KVALITETSRAPPORT 2014/15. Høje-Taastrup Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2014/15. Høje-Taastrup Kommune"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Høje-Taastrup Kommune 0

2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Indholdsfortegnelse Forord...2 Læsevejledning...3 Formål med kvalitetsrapporten og rapportens opbygning...3 Introduktion til skoleområdet...5 Skolestrukturen...5 Politiske visioner for skolevæsnet...6 Sammenfattende helhedsvurdering...7 Resultater om det faglige niveau...9 Bliver alle så dygtige, som de kan?...9 Kommunale læseresultater i 1. og 3. klasse...17 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen...19 Skolernes arbejde med at styrke elevernes faglighed...24 Sprog og læsning...24 Matematik og naturfag...24 Lektiehjælp og faglig fordybelse...25 Samarbejdet mellem pædagoger og lærere...26 Erfaringer med motion og bevægelse...27 Overgang til ungdomsuddannelse...28 Resultater for overgang til ungdomsuddannelse...29 Skolernes arbejde med at styrke overgang til ungdomsuddannelse...30 Uddannelse til alle (UTA)...30 Valgfag i klasse...31 SFOens arbejde...40 Sociale færdigheder...40 Opbygge venskaber...41 Balance mellem voksenorganisering og selvvalgte aktiviteter...41 Læring om sprog, kommunikation, krop, bevægelse og sundhed...42 Overgang fra børnehave til skole...43 Resultater for trivsel...44 Elevernes trivsel...44 Elevernes fravær...48 Inklusion...49 Data om inklusion...49 Skolernes arbejde med inklusion...50 Kvalitetsoplysninger...51 Kompetencedækning...51 Elevtal og undervisning i dansk som andetsprog...54 Skolernes forældresamarbejde...55 Opfølgning på handlingsplaner...56 Byrådets udtalelse

3 Forord Denne kvalitetsrapport for skolevæsenet i Høje-Taastrup Kommune er udarbejdet i vinteren 2015/2016, og omhandler skoleåret 2014/ altså det første skoleår efter folkeskolereformen trådte i kraft. Kvalitetsrapporten består først og fremmest af en række data om skolerne, men også skolernes og administrationens vurdering, kommentar og refleksion over, hvad data dækker over, og deres sammenhæng med den praksis, som skolerne til stadighed forsøger at udvikle for at optimere elevernes læring og trivsel. Der er tre formål med kvalitetsrapporten: 1. Kvalitetsrapporten er det systematiske udgangspunkt for en årlig dialog om skolernes kvalitet mellem Byråd, administrationen, den enkelte skoleledelse og skolebestyrelse. Og på baggrund af dialogen kan der besluttes handleplaner, hvis der er behov for at rette op på evt. utilfredsstillende resultater. 2. Kvalitetsrapporten er en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. 3. Kvalitetsrapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunens folkeskoler, så der er mulighed for en offentlig debat om folkeskolen. 2

4 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Læsevejledning Formål med kvalitetsrapporten og rapportens opbygning Formål Kvalitetsrapporten beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål med folkeskolen. Lovens mål er gjort operationelle i fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og det faglige niveau. Hvis niveauet vurderes som "ikke tilfredsstillende", skal kvalitetsrapporten indeholde en handlingsplan for, hvordan niveauet kan hæves. Ved den efterfølgende kvalitetsrapport skal der følges op på resultaterne af handleplanen fra den foregående kvalitetsrapport. De nationale mål er at: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtig, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De fire resultatmål er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Nationale test og trivselsmåling De første tre af de fire resultatmål skal måles ved hjælp data om resultater af nationale test. Det er nu muligt at offentliggøre resultater af nationale test, og det betyder, at man i kvalitetsrapporten kan få et bredere blik på elevernes resultater end udelukkende ved resultatet ved folkeskolens afgangsprøve. Kombinationen af de nationale test og afgangsprøve betyder, at der er data om elevernes faglige niveau i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse (fra nationale test), samt 9. og 10. klasse (fra afgangsprøver). I de nationale test kategoriseres elevens præstation i en af disse seks kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation For at en skole eller kommune kan opfylde det første af de nationale mål, skal 80 % af eleverne placere sig i de øverste tre kategorier. For at opfylde det andet nationale mål, skal der være en årlig stigning i den andel af eleverne, som placeres sig i kategorien "fremragende". For at opfylde det tredje nationale mål, skal der være et årligt fald i den anden af eleverne, som placerer sig i de to nederste kategorier "mangelfuld præstation" eller "ikke tilstrækkelig præstation". Måleredskabet til de fjerde og sidste resultatmål om at elevernes trivsel skal øges, blev færdig i skoleåret 2014/2015. Der blev foretaget en "baseline"-trivselsundersøgelse blandt elever på alle klassetrin i folkeskolen i foråret 2015, som man efterfølgende kan sammenligne fremgang eller tilbagegang med. De små elever fra klasse får 20 spørgsmål, og de ældre elever fra klasse får 40 spørgsmål. I kvalitetsrapporten er medtaget nogle få udvalgte spørgsmål inden for forskellige trivselsindikatorer, som anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Ud over trivselsmålingerne indgår elevfravær som indikator på trivslen i skolen. 3

5 Afgangskarakterer og socioøkonomisk reference Der har løbende været meget fokus på gennemsnittet af afgangskarakterer fra folkeskolen i den offentlige debat. Afgangskaraktererne bruges indimellem til at rangordne skoler eller kommuner. For at anerkende, at elever har forskellige forudsætninger for at lære og opnå de mål, der er sat for undervisningen, beregner Undervisningsministeriet en såkaldt "socioøkonomisk" reference for en elevgruppe, hvor elevens sociale og økonomiske baggrund tages i betragtning. Fx. viser statistikken, at hvis man er dreng, vokser op med en enlig forældre med lav uddannelse og/eller lav indkomst eller er tosproget, så præsterer man lavere. Man kan så sammenligne resultaterne for en gruppe elever med en elevgruppe med tilsvarende socioøkonomiske baggrunde et andet sted, og hermed få en indikator på, hvor god en skole er til at gøre eleverne dygtigere end det niveau, de med deres baggrund forventes at opnå. Der er naturligvis en usikkerhed i denne beregning, så der angives, om afgivelser fra referencegruppen er signifikante - altså, om der er statistisk sikkerhed for resultatet. På samme måde stiger sikkerheden for en positiv eller negativ forskel til referencegruppen, hvis man har de seneste år med i beregningen og ikke blot et enkelt år. I løbet af 2015 er enkelte af kommunes skoler blevet "udstillet" i medierne med negative resultater på baggrund af et enkelt års resultater - billedet er mere nuanceret end som så, hvilket kan læses i denne kvalitetsrapport. Rapportens opbygning Lovpligtigt indhold og ministerens prioriteringer Rapporten starter med en sammenfattende helhedsvurdering af folkeskolerne i skoleåret 2014/2015, og slutter med en opfølgning på Byrådets beslutninger om handleplan fra forrige kvalitetsrapport. Når byrådet har behandlet denne kvalitetsrapport, indsættes Byrådets beslutning som afslutning på rapporten inden den offentliggøres. Selve rapporten indeholder lovpligtige afsnit om test, resultater og overgang til ungdomsuddannelse. Derudover har ministeren prioriteret at resultater for inklusion og kompetencedækning også skal indgå i dette års kvalitetsrapport. Kommunale fokusområder resultater af kommunale læsetest i 1. og 3. klasse Udover de nationale test i læsning gennemføres læsetest i 1. og 3. klasse i Høje-Taastrup Kommune. Resultater af disse test indgår i rapporten efter de nationale test. SFOens arbejde med mål- og indholdsbeskrivelser Med vedtagelse af ny skolestyrelsesvedtægt blev også vedtaget mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. SFOlederne har svaret på spørgsmål om, hvordan der er arbejdet målstyret med dette i SFOen. arbejdet med at styrke elevernes læsning arbejdet med at styrke matematik og naturfag status for skolernes arbejde med Uddannelse Til Alle arbejdet med SP og specialundervisning valgfag i udskolingen lektiehjælp og faglig fordybelse erfaringer med motion og bevægelse samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere forældresamarbejde Skoleledelserne har bidraget til kvalitetsrapporten ved skriftligt at besvare spørgsmål om ovenstående kommunale fokusområder. Fokusområderne er udvalgt ud fra de fokusområder for evaluering af implementering af folkeskolereformen, som Byrådet har besluttet, samt indsatsområder i Morgendagens Børne- og Ungeliv. Skolernes fulde besvarelser kan læses i de enkelte skolers skolerapporter til denne kommunerapport er der udarbejdet et sammendrag af skolernes besvarelser. Skolernes bidrag er sat ind i rapporten de steder, hvor de beskrivende understøtter tal og grafer om resultater og mål. 4

6 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Introduktion til skoleområdet Stor mangfoldighed i Høje-Taastrup Kommune I Høje-Taastrup Kommune er der en meget sammensat borgergruppe, og dette afspejler sig også i forskellene mellem skolerne. Der er blandt andet tre landsbyskoler i kommunen, men også tre skoler i udsatte boligområder på regeringens ghettoliste. Samtidigt er der relativt kort rejseafstand mellem skolerne, så borgerne benytter i høj grad muligheden for det frie skolevalg. Kun knap 57,4 % af eleverne i kommunen går distriktsskolen, og ca. 24 % går i privatskole. Derfor skal denne kvalitetsrapport læses med det for øje, at skolerne - især i Taastrup, hvor afstandene er kortere - er skoler for et bredt udsnit af børn fra hele kommunen. Største andel børn fra eget skoledistrikt: Sengeløse 91,2 %, Fløng 84,3 samt Reerslev, som også ville ligge i denne kategori, hvis der var klasser for børn over 6. årgang (elever på årgangene klassetrin går i skole andre steder) Mellem 60 og 70 % børn fra eget skoledistrikt: Torstorp Skole 67,8 %, Hedehusene Skole 65,8 % og Charlotteskolen 63,9 % Under 60 % børn fra eget skoledistrikt: Borgerskolen 59,3 %, Mølleholmskolen 53,1 %, Gadehaveskolen 36,3 % og Selsmoseskolen 34,8 % Lidt mere end hvert femte barn i kommunen i den skolepligtige alder går på en af kommunes fire privatskoler. Da det i stor udstrækning er ressourcestærke og veluddannede forældre, som vælger privatskole, giver det et ekstra udfordring for skolevæsenet at undvære disse borgere og deres børn som løftestang eller rollemodeller for det faglige niveau i folkeskolen. En omdømmeanalyse fra 2014 af Høje-Taastrup Kommune konkluderer, at borgerne i Høje- Taastrup er yngre og har lavere uddannelse og bruttoindkomst end borgere på landsplan. Andelen af beskæftigede er det samme som på landsplan. Borgere i Taastrup og især Høje-Taastrup er mindre ressourcestærke end borgere i Hedehusene og landsbyerne i øvrigt. Der er tendens til, at tilflyttere i disse år har færre ressourcer end tidligere tilflyttere, hvad angår uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen viste, at der var en oplevelse af, at skolerne i Høje- Taastrup brugte for mange ressourcer til de svage elever, så de dygtige elever derfor ikke får tilstrækkelige udfordringer. Det var blandt andet derfor Byrådet sidste år besluttede, at kommunen skal have en strategi for, hvordan man tilgodeser behovene hos dygtige børn - ligesom hos alle andre børn i kommunens skoler og dagtilbud. Skolestrukturen Der er i alt 12 skoler i Høje-Taastrup, hvor ca børn undervises efter folkeskoleloven. Desuden er der i Flønghuset undervisning af under 10 børn, som i en periode har brug for et særligt skærmet læringsmiljø. Denne institution indgår ikke i kvalitetsrapporten. Der er 8 folkeskoler med 0.-9 klasse - herunder Selsmoseskolen, som fra klasse er heltidsskole med undervisning fra 8-16 hver dag. I Januar 2016 er det besluttet, at Selsmoseskolen og Gadehaveskolen skal lægges sammen til én skole med to afdelinger - en i Gadehavegård, og én i Taastrupgård. Skolen i Taastrupgård skal være et børnehus med skole fra klasse, dagtilbud for 0-6-årige børn og fritidstilbud. Fra 7. klasse skal børnene i begge boligområder gå i skole på matriklen i Gadehaveområdet. Målet med denne skoleorganisering på to matrikler er at fastholde begge distrikternes børn gennem stærk faglighed og de bedste betingelser for læring og trivsel. Derudover er der Reerslev Skole med klasser fra klasse. Reerslev Skole samdrives med dagtilbud og fritidstilbud i Reerslev med fælles ledelse og bestyrelse. Kommunen har eget 10. klassecenter "Linie 10", hvor eleverne - udover at kunne gå op til folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse - også får mulighed for at gå op til 9. klasses afgangsprøve. Ungdomsskolen har en lille afdeling med heltidsundervisning til ca. 35 elever i udskolingen, som har behov for en anden undervisning end folkeskolen kan tilbyde. 5

7 På Mølleholmskolen og Charlotteskolen er der specialklasserækker for børn med indlæringsvanskeligheder på alle klassetrin, og på Borgerskolen er der en specialklasserække på alle klassetrin for børn med særligt behov for struktur i hverdagen. På Sengeløse Skole er der en lille afdeling for ca. 24 børn til og med 6. klasse, der er i socioemotionelle problemer. Børn i denne målgruppe fortsætter deres skolegang i en lille afdeling på Mølleholmskolen efter 6. klasse. Politiske visioner for skolevæsnet De politiske visioner for skolevæsenet er formuleret i Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik: Trivsel og fællesskaber - Børn og unge har krav på tryghed og deltagelse i fællesskaber Børn og unge skal lære endnu mere - Børn og unge skal opnå viden og kompetencer og mødes med ambitiøse mål og udfordringer Forældresamarbejde - Samarbejdet med familie og netværk skal være ligeværdigt og gensidigt forpligtende Sammenhæng og helhed i børn og unges liv - Børn og unge skal opleve sammenhæng og helhed fra dagtilbud til ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse Udviklingsmuligheder for alle - Børn og unge med særlige behov skal støttes, så de med respekt for deres udgangspunkt har samme mulighed som alle andre børn for at udfolde og udvikle sig Indtil 2016 arbejder Høje-Taastrup med programmet Morgendagens Børne- og Ungeliv, som allerede forud for folkeskolereformen satte fokus på centrale udviklingsmål for børnene i kommunen. Målet med Morgendagens Børne- og Ungeliv er - på linje med målet for folkeskolereformen - at 'Alle børn skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger'. Programmets mål er, at Høje-Taastrup Kommune skal være en uddannelseskommune: hvor alle børn og unge indgår i et fællesskab, hvor de oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag og bliver klar til livet, hvor vi har en af Danmarks bedste folkeskoler, og hvor de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og så vidt muligt en videregående erhvervsrettet eller akademisk uddannelse. Målene skal nås gennem en tværgående indsats på hele 0-18-årsområdet - dvs. i samspil mellem daginstitutioner, skoler/sfo og klubber m.v. 6

8 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Sammenfattende helhedsvurdering Der er flere tegn på, at det faglige niveau i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler er i en positiv udvikling. Elevernes niveau ved afgangsprøven er, set ud fra elevgruppens socioøkonomiske reference, helt på niveau med det forventelige. De faktiske karakterer ved afgangsprøven er lavere end landsgennemsnittet, og det svarer til, at elevernes socioøkonomiske vilkår er tilsvarende under. Forskellen mellem piger og drenges karakterer er øget gennem de sidste tre år med pigerne 0,7 karakterpoint foran drengene. Der er områder, hvor der er grund til at skærpe fokus der er en tendens til, at mellemtrinnet test, der er taget i 3. eller 4. klasse kommer ud med de dårligste resultater. De elever, der har jævnt gode og meget gode resultater bliver dygtigere, men der er ikke tilsvarende tendens til fald i andelen af elever med dårlige resultater. Elevtrivslen er en anelse under landsniveauet. Elevfraværet er alt for højt. Bliver alle elever så dygtige de kan? I forhold til folkeskolelovens nationale mål om at 80 % skal være dygtige til læsning og matematik, at andelen af de allerdygtigste skal stige og at andelen af elever med dårlige resultater skal falde, er dette mål endnu ikke opnået i Høje-Taastrup, men der er positive tegn på, at det går i den rigtige retning. I læsning er der gode resultater i indskoling og udskoling læsekompetencerne stiger både generelt, og der bliver flere af de allerdygtigste. I matematik er der ingen tegn på, at niveauet stiger. Det er især bekymrende, at der to år i træk ikke bliver færre med dårlige resultater. Der er flere tegn på at 6. årgangs matematikresultat var godt. Generelt bør der være fokus på mellemtrinnet også set i lyset af, at det er her, kompetencedækningen er lavest. Endnu ikke 80 % dygtige til læsning og matematik Sidste år var der på forskellige skoler seks og i år ni test ud af mulige 59 test, hvor målet var nået. De sidste to år er det især 2. klassernes læseresultater, som er tilstrækkeligt gode til at opfylde det nationale mål. Hverken sidste år eller i år er nogen af 4. klassernes læseresultater i mål. Målet er til gengæld nået på to skoler for 6. klasse 8. klasses læsning. Forrige skoleår var målet om 80 % gode til matematik kun nået på én skole for én årgang, men i skoleåret 2014/2015 er der fire test på tre skoler, der når målet. Stigning i andelen af de allerdygtigste sammenlignet med forrige årgang Det er lykkedes at fortsætte den udvikling, at der også i år er en stigning i andelen af de allerdygtigste elever. Det er især fra 6. klasse og opefter, at der er kommet flere i de allerdygtigste kategorier. Færre elever med dårlige resultater sammenlignet med forrige årgang Det er for andet år i træk lykkedes hæve bunden. Det vil sige, at færre elever præsterer dårligt ved de nationale test. Det dårligste resultat er i matematik i 3. klasse, hvor det hverken i år eller sidste år lykkedes at få færre elever med dårlige resultater. Progression i forhold til elevernes tidligere test Der er progression i andel elever i 6. og 8. klasse med gode resultater i læsning. Der er regression i andel elever med gode resultater for 4. klasse. I 8. klasse er andelen af de allerdygtigste steget med mere end på landsplan siden eleverne sidst blev testet. Der er et fald i andelen af elever med dårlige resultater i både 8. og 6. klasserne men for 4. klasse er der blevet flere i gruppen med dårlige læseresultater end ved børnenes sidste test i 2. klasse. For matematik i 6. klasse er elevernes niveau hævet siden 3. klasse - oven i købet mere end for landsniveauet. 7

9 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Niveau ved folkeskolens afgangsprøve Afgangskaraktererne er generelt steget. Gennemsnittet for de fire bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) var 6,1 i skoleåret 2014/2015. Det svageste fag er matematik (5,7) især matematisk problemløsning (5,3), hvor resultatet er afhængigt af, at eleven kan læse og forstå opgaven. Kommuneresultatet ligger 0,9 karakterpoint under landsgennemsnittet for alle fire bundne prøvefag. Det varierer fra år til år, hvilken skoles elever, som tager "førerpladsen" ved afgangsprøven. Til gengæld er der et gennemgående mønster i, at Gadehaveskolens og Selsmoseskolens (og Ungdomsskolens) elever opnår et markant lavere resultat end de øvrige skolers elever. Afgangskarakterer i forhold til elevgruppens socioøkonomiske reference De sidste tre år har der hvert år været et signifikant anderledes afgangsprøveresultat på enkelte skoler end for de pågældende elevgruppers socioøkonomiske reference - to negative og en positiv afvigelse på tre forskellige skoler. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Andelen af elever, som har mindst 2 i både dansk og matematik er stigende over de seneste tre år, men stadig under landsgennemsnittet. Karakterer på Linie 10 og Ungdomsskolen Denne årgang elever på Linie 10 fik højere karakterer (5,2 i gennemsnit for de fire fag) end årgangen før (4,6 i gennemsnit). De lave afgangskarakterer på Ungdomsskolen skyldes, at eleverne er i så store faglige og personlige problemer, at det at gå i skole i det hele taget er svært for dem. Overgang til ungdomsuddannelse Der bliver stadigt flere uddannelsesparate elever i 9. klasse. Til gengæld bliver der færre uddannelsesparate elever i 10. klasse. Det tyder på en segregering af de dygtige og mindre dygtige elever. Flere elever tager 10. klasse for at forbedre deres faglige niveau forud for en egentlig ungdomsuddannelse. Dette understreger, at det er vigtigt kunne tilbyde kommunens unge et 10. klassestilbud, som er i stand til at opkvalificere dem - fagligt, socialt og personligt For elever, der har gået i 9. klasse i Høje-Taastrup Kommune, er der lidt bedre fastholdelse i en ungdomsuddannelse i forhold til landsniveauet. For elever, der har gået i 10. klasse, er der samme grad af fastholdelse som landsniveauet. Eleverne, som har gået i skole i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler, er i næsten lige så høj grad som for landsgennemsnittet i gang med en ungdomsuddannelse. Det er især gymnasieuddannelserne, som er populære. Der er stadig et godt stykke op til målsætningen om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse, men Høje-Taastrup-niveauet er stigende og tæt på landsgennemsnittet. Elevernes trivsel Trivslen i folkeskolen i Høje-Taastrup Kommune er lidt dårligere end trivslen i folkeskolen generelt. Dog er forskellen til landsniveauet meget lille. Det er bekymrende, at mere end hvert 10. barn i klasse oplever, at de bliver drillet, så de bliver kede af det. Og at 8,4 % føler sig alene i skolen. For klasse er resultaterne bedst i forhold til sociale trivsel og dårligst i forhold til støtte og inspiration. Trivslen er nogenlunde på samme niveau på alle skolerne. Kompetencedækning Kompetencedækning af fagene i skoleår 2014/2015 er på 73 %. Det er 3 % højere end året før. Den dårligste kompetencedækning er i 2., 4. og 5. årgange. Det er sammenfaldende med, at der på mellemtrinnet er mindre gode faglige resultater mål med de nationale test. Inklusion Målt i faktiske tal, er der en høj grad af inklusion i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler. For at det kan lade sig gøre, må pædagoger og lærere arbejde inkluderende og differentieret i forhold til børnenes behov for læring og trivsel. 8

10 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Resultater om det faglige niveau Bliver alle så dygtige, som de kan? De nationale test er datagrundlaget for afsnittet, om eleverne bliver så dygtige de kan. Som noget nyt i år SKAL alle elever sidde foran pc'en i minimum 40 minutter, før den nationale test kan afsluttes. Det har formodentlig medført et frafald blandt de (yngste) elever, der har svært ved at sidde stille så længe. I resultater for de nationale test er der flere tegn på, at der bliver flere dygtige, at andelen af de allerdygtigste fortsat stiger, og andelen af elever med dårlige resultater fortsat bliver mindre. Endnu ikke 80 % dygtige til læsning og matematik Målet om at 80 % af eleverne skal være dygtige til nationale test i læsning og matematik er ikke opnået i Høje-Taastrup, men ej heller på landsplan. Dog er der flere tegn på, at udviklingen går i retning af målet: I forhold til sidste år er der tre flere test ud af mulige 59 test, som var i mål. Der var seks sidste år og ni test i år, hvor der for en årgang på en skole var 80 % af eleverne, som var dygtige til testen i læsning og/eller matematik. Læsning Matematik De sidste to år er det især blandt 2. klassernes læseresultater, andelen af 80 % gode opnås. I 2014/2015 var der tre skolers 2. klasser, der nåede i mål, og året inden var der fire skolers 2. klasser, målet blev opnået. De sidste to år er der ingen 4. klassers resultater, der når i mål. Hvert af de to seneste skoleår er der en skoles 6. klasser og en anden skoles 8. klasser, som har nået målet Fløng Skoles 8. klasser er i mål begge år. Forrige skoleår var målet om 80 % gode til matematik kun nået på én test (Selsmoseskolen), men i skoleåret 2014/2015 er der fire test på tre skoler, der når målet. Det er både 3. og 6. klasserne på Reerslev Skole og 6. klasserne på Fløng og Sengeløse skoler. Stadig stigning i andelen af de allerdygtigste Det er lykkedes at fastholde, at der også i år er en stigning i andelen af de allerdygtigste elever. Det er dog på forskellige områder, at stigningen af de allerdygtigste sker. I skoleåret 2013/2014 var der 31 prøver ud af de 59 test, som viste en stigning i forhold til foregående års test. I skoleår 2014/2015 er der stadig en stigning - 32 test viser, at årgangens resultater er bedre end foregående årgangs resultat. Det er især fra 6. klasse og opefter, at der er kommet flere i de allerdygtigste kategorier. På kommuneplan er der sket en stigning i gruppen af de allerdygtigste i begge matematiktest (3. og 6. klasse) og i gruppen af allerdygtigste til læsning i 8. klasse. Læsning I skoleåret 2013/2014 steg andelen af de allerdygtigste i læsning i alle test (2., 4., 6. og 8. klasse), men i skoleåret 2014/2015 var det kun tilfældet for 8. klasse, at der kom flere af de allerdygtigste læsere. Matematik I skoleåret 2013/2014 var der ingen stigning i andelen af de allerdygtigste i de to matematiktest i 3. og 6. klasse. Det er der til gengæld i skoleåret 2014/2015, hvor dette gælde for begge årgange. Færre elever med dårlige resultater sammenlignet med forrige årgang Det er for andet år i træk lykkedes hæve bunden. Det vil sige, at færre elever præsterer dårligt ved de nationale test. Men kunne bekymre sig om, om det kunne være svært at fortsætte med at hæve bunden, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. På kommuneniveau er der - som sidste år - et fald i andelen af elever med dårlige resultater på 4 ud af 6 prøver det er dog forskellige prøver, det drejer sig om i de to år. 9

11 I skoleåret 2013/2014 var der 33 prøver ud af de 59, hvor andelen af elever med dårlige resultater blev mindre. I skoleåret 2014/2015 stadig mange - 31 prøver, hvor andelen af elever med dårlige resultater bliver mindre. På kommuneplan er det kun for matematik i 3. klasse, at andelen af elever med dårlige resultater, hverken faldt sidste eller forrige skoleår. Progression Der er fire test, hvor det er muligt at sammenligne resultatet over tid for samme børnegruppe, dog med forbehold for at børn flytter til og fra kommunen. Det drejer sig om læsning i 8., 6. og 4. klasse og matematik i 6. klasse. Læsetestene sammenlignes med resultater for to år siden og matematiktesten sammenlignes med resultatet for tre år siden. Læsning andel med gode resultater Der er progression i andel elever med gode resultater for: 8. klasse (4,2 % fremgang, 0,7 % mindre end landsniveauets fremgang) 6. klasse (2 % fremgang, samme som landsniveauet) Der er regression i andel elever med gode resultater for 4. klasse (7,7 % tilbagegang, 1,4 % større tilbagegang end på landsplan) stigning i andel allerdygtigste I 8. klasse er andelen af de allerdygtigste steget med 8,1 % siden 6. klasse 3 % større stigning end på landsplan. For 6. og 4. klasse er der små afvigelser i andelen af de allerdygtigste siden sidste test for 6. årgang er resultatet som på landsniveauet, men for 4. årgang er resultatet 2 % dårligere end landsniveauets. fald i andel med dårlige resultater Der er et fald i andelen af elever med dårlige resultater i både 8. og 6. klasse i 8. klasse et lille (1,1 %) fald på niveau med landstallet, men i 6. klasse er faldet 4,8 % mod et fald på kun 1,6 % på landsniveau. For 4. klasse er der blevet flere (4,3 %) i gruppen med dårlige læseresultater end ved børnenes sidste test i 2. klasse. Det er der også på landsplan (3,4 %), men dog har en lidt større andel af børnene i Høje-Taastrup fået dårlige resultater end sidst. Matematik andel med gode resultater Elevernes niveau er hævet. Der er 12,3 % flere, der er blevet gode til matematik siden 3. klasse. Stigningen for årgangen er oven i købet 1,3 % højere end for landsniveauet. stigning i andel allerdygtigste På 6. årgang var der en stigning på 4,1 % i gruppen af allerdygtigste, i forhold til da eleverne blev testet i matematik for tre år siden. Der er også en stigning for årgangen på landsniveau, men marginalt flere Høje-Taastrupelever har forbedret resultatet siden sidste test. fald i andel med dårlige resultater 6. årgang har kun et lillebitte fald (0,1 %) færre elever, der i 6. klasse er i kategorien med dårlige resultater i forhold til samme elevgruppes test for tre år siden. På landsplan er faldet 1,5 færre i kategorien. På de følgende sider findes tabeller og grafer, som underbygger indholdet i dette afsnit om eleverne bliver så dygtige, de kan. 10

12 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80 %,, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Borgerskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Charlotteskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Fløng Skole Ja Nej Nej Ja Nej Ja Gadehaveskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hedehusene Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej LINIE Mølleholmskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Reerslev Skole Ja Nej Ja - Ja Ja Selsmoseskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Sengeløse Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 11

13 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

14 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau ift. 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Borgerskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Charlotteskolen Ja Nej Ja Ja Nej Ja Fløng Skole Nej Ja Nej Nej Ja Ja Gadehaveskolen Ja Ja Ja Ja Ja Nej Hedehusene Skole Ja Nej Nej Ja Nej Nej LINIE Mølleholmskolen Nej Nej Nej Ja Ja Ja Reerslev Skole Nej Nej Ja - Nej Ja Selsmoseskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Sengeløse Skole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Landstal, ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

15 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

16 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau ift. 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Borgerskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej Charlotteskolen Ja Nej Nej Ja Nej Nej Fløng Skole Ja Nej Nej Ja Ja Ja Gadehaveskolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Hedehusene Skole Ja Ja Ja Nej Ja Nej LINIE Mølleholmskolen Nej Nej Ja Nej Nej Nej Reerslev Skole Ja Ja Ja - Nej Ja Selsmoseskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej Sengeløse Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Ja Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Landstal, ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

17 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i nne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

18 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Kommunale læseresultater i 1. og 3. klasse Alle børn i 1. og 3. klasse testes med Hogrefes test. 1. klasse testes med en ordlæseprøve, og 3. klasse med en sætningslæseprøve. 93 % af børnene i 1. klasse og hele 95 % af børnene i 3. klasse er blevet testet. Det er en høj andel, hvilket tyder på, at systematikken omkring testene er godt implementeret på skolerne. Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige,, kommuneniveau 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Borgerskolen Charlotteskolen Fløng Skole Gadehaveskolen Hedehusene Skole Mølleholmskolen Reerslev Skole Selsmoseskolen Sengeløse Skole Torstorp Skole Kommunen, Kilde: Kommunens egen indberetning. Læseresultater i 1. og 3. klasse For 1. klasses ordlæseprøve inddeles børnenes resultater i følgende kategorier: Førfasen: Andelen af rigtige svar er under 40 % Erkendelsesfasen: Der er mere end 40 % rigtige svar, og læsehastigheden er lav Stabiliseringsfasen: Eleven har mere end 80 % rigtige svar og mindre end 40 uløste opgaver Beherskelsesfasen: Eleven har mere end 90 % rigtige svar og har et godt arbejdstempo Automatiseringsfasen: Eleven har mere end 95 % rigtige svar og løser opgaverne hurtigt. For 3. klasses sætningslæseprøve inddeles børnenes resultater i følgende kategorier: Førfasen: Mindre end 65 % rigtige svar Erkendelsesfasen: Mindst 65 % rigtige svar og lav hastighed Stabiliseringsfasen: Mindst 85 % % rigtige svar og i lavt tempo Beherskelsesfasen: Mindst 95 % rigtige svar i et jævnt tempo Automatiseringsfasen: Mindst 95 % rigtige svar i hurtigt tempo Elitelæsere: mindst 95 % rigtige svar og mindst 96 % besvarede opgaver Resultaterne tastes ind i en database af skolens læsevejleder og data på kommuneniveau kan trækkes af sprog- og læsekonsulenten. I 1. klasse er der på kommuneniveau blevet en anelse flere i den lave ende af præstationsskalaen. Der er blevet en del flere elever i automatiseringsfasen end den tidligere årgang. Resultatet samlet set er en mere ligelig fordeling af børnene i de forskellige kategorier, men med en forskydning i retning af, at børnegruppen i 1. klasse læste bedre end den foregående årgang (som i skoleåret for denne kvalitetsrapport er testet med nationale test se andetsteds for disse resultater). 17

19 I 3. klasse viser læsetesten ligeledes bedre resultater end året før. Der er stort set samme andel i førfasen og erkendelsesfasen. Der er lidt færre i stabiliseringsfasen, men til gengæld en del flere i beherskelses- og automatiseringsfaserne. Både i år og sidste har der været enkelte elitelæsere i kommunen. Børnene i 3. klasse er blevet hurtigere læsere og bedre til at forstå, hvad de læser. Konklusionen af begge test er, at læseresultater i 1. og 3. klasse er bedre end året forinden. Det går fremad. Læseresultater for 1. klasse Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Borgerskolen 0,0% 6,2% 32,3% 46,2% 15,4% Charlotteskolen 0,0% 2,1% 38,3% 38,3% 21,2% Fløng Skole 0,0% 3,2% 16,1% 51,6% 29,0% Gadehaveskolen 2,1% 25,5% 21,3% 23,4% 27,7% Hedehusene Skole 0,0% 0,0% 19,0% 40,5% 40,5% Mølleholmskolen 2,7% 2,7% 8,2% 34,3% 52,1% Reerslev Skole 0,0% 0,0% 9,5% 19,0% 71,4% Selsmoseskolen 0,0% 0,0% 30,4% 43,5% 26,1% Sengeløse Skole 0,0% 8,2% 24,5% 36,7% 30,6% Torstorp Skole 0,0% 4,5% 18,2% 45,4% 31,8% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Kommunen, ,4% 3,2% 31,3% 39,4% 25,6% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent. Læseresultater for 3. klasse Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatiserin g Elite læsere Borgerskolen 0,0% 7,1% 47,1% 40,0% 5,7% 0,0% Charlotteskolen 0,0% 20,0% 37,2% 40,0% 2,9% 0,0% Fløng Skole 0,0% 8,0% 36,0% 44,0% 12,0% 0,0% Gadehaveskolen 2,3% 11,4% 72,7% 11,4% 2,3% 0,0% Hedehusene Skole 0,0% 4,3% 39,1% 52,2% 4,4% 0,0% Mølleholmskolen 1,7% 16,7% 40,0% 36,7% 5,0% 0,0% Reerslev Skole 0,0% 4,3% 39,1% 43,5% 13,0% 0,0% Selsmoseskolen 11,8% 0,0% 23,5% 17,6% 41,2% 5,9% Sengeløse Skole 0,0% 11,6% 32,6% 46,5% 9,3% 0,0% Torstorp Skole 0,0% 10,8% 54,1% 25,7% 9,5% 0,0% Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Kommunen, ,1% 10,9% 51,6% 31,7% 3,5% 0,2% Landsnorm 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent. 18

20 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel, der går til afgangsprøve Der er lidt færre elever i Høje-Taastrup (87 %) end på landsplan (92 %), som aflægger alle prøver ved afslutningen af 9. klasse. Dog er andelen 2 % højere end de to foregående år. En mulig årsag til den lavere andel, som går til prøve, kan være sygdom eller anden grund til fravær på prøvedagen. Høje-Taastrup Kommunes skoleelever har generelt stort fravær, og det gælder formodentligt også i prøveperioden. Den skole med færrest elever (73 %) til alle prøver stiller sig dog kritisk til validiteten af data. De mener selv, at det kun var 2 ud af 22 elever, som ikke gik op til alle prøver det vil sige, at ifølge deres egen registrering er der 91 % af eleverne, som gik op til alle prøver. Afgangskarakterer Afgangskaraktererne er generelt steget. Gennemsnittet for de fire bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) var 6,1 i skoleåret 2014/2015. Engelsk, som er en mundtlig prøve, er den prøve, eleverne får højest karakter i (6,9). Fysik/kemi-karakteren er næsthøjest (6,4) den højeste i tre år. Danskkarakteren er på 6,0 - også den højeste i tre år. Det er især den mundtlige prøve, som trækker karakteren op og det er læseprøven, som trækker ned. Karakteren i mundtlig dansk er støt steget de sidste fire år. Det svageste fag er matematik (5,7) især matematisk problemløsning (5,3), hvor forudsætningen for at løse opgaverne er, at eleven kan læse og forstå opgavens tekst. Forskel til landsniveauet: 0,9 under landsniveau for gennemsnit for alle fire bundne prøvefag 0,9 under landsniveau i dansk 1,3 under landsniveau i matematik 0,3 under landsniveau i fysik 0,8 under landsniveau i engelsk Generelt har pigerne bedre karakterer end drengene - bortset fra i matematik. Sammenlignet med sidste år har pigerne øget deres forspring generelt og mindsket deres efterslæb i forhold til drengene i matematik. Det vil sige at kønsforskellen i afgangsprøverne i Høje-Taastrup Kommune er blevet mere markant i år til pigernes fordel. I skoleåret 2014/2015 er det eleverne på Mølleholmskolen og Sengeløse Skole, som fik de højeste afgangskarakterer. Det varierer fra år til år, hvilken skoles elever, som tager "førerpladsen". Til gengæld er der et gennemgående mønster i, at Gadehaveskolens og Selsmoseskolens (og Ungdomsskolens) elever opnår et markant lavere resultat end de øvrige skolers elever. Resultatet for Selsmoseskolen er dog det højeste i de tre år, skolen har haft afgangsprøve i nyere tid. Forrige år var det ligeledes gennemsnitskaraktererne på Ungdomsskolen, Gadehaveskolen og Selsmoseskolen, som var lavest. Afgangskarakterer i forhold til elevgruppens socioøkonomiske reference I løbet af de sidste tre år har der hvert år været et resultat på en skole, som afviger signifikant fra den pågældende elevgruppes socioøkonomiske reference. Det drejer sig om tre forskellige skoler, hvor der er to negative og en positiv afvigelse. Der er afvigelser, som ikke er signifikante - på fire skoler har eleverne fået højere karakterer end deres socioøkonomiske reference, på fire skoler har eleverne fået lavere karakterer end deres socioøkonomiske reference, og på én skole er karaktererne nøjagtigt på niveau med referencegruppen. Set over en treårig periode er der 6 skoler, der ligger UNDER den socioøkonomiske reference (heraf 1, der ligger signifikant under) og 2, der ligger OVER referencen. 19

21 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Andelen af elever, som har mindst 2 i både dansk og matematik er stigende over de seneste tre år, men stadig under landsgennemsnittet. I skoleåret 2014/2014 fik 83,5 % af eleverne mindst 2 i dansk og matematik. Der er generelt flere piger end drenge, som ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik. I skoleåret for denne kvalitetsrapport er det 11 % af drengene, men hele 15 % af pigerne, som ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik. Så i gruppen af de svageste elever er der altså en overvægt af piger. Karakterer på Linie 10 og Ungdomsskolen Denne årgang elever på Linie 10 fik højere karakterer (5,2 i gennemsnit for de fire fag) end årgangen før (4,6 i gennemsnit). De elever, der på LINIE 10 afslutter med folkeskolens afgangsprøve (FP 9), er typisk elever, der ikke har aflagt prøven efter 9. klasse i grundskolen. Dette kan skyldes placering i særlige skoleforløb (Ungdomsskole, gruppeordninger, specialklasser, m.v.). Det kan også skyldes en meget begrænset deltagelse i undervisningen på grund af fravær, adfærd, m.v.. Derfor er der typisk tale om elever, der ikke er fagligt kvalificerede i forhold til Forenklede Fælles Mål, hvorfor de ofte undervises på et langt lavere fagligt niveau, end disse lægger op til. De lave afgangskarakterer på Ungdomsskolen (2015: gennemsnit af tre fag 3,1) skyldes, at eleverne er i så store faglige og personlige problemer, at det at gå i skole i det hele taget er svært for dem. Derfor er elevernes udviklingsfokus ikke nødvendigvis på det faglige, hvilket afspejles i ovenstående resultat for målgruppen. På de følgende sider findes grafer og tabeller, som underbygger indholdet i dette afsnit om elevernes faglige niveau. 20

22 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 6,1 6,0 5,7 5,2 7,5 Kommunen, 2013/14 5,6 5,7 5,3 5,2 7,1 Kommunen, 2012/13 5,8 5,7 5,5 5,6 7,0 Dansk orden Landstal, 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 5,7 6,0 5,3 6,2 6,9 6,4 Kommunen, 2013/14 4,6 5,9 4,9 5,6 6,9 5,4 Kommunen, 2012/13 5,0 5,4 4,9 6,1 6,6 6,1 Landstal, ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 21

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT Høje-Taastrup Kommune 0 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læsevejledning... 3 Formål med kvalitetsrapporten og rapportens opbygning...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for skoler 2013/2014. Høje-Taastrup Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT for skoler 2013/2014. Høje-Taastrup Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT for skoler 2013/2014 Høje-Taastrup Kommune 1 Hjernen&Hjertet 1 FORORD...3 2 LÆSEVEJLEDNING...4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten...4 2.2 Rapportens opbygning...5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sengeløse Skole. Høje-Taastrup Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sengeløse Skole. Høje-Taastrup Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT. Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 Kvalitet på skoleområdet... 3 Kvalitet på dagtilbudsområdet... 5 KVALITET I SKOLER...

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15. Billede fra FabLab

Kvalitetsrapport. for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15. Billede fra FabLab Kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15 Billede fra FabLab Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Skolechefens forord... 3 1. Indledning... 5 1.1 Arbejdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre kommune 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 3.1 Politiske visioner for

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 8 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen December 2015

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen December 2015 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk Forord Kvalitetsrapporten for 2015 består som i de forrige år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Greve Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Greve Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3 LÆSEVEJLEDNING... 5 3.1 Formål med kvalitetsrapporten...

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mål og resultatmål... 4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 5 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015 Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014/2015

Kvalitetsrapport 2014/2015 Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Kvalitetsrapportens opbygning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering af skolevæsnet... 4 3. Elevernes faglige niveau... 5 3.1 Kommunale

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT

SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT FEBRUAR 217 SKOLE 2 SKOVLUNDE SKOLE INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af Skovlunde Skole 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 215 8 ALLE LÆRER OPTIMALT 1 Dansk 1 Matematik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skårup Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skårup Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skårup Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere