Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk orkesterinstrumentalist

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk orkesterinstrumentalist 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS- normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte 5. Uddannelsens opbygning 5.1. studieplanche 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1. Regler om bedømmelse 6.2. Regler om gennemførsel 6.3. Tilmelding til eksamen 7. Regler om merit 7.1. Ækvivalens 7.2. Meritaftale 7.3. Øvrig merit 8. Dispensation 9. Fagbeskrivelser 9.1. Hovedfagskompleks Hovedfag Erhvervsrelaterede hovedfag Kammer/ensemble- og orkesterspil 9.2. Pædagogiske fag Praktisk pædagogik Teoretisk pædagogik Elementær direktionsteknik Formidling/IT & ny notation 9.3. Almene fag Hørelære Musikteori Musikhistorie Klaver Kulturfag 9.4. Valgmodul 9.5. Erhvervsmodul 2

3 Indledning Denne studieordning gælder for alle klassiske studerende, der er optaget på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, konservatoriet i, med et af følgende orkesterinstrumenter som hovedfag: Basun Bratsch Cello Fagot Fløjte Harpe Horn Klarinet Kontrabas Obo Slagtøj Trompet Tuba Violin Studieordningen har hjemmel i Kulturministeriets bekendtgørelse nr.1245 af 11. december 2009 om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet. I den beskrives de enkelte fagområders formål og indhold samt de prøve- og eksamensbestemmelser, der ligger til grund for opfyldelsen af samme bekendtgørelses overordnede mål. 3

4 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk Bacheloruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen bachelor i musik (BMus) (orkesterinstrumentalist) 1.2 Engelsk Bacheloruddannelsen giver desuden ret til at anvende den engelske betegnelse: Bachelor of Music (BMus) (orchestral instrumentalist) 2. ECTS normering Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS point svarende til 3 års heltidsstudier. 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav Adgangskravet til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve Nærmere bestemmelser om prøvens indhold mv. kan findes på konservatoriets hjemmeside: / Ansøgeren kan i prioriteret rækkefølge søge om optagelse på flere konservatorier samtidigt. 3.2 Optagelsesprocedure Afgørelsen om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte i løbet af et 3-årigt studieforløb ved SMKS. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmetyper. Hvis ansøger er forhindret i at komme til optagelsesprøven på grund af sygdom tilbydes en sygeprøve. Sygeprøven planlægges af konservatoriet og afvikles hurtigst muligt. Ansøgning om optagelse skal ske via konservatoriernes fælles hjemmeside Optagelsessøgende angiver i prioriteret rækkefølge på ansøgningsblanketten, hvilke konservatorier/uddannelser, de søger optagelse på. Ansøgningsfrist er 1. december. Hvis denne dag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag kl Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Bacheloruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole er et treårigt uddannelsesforløb, der er kunstnerisk baseret og på særlige områder forskningsbaseret. Uddannelsen har til formål at give den studerende grundlæggende viden, kompetencer og færdigheder inden for instrumentale/vokale, musikpædagogiske, teoretiske samt andre relevante fagområder. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen, og endvidere kan danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Uddannelsen giver den enkelte studerende mulighed for at udvikle sit talent som udøver og formidler, samt fortsat tilegnelse af kunstneriske kvalifikationer. 4

5 Uddannelsen afsluttes med et selvstændigt bachelorprojekt. Efter gennemført bacheloruddannelse forventes den studerende at have opnået følgende læringsudbytte: Viden Har kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder, samt indenfor særlige fagområder relevant videnskabelig teori. Færdigheder Kan anvende kunstneriske og pædagogiske metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet. Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. Kan formidle kunstneriske udtryk og musikfaglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister. Kompetencer Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og/eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt og professionelt kunne indgå i musikfagligt og tværfagligt samarbejde. Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 5

6 5. Uddannelsens opbygning KLASSISK BACHELOR Orkesterinstrumenter 1. sem. 2. sem. ECTS 3. sem. 4. sem. ECTS 5. sem. 6. sem. ECTS Hovedfagskompleks Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Hovedfag Erhvervsrelateret hovedfag 10 2, ,5 Sammenspil 20 2, , Bachelorprojekt Pædagogiske fag Praktisk pædagogik Teoretisk pædagogik Elementær direktionsteknik Formidling/IT & ny notation 5 5 7,5 7,5 ECTS i alt Almene fag Hørelære Musikteori Musikhistorie , ,5 10 Klaver foredrag á 2 timer Kulturfag læses med 1. år FM/RM 5 5 Valgmoduler Valgmodul Erhvervsmodul Erhvervsmodul 6 foredrag á 2 timer læses med 3. år FM/RM ECTS i alt trins-skala, ekstern censur 7-trins-skala, intern censur bestået/ikke bestået godkendt/ikke godkendt (attestfag/80% fremmøde) 6

7 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1 Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelsen er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat for det enkelte fag. 6.2 Gennemførsel Den studerende skal have bestået alle uddannelsens prøver som fastsat i studieordningens fagbeskrivelser for at opnå bachelorgraden. 6.3 Tilmelding til eksamen Uddannelsen er tilrettelagt i et fagligt progressivt forløb og den studerende tilmeldes automatisk de prøver som svarer til den enkelte studerendes placering i uddannelsesforløbet. 7. Regler om merit 7.1 Ækvivalens Godkendte uddannelseselementer opnået ved et konservatorium, der udbyder uddannelse i henhold til BEK 1245, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre konservatorier, der udbyder samme uddannelsesretning Meritaftale Konservatorierne har i fællesskab udarbejdet en meritaftale. 7.3 Øvrig merit Beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter konservatoriets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter nærmere regler fastsat af konservatoriet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af BEK 1245 af 11/12/ Dispensation Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet. 7

8 Fagbeskrivelser 8

9 HOVEDFAGSKOMPLEKS Hovedfag Erhvervsrelaterede hovedfag Kammer/ensemble- og orkesterspil 9

10 HOVEDFAG Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har grundlæggende viden om musikalsk og teknisk praksis inden for klassisk musik. Kan foretage relevante kunstneriske valg og vurderinger. Kan både selvstændigt og i samspil med andre begå sig professionelt på en scene. Indhold Formålet søges opfyldt dels gennem soloundervisning og fællestimer indeholdende tekniske øvelser, øveteknik, prima vista spil, indstudering af repertoire (herunder orkesterstemmespil) og udvikling af stilbevidsthed, dels gennem sammenspil i form af ensemblespil og kammermusik i forskellige konstellationer og på tværs af årgange. Undervisnings- og arbejdsformer Soloundervisning. Projekter tilrettelagt af konservatoriet. Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 80 minutter/ugen semester: 80 minutter/ugen semester: 65 minutter/ugen ECTS semester: 25 ECTS semester: 20 ECTS semester: 15 ECTS Bachelorprojekt: 10 ECTS 10

11 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Stopprøve efter 2. semester Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået senest ved udgangen af 4. semester for at studiet kan fortsættes. Eksamensindhold Den studerende fremfører et program af ca. 20 minutters varighed efter eget valg og godkendt af hovedfagslæreren. Programmet skal dokumentere en positiv faglig udvikling i forhold til den studerendes niveau ved optagelsesprøven. Udover den selvvalgte del skal programmet desuden indeholde en etude eller tilsvarende værk. Herudover prøves den studerende i prima vista spil samt skala og treklangsspil (alle tonearter kan forekomme) Eksamensmateriale Prøveprogram og prima vista opgave Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 25 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med én samlet karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala ledsaget af en kort skriftlig udtalelse. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister: Den studerende har ansvaret for rettidig indlevering (d.1.maj) af program indeholdende præcise tidsangivelser på de enkelte værker/satser. tilstedeværelsen af øvrige medvirkende ved eksamen rettidig oplysning til Studieadministrationen, hvis der skal bruges cembalo eller lignende. Ekstern censor har ansvaret for prima vista opgaven Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af eksamen offentliggørelse af eksamen. 11

12 Eksamen Teknisk prøve efter 5. semester Eksamensindhold 2 etuder, valgt af den studerende i samråd med egen lærer Orkesterstemmespil i form af 6 10 eksempler, valgt ud fra den indleverede repertoireliste af ekstern censor og meddelt den studerende 1 uge inden eksamens afholdelse Prima vista Orkesterstemmespillet kan for blæsernes vedkommendes delvis afvikles i mindre grupper. Eksamensmateriale Repertoireliste indeholdende eksempler fra orkesterlitteraturen og dækkende forskellige perioder, stilarter og spilleteknikker. Eksemplerne opgives med præcise takt- og varighedsangivelser. Prima vista opgave Eksamensform: Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 20 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med én samlet karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for rettidig indlevering af repertoireliste med orkesterstemmer (1.december), inkl. præcise tidsangivelser på de enkelte eksempler. tilstedeværelsen af evt. øvrige medvirkende. Ekstern censor har ansvaret for udvælgelse af 6 orkesterstemmer og prima vista opgave. Studieadministrationen har ansvaret for at den studerende får rettidig meddelelse om censorvalgte opgaver (1 uge inden eksamens afholdelse) den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen. Eksamen Bachelorprojekt efter 6. semester Eksamensindhold 12

13 Bachelorprojektet kan afvikles på to måder. Enten som en a) eksamen i solo- og kammermusikspil, der er tilrettelagt som en koncert. Programmet, der sammensættes af den studerende i samråd med hovedfagslærere, skal have en samlet varighed på ca. 45 minutter og omfatte både soloværker/-satser og kammermusikalske værker/ - satser. Programmet skal have stilistisk bredde, og der skal indgå mindst ét værk tilhørende kategorien ny musik. Den studerende udarbejder selv et salsprogram med relevante oplysninger, herunder korte værknoter. Programmet skal indeholde præcise tidsangivelser for de enkelte værker/satser. Desuden afleveres en liste over værker/satser indstuderet i studietiden. Listen skal afspejle de relevante musikhistoriske perioder fra barok til nutidig musik og skal være attesteret af ansvarlig hovedfagslærer. eller som et b) projekt, der koncentreres om et specielt studeret repertoireområde (eksempelvis en given værkkreds) og omfatter både koncert og en skriftlig opgave. Koncertdelen sammensættes af værker/satser fra det givne repertoireområde og skal have en varighed på ca. 40. minutter. Den skriftlige del af projektet omhandler det pågældende repertoireområde set i musikhistorisk og/eller fortolkningsmæssigt perspektiv og skal desuden indeholde analytiske og teoretiske elementer. Omfanget af den skriftlige projektdel er ca.15 sider (normal skrift, A4, ca anslag). Eksamensmateriale salsprogram med tilhørende noter og repertoireliste program og skriftlig opgave Eksamensform a) Praktisk prøve samt skriftligt materiale b) Praktisk prøve samt skriftlig opgave Varighed og omfang Selve prøven: 45 minutter Votering: 15 minutter Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala ledsaget af en skriftlig udtalelse om den studerendes faglige niveau. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for, at salsprogram med tilhørende noter samt attesteret repertoireliste afleveres til Studieadministrationen senest 1. maj (ved forskudt studium er fristen 1. december). 13

14 Den studerende har ansvaret for, at program til koncertdelen og den skriftlige opgave afleveres til Studieadministrationen senest 1. maj (ved forskudt studium er fristen 1. december). Opgaven kan enten afleveres i elektronisk form eller udprintet i 4 eksemplarer. Studieadministrationen har ansvaret for, at den studerende får rettidig meddelelse om censorvalgte opgaver (1 uge inden eksamens afholdelse), samt den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen. 14

15 ERHVERVSRELATERET HOVEDFAG Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Er bekendt med grundlæggende fagdidaktiske metoder og pædagogisk litteratur indenfor hovedfaget. Har kendskab til musikskoleundervisning og forhold i form af observationspraktik. Er i besiddelse af et bredt kendskab til det musikalske repertoire, der knytter sig til hovedfaget. Har indstuderet væsentlige udsnit af relevant orkesterlitteratur. Indhold Disse delfag fordeler sig på fire kategorier: 1. Grundindføring i fagdidaktiske metoder med tilhørende relevant litteratur, pædagogisk fag, faggruppebaseret. Dette fag læses normalt i 4. semester 2. Observationspraktik i musikskole eller lign. 3. Repertoirekendskab (faggruppebaseret) 4. Orkester-/ensemblespil (faggruppebaseret) Alle delfagene læses som holdfag. Undervisnings- og arbejdsformer Læses som holdfag (faggruppebaseret). Tidsmæssig placering semester Timenorm 2. semester: 10 minutter/ugen semester: 10 minutter/ugen 5. semester: 10 minutter/ugen ECTS 2. semester: 2,5 ECTS semester: 5 ECTS 5. semester: 5 ECTS 15

16 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Alle delfagene er attestfag og kræver 80 % fremmøde hos den enkelte studerende. Et fremmøde under 80 % udløser normalt eksamen, og lærerne i de pågældende fag er derfor forpligtede til at føre fremmødelister. Eksamensindhold Eksamen tilrettelægges af læreren med udgangspunkt i det materiale, der har været arbejdet med i undervisningstiden. Eksamensform Mundtlig eller skriftlig efter lærerens afgørelse. Varighed og omfang Varierer alt efter fag og den valgte eksaminationsform. Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala. Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Egen lærer har ansvaret for valg af eksamens form og indhold. Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling. 16

17 SAMMENSPIL Hovedfagskompleks Timerne til området samles i puljer og fordels og afvikles derefter kollektivt. Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan indgå i kollektiv musikudøvelse. Har grundlæggende sammenspils- og repertoirekendskab inden for de forskellige stilarter, genrer og besætningstyper spændende fra duo til orkester. Indhold Fagområdet dækker over KAMMERMUSIK, ENSEMBLE OG ORKESTERSPIL (inkl. kammerorkester og sinfonietta). Undervisningen omfatter indstudering af værker/satser, hvor der lægges vægt på koordinering af intonation, artikulation, frasering, klang og balance mv. For de enkelte discipliner gælder følgende: Kammermusik Undervisningen i kammermusik gennemføres dels som intensive prøveforløb henlagt til projektuger og førende frem til koncertopførelser i konservatorieregi og evt. andre steder, dels som ugentlige skematimer i kortere eller længere perioder. Ensemblerne kan både være samlet efter faggruppe (eksempelvis messingensemble) og tværgående Alle BA- studerende deltager i kammermusik, - normalt først fra 2. semester. Kammerorkester Alle strygerstuderende deltager i Det Fynske Musikkonservatoriums kammerorkester. Tilrettelægning af undervisning og koncertvirksomhed varetages af kammerorkestrets leder. Symfoniorkester Studerende med orkesterinstrument som hovedfag deltager så vidt muligt hvert år i et antal seminarer for symfoniorkester. Omfanget af seminarer kan variere, men vil normalt omfatte 1 orkesterprojekt i samarbejde med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium eller anden tilsvarende institution. 2-3 samarbejdskoncerter med Symfoniorkester 1 mindre orkesterprojekt i ABAM regi eller tilsvarende ca. hvert andet år. Forud for hvert seminar foranstaltes gruppeprøver i fornødent omfang. Et seminar består typisk af 3 5 sammenhængende prøvedage ledende frem til en afsluttende koncert. 17

18 Sinfonietta Til og med 2009 deltager enkelte studerende med orkesterinstrument i den årlige sinfonietta, der afvikles i samarbejde med DKDM i tilknytning til Ny Musik festivalen, MUSIKHØST Undervisnings- og arbejdsformer Projektbaseret Tidsmæssig placering semester Timenorm 2. semester: 20 minutter/ugen semester: 20 minutter/ugen semester: 20 minutter/ugen ECTS 2. semester: 2,5 ECTS semester: 2,5 ECTS semester: 5 ECTS 18

19 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Overordnet indgår eksamen i kammermusik i selve bachelorprojektet på 6. semester. Herudover kan lærere og studerende på 4. semester selv foranstalte en intern prøve i kammermusik, som kan give den studerende en vejledende udtalelse om hans/hendes studerendes standpunkt i faget. Tilrettelæggelse og afvikling af eventuelle prøver varetages af lærere og studerende selv. For at kunne få udleveret endeligt bachelorbevis skal studerende med orkesterinstrument have deltaget i tilfredsstillende omfang i konservatoriets forskellige aktiviteter for denne instrumentgruppe 19

20 PÆDAGOGISKE FAG Praktisk pædagogik Teoretisk pædagogik Elementær direktionsteknik Formidling/IT & ny notation 20

21 PRAKTISK PÆDAGOGIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål har erhvervet sig pædagogiske og psykologiske kundskaber og færdigheder, der kvalificerer denne til at anvende elementer af faget i forbindelse med egen holdundervisning og instrumentalundervisning kan motivere grupper af børn/unge i læringssituationen kan tage faglige og psykologiske hensyn både til den enkelte elev og til gruppen som helhed kan tilrettelægge kortere, målrettede og progressive undervisningsforløb, hvor der tages udgangspunkt i musikkens byggesten har kendskab til elementær hørelærepædagogik med såvel instrumentalt som vokalt sigte, og kan inddrage relevante hørelæreemner i både solo- og gruppeundervisning har kendskab til undervisningslitteratur inden for grundlæggende musikpædagogik og elementær hørelærepædagogik Indhold I undervisningsforløbet arbejdes der med metoder og indstuderingsteknikker, formål/mål, progressioner, formidling, litteraturkendskab og udviklingspsykologi i relation til forskellige typer undervisning for varierende aldersgrupper. Gennem observationspraktik opbygges et undervisningsrepertoire inden for et udvalg af områderne: Sange, remser/talekor og anden vokaludfoldelse Stemmedannelse, stemmebrug Sanglege, danse, fri bevægelse, rytmik Sammenspil, begynderinstrumentalundervisning, lydformning, improvisation Bevidstgørelse af musikkens grundelementer (puls, rytme, melodi, form, klang m.m.) Musikkundskab/-lytning, instrumentpræsentation Inden for elementær hørelærepædagogik tilrettelægges emnerne således, at de har direkte relation til den studerendes hovedfag, og belyses såvel instrumentalt som vokalt. Der arbejdes med begynderundervisning inden for nodelære (melodisk og rytmisk), skala-, interval- og treklangslære, spil/sang efter noder og gehørspil/sang samt grundelementer i musikkens opbygning og form. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på store hold Tidsmæssig placering semester 21

22 Timenorm semester: 6 minutter/ugen 5. semester: 6 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS 5. semester: 5 ECTS 22

23 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Modulerne er attestfag, der kræver 80 % fremmøde for at bestå. Såfremt fremmødet har været utilstrækkeligt foranstaltes eksamen i faget i form af en skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig prøve. Emnet Eksamensindhold Udarbejdes af lærerne i faget. Eksamensmateriale Skriftlig opgave Eksamensform Skriftlig og mundtlig prøve Varighed og omfang Selve prøven: 20 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator 23

24 TEORETISK PÆDAGOGIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har opnået indsigt i teoretisk viden om musikpædagogiske og musikpsykologiske emner. Har opnået basale færdigheder i forhold til at begrebsliggøre elementer af musikpædagogisk praksis. Har opnået færdigheder i skriftlig og mundtlig formidling af relevant faglitteratur. Kan identificere problemstillinger og dilemmaer inden for musikpædagogikken. Kan selvstændigt beskrive en musikpædagogisk praksis ud fra relevante fagbegreber. Indhold I undervisningen indgår arbejde med musikalske fødekæder almen didaktik og musikdidaktik læringsteorier lærer elev relationer overordnet indføring i udviklings-, personligheds- og gruppepsykologi relationer mellem teori og praksis musikpædagogiske og kulturelle strømninger og traditioner Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på hold. Pensum udgør ca. 250 sider i form af udvalgte afsnit fra faglitteraturliste (se særskilt bilag) Tidsmæssig placering 4. semester Timenorm 4. semester: 6 minutter/ugen ECTS 4. semester: 5 ECTS 24

25 Eksamen Skriftlig eksamen efter 4. semester Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamensindhold En skriftlig opgave med uddybelse af et emne med relevans for det gennemgåede pensum. Eksamensmateriale Opgaven skal have et omfang af ca.5 A4 sider (normal = ca.2000 anslag) Eksamensform Skriftlig hjemmeopgave Varighed og omfang Gennemlæsning og votering pr. opgave: 20 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for at aflevere sin opgave til studieadministrationen senest én uge efter sidste undervisningstime Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske afvikling af eksamen 25

26 ELEMENTÆR DIREKTIONSTEKNIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan lede og inspirere instrumentale og/eller vokale ensembler på elementært niveau. Indhold I undervisningen indgår direktionsteknik indstuderingsmetodik partituranalyse fortolkning formidling I løbet af studietiden skal den studerende beskæftige sig med forskellige typer ensembler, som etableres med udgangspunkt i holdets instrumentale sammensætning, da dette fungerer som øveensemble for den enkelte studerende. Videooptagelser af direktion indgår i undervisningen. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på hold Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 9 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS 26

27 Eksamen Afsluttende eksamen efter 6. semester Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamensindhold Den studerende arbejder med en selvvalgt sats for et selvvalgt ensemble (min.3 max.16 musikere, - medmindre den studerende møder op med eget orkester) Eksamensmateriale Partitur og stemmemateriale til den selvvalgte sats Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 20 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator Ansvar og tidsfrister Den studerende har i samråd med læreren ansvaret for den selvvalgte opgave tilstedeværelsen af alle eksamensensemblets musikere Den studerende har ansvaret for, at partitur og nodemateriale (herunder censoreksemplar) foreligger i fornødent omfang. Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af selve eksamen 27

28 FORMIDLING/IT & Ny notation Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold: Læringsmål Har grundlæggende færdigheder inden for relevante musikprogrammer Kan arbejde selvstændigt med computerbaseret notation Har grundlæggende viden om musikteknologi Kan varetage flersporsoptagelser og redigere disse Kan fremstille en CD af optaget materiale og levere optagelser i komprimeret format (mp3 og aac) til brug på internettet Har kendskab til forskellige former for formidling af musik via internettet Kan bruge musikprogrammer i en pædagogisk formidling på elementært niveau Kan formidle lydens vej gennem mikrofon-lydkort-computer til det endelige medie (CD/internet) Har en forståelse for grundlæggende akustiske problemstillinger Har forståelse for relationen mellem frekvensgang/ambitus på forskellige instrumenter og brugen af en equalizer Har kendskab til forskellige gængse mikrofoner, deres karakteristiske forcer og begrænsninger Har læsemæssige kundskaber om vor tids musik og dens forudsætninger tilbage til tiden omkring 1900 Kan identificere egne læringsbehov inden for ny og nyere musiks notation Kan forstå og håndtere notationsmæssige udfordringer på undersøgende og analyserende vis i en pædagogisk sammenhæng Indhold Inden for lydbehandling arbejdes der med Protools eller Logic som DAW (digital audio workstation) Der afleveres mindst en opgave, der dokumenterer grundlæggende færdigheder i faget Inden for notation arbejdes der med Sibelius eller Finale. Der lægges vægt på integration af fagene arrangement, hørelære og formidling/it I ny notation gennemgås nye notationsformer i det 20de og 21de århundredes musik. Med særlig fokus på notationsmæssige udfordringer, gives et overblik over væsentlige strømninger og nyskabelser i perioden. Undervisnings- og arbejdsformer Faget læses på hold og i kursusform 28

29 Tidsmæssig placering semester Timenorm Se studieplanche ECTS 5 ECTS for Formidling/IT 2,5 ECTS for Ny notation 29

30 Eksamen Der er eksamen i faget efter 2. semester Eksamens- og prøvebestemmelser: Eksamensindhold Lydbehandling: Eksamen består af en aflevering pr. mail eller cd, senest en uge efter sidste time. Notation: Den studerende får i sidste undervisningstime udleveret en sides nodeopgave som skal skrives ind i Sibelius/Finale og afleveres til underviseren Eksamensmateriale Lydbehandling: Aflevering af min. en mix projekt fil i Protools eller Logic der som minimum skal behandle: EQ af lyd Klip og redigering af flere lydkilder på flere spor Dynamik kontrol / volumen automatition Nedmix af endelig mix til steriofil Notation: Aflevering af opgave Eksamensform Lydbehandling: Mindst en aflevering Notation: Notation i Sibelius eller Finale af en tilstillet opgave Ny notation: Dokumenteret deltagelse* Varighed og omfang Gennemlæsning og votering pr. opgave: 20 min Censur og bedømmelse Intern censur Opgaverne bedømmes med bestået/ikke bestået Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for Lydbehandling: At uploade/maile sin opgave til underviseren senest én uge efter sidste undervisningstime Notation: At aflevere sin nodeopgave til underviseren * Ved manglende fremmøde afleveres en kort skriftlig opgave om en notationsproblematik i det 20./21. århundrede, gerne med tilknytning til eget instrument 30

31 ALMENE FAG Hørelære Musikteori Musikhistorie Klaver Kulturfag 31

32 HØRELÆRE Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål At den studerende ved afslutning af faget Har tilegnet sig auditive, læsemæssige og analytiske færdigheder med henblik på at kunne opfatte og gengive musikkens melodiske, harmoniske og rytmiske helheder Har udviklet det indre gehør i en grad så et klingende nodebillede kan læses Besidder musikalsk forestillingsevne, hukommelse og bevidsthed Er i stand til på baggrund af ovennævnte at overskue og realisere et nodebillede selvstændigt, hurtigt og præcist Er i besiddelse af bevidsthed omkring tilegnelsesmetoder af det musikalske stof Indhold Hørelære omfatter følgende deldiscipliner, som opøves både auditivt og visuelt, gennem sang, på eget instrument eller klaver, ved nedskrivning og gennem såvel lærebogsmaterialer som eksempler fra musiklitteraturen: Skala- og intervallære, akkordlære, becifring og funktionsanalyse Melodilære (tonal, modal og atonal): Bladsang og -spil, imitation, gehørsang og -spil, improvisation Rytmelære: Tempo- og pulsfornemmelse, udførelse af rytmer i alle taktarter med taktering, kombinationsøvelser, melodiske rytmer, imitation og nedskrivning. Auditiv analyse og transskription Der anvendes øvelsessamlinger og lærebøger samt eksempler fra musiklitteraturen. Repertoire fra den studerendes hovedfag (instrument eller sang) kan inddrages, ligesom både prima vista spil/sang og gehørspil/sang indgår i undervisningen. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på hold (3 6 studerende) Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS semester: 5 ECTS 32

33 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Efter 2. semester afholdes en vejledende standpunktsprøve. Efter 4. semester afholdes afsluttende eksamen Eksamensindhold Standpunktsprøve efter 1. år Der gives 15 minutters forberedelse til opgaverne i rytmelæsning, akkompagneret lied og sang af funktionsbestemt melodiforlæg. Prøven er mundtlig og omfatter Akkordlæsning og akkordhøring a) Læsning af D7-akkorder i grundform og omvendinger og øvrige firklange i grundform (maj7, mol7, mol maj 7, mol7b5 og dim) b) Bestemmelse af forespillede treklange og D7 akkorder i div. omvendinger samt af øvrige firklange i grundform c) Auditiv analyse af udvidet kadence (2 perioder, uden modulation) d) Et tostemmigt melodiforlæg funktionsbestemmes, og akkorderne synges derefter brudt op fra bassen Melodilæsning a) Sekunda vista sang af en lettere akkompagneret lied b) En kort melodisk frase aflæses, huskes og synges udenad Rytmelæsning Der kræves kendskab til samtlige taktarter (dog ikke skæve og vekslende) samt polyrytmerne 2:3, 3:2 og 4:3 Der prøves i to opgaver: a) En rytme noteret på ét system b) En melodisk rytme, som synges eller spilles på eget instrument eller klaver Gehørsang og gehørspil Der opgives 5 melodier (dur og mol), som synges på tonenavne og på trintal eller solmisation samt spilles på eget instrument (eller klaver) i alle tonearter med op til 3 fortegn 33

34 Eksamen efter 2. år Der gives 30 minutters forberedelse til opgaverne i rytmelæsning og melodilæsning samt akkordsang. Prøven er mundtlig og omfatter: Rytmelæsning Der kræves kendskab til samtlige taktarter inklusive skæve og vekslende, samt til polyrytmerne 2:3, 3:2, 4:3, 3:4, 5:2, 2:5 samt 5:3 Der eksamineres i 3 opgaver: En rytme noteret på ét system Enten en melodisk rytme, der synges eller spilles på eget instrument/klaver eller en tohåndsrytme For instrumentalister: Et udsnit af en instrumentalsats siges med frasering, dynamik og artikulation For sangere: Rytmelæsning med tekst af udsnit fra en vokalsats Melodilæsning a) Sekunda-vista sang af akkompagneret tonal lied eller arie b) Sekunda-vista sang af en kirketonal eller fritonal korstemme (uakkompagneret) Akkordhøring Auditiv analyse af enkel modulerende koral med 4 perioder eller tilsvarende homofon sats. Akkordsang. I et akkordforløb noteret med funktionstegn synges først basgangen. Derefter synges akkorderne op fra hver enkelt bastone (tæt beliggenhed) Gehørsang og gehørspil Der opgives 5 melodier (2-3 modulerende og 2-3 kirketonale), som synges på tonenavne og på trintal eller solmisation samt spilles på eget instrument (eller klaver) i alle tonearter med op til 3 fortegn Eksamensform Mundtlig. Gælder for både standpunktsprøven og afsluttende eksamen. Varighed og omfang Samlet varighed inkl. votering: 30 minutter. Gælder for både standpunktsprøven og afsluttende eksamen. 34

35 Censur og bedømmelse Standpunktsprøve efter 1. år: Prøven bedømmes ved intern censur med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen samt en mundtlig udtalelse. Såfremt prøven ikke bestås foretages reeksamination i begyndelsen af den nye studieår. Eksamen efter 2. år: Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Intern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af de mundtlige opgaver Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 35

36 MUSIKTEORI Almene fag Undervisningens mål og indhold Læringsmål Har kendskab til satsteknik og komposition i et omfang, der støtter og perspektiverer det musikermæssige og pædagogiske virke. Kan forstå og reflektere over almene musikteoretiske termer og begreber. Skal kunne forstå og ideelt set selv anvende grundbegreberne i de musikteoretiske discipliner, som han/hun har arbejdet med. Har et grundlæggende kendskab til instrumenter og instrumentation. Kan orientere sig i et partitur. Kan formidle grundbegreberne i de musikteoretiske discipliner, som han/hun har arbejdet med skriftligt såvel som mundtligt. Kan identificere egne læringsbehov inden for musikteori. Indhold Gennem analyse og systematisk træning gives den studerende viden om og færdigheder i satsteknikker repræsenterende forskellige stilarter i musikhistorien fra renæssance til nutid. De musikteoretiske discipliner indeholder elementer af almen musiklære, stemme- og instrumentkundskab, instrumentation og komposition. Fra studiestart undervises i koralharmonisering (enkel fire-perioders koral i dur eller mol), som er obligatorisk for alle studerende. (Dog bortfalder disciplinen helt, hvis den beherskes ved studiestart, hvilket dokumenteres ved en prøve ved studiestart). Afhængigt af holdets standpunkt varer undervisningen ét eller to semestre. I de musikteoretiske discipliner fastsættes pensum af læreren. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen strækker sig over 1. og 2. studieår. Inden for dette tidsrum skal der arbejdes med mindst tre forskellige discipliner, hvoraf mindst en skal være af kontrapunktisk art. Faget læses med 1 ugentlig time på hold med ca. 6 studerende. På 2. studieår vælger den studerende blandt de valgmuligheder, der vises nedenfor (se Musikteoretiske discipliner). Musikteoretiske discipliner (med angivelse af den skriftlige eksamens varighed) - Friere homofon sats i dur-mol (4 timer) - Bachkoral (5 timer) - Skriftlig generalbasudsættelse (5 timer) - Romantisk harmonisering (5 timer) - Kirketonal koral (4 timer) - Palestrina-kontrapunkt (5 timer) - Bach-invention (6 timer) - Trestemmig fuga-eksposition i Bach-stil (6 timer) 36

37 - Fritonal satstype (6 timer) * - Dodekafon sats (6 timer) * - Seriel sats (6 timer) * - Minimalistisk sats (6 timer) * - Arrangement, klassisk (6 timer) * - Arrangement, rytmisk (6 timer) * - Harmonisk analyse (4 timer) - Kompositionsøvelser (afsluttes med 1-døgns hjemmeopgave) - Instrumentation (afsluttes med 1-døgns hjemmeopgave) - Elektroakustisk musik (afsluttes med 1-døgns hjemmeopgave) Kortfattede beskrivelser af de enkelte musikteoretiske discipliner, se bilag (XXXX) Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 15 minutter/ugen semester: 15 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS semester: 5 ECTS 37

38 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Der afholdes skriftlig eksamen 3 ud af de 4 semestre Eksamensindhold En musikteoretisk disciplin afsluttes efter et eller to semestre med skriftlig eksamen under klausur. Discipliner mærket * kan afsluttes med en 1-døgns hjemmeopgave efter den studerendes ønske. Dette sidste er eneste eksamensmulighed i forbindelse med kompositionsøvelser, instrumentation og elektroakustisk musik. Eksamensmateriale Skriftlige opgaver og opgaveformuleringer Eksamensform Skriftlig, enten under klausur eller som hjemmeopgave (se Musikteoretiske discipliner ) Varighed og omfang Prøvernes varigheder varierer fra 2 til 6 timer (se Musikteoretiske discipliner). Til votering afsættes 10 minutter pr. opgave. Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala. (De 3 deldiscipliner vægtes i forholder 1: 1: 1) Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende er selv ansvarlig for rettidig aflevering af de skriftlige opgaver Intern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af de mundtlige opgaver Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen Bilag : Kortfattede beskrivelser af de enkelte musikteoretiske discipliner: - Friere homofon sats i dur-mol: Der arbejdes med fristemmige satstyper à la Schulz Lieder im Volkston, klassisk eller tidlig romantisk klaversats, Weyses morgen- og aftensange etc. - Bachkoral: Der arbejdes med et udvidet akkordforråd sammenlignet med enkel koral. Forbilledet er J. S. Bachs koralharmoniseringer. - Skriftlig generalbasudsættelse: Der arbejdes med enklere satser af italienske, franske og tyske barokkomponister. 38

39 - Romantisk harmonisering: Der arbejdes med et udvidet akkordforråd sammenlignet med enkel koral og eventuelt med fristemmige satstyper. Forbillederne er romantiske koraler eller klaversatser fra 1800-tallet. - Kirketonal koral: Der arbejdes med den kirketonale musiks akkorder. Forbilledet er Hans Leo Hasslers koralharmoniseringer. - Palestrina-kontrapunkt: Der arbejdes med to- og eventuelt trestemmige vokalsatser. Finn Høffdings Indføring i Palestrinakontrapunkt bruges som lærebog. - Bach-invention: Der arbejdes med tostemmige inventioner med J. S. Bachs inventioner som forbillede, i Trestemmig fuga-eksposition er forbilledet Bachs fugaer. - Fritonal satstype: Der arbejdes på grundlag af en eller flere personalstilarter inden for det 20. århundredes fritonale musik, f.eks. Bartók, Hindemith eller Messiaen. Opgaverne kan være både homofone og kontrapunktiske, eventuelt udformet på basis af et givet tonemateriale. - Dodekafon sats: Der arbejdes med øvelser i klassisk dodekafoni (tolvtonesats) à la Schönberg. - Seriel sats: Der udarbejdes selvstændige serielle kompositioner med forbillede i klassiske serielle værker fra 1950 erne. - Minimalistisk sats: Der arbejdes med forskellige grader af procesorienteret musik, der nedskrives i partiturer indeholdende detaljeret beskrevne koncepter for satsforløb. Der suppleres med relevante værkanalyser. - Arrangement, klassisk: Der arbejdes med friere, evt. becifringsrelateret harmonisering og udsættelse af melodier fra det virkelige liv. Arrangementerne skrives for en af flere forskellige klassiske besætningstyper, såvel homogene som inhomogene: kor, sang og klaver, sang og instrumenter. - Arrangement, rytmisk: Der arbejdes med becifringsrelateret harmonisering og udsættelse af melodier fra det virkelige liv. Arrangementerne skrives for en af flere forskellige rytmiske besætningstyper, såvel homogene som inhomogene: kor, sang og klaver, sang og instrumenter. - Kompositionsøvelser: Der udarbejdes selvstændige kompositioner med udgangspunkt i den studerendes egne musikalske idéer, eventuelt suppleret med analyser af relevante værker. 39

40 MUSIKHISTORIE Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har grundlæggende viden om den europæiske musiks historie. Først og fremmest om musikhistoriens vekslende stilarter og genrer. Kan forstå og reflektere over almene musikhistoriske termer og begreber, som anvendes herhjemme og i udlandet. Kan beherske musikhistoriefagets grundlæggende praksis og metoder. Kan analysere musikhistoriske værker eller værkudsnit. Har grundlæggende kendskab til kulturhistoriske, socialhistoriske og æstetikhistoriske spørgsmål. Kan beherske generelle færdigheder som faget forudsætter og kan herigennem erhverve yderligere viden. Kan formidle sin viden skriftligt og mundtligt. Indhold De studerende indføres i de klassiske musikformers materiale, stil og udtryk gennem studier i musikkens historie - herunder ikke mindst den nutidige musiks - og gennem arbejde med analyse af karakteristiske værker. I undervisningen tages også fortolkningsmæssige, æstetiske og sociologiske spørgsmål op. Faget behandler den europæiske kunstmusiks historie i det seneste årtusind med hovedvægt på tiden fra ca til vore dage. Centralt i undervisningen står det stil- og genrehistoriske, men også kultur-, social- og æstetikhistoriske spørgsmål tages op. Analyse, herunder harmonisk analyse og formlære, er integreret i faget musikhistorie. Der lægges særlig vægt på den nyere musikhistorie (efter ca. 1910). Musikhistorie 1: Den europæiske musikhistorie fra ca til ca. 1910, inkl. dansk musik, dvs. tidlig barok, høj- og senbarok, præklassik og klassik samt romantik (400 sider). Litteratur: Grout: A History of Western Music (7. udg., 2005) (grundbog), evt. Gads Musikhistorie, suppleret med Per Erland Rasmussen: Musikhistorisk kompendium (under udarbejdelse) og udvalgte afsnit fra bl.a. Benestad: Musikk og tanke, Gyldendals Musikhistorie, Schulenberg: Music in the Baroque, Cyr: Performing Baroque Music og Plantinga: Romantic Music. I den løbende undervisning gennemgås de fleste af de emner, der indgår i pensum. Dispositionen af stoffet bestemmes af den enkelte lærers metodefrihed. Efter aftale med de studerende kan afholdes mundtlige eksaminatorier af en times varighed. Læreren kan desuden afholde skriftlige prøver undervejs i forløbet. 40

41 Musikhistorie 2: Europæisk og nordamerikansk musikhistorie fra senromantik og impressionisme (ca. 1890) til i dag, inkl. dansk musik (400 sider). Litteratur: Grout: A History of Western Music (7. udg., 2005) og Karl Aage Rasmussen: Musik i det 20. århundrede I (i Gads Musikhistorie) (grundbøger), suppleret med Per Erland Rasmussen: Musikhistorisk kompendium (under udarbejdelse). Desuden udvalgte afsnit i f.eks. Benestad: Musikk og tanke, Gyldendals Musikhistorie, Brincker: Det moderne og det ny eller Andkjær Olsen: Ny musik efter I den løbende undervisning gennemgås de fleste af de emner, der indgår i pensum. Dispositionen af stoffet bestemmes af den enkelte lærers metodefrihed. Efter aftale med de studerende kan afholdes mundtlige eksaminatorier af en times varighed. Læreren kan desuden afholde skriftlige prøver undervejs i forløbet. Musikhistorie 3: Der arbejdes målrettet med henblik på den forestående eksamen. Nye emner kan tages op. Der skabes overblik, og særligt repræsentative værker/ satser analyseres. Efter behov afholdes mundtlige eksaminatorier og/ eller skriftlige prøver. Efter aftale med den enkelte studerende foranstaltes i oktober måned en mundtlig eller skriftlig prøveeksamen. Emnet for denne vælges af den studerende i samråd med læreren. Undervisnings- og arbejdsformer Musikhistorie læses på årgangshold (ca. 15). Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 10 minutter/ugen semester: 10 minutter/ugen ECTS semester: 2,5 ECTS semester: 7,5 ECTS 41

42 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Der afholdes eksamen med ekstern censur efter 4. semester Eksamensindhold Efter den enkelte studerendes valg afholdes enten en mundtlig eller skriftlig eksamen i det samlede pensum fra barok til nutid. Eksamensmateriale Gennemgået pensum Eksamensform Mundtlig eksamen: Med 14 dages forberedelse eksamineres i et værk eller værkudsnit, som ikke har været gennemgået. Opgaveformuleringen indeholder et emne og et belysningsværk. I et eller flere udsnit af belysnings værket foretages harmonisk analyse. Eksaminanden må medbringe egne notater til prøven Skriftlig eksamen: Ud fra selvvalgt emne, men under forudsætning af lærerens godkendelse af opgaveformuleringen skriver den studerende en opgave af 15 A4-siders omfang (fraregnet eksempler, oversigter og illustrationer) Opgaven afleveres i tre kopier 15. februar, hvis denne er en hverdag. Hvis ikke, afleveres en eller to dage senere. Varighed og omfang Mundtlig prøve Eksamination: 25 minutter Votering: 10 minutter Skriftlig prøve Bedømmelse af hvert opgavesæt: 20 minutter Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterskala. Ved eksamen medvirker ekstern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende er ansvarlig for rettidig aflevering af de skriftlige opgaver Ekstern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af de mundtlige opgaver Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 42

43 KLAVER Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har en bred vifte af grundlæggende klaverfærdigheder. Kan anvende klaveret som hjælpemiddel i praktiske pædagogiske samt musikermæssige sammenhæng. Har grundlæggende repertoirekendskab Indhold Faget strækker sig over tre semestre og tilbydes på to niveauer: FORLØB 1 og FORLØB 2. FORLØB 1 følges af studerende med optagelseskarakteren 4 eller derunder, FORLØB 2 af studerende med karakteren 7 eller derover. FORLØB 1 1. semester: a. 3-ugers introkursus på store hold (ca. 6 deltagere). b. Brugsklaver (tekniske øvelser, kadencespil, gehørspil, improvisation, bladspil, sammenspil, reduktion m.m.) på mindre hold (3 deltagere). 2. semester: Akkompagnement og bladspil på mindre hold (2 deltagere) 3. semester: Kunstspil med hovedvægt på sammenspil og bladspil FORLØB 2 1. semester: Brugsklaver (tekniske øvelser, kadencespil, gehørspil, improvisation, bladspil, sammenspil, reduktion m.m.) på mindre hold (2 deltagere) med afsluttende intern prøve. Ved prøven eksamineres i 3 af de nævnte discipliner efter den studerendes valg. (Prøven er identisk med prøven efter 2. semester i Forløb 1). 2. semester: Akkompagnement og bladspil på mindre hold (2 deltagere) 3. semester: Kunstspil (soloundervisning) med hovedvægt på sammenspil og bladspil. Undervisnings- og arbejdsformer Solo- og holdundervisning Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen 3. semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS 43

44 3. semester: 5 ECTS 44

45 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Praktisk eksamen efter 1., 2. og 3. semester Eksamensindhold FORLØB 1 1. semester: Ved prøven eksamineres i 3 af de under b) nævnte discipliner efter den stude rendes valg. 2. semester: En hovedfagsrelateret akkompagnements- eller kammermusikopgave valgt af den studerende i samråd med læreren. Opgaven kan, hvis genren tillader det, og hvis den studerende ønsker det, udføres efter becifring. 3. semester: Et klaverstykke valgt af den studerende i samråd med læreren. Sekunda vista-spil: Med 15 minutters forberedelse udføres (efter den studerendes valg): - enten en hovedfagsrelateret opgave, - eller en lettere klaversats. FORLØB 2 1. semester: Ved prøven i 3 af de nævnte discipliner efter den studerendes eget valg. 2. semester: En hovedfagsrelateret akkompagnements- eller kammermusikopgave valgt af den studerende i samråd med læreren. Opgaven kan, hvis genren tillader det, og hvis den studerende ønsker det, udføres efter becifring. 3. semester: Et klaverstykke valgt af den studerende i samråd med læreren. Sekunda vista -spil: Med 15 minutters forberedelse udføres (efter den studeren des valg): - enten en hovedfagsrelateret opgave, - eller en lettere klaversats. Eksamensmateriale - Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang 1., 2. og 3.semester Selve prøven: 10 minutter Votering: 5 minutter 45

46 Censur og bedømmelse For både FORLØB 1 og FORLØB 2 gælder På basis af 3 delkarakterer (inden for hhv. brugsklaver, akkompagnement og kammermusikopgave eller kunstspil/sekunda vista, som vægtes henholdsvis 1:1:1) gives en samlet karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala. Ved alle eksaminer medvirker intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Intern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af sekunda vista opgaverne Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 46

47 KULTURFAG Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Besidder en basal viden om forskellige sider af dansk kulturliv herunder forskellige musikalske stilarter og andre kunstneriske udtryksformer. Har erhvervet en basal viden om forskellige væsentlige kulturhistoriske retninger og perioder. Kan forstå og reflektere over almene termer inden for forskellige kulturelle retninger. Kan sætte sit eget musikalske virke ind i et større musikalsk og kulturelt perspektiv. Har en reflekteret indsigt i kunstneriske læringsprocesser og øvepraksis. Kan identificere egne læringsbehov inden for kulturfag. Indhold Kendskab til konservatoriets struktur, organisation og relationer til beslægtede institutioner Musikalitetsopfattelser Dannelsesbegrebet Kommunikation Læring og erkendelse Perspektiver på øvning Musik og identitet Musik og kreativitet Musik og krop Relevante tekster udleveres under forløbet. Faget giver en indføring i den europæiske kulturhistorie med hovedvægt på tiden efter ca. 1600, indeholdende elementer af almen historie (politisk og sociologisk), kunst-, litteratur-, filosofi- og religionshistorie. Der udleveres et kompendium inden undervisningens start. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som en foredragsrække for alle 3 uddannelseslinier Tidsmæssig placering semester Timenorm 6 foredrag á 2 timer ECTS semester: 5 ECTS 47