INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9 PILOTPROJEKT 1., 2., 3. OG 4. KLASSE - ALLE ELEVER KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 2.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 3.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 4.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 5.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 6.1) KLASSE - ALLE ELEVER (FIG. 7.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 8.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 9.1)...36 BILAG 1: KORT PRÆSENTATION AF TESTMATERIALE...41 BILAG 2: OM PRØVETAGNINGEN...44 BILAG 3: LÆSEUNDERSØGELSENS UNDERSØGELSESOMRÅDER

3 Forord Læseundersøgelsen for skoleåret består af to rapporter: 1. De lokale læseundersøgelser: Skolerne modtager en uddybende lokal læseundersøgelse, hvor alle læseresultater fra kl. er kategoriseret i søjlediagrammer. Specialundervisningskonsulenten og læsekonsulenten evaluerer den lokale læseundersøgelse i samarbejde med skolens ledelse og læseteam. 2. Den kommunale læseundersøgelse: Alle læseresultater fra skolerne er ud fra datamaterialet kategoriseret i to, tre eller fire hovedkategorier. Ved hvert afsnit vil det fremgå, hvor mange hovedkategorier undersøgelsen er opgjort i. Den kommunale læseundersøgelse for kl. er opbygget således; På alle klassetrin indgår følgende opgørelser i læseundersøgelsen: plan Læseudviklingen er for 1. klasse til 2. klasse opgjort i perioden Læseudviklingen er for 3. klasse til 5. klasse opgjort i perioden Læseudviklingen er for 6. klasse til 9. klasse opgjort i perioden Læseudviklingen ses i forhold til de enkelte tekster i læsetesten. Læseresultaterne beregnes fra 1.klasse til 4. klasse i følgende kategorier; hurtig og sikker læser, langsom og sikker læser og usikker læser. Læseresultaterne beregnes fra 5. klasse til 9. klasse i følgende kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. Til sammenligning medtages landsgennemsnittet fra landafprøvningen i enten 1998,1999,2000 eller 2003 Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Skoleområder Læseresultatet for alle elever på klassetrinnet skoleåret Læseresultaterne opgøres i de enkelte tekster i læsetesten og et samlet gennemsnit for alle teksterne. Læseresultaterne beregnes for 1. klasse til 4. klasse i de samme tre kategorier som på kommuneplan. Læseresultaterne beregnes for 5. klasse til 9. klasse i to hovedkategorier, god og nogenlunde og noget og meget usikker. Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Toårig periode for læseudvikling Læseresultaterne på klassetrinnet sammenlignes med sidste skoleårs læseresultater. Det er med for at kunne vurdere, om vi på kommunalt plan fastholder de læsemål, der er sat for perioden. Læseresultaterne beregnes i de samme kategorier som nævnt under skoleområder. Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Tosprogede elevers læseudvikling Fordelingen af etsprogede og elever på klassetrinnet er opgjort i en faktaboks. Læseudviklingen opgøres for de elever på klassetrinnet i perioden Læseresultaterne beregnes i de samme kategorier som nævnt under kommuneplan. Til sammenligning medtages det kommunale læsegennemsnit for alle elever og landsgennemsnittet fra Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Endvidere er der i læseundersøgelsen medtaget en oversigt over udviklingen på de tre pilotskolers elever i forhold til indsatsen LUS og Læseløft. De elever der startede projektet, går nu i 4. kl. Pilotskolernes læseresultat i 4. kl. er desuden sammenlignet med de øvrige skolers resultater både som en del af det samlede resultat og når kommuneresultatet er renset for pilotskolernes. 1 1 Pilotskolerne: Tjørnelyskolen, Damagerskolen og Karlslunde Skole 3

4 Læsemål og konklusion: Læseundersøgelse Læsemålene for skoleåret tager afsæt i de vedtagne læsemål for skoleåret Overordnet læsemål for Greve er; at alle elever der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. Læsemål for klasse (alle elever) Der skal fortsat arbejdes med begynderlæsningen (afkodningen: hurtighed og sikkerhed) samt med, faglig læsning på tværs af fagene samt hensigtsmæssige læsestrategier. Ligeledes skal der arbejdes med Læseløft i klasse. LUS skal inddrages i læsearbejdet. Tosprogede elever 1. til 3. klasse På alle tre klassetrin er der en stigning i andelen af hurtige og sikre læsere. Dog er det bekymrende, at der på 1. og 3. klassetrin er en tendens til at antallet af usikre læsere stiger. Det bør være et fokuspunkt at styrke de elevers indlæring således, at de i samme grad som de etsprogede kan profitere af undervisningen. Målet for skoleåret for klasse skal være en forbedring af læseresultaterne på 2 procentpoint i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt niveau og skoleniveau. Konklusion Ud fra læseundersøgelsen kan man konkludere, at de samlede læseresultater set i forhold til de kommunale læsemål på 1. og 2. klassetrin er indfriet. Læseresultatet på 3. klassetrin viser en lille fremgang, dog skal det bemærkes, at dette klassetrin har over 95 % sikre læsere. Det kunne tyde på, at det målrettede arbejde med LUS og Læseløft har haft en målbar positiv effekt på begynderlæsningen. En stor procentdel af eleverne mestrer nu at afkode en tekst. Eleverne bliver læsetestet i afkodning og kun i begrænset omfang i. Det betyder, at vi for at sikre, at de gode læseresultater i indskolingen kan overføres til mellemtrinnet skal være opmærksomme på at inddrage arbejdet med sprog og allerede fra børnehaveklassen. Læsemål 4. 9.klasse (alle elever) Der skal fortsat arbejdes med styrke automatiseringen af afkodning af tekst. Samtidig skal der arbejdes målrettet med elevernes, idet læseresultaterne fra 4. klasse viser, at dette er nødvendigt. Derudover skal der arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier ikke kun i faget dansk, men på tværs af alle fag således, at forståelsesaspektet tilgodeses bedst muligt Målet for skoleåret er; at der for 4. 9.klasse skal være en forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint over en to årig periode (skoleåret og ) i forhold til seneste landsafprøvning 1998 eller landsafprøvning 2000 både på kommunalt niveau og skoleniveau. Konklusion Ud fra Læseundersøgelsen kan man konkludere, at det samlede læseresultat ikke i tilstrækkeliggrad lever op til de fastsatte kommunale læsemål. Resultaterne peger på, at det især er arbejdet med og sstrategier, der bør have en særlig opmærksomhed. Læsning er et redskab i alle fag, derfor bør alle lærere have opmærksomhed på at inddrage faglig læsning og læringsstrategier. Det er utilstrækkeligt kun at betragte at læse for at lære som en dansklæreropgave. Læseresultaterne kunne ligeledes tyde på, at der fortsat er et behov for at styrke automatiseringen af læsning at skabe tid og rum for individuel læsetræning. 4

5 Særligt indsatsområde for elever kl. De seneste læseundersøgelser viser, at når det alene drejer sig om at måle elevernes kompetence til at afkode en tekst (dvs. hvor sikkert og hurtigt de er i stand til at læse) er der ikke nogen afgørende forskel på etsprogede og elever. Når læsetestene fra 4. til 9. klasse både tester afkodning og, bliver det problematisk for de elever. Deres ordforråd, begreber og viden om den verden teksterne repræsenterer, er ganske enkelt utilstrækkelig. Konklusion De elevers læseresultat ligger generelt væsentligt lavere end det kommunale læsegennemsnit. Nationale læseundersøgelser viser, at elever generelt ikke scorer lavere end etsprogede elever, når vi måler på læseafkodning. Tosprogede elever har ofte læseproblemer, der relaterer sig til sprog- og. Det betyder i følge Ehris læsemodel (se side 6), at al undervisningen i særlig grad må styrke arbejdet med ordkendskab, viden om sprog og viden om verden. Det har betydning for elevernes læring i alle fag, at eleverne udvikler en alderssvarende læsekompetence. 5

6 Opstilling af læsepolitiske mål for skoleåret At lære sig at læse indebærer ikke at man først lærer sig et bogstav ad gangen, og finder ud af hvordan afkodningen fungerer, og siden så småt kan få mulighed for at møde sammenhængende og meningsfulde tekster. Læsning er et spørgsmål om både afkodning, identificering af skrevne ord og forståelse. Og det gælder allerede fra begyndelsen. Ingvar Lundberg, 2000 Udvalget til forberedelse af national handlingsplan for læsning giver følgende definition på læsning og læsefærdighed; Læsning at forstå skrevne meddelelser at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden Læsefærdighed afkodning, dvs. identifikation af de enkelte ord sprogforståelse, dvs. gendannelse af tekstens forestillingsindhold på basis af de afkodede ord Læsning og læsefærdighed kan således defineres, men hvordan ser læseprocessen ud, og hvordan styrker man elevernes læsekompetence? Læseformlen, læsning = afkodning x, er kendt. Men det er interessant at folde de to hovedkomponenter ud og se, hvilke delkomponenter de indeholder. Ehris læsemodel giver et bud på, hvilke tråde eller delkomponenter der trækkes på i læseprocessen. Den er et særdeles vigtigt redskab i undervisningen til at styrke indsigten i, hvor meget der egentlig er på spil, når man læser. Der er stor forskel på, hvor eleverne får problemer. Eksempelvis vil tosprogslæseren ofte få problemer med delkomponenter, der relaterer sig til (ordkendskab, viden om sprog og viden om verden). Andre elever vil have læseproblemer, der relaterer sig til afkodning (bogstav/lyd-kendskab). Ehris interaktive læsemodel Bogstav lyd kendskab Ordforråd Begreber Hukommelse for tekst Metabevidsthed (bevidsthed om hvordan man lærer) Læsning At afkode og skabe mening Viden om verden Viden om sprog Viden om tekster (Ehris interaktive læsemodel bearbejdet af Hanne Møller Pedersen) 6

7 I overensstemmelse med Ehris interaktive læsemodel, må det være et mål for læseundervisningen i Greve, at der på samtlige klassetrin arbejdes med at styrke alle delkomponenter i læsemodellen. Traditionelt har ansvaret for læseundervisningen været dansklærerens. Det er stadig dansklærerens opgave at lære eleverne at knække koden, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære. I Nye Fælles Mål (gældende for skoleåret ) er arbejdet med faglig læsning et centralt omdrejningspunkt. De forskellige fag tager udgangspunkt i, at eleverne skal lære at beherske fagtekster således, at de kan skabe sig et overblik og viden inden for de enkelte fags fagområder. Det er en ganske stor udfordring for lærerne. Center for skoler er bevidste om opgavens omfang og ønsker at styrke lærerne til opgaven. Derfor er der udarbejdet et 18 timers kursus Læs-Lær-Læs med fokus på at styrke og målrette undervisning i sprog og læsning i fagene. Kurset omfatter 5. kl. -7. kl. og med deltagelse af tre lærere fra hvert af disse klassetrin (dansk/natur og teknik/matematik). Læsevejlederne på skolerne får en central rolle i at implementere indsatsen på egne skoler. Kurset er struktureret i tre faser; en før, under og efter fase. Førfasen, læsevejlederne deltager i et 6 timers introkursus om faglig læsning. I midten af juni udsendes et introduktionsmateriale til alle kursisterne. Underfasen, ca. 270 lærere deltager i et tre dages kursus august Første kursusdag er en fælles indføring i faglig læsning, anden kursusdag er målrettet mod de enkelte fagområder (dansk, matematik, natur/teknik), tredje kursusdag foregår på egen skole, hvor læsevejlederne er tovholder på, at de enkelte klasseteam indtænker faglig læsning i deres årsplan. Efterfasen, konsulenter fra Greve og Roskilde CFU deltager i et opfølgningsmøde på de enkelte skoler i november Læsemål for klasse (alle elever) Der skal fortsat arbejdes med begynderlæsningen (afkodningen: sikkerhed og hurtighed) samt med, faglig læsning på tværs af fagene samt hensigtsmæssige læsestrategier. Ligeledes skal der arbejdes med Læseløft i klasse. LUS skal inddrages i læsearbejdet. Målet for skoleåret og skoleåret for klasse skal fortsat være: 1. En forbedring af læseresultaterne på 2 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt niveau og skoleniveau samt, 2. at mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. 7

8 Læsemål for klasse (alle elever) Der skal fortsat arbejdes med hurtighed og sikkerhed inden for afkodnings-læsningen samt med et større fokus på elevernes, idet læseresultaterne fra 4.klasse viser, at dette er nødvendigt. Derudover skal der arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier ikke kun i faget dansk, men på tværs af alle fag således, at forståelsesaspektet tilgodeses bedst muligt. Læsemålet herunder er vedtaget af Børne- og Ungeudvalget, juni Målet for 4. 9.klasse er en forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint over en to årig periode (skoleåret og ) i forhold til seneste landsafprøvning 1998 eller landsafprøvning 2000 både på kommunalt niveau og skoleniveau. Særlig indsatsområde for elever klasse De seneste læseundersøgelser viser, at når det alene drejer sig om at måle elevernes kompetence til at afkode en tekst, er der ikke nogen afgørende forskel til elever med udelukkende etsproget baggrund. Når prøverne derimod først og fremmest bliver til en prøve i en kultur- og forståelsesmæssig læsning, viser der sig en kløft, som for alvor skaber store problemer for denne elevgruppe. 2. Målet for de elever i klasse er; at styrke de elevers i alle fag og at faglig læsning bliver implementeret i årsplanerne, således at læseresultaterne forbedres med 2 procentpoint på alle klassetrin i forhold til læseresultatet fra

9 1.klasse alle elever (fig. 1.1) Læseprøve OS64 Eleverne er testet i ordafkodning. 1. klasse alle elever (fig. 1.1) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) H1999 H Læseresultaterne for 1. klasse i Greve viser, at der de seneste tre år har været en markant fremgang af elever i kategorien hurtig og sikker læser. I samme periode er antallet af elever i de to kategorier langsom og sikker læser og usikker læser faldet. Antallet af usikre læsere er nu under 10 % på kommuneplan. Der er en særdeles positiv udvikling. I sammenligning med landsresultatet fra 2003 viser læseresultatet i år, at andelen af hurtige og sikre læsere i Greve er over 20 procentpoint højere. 1. klasse skoleområder (fig. 1.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven OS64 i 1. klasse viser: Hurtig og sikker læser Langsom og sikker læser Usikker læser niveau OS64 81,3 11,1 7,6 Område Nord OS64 58,3 22,3 19,4 Område Midt OS64 88,4 8,2 3,4 Område Syd OS64 89,9 6,1 3,9 Læseresultaterne viser, at der allerede i 1. klasse er stor spredning i scoren mellem skoleområderne. Forskellen mellem område Nord og område Syd i kategorien hurtig og sikker læser er på over 30 procentpoint. Det tyder på, at eleverne i de tre skoleområder møder skolen med meget forskellige forudsætninger, og at det har betydning for læseresultaterne. Skoleområderne Midt og Syd har begge under 5 % usikre læsere. Skoleområde Nord har over 19 % usikre læsere. Det er problematisk, at hvert 5. barn i skoleområde Nord tilsyneladende ikke har en alderssvarende læsekompetence. Da læseforskere har dokumenteret, at der ikke er signifikant forskel på resultaterne af etsprogede og s afkodning, kunne læseresultatet tyde på, at den forholdsvis store andel af usikre læsere i skoleområde Nord relaterer sig til problemer omkring sprogforståelse. I forhold til Ehris læsemodel (se side 6) er det i særlig grad vigtigt at arbejde med at styrke de delkomponenter, der har betydning for sprogforståelsen. 9

10 Faktaboks Antal elever, 548 total Antal etsprogede 456 Antal 92 Tosprogsprocent 16,80 1. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 1.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser niveau OS64 89,70 % 92,4 % Usikker læser niveau OS64 10,30 % 7,6 % I forhold til de kommunale Læsemål for skoleåret er de mere end indfriet. Målet var en stigning på 2 procentpoint i forhold til sidste års læseresultater. Figur 1.3 viser en stigning på 2,7 procentpoint. 1. klasse elever (fig. 1.4) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) 0% H1999 H Læseresultatet viser en støt stigende andel af hurtig og sikre blandt de læsere. Dog viser en sammenligning med det samlede kommunale læseresultat, at de i denne test scorer 20 procentpoint under det kommunale læsegennemsnit. Figur 1.4 viser, at der er en markant stigning af elever i kategorien usikre læsere. Det er bekymrende, at over 20 procent af de elever i 1. klasse ikke mestrer en alderssvarende afkodning. Det bør være et opmærksomhedspunkt, der kræver øget fokus og indsats. 10

11 Pilotprojekt 1., 2., 3. og 4. klasse - alle elever på Tjørnelyskolen, Damagerskolen og Karlslunde Skole De tre pilotskoler i læseprojektet Læseløft og LUS opgøres særskilt med henblik på at se, om den særlige indsats har en varig effekt dels for de enkelte læseløftelever dels for klasserne som helhed. 120% 100% 80% 60% 40% Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) 20% 0% H1999 H klasse klasse klasse klasse klasse Tjø2006 Tjø klasse Tjø klasse Tjø klasse Dam2006 Dam klasse Dam klasse Dam klasse Kar2006 Kar klasse Kar klasse Kar klasse I denne undersøgelse (og i ovenstående diagram) ses resultaterne for alle elever på de tre skoler. De fire prøver for henholdsvis 1., og 4. klasse er ikke umiddelbart sammenlignelige, men overordnet er tendensen, at de gode læseresultater fra pilotafprøvningen i første klasse (Læseløft og LUS) fortsætter til 3. klasse. I 4. klasse er der en stigning i antallet af usikre læsere. Dog gør denne samme tendens sig gældende på landplan. Når man sammenligner det kommunale læseresultat med landsafprøvningen fra 2003, scorer vi i Greve højere og har en mindre andel af usikre læsere. Hvis kommuneresultatet for 4. klassetrin renses for de tre pilotskoler (se graf herunder), vil man se, at kommuneresultatet bliver lavere, end hvis de er med. Dette forhold indikerer, at den særlige indsats (Læseløft og LUS) har haft en stor og vedvarende effekt. 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 1. klasser Hurtig og sikker læser (A1, B1) 1. klasser Langsom og sikker læser (C1) 1. klasser Usikker læser (B2, B3, C2, C3) 20,0% 10,0% 0,0% klasse Tjø2009 Dam2009 Ka2009 snit minus projektskoler 11

12 2. klasse alle elever (fig. 2.1) Læseprøve OS120 Eleverne er testet i ordafkodning. 2. klasse alle elever (fig. 2.1) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) H Læseresultatet for 2. klasserne i Greve viser en meget flot tendens. Andelen af elever i kategorien hurtig og sikker læser er igennem de sidste 6 år steget hvert år. I samme periode er andelen af usikre læsere faldet år for år. I dette skoleår har vi en historisk lav andel af usikre læsere. Andelen er også væsentligt lavere end landsresultatet fra Det kunne tyde på, at indsatsen med Læseløft og LUS har en positiv effekt på læseresultaterne. 2. klasse skoleområder (fig. 2.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven OS120 i 2. klasse viser: Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (A2, B2, C2, B3, C3) niveau 78,0 14,4 7,7 Skoleområde Nord OS120 73,2 11,6 15,2 Skoleområde Midt OS120 80,8 14,7 4,5 Skoleområde Syd OS120 77,5 15,8 6,7 Forskellen mellem de tre skoleområder er minimeret, der er således kun ca. 7 procentpoint i mellem skoleområde Syd og skoleområde Nord. Dog har skoleområde Nord over dobbelt så mange usikre læsere som de to andre skoleområder. Det er en udvikling, der bør følges. 12

13 Faktaboks Antal elever, 622 total Antal etsprogede 555 Antal 67 Tosprogsprocent 10,8 2. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 2.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser niveau OS120 89,40 % 92,4 % Usikker læser niveau OS120 10,60 % 7,7 % Læseresultatet viser en positiv udvikling på 2. klassetrin. Således er de kommunale læsemål på en forbedring på to procentpoint på klassetrinnet indfriet. Det tyder på, at den øgede indsats på begyndertrinnet i forhold til læseindsats har en positiv effekt. 2. klasse elever (fig. 2.4) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% H Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) De sidste tre års læseresultater viser en positiv udvikling. Antallet af hurtige og sikre læsere er steget hvert år, og samtidig er andelen af usikre læsere faldet igennem hele perioden. Dog bør det bemærkes, at forskellen mellem læseresultaterne for alle elever i kategorien hurtige og sikre læsere og de elever stadig er på over 10 procentpoint. 13

14 3. klasse alle elever (fig. 3.1) Læseprøve SL60 Eleverne er testet i en sætningslæseprøve. 3. klasse alle elever (fig. 3.1) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H På dette klassetrin er der en høj score i antallet af elever i de to kategorier hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser. Læseresultatet viser, at der på 3. klassetrin er under 5 % usikre læsere. Det kunne tyde på, at læseindsatsen Læseløft og LUS har en positiv effekt også på dette klassetrin. Læsetesten for 3. klasse er en sætningslæseprøve, det betyder, at der fortsat er fokus på afkodning og kun i mindre omfang. 3. klasse skoleområder (fig. 3.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven SL60 i 3. klasse viser: Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (A2, B2, C2, B3, C3) niveau 87,3 8,6 4,1 Skoleområde Nord SL60 84,6 8,7 6,7 Skoleområde Midt SL60 88,1 9,7 2,1 Skoleområde Syd SL60 88,3 7,1 4,6 Den markante forskel imellem de tre skoleområder er i lighed med 2. klassetrin andelen af usikre læsere. Skoleområde Nord har tre gange så mange usikre læsere som skoleområde Midt. I andelen af hurtige og sikre læsere er der ikke markant forskel imellem de tre skoleområder. Faktaboks Antal elever, 583 total Antal etsprogede 510 Antal 73 Tosprogsprocent 12,5 14

15 3. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 3.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser niveau SL60 95,30 95,90 Usikker læser niveau SL60 4,70 4,1 Det kan være svært at indfri de kommunale læsemål med en stigning på to procentpoint, når andelen af hurtige og sikre læsere og langsomme og sikre læsere som udgangspunkt er på over 95 %. Dog er der sket en fremgang i den samlede af kategori af sikre læsere på 0,60 procentpoint. 3. klasse elever (fig. 3.4) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H Andelen af hurtige og sikre læsere er over en treårig periode faldet, dog er andelen af langsomme og sikre læsere steget i den samme periode. Læseresultatet viser, at den samlede andel af usikre læsere i den samme periode er nogenlunde konstant omkring 10 %. I forhold til det samlede kommunale læseniveau på klassetrinnet er der dobbelt så mange i kategorien usikker læser. 15

16 4. klasse alle elever (fig. 4.1) Læseprøve SL40 Eleverne er testet i en sætningslæseprøve. 4. klasse alle elever (fig. 4.1) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H Det samlede kommunale læseresultat for 4. klassetrin er bedre end landsgennemsnittet fra Der er på dette klassetrin en forholdsvis stabil læseudvikling, dog er der et lille fald af hurtige og sikre læsere og en lille stigning af antallet af usikre læsere. Sætningslæseprøven på dette klassetrin stiller øgede krav til, at afkodningen automatiseres og til forståelsen af ord og begreber. Det betyder, at såvel afkodning som skal være på plads. I forhold til Ehris interaktive læsemodel (se side 6) stilles der nu krav til langt flere af delkomponenterne. 4. klasse skoleområder (fig. 4.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven SL40 i 4. klasse viser: Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (A2, B2, C2, B3, C3) niveau 70,9 18,1 11,1 Skoleområde Nord SL40 68,4 18,4 13,2 Skoleområde Midt SL40 72,8 17,3 9,9 Skoleområde Syd SL40 69,9 19,0 11,0 Der er en lille forskel på de tre skoleområder. Skoleområde Nord har den laveste scorer i kategorien hurtige og sikre læsere og den højeste scorer i kategorien usikre læsere. Det kunne tyde på, at de forudsætninger eleverne møder skolen med, har betydning for læseresultatet igennem hele skoleforløbet. Faktaboks Antal elever, 585 total Antal etsprogede 505 Antal 77 Tosprogsprocent 13,2 16

17 4. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 4.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser niveau SL40 89,70 89,00 Usikker læser niveau SL40 10,30 11,00 Læseresultatet viser, at der er en lille tilbagegang af andelen af hurtige og sikre læsere og langsomme og sikre læsere i forhold til skoleåret Dog er tilbagegangen på under 1 procentpoint. 4. klasse elever (fig. 4.4) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) 0% H1999 H Læseresultatet viser en positiv fremgang af såvel andelen af hurtige og sikre læsere og andelen af langsomme og sikre læsere. Det betyder ligeledes et fald af usikre læsere. De to sidste års læseresultater viser samme tendens. Dog er der stadig en markant spredning i læseresultaterne i forhold til elever og kommunens samlede læseresultat. Det bør fortsat være et fokuspunkt at støtte en positiv udvikling af de elevers læsekompetence. 17

18 5. klasse alle elever (fig. 5.1) Læseprøve LÆS 5 Eleverne er blevet testet i to forskellige teksttyper. Uroksen, fiktiv beretning fra den danske stenalder Malmbanen, en faglig historisk tekst Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig.5.1) 5. klasse - alle elever (fig. 5.1) 70% 60% 50% 40% 30% 20% God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker 10% 0% LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Læseudviklingen i de to tekster viser forholdsvis små udsving i de fire kategorier. Dog er antallet af elever med såvel god og nogenlunde i prøve 1 (Uroksen) svagt dalende. I forhold til prøve 2 (Malmbanen) er antallet af elever med god det laveste siden år Samlet set er læseudviklingen ikke tilfredsstillende. Det samme gør sig gældende, når begge tekster bliver sammenlignet med landsafprøvningen fra Det skal bemærkes, at det generelt set på landsplan er problematisk med læsekompetencen på dette klassetrin, når vi måler med testen LÆS5. 18

19 5. klasse - Skoleområder (fig. 5.2) Vi har i den kommunale læseundersøgelse for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i to nedenstående hovedkategorier (fig. 5.2), der efterfølgende vil blive kommenteret: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker Skolernes egne læseresultater opgøres i alle fire kategorier.(se forord) En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Uroksen i 5. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau - Uroksen 84,20 15,70 Område Nord - Uroksen 75,80 24,20 Område Midt - Uroksen 86,50 13,50 Område Syd - Uroksen 88,50 11,50 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Malmbanen i 5. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau - Malmbanen 56,20 43,70 Område Nord - Malmbanen 43,90 56,00 Område Midt - Malmbanen 58,90 41,10 Område Syd - Malmbanen 63,20 36,80 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for begge tekster viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau begge tekster 70,20 29,70 Område Nord begge tekster 59,85 40,10 Område Midt begge tekster 72,70 27,30 Område Syd begge tekster 75,85 24,15 19

20 Faktaboks Antal elever, 596 total Antal etsprogede 533 Antal 63 Tosprogsprocent 10,60 Læseresultaterne viser samlet set, at det generelt er problematisk med n på 5. klassetrin. Når vi sammenholder læseresultaterne med indskolingen, kunne det give anledning til at kigge nærmere på Ehris interaktive læsemodel (se side 6). Indskolingsresultaterne viser, at eleverne scorer højt, når vi tester for afkodning. Teksterne på 5. klassetrin stiller store krav til n. Derfor kunne læseresultaterne indikere, at der er et behov for at styrke de delkomponenter i Ehris model, der netop har fokus på læse- og sprogforståelsen. Arbejdet med vedrører alle lærere, da det er en forudsætning for tilegnelse af viden i alle fag. Læsning i fagene er at læse for at lære. Læseforståelse består af mange delkomponenter, der alle er vigtige og betydningsfulde for den samlede læsekompetence, derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at styrke alle delkomponenterne Arbejdet med sstrategier bør have fokus i alle fag. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der er stor divergens mellem læseresultaterne. Især viser læseresultatet i prøve 2 (Malmbanen), at der en forskel mellem skolerne i syd og i nord på over 20 procentpoint. 5. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 5.3) God og nogenlunde niveau Uroksen 86,30 % 83,90 % Malmbanen 58,00 % 55,33 % Begge tekster 72,15 % 69,62 % Desværre fremgår det ligeledes af ovenstående figur 5.3, at elever med god og nogenlunde er faldet i forhold til sidste skoleår. Der er tale om et samlet fald på 2,5 procentpoint set over en toårig periode. Det er problematisk og kræver, at vi nøje følger læseudviklingen. 20

21 5. klasse elever (fig. 5.4) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LPrøve Uroksen Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve LPrøve Malmbanen Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker De s læseudvikling viser samme tendens som resultatet for alle elever. Dog er det bekymrende, at læseresultatet viser, at antallet af elever med noget og meget usikker overstiger antallet af elever med god og nogenlunde. Antallet af elever med god er den laveste. Læseforståelsen er blandt andet afhængig af et godt ordforråd og begrebsforståelse, derfor må undervisningen tage afsæt i at styrke elevernes sproglige udvikling. 21

22 6. klasse alle elever (fig. 6.1) Læseprøve TL1 Eleverne er blevet testet i tre forskellige teksttyper. Gedden, intensiv læsning af typisk faglig tekst Nødhjælp, punktlæsning af side fra lokal telefonbog Nybyggerne, indholdslæsning af en ældre historisk roman Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig.6.1) 6. klasse alle elever (fig. 6.1) 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 2007 Landssnit 1998 Gedden Landssnit 1998 Nødhjælp Landssnit 1998 Nybyggerne God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker Læseresultaterne viser en forholdsvis stabil læseudvikling over tid. I de to tekster Gedden og Nødhjælp ligger det kommunale læsegennemsnit på samme niveau eller over, når vi sammenligner med landsafprøvningen i Dog viser den tredje tekst Nybyggerne, at vi på kommuneplan ligger under landsgennemsnittet. Det kunne tyde på sprogforståelsesproblemer i forhold til, at det er en ældre tekst med forholdsvis svære ord, men det kunne ligeledes indikere, at eleverne skal styrke deres automatisering via læsetræning. 22

23 Det er ofte på dette klassetrin, at der en risiko for, at en del elever bliver bogdroppere. Derfor er det vigtig at fastholde de kommunale læsemål, hvor det er beskrevet at skolen skal inddrage skolebiblioteket i skolens læsepolitik. 6.klasse skoleområder (fig. 6.2) Vi har i den kommunale læseundersøgelse for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i de to nedenstående hovedkategorier (fig. 6.2), der efterfølgende vil blive kommenteret: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker Skolerne egne lokale læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Gedden i 6. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau - Gedden 27,00 72,90 Område Nord - Gedden ,50 Område Midt - Gedden 28,50 71,50 Område Syd - Gedden 34,40 65,60 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Nødhjælp i 6. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau - Nødhjælp 74,70 25,20 Område Nord - Nødhjælp 63,80 36,30 Område Midt - Nødhjælp 75,30 24,70 Område Syd - Nødhjælp 82,80 17,20 23

24 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Nybyggerne i 6. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau - Nybyggerne 41,30 58,80 Område Nord - Nybyggerne 32,20 67,80 Område Midt - Nybyggerne 43,00 57,00 Område Syd - Nybyggerne 46,20 53,80 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for alle tre læseprøver viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau alle tre tekster 47,67 52,30 Område Nord alle tre tekster 37,17 62,87 Område Midt alle tre tekster 48,94 51,07 Område Syd alle tre tekster 54,47 45,54 Faktaboks Antal elever, total 610 Antal etsprogede 529 Antal 81 Tosprogsprocent 16,00 I alle tre tekster er der forholdsvis stor spredning i læseresultaterne, når man sammenligner de tre skoleområder. I teksten Nødhjælp er der en forskel på 19 procentpoint mellem det samlede læseresultat for skolerne i Syd og Nord. Det er en problemstilling, vi skal være opmærksomme på. I forhold til Ehris interaktive læsemodel (se side 6) er det som tidligere nævnt formentlig problemfelter der relaterer sig til sprog- og. Skolerne i nord står over for nogle særlige udfordringer i forhold til at styrke elevernes læseudvikling. Læseresultaterne kunne indikere, at især den sproglige udvikling kræver en målrettet indsats på alle niveauer og at arbejdet med sprog og begrebsudvikling inddrages målrettet fra skolestart. 24

25 6. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 6.3) God og nogenlunde niveau Gedden 30,00 % 27,00 % Nødhjælp 69,50 % 74,70 % Nybyggerne 45,50 % 41,30 % Alle tre tekster 46,70 % 47,67 % Noget og meget usikker niveau Gedden 70,00 % 72,90 % Nødhjælp 30,50 % 25,20 % Nybyggerne 59,40 % 58,80 % Alle tre tekster 53,30 % 52,30 % Det samlede resultat af alle tre tekster, viser en lille forbedring på et procentpoint i forhold til den sidste læseundersøgelse. Dog må det bemærkes, at kun fagteksten fra telefonbogen har fremgang, de to andre tekster har en tilbagegang sammenlignet med sidste år. I to af prøveteksterne er antallet af læsere med god og nogenlunde under 50 %, det er problematisk og bør føre til øget opmærksomhed på at styrke læsekompetencen i alle fag. Læseresultatet viser, at der skal være opmærksomhed på at undervise direkte i og sstrategier i såvel skønlitterære som faglitterære tekster. Det er bekymrende, at over 50 % har en noget og meget usikker. Det får betydning for alle fag i skolen. 25

26 6. klasse - (fig. 6.4) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker Landssnit 1998 Gedden kun kun kun kun Landssnit 1998 Nødhjælp kun kun kun kun Landssnit 1998 Nybyggerne kun kun kun kun Alle læseresultaterne i de tre tekster viser, at de elever ligger markant under landsgennemsnittet fra I forhold til de to tekster Nødhjælp og Nybyggerne er der en lille fremgang at spore, når vi kigger på antallet af elever med god og nogenlunde. 26

27 7. klasse - alle elever (fig. 7.1) Læseprøve TL2 Prøven tester om eleverne kan afkode og læse en tekst med forståelse. Eleverne skal i alle fire delprøver demonstrere, at de mestrer forskellige læsemåder og læsestrategier. Testen består af dellæseprøverne; Råolie, intensiv læsning af svær faglig tekst. Annonce, punktlæsning af side i lokal telefonbog. Digte, kreativ læsning af lyrisk, metafor-fyldt sprog. Robin Hood 1, intensiv læsning af ældre historisk roman. Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier, god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig. 7.1) 7. klasse alle elever (fig. 7.1) 70% 60% 50% 40% 30% 20% God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker 10% 0% Landssnit 1998 Råolie Landssnit 1998 Robin Landssnit 1998 Annonce I alle tre tekster er der fremgang i læseresultaterne, når vi måler på andelen af elever med god og nogenlunde. Det er positivt. Endvidere scorer eleverne på kommuneplan bedre end landsafprøvningen i 1998 i teksterne Robin Hood og Annonce. I den faglige tekst Råolie ligger læseresultatet under landsgennemsnittet. Det kunne indikere, at vi skal styrke indsatsen med faglig læsning. 27

28 7. klasse - skoleområder (fig. 7.2) Vi har i den kommunale læseundersøgelse for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i de to nedenstående to hovedkategorier (fig. 7.2), der efterfølgende vil blive kommenteret: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker. Skolerne egne læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Råolie i 7. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau - Råolie 58,20 41,80 Område Nord - Råolie 65,60 34,40 Område Midt - Råolie 51,50 48,50 Område Syd - Råolie 60,90 39,10 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Annonce i 7. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau Annonce 52,80 47,30 Område Nord - Annonce 45,40 54,60 Område Midt - Annonce 54,50 45,60 Område Syd - Annonce 56,80 43,10 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Robin Hood 1 i 7. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau Robin Hood 1 20,80 79,30 Område Nord Robin Hood 1 33,30 66,70 Område Midt Robin Hood 1 14,10 86,00 Område Syd Robin Hood 1 18,80 81,20 28

29 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for alle tre læseprøver viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau alle tre tekster 43,94 56,14 Område Nord alle tre tekster 48,10 51,90 Område Midt alle tre tekster 40,04 60,04 Område Syd alle tre tekster 45,50 54,47 Faktaboks Antal elever, total 646 Antal etsprogede 566 Antal 80 Tosprogsprocent 13,00 Det samlede kommunale læseresultat for klassetrinnet viser, at under 50 % scorer i kategorien god og nogenlunde. Der er plads til forbedring, også selvom landsgennemsnittet er forholdsvis lavt. Det er bemærkelsesværdigt, at skolerne i Nord scorer markant bedre læseresultater i to af teksterne i forhold til de to andre skoleområder. Umiddelbart er der ikke nogen logisk forklaring på dette resultat. 7. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 7.3) God og nogenlunde niveau Råolie 57,50 % 58,20 % Annonce 52,00 % 52,80 % Robin Hood 1 14,80 % 20,80 % Alle tre tekster 41,43 % 43,93 % 29

30 Noget og meget usikker niveau Råolie 42,40 % 41,80 % Annonce 47,90 % 47,30 % Robin Hood 1 85,10 % 79,30 % Alle tekster 58,67 % 56,14 % Det samlede resultat af alle tre tekster, viser en signifikant fremgang på 2,5 procentpoint, når vi måler elevernes læsekompetence på alle tre tekster (se fig. 7.3) Det skal bemærkes, at skolerne i Nord har den højeste score i kategorien god og nogenlunde i to af de tre prøvetekster (se fig. 7.2) I forhold til de kommunale fastsatte læsemål, hvor målet er en forbedring på 5 procentpoint over en toårig periode, kan vi konkludere, at vi er rigtig godt på vej til at indfri målene for dette klassetrin. Det er dog vigtigt fortsat at holde fokus på at arbejde direkte med undervisning i læsning og. I den forbindelse bliver det en væsentlig udfordring også at få faglærerne (fx matematik, fysik, historie) til at indgå aktivt i et forpligtende samarbejde med dansklæreren for på den måde at styrke læseundervisningen i alle fag. 7. klasse - (7.4) 70% 60% 50% 40% 30% 20% God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker 10% 0% Landssnit 1998 Råolie kun kun kun kun Landssnit 1998 Annonce kun kun Det er positivt at der i alle tre tekster er en svag stigning i antallet af læsere med god. I de to tekster Råolie og Annonce er der endvidere en markant fremgang af læsere med nogenlunde. Samlet set er der fortsat en positiv fremgang for de elever, dog er læseniveauet i denne gruppe stadig væsentligt under det kommunale læseresultat. Det betyder, at der bør være et øget fokus på målrettet læse- og sprogforståelsesundervisning i alle fag, hvis vi skal styrke de s faglige udvikling og nå de kommunale mål for området. 30

31 8. klasse alle elever (fig. 8.1) Læseprøve TL3 Prøven tester, om eleverne kan afkode og læse en tekst med forståelse. Eleverne skal i alle tre delprøver demonstrere, at de mestrer forskellige læsemåder og læsestrategier. Testen består af dellæseprøverne; Førstehjælp, punktlæsning af pjece om førstehjælp. Maries rejse, intensiv læsning af ældre reportage. Om Hobitterne, læsehastighed ved indholdslæsning af skønlitterær roman. Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig. 8.1) 8. klasse alle elever (fig. 8.1) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker 0,00% Landssnit 1998 Første hjælp Landssnit 1998 Maries rejse Landssnit 1998 Hobitterne Den første tekst Førstehjælp viser en forholdsvis stabil udvikling uden de store udsving. Dog skal det bemærkes, at læseresultatet viser, at i denne tekst scorer vi over landsafprøvning fra 1998, når vi kigger samlet på kategorierne god og nogenlunde. I den anden tekst Maries rejse er der en signifikant stigning af elever med nogenlunde. I forhold til elever med god er der i år en svag stigning, men andelen er stadig en del under landsafprøvningen. I den tredje tekst Hobitterne viser resultatet en svag stigning af elever med god og et svagt fald i elever med nogenlunde. I forhold til landsafprøvningen er det kommunale læseresultat væsentlig bedre i denne tekst. 31

32 8.klasse skoleområder (fig. 8.2) - læseprøve TL3 Vi har på kommune plan valgt for overskuelighedens skyld at tage udgangspunkt i to hovedkategorier: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker. Skolernes egne lokale læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Førstehjælp i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau - Førstehjælp 80,20 20,00 Område Nord - Førstehjælp 73,20 26,80 Område Midt - Førstehjælp 77,20 22,80 Område Syd - Førstehjælp 89,90 10,10 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Maries rejse i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau Maries rejse 72,60 27,50 Område Nord Maries rejse 63,50 36,50 Område Midt Maries rejse 74,90 25,10 Område Syd Maries rejse 78,10 21,90 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Om hobitterne i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau Om hobitterne 82,70 17,30 Område Nord Om hobitterne 79,60 20,40 Område Midt Om hobitterne 82,50 17,50 Område Syd Om hobitterne 85,90 14,10 32

33 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for alle tre læseprøver i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau alle tre tekster 78,50 21,60 Område Nord alle tre tekster 72,10 27,90 Område Midt alle tre tekster 78,20 21,80 Område Syd alle tre tekster 84,64 15,37 Faktaboks Antal elever, total 572 Antal etsprogede 508 Antal 64 Tosprogsprocent 12,00 Læseresultaterne på 8. klassetrin viser en markant stigning af elever med god og nogenlunde i sammenligning med fx 7. klassetrin. Dog bør det stadig være et opmærksomhedspunkt at arbejde målrettet med at styrke n. Der er signifikant forskel på læseresultaterne i de tre skoleområder. Skolerne i Syd scorer i alle læseprøverne over det kommunale gennemsnit, skolerne i Midt ligger lige omkring det kommunale gennemsnit og skoler i Nord scorer markant under det kommunale gennemsnit. I læseprøven Førstehjælp er der en forskel på over 16 % procentpoint i forhold til god og nogenlunde mellem skolerne i syd og skolerne i nord. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem læseresultat og læseundervisning. Derimod er det vigtigt at have et blik på, hvilke forudsætninger eleverne møder skolen med, og hvilken betydning det har for elevernes udvikling af læsekompetence. Det kunne tyde på, at arbejdet med sprogforståelse og sstrategier i særlig grad bør styrkes og målrettes i skolerne i Nord. 33

34 8. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 8.3) God og nogenlunde niveau Førstehjælp 73,00 % 80,20 % Maries rejse 72,20 % 72,60 % Hobitterne 86,10 % 82,70 % Alle tre tekster 77,10 % 78,50 % Noget meget usikker niveau Førstehjælp 27,00 % 20,00 % Maries rejse 27,80 % 27,50 % Hobitterne 13,80 % 17,30 % Alle tre tekster 22,87 % 21,60 % I forhold til læseresultaterne fra sidste skoleår er der fremgang på to ud af tre tekster i forhold til god og nogenlunde. Det betyder, at i sammenligning med sidste skoleår er der en samlet forbedring på 1,4 procentpoint i forhold til alle tre tekster. Det er bemærkelsesværdigt, at læseresultatet for fagteksten Førstehjælp er forbedret med over 7 procentpoint, hvorimod der er sket et fald på over 3 procentpoint i den skønlitterære tekst Hobbitterne. Resultaterne viser, at vi er på vej i den rigtige retning, men det er ikke tilfredsstillende i forhold til de fastsatte kommunale læsemål. 34

35 8. klasse - (fig. 8.4) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker 0,00% kun kun Landssnit 1998 Maries rejse kun kun kun kun I alle tre tekster viser læseresultatet, at de ligger væsentligt under det kommunale niveau for alle elever. Der er stadig brug for markant forbedring i forhold til at styrke de s læsekompetence. I forhold til de tre tekster er udviklingen nogenlunde stabil, dog med et fald i andelen af læsere med god og nogenlunde i tekst to Maries rejse. 35

36 9. klasse alle elever (fig. 9.1) Læseprøve TL4. Prøven tester om eleverne kan afkode og læse en tekst med forståelse. Eleverne skal i begge delprøver demonstrere, at de mestrer forskellige læsemåder og læsestrategier. Testen består af dellæseprøverne; Kong Arthur, intensiv læsning af historisk fortælling. Brugsanvisning, punktlæsning af brugsanvisning. Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. 9. klasse alle elever (fig. 9.1) 60% 50% 40% 30% 20% 10% God Nogenlunde Noget usikker Meget usikker 0% Landssnit 1998 Kong Arthur Landssnit 1998 Brugsanvisning I den første tekst Kong Arthur er der siden 2007 sket et fald i antallet af elever med god. I samme periode er der sket en næsten identisk stigning af elever med nogenlunde. I den anden tekst Brugsanvisning er der en samlet fremgang i perioden i antallet af elever med god og med nogenlunde. 36

37 Den samlede læsekompetence ligger højt på dette klassetrin. Det afspejler sig ligeledes ved afgangsprøven for 9. klasse i dansk, her er det kommunale læsegennemsnit 6,5 efter den nye karakterskala. 9.klasse - skoleområder (fig. 9.2) - læseprøve TL4 Vi har kommuneplan for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i to hovedkategorier; 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker Skolerne egne lokale læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Kong Arthur i 9. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau Kong Arthur 86,80 13,20 Område Nord Kong Arthur 78,80 21,30 Område Midt Kong Arthur 89,30 10,70 Område Syd Kong Arthur 90,10 9,90 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Brugsanvisning viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau Brugsanvisning 84,30 15,60 Område Nord - Brugsanvisning 80,40 19,60 Område Midt - Brugsanvisning 84,50 15,60 Område Syd - Brugsanvisning 87,50 12,50 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for begge læseprøver viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker niveau begge tekster 85,55 14,40 Område Nord begge tekster 79,60 20,45 Område Midt begge tekster 86,90 13,15 Område Syd begge tekster 88,80 11,20 37