Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500"

Transkript

1 Sarkomer

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer 15 Behandling af knoglesarkomer 18 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 23 Hvis kræften ikke kan fjernes? 25 Hvorfor opstår sarkomer? 26 Hvad kan jeg selv gøre? 29 Ordliste 30 Hvor kan jeg læse mere? 31 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning?

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Sarkomer er en alvorlig sygdom, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få professionel rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. December SARKOMER

5 Hvad er sarkomer? Sarkomer er kræfttyper, der opstår i det, man kalder kroppens støttevæv. Kroppens støttevæv består af knogler, bindevæv, muskler, fedtvæv, blodkar og nerver. Sarkomer inddeles i to overordnede typer kræft: bløddelssarkomer og knoglesarkomer. Denne pjece handler om både bløddelssarkomer og knoglesarkomer. HVAD ER SARKOMER? 3

6 Bløddelssarkomer Bløddelssarkomer opstår i kroppens bløde væv, f.eks. fedt, bindevæv og muskler. I Danmark er der hvert år omkring 250, der får konstateret et bløddelssarkom. Sygdommen kan forekomme i alle aldre. Der findes godartede bløddelsknuder, såsom fedtknuder, der er meget almindelige og ganske ufarlige. Men de kan ligne de ondartede bløddelssarkomer, og det kan være vanskeligt at skelne mellem bløddelssarkomer og godartede bløddelsknuder. Bløddelssarkomer kan opstå i forskellige dele af kroppen. Cirka halvdelen sidder i arme og ben, og den anden halvdel sidder i selve kroppen. Bløddelssarkomer kan også opstå i kroppens organer som f.eks. lever eller lunge. En særlig form for bløddelssarkom er den type, man kalder GIST (gastrointestinal stromal tumor). GIST opstår i mave-tarmsystemet og opfører sig forskelligt fra andre bløddelssarkomer. Derfor behandler man også GIST anderledes (se side 14). Sygdommen rammer typisk årige. Knoglesarkomer Knoglesarkomer opstår i knoglevævet. I Danmark er der hvert år omkring 50, der får konstateret knoglesarkom. De mest almindelige knoglesarkomer er osteogent sarkom og Ewings sarkom. Disse typer sarkomer kan også findes i bløddelene, men det er sjældent. Osteogent sarkom og Ewings sarkom forekommer oftest hos børn og unge. Knoglesarkomer sidder ofte omkring skulder-, knæ- eller hofteled. 4 SARKOMER

7 Sarkomer kan være mere eller mindre aggressive. Nogle former for sarkomer holder sig inden for et afgrænset område og har ikke tendens til at sprede sig til andre steder i kroppen. Dem kalder man lavmaligne. Andre former for sarkomer er mere aggressive og har tendens til at sprede sig. Disse former kaldes for højmaligne. Et sarkom spreder sig som regel enten i det område, hvor det opstod, eller til lungerne og kun sjældent til lymfeknuderne. I sjældne tilfælde kan et knoglesarkom sprede sig til bløddele, og et bløddelssarkom kan sprede sig til knogler eller andre bløddele end der, hvor det er opstået. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sarkomer. Sygdommen er hyppigst hos ældre, men den kan ramme mennesker i alle aldre. HVAD ER SARKOMER? 5

8 Hvad er symptomerne på sarkomer? Symptomer på sarkomer er forskellige for de to overordnede typer: knoglesarkomer og bløddelssarkomer. Symptomer kan også variere fra person til person. Mange føler sig ikke syge og har ingen mistanke om kræft inden diagnosen. Her kan du læse om de mest almindelige symptomer, der ikke nødvendigvis er synlige eller mærkbare. Symptomer på knoglesarkomer Symptomer på knoglesarkomer kan være: Dybe smerter i knoglerne, om natten eller ved fysisk aktivitet En mærkbar knude på en knogle (knogletumor) En knogletumor kan være et sarkom, men oftest er knogletumorer godartede. Symptomer på bløddelssarkomer Bløddelssarkomer kan være vanskelige at skelne fra godartede knuder, som f.eks. fedtknuder, men der er dog en række tegn på, at en knude kan være ondartet: En overfladisk knude større end 5 cm i diameter Knuden vokser hurtigt Knuden ændrer sig i størrelse og konsistens Knuden sidder dybt i muskulaturen eller dybere Hvis du opdager en knude, er det en god idé at drøfte med din læge, om den skal undersøges yderligere. Bløde knuder er med større sandsynlighed godartede. Hvis en tidligere fjernet godartet knude kommer igen, er det vigtigt at få undersøgt, om den skulle være blevet ondartet. Det er vigtigt at understrege, at et sarkom sædvanligvis ikke gør ondt men kan være til gene, hvis det f.eks. trykker på nogle nerver eller vokser så hurtigt, at noget af svulsten går til grunde. 6 SARKOMER

9 Hvilke undersøgelser skal der til? Før den endelige diagnose kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Undersøgelserne skal klarlægge, om der er tale om et sarkom, hvilken type sarkom det er, og om det har spredt sig. Det har betydning for behandlingen. De forskellige undersøgelser er beskrevet herunder. De undersøgelser, du skal igennem og rækkefølgen af dem, afhænger af typen af sarkom, og hvor i kroppen sarkomet sidder. Blodprøver Man tager blodprøver for at finde ud af, om der er noget unormalt i blodet. Ved de fleste sarkomer er der dog ikke noget unormalt at se i blodet. Blodprøverne handler derfor mest om at udelukke, at der er tale om andre sygdomme. Røntgen Ofte tager man et røntgenbillede af det område, hvor knuden sidder. Man vil i en del tilfælde kunne få mistanke om knoglesarkom på et røntgenbillede, men man vil almindeligvis ikke kunne se et bløddelssarkom på et røntgenbillede. Desuden tager man et røntgenbillede af lungerne for at se, om kræften har spredt sig dertil. CT-scanning CT-scanning er en speciel røntgenundersøgelse, hvor der tages billeder, der overføres til en computer. Metoden er god til at påvise tumorer i kroppen, men ved mistanke om sarkom vil den ofte blive suppleret med en MR-scanning. Når der er tale om sarkomer, er CT-scanning god til at vise, om der er tumorer i lungerne. MR-scanning MR-scanning er en undersøgelse, der giver et billede af kroppens indre ved hjælp af magnetisme. Det er den mest effektive metode til at give HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 7

10 et præcist billede af et sarkom. En MR-scanning skal udføres før en eventuel operation. MR-scanningen viser knudens størrelse og placering. Desuden giver undersøgelsen vigtige oplysninger om hvilket slags sarkom, der kan være tale om. Knoglescintigrafi Knoglescintigrafi bruges i nogle tilfælde til at undersøge et knoglesarkom. Det er en metode, hvor, hvor man sprøjter en lille dosis radioaktivt stof ind i kroppen. Det radioaktive stof optages i knoglerne. Knuder i knoglerne optager større mængder af det radioaktive stof og kan derfor ses på scanningen. På en knoglescintigrafi kan man se selv små forandringer, og den bruges derfor til at undersøge hele skelettet for knogletumorer. Områderne må derefter undersøges nærmere, enten med scanning eller røntgen, fordi der kan være andre årsager til de øgede mængder af radioaktivt stof, f.eks. slidgigt eller følger efter slag. PET-scanning Er en ny undersøgelse af cellernes stofskifte, hvor man undersøger cellernes evne til at optage radioaktivt sukker. Kræftceller har en stor optagelse 8 SARKOMER

11 af sukker, og den efterfølgende scanning kan derfor vise, hvor der er kræft. Metoden bruges til at vise eventuel spredning af sygdommen. Ved at kombinere PET-scanning med en samtidig CT-scanning kan man nøjagtigt se, hvor sygdommen sidder, f.eks. i en knogle. Der er dog også godartede tilstande, der lader kraftigt op, f.eks. betændelse. PETscanning kan evt. erstatte en knoglescintigrafi. Vævsprøve (biopsi) Den endelige diagnose kan først stilles, når du har fået undersøgt væv fra knuden (biopsi). Ofte bliver vævsprøven taget ud ved en lille operation. I andre tilfælde bruges en såkaldt grovnål til at udtage vævsprøven med. Vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop på et laboratorium. Undersøgelsen af vævet tager flere dage for en bløddelstumor og flere uger for en knogletumor. Det er vigtigt at finde ud af, præcis hvilken type knude der er tale om, og om det er et højmalignt eller et lavmalignt sarkom, fordi behandlingen afhænger af sarkomtypen og hvor aggressivt sarkomet er. Andre undersøgelser Det kan være nødvendigt at supplere med andre undersøgelser, som f.eks. en PET-scanning eller en ultralydsscanning. Med en PET-scanning kan man ved hjælp af et radioaktivt mærket sporstof se, om sygdommen har spredt sig til andre organer, og den bruges derfor til at stadieinddele sarkomer. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 9

12 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvor udbredt sygdommen er. Ved sarkomer er det afgørende for behandlingen, om sarkomet har spredt sig til lunger eller andre organer, samt hvor aggressivt det er (lavmalignt eller højmalignt). Lægerne taler om stadier, når de skal bedømme et sarkom. Sarkomer inddeles i 4 stadier med udgangspunkt i, hvor stor knuden er, om den er høj eller lav malign, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller til andre organer og for nogle typer, hvor dybt knuden vokser ind i tilgrænsende væv. Inddelingen er forskellig for bløddelssarkomer og knoglesarkomer. De fleste kræfttyper kan stadieinddeles i det såkaldte TNM-system. Her kan du se, hvordan systemet skal forstås. Bogstavet T i TNM står for tumor (knude). Et tal efter T et angiver, hvor stor knuden er. Bogstavet N står for nodes (lymfeknuder). Tallet efter N fortæller, hvor meget sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i nærheden. Bogstavet M står for metastaser (spredning til andre steder i kroppen). 10 SARKOMER

13 Forkortelser i TNM-klassifikation for bløddelssarkomer T1: Knuden er op til 5 cm. a: Overfladisk b: Dyb T2: Knuden er større end 5 cm. a: Overfladisk b: Dyb N0: Der er ingen spredning til lymfeknuder. N1: Der er spredning til lymfeknuder. M0: Der er ikke spredning til andre organer i kroppen. M1: Der er spredning til andre organer i kroppen. Forkortelser i TNM-klassifikation for knoglesarkomer T1: Knuden er op til 8 cm i største mål. T2: Knuden er større end 8 cm i største mål. T3: Der er flere knuder i den syge knogle. N0: Der er ingen spredning til lymfeknuder. N1: Der er spredning til lymfeknuder. M0: Der er ikke spredning til andre organer i kroppen. M1: Der er spredning til andre organer i kroppen. a: spredning til lunge b: spredning til andre organer i kroppen end lunge HVOR SYG ER JEG? 11

14 Pakkeforløb for kræft Patienter med sarkomer bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på 12 SARKOMER

15 Hvilken behandling findes der? Sarkomer er sjældne, og derfor har man i Danmark samlet forundersøgelser og behandling centralt på de såkaldte centre for sarkomer. Det skyldes, at behandlingen af sarkomer kræver stor ekspertise og erfaring og samarbejde mellem forskellige lægefaglige specialer. Sarkomcentrene deltager i internationale behandlings- og forskningsprojekter for at sikre dig den bedste behandling. Behandling af sarkomer varierer efter typen af sarkom. Her gennemgås behandling af bløddelssarkomer og knoglesarkomer. Behandling af bløddelssarkomer Patienter med bløddelssarkomer bliver først og fremmest opereret. Kemoterapi og strålebehandling bruges også, ofte i kombination med en operation. Læs mere om behandlingernes bivirkninger i næste afsnit. Operation Ved en operation fjerner lægerne bløddelssarkomet og noget af det raske væv rundt om sarkomet for at nedsætte risikoen for, at sygdommen kommer igen. Lægerne planlægger operationen på baggrund af de undersøgelser, du har været igennem. Undersøgelserne viser, hvor meget af det raske væv, der kan bevares omkring det sarkom, der skal fjernes. Efter en operation kan det være nødvendigt at lave en hudtransplantation eller flytte en muskel, for at huden kan vokse sammen igen der, hvor du er blevet opereret. Hvis bløddelssarkomet sidder på en arm eller et ben og har spredt sig meget, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at amputere armen eller benet. Det sker hvis armen eller benet ikke vil kunne bruges efter en operation, fordi sygdommen er for udbredt. I dag er det ofte muligt at undgå amputation selv ved store sarkomer. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives både som piller og som drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13

16 rundt i hele kroppen. Der er forskellige slags kemoterapi. De mest brugte medicinske stoffer til behandling af bløddelssarkom er doxorubicin og ifosfamid. Som regel anbefaler lægerne kemoterapi, når et bløddelssarkom har bredt sig og ikke kan opereres. Formålet vil i det tilfælde være at lindre. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Hos børn og unge kan kemoterapi gøre sarkomet mindre og især nedsætte risikoen for, at det kommer igen og spreder sig til andre dele af kroppen. I disse tilfælde gives kemoterapi inden og efter operation. Kemoterapien kan bestå af kure over en eller flere dage med 1-3 ugers mellemrum. Behandlingen gentages typisk 6 gange. Forløbet af kemoterapien afhænger af typen af bløddelssarkom. Du er som regel indlagt, mens du får kemoterapi, men i nogle tilfælde foregår behandlingen ambulant. GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor) kan behandles med et medicinsk stof (imatinib), der hæmmer det enzym, der får GIST til at vokse. Det får knuden til at skrumpe og forhindrer, at sygdommen udvikler sig. Denne behandling er så at sige designet til netop denne kræfttype og har derved færre bivirkninger end sædvanlig kemoterapi, der i langt højere grad også virker ind på de raske celler. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Det er kun det område, hvor sarkomet sidder, der bliver bestrålet. Lægerne anbefaler ofte strålebehandling, hvis du har et aggressivt bløddelssarkom. Strålebehandling er også en mulighed, hvis det ikke har været muligt at fjerne hele sarkomet og vævet omkring ved en operation. Strålebehandling gives som regel efter en operation, men i nogle tilfælde gives den før operation. Forløbet strækker sig over 5-7 uger, hvor man giver mellem 25 og 33 strålebehandlinger. Kombination af operation og strålebehandling Nogle gange beslutter lægerne før operationen at give stråler i kombination med selve operationen. Under operationen placerer man nogle 14 SARKOMER

17 tynde slanger i operationsområdet. Lige efter operationen føres en strålekilde ind igennem de tynde slanger. På den måde kan strålerne gives meget præcist. Strålebehandlingen tager ofte 33 timer, hvorefter man trækker slangerne ud. Denne form for strålebehandling kombineres normalt med udvendig strålebehandling, der bliver givet 25 gange over 5 uger. Kombinationsbehandlingen kan betyde, at du kan nøjes med en mindre operation. Behandling af knoglesarkomer Behandling af knoglesarkomer er først og fremmest operation. Nogle patienter får også kemoterapi i kombination med en operation. I nogle tilfælde kan strålebehandling også komme på tale. Læs mere om bivirkninger på side Operation Ved en operation fjerner lægerne knoglesarkomet og noget af det raske væv rundt om knuden. Lægerne planlægger operationen på baggrund af din MR-scanning, der viser, hvor meget af det raske væv de kan bevare omkring sarkomet. Knoglesarkomer sidder som regel omkring leddene i knæene eller hoften, så lægerne må ofte foretage en rekonstruktion af knæ- eller HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 15

18 hofteknogler, efter de har fjernet sarkomet. Der er forskellige metoder til at rekonstruere knogler. Valg af metode afhænger blandt andet af, om en del af knoglen kan undværes, og om der er mulighed for knogletransplantation. I sjældne tilfælde har knoglesarkomet spredt sig så meget, at armen eller benet ikke længere kan bruges efter operationen. Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt at amputere den arm eller det ben, hvor sarkomet sidder. I dag er det dog sjældent, at lægerne bliver nødt til at amputere heller ikke ved store sarkomer. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives både som piller og som drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer Rygning og alkohol mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved operationen, f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Du kan nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen ved at holde op med at ryge og ved at overholde lavrisikogrænserne. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. Læs mere side Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrørende operation er: Overhold lavrisikogrænserne Hold helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen. Hold helt op med at ryge senest 6 uger før operationen 16 SARKOMER

19 rundt i hele kroppen. Der er forskellige slags kemoterapi. De mest effektive stoffer til behandling af knoglesarkomer er cisplatin, doxorubicin, ifosfamid, etoposid vincristin og methotrexat. Som regel anbefaler lægerne kemoterapi til behandling af knoglesarkomer af typerne osteosarkomer og Ewings sarkom. Man giver kemoterapi dels for at fjerne eventuelle kræftceller, der har spredt sig i kroppen, og dels for at gøre knuden mindre før en operation. Der gives typisk 2-6 behandlinger inden operationen. Efter operationen vil der yderligere blive givet 4-8 serier kemoterapi afhængig af sygdommen. Ved både Ewings sarkom og osteosarkomer har kemoterapi vist sig at være helt afgørende for helbredelse. Selve forløbet af kemoterapien afhænger af sarkomtypen. Kemoterapien kan eksempelvis bestå af kure af 2-5 dages varighed med 2-3 ugers mellemrum. Du er som regel indlagt, mens kemoterapien står på. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Kun det område, hvor sarkomet sidder, bliver bestrålet. Lægerne anbefaler ofte strålebehandling som en del af den primære behandling for Ewings sarkom, hvis sarkomet ikke har spredt sig. Strålebehandling gives efter operation, men kan i nogle tilfælde erstatte operation. Nogle gange kan man give stråleterapi før en operation, hvis der er mulighed for, at behandlingen kan gøre knuden mindre. En strålebehandling strækker sig som regel over 5-6 uger, hvor du typisk får mellem behandlinger. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 17

20 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne? Al behandling kan give bivirkninger, og mennesker reagerer forskelligt på forskellige behandlinger. Hvis bivirkninger ikke går væk igen, er der tale om senfølger. Nedenfor kan du læse om de mest almindelige bivirkninger og senfølger ved operation, kemoterapi og strålebehandling. Heldigvis er det ikke alle patienter, der rammes af alle de nævnte bivirkninger. Du kan bede personalet om en udførlig beskrivelse af mulige bivirkninger ved de behandlinger, du skal gennemgå. Bivirkninger og senfølger ved operationen Bivirkninger og senfølger efter en operation er meget individuelle. De afhænger af, hvor på kroppen du bliver opereret, og hvor omfattende operationen er. Bivirkningerne kan eksempelvis være nedsat bevægelighed, smerter og træthed. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi ved sarkomer giver tit bivirkninger, men de kan variere meget fra person til person. Bivirkningerne afhænger af, hvilken type og hvilken dosis kemoterapi du får. De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapi er uoplagthed, træthed, nedsat appetit, feber, diarré, øget risiko for infektion, kvalme, opkastninger, nedsat hørelse, tinnitus og hårtab. Bivirkningerne forsvinder oftest igen, når du er færdig med at få kemoterapi. Senfølger efter kemoterapi Nogle bivirkninger, f.eks. høretab, prikken og stikken i hænder og fødder, nedsat frugtbarhed og svækkelse af hjertet kan være langvarige eller vedvarende. Risikoen for at få disse senfølger efter kemoterapi afhænger af den type af kemoterapi, du har fået. 18 SARKOMER

21 Bivirkninger ved strålebehandling Mennesker reagerer meget forskelligt på strålebehandling. Nogle lever deres sædvanlige liv med forholdsvis få bivirkninger. Andre bliver trætte, får diarré eller kvalme. De fleste får en rødmen af huden som ved en solskoldning, der hvor de har fået strålebehandling, og overfladiske sår. Bivirkninger ved strålebehandling opstår normalt lidt inde i behandlingsforløbet og varer typisk nogle måneder. Senfølger efter strålebehandling Der kan vise sig senfølger måneder eller år efter strålebehandlingen. Huden bliver oftest lidt brun og får en mere fast og hård konsistens. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved bivirkningerne. HVAD ER BIVIRKNINGERNE OG SENFØLGERNE? 19

22 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan være med i forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg i Sundhedsstyrelsen kan rådgive din behandlende læge. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger i Østdanmark (SKA) på 20 SARKOMER

23 Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 21

24 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogen har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet tilbyder. Se side 31. Kontrol De første 5 år efter endt behandling skal du til kontrol på det sarkomcenter, hvor du er blevet behandlet. Kontrollen foregår typisk hver måned, hyppigst i begyndelsen. Ved kontrollen undersøger lægerne, om sarkomet er kommet tilbage eller har spredt sig. Det foregår ofte ved en røntgenundersøgelse eller en scanning. Du bør være opmærksom på symptomer, som dem du havde, da sarkomet opstod. Symptomerne behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men det bør undersøges nærmere. Angsten for tilbagefald Afslutning af behandlingen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du som kræftpatient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du bliver bange for tilbagefald, kan det måske hjælpe at tale med din egen læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakt til netværk og samtalegrupper. Se side SARKOMER

25 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at sarkomer kan helbredes. Hvis det er tilfældet, vil du naturligvis fortsat blive tilbudt den støtte og behandling, der kan hjælpe dig, herunder lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan som regel være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Lindrende behandling Kemoterapi er en mulig lindrende behandling, hvis man ikke har kunnet fjerne alt kræftvævet ved operation, eller hvis sygdommen er vendt tilbage. Selvom kemoterapi i dette tilfælde ikke kan gøre dig rask, kan den ud over at mindske eventuelle smerter få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist i en periode og dermed være livsforlængende. Kemoterapi er en belastning for kroppen, og da der ikke er tale om helbredende behandling, vil lægerne nøje vurdere, om du har gavn af den, HVIS KRÆFTEN IKKE KAN FJERNES? 23

26 og hvor mange bivirkninger du får. En lindrende operation kan komme på tale, hvis du f.eks. brækker en knogle. Hvis sygdommen har spredt sig til lungerne, vil det i nogle tilfælde være muligt at fjerne metastaser ved en operation. Hvis sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen, kan strålebehandling også have en lindrende effekt. Behandling af tilbagefald Hvis sygdommen vender tilbage eller spreder sig, er der en række behandlingsmuligheder i form af operation, strålebehandling, kemoterapi eller kombinationer heraf. Behandlingen afhænger af, hvilken behandling du fik i første omgang. Strålebehandling er ofte en mulighed, hvis tilbagefald opstår på det sted, sarkomet sad første gang. 24 SARKOMER

27 Hvorfor opstår sarkomer? Forskerne ved kun lidt om årsagen til sarkomer, og man kan således ikke pege på bestemte livsstilsfaktorer som alkohol-, kost-, motions- eller ryge vaner som en direkte årsag til udviklingen af sarkomer. Der er heller ikke fundet arvelige eller miljømæssige forhold, der kan fremkalde sarkomer. Man ved dog, at en risikofaktor i sjældne tilfælde kan være en højdosis strålebehandling. En sjælden sygdom, der hedder Neurofibromatosis Recklinghausen, kan øge risikoen for en særlig form for sarkom (fibro sarkom). Ved mange af sarkomtyperne har man fundet bestemte ændringer i arvemassen i kræftcellerne, men man ved ikke, hvorfor de opstår. Bliver jeg rask? Mange flere bliver helbredt for sarkom end tidligere. Ved bløddelssarkom er risikoen for lokalt tilbagefald kun cirka 20 pct, og 75 pct. lever 5 år eller længere efter diagnosen. Cirka pct. af unge, der får Ewings sarkom eller osteosarkom, lever mindst 5 år efter diagnosen. HVORFOR OPSTÅR SARKOMER? 25

28 Hvad kan jeg selv gøre? En kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. På kan du finde viden og øvelser om kost, søvn, bevægelse og tanker. Mange kræftpatienter vil gerne gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor man kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mave-tarm-kanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker dvs. mad med mere protein og fedt. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på og Ryger du? Det er en god ide at holde op med at ryge. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt rygestop 6-8 uger før en operation. Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger, men det er bedst slet ikke at begynde igen. Strålebehandling har også en bedre effekt, hvis du ikke ryger. 26 SARKOMER

29 Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Hjælp til rygestop? Det er svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Drikker du for meget? Personer, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser, har flere komplikationer ved operation, f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at være mådeholden med alkohol, dvs. overholde lavrisikogrænserne. HVAD KAN JEG SELV GØRE? 27

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere