Volds- og alkoholrelaterede. skader. behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen
|
|
- Magdalene Laura Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Volds- og alkoholrelaterede skader behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen
2
3 Volds- og alkoholrelaterede skader behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen Undersøgelse af akutte henvendelser fra 21/5 7/ Jørgen Nexøe 1 Julie Præst Wilche 2 Christian Færgemann 3 Ann B Kjeldsen 2 Birgit Niclasen 2 Anders Munck 1 Jens Lauritsen 3 1 Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, J B Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C 2 Departementet for Sundhed/ Grønlands Selvstyre, Postboks 1160, 3900 Nuuk 3 Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C 3
4 Baggrund Det har gennem århundreder været velkendt, at et stort alkoholforbrug er både helbredsskadeligt og øger risikoen for tidlig død. Der er videnskabelig dokumentation for, at højt alkoholindtag især blandt mænd er en betydelig risikofaktor og årsag til stor sygdomsbyrde og belastning af sundhedsvæsenet. I Danmark er alkohol hvert år relateret til mindst dødsfald, hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og ambulante kontakter i sundhedsvæsenet (1). Siden 1987 har det danske alkoholforbrug, angivet i liter solgt ren alkohol pr. person over 14 år, ligget mellem 10 og 12 liter med svagt faldende tendens inden for de seneste 10 år. I Grønland har man tidligere haft et meget højt forbrug angivet som importeret mængde ren alkohol pr. person over 14 år med et markant fald i tidsrummet 1987 til 1994 og efterfølgende yderligere fald, således at forbruget nu ligger på niveau med det danske forbrug (Figur 1). Af Figur 2 fremgår, at andelen af mænd, der angiver jævnligt at drikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed, ligeledes er faldende. Ulykker er en hyppig årsag til tabte leveår i Grønland, og sandsynligvis også til sygedage og lidelse. Dertil kommer, at skader belaster sundhedsvæsenet i overordentlig høj grad, ikke mindst uden for dagtimerne. Alkohol er ofte en medvirkende faktor. En undersøgelse af ulykkesdødsfald i viste, at alkohol var en medvirkende faktor i knap en fjerdedel af dødsfaldene, men dette er et minimumstal (2). Dødsattesten har ikke en rubrik til at anføre ulykkestilfældets eventuelle relation til alkohol i. Statistikken omfatter derfor kun dødsfald, hvor lægen af egen drift havde anført sammenhængen med alkohol på dødsattesten. Langt den hyppigste ulykkestype var drukning, men også dødsfald på grund af brand, kulde, fald og vådeskud forekom jævnligt. En undersøgelse fra 1983 af skader som årsag til kontakt med sundhedsvæsenet viste, at voldstilfælde udgjorde 36%, alkoholrelaterede ulykkestilfælde 21% og andre ulykker 43% (3). De voldsudøvende 51 var oftest mænd (85%), mens der var lige mange mænd og kvinder blandt ofrene. Over 80% af både voldsmænd og ofre var spirituspåvirkede. I gennemførtes en landsdækkende sundhedsprofil for Grønland, der viste, at 48% af mænd og 47% af kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv havde været udsat for vold eller alvorlige trusler om vold; for 30% af mænd og 27% af kvinder var der tale om alvorlig vold som fx spark, slag med knyttet hånd eller en genstand, kast ind i møbler, vægge eller ned ad trapper, eller grov vold som fx kvælningsforsøg eller angreb med kniv eller skydevåben. Især for vold inden for det seneste år var der en tydelig aldersforskel; 21% af de årige kvinder havde været udsat for vold det seneste år imod 3% af kvinder over 60 år. 58% af kvinderne og 8% af mændene var blevet angrebet af deres ægtefælle eller samlever, mens der for 20% af kvinderne og 62% af mændene var tale om en fremmed person (4) Det grønlandske sundhedsvæsen har ikke tilstrækkeligt med ressourcer til at kunne efterkomme alle ønsker om nye og forbedrede behandlinger og behandlingsformer. Derfor er det af stor nødvendighed, at ressourcerne bruges hensigtsmæssigt og til størst mulig gavn for den grønlandske befolkning. Dette afspejler sig i det samlede Folkesundhedsprogram for Grønland. Folkesundhedsprogrammet, der har fået navnet Inuuneritta, hvilket betyder lad os få et godt liv, fokuserer på flere områder af betydning for folkesundheden, herunder alkohol og vold (5). 4
5 Det antages, at det grønlandske sundhedsvæsen årligt bruger mange ressourcer på behandlinger af skader relateret til vold og alkohol. Der foreligger imidlertid ikke statistiske opgørelser over den alkohol- og voldsrelaterede belastning af det grønlandske sundhedsvæsen. På denne baggrund blev Audit Projekt Odense givet i opdrag at gennemføre en registrering af volds-, ulykkes- og alkoholrelaterede akutte henvendelser i de grønlandske sundhedsdistrikter i perioden 21. maj til 7. juni Undersøgelsen blev initieret på baggrund af henvendelse fra Grønlands Selvstyre ved Julie Præst Wilche og Ann B Kjeldsen. Undersøgelsesmetoden er udviklet af Audit Projekt Odense. Første udkast til de anvendte registreringsskemaer er lavet af Jørgen Nexøe og Anders Munck godt hjulpet af Christian Færgemanns og Jens Lauritsens erfaring med registrering af skadestuehenvendelser i Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital. Den endelige version af registreringsskemaerne er af Julie Præst Wilche tilføjet ændringer betinget af specielle grønlandske forhold. Den praktiske gennemførelse af projektet og kontakten til lægedistrikter er forestået af Julie Præst Wilche. Indtastning af data er foretaget i Audit Projekt Odenses sekretariat. Analysearbejdet og denne rapports første udkast er forestået af Anders Munck og Jørgen Nexøe. Alle forfattere har godkendt den endelige rapport. Afsnit om sundhedsøkonomiske perspektiver er forfattet af professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet. Undersøgelsen havde til formål at undersøge andelen af henvendelser til sundhedsvæsenet i Grønland pga. ulykker og skader, graden af påvirkning af alkohol blandt de tilskadekomne samt kendetegn ved de voldsepisoder, som medførte, at voldsramte opsøgte sundhedsvæsenet. Endelig havde undersøgelsen til formål at undersøge i hvilket omfang, det kunne lykkes at få en samlet kortlægning fra alle behandlingssteder med henblik på senere at udføre registrering over længere tid. Materiale og metoder Femten af i alt 17 grønlandske lægedistrikter deltog i dataregistreringen. Tasiilaq har som eneste sted på forhånd ikke ønsket at være med, idet de ikke følte, at de havde ressourcer til opgaven. Paamiut returnerede trods flere påmindelser ingen udfyldte skemaer af uoplyste årsager. Alle akutte henvendelser i perioden fredag den 21. maj kl til mandag den 7. juni kl blev registreret af den sundhedsperson (sygeplejerske, læge eller sundhedsassistent), der modtog og afsluttede eller videresendte patienten. Akutte henvendelser defineredes som henvendelser til sundhedsvæsenet med problemstillinger, der var opstået inden for de forudgående 24 timer eller var forværret inden for samme tidsrum. Skemaet blev udfyldt umiddelbart efter hver kontakt. Det samlede tidsforbrug pr. registreret patient udgjorde mindre end ét minut. I Aasiaat var man ramt af sygdom, da undersøgelsen skulle starte, og da skemaerne ikke kom frem før et par dage inden planlagt opstart, kom registrering af akutte henvendelser ikke i gang til forventet tid. Registreringen i Assiaat er derfor sket en uge forskudt i forhold til de andre lægedistrikter. På skemaet anførtes, hvorvidt den primært behandlende sundhedsperson var læge, sygeplejerske, sundhedsassistent eller anden behandler. Henvendelsesårsag blev anført som somatisk sygdom, psykiske eller sociale problemer, ulykke, vold, selvmordsforsøg eller 5
6 anden årsag til henvendelsen. Behandler vurderede om muligt klinisk alkoholpåvirkethed. Eventuel handling i form af fx observation, ordination af parakliniske prøver, medicinering, terapeutisk samtale, forbinding eller suturering m.v. blev noteret, ligesom det blev registreret, om henvendelsen blev afsluttet efter primær behandling, om patienten blev indlagt på distriktssygehus eller andet sygehus, og om patienten blev tilbudt opfølgende læge- eller sygeplejerskekonsultation (Figur 3). I tilfælde af ulykke eller vold blev yderligere specielt spørgeskema (Figur 4) udfyldt med henblik på beskrivelse af tilskadekomnes bevidsthedstilstand, påvirkningens art, skadested og diagnose. I tilfælde af vold blev endvidere suppleret med oplysninger om lokalitet, hvor hændelsen skete (fx bolig, værtshus, på gaden etc.) antal voldsudøvere, og hvorvidt voldsudøveren var den tilskadekomne bekendt. Endelig noteredes eventuel brug af våben. I registreringsperioden, der inkluderede 11 hverdage heraf tre fredage og to weekender i alt 17 hele arbejdsdøgn, blev registreret akutte henvendelser. Spørgeskemaer blev distribueret til de enkelte lægedistrikter via Departementet for Sundhed, Grønlands Selvstyre, der også organiserede den øvrige nødvendige kontakt til lægedistrikterne og modtog de udfyldte spørgeskemaer. Spørgeskemaer er indtastet af Audit Projekt Odenses sekretariat i Epi-data og efterfølgende statistisk behandlet ved hjælp af statistikprogrammet STATA SE version 10. Resultater Akutte henvendelser Oversigt over de registrerede henvendelser og henvendelsesårsager fremgår af Tabel 1 og Figur 5. I alt registreredes akutte henvendelser svarende til ca. ni henvendelser pr. distrikt per døgn, hvoraf næsten halvdelen henvendte sig i dagtiden. Der var stor spredning i antallet af registrerede henvendelser i perioden. Det højeste samlede antal henvendelser fra et distrikt var 733 (gennemsnitligt 43 pr. registreringsdøgn) i Nuuk. Laveste antal var fire henvendelser i alt i Kangaasiaq (Tabel 2). I alt henvendte kvinder og mænd sig akut i perioden. For 43 personer var køn ikke angivet. Mænd er overrepræsenterede ved henvendelsesårsagerne ulykke og vold (Tabel 3). Mere end halvdelen af alle henvendelser skete uden for almindelig dagarbejdstid. Ved af henvendelserne var primære behandler ikke læge (sygeplejerske 920, sundhedsassistent 482 anden ikke-lægelig behandler 99). Af disse henvendelser blev behandling i 403 tilfælde konfereret med læge. Behandlingsydelser i form af observation, parakliniske prøver, medicinering, terapeutisk samtale, forbinding/kompression, suturering, gipsning og anden behandling blev registreret ved hver henvendelse, hvis givet. Ved 291 henvendelser blev ingen behandlingsydelser registreret, mens henholdsvis en, to, tre og fire af ovenstående behandlingsydelser blev registreret ved 1.397, 536, 148 og 35 henvendelser. Omkring 10% af alle, der henvendte sig akut, var klinisk alkoholpåvirket i udtalt grad eller i mindre grad. Andelen af alkoholpåvirkede patienter var betydeligt højere ved henvendelsesårsager som psykiske eller sociale problemer, selvmordsforsøg, ulykke eller vold (Tabel 4). Alkoholpåvirkethed medførte signifikant hyppigere (chi 2 =12,2 p=0,002), at henvendelsen ikke umiddelbart kunne afsluttes ved den primære konsultation (Tabel 5 og Figur 6). 6
7 Der var 14 (7 mænd, 6 kvinder, 1 uoplyst køn) selvmordsforsøg i registreringsperioden, men ingen af disse havde fatalt forløb. Vold og ulykker På auditskemaet blev registreret 290 ulykkestilfælde og 71 tilfælde af vold. Det supplerende skema med henblik på at karakterisere ulykkes- og voldstilfælde yderligere blev udfyldt for henholdsvis 201 (69%) og 66 (93%) henvendelser. Hertil kommer 10 henvendelser, hvor det supplerende spørgeskema var mangelfuldt udfyldt, således at det ikke sikkert kan vurderes, om der var tale om vold eller ulykke. Af de behandlede ulykkes- og voldsofre var henholdsvis 16% og 62% klinisk alkoholpåvirkede. Af ulykkestilfældene var 14% arbejdsrelaterede. Angivne påvirkninger ved ulykker var hyppigst stumpt traume (46%), snitsår (18%) eller overbelastning af krop eller kropsdel (13%). Ved henvendelserne i forbindelse med vold udgjorde stumpt traume 77% og snitsår 8%. Ingen registrerede voldstilfælde involverede brug af skydevåben. Hovedparten af ulykkestilfældene skete på udendørsareal eller erhvervsområde/havn (Tabel 6). Omvendt forholdt det sig med voldstilfælde, der oftest blev angivet at have fundet sted indendørs i privat bolig eller på værtshus (Tabel 7). Ved godt 60% af de registrerede voldshændelser rapporteredes én voldsudøver, mens der i næsten en femtedel af voldhændelserne angiveligt var involveret seks eller flere voldsudøvere (Tabel 8). I et stort antal tilfælde var voldsudøveren eller voldsudøverne kendt af den tilskadekomne, og godt en tredjedel af den registrerede vold, hvor voldsudøveren var kendt, foregik inden for familien (Tabel 9 og Tabel 10). Diskussion Nærværende projekt viser, at det er muligt over en kortere periode med simple midler at registrere akutte henvendelser til det grønlandske sundhedsvæsen. Det var ikke muligt i det anvendte design at kontrollere, om alle henvendelser blev registreret, men antallet af registrerede henvendelser taget i betragtning, findes det sandsynligt, at registreringen er tæt ved komplet. Der blev ikke anvendt entydig identifikation i form af personnumre ved registrering af henvendelser, eventuelle gentagne henvendelser fra samme person kan derfor ikke identificeres. Der fandtes stor spredning i antallet af akutte henvendelser pr indbyggere i de forskellige lægedistrikter. Ligeledes fandtes arbejdsbelastningen forårsaget af akutte patienter målt som antal akut henvendende patienter meget forskellig (Tabel 2). Dette kan bero på forskellige årsager. Dels kan der være tale om tilfældige udsving, der ville have udlignet sig over en længere observationsperiode, dels kan der være tale om kulturforskelle, forskelle i befolkningssammensætning og tilgængelighed af sundhedsydelser. Det kan nærværende undersøgelse ikke udtale sig om, men disse parametre bør inkluderes i en eventuel opfølgende undersøgelse. Minimum 10% af de akutte patienter i registreringsperioden var klinisk alkoholpåvirkede ved henvendelse til sundhedsvæsenet, og der blev ikke overraskende fundet overhyppighed af beruselse ved henvendelser af social/psykisk årsag, ved ulykke, vold og selvmordsforsøg. I en lignende australsk undersøgelse fandtes, at 9% af henvendelser til akut modtagelse var alkoholrelaterede (6). I en oversigtsartikel indeholdende studier fra flere akutte 7
8 modtageafdelinger fandtes, at voldsofre var to til fire gange hyppigere alkoholpåvirkede end andre tilskadekomne patienter (7). Mandlige voldsofre var hyppigere alkoholpåvirkede end kvindelige voldsofre (8). Det er velkendt, at vurdering af klinisk alkoholpåvirkethed er vanskelig selv for trænede personer. I en international undersøgelse af skadestuepatienter fandtes moderat god overensstemmelse mellem klinisk vurdering af alkoholpåvirkethed og målt alkoholpromille, således at 95% af patienter med alkoholpromille under 0,6 blev klassificeret som upåvirkede, men kun 85% af patienterne med målt promille over 0,6 blev klinisk vurderet at være alkoholpåvirkede (9). Det er derfor en svaghed ved undersøgelsen, at der ikke er anvendt objektive kriterier for alkoholpåvirkethed. Der er et forholdsvist stort antal henvendelser (11%), hvor den modtagende sundhedsperson ikke har vurderet, om patienten var alkoholpåvirket. Det tages som udtryk for tilbageholdenhed og forsigtighed i den kliniske vurdering, hvorfor anførte andel alkoholpåvirkede patienter vurderes at være et minimumstal. Anvendelse af alkometer blev overvejet, men ikke gennemført af bl.a. etiske årsager. Det er ikke på baggrund af denne undersøgelse muligt at fastslå nogen sikker årsagssammenhæng mellem alkoholindtag og akutte henvendelser. Man kan have en formodning om, at et antal henvendelser kunne have været undgået eller have haft andre konsekvenser, såfremt der ikke var foregået alkoholindtag. Der var sammenhæng mellem alkoholpåvirkethed og forbrug af meget omkostningstunge ydelser som indlæggelse og overflytning til andet sygehus. Særligt sidstnævnte er meget dyrt, da det pga. Grønlands specielle geografiske forhold ofte må foregå med fly eller helikopter. Det var ikke undersøgelsens formål at registrere selvmord. Ingen af de registrerede selvmordsforsøg havde fatal udgang. Kønsfordelingen blandt patienter, der henvendte sig pga selvmordsforsøg var ligelig. Ifølge den grønlandske statistik på området er selvmordshyppigheden ca. 4-5 gange højere for mænd end for kvinder. I Grønland er der væsentligt mindre forskel i mænds og kvinders valg af selvmordsmetode end i fx Danmark. Man kan derfor forvente, at frekvensen af selvmordsforsøg i modsætning til det fundne resultat burde have været relativt højere for mænd. Det kan ikke vurderes, om dette er betinget af en tilfældighed. Sundhedsøkonomi De økonomiske konsekvenser af alkohol- og voldrelateret brug af sundhedsvæsenet kan anskues ud fra to perspektiver, og begge er relevante for en prioritering af ressourceindsatsen i det grønlandske sundhedsvæsen. Som det er fremgået af det foregående, udgør denne type af akutte henvendelser en relativ stor andel af de akutte henvendelser, men der er ikke foretaget en økonomisk analyse. I forbindelse med en eventuel større systematisk dataindsamling bør man medtænke mulige sundhedsøkonomiske analyser. Overordnet kan man beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkohol. Dette kaldes en cost-of-illness-analyse. Man spørger: Hvad koster en skadevolder som alkohol og (alkoholrelateret) vold samfundet? Der er to omkostningsgrupper: 1. behandlingsomkostninger (akut og vedvarende/tilbagevendende behandling), og 2. de indirekte omkostninger i form af sygefravær, udstødning fra arbejdsmarkedet og præmatur død. Den første gruppe af omkostninger kan relativt let vurderes ved at indsamle mængdeoplysninger, hvilket i et vist omfang er sket i nærværende undersøgelse, fx antal konsultationer eller 8
9 indlæggelser, som derefter prissættes ved at beregne omkostninger pr. konsultation eller indlæggelse. Den anden gruppe af omkostninger kræver mere arbejde, men kan dog identificeres. I Danmark er gennemført flere analyser af denne type, senest i rapporten om Risikofaktorer og Sundhed (1). De direkte omkostninger fremgår af Tabel 11, som giver et konkret indtryk af, hvor mange ressourcer der går til behandling af alkoholrelaterede lidelser. De behandlingsmæssige omkostninger er imidlertid kun toppen af et omkostningsmæssigt isbjerg. Når man medtager produktionstab m.m., er der tale om milliarder. Tabel 12 viser omfanget i Danmark Økonomisk evaluering, kendt som omkostnings-effekt-analyse, kan mere direkte bruges til at prioritere indsatsen ud fra. En cost-of-illness-analyse viser alene, hvor mange ressourcer der beslaglægges, men ikke om de kan nedbringes ved en konkret og intensiveret indsats. Har man derfor data, der viser noget om effekten af fx en forebyggende indsats, kan en økonomisk evaluering understøtte en evt. beslutning om at igangsætte fx en forebyggende indsats. Udfordringen ved en sådan analyse består primært i at skaffe pålidelige data om den forventede effekt af en øget indsats. Konklusion og perspektiver Undersøgelsen havde til formål at undersøge andelen af henvendelser til sundhedsvæsenet i Grønland pga. ulykker/skader, graden af påvirkning af alkohol blandt de tilskadekomne samt kendetegn ved de voldsepisoder, som medførte, at voldsramte opsøgte sundhedsvæsenet. Undersøgelsen bekræfter, at volds- og alkoholrelaterede skader medfører en betydelig belastning af det grønlandske sundhedsvæsen. Vi kan imidlertid ikke på baggrund af det relativt beskedne datamateriale indsamlet over kun 17 dage give en helt præcis beskrivelse af problemets omfang. Vi har heller ikke mulighed for at afgøre, om problemet har et væsentligt større omfang end i andre lande fx i Danmark. Undersøgelsen har imidlertid givet et godt grundlag for at kunne foretage en registrering over længere tid, som eventuelt kan kombineres med en parallel undersøgelse i Danmark. En sådan undersøgelse vil give mulighed for at gennemføre en sundhedsøkonomisk beregning og kortlægning af de økonomiske konsekvenser af henvendelserne, ligesom den ville kunne danne baggrund for tilrettelæggelse af forebyggelsesinitiativer og andre interventioner. 9
10 Litteratur (1) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København, Statens Institut for Folkesundhed (SIF): (2) Bjerregaard P. Fatal accidents in Greenland. Arctic Med Res 1990;49: (3) Jorgensen B, Johansen LG, Roed S, Andersen JF, Nielsen F, Nielsen FK et al. Ulykker på grund af vold i Grønland. Ugeskr Læger 1984;146: (4) Curtis T, Larsen FB, Helweg-Larsen K, Bjerregaard P. Violence, sexual abuse and health in Greenland. Int J Circumpolar Health 2002;61: (5) Inuuneritta Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Bolatta Vahl, ansvarsh. red. Inuuneritta, Grønlands Hjemmestyre: (6) Havard A, Shakeshaft AP, Conigrave KM, Sanson-Fisher RW. The prevalence and characteristics of alcohol-related presentations to emergency departments in rural Australia. Emerg Med J 2010 Sep 3 [Epub ahead of print] (7) Cherpitel CJ. Alcohol and injuries: a review of international emergency room studies. Addiction 1993;88: (8) Yates DW, Hadfield JM, Peters K. Alcohol consumption of patients attending two accident and emergency departments in north-west England. J R Soc Med 1987;80: (9) Cherpitel C, Bond J, Ye Y, Room R, Poznyak V, Rehm J et al. Clinical assessment compared with breathalyser readings in the emergency room: concordance of ICD-10 Y90 and Y91 codes. Emerg Med J 2005;22:
11 Tabel 1 Oversigt over registrerede akutte henvendelser til det grønlandske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden 21. maj til 7. juni KØN Antal Procent Mand ,0% Kvinde ,2% Uoplyst 43 1,8% I alt ,0% HENVENDELSESÅRSAG Somatisk sygdom ,8% Psykiske el. soc. problemer 119 5,0% Ulykke ,1% Vold 71 3,0% Selvmordsforsøg 14 0,6% Andet ,2% Uoplyst 34 1,4% I alt ,0% PÅVIRKET AF ALKOHOL I udtalt grad 113 4,7% I mindre grad 136 5,7% Ikke påvirket ,5% Ved ikke 93 3,9% Uoplyst 174 7,2% I alt ,0% HANDLING (Flere handlinger mulige for hver patient) Observation ,4% Parakliniske prøver ,2% Medicinering ,7% Terapeutisk samtale ,3% Forbinding/kompression 213 8,9% Suturering 85 3,5% Gipsning m.m. 15 0,6% Samråd med specialist ,9% Andet ,7% Ingen 59 2,5% Uoplyst handling 165 6,8% I alt ,5% KONSEKVENS Afsluttet efter primær beh ,9% Indlagt på distriktssygehus 175 7,3% Overført til andet sygehus 8,3% Opfølgende lægekonsultation 224 9,3% Opfølgende sygeplejekons ,9% Uoplyst ,3% I alt ,0% 11
12 Tabel 2 Antal kontakter i distrikterne Distrikt Antal akutte Antal akutte Antal akutte Befolkning kontakter kontakter/dag kontakter/ 1000 indb. Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Maniitsoq Aasiaat Upernavik Uummannaq Nanortalik Narssaq Qasigiannguit Kangaasiaq 4 < Qeqertarsuaq Qaanaaq 8 < Illoqqortoormiut 12 <
13 Tabel 3 Akutte henvendelser. Henvendelsesårsag Mand/Kvinde Dagtid (08-16) N (%) Aften (16-24) N (%) Nat (24-08) N (%) Somatisk sygdom 0, (53) 638 (41) 100 (6) Psykisk/socialt 0,67 36 (30) 54 (45) 29 (25) Ulykke 1, (40) 141 (49) 34 (11) Vold 1,33 20 (28) 21 (30) 30 (42) Selvmordsforsøg 1,17 5 (35) 4 (30) 5 (35) Andet 0, (44) 133 (42) 47 (14) Uoplyst 0,94 13 (38) 18 (53) 3 (9) Total 0, (48) 1009 (42) 248 (10) Tabel 4 Henvendelsesårsager og påvirkethed af alkohol. Henvendelsesårsag Alkoholpåvirket N (%) Ikke alkoholpåvirket N (%) Ved ikke/ uoplyst N (%) Total N Somatisk sygdom 84 (5) 1323 (85) 150 (10) 1557 Psykisk/socialt 29 (24) 75 (63) 15 (13) 119 Ulykke 43 (15) 218 (75) 29 (10) 290 Vold 42 (59) 19 (27) 10 (14) 71 Selvmordsforsøg 7 (50) 2 (14) 5 (36) 14 Andet 41 (13) 236 (74) 41 (13) 318 Uoplyst 3 (9) 14 (41) 17 (50) 34 Total 249 (10) 1887 (79) 267 (11)
14 Tabel 5 Henvendelsesårsag og konsekvens af henvendelse relateret til alkoholpåvirkethed. For i alt 272 patienter med nedenstående henvendelsesårsager er alkoholpåvirkethed og/eller konsekvens ikke registreret. Konsekvens Henvendelsesårsag Alkoholpåvirket Afsluttet Indlagt Overført til andet sygehus Opfølgning læge konsultation Opfølgning sygepl. konsultation Psykisk /socialt Ulykke Vold Selvmordsforsøg Ja Nej/ved ikke Ja Nej/ved ikke Ja Nej/ved ikke Ja Nej/ved ikke Tabel 6 Registrerede skadesteder ved ulykkes- og voldshændelser. Ulykke Vold Antal Procent Antal Procent Udendørsareal , ,8 Boligområde indenfor 37 18, ,5 Erhvervsområde/havn 23 11,4 1 1,5 Institutioner og offentlig administration 8 4,0 4 6,1 Idræts-sportsområde 9 4,5 Fri natur 11 5,5 På havet 1 0,5 Andet sted 2 1,0 5 7,6 Ikke oplyst 8 4,0 3 4,5 I alt , ,0 14
15 Tabel 7 Registrerede gerningssteder ved voldshændelser. Antal Vold Procent Voldsofrets private bolig 14 21,2 Voldsudøverens private bolig 3 4,5 Anden persons private bolig 12 18,2 Værtshus 15 22,7 På gaden/udendørs 12 18,2 Andet sted indenfor 4 6,1 Ukendt eller uoplyst 6 9,0 I alt ,0 Tabel 8 Antal voldsudøvere. Antal Vold Procent Én voldsudøver 40 60,6 To voldsudøvere 4 6,1 3-5 voldsudøvere 5 7,6 6 eller flere voldsudøvere 13 19,7 Ukendt eller uoplyst 4 6,1 I alt ,0 Tabel 9 Registrering af om voldsudøver var kendt af den tilskadekomne. Antal Vold Procent Ukendt person(er) 10 15,2 Kendt person(er) 39 59,1 Uoplyst 17 25,8 I alt ,0 15
16 Tabel 10 Karakteristika for voldsudøver når vedkommende var kendt af tilskadekomne. Vold Antal Procent Nuværende ægtefælle, samlever eller partner 8 20,5 Tidligere ægtefælle, samlever eller partner 4 10,3 Andet familiemedlem (stedforældre m.m.) 5 5,1 Ven eller veninde 6 15,4 Bekendt 10 25,6 Anden kendt person, beskriv 8 20,5 Person kendt men uoplyst 1 2,6 I alt ,0 16
17 Tabel 11 Sundhedsvæsenets årlige omkostninger til behandling af alkoholrelaterede lidelser i Danmark (mio kr.) (Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark København, Statens Institut for Folkesundhed (SIF).) Indlæggelser Omkostninger vedrørende Ambulante kontakter Skadestuekontakter Sygesikringsydelser Årlige omkostninger i alt Mænd 0-24 år 21,1 1,5 1,0-23, år 115,2 38,7 2,1 14,8 170, år 283,8 58,7 2,2 25,5 370,2 65 år 83,4 8,3 0,3 4,5 96,5 I alt 503,5 107,1 5,6 44,8 661,1 Kvinder 0-24 år 10,5 0,8 0,8 1,4 13, år 38,4 13,3 0,7 6,8 59, år 112,7 26,1 0,8 8,9 148,6 65 år 55,4 5,3 0,1 3,7 64,5 I alt 217,0 45,5 2,5 20,8 285,8 Total 720,5 152,6 8,1 65,6 946,9 17
18 Tabel 12 Samfundsøkonomiske produktionsomkostninger i Danmark opgjort efter human kapitalmetoden (opgjort som årlig nutidsværdi med 5% diskonteringsrate, mio 2005-kr.) (Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark København, Statens Institut for Folkesundhed (SIF).) Mænd Produktionstab efter human kapital metoden Sygefravær Førtidspension Død I alt 0-24 år 25,5 3,5 33,6 62, år 158,9 682, , , år 208,1 789, , ,5 65 år 0,5 0,0 0,0 0,5 I alt 393, , , ,7 Kvinder 0-24 år 1,1 0,0 2,2 3, år 6,8 158,1 320,3 485, år 9,4 166,7 538,4 714,5 65 år 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 17,3 324,8 860, ,9 Total 410, , , ,6 18
19 Figur 1. Indført mængde alkohol til Grønland pr person over 14 år pr år og solgt mængde alkohol i Danmark pr. person over 14 år pr. år (Kilde: Grønlands Statistik www. stat.gl. og DanmarksStatistik 19
20 Figur 2. Andelen af mænd og kvinder over 18 år i to befolkningsundersøgelser fra og som jævnligt (mindst hver måned) drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed , N=1148; , N=2177 (Kilde: Ph.d.-studerende Charlotte Jeppesen og professor Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og Departementet for Sundhed, Grønlands selvstyre, 20
21 Figur 3 Auditskema 21
22 Figur 4 Specielt spørgeskema til anvendelse ved henvendelser, hvor der foreligger ulykke eller vold. 22
23 Figur 5 Oversigt over henvendelsesårsager , Somatisk sygdom 16,2 12,7 13,2 7,9 0,6 1,4 Psykisk/socialt Ulykke Vold Selvmordsforsøg Andet Uoplyst Figur 6 Andel patienter, der henholdsvis afsluttes efter primær behandling, indlægges på distrikstsygehus, overføres til andet sygehus, tilbydes opfølgende lægekonsultation eller sygeplejerskekonsultation i relation til klinisk vurdering af alkoholpåvirkethed. 23
24 24
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs merevoldsofre i Odense Kommune
22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereForebyggelsesaudit Grønland 2005
Forebyggelsesaudit Grønland 25 Svarrapport Samlet resultat for 13 distrikter Forebyggelsesaudit, Grønland 25 Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereDe næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereSamtale i stedet for husspektakler. Viggo Johansen Vicepolitiinspektør
Samtale i stedet for husspektakler Viggo Johansen Vicepolitiinspektør Livets rør Den onde cirkel vold i Nuuk: G-TIDSPUNKTER (måneder) Weekend JANUAR 33 22 FEBRUAR 20 12 MARTS 9 4 APRIL 27 13 MAJ 15 9 JUNI
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereErhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater
Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag
Læs mereAttavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA
Attavik 146 Årsopgørelsen 2008 PAARISA 1 Årsopgørelse for ATTAVIK 146 telefonrådgivning 2008 Baggrund. Den landsdækkende telefonrådgivning Attavik 146, åbnede for telefonlinierne d. 8.8. 2007. Det er således
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereArbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereVold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter
Vold og trusler mod offentligt ansatte Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 Indledning
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereKapitel 13. Vold og seksuelle overgreb
Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.
Læs mereMental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003
Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs mereJanuar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereResumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS
1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.
Læs mereHjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter
Sundhedsstrategisk Ledelse Evaluering af pilotprojekt Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter Laboratorium 8 November 2017 1 1. Indledning På baggrund af laboratorium 8 om en ny visitationsmodel
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereKapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER
Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereÅrsopgørelse for Børne-Ungetelefonen
Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSusanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Læs mereStatus for alkoholbehandlingen i Danmark
Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD
Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)
Læs mere