Geder på græs. Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geder på græs. Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder"

Transkript

1 Geder på græs Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder 1

2 Indhold Forord...3 Osten smager af det, geden æder...4 Egnede malkegederacer...6 Geder er topgræssere...8 Sådan gør de i Holland...9 Praktiske erfaringer med afgræsning Kid på græs...12 Gennemmalkning en spændende mulighed...14 Styr græsmarken bedre...15 Vælg den rette græsblanding...19 Økonomi i mælkeproduktion...22 Kolofon Tekst: Annette Holmenlund, Kalø Økologisk Landbrugsskole; Karsten Atterman Nielsen, Videncentret for Landbrug; Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug; Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening; Edward Hoekman, Øko Ged & Grønt Fotos: Annette Holmenlund, Jens Chr. Skov, Jakob Brandt, Hunsballe Frø Redaktion: Karen Munk Nielsen Projektleder: Jens Chr. Skov Layout og grafik: ph7 kommunikation Tryk: Lasertryk Udgivet af: Økologisk Landsforening, 2012 Hæftet er produceret og udgivet med støtte fra EU s landdistriktsprogram. 02

3 Forord Økologiske malkegeder skal på græs. Frisk græs er billigere end ensilage og hø, og derfor vil det være en fordel at øge afgræsningen, hvis det kan ske, uden at det går ud over ydelsen. I projektet Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder har vi fulgt en række danske besætninger med malkegeder. Optagelsen af græs har i projektperioden svinget mellem 0,3 og 1,0 kg tørstof pr. ged pr. dag. Flere steder kunne optagelsen og udbyttet løftes med bedre græsmarkstyring. Formålet med dette faktahæfte er at give anvisninger på godt management ved afgræsning med økologiske malkegeder. Vil man etablere et økologisk malkegedehold, er det vigtigt at få begyndt med de rigtige græsblandinger, godt management og økonomiske forventninger, som er realistiske. Vi har for første gang udarbejdet regneark med DB-kalkule, der kan beregne 0-punkt for økologisk mælkeproduktion. Kalkulen bygger på faktiske tal fra danske bedrifter. Vi vil gerne takke de deltagende landmænd for det store engagement i staldskole og studietur til Holland og konsulenter for deltagelse i markbesøg og tilrettelæggelse af studieturen. Tak til Fonden for Økologisk Landbrug og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for midler til at gennemføre projektet og udgive dette faktahæfte. Projektleder Jens Chr. Skov, Økologisk Landsforening 03

4 Osten smager af det, geden æder Af Edward Hoekman Da vi i sin tid rejste fra Holland til Danmark med vores ged i hestevognens bagagerum, levede den hovedsagligt af græs fra vejkanten og grøften. Alt efter hvad vi mødte på vores vej, var smagen af mælken temmelig forskellig og kraftig. Da vi leverede mælk af vores 150 geder, og mælkemængden var afgørende for vores økonomiske situation, brugte vi forholdsvis meget mere kraftfoder end i dag. Mælken havde dengang ikke nogen stærk smag. Siden vi selv er begyndt at bearbejde vores gedemælk til ost, er jeg blevet mere interesseret i, hvordan vi kan få indflydelse på smagen af mælken, så den kan resultere i en lækker ost. Om sommeren bliver gederne fodret med frisk græs, hø og korn. Det giver ikke de store mængder mælk, men jeg mener, at det giver mælk med en aromatisk smag. Mælk fra afgræsning giver en blødere ost, hø giver en fastere og mere tør ost, så hvis det regner meget, og gederne ikke vil være udenfor, får jeg en mere tør ost end i en solrig periode. Kløver og havre giver en blødere ost. Majs, halm, byg, rug, hvede, roer og kartofler giver en fastere ost. Forårsgræs giver en mindre karakteristisk smag and efterårsgræs. Jeg har på fornemmelsen, at urter som f.eks. mælkebøtter, Edward Hoekman har et gårdmejeri og fremstiller selv ost af mælken fra sine geder. tidsler, skræppe, og cikorie hver for sig giver karakter til mælken og dermed osten. Komælk bliver gul, når køerne er på græs. Det sker ikke med gedemælk, fordi dyrene omsætter karoten i kroppen til vitamin A, som følger med over i mælken. I starten af laktationen fra januar april fodrer vi med proteinrig ensilage og korn suppleret med kraftfoder, så mælkepro- 04

5 duktion kommer godt i gang. Om efteråret fodrer vi med energi-rig ensilage. For at få god smag i mælken slår vi helst græsset omkring middagstid, når det er rimeligt tørt og har tid til at tørre yderligere, inden det bliver mørkt. Ellers går der meget sukker tabt under omsætning om natten. Et højere sukkerindhold opnår man også ved at vente nogle dag efter en regnfuld periode, før man slår græsset. Man kan selvfølgelig diskutere smag og behag, men efter min mening giver majs en sødlig smag i mælken. Lucerne giver en flødeagtig smag, og for meget hvid- og især rødkløver giver en stærk smag. Det gør kålrabi som bekendt også. 05

6 Egnede malkegederacer Af Annette Holmenlund Danmark har oprindeligt fortrinsvis malket gederacerne Dansk Landrace, Saanen og Toggenburgere. De to sidstnævnte stammer oprindelig fra Schweiz, men er fremavlet verden over. Der er kun importeret meget få dyr til landet på grund af skiftende importrestriktioner, som alle har til formål at bevare Danmarks høje sundhedsstatus. Saanen og Toggenburger er importeret fra meget højtydende engelske besætninger i slutningen af 1990 erne, og indkrydsningen af disse har forbedret yverophæng og mælkeydelse. Når man indkøber dyr fra højtydende besætninger i udlandet, viser erfaringerne, at ydelselstallene i sælgerbesætningen gælder dyr, der nøje er tilpasset besætningens forhold. Det er derfor bedst at købe højtydende dyr fra besætninger, hvor græsningsmuligheder, fodring, opstaldning osv. ligner de forhold, dyrene bliver budt i køberbesætningen. Avlsudvælgelse bør ske på baggrund af ydelseskontrol i besætningerne. Dansk Landrace Den oprindelige Danske Landrace blev i 70- erne samlet af Danmarks Gedeavlerforening, og denne race er i dag på listen over bevaringsværdige racer hos Genressourceudvalget. Igennem 1990 erne har flere større malkebesætninger været baseret på landrace. Dens mælkeydelse varierer meget, og officiel ydelseskontrol mangler, men kg EKM pr. år er ikke ualmindeligt. Toggenburger 06

7 Sundheden er god. Mange farver kan forekomme, og den kraftige pels består af dækhår og en god portion underuld (kashmere), som fældes om sommeren. Toggenburger Toggenburgerne har fået en rigtig god udbredelse i Danmark. De fleste større økologiske besætninger har købt bukke med engelske/ hollandske Toggenburgere i afstamningen. Toggenburgerne er gråbrune med hvide aftegn langs næseryg og ører samt klove, og deres farver dominerer. Den har forholdsvis lang pels. Den har en god vomkapacitet og også god ydelse og sundhed. Igen mangler vi kontrol men regner med at kunne opnå kg EKM. Saanen Saanengeden er den største og højest ydende i malkegedeavlen. Den er stor og hvid med en kort pels. Der er importeret en del dyr med gode ydelsespotentialer fra Holland. Det er dog ikke alle økologiske besætninger, der har haft held med at fodre og passe denne race. Det kan være svært at holde Saanengeder ude på græsmarkerne, og den korte pels fordrer, at den kan komme ind i ly for regn og blæst. Sundheden kan give problemer. Lykkes produktionen, kan ydelsen blive høj op til kg EKM. Saanen Dansk Landrace Race Egenskaber Vægt ged Forventet ydelse i DK Landrace Tilpasset dansk klima kg kg EKM Toggenburger Høj sundhed, pænt yver kg kg EKM Saanen Udpræget malkeged kg kg EKM Ydelse og vægt er forfatterens bedste bud registreringer mangler. 07

8 Geder er topgræssere Af Bjarne Hansen Geder æder ikke hvad som helst. De er meget søgende i deres fødevalg, og afgrøderne skal have en stor grad af lækkerhed, for at gederne optager græs i en mængde, der betyder noget i den samlede fodring. Det er helt tydeligt, at geder topgræsser, og at de selekterer meget. De kan gå langt for at finde græs, de vil æde. De går efter frøstængler og blade, der sidder højt. Saftigt kløvergræs tager de helst ikke. Enkelte producenter har dog fået gederne til at græsse kløvergræsmarker ned til en højde af 10 cm. Udbytte går til spilde Gedernes måde at græsse på er i konflikt med ønsket om et højt udbytte i græsmarken. En stor del af produktionen i en kløvergræsmark findes fra 0 til 10 cm. Gederne græsser generelt ikke under cm, i nogle tilfælde ikke under 20 cm. Det betyder, at udbyttet i græsmarkerne varierer meget. Under danske forhold opnår producenterne udbytter fra ca til FE/ha med langt de fleste marker i den lave ende. Reelt opnår producenterne ikke mere end ca. 50 procent af det potentielle udbytte under afgræsning. Gederne græsser generelt ikke under cm. De nipper helst fra toppen. det være gederne, som afgræsser først, netop fordi de topgræsser. Derefter følger kødkvæg, heste eller får. Får og geder kan rammes af samme typer orm, men er det dyr fra samme besætning vil de højst sandsynligt i forvejen dele orm og derved også til en vis grad være immuniseret. Samgræsning modvirker spild En måde at udnytte græsset bedre på er at samgræsse med andre dyr. Samgræsning med forskellige husdyrarter kan udover et større udbytte også nedsætte risikoen for løbetarmorm og coccidiose. Normalt bør 08

9 Sådan gør de i Holland Af Annette Holmenlund En gruppe danske producenter, konsulenter og landbrugsskoleelever besøgte i 2011 fire hollandske gedemælksproducenter for at hente inspiration og erfaringer derfra. Et fælles træk mellem gedehold i Danmark og Holland er, at avlerne ikke får maksimalt ud af deres græsmarker. Afgræsningens andel af rationen varierer de fleste steder fra 5-15 procent, og den bliver derfor alle steder suppleret med ensilage af forskellig slags foruden korn og kraftfoder. En hollandsk producent havde forsøgt at presse gederne til et større græsoptag men oplevede, at ydelsen faldt. På alle fire besøgte gårde er der fokus på at beskytte dyrene mod indvoldsparasitter mere end på at opnå et højt græsoptag. Det sker gennem hyppige foldskift eller brug af stribegræsning. Nogle steder får marken blot en pause mellem afgræsningerne, andre steder bliver der konsekvent taget et slæt græs imellem afgræsningerne, hvilket giver markerne en græsningspause på tre måneder. En producent, der anvender stribegræs, har både for- og bagtråd. Fortråden flyttes mindst én gang om dagen, nogle gange flere. Bagtråden flyttes hver 10. dag, så det afgræssede areal hegnes fra og får fred. Ydelsen i besætningerne er omkring kg mælk/ged. Flere steder praktiseres gennemmalkning, dvs. forlænget laktation, hvor gederne malker i flere år uden at blive sat til buk. Det skyldes, at mælkeproducenterne Et fælles træk mellem gedehold i Danmark og Holland er, at avlerne ikke får maksimalt ud af deres græsmarker. skal betale omkring kr. for at afhænde et kid til opfedning. Alternativet er, at en dyrlæge slår kiddene ihjel. Malkegeder i Holland 30 økologiske besætninger 30 konventionelle 10 mio. liter mælk afsættes i kooperativ 2 mio. liter mælk afsættes via private mejerier Læs om bedriftsbesøgene på internetadressen 09

10 Praktiske erfaringer med afgræsning Af Bjarne Hansen Syv økologiske gedemælksproducenter deltager i projektet Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder. I 2011 har de registreret mælkeydelse, fodring og græsoptag i sæsonen, og i en staldskole diskuteret græsningsstrategier og udnyttelse af afgræsningsmarkerne med hinanden. Vi har på skift besøgt bedrifterne og set rigtig mange græsmarker og samlet erfaringerne med afgræsning ind. Det følgende opsummerer disse erfaringer. Blandinger er ikke stabile I 2007 blev der udviklet græsblandinger til geder. Erfaringerne er, at blandingsforholdet ændrer sig med tiden og med jordbonitet, gødningsniveau og især management. Hvordan markerne passes, er helt afgørende for, hvordan de enkelte arter klarer sig. Blandingen er et udgangspunkt, og pasningen skal målrettes og optimeres for at sikre de planter, der indgår i blandingen, gode vækstforhold. Græsmarksstyring styrer for lidt I praksis ser mange marker slidte og forpjuskede ud med mange stængler og meget vraggræs. Det er muligt at opnå langt større udbytter i disse afgrøder, og specielt kan afgræsningen forbedres markant. Generelt bliver markerne afpudset for lidt, for sent og for dybt. Netop på grund af gedernes topgræsning er det vigtigt at pudse stænglerne væk, så der dannes ny bladmasse og så specielt rajgræsserne holdes produktive. Foder eller gødning Producenterne er usikre på, om det afpudsede materiale kan opsamles og bruges til foder, eller om det skal forblive i marken eller eventuelt blandes i gylletanken. Der er brug for undersøgelser af, om der er indhold Sådan ser græsser i en gedeblanding ud, hvis man ikke tager hånd om pasningen. 10

11 af frisk gødning med coccidier og listeria i det afpudsede materiale. Afgræsningsstrategierne er lidt diffuse, men de fleste anvender faste folde, der afgræsses, til gederne ikke længere optager foder nok. Græsmarker skal i rotation En del af markerne indgår ikke i et reelt sædskifte, fordi de ligger praktisk i forhold til at få gederne ud og ind af stalden til malkning. Ulempen er kedelige afgræsningsmarker, som hurtigt bliver slidte, bliver for gamle og potentielt smittefarlige med løbe-tarmorm og coccidier. Det er også en ulempe, at afgrødens forfrugtsværdi og kvælstofopsamling ikke bliver realiseret i en efterfølgende kornafgrøde. Der vil være en stor økonomisk gevinst på alle fronter ved at lade græsmarkerne indgå i et sædskifte. (faktaboks) Forslag til bedre praksis Gederne skal tidligere ud om foråret. Man kan hente mange FE i den periode, foto: og staldskole græsvæksten løber fra gederne, når de kommer for sent ud. Mere fokus på management og det økonomiske potentiale, der ligger i et højt optag af græs. Græs af god kvalitet kan øge mælkemængden på en billig måde. Hurtig og nem hegning. Den må ikke være en begrænsende faktor i forhold til at lave et godt sædskifte. Nemmere hegnssætning vil gøre det nemmere at etablere flere små folde, så gederne oftere skifter fold og derved hele tiden har græsning på afgrøder med høj lækkerhedsværdi. Malkegedeavlere mødes i en staldskole og diskuterer græsningsstrategier og udnyttelse af græsmarken. 11

12 Kid skal afgræsse absolut parasitfri marker. Kan de ikke gå ud og ind af stalden, skal de have læskure og foderpladser i marken. Kid på græs Af Annette Holmenlund Læmmesæsonen er oftest januar-februar. Kiddene får mælk i mindst syv uger, og fodringen i denne periode gribes meget forskelligt an: Har man god afsætning for gedemælken, kan kiddene med fordel få økologisk mælkeerstatning efter råmælksperioden. Kiddene kan også blive hos gederne i disse syv uger. Her er det en fordel at give dem en børneafdeling, hvor de lærer at æde kraftfoder, mens gederne malkes. Systemet giver ekstra arbejde og koster gedemælk i tanken men giver gode, sunde kid. Geder, der både giver mælk til kid og tank, har et stort behov 12

13 for næring. Kiddet får måske to liter og malkeren to liter. Nogle eksperimenterer med at lukke kiddene i børneafdelingen i en periode inden malkningen for at øge den malkede mængde. Erfaringer viser, at den samlede mælkeydelse hos geden bliver højere på denne måde. Kid skal vokse godt Kiddene vil ofte være fravænnet inden udbinding og går derfor sjældent sammen med de malkende geder på marken. Kiddene skal have absolut parasitfrit græs, og de skal helst vokse 175 gram dagligt for at nå 60 procent af deres voksne vægt, inden de ilæmmes i kommende brunstsæson, dvs. ved en vægt på ca kg. Det er ofte nødvendigt at give dem et tilskud af kraftfoder, for at de kan blive modstandsdygtige over for sygdomme og opnå den fornødne tilvækst, men gimmerkid må ikke fodres med kraftfoder efter ædelyst i 3-6 måneders alderen, da de skal overholde 60 procent grovfoder. de vil hurtigt opformere coccidiose og parasitter. Det sker især ved læskure og i faste indhegninger, hvis disse ikke er meget store og aktivt med i sædskiftet. Suppler med godt hø Kiddene skal indtil midsommer have 0,6-0,7 FE om dagen. Der er grænser for hvor store mængder græs, de er i stand til at tygge sig igennem med deres små kæber. Derfor kan tilskud af g kalveblanding pr. dag være et godt supplement. For at undgå at græsset slår vommen i stykker, er en høhæk med lidt godt hø også en god forsikring. Økologiske grønpiller kan også supplere kiddenes fodring. Når kiddene begynder at komme i brunst i september, skal de æde 1 FE om dagen for at blive klar til bedækning, og efter bedækning er behovet endnu højere, hvis gimmerne ellers er blevet drægtige og målet er gode, store malkegeder. Man skal have fokus på parasitkontrol og en tilstrækkelig proteinrig fodring, når kiddene er på græs. Optimal græsning indebærer, at man flytter dem til rene marker mindst hver tredje uge og gerne oftere. Det vil altså være optimalt at sætte kiddene ud på slæt-marker, der f. eks. er indhegnet med fleksinet hegn. Der skal være skygge, læ, vand og fodertrug. Store, faste indhegninger er gedesikre. Dyrene bliver, hvor de hører hjemme, men 13

14 Gennemmalkning en spændende mulighed Af Annette Holmenlund Gederne malker i ca. 10 måneder, og i november-december, vil mange gedeholdere systematisk stoppe malkningen og lade dyrene få en pause til at gendanne yverets mælkeproducerende væv og gøre klar til en ny læmning i januar-februar. Flere Hollandske besætninger med Saanen praktiserer at opretholde malkegedernes produktion på et niveau med 2-3 liter mælk i årevis. De kalder systemet durrmelken gennemmalkning. Når det lykkes, sparer man drægtigheden, og da kid ikke er profitable at opfede, kan man på denne måde øge indtjeningen. Fostrene behøver ikke næring fra geden, og man skal ikke golde gederne i november-december. Geder, der klarer dette, kan malke i to-tre år. Det stiller dog store krav til foderplanlægningen. Græs og roer frem for majs og korn Geden vil lige efter læmning uanset sin foderstand give mest mulig mælk. I denne periode har yveret kommandoen over de hormoner, der styrer gedens næringsstoffordeling. Er der ikke næring nok i foderet til mælkeproduktion, tærer den på muskler og fedt i kroppen og kan tabe sig betydeligt. Her gør den dygtige fodermester alt for at undgå, at dyrene taber sig for voldsomt ved at fodre med stivelsesholdigt foder f.eks. korn eller majs. lægges for meget fedt på kroppen i denne periode, for så falder gedernes appetit og mælkeydelse. Mælkeproduktionen er i meget høj grad afhængig af, at foderet er sukkerholdigt, fordi omsætning af sukker stimulerer mælkeydelsen. I denne periode må gederne gerne have et stort foderoptag af f.eks. roeaffald eller 1. slæt græs, som typisk har et højt indhold af sukker. Vil man praktisere gennemmalkning, er det derfor vigtigt at have gode første slæt græs og evt. fodersukkerroer eller økologisk sukkerroeaffald i foderplanen i stedet for korn og stivelsesholdigt majsensilage. Vi har indtil videre ikke mange erfaringer med at malke geder igennem i Danmark, men med forbedret fodring kan det måske gennemføres. Det er ikke til at se, at disse hollandske geder har malket i tre år. Ca. fem måneder fra læmning kræver kroppen at blive genopbygget. Der skal ikke 14

15 Styr græsmarken bedre Af Karsten Atterman Nielsen Måden, du passer dine græsmarker på, har større betydning for produktion og kvalitet end den frøblanding, du udsår. Før du beslutter dig for, hvordan du vil holde geder, skal du vurdere bedriftens driftsmæssige og naturgivne muligheder. Derefter kan du lægge en strategi og sætte mål for produktion og græsmarksdrift: Er målet en høj produktion af mælk og kød, skal du have mulighed for at håndtere et intensivt system med slæt til ensilering og afgræsning, hvor du målrettet kan gå efter høj foderværdien og kvalitet. I begge tilfælde er dit management af græsarealet forsat meget, meget vigtigt. Tre græssystemer A: Slæt Et slætareal kan være et meget intensivt system, hvor man kan målrette foderværdien til gedernes behov ved at tilpasse slættidspunktet til kvaliteten. Er målet, at besætning og de omliggende arealer skal gå op i en højere enhed, uden at ydelsen skal være i top, kan du udnytte mindre intensive arealer og græsningssystemer. B: Kombineret afgræsning og slæt Kombinerede afgræsnings- og slætsystemer kan også være et meget intensivt system. Man målretter foderværdien af ensilagen ved at tilpasse slættidspunktet efter kvaliteten og ved at have en god styring af afgræsningsforløbet. Ved at kombinere slæt og afgræsning rigtigt kan du begrænse det samlede smittetryk af løbetarmorm og cocidiose. A: Slæt B: Slæt og afgræsning 15

16 Variationer af slæt/afgræsning b1: Afgræsning med både fronttråd og bagtråd Et meget effektivt afgræsningssystem, hvor gederne kun afgræsser mellem de to tråde. Ved at anvende en bagtråd opnår du følgende fordele: En større produktion, da genvæksten af græs ikke generes af at græssende geder æder de nye blade, som vokser frem. Smittetrykket af løbe-/tarmorm og risiko for coccidiose nedsættes meget, da arealet er helt fri for græssende dyr i en længere periode. b2: Afgræsning med fronttråd stribegræsning Dette er også et effektivt system, hvor du dagligt tilbyder dyrene en passende mængde foder af den ønskede kvalitet. Når græsset bliver for groft, tager du slæt på den reste- rende del af arealet. Afgræsningen begynder nu forfra helst på et nyt areal, hvor der før har været taget slæt. Smittetrykket af løbe-/ tarmorm og risiko for coccidiose nedsættes væsentligt. b3: Afgræsning i skiftefolde Afgræsning i folde er et mindre effektivt afgræsningssystem, men det er heller ikke så arbejdskrævende, som de to føromtalte systemer. Produktionen af mælk afhænger af tilbuddet af græs og vil derfor være størst de første dage, dyrene afgræsser i en ny fold. Derefter vil ydelsen være svagt faldende, indtil gederne igen kommer ind i en ny fold med meget græs. Jo flere folde, jo mere effektivt er systemet. Fire folde med tre til fem dages afgræsning i hver fold er det mindste, man kan anbefale. Et system med otte til ti folde og en afgræsningstid på to til tre dage er bedre og mere effektivt. Variationer over afgræsningssystemer b1 b2 b3 16

17 Gederne foretrækker klart at græsse på det nye stykke græs frem for gårsdagens (th). C. Kontinuerlig afgræsning i en eller to folde Kontinuerlig afgræsning er et mindre effektivt system også til geder. Systemet er oplagt at anvende på arealer af mere marginal karakter. Systemet har nogle fordele. De græssende geder får en ensartet kvalitet C: Afgræsning hver dag, og det er ikke så arbejdskrævende som de før omtalte systemer. Risikoen for løbetarmorm og coccidiose er imidlertid stor ved kontinuerlig afgræsning. Hvis det er muligt, bør smittevejene brydes ved at gennemføre slæt på arealet. Høst god kvalitet Jo bedre kvalitet i grovfoderet, jo mere kan gederne æde uden at miste mælkeydelse. Gevinsten er sparet dyrt korn og kraftfoder. Sådan øger du foderværdien i ensilage En relativ kort periode mellem slæt, dvs. fire-fem uger Afpudsning af vraggræs (tuer og totter) efter afgræsning, og før arealet bliver afsat til slæt, øger kvaliteten i ensilagen betragteligt. Ved afpudsningen skal græsset klippes ned til fem cm over jorden. Er der meget afpuds, bør det fjernes fra arealet. 17

18 Under tørre forhold kan mindre mængder ofte knuses helt og blive på marken. Det er en god metode, da næringsstofferne ikke fjernes fra arealet men efterfølgende udnyttes til ny græsvækst. Det er vigtigt, at afpudsningen bliver udført helt ned til en stubhøjde på fem cm. Ved denne lave stubhøjde reduceres græssets tendens til stængeldannelse, så der efterfølgende bliver produceret flere blade med høj foderværdi og færre stængler med lav foderværdi. Sådan øger du foderværdien under afgræsning Geder er topgræssere og selekterer meget i afgrøden. Det er delvist nytteløst at tvinge dem til at bide i bund på et afgræsningsareal. Konsekvensen af gedernes græsningsadfærd er, at græsset bliver meget stængelrigt et stykke hen i vækstperioden. Ved at kombinere afgræsning og slæt kan man øge kvaliteten af græsset. Anvend intensive afgræsningssystemer som B1 og B2. Anvend en blanding med græsarter og græsmarksbælgplanter f.eks. lucerne som øger ædelysten. Tværhegnet flyttes let ved at løsne spolerne, flytte hegnet og stramme spolerne igen. 18

19 Vælg den rette græsblanding Af Karsten Atterman Nielsen og Bjarne Hansen Når du vælger græsblanding, er der to forhold, du skal tilgodese. For det første skal græsblandingen være egnet på det pågældende areal. Især på arealer, der er lavtliggende og fugtige eller meget tørre i sommerperioden, skal man være opmærksom på blandingens holdbarhed (persistens), dvs. evnen til også at producere foder i de efterfølgende år. For det andet skal blandingen give det størst mulige udbytte af en god og målrettet kvalitet. Kvalitet omfatter også ædelyst til blandingen og evne til at producere uden større input af kvælstof. I Anbefalede frøblandinger til græsmarker er der blandinger, som er målrettet geder. Det drejer sig om blanding nr. 58 og 59. Blandingerne justeres, når der kommer ny viden Blandinger til geder Til intensive produktionssystemer på alm. agerjord, hvor målet er høj ydelse af mælk/kød Primært til slæt og minimal afgræsning: blanding nr. 59 Primært til afgræsning og minimal slæt: blanding nr. 58 Til arealer, der har en lille tendens til at blive fugtige eller tørre Afgræsning og slæt: blanding nr. 58 Til arealer, som er fugtige eller meget tørre Slæt og afgræsning: blanding nr. 36 om geders afgræsning eller nye arter, der egner sig til forskellige jordtyper. 19

20 Græsarter til geder Alm. Rajgræs Bør være den dominerende græsart i blandingerne. Det er den mest produktive art og den, gederne allerhelst vil æde. Brug overvejende diploide sorter til slæt og overvejende tetraploide sorter til afgræsning, begge typer ædes gerne af geder. Kan bruges på alle jordtyper. Svingel Geder æder gerne strandsvingel og rajsvingel, og begge kommer hurtigt i gang om foråret. De egner sig godt, hvor gederne skal tidligt på græs. Der findes flere typer rajsvingel. En fordel ved rajsvingel af strandsvingel-type er, at den kun har begrænset stængeldannelse efter første slæt/afgræsning og derefter holder sig vegetativ. Rajsvingel af rajgræs-type kan bruges på alle jorder undtagen eng. På marginale jorder og fugtige jordtyper klarer strandsvingel sig godt. Engsvingel bør kun bruges i blandinger på eng, da den ikke producerer noget af betydning andre steder. Timote Bør indgå i alle blandinger, da den meget gerne ædes af gederne. Der kan selekteres efter slæt eller afgræsningssorter. Kan bruges på alle jordtyper. Hvidkløver Mange marker bliver helt domineret af hvidkløver. Det er problematisk, da geder kun æder meget lidt hvidkløver. Den er med i eksisterende blandinger pga. kvælstoffikserende effekt og god forfrugtsværdi. Den skal anvendes i langt mindre mængde, dvs. højst 4 til 6 pct. og være den reelt småbladede type. Der er generelt for meget hvidkløver i mange traditionelle græsblandinger. Geder er ikke særligt glade for hvidkløver. 20

21 Rødkløver I Danmark har vi ingen erfaringer med rødkløver i blandinger til afgræsning og slæt. I Holland anvendes rødkløver derimod meget og ædes gerne. Rødkløver vokser godt på mineraljord, dvs. ler og sand, men trives dårligt på lavbundsjord. Andelen i blandingen bør næppe være over otte pct., da rødkløver kan udvikle sig voldsomt i andet brugsår og genere græssernes vækst. Desværre holder rødkløver kun tre til fire år. Lucerne En af gedernes foretrukne fødeplanter. Der skal meget mere lucerne i blandingerne. Lucerne har et meget højt proteinindhold og kan erstatte hvidkløverens kvælstoffiksering og forfrugtsværdi. Man kan overveje, at dyrke ren lucerne til slæt, men vær opmærksom på at høste med en højere stubhøjde end i græs. Etablering af lucerne kræver ekstra omhu ved såning, og lucerne trives ikke på alle jordtyper og meget dårligt på fugtige arealer. Urter Kun cikorie og kommen klarer sig i blanding med græs og bidrager med plantemasse af betydning. Andre udsåede urter bliver udkonkurreret. Stribesåning af urterne forhindrer ikke hvidkløver i at udkonkurrere dem. Geder æder gerne cikorie og kommen, og specielt cikorie kan med fordel øges i blandingen. Cikorie klarer konkurrencen i græsmarken. 21

22 Økonomi i mælkeproduktion Af Karen Jørgensen Økonomien i produktion af gedemælk afhænger af mælkeprisen og omkostningerne til at producere mælken. I modsætning til konventionelle malkegeder skal økologiske malkegeder på græs, og derfor afhænger økonomien af succesen med afgræsningen og styringen af omkostningerne i øvrigt. Omkostningerne til ensilering er mellem 30 og 50 øre pr. kg tørstof. Øget afgræsning er derfor med til at holde omkostningerne nede. Der er forskel på racer. Saanen har den største produktion af mælk, men i regn og dårligt vejr vil de være på stald. Dansk Landrace og Toggenburger er mere robuste, har underuld og er bedre græssere. Mange besætninger krydser racerne for at få stærkere dyr, der passer bedre til vores klima, og som kan optage mere græs via afgræsning. Mælk betaler ikke dyrt foder Produktionen af mælk fra malkegeder er i Danmark yderst beskeden. Antallet af besætninger med malkegeder- økologiske og konventionelle er omkring 20. Datamaterialet er alt andet lige begrænset, og kalkulen her er efter bedste evne udarbejdet ud fra de få besætninger, som vi har et datamateriale fra. Eksempel på kalkule for økologiske malkegeder Salg af mælk kr. kr. Levering af mælk, kg Afregningspris, 4,90 kr./kg 4, Transport, 0,25 kr./ kg mælk 0, Salg af mælk i alt Foder omkostninger kg/fe kr. kg/fe kr. Kraftfoder, á 3,10 kr./ kg ,5 Startblanding, á 3,5 kr./ kg Korn, á 2,25 kr./kg Mælk til kid, á 3,26 kr./kg Mineraler, á 4,00 kr./kg Ensilage, á 1,40 kr./fe Frisk græs, á 1,00 kr./ FE Foderomkostninger i alt Diverse omkostninger Dækningsbidrag pr. ged

23 Kalkulen er beregnet ved to ydelsesniveauer og to niveauer for afgræsning. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er større forskel på dækningsbidraget ved en ydelse på 750 kg mælk pr. ged end ved 600 kg. Forklaringen er den enkle, at merydelsen skabes gennem fodring med dyrt kraftfoder. Budgetkalkulen angiver mindsteprisen for økologisk gedemælk, så der er en løn til ejer. Med en pris på kr. 4,90 pr. kg kan mælken lige betale det økologiske kraftfoder. Kan mælken ikke indbringe denne pris, er alternativet en low cost produktion med egne fodermidler men altså også en lavere ydelse. Grovfoder varierer Vi kan konstatere, at der er stor variation i den måde, som producenterne producer på. Alle har deres helt egen fodersammensætning med hver deres grovfoder-favorit. Det gør det yderst vanskeligt at opstille et ensartet billede af produktionsformen. Nogle avlere sværger til at mikse roepiller med almindelig ensilage. Andre foretrækker majsensilage suppleret med kraftfoder-blandinger, der er tilpasset majsfodring. Andre går ind for at anvende restprodukter fra markært eller frøgræs og så fremdeles. Spredt ydelse Mælkeproduktionen varier fra 500 kg til 800 kg mælk pr. årsged. De fleste af de besætninger, der foreligger oplysninger på, har en produktion omkring 700 kg pr. ged. Nogle producenter bruger omkring 50 liter mælk pr. kid og andre er nede på kun at bruge 25 liter pr. kid. Diverse omkostninger Udgifter til dyrlæge, produktionsrådgivning og DAKA er de omkostninger, som tynger mest. Det er forholdsvis dyrt at skaffe sig af med døde dyr til DAKA, fordi de kategoriseres som store dyr. Omkostninger til dyrlæge er til gengæld begrænsede, da det er svært at behandle geder mod sygdom. Dyrene bliver typisk aflivet, hvis de bliver syge. Malkestald og maskiner Etablering af stald med malkeudstyr til ca. 500 malkegeder med 200 kid løber op i omkring 2,5 mio. kr. (Kilde: Delaval, Fixed Stall system) Dækningsbidraget skal være omkring kr./ malkeged for at investeringen hænger sammen set over 25 år med reinvestering i inventar efter 12 år. Ved fuld aflønning af arbejdsindsatsen med 175 kr. i timen kan det lade sig gøre med en afregningspris for mælk på omkring 5 kr./kg. 23

24 24

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde) Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

FODRING OG FODERPRODUKTION

FODRING OG FODERPRODUKTION FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september

Læs mere

Udvikling i grovfoder

Udvikling i grovfoder Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan. KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk

Læs mere

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2010-2011 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

1. hovedforløb Kvier

1. hovedforløb Kvier 1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Hvad er økologi? Køer på græs

Hvad er økologi? Køer på græs Hvad er økologi? Køer på græs Disposition Præsentation af ejendommen Afgræsning hvad er det? Hvordan laver vi en god planlægning Store besætninger (Hvor langt kan køerne gå - drivveje) Mere græs hvad betyder

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.

Læs mere

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Nørager Gedefarm. Hvorfor nu en Gedefarm? Jo fordi jeg synes det kunne være spændende, at indvie andre i denne anderledes form for dyrehold.

Nørager Gedefarm. Hvorfor nu en Gedefarm? Jo fordi jeg synes det kunne være spændende, at indvie andre i denne anderledes form for dyrehold. Nørager Gedefarm. Sidste år kontaktede jeg Ruud Derks som ejer Nørager Gedefarm, og spurgte om jeg måtte lave en artikel i bladet Hjorteavlen om ham og hans farm. Det blev et nej tak fra Ruud. Nu er jeg

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk

HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk HOLISTISK AFGRÆSNING Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, VKST Inspirationsdag, 15. November 2017 Dagsorden Oprindelse Hvad er holistisk afgræsning? Fodringspotentiale i højt græs Danske erfaringer og

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning 22 Produktionsmål Produktionsmålet under afgræsning er stor foderoptagelse af græs pr. dyr uden anvendelse af et stort ressourceforbrug af hjælpestoffer

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko 47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere