Volds- og alkoholrelaterede. skader. behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Volds- og alkoholrelaterede. skader. behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen"

Transkript

1 Volds- og alkoholrelaterede skader behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen

2

3 Volds- og alkoholrelaterede skader behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen Undersøgelse af akutte henvendelser fra 21/5 7/ Jørgen Nexøe 1 Julie Præst Wilche 2 Christian Færgemann 3 Ann B Kjeldsen 2 Birgit Niclasen 2 Anders Munck 1 Jens Lauritsen 3 1 Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, J B Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C 2 Departementet for Sundhed/ Grønlands Selvstyre, Postboks 1160, 3900 Nuuk 3 Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C 3

4 Baggrund Det har gennem århundreder været velkendt, at et stort alkoholforbrug er både helbredsskadeligt og øger risikoen for tidlig død. Der er videnskabelig dokumentation for, at højt alkoholindtag især blandt mænd er en betydelig risikofaktor og årsag til stor sygdomsbyrde og belastning af sundhedsvæsenet. I Danmark er alkohol hvert år relateret til mindst dødsfald, hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og ambulante kontakter i sundhedsvæsenet (1). Siden 1987 har det danske alkoholforbrug, angivet i liter solgt ren alkohol pr. person over 14 år, ligget mellem 10 og 12 liter med svagt faldende tendens inden for de seneste 10 år. I Grønland har man tidligere haft et meget højt forbrug angivet som importeret mængde ren alkohol pr. person over 14 år med et markant fald i tidsrummet 1987 til 1994 og efterfølgende yderligere fald, således at forbruget nu ligger på niveau med det danske forbrug (Figur 1). Af Figur 2 fremgår, at andelen af mænd, der angiver jævnligt at drikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed, ligeledes er faldende. Ulykker er en hyppig årsag til tabte leveår i Grønland, og sandsynligvis også til sygedage og lidelse. Dertil kommer, at skader belaster sundhedsvæsenet i overordentlig høj grad, ikke mindst uden for dagtimerne. Alkohol er ofte en medvirkende faktor. En undersøgelse af ulykkesdødsfald i viste, at alkohol var en medvirkende faktor i knap en fjerdedel af dødsfaldene, men dette er et minimumstal (2). Dødsattesten har ikke en rubrik til at anføre ulykkestilfældets eventuelle relation til alkohol i. Statistikken omfatter derfor kun dødsfald, hvor lægen af egen drift havde anført sammenhængen med alkohol på dødsattesten. Langt den hyppigste ulykkestype var drukning, men også dødsfald på grund af brand, kulde, fald og vådeskud forekom jævnligt. En undersøgelse fra 1983 af skader som årsag til kontakt med sundhedsvæsenet viste, at voldstilfælde udgjorde 36%, alkoholrelaterede ulykkestilfælde 21% og andre ulykker 43% (3). De voldsudøvende 51 var oftest mænd (85%), mens der var lige mange mænd og kvinder blandt ofrene. Over 80% af både voldsmænd og ofre var spirituspåvirkede. I gennemførtes en landsdækkende sundhedsprofil for Grønland, der viste, at 48% af mænd og 47% af kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv havde været udsat for vold eller alvorlige trusler om vold; for 30% af mænd og 27% af kvinder var der tale om alvorlig vold som fx spark, slag med knyttet hånd eller en genstand, kast ind i møbler, vægge eller ned ad trapper, eller grov vold som fx kvælningsforsøg eller angreb med kniv eller skydevåben. Især for vold inden for det seneste år var der en tydelig aldersforskel; 21% af de årige kvinder havde været udsat for vold det seneste år imod 3% af kvinder over 60 år. 58% af kvinderne og 8% af mændene var blevet angrebet af deres ægtefælle eller samlever, mens der for 20% af kvinderne og 62% af mændene var tale om en fremmed person (4) Det grønlandske sundhedsvæsen har ikke tilstrækkeligt med ressourcer til at kunne efterkomme alle ønsker om nye og forbedrede behandlinger og behandlingsformer. Derfor er det af stor nødvendighed, at ressourcerne bruges hensigtsmæssigt og til størst mulig gavn for den grønlandske befolkning. Dette afspejler sig i det samlede Folkesundhedsprogram for Grønland. Folkesundhedsprogrammet, der har fået navnet Inuuneritta, hvilket betyder lad os få et godt liv, fokuserer på flere områder af betydning for folkesundheden, herunder alkohol og vold (5). 4

5 Det antages, at det grønlandske sundhedsvæsen årligt bruger mange ressourcer på behandlinger af skader relateret til vold og alkohol. Der foreligger imidlertid ikke statistiske opgørelser over den alkohol- og voldsrelaterede belastning af det grønlandske sundhedsvæsen. På denne baggrund blev Audit Projekt Odense givet i opdrag at gennemføre en registrering af volds-, ulykkes- og alkoholrelaterede akutte henvendelser i de grønlandske sundhedsdistrikter i perioden 21. maj til 7. juni Undersøgelsen blev initieret på baggrund af henvendelse fra Grønlands Selvstyre ved Julie Præst Wilche og Ann B Kjeldsen. Undersøgelsesmetoden er udviklet af Audit Projekt Odense. Første udkast til de anvendte registreringsskemaer er lavet af Jørgen Nexøe og Anders Munck godt hjulpet af Christian Færgemanns og Jens Lauritsens erfaring med registrering af skadestuehenvendelser i Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital. Den endelige version af registreringsskemaerne er af Julie Præst Wilche tilføjet ændringer betinget af specielle grønlandske forhold. Den praktiske gennemførelse af projektet og kontakten til lægedistrikter er forestået af Julie Præst Wilche. Indtastning af data er foretaget i Audit Projekt Odenses sekretariat. Analysearbejdet og denne rapports første udkast er forestået af Anders Munck og Jørgen Nexøe. Alle forfattere har godkendt den endelige rapport. Afsnit om sundhedsøkonomiske perspektiver er forfattet af professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet. Undersøgelsen havde til formål at undersøge andelen af henvendelser til sundhedsvæsenet i Grønland pga. ulykker og skader, graden af påvirkning af alkohol blandt de tilskadekomne samt kendetegn ved de voldsepisoder, som medførte, at voldsramte opsøgte sundhedsvæsenet. Endelig havde undersøgelsen til formål at undersøge i hvilket omfang, det kunne lykkes at få en samlet kortlægning fra alle behandlingssteder med henblik på senere at udføre registrering over længere tid. Materiale og metoder Femten af i alt 17 grønlandske lægedistrikter deltog i dataregistreringen. Tasiilaq har som eneste sted på forhånd ikke ønsket at være med, idet de ikke følte, at de havde ressourcer til opgaven. Paamiut returnerede trods flere påmindelser ingen udfyldte skemaer af uoplyste årsager. Alle akutte henvendelser i perioden fredag den 21. maj kl til mandag den 7. juni kl blev registreret af den sundhedsperson (sygeplejerske, læge eller sundhedsassistent), der modtog og afsluttede eller videresendte patienten. Akutte henvendelser defineredes som henvendelser til sundhedsvæsenet med problemstillinger, der var opstået inden for de forudgående 24 timer eller var forværret inden for samme tidsrum. Skemaet blev udfyldt umiddelbart efter hver kontakt. Det samlede tidsforbrug pr. registreret patient udgjorde mindre end ét minut. I Aasiaat var man ramt af sygdom, da undersøgelsen skulle starte, og da skemaerne ikke kom frem før et par dage inden planlagt opstart, kom registrering af akutte henvendelser ikke i gang til forventet tid. Registreringen i Assiaat er derfor sket en uge forskudt i forhold til de andre lægedistrikter. På skemaet anførtes, hvorvidt den primært behandlende sundhedsperson var læge, sygeplejerske, sundhedsassistent eller anden behandler. Henvendelsesårsag blev anført som somatisk sygdom, psykiske eller sociale problemer, ulykke, vold, selvmordsforsøg eller 5

6 anden årsag til henvendelsen. Behandler vurderede om muligt klinisk alkoholpåvirkethed. Eventuel handling i form af fx observation, ordination af parakliniske prøver, medicinering, terapeutisk samtale, forbinding eller suturering m.v. blev noteret, ligesom det blev registreret, om henvendelsen blev afsluttet efter primær behandling, om patienten blev indlagt på distriktssygehus eller andet sygehus, og om patienten blev tilbudt opfølgende læge- eller sygeplejerskekonsultation (Figur 3). I tilfælde af ulykke eller vold blev yderligere specielt spørgeskema (Figur 4) udfyldt med henblik på beskrivelse af tilskadekomnes bevidsthedstilstand, påvirkningens art, skadested og diagnose. I tilfælde af vold blev endvidere suppleret med oplysninger om lokalitet, hvor hændelsen skete (fx bolig, værtshus, på gaden etc.) antal voldsudøvere, og hvorvidt voldsudøveren var den tilskadekomne bekendt. Endelig noteredes eventuel brug af våben. I registreringsperioden, der inkluderede 11 hverdage heraf tre fredage og to weekender i alt 17 hele arbejdsdøgn, blev registreret akutte henvendelser. Spørgeskemaer blev distribueret til de enkelte lægedistrikter via Departementet for Sundhed, Grønlands Selvstyre, der også organiserede den øvrige nødvendige kontakt til lægedistrikterne og modtog de udfyldte spørgeskemaer. Spørgeskemaer er indtastet af Audit Projekt Odenses sekretariat i Epi-data og efterfølgende statistisk behandlet ved hjælp af statistikprogrammet STATA SE version 10. Resultater Akutte henvendelser Oversigt over de registrerede henvendelser og henvendelsesårsager fremgår af Tabel 1 og Figur 5. I alt registreredes akutte henvendelser svarende til ca. ni henvendelser pr. distrikt per døgn, hvoraf næsten halvdelen henvendte sig i dagtiden. Der var stor spredning i antallet af registrerede henvendelser i perioden. Det højeste samlede antal henvendelser fra et distrikt var 733 (gennemsnitligt 43 pr. registreringsdøgn) i Nuuk. Laveste antal var fire henvendelser i alt i Kangaasiaq (Tabel 2). I alt henvendte kvinder og mænd sig akut i perioden. For 43 personer var køn ikke angivet. Mænd er overrepræsenterede ved henvendelsesårsagerne ulykke og vold (Tabel 3). Mere end halvdelen af alle henvendelser skete uden for almindelig dagarbejdstid. Ved af henvendelserne var primære behandler ikke læge (sygeplejerske 920, sundhedsassistent 482 anden ikke-lægelig behandler 99). Af disse henvendelser blev behandling i 403 tilfælde konfereret med læge. Behandlingsydelser i form af observation, parakliniske prøver, medicinering, terapeutisk samtale, forbinding/kompression, suturering, gipsning og anden behandling blev registreret ved hver henvendelse, hvis givet. Ved 291 henvendelser blev ingen behandlingsydelser registreret, mens henholdsvis en, to, tre og fire af ovenstående behandlingsydelser blev registreret ved 1.397, 536, 148 og 35 henvendelser. Omkring 10% af alle, der henvendte sig akut, var klinisk alkoholpåvirket i udtalt grad eller i mindre grad. Andelen af alkoholpåvirkede patienter var betydeligt højere ved henvendelsesårsager som psykiske eller sociale problemer, selvmordsforsøg, ulykke eller vold (Tabel 4). Alkoholpåvirkethed medførte signifikant hyppigere (chi 2 =12,2 p=0,002), at henvendelsen ikke umiddelbart kunne afsluttes ved den primære konsultation (Tabel 5 og Figur 6). 6

7 Der var 14 (7 mænd, 6 kvinder, 1 uoplyst køn) selvmordsforsøg i registreringsperioden, men ingen af disse havde fatalt forløb. Vold og ulykker På auditskemaet blev registreret 290 ulykkestilfælde og 71 tilfælde af vold. Det supplerende skema med henblik på at karakterisere ulykkes- og voldstilfælde yderligere blev udfyldt for henholdsvis 201 (69%) og 66 (93%) henvendelser. Hertil kommer 10 henvendelser, hvor det supplerende spørgeskema var mangelfuldt udfyldt, således at det ikke sikkert kan vurderes, om der var tale om vold eller ulykke. Af de behandlede ulykkes- og voldsofre var henholdsvis 16% og 62% klinisk alkoholpåvirkede. Af ulykkestilfældene var 14% arbejdsrelaterede. Angivne påvirkninger ved ulykker var hyppigst stumpt traume (46%), snitsår (18%) eller overbelastning af krop eller kropsdel (13%). Ved henvendelserne i forbindelse med vold udgjorde stumpt traume 77% og snitsår 8%. Ingen registrerede voldstilfælde involverede brug af skydevåben. Hovedparten af ulykkestilfældene skete på udendørsareal eller erhvervsområde/havn (Tabel 6). Omvendt forholdt det sig med voldstilfælde, der oftest blev angivet at have fundet sted indendørs i privat bolig eller på værtshus (Tabel 7). Ved godt 60% af de registrerede voldshændelser rapporteredes én voldsudøver, mens der i næsten en femtedel af voldhændelserne angiveligt var involveret seks eller flere voldsudøvere (Tabel 8). I et stort antal tilfælde var voldsudøveren eller voldsudøverne kendt af den tilskadekomne, og godt en tredjedel af den registrerede vold, hvor voldsudøveren var kendt, foregik inden for familien (Tabel 9 og Tabel 10). Diskussion Nærværende projekt viser, at det er muligt over en kortere periode med simple midler at registrere akutte henvendelser til det grønlandske sundhedsvæsen. Det var ikke muligt i det anvendte design at kontrollere, om alle henvendelser blev registreret, men antallet af registrerede henvendelser taget i betragtning, findes det sandsynligt, at registreringen er tæt ved komplet. Der blev ikke anvendt entydig identifikation i form af personnumre ved registrering af henvendelser, eventuelle gentagne henvendelser fra samme person kan derfor ikke identificeres. Der fandtes stor spredning i antallet af akutte henvendelser pr indbyggere i de forskellige lægedistrikter. Ligeledes fandtes arbejdsbelastningen forårsaget af akutte patienter målt som antal akut henvendende patienter meget forskellig (Tabel 2). Dette kan bero på forskellige årsager. Dels kan der være tale om tilfældige udsving, der ville have udlignet sig over en længere observationsperiode, dels kan der være tale om kulturforskelle, forskelle i befolkningssammensætning og tilgængelighed af sundhedsydelser. Det kan nærværende undersøgelse ikke udtale sig om, men disse parametre bør inkluderes i en eventuel opfølgende undersøgelse. Minimum 10% af de akutte patienter i registreringsperioden var klinisk alkoholpåvirkede ved henvendelse til sundhedsvæsenet, og der blev ikke overraskende fundet overhyppighed af beruselse ved henvendelser af social/psykisk årsag, ved ulykke, vold og selvmordsforsøg. I en lignende australsk undersøgelse fandtes, at 9% af henvendelser til akut modtagelse var alkoholrelaterede (6). I en oversigtsartikel indeholdende studier fra flere akutte 7

8 modtageafdelinger fandtes, at voldsofre var to til fire gange hyppigere alkoholpåvirkede end andre tilskadekomne patienter (7). Mandlige voldsofre var hyppigere alkoholpåvirkede end kvindelige voldsofre (8). Det er velkendt, at vurdering af klinisk alkoholpåvirkethed er vanskelig selv for trænede personer. I en international undersøgelse af skadestuepatienter fandtes moderat god overensstemmelse mellem klinisk vurdering af alkoholpåvirkethed og målt alkoholpromille, således at 95% af patienter med alkoholpromille under 0,6 blev klassificeret som upåvirkede, men kun 85% af patienterne med målt promille over 0,6 blev klinisk vurderet at være alkoholpåvirkede (9). Det er derfor en svaghed ved undersøgelsen, at der ikke er anvendt objektive kriterier for alkoholpåvirkethed. Der er et forholdsvist stort antal henvendelser (11%), hvor den modtagende sundhedsperson ikke har vurderet, om patienten var alkoholpåvirket. Det tages som udtryk for tilbageholdenhed og forsigtighed i den kliniske vurdering, hvorfor anførte andel alkoholpåvirkede patienter vurderes at være et minimumstal. Anvendelse af alkometer blev overvejet, men ikke gennemført af bl.a. etiske årsager. Det er ikke på baggrund af denne undersøgelse muligt at fastslå nogen sikker årsagssammenhæng mellem alkoholindtag og akutte henvendelser. Man kan have en formodning om, at et antal henvendelser kunne have været undgået eller have haft andre konsekvenser, såfremt der ikke var foregået alkoholindtag. Der var sammenhæng mellem alkoholpåvirkethed og forbrug af meget omkostningstunge ydelser som indlæggelse og overflytning til andet sygehus. Særligt sidstnævnte er meget dyrt, da det pga. Grønlands specielle geografiske forhold ofte må foregå med fly eller helikopter. Det var ikke undersøgelsens formål at registrere selvmord. Ingen af de registrerede selvmordsforsøg havde fatal udgang. Kønsfordelingen blandt patienter, der henvendte sig pga selvmordsforsøg var ligelig. Ifølge den grønlandske statistik på området er selvmordshyppigheden ca. 4-5 gange højere for mænd end for kvinder. I Grønland er der væsentligt mindre forskel i mænds og kvinders valg af selvmordsmetode end i fx Danmark. Man kan derfor forvente, at frekvensen af selvmordsforsøg i modsætning til det fundne resultat burde have været relativt højere for mænd. Det kan ikke vurderes, om dette er betinget af en tilfældighed. Sundhedsøkonomi De økonomiske konsekvenser af alkohol- og voldrelateret brug af sundhedsvæsenet kan anskues ud fra to perspektiver, og begge er relevante for en prioritering af ressourceindsatsen i det grønlandske sundhedsvæsen. Som det er fremgået af det foregående, udgør denne type af akutte henvendelser en relativ stor andel af de akutte henvendelser, men der er ikke foretaget en økonomisk analyse. I forbindelse med en eventuel større systematisk dataindsamling bør man medtænke mulige sundhedsøkonomiske analyser. Overordnet kan man beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkohol. Dette kaldes en cost-of-illness-analyse. Man spørger: Hvad koster en skadevolder som alkohol og (alkoholrelateret) vold samfundet? Der er to omkostningsgrupper: 1. behandlingsomkostninger (akut og vedvarende/tilbagevendende behandling), og 2. de indirekte omkostninger i form af sygefravær, udstødning fra arbejdsmarkedet og præmatur død. Den første gruppe af omkostninger kan relativt let vurderes ved at indsamle mængdeoplysninger, hvilket i et vist omfang er sket i nærværende undersøgelse, fx antal konsultationer eller 8

9 indlæggelser, som derefter prissættes ved at beregne omkostninger pr. konsultation eller indlæggelse. Den anden gruppe af omkostninger kræver mere arbejde, men kan dog identificeres. I Danmark er gennemført flere analyser af denne type, senest i rapporten om Risikofaktorer og Sundhed (1). De direkte omkostninger fremgår af Tabel 11, som giver et konkret indtryk af, hvor mange ressourcer der går til behandling af alkoholrelaterede lidelser. De behandlingsmæssige omkostninger er imidlertid kun toppen af et omkostningsmæssigt isbjerg. Når man medtager produktionstab m.m., er der tale om milliarder. Tabel 12 viser omfanget i Danmark Økonomisk evaluering, kendt som omkostnings-effekt-analyse, kan mere direkte bruges til at prioritere indsatsen ud fra. En cost-of-illness-analyse viser alene, hvor mange ressourcer der beslaglægges, men ikke om de kan nedbringes ved en konkret og intensiveret indsats. Har man derfor data, der viser noget om effekten af fx en forebyggende indsats, kan en økonomisk evaluering understøtte en evt. beslutning om at igangsætte fx en forebyggende indsats. Udfordringen ved en sådan analyse består primært i at skaffe pålidelige data om den forventede effekt af en øget indsats. Konklusion og perspektiver Undersøgelsen havde til formål at undersøge andelen af henvendelser til sundhedsvæsenet i Grønland pga. ulykker/skader, graden af påvirkning af alkohol blandt de tilskadekomne samt kendetegn ved de voldsepisoder, som medførte, at voldsramte opsøgte sundhedsvæsenet. Undersøgelsen bekræfter, at volds- og alkoholrelaterede skader medfører en betydelig belastning af det grønlandske sundhedsvæsen. Vi kan imidlertid ikke på baggrund af det relativt beskedne datamateriale indsamlet over kun 17 dage give en helt præcis beskrivelse af problemets omfang. Vi har heller ikke mulighed for at afgøre, om problemet har et væsentligt større omfang end i andre lande fx i Danmark. Undersøgelsen har imidlertid givet et godt grundlag for at kunne foretage en registrering over længere tid, som eventuelt kan kombineres med en parallel undersøgelse i Danmark. En sådan undersøgelse vil give mulighed for at gennemføre en sundhedsøkonomisk beregning og kortlægning af de økonomiske konsekvenser af henvendelserne, ligesom den ville kunne danne baggrund for tilrettelæggelse af forebyggelsesinitiativer og andre interventioner. 9

10 Litteratur (1) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København, Statens Institut for Folkesundhed (SIF): (2) Bjerregaard P. Fatal accidents in Greenland. Arctic Med Res 1990;49: (3) Jorgensen B, Johansen LG, Roed S, Andersen JF, Nielsen F, Nielsen FK et al. Ulykker på grund af vold i Grønland. Ugeskr Læger 1984;146: (4) Curtis T, Larsen FB, Helweg-Larsen K, Bjerregaard P. Violence, sexual abuse and health in Greenland. Int J Circumpolar Health 2002;61: (5) Inuuneritta Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Bolatta Vahl, ansvarsh. red. Inuuneritta, Grønlands Hjemmestyre: (6) Havard A, Shakeshaft AP, Conigrave KM, Sanson-Fisher RW. The prevalence and characteristics of alcohol-related presentations to emergency departments in rural Australia. Emerg Med J 2010 Sep 3 [Epub ahead of print] (7) Cherpitel CJ. Alcohol and injuries: a review of international emergency room studies. Addiction 1993;88: (8) Yates DW, Hadfield JM, Peters K. Alcohol consumption of patients attending two accident and emergency departments in north-west England. J R Soc Med 1987;80: (9) Cherpitel C, Bond J, Ye Y, Room R, Poznyak V, Rehm J et al. Clinical assessment compared with breathalyser readings in the emergency room: concordance of ICD-10 Y90 and Y91 codes. Emerg Med J 2005;22:

11 Tabel 1 Oversigt over registrerede akutte henvendelser til det grønlandske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden 21. maj til 7. juni KØN Antal Procent Mand ,0% Kvinde ,2% Uoplyst 43 1,8% I alt ,0% HENVENDELSESÅRSAG Somatisk sygdom ,8% Psykiske el. soc. problemer 119 5,0% Ulykke ,1% Vold 71 3,0% Selvmordsforsøg 14 0,6% Andet ,2% Uoplyst 34 1,4% I alt ,0% PÅVIRKET AF ALKOHOL I udtalt grad 113 4,7% I mindre grad 136 5,7% Ikke påvirket ,5% Ved ikke 93 3,9% Uoplyst 174 7,2% I alt ,0% HANDLING (Flere handlinger mulige for hver patient) Observation ,4% Parakliniske prøver ,2% Medicinering ,7% Terapeutisk samtale ,3% Forbinding/kompression 213 8,9% Suturering 85 3,5% Gipsning m.m. 15 0,6% Samråd med specialist ,9% Andet ,7% Ingen 59 2,5% Uoplyst handling 165 6,8% I alt ,5% KONSEKVENS Afsluttet efter primær beh ,9% Indlagt på distriktssygehus 175 7,3% Overført til andet sygehus 8,3% Opfølgende lægekonsultation 224 9,3% Opfølgende sygeplejekons ,9% Uoplyst ,3% I alt ,0% 11

12 Tabel 2 Antal kontakter i distrikterne Distrikt Antal akutte Antal akutte Antal akutte Befolkning kontakter kontakter/dag kontakter/ 1000 indb. Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Maniitsoq Aasiaat Upernavik Uummannaq Nanortalik Narssaq Qasigiannguit Kangaasiaq 4 < Qeqertarsuaq Qaanaaq 8 < Illoqqortoormiut 12 <

13 Tabel 3 Akutte henvendelser. Henvendelsesårsag Mand/Kvinde Dagtid (08-16) N (%) Aften (16-24) N (%) Nat (24-08) N (%) Somatisk sygdom 0, (53) 638 (41) 100 (6) Psykisk/socialt 0,67 36 (30) 54 (45) 29 (25) Ulykke 1, (40) 141 (49) 34 (11) Vold 1,33 20 (28) 21 (30) 30 (42) Selvmordsforsøg 1,17 5 (35) 4 (30) 5 (35) Andet 0, (44) 133 (42) 47 (14) Uoplyst 0,94 13 (38) 18 (53) 3 (9) Total 0, (48) 1009 (42) 248 (10) Tabel 4 Henvendelsesårsager og påvirkethed af alkohol. Henvendelsesårsag Alkoholpåvirket N (%) Ikke alkoholpåvirket N (%) Ved ikke/ uoplyst N (%) Total N Somatisk sygdom 84 (5) 1323 (85) 150 (10) 1557 Psykisk/socialt 29 (24) 75 (63) 15 (13) 119 Ulykke 43 (15) 218 (75) 29 (10) 290 Vold 42 (59) 19 (27) 10 (14) 71 Selvmordsforsøg 7 (50) 2 (14) 5 (36) 14 Andet 41 (13) 236 (74) 41 (13) 318 Uoplyst 3 (9) 14 (41) 17 (50) 34 Total 249 (10) 1887 (79) 267 (11)

14 Tabel 5 Henvendelsesårsag og konsekvens af henvendelse relateret til alkoholpåvirkethed. For i alt 272 patienter med nedenstående henvendelsesårsager er alkoholpåvirkethed og/eller konsekvens ikke registreret. Konsekvens Henvendelsesårsag Alkoholpåvirket Afsluttet Indlagt Overført til andet sygehus Opfølgning læge konsultation Opfølgning sygepl. konsultation Psykisk /socialt Ulykke Vold Selvmordsforsøg Ja Nej/ved ikke Ja Nej/ved ikke Ja Nej/ved ikke Ja Nej/ved ikke Tabel 6 Registrerede skadesteder ved ulykkes- og voldshændelser. Ulykke Vold Antal Procent Antal Procent Udendørsareal , ,8 Boligområde indenfor 37 18, ,5 Erhvervsområde/havn 23 11,4 1 1,5 Institutioner og offentlig administration 8 4,0 4 6,1 Idræts-sportsområde 9 4,5 Fri natur 11 5,5 På havet 1 0,5 Andet sted 2 1,0 5 7,6 Ikke oplyst 8 4,0 3 4,5 I alt , ,0 14

15 Tabel 7 Registrerede gerningssteder ved voldshændelser. Antal Vold Procent Voldsofrets private bolig 14 21,2 Voldsudøverens private bolig 3 4,5 Anden persons private bolig 12 18,2 Værtshus 15 22,7 På gaden/udendørs 12 18,2 Andet sted indenfor 4 6,1 Ukendt eller uoplyst 6 9,0 I alt ,0 Tabel 8 Antal voldsudøvere. Antal Vold Procent Én voldsudøver 40 60,6 To voldsudøvere 4 6,1 3-5 voldsudøvere 5 7,6 6 eller flere voldsudøvere 13 19,7 Ukendt eller uoplyst 4 6,1 I alt ,0 Tabel 9 Registrering af om voldsudøver var kendt af den tilskadekomne. Antal Vold Procent Ukendt person(er) 10 15,2 Kendt person(er) 39 59,1 Uoplyst 17 25,8 I alt ,0 15

16 Tabel 10 Karakteristika for voldsudøver når vedkommende var kendt af tilskadekomne. Vold Antal Procent Nuværende ægtefælle, samlever eller partner 8 20,5 Tidligere ægtefælle, samlever eller partner 4 10,3 Andet familiemedlem (stedforældre m.m.) 5 5,1 Ven eller veninde 6 15,4 Bekendt 10 25,6 Anden kendt person, beskriv 8 20,5 Person kendt men uoplyst 1 2,6 I alt ,0 16

17 Tabel 11 Sundhedsvæsenets årlige omkostninger til behandling af alkoholrelaterede lidelser i Danmark (mio kr.) (Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark København, Statens Institut for Folkesundhed (SIF).) Indlæggelser Omkostninger vedrørende Ambulante kontakter Skadestuekontakter Sygesikringsydelser Årlige omkostninger i alt Mænd 0-24 år 21,1 1,5 1,0-23, år 115,2 38,7 2,1 14,8 170, år 283,8 58,7 2,2 25,5 370,2 65 år 83,4 8,3 0,3 4,5 96,5 I alt 503,5 107,1 5,6 44,8 661,1 Kvinder 0-24 år 10,5 0,8 0,8 1,4 13, år 38,4 13,3 0,7 6,8 59, år 112,7 26,1 0,8 8,9 148,6 65 år 55,4 5,3 0,1 3,7 64,5 I alt 217,0 45,5 2,5 20,8 285,8 Total 720,5 152,6 8,1 65,6 946,9 17

18 Tabel 12 Samfundsøkonomiske produktionsomkostninger i Danmark opgjort efter human kapitalmetoden (opgjort som årlig nutidsværdi med 5% diskonteringsrate, mio 2005-kr.) (Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark København, Statens Institut for Folkesundhed (SIF).) Mænd Produktionstab efter human kapital metoden Sygefravær Førtidspension Død I alt 0-24 år 25,5 3,5 33,6 62, år 158,9 682, , , år 208,1 789, , ,5 65 år 0,5 0,0 0,0 0,5 I alt 393, , , ,7 Kvinder 0-24 år 1,1 0,0 2,2 3, år 6,8 158,1 320,3 485, år 9,4 166,7 538,4 714,5 65 år 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 17,3 324,8 860, ,9 Total 410, , , ,6 18

19 Figur 1. Indført mængde alkohol til Grønland pr person over 14 år pr år og solgt mængde alkohol i Danmark pr. person over 14 år pr. år (Kilde: Grønlands Statistik www. stat.gl. og DanmarksStatistik 19

20 Figur 2. Andelen af mænd og kvinder over 18 år i to befolkningsundersøgelser fra og som jævnligt (mindst hver måned) drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed , N=1148; , N=2177 (Kilde: Ph.d.-studerende Charlotte Jeppesen og professor Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og Departementet for Sundhed, Grønlands selvstyre, 20

21 Figur 3 Auditskema 21

22 Figur 4 Specielt spørgeskema til anvendelse ved henvendelser, hvor der foreligger ulykke eller vold. 22

23 Figur 5 Oversigt over henvendelsesårsager , Somatisk sygdom 16,2 12,7 13,2 7,9 0,6 1,4 Psykisk/socialt Ulykke Vold Selvmordsforsøg Andet Uoplyst Figur 6 Andel patienter, der henholdsvis afsluttes efter primær behandling, indlægges på distrikstsygehus, overføres til andet sygehus, tilbydes opfølgende lægekonsultation eller sygeplejerskekonsultation i relation til klinisk vurdering af alkoholpåvirkethed. 23

24 24

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forebyggelsesaudit Grønland 2005

Forebyggelsesaudit Grønland 2005 Forebyggelsesaudit Grønland 25 Svarrapport Samlet resultat for 13 distrikter Forebyggelsesaudit, Grønland 25 Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere