AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Ældre- og Handicapudvalget. Mødet den , kl. 08:30. Nordkraft, DGI

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Nordkraft, DGI

2 1. Godkendelse af dagsorden Temamøde om mål og indsatser - Samskabelse Fælles drøftelse af sundhedsområdet Godkendelse: Budgetoplæg 2015 i Ældre- og Handicapforvaltningen Godkendelse: Ældre- og handicapforvaltningens økonomirapport ultimo april Godkendelse: Tværforvaltningsprojekt om oprettelse af klublignende tilbud til unge med diagnoser indenfor autismespektret Godkendelse: Flytning af selvindskrivningspladser fra Ågården til Vestergården med høringssvar Godkendelse: Fælles Hjælpemiddeldepot Godkendelse: Handleplan , Udvikling og omstilling af handicapområdet og Tillægsbevilling Godkendelse: Samarbejde med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje om Phd-forløb Orientering: Redegørelsen for omkostningskalkulationer af frit valgs priserne i Høring: Handlingsplan for kulturpolitikken Eventuelt Orientering fra rådmand og direktør Godkendelse af referat Lukket

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Nordkraft, DGI Fraværende Til stede Udover udvalgets medlemmer deltog Jan Nielsen, Bo Pedersen, Kristian Cronwald, Ove G. Jensen, Alice Aa. Hagemann og Michael Engelsbæk (referent) Mødet slut kl Næste møde Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Punkt 11 ændres til et orienteringspunkt. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Temamøde om mål og indsatser - Samskabelse Program for temamødet: Kl Kl Kl Kl Kl Morgenkaffe Velkomst Oplæg Victors Madhus Pause Oplæg - samskabelse Kl Workshop hvilke mål skal vi nå i Kl Kl Workshop konkrete indsatser for at nå målene Opsamling og afslutning Beslutning: Drøftedes. Møde den Side 2

5 Punkt 3. Fælles drøftelse af sundhedsområdet Forvaltningerne indstiller, at og Sundheds- og Kulturudvalget drøfter samarbejdet på sundhedsområdet, og herunder tager orientering om samarbejdet om styrkelse af det nære sundhedsvæsen til orientering drøfter det foreløbige udkast til politisk sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner og drøfter status på TeleCareNord- projektet og perspektiver på eventuel udbredelse af telehomecareløsninger til andre diagnosegrupper i Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse Samarbejde om det nære sundhedsvæsen Ældre- og Handicapforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen (tidligere Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling) har lang tradition for samarbejde om Aalborg Kommunes udvikling af det nære sundhedsvæsen. På fælles udvalgsmøde d. 24. april 2012 mellem Ældre og Handicapudvalget og daværende Udvalg for Sundhed og Bæredygtig Udvikling tiltrådte udvalgene KL s vision om Det nære sundhedsvæsen, og godkendte, at KL s strategi erstattede den oprindelige Aalborg Kommune strategi som ramme for det videre arbejde med udvikling af det nære sundhedsvæsen. I 2010 blev Styregruppe for det nære sundhedsvæsen nedsat med henblik på koordinering af samarbejdsprojekter mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen med relation til det nære sundhedsvæsen. Styregruppen har siden 2010 blandt andet arbejdet med områderne: Reduktion af forebyggelige indlæggelser Reduktion af indlæggelser via telemedicin Strategi for Sundhedshuse i Aalborg Kommune Strategi for samarbejde med almen praksis Styregruppen varetager overordnet koordinering og interesseafstemning på området, mellem forvaltningerne og i forhold til Aalborg Kommunes eksterne samarbejdsparter eksempelvis stat, region og KL. Følgende overordnede temaer indgår aktuelt i Styregruppens opgaveportefølje: Sundhedsaftalen Møde den Side 3

6 Samarbejdet med almen praksis Det sammenhængende sundhedsvæsen Telehomecare Proaktiv sundhedsstyring Direktør Bente Graversen og Direktør Jan Nielsen vil på mødet orientere nærmere. Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen, der indgås en gang i hver valgperiode, er en politisk aftale om, hvordan regionsrådene og kommunalbestyrelserne samarbejder om løsning af opgaver på sundhedsområdet. Formålet med aftalerne er at sikre koordinering og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af kommunerne og regioner, herunder almen praksis. Det er Sundhedskoordinationsudvalget der udarbejder udkast til den sundhedsaftale der skal indgås. Den nye kommende sundhedsaftale træder i kraft i Udviklingsarbejdet pågår her i Proces og tidsplan: Sundhedskoordinationsudvalget besluttede 19. marts 2014 følgende 5 overordnede politiske pejlemærker for den kommende aftale: 1. Det enkelte menneske i centrum 2. Et fælles sundhedsvæsen, der hænger sammen for borgeren 3. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres 4. Sundhedstilbud på nye måder 5. En lærende og respektfuld samarbejdskultur På grundlag af de vedtagne pejlemærker er et udkast til politisk sundhedsaftale under udarbejdelse. Et foreløbigt udkast til politisk sundhedsaftale er vedhæftet. Det er et udkast der fortsat er i arbejdsproces. Sundhedskoordinationsudvalget vil på mødet 25. juni drøfte udkast til en politisk sundhedsaftale. Herefter vil udkastet blive sendt i høring i kommunerne. Sideløbende hermed pågår arbejdet med at udvikle en administrativ sundhedsaftale Såvel den politiske og administrative sundhedsaftale vil blive behandlet på Sundhedskoordinationsudvalgets møde ultimo oktober, og vil herefter blive fremsendt til politisk behandling i regionsråd og kommunalbestyrelser. I Aalborg forventer vi, at sagen vil blive behandlet i Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget, og Sundheds- og Kulturudvalget. Direktør Bente Graversen vil på mødet orientere nærmere. TeleCareNord-projektet Allerede i budget 2012 og inden at man i Region Nordjylland gik i gang med stor skala-projektet TeleCareNord, blev det besluttet at anvende telemedicin til borgere med KOL med udgangspunkt i erfaringerne fra Telekat-projektet. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældreog Handicapforvaltningen udarbejdede dengang et fælles oplæg, hvor midler fra den aktivitetsbe- Møde den Side 4

7 stemte medfinansiering skulle finansiere sundhedsindsatser i Ældre og Handicapforvaltningen ud fra en forventning om, at det ville være medvirkende til at reducere udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Dette blev til, ud fra en erkendelse af at et stigende antal ældre og hurtigere behandlingsforløb på sygehusene fordrer, at kommunen skal være bedre gearet til de heraf afledte sundhedsopgaver. Erfaringerne fra Telekat dannede samtidig baggrund for et regionalt storskala projekt TeleCare- Nord-projektet hvor de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland samt Aalborg Universitet indgår i udviklingen af en telehomecare-løsning til de nordjyske KOL-patienter (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Projektet blev efter forsinkelse idriftsat november 2013 og afsluttes medio TeleCareNord er et ambitiøst projekt, som har stor bevågenhed nationalt og internationalt, fordi det er et stor skala telemedicinprojekt, der omfatter 1400 KOL-borgere og fordi det organisatorisk dækker alle sundhedsaktører, der er involveret i et KOLborgerforløb. Det handler om, at borgere med svær KOL får udleveret udstyr til måling af blodtryk, vægt og iltmætning. Med udstyret foretager KOL-borgerne selv målingerne som opsamles i en telemedicinsk app og efterfølgende indsendes til det sundhedsfaglige personale i kommunen til vurdering. I Aalborg Kommune er det Sundhedscenter Aalborg og Hjemmesygeplejen, der har denne opgave. Hvis tallene overstiger grænseværdierne aftales det videre forløb og eventuelt involveres egen læge eller sygehus. Da TeleCareNord-projektet er et forskningsprojekt er deltagerne opdelt i en interventionsgruppe, som fik udleveret udstyret november 2013 og en kontrolgruppe, som får udstyret udleveret november I Aalborg Kommune er der 101 borgere med i interventionsgruppen og 265 borgere i kontrolgruppen. Direktør Jan Nielsen vil på mødet orientere nærmere. Udkast politisk sundhedsaftale 13. maj 2014 Beslutning: Drøftedes. Møde den Side 5

8 Punkt 4. Godkendelse: Budgetoplæg 2015 i Ældre- og Handicapforvaltningen Edoc Adm.afd. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Udvalget godkender At At der arbejdes videre med de indkomne anlægsønsker i henhold til sagsbeskrivelsen og bemærkninger i vedlagte bilag 1. der arbejdes videre med drifts- og omprioriteringsønsker i henhold til sagsbeskrivelsen, og vedlagte bilag 2. Sagsbeskrivelse Ældre- og Handicapforvaltningens Mål og Indsatser og Vision 2020 udarbejdes med afsæt i 3 temamøder i foråret Mål og Indsatser forventes afsluttet i juni måned med henblik på, at eventuelle budgetmæssige konsekvenser kan indregnes i budgetoplæg Redaktionsgruppen melder, at der indtil nu er to områder med mulige budgetmæssige konsekvenser: A. Frivillige og netværk: Kompetenceudvikling af frivillige på særlige områder fx socialpsykiatri, afsætte puljer til frivillige organisationer, der kan ansøges om midler til dækning af frivilligkoordinator, facilitere fundraising i den frivillige verden. B. Kerneopgaven i ÆHF og opkvalificering af ledere og medarbejdere i forvaltningen. Sideløbende arbejdes med ønsker og omprioriteringer til drift og anlæg, som tilsvarende indgår i budgetoplægget. Ønsker og omprioriteringer tager udgangspunkt i det modtagne materiale fra afdelingscheferne med henblik på udarbejdelse af konkrete brikker til drøftelse på Udvalgets budgetseminar 24. og 25. juni Ønsker til anlæg De indkomne ønsker til anlæg grupperes i nedenstående emner, og i bilag 1 ses en kort beskrivelse af de enkelte projekter. Emner vedr. anlæg Ansvarlig afdeling Plejeboligplan , og herunder boliger for Ældre- og Sundhedsafdelingen demente, midlertidige boliger samt rokader og Møde den Side 6

9 udbygning ABA anlæg, kaldeanlæg og overfaldsalarmer (Ældre- og Sundhedsafdelingen og Handicapafdelingen) Elevatorer (vedligehold og istandsættelse) Myndighedskrav - trappe og alarm i Ryesgade Sammenlægning af Træningsenhed Nord Ældre- og Sundhedsafdelingen (v. kaldeanlægsgruppen) Økonomi- og Boligafsnittet Ak Bygninger og Handicapafdelingen Ak Bygninger og Ældre- og Sundhedsafdelingen Anlægsprojekter som følge af omstillings- og Handicapafdelingen udviklingsplan på handicapområdet Øvrige projekter De enkelte projekter ses i bilag 1 Forslag til Boligprogram 2015 Nye plejeboliger og boliger til voksne handicappede opføres som hovedregel efter lov om almene boliger, og disse boliger skal derfor indgå i Ældre- og Handicapforvaltningens forslag til boligprogram By - og Landskabsforvaltningen har en fastsat kvote til opførelse af almene boliger, med finansiering af den kommunale grundkapital. Boligprogrammet indgår i budgetoplæg 2015 til Magistraten. Nedenfor ses forslag til boligprogram på baggrund af de indkomne ønsker fra afdelinger. Udbygningen af plejeboliger indgår i plejeboligplanen. Forslag til boligprogram Det vedtagne budget 2014: Boliger godkendt af Byrådet i.f.m. det vedtagne budget 2014 (indgår på investeringsoversigt 2014 i budget-overslagsår 2015) Demensplejecenter i Øst 72 boliger Studievej 15 6 boliger Nye ønsker til budgetoplæg 2015: Nyt botilbud med minimum 32 boliger for borgere med udviklingshæmning (samling af mindre botilbud). Prioritet 1 Gug plejeboliger Uttrupgaard 32 boliger 22 boliger 32 boliger Ønsker og omprioriteringer til drift. Møde den Side 7

10 På drift arbejdes der videre med følgende emner: Overordnede emner på drift Demografi på ældre- og handicapområdet Opgaveglidning fra sygehus til hjemmesygepleje Status på eksisterende sundhedsindsatser samt forslag til nye sundhedsindsatser i Ældre- og Sundhedsafdelingen (herunder TeleCare Nord, Triagering på plejehjem og i hjemmeplejen ) Det videre arbejde med omstillings- og udviklingsplan på handicapområdet Øvrige emner (driftsbrikker i bilag 2) Forankring af ARK Plejehjem på en ny måde Ansvarlig afdeling Økonomiafsnittet Ældre- og Sundhedsafdelingen og Økonomiafsnittet Ældre- og Sundhedsafdelingen og Økonomiafsnittet Handicapafdelingen Det videre arbejde og tidsplan: Det videre arbejde med budgetoplægget sker frem mod Udvalgets budgetseminar i juni FL behandler budgetoplægget inden materialet udsendes til Udvalget. Overvejelser til program til Udvalgets budgetseminar den 24. og 25. juni 2014: Status på mål og indsatser samt vision Aktuel status 2014 (bl.a. med afsæt i økonomirapporten, udmøntning af væsentlige budgetemner i 2014, omstillings- og udviklingsplan på handicapområdet) Plejeboligplan Ønsker til Anlæg Nye ønsker og omprioriteringer på drift Demografi på ældre- og handicapområdet Regeringsaftalen Tidsplan for budgetprocessen er tidligere godkendt i, og findes på KLIK. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre og Handicapudvalget Bilag: Bilag 1: Ønsker til anlæg til budgetoplæg Bilag 2: Modtagne driftsønsker til budgetoplæg 2015 (brikker). Bilag 3: Investeringsoversigt 2014 Møde den Side 8

11 Bilag 1-3 til indstilling vedr. budgetoplæg 2015 udvalg Beslutning: Udsat til udvalgsmødet den Møde den Side 9

12 Punkt 5. Godkendelse: Ældre- og handicapforvaltningens økonomirapport ultimo april Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller at godkender Ældre- og Handicapforvaltningens økonomirapport ultimo april Tidsplan: FL 20. maj 2014 (eftersendes) 28. maj 2014 Aktivitetsrapport Ældre ultimo april 2014 Ældre- og handicapforvaltningens økonomirapport ultimo april 2014 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 10

13 Punkt 6. Godkendelse: Tværforvaltningsprojekt om oprettelse af klublignende tilbud til unge med diagnoser indenfor autismespektret Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til s godkendelse At Fagcenter for Autisme og ADHD i samarbejde med Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation afprøver et klublignende tilbud til unge med diagnoser indenfor autismespektret, ADHD og lignende udfordringer. At klubtilbuddet i 2014 køres som et uvisiteret tilbud, hvor omkostningerne fordeles mellem Fagcenter for Autisme og ADHD og Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation. At de erfaringer, som gøres med klubtilbuddet i 2014, skal ligge til grund for en vurdering af, hvilken bestemmelse tilbuddet fremadrettet skal drives efter. At klubtilbuddet startes op i august 2014, med pilotforløb fra juni Sagsbeskrivelse En tilsvarende indstilling er på Skoleudvalgets møde den I forlængelse af det tværgående samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen omkring Særligt Tilrettelagt Uddannelse, STU til unge med diagnoser indenfor autismespektret, har der vist sig et behov for tilbud udenfor skoletiden for den del af målgruppen, som er tæt på normaltbegavet. Aalborg Kommunes tilbudsvifte indeholder i dag ikke et sådant tilbud. Fagcenter for Autisme og ADHD har i efteråret og vinteren været i tæt dialog med Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK) i Skoleforvaltningen omkring et samarbejde om etablering af et klublignende tilbud. Der foreligger nu en plan for, hvordan tilbuddet kan organiseres, bemandes og finansieres. Målgruppe og formål Målgruppen er unge fra år med diagnoser indenfor autismespektret, ADHD eller lignende udfordringer. Målgruppen er potentielt unge, som: bor hjemme (og som har eller får behov for støtte til at flytte hjemmefra) allerede er flyttet hjemmefra og bor for sig selv uden støtte bor i boliger med støtte bor i decideret botilbud er tidligere brugere af et tilbud i kommunen og har behov for at fastholde et netværk Klubben har et udviklende perspektiv og danner rammen for netværksskabelse og træning i sociale færdigheder. Derudover er der en særlig opmærksomhed på pigegruppen, som der i dag ikke er tilbud til. Klubbens fokus er samlet set på at medvirke til størst mulig grad af mestring i eget liv. Til- Møde den Side 11

14 buddet skal ligeledes ses i sammenhæng med handleplanen for udvikling- og omstilling på handicapområdet, hvor der lægges op til at åbne op for samarbejde på tværs af forvaltninger samt styrke netværksdannelse og selvhjulpenhed hos borgerne. Organisering og bemanding Fagcenter for Autisme og ADHD samt VUK har udpeget en medarbejdergruppe på 5 medarbejdere med særlige kompetencer til at arbejde med klubtilbuddet. Medarbejderne er ansat på hhv. Viften, Henning Smidts Vej samt på VUK. Der er desuden mulighed for at inddrage faglærere samt eksperter ad hoc. fra både VUK og Fagcenter for Autisme og ADHD i forhold til konkrete aktiviteter. Der er udpeget en koordinator for klubtilbuddet, som til dagligt er ansat på Viften. De medarbejdere, som tilknyttes klubtilbuddet, referer til den daglige ledelse på den arbejdsplads, hvor den enkelte er ansat. I afprøvningen af klubtilbuddet vil der desuden indgå et aspekt omkring inddragelse af frivillige medarbejdere. Hensigten er at prøve af, hvorvidt og i hvilken grad, frivillige medarbejdere kan inddrages i tilrettelæggelsen af tilbud som dette. Til projektet er nedsat en følgegruppe, som følger processen tæt og sikrer, at der sker en systematisk opsamling af erfaringer. Følgegruppen består af ledelsesrepræsentanter fra hhv. Fagcenter for Autisme og ADHD, VUK, Handicapsekretariatet og Skoleforvaltningen. Klubaktiviteter forventes afholdt hver 14. dag. Der planlægges anvendt lokaler både på Viften og på VUK. De to tilbud er placeret som naboer på Studievej i Nørresundby. Økonomi Udgifter til drift af klubtilbuddet anslås at være på omkring kr. pr. år. Heri indgår udgifter til: Løn til tovholder Frikøb af medarbejdere Pædagogtimer Rengøring Materialer Fagcenter for autisme og ADHD samt VUK afholder og deler udgiften til tilbuddet i resten af 2014, som udgør omkring kr. til hvert tilbud. De to samarbejdspartnere lægger hver især personaleressourcer ind i tilbuddet. Der er i de eksisterende tilbud i Handicapafdelingen en del unge, som vil profitere af et klubtilbud. Personaleressourcerne til klubtilbuddet kan dermed til en vis grad siges at være i systemet i forvejen. Da klubaktiviteten foregår i lokaler, som i forvejen er i anvendelse vil der ikke være udgifter til husleje. Der forudsættes et mindre beløb til rengøring og materialer. Målgruppen for klubtilbuddet har typisk et meget lille rådighedsbeløb. Det er derfor vigtigt, at brugerbetalingen for aktiviteterne i klubtilbuddet holdes på et minimum. Møde den Side 12

15 Tidsplan Forvaltningsledelsen ÆH 22. april maj 2014 Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og H.P. Beck kunne ikke tilslutte sig forslaget. Møde den Side 13

16 Punkt 7. Godkendelse: Flytning af selvindskrivningspladser fra Ågården til Vestergården med høringssvar /lskt Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til at 12 selvindskrivningspladser på Ågården 1. sal flyttes til Gammel Vestergården stuen og øges til 13 selvindskrivningspladser at de 13 midlertidige pladser på Gammel Vestergården flyttes til Ågården 1. sal og bliver til 12 midlertidige pladser. Sagsbeskrivelse Ældreafdelingen arbejder med en overordnet strategi om at samle akutpladser og selvindskrivningspladser og midlertidige pladser på udvalgte plejehjem. Det sker bl.a. fordi der er en øget kompleksitet hos brugerne af disse pladser. En samling af selvindskrivningspladser og akutpladser vil betyde et kompetenceløft i tilbud indenfor de forskellige pladser. Ågården er i dag opdelt på 2 ledelsesfelter Stueetagen og 1. sal. Stueetagen har i dag 25 boliger, heraf 2 somatiske og 14 midlertidige og 9 til borgere med særlige behov 1. sal har i alt 39 boliger heraf 12 selvindskrivningspladser, 12 midlertidige pladser og 15 somatiske. Gammel Vestergården er i dag også fordelt på 2 ledelsesfelter Stueetagen og 1. sal. Stueetagen har i dag 13 midlertidige pladser og 10 akutpladser. 1. sal har 16 somatiske pladser og 9 demenspladser. Selvindskrivningspladser Selvindskrivningspladserne er et tilbud til borgere over 65, efterlønsmodtagere år og førtidspensionister år, i Aalborg Kommune, der periodevis har brug for hjælp, men uden behov for hospitalsindlæggelse. Det kan være ved pludselig opstået sygdom, forværring af kronisk sygdom eller ved behov for aflastning af ægtefælle. Det er borgeren selv, pårørende, medarbejder i Ældreafdelingen eller læge, der kan rette henvendelse til selvindskrivningspladserne. Sygeplejerske på vagtcentral kan i særlige tilfælde vurdere om der kan gives dispensation i forhold til udskrivelse fra sygehuset til selvindskrivningspladserne, f.eks. i forbindelse med genhusning efter brand eller hvis politiet henviser sig med opgave, som ikke kan løses på anden vis. Selvindskrivningspladserne er i dag bemandet med social- og sundhedsassisten- Møde den Side 14

17 ter og social- og sundhedshjælpere med mulighed for tilkald af hjemmesygeplejersker. Et ophold på en selvindskrivningsplads kan vare op til 14 dage. Akutpladser Akutpladserne er et tilbud til borgere over 65 år i Aalborg Kommune, der oplever akut opstået sygdom, uden at være så komplekst, at der er behov for hospitalsindlæggelse. Det kan f.eks. være i forbindelse med væskemangel, forstoppelse, lunge- eller blærebetændelse. Det er egen læge eller vagtlæge, der kan visitere borgere til akutpladserne. Akutpladserne er bemandet med sygeplejersker (dag og aften) og social- og sundhedsassistenter. Et ophold på en akutplads kan vare op til 5 dage. Midlertidige pladser Midlertidige pladser findes fordelt på Aalborg Kommunes plejehjem. Pladserne anvendes til borgere, der har brug for aflastning, f. eks. efter udskrivelse fra sygehus, ved tiltagende svækkelse over en længere periode, aflastning af ægtefælle eller mens man venter på plejehjemsbolig. Det er Myndighedsafdelingen der råder over og visiterer til de midlertidige pladser på plejehjemmene. De midlertidige pladser er bemandet med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere med mulighed for tilkald af hjemmesygeplejersker. Der udarbejdes en plan for flytning af de 12 selvindskrivningspladser fra Ågården til Vestergården, hvor det vil blive til 13 selvindskrivningspladser og samtidig flytte de 13 midlertidige pladser fra Vestergården til Ågården, som vil blive til 12 midlertidige pladser. Ved at samle selvindskrivnings- og akutpladser på Vestergården sikres borgerne, at de rette kompetencer er til stede, idet begge tilbud henvender sig til borgere, der oplever akut sygdom eller forværring af kronisk sygdom. Personalegruppen på Vestergården består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som har særlige kompetencer til at varetage udredninger og akutte opgaver. Samtidig arbejder personalet på Vestergården med den rehabiliterende tilgang på akutpladserne. Ved at samle de midlertidige pladser på Ågården vil borgerne opleve en ensartet tilgang til tilbuddet, der er træningsmuligheder og borgerne er alle visiteret af Myndighed. Ved at fjerne den 24 timers telefonvagt, der hører til selvindskrivningspladserne, frigives medarbejderressourcer på Ågården. Det betyder, at medarbejderne på Ågården får plads og tid til tilrettelæggelse og planlægning af borgernes rehabiliteringsforløb. De øvrige beboere på Ågården vil opleve mindre uro, da huset ikke længere vil have så mange forskellige tilbud. Økonomi Det er udgiftsneutralt at flytte selvindskrivningspladserne fra Ågården til Vestergården og de midlertidige pladser fra Vestergården til Ågården. Det forventes ikke, at der er behov for at flytte personale med pladserne, da begge steder har de rette kompetencer at tilbyde borgerne. Møde den Side 15

18 Tidsplan Chefmøde Ældre og Sundhed FL Ældreråd (til høring) LMU Ågården (til høring) LMU Akuttilbud (til høring) FL (godkendelse) (godkendelse) FMU (til orientering) FL Beslutning: Godkendt. Høringssvar Ældrerådet Ældrerådet syntes det er et godt initiativ som giver bedre sikkerhed og betjening af borgerne gennem den øgede faglighed. Høringssvar LMU Ågården Kommentarer til indstillingen: Det vil give større ro til de permanente beboere i og med at der vil være et mindre flow af beboere i afdelingen. Midlertidige beboere har ofte et længerevarende ophold, mod 14 dage hos de borgere som selvindskriver sig. Borgere vil opleve at blive modtaget af medarbejdere med højere kompetence på Vestergården i og med at der er sygeplejersker ansat. Dette er også en fordel da borgerne som kommer på selvindskrivningspladserne opleves mere komplekse end tidligere. Det, at der ikke kommer borgere sent aften og nat, gør at medarbejderne på Aagården får en mere forudsigelig hverdag. Samtidig med at der ikke skal visiteres og tages imod akutte henvendelser i samme tidsrum. Der foreligger en plan for beboerne inden de ankommer til Aagården ved de midlertidige pladser, samtidig med at der forefindes journal oplysninger. Sammenlagt konkluderer MED-udvalget på Aagården 1. Sal at det vil være en fordel for både permanente og midlertidige beboere at selvindskrivningen flyttes fra Aagården til Vestergården. Møde den Side 16

19 Plejehjemsleder Pernille Leth Høringssvar fra LMU Akuttilbud Aalborg Følgende høringssvar er udarbejdet af Lokal MED i Akuttilbud Aalborg. Samling af Akutpladser og Selvindskrivningspladser i Akuttilbud Aalborg giver rigtig god mening. Der er stærke kompetencer hos medarbejderne i forhold til målgruppen, man er vant til at arbejde sygeplejefagligt udredende og med akutte opgaver, hvor den primære tilgang til borgerne er rehabiliterende. Der er kun ansat social og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Der ses en stor fordel i at der bliver optimal mulighed for at skabe sammenhængende borgerforløb for de patienter på akutplads som har behov for lidt ekstra tid inden de er klar til at komme hjem de kan som en naturlighed overgå til en plads på selvindskrivningsplads. Og de borgere som viser sig at være for dårlige til at være på en selvindskrivningsplads kan omkonverteres til en akutplads i samråd med egen læge. Der er stor interesse og motivation fra både ledelse og medarbejdere i at få de midlertidige pladser konverteret til selvindskrivningspladser. Opmærksomhedspunkter. Som noteret i høringsmaterialet binder den 24 timers telefonvagt medarbejderressourcer, og må betragtes som en øgning i arbejdsbelastningen. Da borgere på selvindskrivningen er mere uafklarede end borgere på midlertidigt ophold, hvor sygehus eller andre funktioner har været inde over forløbet, må der påregnes en øget sygeplejefaglig indsats fra Akuttilbud Aalborgs sygeplejersker. Der er forhandlet en aftale hjem med FOA om at ansatte får 1 løntrin for ansættelse på Selvindskrivningsafdelingen dette skal revurderes af Personale afdelingen, da ansatte i Akuttilbud Aalborg i forvejen få et tillæg på 4800 kr årligt. Der er behov for at definere målgruppen for borgere på Selvindskrivningspladserne, da den beskrevne målgruppe i materialet, stort set er identisk med akutpladsernes målgruppe. Der bør overvejes en løsning ift. transport til Selvindskrivningspladserne, da disse borgere ofte har behov for liggende transport. Lokalerne som skal konverteres til selvindskrivningspladser trænger til renovering(maling, gulvslibning, nye møbler) skønnet udgift på kr. Fra akutpladserne ved vi at velholdte lokaler giver et godt første håndindtryk for både borgere og pårørende. Ofte er det første kontakt med Aalborg Kommune og meget vigtigt for specielt pårørende, at lokalerne præsenterer sig godt, de fysiske rammer er kommunens ansigt ud af til. Tidshorisont. Akuttilbud Aalborg vil være klar til at tage imod selvindskrivningsborgere Derved bliver der mulighed for at implementerer forandringen, så medarbejderinddragelse bliver stor, så der kan Møde den Side 17

20 skabes engagement og fair proces. Den 1.5. starter der 6 nye medarbejdere og disse vil være godt inde i kerneopgaven 1.9. Mvh På ledelse og medarbejderes vegne Kathrine Gellert Sygeplejefaglig leder af Akuttilbud Aalborg FL Forvaltningens bemærkninger hertil: Der nedsættes en arbejdsgruppe til at arbejde med opmærksomhedspunkterne fra høringssvaret fra Akuttilbud Aalborg. I arbejdsgruppen repræsenteres distriktsleder Vest, plejehjemsleder og medarbejder fra Ågården samt leder og medarbejder fra Akuttilbud Aalborg. Det forventes at flytningen træder i kraft d Beslutning: Godkendt. Ældre- og Sundhedschef Kristian Cronwald gav en aktuel status for arbejdet på Aagaarden. Møde den Side 18

21 Punkt 8. Godkendelse: Fælles Hjælpemiddeldepot indstiller til Byrådet at at at at at at der med virkning fra 1. januar 2015 oprettes et fælles hjælpemiddeldepot mellem Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt kommuner, der etableres som et interessentskab efter 60 i lov om kommunernes styrelse. der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant. der er en bindingsperiode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar driftsmæssige rationaliseringsgevinster ved etablering af et fælles hjælpemiddeldepot fordeles med samlet set 2,50 mio. kr. til Aalborg Kommune til risikoafdækning, 9,58 mio. kr. til Brønderslev Kommune og 11,76 mio. kr. til Jammerbugt Kommune i løbet af den 4-årige bindingsperiode. hver interessent indskyder kapital svarende til sit respektive befolkningsunderlag således, at den samlede indskudskapital udgør kr. budget 2015 for etablering og drift af det fælles hjælpemiddeldepot godkendes. Sagsbeskrivelse Formål og indhold: Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner ønsker at samarbejde om drift af fælles hjælpemiddeldepot. Formålet er at etablere en effektiv og udviklingsorienteret fælles driftsenhed til håndtering og indkøb af genbrugshjælpemidler. Det fælles hjælpemiddeldepot navngives - Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi og har fysisk placering Fåborgvej 15 A, 9220 Aalborg Øst. Møde den Side 19

22 Samarbejdet omfatter fælles depotførelse, indkøb og IT-styring af genbrugshjælpemidler samt Center For Velfærdsteknologi, der er et inspirations- og læringssted for borgere og medarbejdere i forhold til den nyeste velfærdsteknologi. Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi ønskes etableret som interessentskab i henhold til 60 i lov om kommuners styrelse pr. 1. januar Der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant. Der er født formandskab til Aalborg Kommune og ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi har kompetencen til at håndtere genbrugshjælpemidler og gennemføre kassation af udtjente hjælpemidler. Ejerskabet til nuværende og kommende hjælpemidler forbliver hos hver af de tre kommuner. Der gennemføres derfor ikke et skøn over nuværende hjælpemidlers værdi. Der er mulighed for køb af brugte hjælpemidler hos hinanden med henblik på at øge genbrugsfrekvensen. Som følge af det nuværende udbudsdirektiv indgår kørsel med hjælpemidler pt. ikke som en del af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis forretningsgrundlag. Kørsel med genbrugshjælpemidler varetages derfor individuelt af hver af de tre kommuner indtil videre. Det forventes, at et nyt udbudsdirektiv indføres i dansk lovgivning i løbet af 2015 således at kørselsopgaven kan varetages af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis transportør. Frem til 31. december 2016 har Jammerbugt Kommune ikke mulighed for at indgå i den fælles indkøbsaftale i forhold til genbrugshjælpemidler som Brønderslev og Aalborg kommuner pt. er en del af. Det hænger sammen med, at Aalborg Kommune er underlagt reglerne for EU-udbud, og der er ikke mulighed for at tilkoble flere kommuner i den bestående indkøbsaftale end dem, der er nævnt i materialet fra udbuddets start. Fra 1. januar 2015 og i en 2-årig periode er Jammerbugt Kommune derfor nødsaget til på egen hånd at varetage indkøb af genbrugshjælpemidler. Konsekvenser for borgere og medarbejdere: Borgerne i Aalborg Kommune forventes ikke at opleve umiddelbare konsekvenser. Borgerne i Brønderslev og Jammerbugt kommuner vil som udgangspunkt opleve enkelte forandringer ved overgang til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Det vil være andre personer, der bringer, henter og reparerer hjælpemidlerne hos borgerne. Der vil være adgang til at søge inspiration i forhold til den nyeste velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg. Møde den Side 20

23 For medarbejderne i Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner vil der være følgende forandringer: Terapeuter og visitatorer af hjælpemidler i Brønderslev og Jammerbugt kommuner skifter samarbejdspartner fra Zealand Care med depot i Brønderslev til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi med depot i Aalborg Øst og dermed ændres IT-systemet fra Avaleo s hjælpemiddelmodul til KMD Care s hjælpemiddelmodul. Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges. Hjælpemiddeldepotet på Fåborgvej 15 A i Aalborg Øst udvides med yderligere medarbejdere og flere kvadratmeter til lager, hvilket medfører nye arbejdsgange til håndtering af hjælpemidlerne. Medarbejdere i Brønderslev og Jammerbugt vil have adgang til at afprøve og gennemføre uddannelsesforløb vedr. ny velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg. Økonomi: De omkostninger der er forbundet med et fælles hjælpemiddeldepot består af etableringsomkostninger, der især relaterer sig til IT og en udvidelse af det fælles hjælpemiddeldepots kapacitet i forhold til de godt yderligere borgere fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner. Det nuværende Hjælpemiddeldepots kapacitet er udnyttet fuldt ud i betjeningen af de godt borgere fra Aalborg Kommune. Servicering af borgerne fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner indebærer derfor en etableringsudgift til udvidelse af kapaciteten, der afholdes af de to kommuner i opstartsåret. I etableringsåret 2015 vil der være en ekstra udgift på knap kr., hvorefter den årlige driftsomkostning vil være gældende. Hertil indgår driftsomkostningerne, der består af indkøb af hjælpemidler, som afholdes af den enkelte kommune, samt driften af det fælles hjælpemiddeldepot og Center for Velfærdsteknologi. Den årlige driftsomkostning er dels beregnet ved en vurdering af, hvad ekstra personale det kræver, samt en omkostningsforøgelse beregnet på baggrund af den øgede befolkningsmålgruppe. For Brønderslev og Jammerbugt kommunes vedkommende skal tillægges driftsudgift til kørsel med hjælpemidler. Møde den Side 21

24 Den årlige udgift til nuværende løsning (2015-niveau) (kr.) Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift Omkostning: Indkøb og kørsel Drift I alt Den årlige udgift ved et fælles hjælpemiddeldepot (2015-niveau) (kr.) Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift Omkostning i hver * enkel kommune Omkostning fællesdrift I alt Årlig besparelse *Der er indregnet 12,5 % ekstra i indkøbsomkostninger ift. Jammerbugt kommune pga. egen indkøbsaftale Med henblik på fordeling af de driftsmæssige rationaliseringsgevinster lægges op til, at Aalborg Kommune får en del af rationaliseringsgevinsten i den 4-årige bindingsperiode til risikoafdækning. Det skyldes, at der er en risiko forbundet med udvidet samarbejde mellem flere kommuner, særligt i opstartsfasen. Aalborg Kommunes risikoafdækning aftrappes over den 4-årige bindingsperiode, der omfatter en periode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar I perioden fordeles rationaliseringsgevinsten derfor på følgende vis: Fordeling af rationaliseringsgevinst (mio. kr.) Samlet rationaliseringsgevinst i den 4-årige bindingsperiode 2015 til Aalborg 1,00 0,75 0,500 0,250 0,00 2,50 Kommune Brønderslev 1,76 2,48 2,61 2,73 2,85 9,58 Kommune Jammerbugt Kommune 2,20 3,06 3,19 3,31 3,44 11,76 Møde den Side 22

25 Indskudskapital: Hver kommune indskyder kapital i Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi svarende til 1 kr. pr. borger i kommunen - svarende til en indskudskapital på kr. fordelt med kr. til Aalborg Kommune, kr. til Brønderslev Kommune og kr. til Jammerbugt Kommune. Tidsplan: Forvaltningsledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen FMU-ÆH Aflevering til Borgmesterens forvaltning Magistratsmøde Ældreråd (orientering) Byrådsmøde Handicaprådet (orientering) Bilag: 1. Interessentskabskontrakt 2. Leveringsaftale 3. Samlede bilag til interessentskabskontrakt og leveringsaftale Bilag 1: Interessentskabskontrakt 60 Bilag 2: Leveringsaftale Bilag 3: Samlede bilag til interessentkontrakt og leveringsaftale Høringssvar FMU-ÆH fra mødet den Beslutning: Godkendt. Møde den Side 23

26 Punkt 9. Godkendelse: Handleplan , Udvikling og omstilling af handicapområdet og Tillægsbevilling Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller: At At At godkender Handleplan , Udvikling og omstilling af handicapområdet der med udgangspunkt i handleplanen gives en tillægsbevilling til Sektor tilbud for mennesker med handicap på 19,8 mio. kr. i 2014, 20,3 mio. kr. i 2015 og 8,3 mio. kr. i der i forbindelse med Boligprogram prioriteres kvote til samling af mindre botilbud (32 boliger). Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede ved budgetforliget for at der i løbet af budgetperioden skal ske en nedbringelse af udgifterne på handicapområdet, således at udgiftsniveauet senest i 2017 svarer til den aktuelle budgetramme for Nedbringelsen af udgifterne skal ske gennem en styrkelse det udviklingsarbejde, som i disse år pågår på handicapområdet. Byrådet ønskede inden sommerferien 2014 en konkret handlingsplan for det forestående udviklingsog omstillingsarbejde på handicapområdet. I beslutningen hedder det således: Byrådet vedkender sig at udfordringerne på handicapområdet på 35 mio. kr. ikke kan løses på kort sigt. Byrådet er derfor indstillet på, at forvaltningen får indtil senest 2017 til at gennemføre de nødvendige tilpasninger, herunder at give de nødvendige tillægsbevillinger i de enkelte budgetår. I forhold til den eventuelle fortsatte vækst i forvaltningens udgifter til borgere i tilbuddene med en førtidspension, afklares dette i en nedsat arbejdsgruppe mellem Borgmesterens Forvaltning, Ældreog Handicapforvaltningen og Familie og Beskæftigelsesforvaltningen. Den nedsatte arbejdsgruppe mellem de tre forvaltninger har afsluttet arbejdet og som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skriver i deres høringssvar, er der enighed om at konsekvenserne af førtidspensionsreformen er minimale og indgår i budgetdrøftelserne til efteråret. Men væksten i udgifter på handicapområdet til borgere med en førtidspension har ikke indgået i arbejdsgruppens arbejde. På dette område er der siden august 2013 konstateret en stigning i udgifterne på 16 mio. kr. som ikke er finansieret i nedenstående handleplan. Væksten vedrører 28 borgere, der på tilkendelsestidspunktet allerede havde et tilbud på handicapområdet og er tilkendt en førtidspension efter ny eller gammel lov i perioden august 2013 til marts 2014 samt nettoeffekt af øvrige tilgange (100 borgere) og afgange (101 borgere). Hovedparten af udgiftsstigningen kan således tilskrives nytilkendte førtidspensionister, der allerede på tilkendelsestidspunktet havde et tilbud på Møde den Side 24

27 handicapområdet. Mange af de øvrige tilgange og afgange vedrører støttetilbud og andre mindreindgribende tilbud. Der foreligger nu en handleplan for udviklings- og omstillingsarbejdet på handicapområdet frem mod Det er en forudsætning for den skitserede handleplan samt tillægsbevillingen, at den fortsatte vækst i førtidspensionister afklares. Handleplanens tilblivelse Handleplanen er blevet til gennem et intensivt projektarbejde i Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor 6 bredt sammensatte arbejdsgrupper har arbejdet med forslag til udvikling og omstilling af handicapområdet i de kommende 4 år. Handleplanens indhold og intentioner Handleplanen bygger på de visioner og værdier, som er formuleret for handicapområdet, rehabilitering, samskabelse og velfærdsinnovation, og som giver sig til udtryk i det overordnede serviceniveau og i formuleringen af formålet for handicapområdet (budget ): Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Vi anerkender og fremmer, at den enkelte borger har mulighed for at tage ansvar i eget liv og egen livskvalitet. Ambitionen bag handleplanen har været at tegne en langsigtet omstillings- og udviklingsproces. Målet har været at skitsere de indsatser, som skal sættes i værk for at handicapområdet udvikler sig i overensstemmelse med de vedtagne visioner og strategier, samtidig med at udgifterne holdes i ro. Handleplanen indeholder forslag til indsatser indenfor følgende overordnede områder: Styrket samarbejde mellem borger, udfører og myndighed Målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte Botilbudsområdet Nytænkning af dagtilbud Organisation og administration Økonomiske konsekvenser I overensstemmelse med Byrådets beslutning om at holde udgifterne i ro, er der arbejdet med det mål, at udgiftsniveauet senest i 2017 svarer til budgetrammerne for Det betyder konkret, at der er lagt op til en reduktion af udgifterne på 34,7 mio. kr. over en fireårig periode. Der er i handleplanen opstillet forslag, der resulterer i en nettoreduktion på i alt 39 mio. kr. frem mod Der er en vis usikkerhed omkring de konkrete reduktioner, og derfor er der fremlagt forslag, der lægger yderligere 4 mio. kr. til i nettoreduktion. Dette sikrer ligeledes luft til at afprøve nye tilgange og metoder gennem en række pilotprojekter. Det samlede nettobudget på handicapområdet er på godt 712 mio. kr. Dermed er der tale om en reduktion svarende til ca. 5,5 % af den samlede budgetramme til handicapområdet. Handleplanens indsatser indebærer en reduktion i driftsudgifterne på i alt 50,3 mio. kr. En del af indsatserne medfører lavere takster, hvorfor der er modregnet forventede mindreindtægter på i alt 11,3 mio. kr. Møde den Side 25

28 Handleplanen lægger op til et styrket samarbejde mellem borger, udfører og myndighed, der forudsætter tværgående investeringer som et led i at udmønte de øvrige indsatsområder. Investeringerne er en del af omstillingsprocessen men har ikke økonomisk effekt ud over år I de mellemliggende år vil investeringerne dog have en indvirkning på den samlede økonomiske effekt af handleplanen de enkelte år. Handleplanens økonomiske effekt i de enkelte år i forhold til nettodriftsudgifterne illustreres i nedenstående tabel. Økonomiske effekter af handleplanen (1.000 kr.) Nettobudget Bostøtte Botilbud Dagtilbud Administration Investeringer Øvrige områder* I alt * Øvrige budgetposter indeholder bl.a. fællesudgifter i Handicapafdelingen til bl.a. barsel og arbejdsskader, ledsagerordning og støttekontaktpersonordning samt udgifter i Visitationen voksenhandicap til bl.a. personlig hjælperordning (BPA). Med udgangspunkt i handleplanen søges dermed om tillægsbevilling for 2014, 2015 og 2016 til at gennemføre den nødvendige tilpasning. Nødvendige tillægsbevillinger (mio. kr.) Besparelseskrav handleplan 34,7 34,7 34,7 Bevilling ved budgetforlig for ,0 Effekt af handleplan -4,9-14,4-26,4 Nødvendige tillægsbevillinger 19,8 20,3 8,3 Møde den Side 26

29 Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2014 Udgifter Indtægter kr Serviceudgifter Sektor: Tilbud for handicappede. Gennemførelse handleplan på handicapområdet Ændring i alt - drift Serviceudgifter Sektor: Tilbud for handicappede. Gennemførelse handleplan på handicapområdet DRIFT 2015 Udgifter Indtægter kr Ændring i alt - drift Serviceudgifter Sektor: Tilbud for handicappede. Gennemførelse handleplan på handicapområdet DRIFT 2016 Udgifter Indtægter kr Ændring i alt - drift Tilføjelse til sagsbeskrivelse til s møde den 28. maj 2014 Handleplanen for Handicapområdet har været i høring internt i Ældre- og Handicapforvaltningen i FMU, OMU og LMU samt de relevante PMU. Handleplanen har desuden været i høring hos handicaporganisationerne i Handicaprådet, ligesom den har været i høring i hhv. Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget. (Alle høringssvarene fremgår af bilag 5). Overordnet set har høringssvarene omkring Handleplanen været af positiv karakter. Der har især været udtrykt tilfredshed ved følgende elementer: At der fremadrettet arbejdes ud fra fælles begreber og sprog på tværs af udfører og myndighed Møde den Side 27

30 At der skelnes mellem udviklende, vedligeholdende og kompenserende støtte, og at der er en opmærksomhed på habilitering såvel som rehabilitering At der fokuseres på øget samarbejde og dialog samt fælles arbejde med mål At der udvikles og implementeres dokumentations- og refleksionsværktøj på udførerniveau At kompetenceudvikling indgår som en del af handleplanen I høringssvarene udtrykkes tillige en række bekymringer eller opmærksomhedspunkter. Disse handler om: At de forskellige projekter og indsatser, som sættes i værk altid skal have den konkrete målgruppe for øje, og skal tænkes ind i de rette sammenhænge. Ikke alle indsatser vil have en positiv effekt for alle At der ikke er konkrete bud på, hvordan indsatserne evalueres/effektmåles Undren over at der investeres på myndighedssiden, samtidig med at udførersiden bespares At det er svært at gennemskue de økonomiske konsekvenser Høringssvarene er opsummeret i bilag 6 sammen med forvaltningens bemærkninger. Tidsplan Forvaltningsledelsen ÆH 01. april 2014 (1. behandling) 09. april 2014 Høring: 11. april 6. maj 2014 FMU AMU-Handicap AMU Myndighed OMU Fagcentrene i Handicapafdelingen LMU Visitation Voksen Handicap Handicaprådet DH og deres medlemsorganisationer Social- og Beskæftigelsesudvalget (2. behandling) 28. maj 2014 Magistraten 10. juni 2014 Byråd 16. juni 2014 Bilag Bilag 1: Udvikling og omstilling af handicapområdet, Handleplan Bilag 2: Bilag til Udvikling og omstilling af handicapområdet, Handleplan Bilag 3: Notat med bemærkninger fra FTR Bilag 4: Notat med bemærkninger fra Handicaprådets repræsentanter i følgegruppen Bilag 5: Samling af alle høringssvar til Handleplanen Bilag 6: Forvaltningens bemærkninger til høringssvarene til Handleplanen Møde den Side 28

31 Bilag 1 - Udvikling og omstililng af handicapområdet. Handleplan Bilag 2 - Bilagsrapport til handleplan BILAG 3: Notat fra FTR erne i Styregruppen, med forvaltningens svar BILAG 4: Følgegruppe DH input til handleplan BILAG 5: Samling af alle høringssvar til Handleplan, , Handicapområdet Høringssvar FMU-ÆH fra FMU-ÆHs møde Opsamling på høringssvar samt forvaltningens bemærkninger hertil, Handleplan , Handicapområdet Beslutning: Godkendt. Møde den Side 29

32 Punkt 10. Godkendelse: Samarbejde med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje om Phdforløb Ældre- og Sundhedsafdelingen indstiller, at godkender, At et 3½-årig Ph.d.-forløb vedrørende fejlmedicinering i forbindelse med sygehusudskrivning igangsættes. Sagsbeskrivelse I Økonomiaftalen for 2014 fik både kommuner (300 mio. kr.) og regionerne (250 mio. kr.) midler til at styrke det sammenhængende sundhedsvæsen. Således er der i Aalborg Kommune afsat 10,5 mio. kr. i budget 2014, hvor Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre og Handicapudvalget i december 2013 godkendte hvilke indsatser, der skulle igangsættes. En af de fælles kommunale og regionale indsatser, som der er lagt op til at anvende midlerne på, er at indgå i et samarbejde med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på Aalborg Universitetshospital (FoKSy) om udvikling af sygeplejen og sundhedsområdet i Aalborg Kommune. Der er årligt afsat 1 mio. kr. under Sundhed og Kultur samt ÆH til samarbejdet, hvorfor dette skal ses som det første skridt i rækken af mange projekter på sygeplejeområdet, som skal forankres i en senere samarbejdsaftale med FoKSy. Regionens medfinansiering er støtte og supervision fra Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje på Aalborg Universitetssygehus. Et af de områder der er et særligt behov for at få undersøgt nærmere er medicineringsfejl, der opstår i forbindelse med en sygehusudskrivning. Det er et ganske omfattende og komplekst problemfelt, som dels kan give gener af alvorlig karakter for borgeren dels giver anledning til øget ressourceforbrug både på sygehus, i almen praksis og i kommunen, fordi der er behov for at få udredt patientens medicinliste efter en sygehusudskrivning. I den danske patientsikkerhedsdatabase blev der i 2012 indrapporteret medicineringsfejl, hvilket formentlig ikke afspejler det reelle omfang, da der er tale om en betydelig underrapportering af utilsigtede hændelser. For at blive klogere på det reelle omfang af medicineringsfejl og kompleksitet i forbindelse med en sygehusudskrivning og efterfølgende afprøve forskellige løsningsmodeller, foreslås det at igangsætte et Phd-forløb over 3½ år. Phd-forløbet tænkes udført af en sygeplejerske med kandidatuddannelse og erfaring fra hjemmesygepleje. Den pågældende ansættes i hjemmesygeplejen og bruger det første halve år i hjemmesygeplejeregi og til at få udarbejdet en studieplan med henblik på optagelse som ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Det efterfølgende 3-årige ph.d.-forløb tænkes at bestå af følgende tre delstudier: Møde den Side 30

33 Første delstudie, hvor problemfeltets omfang og kompleksitet undersøges, beskrives og analyseres. På baggrund heraf udvikles forslag til forbedring af medicineringspraksis. Andet delstudie, hvor forbedringstiltag interveneres og monitoreres. Tredje delstudie, hvor en samfundsøkonomisk analyse foretages. Økonomisk vil udgifterne til et 3½-årig Phd-forløb have følgende omfang: 2014 ½ års forberedelse 0,3 mio. kr Projektafvikling de 3 faser (primært løn 1,9 mio. kr. til Ph.D. studerende) Tidsplan: Forvaltningsledelsen ÆH: 20. maj 2014 Ældre- og Handicapforvaltningen 28. maj 2014 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 31

34 Punkt 11. Orientering: Redegørelsen for omkostningskalkulationer af frit valgs priserne i Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller At orienteres om efterreguleringen af frit valgs priserne for Sagsbeskrivelse: Ifølge Socialministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. skal frit valgs prisen, jf. godkendelsesmodellen, fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Kalkulationen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp. Priskalkulationen skal løbende revurderes. Hvis frit valgs prisen har været lavere end omkostningerne for at levere personlig og praktisk hjælp m.v. skal de godkendte leverandører efterkompenseres. Personlig pleje og praktisk hjælp i forbindelse med personlig pleje For personlig pleje har Aalborg Kommune i 2013 valgt at have to forskellige afregningspriser, som afspejler omkostninger på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen. Timeprisen er baseret på uddannede medarbejdere. Tabel 1: Priser for personlig pleje Budget 2013 (kr.) Regnskab 2013 (kr.) Afvigelse (kr.) Hverdag kl Øvrig tid Prisen for personlig pleje blev justeret ned fra henholdsvis 385 kr. og 429 kr. pr. 1. april 2013 pga. ændrede lønskøn Timeprisen for pleje leveret i hverdagen var i 2013 lig de reelle omkostninger. For Øvrig tid var timeprisen i 2013, 11 kr. lavere pr. leveret time, end de reelle omkostninger. Praktisk hjælp For den praktisk hjælp til brugere der alene modtager eller brugere i hjemmepleje der vælger denne ydelse, er der i 2013 fastsat en pris for praktisk hjælp. Prisen er baseret på ikke-uddannede medarbejdere. Møde den Side 32

35 Tabel 2: Priser for praktisk hjælp Budget 2013 (kr.) Regnskab 2013 (kr.) Afvigelse (kr.) Hverdag kl Timeprisen for praktisk hjælp var i 2013, 23 kr. lavere pr. leveret time, end de reelle omkostninger. Den afvigelse skyldes bl.a. personaletilpasninger i forhold til en nedgang i visiteret tid.. Madservice Tabel 3. Madservice omfattet frit valg Budget 2013 (kr.) Regnskab 2013 (kr.) Afvigelse (kr.) Hovedret+biret Hovedret Prisen for Madservice blev justeret ned fra henholdsvis 57 kr. og 62 kr. pr. 1. april 2013 pga. ændrede lønskøn I 2013 var omkostningerne lidt større end budgettet, dog var dette beløb kun nogle ører fordelt på antal madportioner. Konklusion Resultatet af de efterkalkulerede frit valgs priser betyder, at Aalborg kommune skal efterbetale dé private leverandører, der har leveret pleje i øvrig tid og de private leverandører der har leveret praktisk hjælp i Beløbet der skal efterbetales de private leverandører bliver ca. 3 mio. kr. I Budgetfordelingen for 2014, blev der tilsidesat 3,5 mio. kr. ti, dette formål. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 20 maj 2014 Udvalg 28 maj 2014 (orientering) Beslutning: Til orientering. Møde den Side 33

36 Punkt 12. Høring: Handlingsplan for kulturpolitikken Direktørens sekretariat indstiller, at ikke har yderligere bemærkninger til handlingsplanen for Aalborg Kommunes kulturpolitik. Sagsfremstilling behandlede på sit møde den forvaltningens høringssvar til udkast til Aalborg Kommunes Kulturpolitik. Kulturpolitikken blev vedtaget af Byrådet i december Der foreligger nu et udkast til handlingsplan for kulturpolitikken fremsendt i høring fra Sundheds- og Kulturforvaltningen. Handlingsplanen giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, og det foreslås derfor, at forvaltningen i sit høringssvar til Sundheds- og Kulturforvaltningen ikke afgiver yderligere bemærkninger, men henviser til det tidligere fremsendte høringssvar til kulturpolitikken. Tidsplan FL Bilag Udkast til Høringssvar om Handlingsplan for Kulturpolitik Ældre- og Handicapforvaltningens høringssvar til udkast til Kulturpolitik for Aalborg Kommune Høringsskrivelse fra Sundhed- og Kulturforvaltningen Handlingsplan for Kulturpolitikken Handlingsplan2 Udkast til handlingsplan for kulturpolitikken til høring Udkast til høringssvar for handlingsplan for kulturpolitikken ÆHU docx Ældre- og Handicapforvaltningens høringssvar til udkast til Kulturpolitik for Aalborg Kommune Beslutning: Godkendt. Møde den Side 34

37 Punkt 13. Eventuelt Beslutning: Intet. Møde den Side 35

38 Punkt 14. Orientering fra rådmand og direktør A. Direktøren orienterende om nyt udkast til Retningslinjer og principper for samråd. Bilag vedlagt. B. Thulebakken henvendelse fra pårørende. Udkast til reviderede Retningslinjer og principper for samråd i høring Beslutning: Til orientering. Kristian Cronwald gav en aktuel status for personalereduktionerne på Fritvalgsområdet. Møde den Side 36

39 Punkt 15. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Møde den Side 37