Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved"

Transkript

1 Seneste revision Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1

2 Hvad er arvelig hæmokromatose? Historie Jernoptagelsen fra kosten Arvegang Hvordan viser sygdommen sig? Hæmokromatose er hyppig Hvordan stilles diagnosen? Bliver alle med genmutationen syge? Behandling Familieundersøgelse Forebyggelse - kontrol Hvad er arvelig hæmokromatose? Hæmokromatose er en sygdom i jernstofskiftet. Personer med hæmokromatose optager mere jern fra kosten, end kroppen har brug for. Jernet ophobes i kroppens organer, bl.a. i lever, led, bugspytkirtel, hjerte og hypofyse. Hvis jernoverskuddet med tiden bliver meget stort, kan der komme skader på organerne, fx med skrumpelever (levercirrose), sukkersyge (diabetes mellitus), gigtsmerter og hjertesvigt. Hæmokromatose har været kendt i 100 år! Hæmokromatose blev i 1889 navngivet af den tyske læge von Recklinghausen og har således været kendt i mere end 100 år. De første patienter, der blev beskrevet, havde fuldt udviklet svær sygdom med brunfarvning af huden og sukkersyge. Dette sygdomsbillede fik betegnelsen bronzediabetes. Gennem de sidste 5 år har man fået et udvidet kendskab om årsagen til denne arvelige sygdom, og kan nu tilbyde både en effektiv forebyggelse og behandling. 2

3 Der optages for meget jern fra kosten Jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin i de røde blodlegemer og indgår i mange livsvigtige enzymer. Kroppens jernbalance skal være i orden, både for lidt og for meget jern er skadeligt. Normalt optages der hver dag i tarmen 1-2 mg jern fra kosten. Jernoptagelsen er nøje reguleret efter kroppens behov. Hvis man optager for lidt jern i forhold til sit jernbehov, udvikles der jernmangel og jernmangelanæmi (lav hæmoglobin, blodmangel eller lav blodprocent ). Kroppen er sparsommelig med det jern, der nu engang er blevet optaget derfor bruges det samme jern igen og igen. Til gengæld har kroppen ingen mulighed for at skaffe sig af med overskudsjern. Hvis man optager for meget jern, ophobes det i kroppen, det kan ikke udskilles og kan udøve skadelige virkninger. Ved hæmokromatose er optagelsen af jern fra kosten kraftig øget, op til 3-6 mg daglig, så kroppen får tilført langt mere jern, end den har behov for. Med årene vil dette overskudsjern aflejres i bl.a. lever, led, bugspytkirtel, hjerte og hypofyse, hvor det kan medføre celleskadre og organsvigt i form af levercirrose, sukkersyge, gigtsmerter, potensproblemer hos mænd eller hjertesvigt. Hæmokromatose er arvelig Man har igennem de sidste 30 år vidst, at sygdommen er arvelig, men først i 1996 lykkedes det amerikanske forskere at finde det HFE-gen, der forårsager hæmokromatose. HFE-genet ligger på kromosom nummer 6. En bestemt ændring i genet, det man kalder en mutation, dvs. ændring i et arveanlæg, medfører en øget jernoptagelse i tarmen og dermed risiko for sygdom. Mennesket har i hver celle to sæt kromosomer, ét sæt fra moderen og ét sæt kromosomer fra faderen. Arvegangen ved hæmokromatose kaldes autosomal recessiv, dvs. at man for at udvikle sygdommen, skal have to arveanlæg (mutationer), ét fra sin mor og ét fra sin far, som vist på figuren (Figur 1). Har man kun ét 3

4 arveanlæg, enten fra sin mor eller sin far, kan man få let øgede jerndepoter, men udvikler ikke selve hæmokromatose sygdommen. Der findes flere mutationer på HFE-genet. I. Den vigtigste mutation, dvs. den der kan udløse sygdom, hedder Cys282Tyr eller C 282Y eller HFE 845G A mutationen. Har man mutationen på begge sine to kromosomer nr. 6, er man homozygot. Homozygote er i høj risiko for at udvikle sygdom. I Danmark er 98% af hæmokromatose tilfældene forårsaget af denne mutation. Har man kun mutationen på ét af de to kromosomer nr. 6 er man heterozygot. Heterozygote kan have let øgede jerndepoter i kroppen, men udvikler ikke eller kun yderst sjældent selve hæmokromatose sygdommen. Heterozygote kan dog give arveanlægget videre til deres børn. I Danmark er omkring 0,35% af befolkningen homozygote og 10% heterozygote for C282Y mutationen. II. Den næstvigtigste mutation kaldes His63Asp eller H63D eller HFE 187 C G. I Danmark er omkring 2,2% af befolkningen homozygote og 21% heterozygote for H63D mutationen. Vor nuværende viden viser, at heterozygote ikke udvikler selve hæmokromatose sygdommen og at den ses meget sjældent hos homozygote. III. Personer, der har C282Y mutationen på det ene kromosom nr. 6 og H63D mutationen på det andet kromosom nr. 6 kaldes kombineret heterozygote (compound heterozygote); 1-2% af disse personer kan udvikle hæmokromatose sygdommen. IV. Der findes flere andre former for arvelig hæmokromatose, som specielt ses hos patienter i mellem- og sydeuropæiske lande. De er meget sjældne og endnu ikke påvist hos danskere. 4

5 Hvordan viser hæmokromatose sygdommen sig? Kroppens normale jerndepoter er hos mænd omkring milligram (mg), hos menstruerende kvinder omkring 300 mg. Hvis man har to C282Y arveanlæg for hæmokromatose, vil den øgede jernoptagelse fra kosten med årene medføre en gradvis stigning i jerndepoterne. Først når kroppens jernoverskud er steget til omkring mg, begynder organskaderne at vise sig. Det tager hos de fleste personer mange år at oparbejde et så stort jernoverskud. Derfor giver sygdommen sædvanligvis først symptomer efter 30 års alderen hos mænd og efter 50 års alderen hos kvinder, dvs. efter at menstruationerne er ophørt. Den høje debutalder hos kvinder skyldes, at de til en vis grad er beskyttet mod sygdommen pga. jerntabet ved menstruationer og graviditeter. Ved fuldt udviklet hæmokromatose, hvor jernoverskuddet er af størrelsesordenen mg, ses et broget symptombillede. Det kan fx være træthed og gigtsymptomer med ledsmerter. Mænd kan tabe lysten til sex og få problemer med potensen. En del patienter udvikler brunfarvning (pigmentering) af huden, som kan forveksles med solbrændthed. Størstedelen af patienterne har forhøjede leverenzymer i blodet. Hvis man tager en vævsprøve fra leveren og undersøger den i mikroskop, ser man aflejring af store mængder jern (Figur 2). Hos mange patienter ses desuden begyndende bindevævsdannelse i leveren, som senere kan udvikle sig til levercirrose (skrumpelever). Over halvdelen af patienterne får sukkersyge, fordi de insulindannende celller i bugspytkirtlen bliver ødelagt af jernaflejringerne. Sukkersygen kan i starten behandles med diæt eller tabletter. Hvis hæmokromatose sygdommen ikke behandles, vil sukkersygen senere forværres og blive insulinkrævende. Nogle patienter får hjertesvigt pga. store mængder jern i hjertemuskulaturen. Fund og symptomer ved hæmokromatose 5

6 Blodprøver Forhøjet plasma transferrinmætning (jernmætning) i gentagne blodprøver Forhøjet plasma ferritin i gentagne blodprøver Forhøjede leverenzymer (ASAT eller ALAT) Symptomer Træthed Nedsat lyst til sex (mænd) Nedsat potens (mænd) Gigtsmerter i leddene, både store og små led Pigmentering af huden (abnorm solbrændthed ) Sukkersyge Hjertesvigt Leversvigt, levercirrose Hæmokromatose er hyppig Hæmokromatose er faktisk den hyppigste arvelige sygdom, vi kender. DNA-analyser viser, at ca. 0,35% af danskere har to C282Y arveanlæg for sygdommen (er homozygote). Det betyder, at der i Danmark findes omkring personer, som har anlæg for hæmokromatose og er i risiko for at udvikle sygdom. Omkring 10% af danskere, dvs personer, har ét C282Y arveanlæg for hæmokromatose (er heterozygote), som de har fået enten fra deres mor eller fra deres far. Disse personer kan få let øgede jerndepoter, men bliver som sagt ikke eller yderst sjældent syge. Hvordan stilles diagnosen hæmokromatose? Diagnosen kan hos de fleste personer stilles på en almindelig blodprøve. 6

7 1. Transferrinmætning: Personer, der er disponerede for sygdommen, har forhøjet jernmætning i blodets plasma (kaldes plasma transferrinmætning). Hvis transferrinmætningen ved gentagne undersøgelser er 60% eller mere hos mænd og 50% eller mere hos kvinder, er der stærk mistanke om hæmokromatose. 2. Ferritin er et jernbindende protein, der dannes i de jernbindende celler i lever, milt og knoglemarv og herfra trænger ud i blodet. Koncentrationen af ferritin i blodets plasma (plasma ferritin) måles i mikrogram per liter (μg/l). Plasma ferritin koncentrationen viser hvor meget jern, der er i kroppen. Det betyder, at man på en almindelig blodprøve direkte kan måle størrelsen af jernoverskuddet. Hvis ferritin fx er 1000 μg/l, er jerndepoterne omkring mg. 3. HFE-genotype: Hvis der findes forhøjet transferrinmætning eller forhøjet ferritin udføres DNA-analyse på en blodprøve, for at afklare om personen har arveanlæg for hæmokromatose. Det kaldes at bestemme personens HFEgenotype. 4. Måling af leverens jernindhold med MR-skanning eller SQUID-magnetometer I dag er det mulig at foretage måling af jernindholdet i leveren ved hjælp af MR-skanning (magnetskanning), som udføres på nogle få røntgenafdelinger her i landet. En anden god metode er måling af jernindholdet med et superledende magnetometer (SQUID magnetometer), som desværre ikke findes her i landet, men kan udføres på jerncenteret i Hamborg. 5. Vævsprøve af leveren Hos enkelte personer kan det blive nødvendigt at udtage en vævsprøve af leveren (leverbiopsi) for at måle jernindholdet og undersøge om der foreligger leversygdom som fx skrumpelever. Det gøres under ultralydskanning i lokalbedøvelse med en tynd nål og kræver hospitalsindlæggelse i nogle timer. 7

8 Ferritin kan være forhøjet af andre årsager end hæmokromatose Plasma ferritin er et godt mål for størrelsen af kroppens jerndepoter hos personer, der kun har jernmangel og jernoverskud men ikke andre sygdomme. Men hos patienter med leversygdom, fx som følge af et stort alkoholforbrug, hos patienter med cancersygdom, bindevævssygdom, gigtsygdom (fx leddegigt), nedsat nyrefunktion eller akutte og kroniske infektioner kan ferritin være højere, end hvad der svarer til jerndepoternes størrelse. Det er vigtigt at være klar over, når man skal vurdere resultatet af en ferritin måling. Ikke alle der har HFE-mutationen bliver syge! Der er stadig uafklarede forhold omkring hæmokromatose. En mutations evne til at forårsage sygdom kalder man mutationens gennemslagskraft (eller mutationens penetrans). Hvis penetransen er høj, vil alle personer, der har mutationen, udvikle sygdom. Hvis penetransen er lav, vil kun nogle få af de personer, der har mutationen, udvikle sygdom. Penetransen af C282Y mutationen er ikke 100%, dvs. at ikke alle der har mutationen i homozygot form udvikler hæmokromatose sygdommen. Man regner med, at omkring 50%-75% af de mænd, der er homozygote for C282Y mutationen, udvikler sygdommen. En dansk undersøgelse har vist at omkring 75% af mænd der er homozygote for C282Y mutationen, udvikler jernoverskud i moderat til svær grad. Hos kvinder, både hos de der har menstruationer og hos de hvor menstruationerne er stoppet, er det formentlig mindre end 50% der udvikler sygdommen. At der ikke er 100% gennemslagskraft af mutationen skyldes blandt andet, at den også afhænger af ydre faktorer. Blandt andet hvor meget jern man indtager med kosten, fx om man er vegetarianer eller kødspiser. Desuden om man tager jerntabletter eller vitamin-mineraltabletter med jern. Et stort alkoholforbrug vil også øge jernoptagelsen. Ydermere er penetransen afhængig af hvor meget jern, der mistes 8

9 ved menstruationer og graviditeter. Personer der er bloddonorer og bliver tappet regelmæssigt, er også beskyttet mod at udvikle hæmokromatose sygdommen. Tidlig behandling forebygger sygdom og gør patienten rask Behandling af hæmokromatose sker ved, at man fjerner jernoverskuddet ved blodtapning, enten én gang om ugen eller én gang hver 2. uge. Ved tapning af 500 milliliter (ml) blod fjernes omkring 250 mg jern. Blodtapningerne styres efter plasma ferritin koncentrationen. Ved fuldt udviklet hæmokromatose, fx med serum ferritin på μg/l, er jernoverskuddet på ca mg, svarende til indholdet i 84 portioner blod á 500 ml. Med én ugentlig tapning skal patienten derfor tappes i mindst 1½ år før jernoverskuddet er fjernet. Man må altså indstille sig på, at behandlingen kan blive langvarig. Når serum ferritin er faldet til μg/l, er jernoverskuddet fjernet. Man går herefter over til vedligeholdelsestapninger 2-4 gange om året for at hindre, at jernoverskuddet stiger igen. Selv ved fuldt udviklet hæmokromatose sygdom med organskade, fx levercirrose og sukkersyge, kan det betale sig at fjerne jernoverskuddet ved blodtapninger. Det viser sig nemlig, at patienter der har fået en effektiv behandling lever længere end ubehandlede patienter, uanset hvor syge de er, når diagnosen bliver stillet. Opdages hæmokromatose på et tidligt tidspunkt, hvor kroppens jerndepoter kun er let øgede og der endnu ikke er sket nogen skade på organerne, anbefales forebyggende blodtapning 2-4 gange om året under kontrol af plasma ferritin. Hvis jerndepoterne holdes nede på et normalt niveau, bliver disse personer bliver ikke syge og lever lige så længe som normale raske mennesker. Kan man forebygge hæmokromatose med speciel kost? Nej, det er ikke muligt at hindre eller behandle sygdommen med jernfattig kost. Man skal spise normal, varieret kost. Dog indeholder oksekød, svinekød og fjerkræ særligt 9

10 meget jern og indtagelsen bør derfor begrænses til 2-3 gange om ugen. Man skal naturligvis undgå enhver form for jerntabletter og jerntilskud, og tage vitaminmineraltabletter uden jern. Det er stadig almindeligt at tage jerntabletter mod træthed. Jerntabletter kan dog være direkte skadelige for personer med C282Y arveanlæg for hæmokromatose. For eksempel havde en 55-årig kvinde gennem 6 år daglig taget jerntabletter mod træthed, uden i forvejen at få undersøgt sin jernstatus. Blodprøverne viste forhøjede leverenzymer, en høj transferrinmætning og et højt ferritin, dvs. et stort jernoverskud. Ved DNA-analyse havde patienten to C282Y arveanlæg for hæmokromatose og var således homozygot. Sygdommen blev opdaget i tide, jernoverskuddet blev fjernet ved blodtapninger og patienten blev fuldstændig rask. Det skal understreges, at patienter med hæmokromatose sædvanligvis har normal hæmoglobin og godt tåler at blive tappet én gang om ugen uden at udvikle anæmi (lav hæmoglobin) Man skal kun tage jerntabletter, hvis blodprøverne viser, at man har jernmangel. Anæmi kan ses ved en lang række sygdomme. Mange personer tager jerntabletter pga. lidt lav hæmoglobin. Tabletterne virker kun, hvis den lave hæmoglobin skyldes jernmangel eller jernmangelanæmi. Man bør derfor undersøge på en blodprøve, om der foreligger jernmangel, inden man starter behandling med jerntabletter. Familieundersøgelse er vigtig! Når en person har fået påvist hæmokromatose, skal patientens nærmeste familie undersøges for arveanlæg for sygdommen. Den nærmeste familie omfatter forældrene, hvis de er i live, samt ægtefællen og børnene. Det nemmeste er at udføre en DNA-test med HFE-genotype. Det udføres på flere Klinisk Biokemiske Afdelinger her i landet. Hvis patientens ægtefælle er anlægsbærer for én af de to mutationer (C282Y og/eller H63D), skal børnene også undersøges. Har patientens ægtefælle ingen arveanlæg for sygdommen, er det ikke absolut nødvendigt at undersøge børnene - under alle omstændigheder kan det vente 10

11 til de er blevet år. Anlægsbærere skal desuden have målt transferrinmætning og ferritin. Ingen grund til unødig bekymring Personer, der har fået påvist ét arveanlæg for hæmokromatose udvikler som anført ikke eller yders sjældent sygdom og har ingen grund til uro. Man kan dog overveje, om ægtefællen i denne situation skal undersøges for arveanlæg for hæmokromatose. Det er med henblik på at afklare, om ét eller flere af børnene kunne have fået to C282Y arveanlæg dvs. være homozygote. Hvis et barn får påvist to arveanlæg, skal man heller ikke være unødigt bekymret. Måling af plasma ferritin fx én gang hvert år eller hvert andet år viser, hvor hurtigt jerndepoterne stiger. Der er altså god tid til at starte behandling, inden sygdommen eventuelt kommer til udvikling. Har en voksen fået påvist to arveanlæg, skal man huske på, at det kun er omkring halvdelen, der udvikler behandlingskrævende sygdom. Man skal også holde sig for øje, at en velgennemført behandling er effektiv og at langt de fleste personer bliver helt raske. Skal danskerne screenes for hæmokromatose? På grund af hæmokromatose sygdommens hyppighed og muligheden for forebyggende behandling er det naturligt at overveje at tilbyde screening til voksne. På Klinisk Biokemisk Afdeling på Næstved Sygehus har vi undersøgt mænd i alderen år for hæmokromatose med HFE-genotype. Alle deltagere med arveanlæg for hæmokromatose blev indkaldt til måling af transferrinmætning og ferritin for at vurdere kroppens jerndepoter. Blandt de 21 C282Y homozygote mænd, som ikke var behandlet med blodtapning havde 88% forhøjet transferrinmætning, 94% havde moderat forhøjet ferritin over 300 μg/l og 44% havde kraftig forhøjet ferritin over 11

12 over 800 μg/l. Denne undersøgelse viser således en høj penetrans blandt danske mænd og taler for screening af denne befolkningsgruppe. Indtil videre er det vigtigt at lægerne tænker på hæmokromatose når patienten har symptomer som er forenelige med sygdommen og sørger for at få taget transferrinmætning og ferritin. Hæmokromatose patientforeninger I mange europæiske lande findes der foreninger for patienter med hæmokromatose, som varetager patienternes interesser og støtter forskning på området. Der er taget initiativ til at oprette en patientforening i Danmark. På internettet findes links til patientforeninger og til information om hæmokromatose sygdommen blandt andet hos Norsk Hemokromatoseforbund og European Federation of Associations for Patients with Hemochromatosis 12

13 Figur 1. Arvegangen ved hæmokromatose. Den røde farve angiver arveanlægget (C282Y mutationen) for sygdommen (A) Hvis begge forældre hver har ét arveanlæg, får en fjerdedel af børnene to arveanlæg og dermed risiko for sygdom. (B) Hvis én af forældrene har to arveanlæg og den anden ét arveanlæg, får halvdelen af børnene to arveanlæg og dermed risiko for sygdom. Denne type arvegang kaldes autosomal recessiv 13

14 Figur 2. Jernaflejring i leveren (farvet blåt) hos en 35 årig mand med arvelig hæmokromatose. Levervævet er i øvrigt normalt. Jernet blev efterfølgende fjernet ved blodtapning 14

15 Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved DK-4700 Næstved Privatadresse: Lindevangen 87B, DK-2830 Virum Telefon

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Friske planter fra naturen hjælper! For yderligere oplysning: Tlf. 8770 8750 www.avogel.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker

Friske planter fra naturen hjælper! For yderligere oplysning: Tlf. 8770 8750 www.avogel.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker Nr. 7 og 8 november 2008 21. årgang www.ditlaegemagasin.dk til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Forkølet? Friske planter fra naturen hjælper! Led- og muskelsmerter

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide IKKE FOR LIDT Nils Milman,M.D. KPLL IKKE FOR MEGET Indhold Alment om jern jernstatus fertile kvinder gravide Profylakse jernmangel anbefalinger

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres?

Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? FødevareRapport 2002:18 1. udgave, 1. oplag, juli 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag:

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?

nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok? nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok? Vidste du med Don og Nora Nora: Don, kan en bloddonor egentlig give blod, hvis

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Kost til gravide. Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet

Kost til gravide. Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet Kost til gravide Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet Kost til gravide Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet. En rapport fra Ernæringsrådet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

FRA L E V E RFORE NINGE N

FRA L E V E RFORE NINGE N OPLYSNING OM LEVERCIRROSE FRA L E V E RFORE NINGE N Leverforeningen Landsforeningen for levertransplanterede og andre med sjældne leversygdomme. Leverforeningen er en patientforening, der blev startet

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033 www.vhl-danmark.dk Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Om kromosomer og gener... 7 Hvilke symptomer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

5 Styr på stikkerne dbio og FADL har indgået aftale om lægestuderendes vagter i laboratoriet.

5 Styr på stikkerne dbio og FADL har indgået aftale om lægestuderendes vagter i laboratoriet. 06/09 Er du konstant træt? hæmokromatose den hyppigste arvelige lidelse i Danmark SLUT med Skænderier, hvisken og brok i krogene Klinisk Fysiologisk afdeling i Holbæk Nej til fagbladets ansøgning om aktindsigt

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere