på 15 ECTS-point fra blok 3 i foråret 2012 (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Nedenstående tabel 1.1 viser beskæftigelsessituationen for bachelordimittender fra idræt i perioden sammenholdt med dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde. Tabel 1.1. Beskæftigelsestal for bacheloruddannelsen, 4-19 måneder efter fuldførelse År Det naturvidenskabelige hovedområde (landsplan) i procent Idræt (KU) i procent Videreuddannelse/i Ledighed Videreuddannelse/i Ledighed beskæftigelse/i udlandet beskæftigelse/i udlandet Note: Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 6; Supplerende dokumentation, 17. januar Det fremgår desuden af dimittendundersøgelsen fra 2010, at to respondenter har angivet, at de er ledige (Bilag 8, s. 85). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde. Relevant beskæftigelse I dimittendundersøgelsen er der stillet spørgsmål til, hvilke jobfunktioner bachelordimittenderne udfylder. Heraf fremgår det, at dimittenderne blandt andet er beskæftiget som idrætskonsulent, idrætsinstruktør, gymnasielærer og vægtstoprådgiver (Dokumentationsrapport, s. 6). Det fremgår videre, at 19 ud af de 44 respondenter har angivet, inden for hvilke brancher de er beskæftiget opgjort efter Danmarks Statistiks kategoriseringer. Af disse har 37 % ansættelse indenfor Undervisningsområdet, 32 % indenfor Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, mens 11 % har ansættelse indenfor hhv. Offentlig forvaltning og Kultur, forlystelser og sport. (Dokumentationsrapport, s. 6). Universitetet fremhæver desuden, at 13 respondenter har oplyst, at deres nuværende job ligger i direkte forlængelse af deres specialisering eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde. 5 respondenter har oplyst, at jobbet ligger uden for bacheloruddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle kompetencer fra deres uddannelse. Én respondent har angivet, at der ikke er faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det nuværende job (Dokumentationsrapport, s. 6). Endelig anfører universitetet, at bachelordimittenderne sektormæssigt er fordelt med 37% i en kommune, 32% i det private, 16% i staten, 11% i en interesseorganisation og 5% i en region. 33 respondenter har oplyst deres hovedbeskæftigelse i deres nuværende jobsituation, og heraf angiver 5, at de er selvstændige/arbejder freelance (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. 15

19 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad er i dialog med aftagere, og at dialogen dermed ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker positivt, at der i nogen grad er en løbende dialog med fagkonsulenten for idræt, som også er blevet anvendt til at sikre og udvikle uddannelsens relevans og kvalitet i forhold til gymnasieskolen. Ligeledes bemærker panelet positivt, at der i forlængelse af fusionen af NAT og LIFE vil blive oprettet mere fagligt orienterede aftagerpaneler. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, samt at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Desuden vurderer panelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse, og at den er relevant. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-6 Bilag 6. Formandsrapport-juli Bilag 7. Oversigt over alumneforeningens arrangementer Bilag 8. Dimittendundersoegelsen - idræt Supplerende dokumentation af 17. januar 2012 og 20. januar 2012 Høringssvar af 14. maj

20 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer For at vise, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1. Oversigt over fagelementer, kursusansvarlige og forskningsområder Kilde: Dokumentationsrapport, s

21 Endvidere beskriver universitetet de fem forskergrupper: Forskergruppen Idræt, politik og velfærd varetager ( ) en vifte af moduler som vedrører sociologiske, historiske og politiske aspekter af idrættens betydning og placering i samfundet, hvilket også er gruppens kernefelt i forskningsmæssig sammenhæng. Forskergruppen Krop, læring og identitet varetager dels praktisk-teoretiske kurser vedrørende læring i en række idrætsdiscipliner og teorimoduler om coaching, læring, identitet, kommunikation og metoder af betydning for at forstå og have indsigt i humanistisk-videnskabelige tilgangsvinkler til idrætsforskning og læring. Gruppens forskning er tæt beslægtet med disse områder. Forskergruppen Integreret fysiologi er ansvarlig for kurser i kredsløb og respiration (iltransport), træningsfysiologi og træningsplanlægning samt et praktisk teoretisk kursus, hvor der bl.a. kobles mellem læring i praksis og fysiologisk forståelse af de bagvedliggende mekanismer. Alle områder der relaterer sig til gruppens grundforskning, fokus på præstationsevne og sundhed. Forskergruppen Molekylær fysiologi har ansvaret for kurser der ligeledes er tæt relateret til deres kernefelter, som er forskning i muskelmetabolisme og dets samspil med endokrinologi, ernæring og fysisk aktivitet samt disse faktorers betydning i forhold til sundhedsforebyggelse/sygdomsbekæmpelse. Forskergruppen Motorisk kontrol og biomekanik har ansvar for de basal-fysiologiske kurser i bevægeapparatets fysiologi & funktionelle anatomi, samt en række kurser relateret til biomekanik, motorisk kontrol og det neuroboilogiske grundlag for læring/bevægelse. Alle områder der er tæt relateret til gruppens forskning. Desuden har gruppen 2 praktisk-teoretiske kurser, hvor der i særlig grad er forkus på motorisk indlæring og idrætsspecialisering for udvalgte målgrupper. (Dokumentationsrapport, s. 7). Med hensyn til de praktiske elementer i uddannelsen blev det på mødet med ledelsen gjort klart, at det er et krav, at teori og praksis kobles. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at den obligatoriske del af undervisningen er organiseret med et praktisk-teoretisk og teoretisk kursus i hver blok, og der efterstræbes en faglig synergi mellem teoretiske og praktisk-teoretiske kurser (T/P-kobling), der har til formål at fremme de studerendes læring og erfaringsdannelse. (Dokumentationsrapport, s. 17). I forbindelse med implementeringen af studieordningen fra 2010 har studielederen og Undervisningsudvalget (se under Uddannelsens tilrettelæggere) igangsat udviklingen af en såkaldt TP-matrix, som skal støtte undervisernes arbejde med at koble teori og praksis på den obligatoriske del af undervisningen (Bilag 17). Underviserne forklarede desuden på besøget, at de arbejder meget med at sikre koblingen i undervisningen i de praktiske fag, og at de generelt har fokus på at forskningsbasere undervisningen, eksempelvis ved at præsentere deres forskning for de studerende og samtidig lære dem til at forholde sig kritiske. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis I dokumentationsrapporten lister universitetet en række offentlige og private organisationer, som instituttets forskere samarbejder med, herunder Team Danmark, kommuner, gymnasier, Novo Nordisk og FIFA (Dokumentationsrapport, s. 7). Samarbejderne inkluderer erhvervsph.d.-projekter, bachelor- og specialeprojekter samt større forskningsprojekter. Et eksempel på sidstnævnte er Virksomhedstilpasset intervention med intelligent motion mod smerter i nakke-skulderregion (Dokumentationsrapport, s. 7). Det fremgår videre, at bachelor- og specialeprojekter ofte er knyttet til forskningssamarbejderne, mens faget Virksomhedsprojekt på 15 ECTS-point giver de studerende mulighed for at være i praktik hos en virksomhed og beskæftige sig med et forsknings- eller fagfelt, som er relateret til uddannelsen. En VIP fungerer i den forbindelse som intern vejleder og bindeled til uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 7). 18

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Bacheloruddannelsen i idræt er underlagt det fælles bachelorstudienævn på NAT, hvor der pt. ikke sidder repræsentanter fra idræt (Dokumentationsrapport, s. 8; Supplerende dokumentation, 27. februar 2012). Ifølge dokumentationsrapporten har studielederen og viceinstitutlederen for undervisning (VILU) det øverste ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen efter en praksis, der tilsiger studielederen det ledende ansvar for, at studieordninger og øvrige regler overholdes, og viceinstitutlederen det ledende ansvar for kvaliteten i afholdelsen af individuelle fagelementer. (Dokumentationsrapport, s. 8). VILU er desuden formand for Undervisningsudvalget (UU) på Institut for Idræt. Undervisningsudvalget rådgiver institutledelsen om udvikling af instituttets undervisningsstrategi herunder udvikling af undervisningsområder, undervisningssamarbejder med andre institutter, studiemiljø samt fordeling af de øremærkede budgetmidler til undervisningsområdet. (Dokumentationsrapport, s. 8). Derudover er UU ansvarlig for at sikre koordineringen af kursusudbud inden for hvert studieår og bidrage til den regelmæssige kvalitetssikring af undervisningen (Dokumentationsrapport, s. 8). Underviserne uddybede på besøget, at UU s opgave blandt andet er at sikre, at der er sammenhæng på tværs i de oprettede kurser, samt at der gennemføres undervisningsevalueringer. Som det fremgår af tabel 2.1 ovenfor, er der til hvert fagelement knyttet en kursusansvarlig, som er aktiv forsker og indgår i en af de fem forskergrupper. Den kursusansvarlige planlægger undervisningen og sikrer sammen de relevante undervisere, herunder DVIP, at den afvikles i overensstemmelse med studieordningens og fagbeskrivelsernes intentioner (Dokumentationsrapport, s. 9). Underviserne forklarede desuden på besøget, at der på bacheloruddannelsen er nedsat faggrupper for de forskellige fag, og at faggrupperne samarbejder på tværs for at sikre sammenhængen i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har i nedenstående tabel 2.2 opgjort VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen i idræt. Tabel 2.2. VIP/DVIP-ratio for bacheloruddannelsen i idræt i perioden 1/ til 30/ Bacheloruddannelsen i idræt VIP (antal) VIP (årsværk) DVIP (årsværk) VIP/DVIP-ratio (årsværk) 24 7,11 4,03 1,76 Kilde: Dokumentationsrapport, s. 9. VIP/DVIP-ratioen for det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan var i 2010 på 6,80, og akkrediteringspanelet konstaterer på den baggrund, at ratioen for idræt er mere end 25% under ratioen for hovedområdet. Forklaringen på det store forbrug af DVIP er, at på alle de praktisk-teoretiske kurser (6 obligatoriske P/T kurser) samt på alle kurser der inkluderer praktiske øvelser (Arbejdsfysiologi 1-4) afvikler instituttet al den praktiske undervisning i 4 undervisningshold, og der er afsat og bliver prioritet forholdsvis mange timer til dette område, hvorfor der er behov for mange undervisere indenfor disse områder. Alle de nævnte kurser har en VIP som kursusansvarlig og denne planlægger den overordnede undervisning og sikrer i samråd med de involvere DVIP, at undervisningen afvikles efter de intensioner som studieordning (og de uddybende SISbeskrivelser) foreskriver. (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitetet har desuden med udgangspunkt i arbejdsfysiologikurserne fremlagt et eksempel på, at de studerende undervises af VIP er i 28 lektioner (forelæsninger) og af DVIP er i 22 lektioner (klasse- og øvelsestimer), men det samlede antal timer, som VIP er underviser, er lavere end antallet af DVIP-timer (Dokumenta- 19

23 tionsrapport, s. 9). Af kursusbeskrivelserne for de obligatoriske kurser fremgår det endvidere, at undervisningen generelt består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning og øvelsestimer (Bilag 12). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bacheloruddannelsen i tilfredsstillende grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort stud/vip-ratioen i nedenstående tabel 2.3. Tabel 2.3. Stud/VIP-ratio for bacheloruddannelsen i idræt i perioden 1/ til 30/ Kilde: Dokumentationsrapport, s. 9. På besøget fortalte de studerende, at det er VIP er, som varetager forelæsningerne, og at de får en helt tæt kontakt til VIP erne, når de skriver bachelorprojekt. Ifølge dokumentationsrapporten udføres de fleste bachelorprojekter som et eksperimentelt projekt i tilknytning til en af de fem forskergrupper på instituttet. VIP erne står for vejledningen af de studerende, også i forbindelse med mindre projekter (Dokumentationsrapport, s. 9f). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel 2.4 viser antallet af forskningspublikationer i tidsskrifter i perioden for hver af de fem forskergrupper. Tabel 2.4. Oversigt over forskningspublikationer i perioden Idræt, politik og velfærd Publikationstype personer Krop, læring og identitet 7 personer Integreret fysiologi kredsløb, metabolisme og iontransport 6 personer Molekylær fysiologi metabolisme, ernæring og sundhed 3 personer Publikationstype Publikationstype Publikationstype

24 Motorisk kontrol og biomekanik Publikationstype personer Note: Publikationstype -1: Tidsskriftet er registreret i den centrale database, giver ingen point. 0: Tidsskriftet er registreret i den centrale database, giver ingen point. 1: Tidsskriftet er placeret på det normale niveau. 2: Tidsskriftet placeret på det høje niveau. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 11; Supplerende dokumentation, 18. januar Underviserne fortalte på besøget, at der generelt er et stort fokus på at publicere i anerkendte internationale tidsskrifter, men at der inden for de samfundsvidenskabelige forskergrupper i høj grad er en tradition for at udgive andre former for publikationer. Eksempelvis fortalte de, at der i den opgjorte periode er blevet udgivet monografier og antologier, som ikke indgår i oversigten. Desuden fremgik det af mødet med underviserne, at de høje publikationstal i 2009 for forskergruppen Idræt, politik og velfærd skyldes, at en af underviserne i forbindelse med et særnummer af et tidsskrift fik udgivet artikler. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 12. Obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen i idræt fra SIS Bilag 17. Gerlev T-P matrix_modul_justering_ewh x Supplerende dokumentation af 18. januar 2012 og 27. februar

25 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Det fremgår af dokumentationsrapporten, at en færdiggjort bacheloruddannelse i idræt giver ret til den danske betegnelse Bachelor (BSc) i idræt og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Exercise and Sport Sciences (Dokumentationsrapport, s. 12). Jævnfør den fagspecifikke studieordnings 1 (bilag 11) er den overordnede målsætning for bacheloruddannelsen i idræt at give den studerende et grundlæggende kendskab til og indsigt i idrætsfeltets flerfaglighed, metoder og videnskabelige grundlag samt at fremme en bred kompetencebeherskelse. Bacheloruddannelsen i idræt er en forskningsbaseret tværfaglig uddannelse, der består af tre hovedområder: Idrætspraksis, naturvidenskabelig teori og humanistisk-samfundsvidenskabelig teori, der kvalificerer bredt til forskellige karrieremuligheder, herunder undervisning, konsulentarbejde, træningsvejledning, sundhedsfremme og forebyggelse, og til videre studier på kandidatniveau. Dette opnås gennem uddannelsens obligatoriske kurser, der tilsammen dækker de væsentligste idrætslige fagområder, og inden for hvert fagområde integrerer teori og praksis gennem eksempelvis laboratorieøvelser, feltundersøgelser og idræts- og bevægelsespraksis. (Dokumentationsrapport, s. 12). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for niveauet i uddannelsens kompetenceprofil i forhold til niveauet for bacheloruddannelser i kvalifikationsrammen. Redegørelsen er sammenfattet i tabel 3.1. Tabel 3.1. Sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationsrammens krav til niveau Uddannelsens kompetenceprofil Viden Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Færdigheder Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne En bachelor i idræt har viden om - idrætsgrenenes teknik, taktik og metode, - bevægelsesfeltets diversitet, - idrætssociologi, - idrætshistorie, - idrætspædagogik og -didaktik, - humanfysiologi og anatomi, - arbejdsfysiologi, - biomekanik, - naturvidenskabelig og humanistisksamfundsvidenskabelig teori og metode, - videnskabsteori. En bachelor i idræt har færdigheder i at - udføre, forevise, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt idræts- og bevægelsesrepertoire, 22

26 Kompetencer Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer - opstille og udføre basale humanfysiologiske forsøg og tests, - deltage i planlægning og udførelse af basale humanistisk samfundsvidenskabelige projekter, - læse, forstå og anvende faglitteratur af relevans for arbejdet med idræt og fysisk aktivitet, - formidle et fagligt indhold mundtligt, skriftligt og kropsligt. En bachelor i idræt har kompetencer til at - tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og træningsforløb i idræt og bevægelse ud fra en alsidig teoretisk viden samt en grundlæggende praktisk bevægelsesfærdighed, - anvende og diskutere humanistisksamfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige teorier og empiri med relevans for idræt og fysisk aktivitet, samt diskutere anvendelsesmuligheder og begrænsninger, - identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, - opsøge, tilegne sig og forholde sig kritisk til ny viden, - deltage i faglige diskussioner relateret til idræt og fysisk aktivitet på et akademisk reflekterende niveau, - indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig tilgang. Note: Tabel udarbejdet af ACE Denmark. Kompetencemålene for specialiseringerne i Sundhed og træning samt Undervisning og kommunikation er udeladt. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 12ff Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at der er overensstemmelse mellem det beskrevne niveau i uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen, idet kvalifikationsrammens mål for viden om at kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis eksempelvis understøttes af kompetencemålet om at kunne anvende og diskutere humanistisk-samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige teorier og empiri med relevans for idræt og fysisk aktivitet, samt diskutere anvendelsesmuligheder og begrænsninger i uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s