Bacheloruddannelse i produktionsudvikling Aalborg Universitet

Transkript

1 Bacheloruddannelse i produktionsudvikling Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Begrundelse... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i produktionsudvikling Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i produtionsudvikling

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i produktionsudvikling består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Christian Koch er Ph.D. og professor i byggeproduktionsledelse ved Chalmers Tekniske Universitet. Christian Koch er uddannet civilingeniør og har forsket, undervist og virket som konsulent indenfor produktionsudvikling ved Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Chalmers. Christian Koch har i den forbindelse arbejdet med IT-anvendelse, globalisering, innovation, ledelse og organisation i og imellem produktionsvirksomheder, professionelle servicevirksomheder og byggevirksomheder. Christian Koch var studieleder for en civilingeniøruddannelse ved Aarhus Universitet i årene Aftagerrepræsentant Tina Moe er uddannet civilingeniør og ph.d. fra DTU. Tina Moe er direktør for procesdivisionen i ALECTIA og er en del af virksomhedens øveste ledelse. Tina Moe har tidligere været ansat i bl.a. NNE Pharmaplan Danmark. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. september 2013 Høringssvar modtaget 10. oktober 2013 Universitetet havde ikke bemærkninger til akkrediteringsrapporten. Sagsbehandling afsluttet 30. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

6 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i produktionsudvikling på Aalborg Universitetet, Campus København indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Uddannelsen i produktionsudvikling handler om at forstå og anvende innovationsteknologi og produktionsteknologi og systemer. Uddannelen har fokus på udvikling af produktionsteknologi samt at facilitere udviklingsprocesser med henblik på at øge produktivitet og forbedre bæredygtighed inden for bl.a. industri og servicevirksomheder. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid udviklingsproces, hvor der er inddraget relevante aftagere, som har bidraget til uddannelsen, og som har modtaget relevant information om uddannelsen og om beslægtede uddannelser. Det er i den forbindelse vurderingen, at uddannelsens adskiller sig fra beslægtede uddannelser bl.a. med sit fokus på bæredygtighed i innovationsprocessen. Det bemærkes positivt, at der i udviklingsprocessen har været tid til en grundig efterbehandling af interessenternes forslag samt en fornyet kommentarrunde. Det er vurderingen, at universitetet samlet set har tilrettelagt en proces, der understøtter, at der er behov for den ansøgte uddannelse. Derudover baserer uddannelsen sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 6

7 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i København. Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

8 Uddannelsens kompetenceprofil Persons obtaining Bachelor s degrees: Knowledge - possess knowledge about theories, methodologies and practice in the areas of innovation technology, systems, processes, manufacturing, production and service. - are able to understand and reflect on theories, methodologies and practice within these subject areas - have knowledge in design and planning processes in relation to innovative production development. - Know about the important connection between a) business models, b) products and services, c) product and service innovation, d) productions systems, e) operations management and f) the actors and technologies involved in the productions and development processes. Skills - are able to apply selected methodologies and tools provided by the available innovation technologies - are able to analyse and evaluate theoretical and practical issues within innovative production development in a broader socio-economic context - are able to develop and implement services and applications using innovation technology related skills - are able to develop new and improve existing innovation technologies. - are able to explain the reasons for and choose relevant solution models for technology improvement and for technology applications - are able to communicate academic, technical and related business issues and solution models to peers and non-specialists or collaboration partners and users from an interdisciplinary perspective Competencies - are able to handle complex and development-oriented situations in study or work contexts - are able to solve problems using mathematical and technological tools - are able to combine technological, economic and social/policy perspectives to analyse and contribute to the operation and development of innovative production and service systems - are able to independently participate in discipline-specific and interdisciplinary cooperation with a professional approach - are able to identify their own learning needs and organize their own learning in different learning environments - are able oversee the entire process from the innovation to the production and service in terms of innovation technologies and production systems, - are able to communicate with end-users, both non-professional and professional users such as designers and engineers - are able to identify how to employ innovation technologies to facilitate, improve and integrate product, service and production development processes (Studieordningen, side 4-5). 8

9 Uddannelsens struktur 9

10 (Studieordningen, side 7-8). 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Baggrunden for uddannelsen er, der er et problem med faldende produktivitet indenlandsk i Danmark og i forhold til udlandet. Analyser fra Produktivitetskommissionen bekræfter dette, og uddannelsen bliver ifølge universitetet oprettet for at imødekomme regeringens ønske om at forbedre produktiviteten i private og offentlige virksomheder. Derudover matcher uddannelsens sigte også resultater af analyser fra initiativet Manufacturing Academy Denmark (MADE), som bl.a. viser, at det er nødvendigt at uddanne flere velkvalificerede ingeniører inden for produktionsudviklingsområdet for at løfte produktivitetsniveauet i Danmark. MADE er et samarbejde mellem industriens parter og en række universiteter med produktionsmiljøer (Danmarks Tekniske Universitet - DTU, Copenhagen Business School - CBS, Aalborg Universitet - AAU og Syddansk Universitet - SDU). (ansøgning s.3) Det er forskere fra Institut for Mekanik og Produktion og Center for Industriel Produktion, som står bag uddannelsen. Idéen til uddannelsen blev præsenteret for ledelsen af School of Engineering og Science tilbage i 2009, og der blev derefter afholdt en række møder med skoleledelsen, fakultetsledelse og institutledelse. I 2012 blev skolens aftagerpanel præsenteret for et uddannelsesforslag (bilag 1Ø, ansøgning s. 162f). Derefter blev der nedsat et ad-hoc-panel bestående af 11 medlemmer, hvis specifikke formål var at bidrage til den videre udvikling af uddannelsen. I perioden 26. februar til medio marts 2013 drøftede universitetet uddannelsen med de enkelte panelmedlemmer via møde, telefoninterviews eller mailkorrespondancer. Aftagernes feedback blev indarbejdet og sendt retur til aftagerne til godkendelse og evt. yderligere kommentarer. Derefter blev uddannelsesforslaget fremlagt for aftagerpanelet for School of Engineering og Science på et møde 12. marts Aftagerpanelets kommentarer blev derefter indarbejdet, og derpå fulgte uddannelsens tilrettelæggeres afsluttende arbejde med uddannelsesforslaget inden det endelige uddannelsesforslag var færdigt i ultimo april Universitetet skriver, at ledelsen på de relevante niveauer har spillet en aktiv rolle i udviklingsprocessen. Der er dog ikke redegjort for, hvordan universitetets øverste ledelse har været involveret. (ansøgning s. 3-4) Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Målet med uddannelsen er at udbyde en ny teknologi- og systemorienteret produktionsuddannelse på bachelorniveau, som er rettet bredt mod industri-, forsknings- og servicevirksomheder og offentlige organisationer enten som bachelordimittend eller i kombination med en kandidatuddannelse. Uddannelsen giver adgang til universitetets kandidatuddannelser i globalt systemdesign, værdikæder og innovationsledelse, virksomhedsteknologi samt design af mekaniske systemer og produktion. (ansøgning, s. 3) Universitetet forklarer, at produktionsudvikling i fremtiden vil kræve løsninger af komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger, som både kræver brede forretningsmæssige og kommunikative kompetencer og specifikke tekniske spidskompetencer, og som er indeholdt i uddannelsen. Dybden består i specialisering inden for konkrete state-of-the-art innovationsteknologier kombineret med den ingeniørtekniske tilgang til udvikling af produktionssystemer, og den forretningsmæssige forståelse, som giver dimittenderne forudsætninger for at varetage funktioner inden for produktionsudvikling, kvalitetssikring, optimering. m.v. (ansøgning, s. 3-4). I industrielle virksomheder vil bachelorerne ifølge universitetet kunne indgå og bidrage til bl.a. produktionsudvikling, produktionsplanlægning, integreret produktudvikling, service systemudvikling, distribution. 11

12 I servicevirksomheder som finansielle virksomheder, IT-virksomheder og lignende, vil bachelorerne kunne indgå i planlægning og implementering af mere fleksible og innovative arbejdsgange samt i udviklingen og anvendelserne af state-of-the-art teknologi og produktionskoncepter.(ansøgning, s. 4-5). Aftagere kan også være større rådgivere inden for kommende infrastrukturprojekter som eksempelvis Cowi og Grontmij, eller dagligvarevirksomheder som fx Coop Danmark. Der vil også være en række funktioner i forbindelse med produktions- og systemudvikling, eksempelvis i krydsfeltet mellem medicinalvirksomhed, patienthåndtering (sygehusregi og/eller praktiserende læge) og patient, som kandidaterne kan varetage. (ansøgning, s. 5) I de offentlige systemer/institutioner såsom sygehuse, større plejeorganisationer og kommunale og statslige administrationer vil uddannelsens fokus på innovationsteknologi og agile udviklingsprocesser være anvendelig i forhold til arbejdstilrettelæggelse, kvalitetssikring, produktionsledelse og optimal ressourceudnyttelse inden for disse områder kunne håndteres ud fra samme kompetencemæssige tilgang som klassiske produktionssystemer. Af specifikke jobfunktioner, som dimittender fra uddannelsen vil kunne varetage, kan nævnes: planlægger, systemudvikler, operationsanalytiker, virksomhedskonsulent (inden for produkt-, proces og produktionsområdet generelt). Med en relevant overbygning og erhvervserfaring vil de kunne varetage jobs som produktions-/fabrikschef, kvalitets- og logistikmanager, forretningsudvikler/designer, IT-chef. (ansøgning, s. 5-6) Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår bl.a., at dimittenden - "are able to apply selected methodologies and tools provided by the available innovation technologies - are able to develop and implement services and applications using innovation technology related skills - are able to develop new and improve existing innovation technologies. - are able to explain the reasons for and choose relevant solution models for technology improvement and for technology applications - are able to combine technological, economic and social/policy perspectives to analyse and contribute to the operation and development of innovative production and service systems." (studieordning s. 5) Akkrediteringspanelet bemærker, at erhvervssigtet er bredt, og at der både beskrives og stræbes efter et erhvervssigte for bachelorer alene og i kombination med en kandidatuddannelse. Panelet vurderer, at uddannelsens fokus på innovationsteknologier fagligt hænger sammen med uddannelsens sigte og mål om at løse produktivitetsproblemer m.v. i forskellige sektorer på både bachelor- og kandidatniveau, og at dette er afspejlet i uddannelsens kompetenceprofil. Panelet vurderer på den baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitet har i ansøgningen anført følgende uddannelser som beslægtede: - Diplomingeniør i produktion (DTU), - Diplomingeniør i Global Management and Manufacturing (SDU), - Professionsbachelor i Business Development Engineer (AU), - Bachelor i produktion og konstruktion (DTU) - Bachelor i maskin og produktion (AAU) - Bachelor i global forretningsudvikling (AAU), - Bachelor i design og innovation (DTU), - Bachelor i bæredygtigt design (AAU), - Bachelor- og kandidatuddannelser i entrepreneurship og innovation, (DTU) - Kandidat i materiale og procesteknologi (DTU) - Kandidat i planlægning, innovation og ledelse (DTU). - Kandidat i Management of Innovation Processes (AU) 12

13 - Kandidat i Technology Based Business Development (SDU) og - Kandidat i produktion (AAU). (ansøgning s ) Universitetet har i en længere redegørelse forholdt sig til hver enkelt uddannelse i forhold til den ansøgte uddannelse. Fire uddannelser er ifølge universitetet tættest beslægtede med uddannelsen: "Bachelor i maskin og produktion samt bachelor i global forretningsudvikling (AAU) På Aalborg Universitet (Campus Aalborg) findes bacheloruddannelsen i maskin og produktion, som gør de studerende i stand til på kreativ og systematisk vis at konstruere, fremstille og styre maskiner og produktionssystemer. Uddannelsen giver grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign, materialer og fremstillingsprocesser, programmering og styring og automatisering. Der er desuden bacheloruddannelsen i global forretningsudvikling, som fokuserer på den internationale dimension af produktion, udvikling og ledelse. Den nye uddannelse har nogle faglige overlap med uddannelserne i Aalborg, men adskiller sig ved at have langt mere fokus på innovationsteknologier, agil og bæredygtig produktion og på servicesektoren. Bachelor i produktion og konstruktion (DTU) På Danmarks Tekniske Universitet findes bacheloruddannelsen i produktion og konstruktion (civilingeniør) på 3 års varighed. Uddannelsen i produktion og konstruktion fokuserer på klassisk ingeniørarbejde. Udover de naturvidenskabelige grundfag (matematik, fysik etc.), består uddannelsen af en blok af ingeniørfaglige fag og projekter (ingeniørarbejde, ingeniørfagets videnskabsteori) samt af en række linjefag. I denne blok kan de studerende vælge retning for bacheloruddannelsen. De fem retninger der lægges op til er: konstruktion og mekanik, energi, materialer og industriel produktion, planlægning og ledelse, og endelig maritim teknik. Af disse er det især retningen materialer og industriel produktion, der er relevant i denne sammenhæng. På denne fokuseres der på kurser, hvori der undervises i både praktiske og teoretiske færdigheder inden for tilrettelæggelse af industriel produktion. Herunder hvilke materialer man vil anvende i hvilke situationer, og hvordan disse materialer kan bearbejdes i forskellige processer. Den ansøgte bacheloruddannelse adskiller sig fra bacheloruddannelsen i produktion og konstruktion ved at lægge mere vægt på inddragelse af nye it-baserede innovations- og produktionsteknologer, som understøtter hurtige forandringer og agil produktion, herunder teknologier og metoder til prototyper, robot- og visionsteknologi og fleksible produktionskoncepter. Desuden lægges der mere vægt på service og it-teknologier, som understøtter serviceorganisationer. (...) Diplomingeniør i produktion (DTU) På DTU s Campus Ballerup findes diplomingeniøruddannelsen i produktion. Uddannelsen er normeret til 3,5 års varighed. Ud over en egentlig undervisning i mere grundlæggende it-faglige discipliner, arbejdes der også med forskellige former for mere specifikke IT-anvendelser. Dels som en integreret del af undervisningen i forskellige fag, dels som et led i de projekter og opgaver, som de studerende kommer til arbejde med. På det tekniske område arbejdes der blandt andet med konstruktion, design og beregning ved hjælp af moderne CAD/CAM-systemer, med industriel automatisering og robotteknologi samt med avanceret produktudvikling ved hjælp af udstyr til Rapid Prototyping. På det styrings- og ledelsesmæssige område indgår computersimulering af produktionsog leverancesystemer samt anvendelse af såkaldte ERP-systemer (Enterprise Ressource Planning). ERP-systemer er virksomhedssystemer, der integrerer mange forskellige styringsfunktioner. Eksempelvis produktions- og lagerstyring, økonomistyring samt styring af personaleressourcer. Den ansøgte bacheloruddannelse i produktionsudvikling har således visse overlap med uddannelsen på DTU s Ballerup Campus. Den ansøgte nye uddannelse lægger imidlertid langt mere vægt på sammenhængen mellem innovation og produktionssystem, på innovationsteknologier, på fleksibel og dynamisk produktivitetsudvikling (agile), bæredygtig og på servicesystemer knyttet til virksomhedens kerneprodukter. Derudover har den nye uddannelse, i modsætning til uddannelsen på DTU, også fokus på produktivitet i servicesektoren og i den offentlige sektor. Endelig vil den nye uddannelse være forskningsbaseret, hvorved den også adskiller sig grundlæggende fra diplomingeniøruddannelsen.(...). (...) 13

14 Diplomingeniør i Global Management and Manufacturing (SDU) SDU har en diplomingeniøruddannelse i Global Management and Manufacturing, der ligeledes kan anskues som værende beslægtet med bacheloruddannelsen i produktionsudvikling. Uddannelsen varer 3,5 år, inklusiv et halvt års praktik. Uddannelsen fokuserer på opbygningen af globale virksomheder samt globale produktionskæder. Uddannelsens indhold er, på hvert semester, delt mellem basale naturvidenskabelige fag og temafag om det globale perspektiv. I det sidste fokuseres der på supply chain management, global ledelse, virksomhedsøkonomi og endelig international handelsret. Uddannelsen er således fokuseret på både at drive forretning samt på mere ingeniørrettede kundskaber som produktionskæder og produktkendskab. Den ansøgte nye bacheloruddannelse adskiller sig fra DTU s diplomingeniøruddannelse i Global Management and Manufacturing ved at fokusere mere på innovationsteknologier og på servicesektoren. Den ansøgte uddannelse er mindre fokuseret på de globale produktionskæder og mere fokuseret på de konkrete produktionsteknologier og -systemer. De globale systemer kan dimittender fra bacheloruddannelsen i produktionsudvikling specialisere sig i på en efterfølgende kandidatuddannelse via fx kandidatuddannelsen i globalt systemdesign på AAU (Campus København). Endelig vil den nye uddannelse være forskningsbaseret, hvorved den også adskiller sig grundlæggende fra dimplomingeniøruddannelsen. (ansøgning 11-14) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har lavet en omfattende og dybdegående analyse af de beslægtede uddannelser, og at den ansøgte uddannelse adskiller sig med sit fokus på færdigheder indenfor innovationsteknologier, især i krydsfeltet produktion og IT. IT-aspektet omfatter robotics, vision og digital manufacturing. Men også med hensyn til dynamiske og fleksible innovations- og produktionsmetoder (agile), og ved sin inkludering af bæredygtighed i produktionsudvikling er der forskelle til de beslægtede uddannelser. Endvidere adskiller uddannelsen sig også i nogen grad med sit fokus på at overføre metoder for produktivitetsudvikling til serviceområdet, bl.a. til den offentlige sektors faciliteter og opgaveløsninger. Universitetet har angivet beskæftigelsestal for bachelor og kandidater for uddannelsens hovedområde (teknisk videnskab) for årene Det korrekte sammenligningsgrundlag er ledighedstal. Ledighedstallene for samme år på teknisk videnskab, civilingeniør og på teknisk videnskab i øvrigt for bachelorer viser, at der lav eller ingen ledighed. For AAU's vedkommende fortsatte henholdsvis 86% i 2008, 95% i 2009 og 96% i 2010 af bachelorerne på en kandidatuddannelse mod landsgennemsnittet på hhv. 90%, 96% og 96 % for samme periode. (kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, UI) Ledighedstallene for nyuddannedes kandidater, 4-19 måneder efter fuldførelse - (teknisk videnskab): Landsgennemsnit i pct AAU i pct Tabel udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af tal fra UI. Universitetet har også forholdt sig til fremtidigt optag af studerende på de fire mest beslægtede uddannelser. Universitetet har indhentet tal fra UI, som viser, at der i 2012 blev optaget i alt 212 studerende på de fire nærmest beslægtede bachelor- og diplomingeniøruddannelser, og som blev fordelt på følgende måde: DTU s diplomingeniøruddannelse i produktion DTU s bacheloruddannelse i produktion og konstruktion Syddansk Universitets diplomingeniøruddannelse i Global Management and Manufacturing Aalborg Universitet Campus 38 optagne studerende 76 optagne studerende 51 optagne studerende 14

15 Aalborgs bachelor for Maskin og Produktion 47 optagne studerende Tabel udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af ansøgning s Universitetet skriver, at et optag på studerende på uddannelsen vil betyde et meroptag inden for området på op til 25 % på landsplan (op til ca. 40 % i Københavnsområdet). Denne relativt store procentvise forøgelse skal ifølge universitetet ses i forhold til det samfundsmæssige behov skitseret i IDA s prognose, som viser, at der i 2015 vil mangle ingeniører i Danmark, og i 2025 vil dette tal være steget til Også analysen fra MADE-initiativet, påpeger universitetet, viser, at der er et stort behov for ingeniører, der kan løfte produktionseffektiviteten i Danmark. Ligeledes viser Vækstkommissionens analyse, at det samme gør sig gældende inden for det offentlige. (ansøgning s.19) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er lav eller ingen ledighed for bachelorerne, og at andelen af bachelorer fra AAU, som fortsætter på en kandidatuddannelse er ca. på niveau med landsgennemsnittet. Panelet vurderer videre, at ledigheden for kandidatuddannelser på AAU er på niveau med landsgennemsnittet. Panelet vurderer samlet, at universitetets redegørelse for beslægtede uddannelsers beskæftigelsessituation samt analysen af det forventede optag af ingeniørdimittender, samlet set sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Universitetet har efter det interne udviklingsarbejde i bl.a. School of Engineering præsenteret uddannelsesforslaget for det aftagerpanel, som er knyttet til School of Engineering og Science. Der blev derefter nedsat en mindre ad hoc-aftagergruppe bestående af 11 personer, hvis specifikke formål har været at bidrage til den videre udvikling af uddannelsen. (ansøgning s. 8) Ad.hoc-aftagerpanelet har deltaget i det senere ad-hoc panelmøde, via telefoninterview eller via mail., jf. nedenfor: Ad-hoc gruppemedlem: Aftager: Involvering: Kjeld Vognsen, Vice president, Business IT and Project Management, Post Danmark A/S Deltog på møde af 26.februar 2013 og via telefoninterview Kim René Vittrup, Analyst Accenture Deltog på møde af 26.februar 2013 Michael Vaag, Chefkonsulent, DSB Deltog via telefoninterview Benjamin Loer Hansen, SAP Program Manager, Peter Scheele, Chef, Strategi og Portefølje, Coop it, Ida Wandall Adreasen, Planlægnings- og logistikchef, GEA Process Engineering A/S Coop Danmark A/S Toms Gruppen A/S Deltog via telefoninterview Har sendt støtteerklæring Deltog via mail Anders Frandsen, Head of Coloplast A/S Deltog via mail Sales and Operations Planning, Christian Jakobsen, Ingeniør, ProInvent A/S Deltog via telefoninterview 15

16 Torben Rasmussen, Director Technology, Torsten Andersson, Management Consultant, Grundfos A/S Implement Consulting Group Deltog via telefoninterview Deltog via interview Bo Dencker, Adm. Direktør, 4Improv Deltog ikke Thomas Bøhm Christiansen (ikke medlem af ad-hoc gruppe) Danske Bank Deltog via telefoninterview (Tabel udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af ansøgning s. 8 og bilag 1.e-m) Inden mødet modtog deltagerne: - en foreløbig studieordning - en kort to-siders beskrivelse af uddannelsen (bilag 1C) - spørgsmål vedrørende bacheloruddannelsen og spørgsmål relaterende til nødvendige kompetencer for potentielle kandidater (bilag 1B). På mødet deltog to aftagere, og universitetet skriver i en kommentar, at det desværre ikke var muligt for flere medlemmer at få kalenderen til at passe, og at to medlemmer blev forhindret i at deltage. I stedet deltog flere af medlemmerne via mail eller telefoninterviews i ugerne efter mødet. (ansøgning s. 9) Aftagerne blev præsenteret for arbejdsmarkedssituation og de fire mest beslægtede uddannelser blev gennemgået under mødet (bilag 1F). Deltagerne i telefoninterviewene og i mailkorrespondancen modtog samme materiale, og telefonisk blev aftagerne præsenteret for arbejdsmarkedssituation og om beslægtede uddannelser. Universitetet skriver, at aftagerne generelt var positive over for uddannelsens indhold og kom med forslag til forbedringer m.v., og fik tilsendt en revideret studieordning, som viste hvordan forslagene blev indarbejdet med mulighed for en ny runde af kommentarer. Følgende overordnede elementer blev bl.a. justeret på baggrund af input fra gruppen: - "Ændring af læringselementer i forskellige kurser, som giver langt bedre progression inden for programmering og systemudvikling. Dette indbefatter fx specifikation af mindre programmeringsopgaver i de tidlige projekter inden for matematikfagene, hvilket samtidig knytter matematikkurserne tættere sammen med teknologi- og produktionsfagene. - Nye læringselementer relateret til organisationsforståelse og forståelse af produktionssystemer for at sikre en bedre progression og forankring af disse fagområder. Det drejer sig især om nye læringsmål i modulerne på 1. og 2. semester. (...) " (ansøgning s.6) Derefter blev AAU s aftagerpanel knyttet til School of Engineering og Science præsenteret for den første udgave af studieordningen, hvilket fandt sted på et møde 12. marts På mødet deltog følgende medlemmer: - Arnd Baurichter, Vice President, Research & Technology, Danfysik A/S - Bo Laden, Afdelingsleder, Aalborg Forsyning, Kloak A/S - Claes Nielsen (CN), HR-chefkonsulent, Energinet.dk - Ejnar Jessen (EJ), Afdelingsleder, FLSmidth A/S R&D Center - Jens Peter Stigkær, Manager, Mærsk Olie og Gas A/S - Michael Vaag, Head of Business Development Maintenance Division, DSB - Morten Andreasen, Projektleder, Det Etiske Råds Sekretariat 16

17 - Per Hessellund Lauritsen, Research Manager, Siemens Wind Power A/S - Torben Poulsen, Rektor, Aalborghus Gymnasium - Torben Søgaard Jensen Regionsdirektør, COWI A/S (bilag 1.u) Aftagerpanelets overordnede kommentar var, at der skulle være en mere global vinkel på uddannelsen, således at uddannelsen ikke må blive for smal og at uddannelsen ikke må blive for bred og udvandet (se referat i bilag 1U). Kommentarerne er blevet indarbejdet ved at sikre, at der er en global vinkel i slutningen af uddannelsen, og at de studerende får specialviden om udvalgte teknologier og metoder på højeste internationale niveau. Alle aftagernes kommentarer blev derefter diskuteret i de faglige miljøer samt med ledelsen på Institut for Mekanik og Produktion og Center for Industriel Produktion, som står bag uddannelsen. Eksempelvis har det ifølge universitetet medført ændringer i: - øget fokus på nyere sociologiske fænomener og teknologier såsom crowdsourcing og e-commerce. - den faglige progression og forståelse af projektledelse, organisering og produktion er blevet styrket i uddannelsesplanen. - tilføjelsen af et særskilt kursus på 6. semester om projektledelse, organisering og motivation af projektdeltagere i forhold til projektledelse af mindre projekter, som har særligt fokus på de behov dynamik, fleksibilitet og inddragelse som innovativ produktionsudvikling har brug for. Akkrediteringspanelet bemærker, at aftagerne inden mødet modtog materiale med spørgsmål om beslægtede uddannelser (bilag 1.b), og at de på mødet blev oplyst om de fire (mest) beslægtede uddannelser (bilag 1f, s. 17,). Af mødereferatet fremgår, at punktet om beslægtede uddannelser blev drøftet, men dog i forbindelse med andre punkter (bilag 1c). Af dialogen med de andre aftagere, som foregik via mail eller interviews, fremgår, at de modtog samme materiale, men det bemærkes kritisk, at det ikke fremgår eksplicit i interviewreferaterne og af universitetets opsummering (bilag 1p), hvad drøftelserne om beslægtede uddannelser gav anledning til. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har inddraget relevante aftagere. Panelet bemærker dog kritisk, at det offentlige arbejdsmarked primært har været repræsenteret af Post Danmark og DSB, og at der ikke har været kontakt med statslige styrelser eller kommunale myndigheder, som ellers også er potentielle aftagere af uddannelsen. Panelet vurderer videre, at universitetet har brugt aftagernes feedback i udviklingen af uddannelsen, og at aftagerne er blevet informeret om beslægtede uddannelser, men at det efter panelets opfattelse ikke er helt tydeligt i ansøgningen, hvordan alle aftagere har forholdt sig til beslægtede uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at detaljeringsgraden i redegørelsen for beslægtede uddannelser indikerer, at det har været et generelt fokuspunkt at få dette afdækket i udviklingsprocessen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets udviklingsproces har haft deltagelse af ledelsen fra School of Engineering and Science og af fakultets- og institutledelse. Universitetet har inddraget instituttets aftagerpanel først tidligt i processen i 2012 og senere i marts I mellemtiden har universitetet haft dialog med et adhoc-aftagerpanel. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har arbejdet grundigt med udviklingen af uddannelsen og har inddraget tilstrækkeligt med relevante interessenter, og at aftagerne har modtaget væsentlig information om uddannelsen og om beslægtede uddannelser. Dialogen med aftagerne har foregået via møde, telefoninterview eller mail, og er foregået på et tidspunkt i processen, hvor aftagerne har haft mulighed for at vurdere uddannelsesforslaget og også universitetets efterarbejde med at indarbejde den konkrete feedback. Processen har givet tid til, at tilrettelæggerne har haft mulighed for en grundig efterbehandling af interessenternes forslag, og derudover også har givet aftagerne mulighed for en fornyet kommentarrunde. Det er akkrediteringspanelets samlede vurdering, at universitetet har tilrettelagt en proces, der understøtter, at der er behov for den ansøgte uddannelse. 17

18 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1A: MADE Manufacturing Academy of Denmark Bilag 1B: Invitation til Ad-hoc aftagerpanel Bilag 1C: Kort_beskrivelse_bsc_innovativ_produktionsudvikling Bilag 1D: Dagsorden for ad hoc aftagerpanelmøde Bilag 1E: Referat ad-hoc aftagerpanelmøde Bilag 1F: Adhoc meeting presentation of new education Bilag 1G: Interview with Torben Rasmussen Bilag 1H: Interview Christian Jakobsen Bilag 1I: Interview med Benjamin L Hansen - GEA Bilag 1J: Interview med Kjeld Vognsen - PostDanmark Bilag 1K: Interview Torsten Andersen - Implement Bilag 1L: Kommentar Anders Frandsen - Coloplast Bilag 1M: Kommentar Ida Wandel Toms Group Bilag 1N: Accept af Ad-hoc referat - Vittrup Bilag 1O: Accept af Ad-hoc referat - Vognsen Bilag 1P: Håndtering af feedback fra aftagere Bilag 1Q: Industriens behov for produktionsforskning (december 2012) Bilag 1R: Intern procedure for akk af nye uddannelser Bilag 1S: Skema til nye uddannelser på TEKNAT og SUND 2013 Bilag 1T: Forslag til nye uddannelser på TEKNAT og SUND 2013 Bilag 1U: Referat af SES aftagerpanelmøde Bilag 1V: Studieordning med ændringer_new Bilag 1W: Støtteerklæring PostDanmark Bilag 1X: Støtteerklæring Grundfos Bilag 1Y: Støtteerklæring Implement Bilag 1Z: Støtteerklæring TomsGroup Bilag 1Æ: Støtteerklæring Coop Bilag 1Ø: Bachelorforslag Global Business Engineering 2009 Bilag 1Å: Interview med Thomas Bøhm Christiansen Danske Bank 18

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er primært tilknyttet Institut for Mekanik og Produktion (M-Tech) og Center for Industriel Produktion (CIP). Et mål med uddannelsen er sikring af en forskningsbaseret arbejdsmetode koblet med industriel relevans med en tilbagekobling til forskningsprojekter. Universitetet forklarer, at det er forskningsbaseret undervisning, som samtidig muliggør undervisningsdrevne forskningsaktiviteter, og eksempelvis størstedelen af forskningsaktiviteterne for Center for Industriel Produktion og Institut for Mekanik og Produktion er industrirelaterede og involverer en eller flere industrielle projektpartnere (ansøgning s.19). Det er planen ifølge universitetet, at undervisningen primært skal varetages af forskere på Aalborg Universitets fra Center for Industriel Produktion og Institut for Mekanik og Produktion. Center for Industriel Produktion fokuserer på fem forskningsområder: - Product Development in Networks - Supply Chain Management, - Strategic Manufacturing Development, - Organisational Design and Change - Sustainable Production Development. Fra Institut for Mekanik og Produktion forventes at deltage forskere fra: - Sektion for Automation og Robotteknologi, som især forsker indenfor adaptiv automatisering af produktionsopgaver. - Sektion for Operations Management, som fokuserer på forskning i anvendt operationsanalyse, Ledelse samt menneskelige ressourcer indenfor produktion og transport. - Sektion for Procesteknologi, som forsker i procesmodellering, optimering, robusthed og kontrol af produktionsprocesser. - Sektion for Materialevidenskab, som forsker i materialers egenskaber og fysik (herunder nanomaterialer) og hvordan materialerne indgår i produktionsprocesser. Dertil kommer forskere fra Institut for Matematiske Fag, som dog i mindre udstrækning deltager i undervisningen. Af ansøgningen fremgår systematisk sammenhængen mellem forskningsområder og de fag, der bliver undervist i på uddannelsen. Eksempelvis fremgår det, at for faget "Materials and Mechanical Processes" på 1. semester er kædet sammen med forskningsområdet "materialevidenskab" fra Center for Industriel Produktion. Faget "Reality and Models" på 2. semester på understøttes af forskningsmiljøerne "Automation og Robotteknologi" og "Operations Management" på Institut for Mekanik og Produktion, og sidste semesters fag "Global Supply Chain Management" er forskningsdækket af miljøet "Operations Management" fra samme institut. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen ikke er særlig rettet mod praksis. 19

20 Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen i produktionsudvikling udbydes af Studienævn for Industri og Global Forretningsudvikling ved Aalborg Universitet. Uddannelsen i produktionsudvikling er blevet udviklet og tilrettelagt i et samspil med VIP ere primært lokaliseret på AAU s campus i København, udvalgte VIP på AAU i Aalborg samt i et aktivt samspil med aftagergruppen. (ansøgning s. 21) Uddannelsens tilrettelæggere er: - Henrik Brohus, Lektor, Skoleleder på School of Engineering and Science - Bent Rønsholdt, Lektor, Viceskoleleder på School of Engineering and Science - Jens H. Andreasen, Lektor, formand for Studienævn for Industri og Global Forretningsudvikling - Martin Heide Jørgensen, Lektor, Institut for Mekanik og Produktion, institutleder - Volker Krüger, Lektor, Institut for Mekanik og Produktion, Automation og Robotteknologi - Niels Rytter, Lektor, Institut for Mekanik og Produktion, Operations Management - Ole Madsen, Professor, Institut for Mekanik og Produktion, Automation og Robotteknologi - Karl Brian Nielsen, Professor, Institut for Mekanik og Produktion, Materialevidenskab - Charles Møller, Professor, CIP, centerleder - Ole Henning Sørensen, Lektor, CIP - Anders Paarup Nielsen, Lektor, CIP - Jan Vang, Lektor, CIP - Rikke Vestergaard Matthiesen, Adjunkt, CIP (ansøgning s ) Akkrediteringspanelet har gennemgået de vedlagte cv' er for tilrettelæggerne og vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der er forskningsaktive inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver, at forskergruppen på AAU s campus i København, som skal varetage undervisningsopgaverne, er under udbygning. Der er pt. otte VIP' er, men det skal suppleres med to personer på adjunkt- /lektorniveau. Disse ansættelser vil ske ultimo 2013, således at de nyansatte kan blive etableret og inddraget i de igangværende og planlagte forskningsaktiviteter inden studiestart. (ansøgning 23 og bilag 2B stillingsopslag). Universitetet har en målsætning om, at 85 % af undervisningen skal leveres af faste forskningsaktive undervisere, og med de planlagte rekrutteringstiltag opfyldes målsætningen, skriver universitetet. (ansøgning s. 23) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen bliver udbudt i direkte tilknytning til de to primære forskningsmiljøer Center for Industriel Produktion og Institut for Mekanik og Produktion (sektionerne for Operations Management, Materialevidenskab og Procesteknologi, Automation & Robotteknologi). Center for Industriel Produktion er placeret i Aalborg, og Institut for Mekanik og Produktion er etableret på Aalborg Universitets campus i København. Forskningsmiljøerne inden for den teknologiske og systemtekniske tilgang skal styrkes gennem ansættelse af to nye medarbejdere på adjunkt/lektorniveau i København. (ansøgning s. 24) Akkrediteringspanelet bemærker, at dele af forskningsmiljøet har base i Aalborg, men at der med etableringen og udbygning af Institut Mekanik og Produktion i København, vil uddannelsen samlet set blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. 20