Udfordringer i post-implementeringen af en ERP-proces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer i post-implementeringen af en ERP-proces"

Transkript

1 Kandidathandling ved Institut for Ledelse Forfatter: Lisa Holm Søndergaard Vejleder: Pernille Kræmmergaard Jensen Udfordringer i post-implementeringen af en ERP-proces Handelshøjskolen i Århus 2004

2 Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1: INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Indledning Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Videnskabsteoretiske overvejelser...6 KAPITEL 2: METODISKE OVERVEJELSER Struktur for initierende undersøgelse Oversigt over strukturen for den initierende undersøgelse Case design Analysespørgsmål og interviewtype Udformning af spørgerammen Analyseenhed Udvælgelseskriterier til konsulenter Udvælgelseskriterier til virksomheder Udvælgelse af medarbejdere...16 KAPITEL 3: DEN INITIERENDE UNDERSØGELSE Trin 1 litteraturstudie Udfordringer efter implementeringen af et ERP-system A priori scenarier Trin 2 Dataindsamling fra konsulenterne Trin 3 dataindsamling i virksomhederne Interview med brugerne Interview med IT-teamet Interview med lederne Evaluering af metode Delkonklusion til initierende undersøgelse...43 KAPITEL 4: ENDELIG PROBLEMFORMULERING Afgrænsning Videnskabsteoretisk tilgang Begrebsafklaring Metodiske overvejelser og struktur for del KAPITEL 5: TEORIAFSNIT Orlikowski & Gash s teknologiske rammer Baggrunden for teori valg Beskrivelse af de teknologiske rammer Opstilling af model Kritik af modellen Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT-modellen)

3 Baggrunden for teori valg En beskrivelse af UTAUT-modellen Bagvedliggende modeller for UTAUT-modellen Evaluering af UTAUT-modellen i forhold til de bagvedliggende modeller Relation mellem UTAUT-modellen og ERP...65 KAPITEL 6: ANALYSEDELEN Orlikowski & Gash s teknologiske rammer Sammenhængen mellem teori og empiri Det tidsmæssige aspekt UTAUT-modellen Sammenhængen mellem teori og empiri Det tidsmæssige aspekt Opfølgning på analysen i forhold til andre undersøgelser Delkonklusion af 2. del af opgaven...83 KAPITEL 7: REFLEKSION...87 KAPITEL 8: KONKLUSION Den indledende problemformulering Den endelige problemformulering...91 KAPITEL 9: ANBEFALINGER OG PERSPEKTIVERING Anbefalinger til virksomhed Anbefalinger til virksomhed Perspektivering...97 LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT

4 Figuroversigt: Figur 1: the second wave of ERP...6 Figur 2: Struktur over den initierende undersøgelse:...11 Figur 3: Struktur for del Figur 4: UTAUT-modellen...62 Figur 5: De forklarende variabler bag accept af IT ud fra et tidsperspektiv...81 Tabeloversigt: Tabel 1: Udfordringer efter implementeringen af et ERP-system...23 Tabel 2: Svar konsulentinterview Tabel 3: Samlet oversigt over konsulentinterviews...30 Tabel 4: Oversigt over udfordringer for brugerne...34 Tabel 5: Oversigt over udfordringer for IT-teamet...36 Tabel 6: Oversigt over interview med lederne...38 Tabel 7: Samlet oversigt konsulent over og virksomhedsinterviews...43 Tabel 8: Forklarende variable for UTAUT-modellen...64 Tabel 9: Analyse ud fra Orlikowski & Gash s teknologiske rammer...72 Tabel 10: Placering af udfordring 1-5 i forhold til Venkatesh et al. s UTAUT-model

5 Kapitel 1: Indledning og problemformulering 1.1. Indledning Jeg begyndte denne rejse i foråret 2004, med udgangspunkt i en interesse omkring de organisatoriske udfordringer, der opstår i forbindelsen med en implementering af store integrerede IT systemer. Mange danske virksomheder har i de senere år implementeret de såkaldte Enterprise Ressource Planning systemer (ERP-systemer) med varierende succes. Formålet med et ERP-system er, at koordinere og samle en virksomheds mange registre, processer og systemer i en database, hvorfra alt data kommer ind og ud. Et ERP-system integrerer herved alle forretningsprocesser til styring og planlægning i en virksomhed, og binder hele organisationen sammen i et system. Jeg deltog indledningsvis i et møde med IT repræsentanter fra to store danske virksomheder, som i dag er ved at implementere ERP-systemer i deres datterselskaber i Europa. De erfaringer jeg gjorde mig på det møde, åbnede op for ønsket om at vide mere om de post-implementerings problemstillinger virksomheder i dag har efter implementeringen af et ERP-system. En lang række problemstillinger blev berørt ved dette møde. Blandt disse kan nævnes, at hele implementeringsforløbet havde været baseret på urealistiske tidsplaner. Dette havde medført at nye implementeringer var blevet hastet igennem med efterfølgende store tekniske og organisatoriske problemer. Således lider mange af virksomhedernes interne afdelinger og datterselskaber stadig under disse problemer. En anden problemstilling var, at der ikke fra konsulent- og leverandørsiden havde været fokus på de store økonomiske omkostninger til post-implementeringsperioden. Dette har betydet, at vedvarende økonomiske omkostninger er kommet som en overraskelse for lederne og bestyrelserne. En tredje problemstilling som blev fremhævet var, at organisationen over tid mistede interessen for ERP-processen og projektet er således blevet et IT-projekt, styret af IT-afdelingen og altså ikke det forretningsprojekt som var tiltænkt. En fjerde problemstilling var, at nogle gruppers uddannelsesbehov blev glemt i processen, hvilket i dag giver store problemer for virksomheden. Endelige blev problematikken omkring IT-teamets rolle efter en implementering nævnt, hvor ressourcerne til IT-teamets fortsatte support, forbedringer og opgraderinger ikke blev prioriteret. 1

6 Virksomhederne ved det nævnte møde har tilsyneladende store problemer med deres ERP-system efter dette er implementeret. På baggrund af de skitserede problemstillinger indså jeg, at der her ligger en interessant problemstilling Problemstilling Esteves og Pastor udgav i 2001 Bibliography: ERP, som er en bibliografi over artikler og litteratur inden for ERP i perioden (Esteves & Pastor 2001). I en stigende mængde af litteratur, tilkendegiver Esteves og Pastor, at der stadig er områder inden for ERP, hvor der kun er lavet få videnskabelige undersøgelser. Dette er blandt andet i fasen brug og vedligeholdelse og den efterfølgende udviklingsfase, som begge er faser der henføres til tiden efter en implementering (Esteves & Pastor 2001). Kendetegnede ved en ERP-implementering er, at denne afsluttes med golive, altså det tidspunkt hvor systemet tages i brug. Faserne efter go-live er ifølge Willis og Willis- Brown skildret som the second wave of ERP eller post-implementeringsfasen, hvilket er den fase hvor en virksomhed har mulighed for at opnå den fulde udnyttelse og fordelene ved systemet (Willis & Willis-Brown 2002). Den videnskabelige forskning der har været på ERP området inden for postimplementeringen, er primært inden for det systemtekniske område. Esteves & Pastor (2001) anbefaler derfor fremtidige undersøgelser inden for det organisatoriske område. Siden hen har Dong et al. lavet en litteraturgennemgang af artikler fra perioden , som er kommet til den konklusion, at kun begrænsede områder inden for ERP er blevet udforsket, og at forståelsen for systemerne stadig er på et indledende stadie (Dong et al. 2002). Siden Esteves og Pastor s bibliografi i 2001, Dong et al. fra 2002 og frem til i dag, er der blevet udgivet en del ny litteratur vedrørende ERP, men umiddelbart er der fortsat fokus på selve implementeringen frem til go-live samt de kritiske succesfaktorer i forbindelse hermed. Den nye videnskabelige forskning har tilsyneladende fortsat ikke særlig meget fokus på faserne efter go-live. Flere undersøgelser peger i retning af, at en ERP-implementering er mere et organisationsprojekt end et teknologiprojekt, og at det handler mere om mennesker end systemer (Bingi et al. 1999, Deloitte Consulting 1999). Der er lavet flere undersøgelser vedrørende omkostninger til implementeringen af ERP-systemer. Resultaterne heraf viser at omkostningerne til implementeringen, er cirka 5 gange større end omkostningerne til hard- og software (Bancroft 1997, Scheer & Habermann 2000). Undersøgelserne beskæftiger sig vel og mærke kun med omkostningerne til implementeringen. Der er 2

7 ligeledes lavet flere tilfredshedsundersøgelser med ERP-systemer. Blandt disse undersøgelser kan nævnes en undersøgelse fra A.T.Kearney Company som i 2000 viste, at kun 10 % af CEOs var meget tilfredse med deres ERP-system, mod 62 % i 1996 (A.T. Kearney 2000). En lignende konklusion kom en PA undersøgelse af Europæiske og Skandinaviske virksomheder frem til, idet 92 % af de adspurgte virksomhederne ikke havde opnået det forventede udbytte af deres ERP-system (PA 2000). Begge undersøgelser er skrevet af konsulentfirmaer med udgangspunkt i mersalg, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af undersøgelsernes formål. På trods af dette indikerer undersøgelserne en tydelig utilfredshed med ERP-systemerne. Dette kan tolkes som en afspejling af den frustration, som virksomhederne har overfor de store udfordringer efter implementeringen af ERP. Hvis et ERP-projekt ikke slutter ved go-live, kan det så overhovedet defineres som et projekt, når der ikke er en slutdato? Er en ERP-implementering da mere en proces, der vil være en del af virksomheden så længe en virksomhed bruger systemet, hvor implementeringen blot er en fase af en ERP-proces? Der er lavet flere fasemodeller over en ERP-proces, hvor flere af faserne er efter golive. En af disse fasemodeller er beskrevet af J. Ross. Denne model kaldes the ERP journey, hvor 3 ud af 5 faser er efter go-live. I denne model er der derfor ikke tale om, at ERP-projekt slutter med golive, men er i stedet en vedvarende tilstand for virksomheden. Processen kræver fasen vedvarende forandring, for at nå til transformationsfasen. I følge Ross er det i disse to faser, at virksomhederne kan få det store udbytte af deres ERP-system (Ross 1999). I Deloitte Consultings artikel ved navnet Second Wave. New Beginning oplever Deloitte Consulting for første gang at respondenterne vedkender sig, at der eksisterer en second wave, og at et ERP-implementering ikke slutter ved go-live. 53 % mente ikke at deres ERP-implementering sluttede ved go-live, det var nærmere slutningen på begyndelsen (Deloitte Consulting 1999). Samtidig er det dog værd, at hæfte sig ved at hele 47 % af de adspurgte virksomheder mente, at deres ERP-projekt slutter ved go-live. Hovedformålet med denne afhandling vil derfor være: At få en større forståelse for og indsigt i de udfordringer, som virksomheder har, efter en implementering af et ERP-system. 3

8 Som nævnt indledningsvis er litteraturen omkring denne problemstilling forholdsvis begrænset. For at opnå denne større forståelse og indsigt i udfordringerne søger denne afhandling i første omgang viden hos virksomheder og konsulenter i berøring med ERP-systemer. Med en initierende undersøgelse vil jeg søge viden om, hvilke udfordringer specifikke virksomheder oplever efter en ERPimplementering. Udfordringerne kan både være af teknisk og organisatorisk karakter, ligesom hver medarbejder har forskellige erfaringer og udfordringer med at arbejde med et ERP-system. Orlikowski & Gash s har i deres undersøgelse omkring individers forudsætninger, forventninger og viden om teknologi, arbejdet med et koncept omkring teknologiske rammer. Teknologiske rammer er den forståelse deltagere i en social gruppe har omkring en specifik teknologi. En indsigt i individers forudsætninger, forventninger og viden bruges til at forstå udvikling, brug og forandring af teknologi i organisationer, idet disse faktorer påvirker den måde individer agerer omkring teknologi. Orlikowski og Gash beskriver vigtige sociale grupperinger såsom lederne, IT-teamet og brugerne (Orlikowski & Gash, 1993). På baggrund af dette arbejde fremfører de, at forskellige personalegrupper i en virksomhed oplever teknologi forskelligt. I forlængelse heraf kunne det være interessant at få indsigt i, hvordan forskellige personalegrupper oplever hverdagen efter at et ERP-system er i drift. For herved at finde ud af, om de forskellige personalegrupper oplever forskellige udfordringer. Den videnskabelige forskning inden for ERP har endnu ikke besvaret dette spørgsmål, hvorfor jeg finder grund til at indlemme disse aspekter i en initierende undersøgelse Problemformulering På baggrund af afhandlingens hovedformål, som er at få en større forståelse for og indsigt i de udfordringer virksomheder har, efter en implementering af et ERP-system, ønsker jeg i første omgang at indkredse, hvilke udfordringer brugerne, IT-teamet og lederne har efter implementeringen af et ERP-system. Jeg vil igennem en initierende undersøgelse være i stand til at give et aktuelt billede af de udfordringer, som adspurgte udvalgte virksomheder har i dag, samt få bekræftet hvorvidt der eksisterer forskellige udfordringer hos de 3 personalegrupper i forbindelse med postimplementeringen af et ERP-system. Som følge heraf vil fokus for den initierende undersøgelse være en besvarelse af den indledende problemformulering: 4

9 Hvilke udfordringer har brugerne, IT-teamet og lederne efter implementeringen af et ERP-system? For at besvare min problemstilling, vælger jeg at starte rejsen med at afdække udfordringerne hos enkelte udvalgte medarbejdere. Viden herfra skal bruges til, at finde ud af i hvilken retning den fortsatte rejse skal gå, for at nå tilbage til målet. Rejsen er således ikke fastlagt, men en rejse mod ny viden, hvor jeg på nuværende tidspunkt ikke kender afhandlingens endelige problemformulering. Jeg vil opstille den endelige problemformulering på baggrund af de identificerede udfordringer fra den initierende undersøgelse Begrebsafklaring Hvad er et ERP-system? Formålet med et ERP-system er at automatisere og integrere vigtige processer og funktioner, så information genereres og opdateres løbende (Nikolopoulos et al. 2003, Willis & Willis-Brown 2002). Herved får en virksomhed mulighed for at integrere styringen af f.eks. et salg med produktionsplaner, indkøb af materialer, allokering af medarbejdere, produktionstid, distribution og fakturering i en proces via et system (Willis et al. 2001). ERP ses som et system, der anvender transaktionsorienteret data til at understøtte virksomhedens procedurer, og optimere ressource allokeringen på tværs af funktioner i hele virksomheden. Et ERP-system er opbygget af softwaremoduler, til at varetagelse af forretningsområder som for eksempel økonomistyring, likviditetsstyring, salg, indkøb, CRM, HR, produktionsplanlægning, kvalitetsstyring, distribution m.fl., alt efter producent. ERP-systemets standardmoduler integrerer virksomhedernes forretningsprocesser. Det er dog muligt at foretage tilpasninger til en virksomheds specielle behov (Esteves & Pastor 2001). ERP er i dag en fællesbetegnelse for en række integrerede standardsystemer, så som SAP, Baan (købt af SSA GT), PeopleSoft (har opkøbt JD Edwards), Oracle (som har budt på PeopleSoft) og Microsoft Business Solutions (Navision, Axapta )

10 Hvordan defineres post-implementerinsperioden? Som nævnt indledningsvis anvendes betegnelsen implementering generelt om den fase eller periode, der ligger frem til systemet går i drift (go-live). Imidlertid bruges der flere forskellige betegnelser for tiden efter go-live ved en ERP-implementering. Benævnelser som post-implementeringsperioden og second wave af ERP, er tit brugt som oversigtbetegnelser for hele perioden efter go-live. Diverse livscyklusmodeller går mere detaljeret ned i de forskellige faser af post-implementeringen. Postimplementeringsfaserne beskrives ifølge Markus & Tanis som ShakeDown, og Onwards and Upwards (Markus and Tanis 2000), mens Rajagopals model har tre faser i post-implementeringen acceptance, routinization og infusion (Rajagopal 2002). Willis og Brown-Willis model, som overordnet kaldes the second wave of ERP, har nedenstående faser (Willis & Willis-Brown 2002). Figur 1: the second wave of ERP Going Live Stabilize ERP Add- Func. Re-engineering Extend integrate ERP-proces over tid Udover de nævnte modeller har også Ross, Gable et al., Sandoe et al., Shanks et al. og Esteves & Pastor givet deres bud på fasemodeller, der med forskellig variation beskriver, hvordan en ERPproces fortsætter efter go-live (Ross 1998, Gable et al.1998, Sandoe et al. 2001, Shanks et al og Esteves & Pastor 2001). Virksomhedernes forskellighed, budgetter og specielt erfaring med ERP, vanskeliggør yderligere en specifik og samlet definition af post-implementeringsperioden. I denne afhandling er postimplementering derfor defineret som alle faserne efter go-live Videnskabsteoretiske overvejelser Indledningsvis redegøres her for afhandlingens videnskabsteoretiske ståsted, idet dette har betydning for den måde hvorpå jeg søger, at besvare afhandlingens problemformulering. Særligt i relation til afhandlingens undersøgelse, har den videnskabsteoretiske tilgang betydning, da undersøgelsens resultater implicit fortolkes og bruges i henhold til det paradigme, der ligger til grund. 6

11 Et videnskabsteoretisk paradigme kan defineres som et basalt sæt af værdier, vi implicit tager for givet, og som styrer vores handlinger både hverdagshandlinger og handlinger forbundet med disciplinerede undersøgelser (Darmer & Freytag 1996, inspireret af Guba 1990). Min videnskabsteoretiske tilgang til nærværende afhandling bygger på den socialkonstruktivistiske 2 tilgang. Da jeg har et subjektivt udgangspunkt, hvor fortolkning er centralt for mig. Jeg søger forståelse via indsigt i respondenternes virkelighed. Denne forståelse skabes ligeledes i interaktionen med respondenterne. Jeg kan ikke adskille mine værdier, følelser og erfaring i fortolkningen af et interview, og vedkender mig derfor ikke objektiviteten i en analyse. Den socialkonstruktivistiske tilgang påvirker valget af afhandlingens teoretiske grundlag, og den måde respondenternes virkelighed ses og konstrueres. Dette sker blandt andet ud fra min tilgang til undersøgelsen, valget af metode, måden jeg spørger ind til respondenterne på, samt hvordan jeg fortolker de indsamlede informationer. Socialkonstruktivismen beskæftiger sig med hvordan vi erkender vores verden igennem erfaringer med og relationer til vores omverden (Burr 1995). Det socialkonstruktivistiske mål er forståelse og indsigt i feltets virkelighed, hvor virkeligheden varierer fra individ til individ, og hos det enkelte individ over tid (Darmer & Freytag 1996). Afhandlingens initierende undersøgelse har som parallel hertil ligeledes til formål, at opnå en forståelse og indsigt i den hverdag respondenterne har med deres ERP-system. Der tales ikke om én virkelighed eller en endegyldig sandhed, idet virkeligheden er hvad jeg og respondenten gør den til. Heldberg udtrykker det således: Der er mange virkeligheder, som eksisterer i form af en mangfoldighed af mentale konstruktioner, som er socialt, oplevelses- og erfaringsmæssig funderet (Heldbjerg 2003, 37). I socialkonstruktivismen eksisterer der et subjektivt forhold mellem mig som undersøger og respondenten (Darmer & Freytag 1996). Undersøgelsens virkelighed skabes i interaktionen mellem undersøger og respondent. Virkeligheden skabes mellem aktører, hvor sproget er en form for social handling (Burr 1995). Igennem et interview konstrueres en aktuel virkelighed, baseret på de forforståelser og erfaringer som jeg og respondenten har, samt den indbyrdes relation. Herved kan det samme interview opleves forskelligt afhængig af hvilke øjne, der ser på interviewet. Den fortolkning som jeg lægger i den indsamlede empiri, vil være resultatet af den interaktion jeg har haft med respondenten. 2 Der vil ikke blive skelnet mellem konstruktivisme og konstruktionisme, idet flere forfattere til tider selv har svært ved at adskille disse. (http://eval.cgu.edu/lectures/philos/positivsm) 7

12 Den socialkonstruktivistiske tilgang hører under den hermeneutiske tradition. Hermeneutikken dækker over fortolkning og deraf forståelse, dialog og interaktion. De hermeneutiske principper drejer sig om at forstå helheden gennem enkeltdelene og enkeltdelene gennem helheden, hvilket kaldes den hermeneutiske cirkel eller spiral (Kjørup 1996). For eksempel vil hvert stadium eller interview giver en ny viden og mere indsigt, hvilket gør at ens forforståelse vil være påvirket deraf (Gummesson 2000). Den hermeneutiske cirkel kommer til udtryk i opbygningen af den empiriske undersøgelse, der igennem en 3-trinmodel (beskrevet s. 11) skal generere større indsigt og forståelse. Gennem den trinvise opbygning af viden, hvor emnet bliver belyst fra flere fronter, påvirkes indsigten og forståelsen for emnet løbende. Men der kan både før, under og efter et interview med en konsulent eller medarbejder opnås ny viden og indsigt i emnet. Videnskabsteoriens betydning for afhandlingen Den måde jeg ønsker at opnå en større forståelse og indsigt i emnet på, er via respondenterne i den initierende undersøgelse. Jeg forsøger ikke at generaliser emnet, men skaber derimod en større forståelse ud fra den viden, jeg tilegner mig i undersøgelsen. Hver respondent har sin subjektive opfattelse af de udfordringer, som han eller hun forbinder med post-implementeringen af et ERPsystem. I krydsfeltet mellem min subjektive opfattelse af emnet, dannet på baggrund af mine egne erfaringer og interaktionen med respondenten, skabes forståelsen og tolkningen. Dette betyder også, at en anden ville gøre sig andre erfaringer ud fra deres forforståelse og interaktionen med respondenten omkring dette emne. Jeg er således opmærksom på at resultatet af undersøgelsen er virkningen af en interaktionsproces mellem respondenterne og jeg, men gennem fortolkning af en række individuelle subjektive udsagn, danner jeg erfaringer, som kan være med til at skabe en forståelsesramme, der kan danne udgangspunkt for fremtidige undersøgelser inden for postimplementeringen af et ERP-system. 8

13 Kapitel 2: Metodiske overvejelser Kapitel 2 vil være en beskrivelse af de metodemæssige overvejelser og valg, der er gjort med hensyn til den initierende undersøgelse. Først opstilles en struktur for den initierende undersøgelse samt en beskrivelse heraf. Dernæst berøres de metodiske overvejelser omkring casedesign, herunder analysespørgsmål og udformning af spørgerammen. Til sidst beskrives analyseenhederne og udvælgelseskriterierne for virksomheder, medarbejdere og konsulenter. Jeg har valgt en eksplorativ integrativ metode, ud fra afhandlingens overordnede problemstilling og den socialkonstruktivistiske tilgang. Fokus er at opnå en større forståelse for emmet ved at søge indsigt i respondenterne virkelighed, og en eksplorativ tilgang kan hjælpe mig til at opnå denne indsigt ved at spørge ind til deres verdener. Et eksplorativt studie er ifølge Yin og Darmer & Freytag et pilotstudie, der bruges som basis for en formulering af et mere præcist spørgsmål, hvilket er det overordnede formål med den valgte initierende undersøgelse (Yin 1994, Darmer & Freytag 1996) Ved at bruge eksplorativ integration, har jeg mulighed for at søge fremad efter ny viden, hvilket der ønskes gjort gennem undersøgelsen. Men samtidig gives der mulighed for at søge bagud gennem teori og metode, for herved at lære og opnå en forståelse for allerede fundne resultater (Maaløe 1999). Ved at udbygge kendskabet til emnet forud for interviews, vil jeg mere præcist kunne spørge ind til respondenternes hverdag med ERP, for herved bedre at kunne forstå de rammer respondenterne agerer under. Ved at bruge et eksplorativt design opstilles scenarier, som kan ses som a priori beskrivelser af de udfordringer, jeg ud fra mine forudsætninger forventer at finde i undersøgelsen. Begrundelsen for at gøre sig sine forventninger bevidst, er at man derved ikke lader sig styrer af disse forventninger, og derved søger bestemte tendenser og svar fra respondenterne (Maaløe 1999). Malinowski mener at: evnen til at forudse, hvad feltet kunne rumme af udfordringer, er en integreret del af den videnskabeligt tænkende persons forberedelse (Malinowski 1961, 8). Ved at identificere mulige aktører og integrere teorierne til en helhedsbeskrivelse kan der fremkomme en ide om, hvor det vil være hensigtsmæssigt at begynde sine undersøgelser. På den baggrund vil der i kapitel 3 være fokus på udarbejdelsen af et litteraturstudie, der skal danne overblik og indsigt i de teoretiske og praktiske erfaringer, der allerede findes om emnet. Disse erfaringer vil blive sammenholdt med de nuværende forhåndsforventninger til datamaterialet, hvorefter en spørgeramme vil blive udarbejdet. 9

14 Eksplorativ integration er som proces en løbende dialog mellem a) den indsigt, meninger, betydning og holdninger, feltets agerende personer formidler og b) undersøgeres egne personlige såvel som teoretiske forudsætninger ( Maaløe, 1999, 97). Igennem undersøgelsen vil jeg løbende reflektere over de observationer, jeg som undersøger foretager via undersøgelsen. Disse observationer sikrer en revidering eller opdatering af min praktiske og teoretiske forståelse. Denne løbende refleksion er således i tråd med den hermeneutiske spiral, hvor hvert stadium eller interview giver mig mere viden og ny indsigt, hvorfor det næste interview vil være påvirket heraf (Gummesson 2000). Alt i alt vil eksplorativ integration være befordrende for undersøgelsens formål, som er at opnå en viden om hvilke udfordringer brugerne, IT-teamet og lederne har efter implementeringen af et ERPsystem Struktur for initierende undersøgelse Den initierende undersøgelse er struktureret ud fra den eksplorative integrative tilgang som proces. For at afspejle denne proces er undersøgelsen opdelt som et 3-trinssystem. Trin 1 er et litteraturstudie af teoretiske artikler og ikke-videnskabelige undersøgelser fra flere konsulentfirmaer inden for ERP. Litteraturen bruges til at opnå viden om emnet og den virkelighed som respondenterne i de efterfølgende interviews oplever. Denne viden vil danne grundlag for a priori scenarier for respondenternes svar. Med disse som udgangspunkt fås en større forståelse for, hvor det vil være hensigtsmæssigt at begynde de efterfølgende undersøgelser i feltet (Maaløe 1999). Efter trin 1 vil der på baggrund af scenarierne kunne opstilles spørgerammer til hver analyseenhed. På trin 2 vil der blive indhentet data fra konsulenterne, og denne læring vil kunne påvirke den endelige udformning af spørgerammen til de tre personalegrupper. Interview med de tre personalegrupper vil være trin 3 i den initierende undersøgelse. Der vil i forbindelse med arbejdet i hver fase være en løbende refleksion over den tilegnede viden om emnet. 10

15 Oversigt over strukturen for den initierende undersøgelse Figur 2: Struktur over den initierende undersøgelse: Del 1 Kapitel 1: Afhandlingens hovedformål Indledende problemformulering Kapitel 2: Metodiske overvejelser Kapitel 3: Den Initierende undersøgelse Trin 1 litteraturstudie Trin 2 konsulentinterview Trin 3 interview Brugerne IT-teamet lederne Delkonklusion 1 Del 2 Kapitel 4: Endelige problemformulering 2.2. Case design Ud fra en eksplorativ integrativ vinkel, er der valgt en kvalitativ metode frem for en kvantitativ. Kvalitative undersøgelser giver mulighed for at observere og interviewe, for derved at komme tæt på den interviewedes virkelighed og hans ellers hendes meninger og oplevelser af denne. Disse indtryk kan herefter fortolkes gennem undersøgers egen teoretiske referenceramme, som er baseret på oplevelser, viden, meninger m.m. (Kvale 1997). Dette bør ses i forhold til den viden der kunne opnås ved en kvantitativ undersøgelse. En kvantitativ undersøgelse giver ikke muligheder for at komme i dialog med respondenterne om de udfordringer de oplever. Et kvantitativt case design begrænser undersøgerens muligheder til en tolkning og analyse af svar på fastlagte og definerede spørgsmål, der 11

16 er ens for alle. Valget af interviews giver derimod mulighed for at spørge ind til uklare og korte svar fra en respondent, for at få en uddybning af svaret, ligesom interviewer har mulighed for at uddybe og forklare uklare spørgsmål (Zikmund 1997) Analysespørgsmål og interviewtype Afhandlingens eksplorative interview vil være semi-strukturerede, idet en meget struktureret ramme ikke er fordelagtig for, at bibringe ny viden om et emne og til at give nye vinkler. Specielt ikke hvis spørgeguiden er for struktureret og interviewet styres af interviewer. Samtidig er en helt ustruktureret tilgang en svær balancegang, idet interviewende kan have mangler hvis de ønskede emner ikke bliver belyst eller forglemmes. Der kan også være tale om, at interviewet er svært at bruge i analysen, hvis konkrete spørgsmål ikke er blevet besvaret (Darmer & Freytag 1996). Af disse grunde er der valgt at anvende semi-strukturerede interviews, hvor dialog er i fokus. I valget mellem personlige interviews og telefoninterviews er der flere forhold som spiller ind. Telefoninterview er mindre personlige og nærværende end personlige interview. Til gengæld vil et telefoninterview kunne foretages med større geografisk rækkevidde og samtidig være mindre tidskrævende (Zikmund 1997). Da mange af konsulentfirmaerne holder til i København, vil jeg af tidsmæssige og økonomiske grunde, afholde telefoninterviews med disse konsulenter. Derimod vil interviewene med konsulenter fra Århus blive foretaget som personlige interviews. Ved personlige interviews har jeg mulighed for at observere respondenterne, se deres ansigtsudtryk og opleve positiv og/eller negativ holdning i forhold til systemet. Med disse observationer kan opnås en bedre forståelse af deres oplevelser med, at have implementeret et ERP-system, hvorfor jeg har valgt at lave personlige interviews med virksomhederne Udformning af spørgerammen Undersøgelsen er planlagt gennemført ud fra det eksplorative integrative design, hvilket har betydning for udformningen af spørgerammen. Udformningen af spørgerammen tager udgangspunkt i litteraturstudiet i kapitel 3 og de opstillende a priori scenarier for forhåndsforventninger til undersøgelsen. På den baggrund opstilles en række overordnede emner, som jeg gennem mine interviews ønsker at få belyst. For at spørgerammen bedst kan understøtte dette, gennemføres 12

17 interviewene i en semi-strukturerede form, hvor fokus er at bibringe viden om et på forhånd defineret emne. Det eksplorative design fremmer ligeledes den semi-strukturerede tilgang, eftersom jeg er åben og søgende over for nye input fra respondenterne. Ved semi-strukturerede interviews er hverken spørgsmålene eller rækkefølgen fastlagt, det er op til mig som interviewer at vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt at spørge ind til, for at der opnås information om undersøgelsens problemformulering. Formålet med konsulentinterviewene er ganske enkelt at få beskrevet udfordringer hos henholdsvis brugere, IT-team og lederne. For interviewene med de tre personalegrupper er det reelt kun, at få beskrevet netop deres udfordringer i postimplementeringsfasen. På baggrund af litteraturstudiet og a priori scenarierne i kapitel 3, vil der blive opstillet yderlige spørgsmål, for derved bedre at kunne indkredse, hvilke udfordringer som brugerne, IT-teamet og lederne har. Der vil løbende være en revidering af spørgerammen, ligesom den endelige spørgeramme til de tre personalegrupper først opstilles efter konsulentinterviewene. De første interviews vil derfor i højere grad have eksplorativ karakter, end tilfældet er med de sidste interviews, hvor der vil blive gået mere i dybden med de emner, jeg har opnået viden om gennem de tidligere interviews Analyseenhed På trin 2 af den initierende undersøgelse er der fokus på konsulenter, idet disse ses som en interessant målgruppe for at øge forståelsen for udfordringerne ved ERP samt medvirke til at udforme den endelige spørgeramme for virksomhederne under trin 3. Interviewene med konsulenterne er interessante i forhold til udarbejdelsen af den endelige spørgeguide til de tre personalegrupperne, da konsulenternes erfaring sammen med litteraturstudiet fra trin 1, vil styrke udformningen af spørgeguides. Brugen af konsulenterne vil rumme en vis fare for ikke at opnå tilstrækkeligt pålideligt datamateriale, da der kan stilles spørgsmål ved, om denne gruppe vil kunne give et troværdigt billede af omfanget af de problemstillinger, som virksomhederne oplever. Dette skyldes at konsulenter kan opfattes som agenter for en succesfuld implementering, hvorfor problemer vil være en kritik af deres eget arbejde, styring af projektet og de produkter de leverer. Konsulenternes aktuelle viden og erfaring fra flere projekter gør, at konsulenterne på trods af ovenstående anses for, at kunne bidrage med nyttig viden. 13

18 Trin 3 af den initierende undersøgelse har fokus på virksomheder, der har implementeret et ERPsystem. Der vil blive fokuseret på flere forskellige analyseenheder i virksomhederne, idet der formodes store variationer i fokus og svar, alt efter om respondenten er brugere, fra IT-teamet eller fra lederne. Dataindsamlingen under trin 3 vil således være på baggrund af brugere, IT-medarbejdere og lederne i udvalgte virksomheder Udvælgelseskriterier til konsulenter Der vil ikke blive skelnet mellem konsulenter fra konsulenthuse og fra softwareleverandørerne, idet en SAP konsulent på applikationsiden fra eksempelvis SAP Danmark, R5, IBM eller CSC formodes at have lignede erfaringer med implementeringen af ERP og faserne efter go-live. Betegnelsen konsulent vil således dække både leverandørsiden og konsulenthusene. Det antages at en række konsulenter primært arbejder med ERP-implementering frem til go-live, andre med både implementeringen og post-implementeringen, samt at nogle primært arbejder med uddannelse både før og efter go-live. Særligt de sidste to nævnte grupper vil være interessante, idet det må formodes at disse konsulenter kommer tæt på både brugerne og IT-teamet. Følgende kriterierne er opstillet for udvælgelse af konsulenter: Minimum 4 års erfaring med ERP. Dette skal sikre at konsulenterne har erfaring med flere forskellige projekter, og dermed en større viden om udfordringer ved ERP-systemer. Ligeledes betyder dette at konsulenten har mulighed for at drage paralleller mellem flere projekter. Involveret i minimum 2 store projekter, som er gået live for minimum et år siden. Dette skal sikre at konsulenten har en aktuel viden om post-implementeringsfasen. Applikation eller forretningskonsulenter, idet fokus for denne afhandling ikke er den systemtekniske implementering. Erfaring med post-implementeringsperioden f.eks. i forbindelse med uddannelse, kurser eller lignende tiltag efter go-live. Har haft kontakt med flere personalegrupper i virksomhederne. For herved at have erfaring med de 3 personalegrupper, som senere skal undersøges i denne afhandling. Minimum en af konsulenterne er udelukkende bruger og uddannelses fokuseret, hvilket skal sikre et udpræget brugerkendskab. Derudover har jeg en formodning om, at sådanne konsulenter er tilknyttet meget længere i processen. 14

19 Konsulenterne søges blandt forskellige softwaremærke, idet der ikke udelukkende ønskes en viden om et bestemt standardsystem. På baggrund af ovennævnte udvælgelseskriterier er der taget kontakt til 5 konsulenter, alle fra forskellige firmaer og med forskellig profil, i afhandlingen er disse anonymiseret Udvælgelseskriterier til virksomheder I udvælgelsen af virksomheder blev der fokuseret på virksomheder i nærområdet på baggrund af de økonomiske og tidsmæssige aspekter nævnt under afsnit s. 12. Til udvælgelsen af virksomhederne er der opsat følgende kriterier. Virksomheder med minimum 500 medarbejdere i Danmark med produktion og salgsselskaber i norden og gerne i hele Europa. Eftersom det i dag primært er de større virksomheder, der har implementeret et stort ERP-system, har jeg fundet det relevant at kigge på virksomheder med en hvis størrelse og kompleksitet. Virksomhederne skal have implementeret et større antal moduler, idet et større antal implementerede moduler giver et bedre indtryk af, hvordan en organisation påvirkes, og hvilke problemstillinger der opstår efter implementeringen af et stort integreret ERP-system. I den forbindelse vil det formentligt primært være de store virksomheder, som har implementeret et større antal moduler. De udvalgte virksomheder skal senest i 2003 være go-live med et antal moduler. Dette skal sikre, at der eksisterer en post-implementeringsfase. Virksomhederne må dog gerne være i gang med implementeringer af nye moduler og funktionaliteter. Eftersom det formodes at mange af de store virksomheder, har implementeret nogle moduler men endnu ikke er færdige med den fulde udrulning af ERP-systemet. På baggrund af disse udvælgelseskriterier er der taget kontakt til 2 virksomheder som begge omtales anonymt (En nærmere beskrivelse af virksomhederne kan findes på side 33). 2 virksomheder sammen med de 5 konsulentinterview anses som et fornødent antal respondenter til afdækning af undersøgelsen formål. For hver virksomhed er der stillet krav om 3-4 interviews med forskellige personalegrupper. 15

20 Når der efterfølgende henvises eller refereres til virksomheder, forstås de virksomheder, der indgår som en del af undersøgelsen enten direkte gennem interview med personalegrupperne, eller indirekte via konsulentinterviewene, hvor konsulenterne udtaler sig om de erfaringer, de har med forskellige virksomheders udfordringer efter en ERP-implementering. Altså ikke en generel beskrivelse af alle virksomheder Udvælgelse af medarbejdere Udvælgelse af medarbejdere tager afsæt i tre personalegrupper, idet der i indledningen blev antaget, at forskellige personalegrupper i en virksomhed oplever teknologi forskelligt. De tre personalegrupper er brugerne defineret som medarbejdere, der har interaktion med systemet, som ikke er fra IT afdelingen, og som ikke har ledelsesmæssigt ansvar. IT-teamet er defineret som medarbejdere fra IT-afdelingen, som til dagligt sidder med udvikling, forbedringer og support af ERP-systemet. Lederne defineres som de direktører og chefer, der enten er beslutningstagere og ansvarlige for driften af et eller flere ERP-moduler, eller på anden vis er ansvarlige for ERP drift og udvikling i en afdeling. I en udvælgelse af respondenter vil der altid være fare for bias. Eksempelvis må der tages højde for kontaktpersonens dagsorden i udvælgelsen af respondenter. Der kunne være risiko for, at der ikke vælges respondenter som er negative, men i stedet respondenter, der er positive, eller hvor kontaktpersonen har en formodning om, hvad respondenten vil sige. For at undgå at kontaktpersonen selv udvælger respondenter til interviews, vil der blive stillet krav om forskellige typer af respondenter. Dette kunne være en administrativ medarbejder med minimum 5 års erfaring eller en værkfører. Herved afgrænses kontaktpersonens udfoldelsesmuligheder for frit at vælge. Kontaktpersonen tager dog stadig det endelige valg, hvorfor man bør være opmærksom på muligheden for bias. Undersøgelsens formål er en større forståelse for respondenternes virkelig, hvorfor alle svar er rigtige, og med til at skabe ny viden. Følgende kriterier ligger til grund for udvælgelse af medarbejdere fra hver virksomhed: Bruger Én til to personer med administrative arbejdsopgaver, som har været i virksomheden i minimum 3 år, gerne fra regnskab, logistik eller personaleafdelingen. Denne person skal have 16

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus GROUPCARE FORENINGERNES HUS ER: It-partner for danske foreninger og medlemsorganisationer med vores produkter medlemssystemet Membercare

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010. Generelle resultater

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010. Generelle resultater Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010 Generelle resultater Februar 2011 DATAINDSAMLING & AFRAPPORTERING 2 GENERELT OM METODE OG DATAINDSAMLING Økonomistyrelsens kundetilfredsheds- og effektmåling

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Dynamics AX hos Columbus

Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC

FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC 1 FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC John T. Hummelgaard, Salgs- & Marketingdirektør Maj 2013 IMPLEMENTERINGEN AF MANGE ERP

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Velkommen til - Alle gode gange tre

Velkommen til - Alle gode gange tre Velkommen til - Alle gode gange tre Der er mange virksomheder som igen overvejer nye systemer Give mulighed for at kunder og leverandører kan møde hinanden på en ny måde Skabe en større grad af gennemsigtighed

Læs mere

paustian: MERA forstår vores forretning

paustian: MERA forstår vores forretning paustian: MERA forstår vores forretning Paustian er afhængig af et virksomhedssystem, der giver overblik og som er bygget af folk med forretningsforståelse og evne til at skræddersy de enkelte dele på

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Lønmedarbejderen 2014

Lønmedarbejderen 2014 Lønmedarbejderen 2014 Bluegarden analyse September 2014 Indhold Om undersøgelsen... 3 Lønmedarbejderen i dag en betroet generalist... 4 Den typiske lønmedarbejder... 4 Alene med ansvaret... 4 Uddannelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere