Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender
|
|
- Peder Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk-Økonomisk Beretning 2014
2 Naalakkersuisut skal i henhold til budgetloven fremlægge en årlig Politisk-Økonomisk Beretning på Inatsisartuts forårssamlinger. Udover at belyse Grønlands Selvstyres økonomi og den generelle udvikling i indtægter og udgifter, er formålet at foretage en analyse af økonomi- og aktivitetsudviklingen på et eller flere centrale udgifts- og indtægtsområder, herunder i forhold til finanslovens forudsætninger. Beretningen har til hensigt at øge informationen om Grønlands Selvstyres økonomi og danne grundlag for en kvalificeret debat om den økonomiske udvikling i Selvstyret og i Grønland som helhed. Beretningen har også til hensigt at synliggøre særlige problemområder og udviklingstendenser, og skal i henhold til lovgivningen have en form, så den kan indgå i Naalakkersuisuts og Inatsisartuts overvejelser om den økonomiske udvikling og prioritering. Naalakkersuisuts nærværende Politisk-Økonomisk Beretning for 2014 skal ses i sammenhæng med Naalakkersuisuts arbejde med det kommende forslag til finanslov for 2015.
3 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk-Økonomisk Beretning 2014 FM 2014 / 10
4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Den økonomiske situation på kort sigt Beskæftigelsessituationen Den offentlige sektors økonomi Gældsudvikling Partnerskabsaftale med EU Den økonomiske politik og forberedelse af en ny holdbarhedsplan Naalakkersuisuts økonomiske politik Effektmåling Budgetkoordinering System- og procesunderstøttelse Digitaliseringsstrategi Ejerstrategier Elementer i en ny holdbarhedsplan Omstilling til en flerstrenget økonomi Fiskeri Råstofområdet Udvikling af turismen Modernisering af den offentlige sektor og levering af kernevelfærdsydelser Modernisering og effektivisering af den offentlige sektor Velfærdsydelser og erhvervsfremme på mindre bosteder Finansiering af fremtidens velfærd og nødvendige reformer Social- og ældreområdet Sundhedsområdet Uddannelsesområdet Offentlige anlægsinvesteringer Planlægning og styring Bæredygtigt byggeri Modernisering af infrastrukturen Institutioner og boliger Finansiering af offentlige anlægsinvesteringer Finanslov Bilag Restancer Nøgletal for de fem største aktieselskaber Målsætninger i Uddannelsesstrategi Grafisk produktion: Info Design ApS Nuuk 2014
5 FORORD De initiativer Naalakkersuisut vil gennemføre, skal give resultater på kort sigt, men også understøtte en holdbar udvikling på længere sigt. Derfor vil Naalakkersuisut i løbet af 2014 præsentere en langsigtet plan for en holdbar og balanceret udvikling. Temaerne for den langsigtede plan fremgår af denne Politisk- Økonomisk Beretning. Med denne ønsker Naalakkersuisut at lægge op til en bred diskussion af, hvordan vi dels løser de nuværende og kommende udfordringer, dels hvordan vi får mest muligt ud af de store erhvervspotentialer, som vi også har. Vittus Qujaukitsoq Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender I Politisk-Økonomisk Beretning 2014 fremlægger Naalakkersuisut de væsentligste udfordringer - og muligheder - som vort land står overfor. Allerede i 2014 vil der komme reformer, som vil give mærkbare ændringer, der skal bidrage til at løse samfundets strukturproblemer og forberede os på fremtiden. Naalakkersuisut arbejder målrettet på at skabe flere indtægter til samfundet blandt andet gennem etablering af egnede rammer for at forøge indtjeningen i og fra fiskeriet, gøre turismen til et bærende erhverv og videreudvikle råstofområdet. Men det er også nødvendigt, at vi tager de offentlige ydelser og indretningen af den offentlige sektor op til revision. Det er nødvendigt, at vi hele tiden følger med og selv aktivt præger udviklingen. Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at der er bred forståelse for nødvendigheden af, at der skal gennemføres reformer. Både fra partierne i Inatsisartut, arbejdsmarkedets parter og den enkelte. Jeg har brugt megen af min første tid som Naalakkersuisoq på rejser overalt i vort vidtstrakte land for at få en god dialog i stand. Jeg og det øvrige Naalakkersuisut har prioriteret at se og høre om de begrænsninger, man oplever i bestræbelserne på at bidrage til at skabe et selvbærende samfund. Den slags input er værdifuldt for os som ansvarlige politikkere og er med til at skabe mere kvalificerede og holdbare beslutninger. Kun ved at løfte i flok, kan vi for alvor skabe et godt velfærdssamfund, en sund økonomi og de omfattende politiske forandringer, som et stort flertal stemte for ved indførelsen af Selvstyret for snart fem år siden. Naalakkersuisut ved også, at det kræver en fællesoffentlig indsats at gennemføre løsninger, som også fungerer i hverdagen. Den tætte dialog som Naalakkersuisut har haft omkring udarbejdelse af en ny samarbejdsaftale med kommunerne er nødvendig at videreføre for at sikre, at nye initiativer kan mærkes hos den enkelte borger og virksomheder. Med disse ord ser jeg frem til en god debat om fremtidens Grønland. 5
6 1 INDLEDNING De seneste år har vi oplevet en økonomisk opbremsning efter en længere periode med relativ høj aktivitet, særligt i de år, hvor der blev gennemført olieefterforskningsboringer. Det ser ud til, at vi i 2014 ikke vil opleve yderligere fald i BNP. Indtjeningen i fiskeriet er fortsat høj. Det skyldes særligt høje priser på de mest fiskede arter, selvom kvoterne er lavere end for et par år siden. Hertil kommer, at makrelfiskeriet kan generere betydelige indtægter til grønlandske selskaber og til landskassen i de kommende år. Naalakkersuisut vil generelt udbrede ressourcerentebeskatning på de arter, som ikke forarbejdes på land. I 2013 blev London Mining meddelt udnyttelsestilladelse og selskabet arbejder på at sikre den nødvendige finansiering. Der er en tæt og god dialog mellem selskabet og Naalakkersuisut for at sikre projektet gennemføres på vilkår, som gavner landet som helhed. På råstofområdet er der desuden flere ansøgninger om udnyttelsestilladelse under myndighedsbehandling. Der er ingen af projekterne der er sikre, men det understreger, at der et råstofpotentiale, som vi skal forstå at udnytte til gavn for hele Grønland. Turismeerhvervet har gennem længere tid udgjort en vigtig del af landets samlede økonomi, og har særligt lokalt stor betydning. Der er dog potentiale til at opnå et højere aktivitetsniveau. Sammenlignet med vores nabolande har vi få turister, selvom vi har mange fantastiske oplevelser at tilbyde. Det kræver dog bl.a., at det bliver lettere og billigere at komme hertil. Der er fortsat stor ledighed, som rammer særlig hårdt blandt de unge og i yderdistrikterne. Naalakkersuisut har afsat midler til at løfte særligt disse grupper i beskæftigelse eller i gang med et uddannelsesforløb. Indførelsen af matchgruppesystemet i 2012, klassificerer de registrerede arbejdssøgende i tre grupper ud fra deres arbejdsmarkedsparathed og vurderer dermed, om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Formålet med matchgruppesystemet er at målrette beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, der reelt har mulighed for at varetage et job og ikke har for store sociale problemer. Der er fortsat en hel del af de, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, som placeres i matchgrupper for de arbejdsmarkedsparate. Det gør det vanskeligt at lave effektive målrettede indsatser og er en medvirkende forklaring på, at der både er registreret høj ledighed samtidig med at der importeres, også ufaglært, arbejdskraft. Samfundet står over for store økonomiske udfordringer, der kræver skarpe prioriteringer. Handling er derfor nødvendig for, at samfundet på langt sigt kan skabe vækst i den private sektor samt bibeholde det nuværende velfærdsniveau. Den nuværende indretning af velfærdssamfundet, de offentlige ydelser og dets finansieringsgrundlag vil medføre systematiske underskud, og udviklingen er derfor ikke holdbar. Gennemgribende reformer er derfor, sammen med skabelse af øget vækst i den private sektor, nødvendigt for at sikre en positiv økonomisk udvikling. Naalakkersuisut besluttede i juni 2013 som led i forberedelsen af Forslag til Finanslov 2014, at pålægge Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender sammen med relevante departementer og kommunerne at forberede reformer af skatte-, velfærds- og pensionsområderne samt gennemføre analyse og forberedelse af reformforslag på boligområdet. Under forhandlingerne af Forslag til Finanslov 2014 har der generelt fra partierne været opbakning til reformer i forlængelse af Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning. Det planlagte reformarbejde vil gribe ind i mange forskellige områder. Udpegning af overordnede målsætninger for reformarbejdet tjener til at sikre, at de enkelte delreformer trækker i samme retning. Det er 6
7 vedtaget, at reformerne skal understøtte følgende overordnede målsætninger: Økonomisk vækst Holdbar samfundsøkonomi Flere kommer i arbejde Flere tager en kompetencegivende uddannelse Et velfungerende velfærdssystem, som målrettes personer med størst behov for ydelser fra det offentlige og sikrer mulighed for, at de svageste grupper kan fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet Forenkling og tilpasning af den offentlige sektor En af de centrale udfordringer i forberedelsen af reformerne er at sikre bedst mulig sammenhæng mellem de forskellige indsatsområder og sektorer. Arbejdet med disse reformer koordineres med indsatserne inden for såvel Naalakkersuisuts beskæftigelsesplan som forebyggelses- og sundhedsstrategi. Naalakkersuisut er også i tæt dialog og samarbejde med kommunerne for, at borgere og virksomheder får de bedst mulige serviceydelser fra det offentlige uanset om det er kommunen eller Selvstyret, der er afsenderen. Ved at tage hurtigt fat på at gennemføre reformerne, er det muligt at gøre det på styret vis og undgå meget dramatiske ændringer på kort tid, som en udsættelse af reformprocessen risikerer at lede til. Med vedtagelsen af Finansloven for 2014 har Inatsisartut indarbejdet en forudsætning om, at der gennem reformer skabes 225 mio. kr. indtægter til landskassen. De store reformer kræver forberedelse og et betydeligt analysearbejde. Der er behov for at tænke reformerne grundigt igennem og tænke i nye baner. Derfor forventes de først for alvor at få en stor økonomisk effekt fra 2016 og Et redskab til at planlægge udgifter og indtægter på lang sigt er nødvendig for en balanceret økonomisk udvikling. Dette redskab er en holdbarhedsplan, som skal bidrage til at undgå stigende offentlige underskud og pludselig kursskift i den økonomiske politik. Naalakkersuisut vil i løbet af 2014 fremlægge en samlet plan for en holdbar økonomisk og balanceret udvikling. Holdbarhedsplanen tager udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer og vurderer, om den nuværende økonomiske politik er langtidsholdbar, eller om der er behov for justeringer af den økonomiske kurs. Gennem en aktiv politik er det muligt at skabe bedre rammer for vækst i det private erhvervsliv og modernisere den offentlige sektor. Som samfund står vi overfor nogle store udfordringer. Nettoudvandringen er fortsat stor, de offentlige udgifter stiger hurtigere end indtægterne og både beskæftigelses- og uddannelsesniveauet er lavt sammenlignet med vores nordatlantiske naboer. Naalakkersuisut ønsker at løfte samfundet gennem indsatser på tre hovedområder: Der skal skabes et større indtægtsgrundlag ved at give vores økonomi flere strenge at spille på. Det kræver initiativer og indsatser indenfor råstofområdet og indenfor udvikling af turisterhvervet. Samtidig skal der sikres rammer for, at fiskeriet kan udvikle sig yderligere. Den offentlige sektor skal moderniseres og effektiviseres. Der er et stort potentiale i at tænke anderledes og udnytte nye tekniske og digitale muligheder til at sikre borgerne en god velfærd. Det er faktisk muligt at skabe bedre velfærd uden, at det behøver koste mere. Vi skal tænke langsigtet og helhedsorienteret, når der laves offentlige anlægsinvesteringer. Vi kan ikke udvikle erhvervene uden en bedre infrastruktur og vi kan ikke give kernevelfærdsydelser og boliger uden fysiske rammer. Men vi kan ikke få det hele og vi er nødt til at prioritere. Særligt med investeringer i anlæg, der ikke kan flyttes er det vigtigt, at vi gør en stor indsats for at planlægge langsigtet og sammenhængende. 7
8 2 DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅ KORT SIGT Den økonomiske konjunkturudvikling er ikke gunstig. Økonomisk Råds formandskab har offentliggjort sin seneste rapport i september Det var rådets vurdering, at der for 2013 var udsigt til en negativ økonomisk realvækst på 1,4 pct. og nulvækst i økonomien i Forudsætningen bag denne vurdering er blandt andet, at der kommer en lille vækst i efterforskningen af mineraler, og at bygge- og anlægsinvesteringerne falder mindre end i Siden september 2013 er der sket et mærkbart fald i transportmængderne over Atlanten både sydgående og nordgående, faldet i indtægter fra giftskatter er fortsat, og der er ved at ske en udfladning af indbetalinger af skatteindtægter. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender vurderer, at det er et tegn på et fortsat fald i aktiviteten i slutningen af året, som indikerer at faldet fortsætter i Siden september er der kommet positive resultater af forsøgsfiskeriet efter makrel. Naalakkersuisut arbejder intensivt på at sikre, at fiskeriet i 2014 sætter aftryk på landets økonomi. Det sker både gennem opkrævning af ressourcerente og krav til lokal tilknytning som kriterium i forbindelse med kvotetildeling. Væsentlige råstofaktiviteter vil også kunne føre til vækst, selvom der på nuværende tidspunkt ikke forventes et højere efterforskningsniveau end i Samlet set vurderer Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender, at der i 2014 vil være nulvækst i økonomien. Der kan derfor være behov for at søge at fremrykke offentlige investeringer for at øge aktivitetsniveauet i anlægssektoren i Fiskeriet er fortsat det vigtigste private eksporterhverv. Tabel 2.2 viser, at prisniveauet i 2013 var på nogenlunde samme niveau som i 2012, men generelt højere end i Det skal bemærkes, at prisen generelt stiger i fjerde kvartal, hvilket har stor betydning for den samlede indtjening i året. Prisen på torsk er dog på et niveau, som ligger et godt stykke under Det relativt høje prisniveau bidrager til at holde indtjeningen i rejefiskeriet oppe på trods af faldende kvoter på rejer i samme periode. Med de seneste års faldende kvoter er indtjeningen af det traditionelle fiskeri afhængig af et fortsat højt prisniveau. Det indebærer en risiko for, at prisfald kan reducere indtjeningen. Samtidig er der med det forventede makrelfiskeri et bredere indtægtsgrund- Tabel 2.1: Forsyningsbalancen, årlig realvækst i procent Årlig vækst i pct. Privat forbrug 1,8-0,7-0,5 0,2 0,2 Offentligt forbrug -0,3 0,3 0,8 0,8 0,8 Bruttoinvesteringer 85,2 27,0-45,6-14,6 5,6 - ekskl. efterforskningsinvesteringer 17,3-5,3-3,8-3,7-2,3 Eksport af varer og tjenester 2,1 11,4-2,5-2,6-1,0 Endelig anvendelse i alt 16,3 9,6-15,8-3,4 1,2 Import af varer og tjenester 33,4 17,2-28,9-6,2 2,9 Bruttonationalprodukt 4,9 3,2-3,1-1,4 0,0 Anm.: foreløbige tal; Økonomisk Råds skøn Kilde: Grønlands Økonomiske Råds rapport
9 Tabel 2.2: Udviklingen i fiskepriserne, indeks 2010=100 Torsk, total Hellefisk, total Rejer, skal Rejer, pillet kvartal 118,9 140, ,1 2. kvartal 108,8 129,9 143,4 135,9 3. kvartal 114,4 124,2 155,9 138,1 4. kvartal 103,4 127,1 164,6 135, kvartal 103,1 133,4 166, kvartal 98,8 121,2 145,5 131,9 3. kvartal 87,9 116,5 146,8 130,7 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken (FID009) lag, som kan skabe vækst i fiskerierhvervet overordnet set. I 2013 blev London Mining meddelt en udnyttelsestilladelse. For at projektet kan realiseres skal London Mining finde den nødvendige finansiering, Råstofstyrelsen skal myndighedsbehandle de tekniske tilladelser og der skal indgås en IBA-aftale. Der er en tæt og god dialog mellem selskabet og Naalakkersuisut for at sikre projektet gennemføres på vilkår, som gavner landet som helhed. Lykkes dette er der basis for en betydelig økonomisk vækst, som kan ændre udviklingen på længere sigt. Udover London Mining, så er der modtaget to udnyttelsesansøgninger, som er under myndighedsbehandling. På kort sigt vil igangsættelse af et eller flere af disse projekter føre til en markant forøget aktivitet, mens aftrykket på længere sigt i høj grad er afhængig af, hvor dygtige vi er til at omstille vores erhvervs- og arbejdsmarked på de nye muligheder. I dialog og gennem IBA-samarbejde inddrages selskaberne aktivt i at bidrage til denne omstilling. Lanceringen af en erhvervsportal i 2014 med en fælles indgang til den offentlige sektor, gør det nemt for grønlandske og udenlandske virksomheder at finde relevante oplysninger om f.eks. offentlige udbud og dermed gøre Grønland mere attraktivt at investere i. Som en del af erhvervsportalen etableres et infor- mationssystem for udenlandske investorer (storskala-projekter), hvor dialog med de relevante myndigheder om hvilke krav, der gælder, og hvilke muligheder der er for udbygning af infrastrukturen lettes. Ligesom oplysninger om arbejdsmarkedsforhold, skatteforhold, blanketter til ansøgninger, tilmeldinger, afrapporteringer m.v. bliver mere tilgængelige. Tiltaget skal skabe grobund for innovation, vækst, arbejdspladser og udenlandske investeringer. Figur 2.1 opsummerer internationale erfaringer om, at en høj andel af natureksporten ikke automatisk giver en høj vækst i BNP. Faktisk indikerer figuren, at der er en tendens til at en høj andel af natureksport giver lave vækstrater. Denne tendens kaldes også ressourceforbandelsen. For at undgå dette er det nødvendigt med en omstilling af arbejdsmarkedet, så der kommer lokal beskæftigelse i råstofudnyttelsen. Naalakkersuisut ønsker derfor at opprioritere en målrettet arbejdsmarkedsindsats i samarbejde med blandt andre kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Turismeerhvervet har gennem længere tid udgjort en vigtig del af landets samlede økonomi, og har lokalt stor betydning. Der er dog potentiale til at opnå et højere aktivitetsniveau. Udviklingen de seneste år har ikke været positiv. Antallet af krydstogtspassagerer er faldet fra omkring i 2011 til ca i 9
10 Figur 2.1: Naturressourcer og vækst Gennemsnitlig vækst Natureksport som andel af BNP Note: Eksportandel i 1970, og gennemsnitlig vækst i BNP per capita i perioden lande inkluderet i figuren. Kilde: Grønlands Økonomiske Råds rapport naturressourcer som vækststrategi. 2013, hvilket er modsat udviklingen i Island og på Svalbard. I Island er antallet af krydstogtspassagerer generelt omkring 3 gange højere end i Grønland. Naalakkersuisut vil i den kommende tid derfor analysere afgiftsstrukturen og eventuelt foreslå ændringer for at forbedre konkurrenceevnen. Der er generelt ikke valide statistikker over, hvor man ge turister der kommer som flypassagerer. De officielle opgørelser skelner ikke mellem fastboende og turister i registreringen. Der igangsættes i 2014 et forsøg, hvor der vil blive foretaget opgørelser af fordelingen af antal turister hhv. fastboende. Helt overordnet er der dog en tendens til, at flere flyver fra Ilulissat og Kulusuk til Island, mens der er et uændret antal passagerer fra Kangerlussuaq. Bedre opgørelser af antallet af turister og fortsat fokus på segmentering vil gøre det lettere at målrette f.eks. marketingsindsats. 2.1 Beskæftigelsessituationen I de senere år er der arbejdet intensivt på at skabe en strukturovervågning på beskæftigelsesområdet, som kan give et bedre indblik i beskæftigelsessituationen og ledigheden. En gang om måneden udsender Grønlands Statistik en opgørelse over Registrerede arbejdssøgende. Det er en optælling af borgere, der henvender sig til kommunen med ledighed som problem. Borgerne tæller med i statistikken hele måneden, uanset om de får arbejde igen inden for få dage, f.eks. pga. midlertidig hjemsendelse fra fiskeindustrien. Opgørelsen af registrerede arbejdssøgende inkluderer derfor en del personer, der inden for relativ kort tid er i arbejde igen. Det vurderes at godt en 1 / 4-del af borgerne er i job igen i samme måned, som de blev registreret som arbejdssøgende. 10
11 Figur 2.2: Registrerede arbejdssøgende Kilde: Grønlands Statistik Note: Det årlige antal arbejdssøgende opgøres som gennemsnittet af de månedlige antal borgere, der melder sig ledige på de kommunale arbejdsmarkedskontorer. Der findes ikke en opgørelse af antal arbejdssøgende i bygderne før For at vurdere omfanget af arbejdsløsheden, er det relevant at forholde sig til, hvor stor arbejdsstyrken er. Arbejdsstyrken er den del af befolkningen i alderen år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet og som enten er i beskæftigelse eller ledig. Det bedste mål for arbejdsløshed er antallet af arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrkens størrelse. For at opgøre arbejdsløsheden skal det være klart, om de registrerede arbejdssøgende reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Indførelsen af matchgruppesystemet i 2012, klassificerer de registrerede arbejdssøgende i tre grupper ud fra deres arbejdsmarkedsparathed og vurderer dermed, om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er dog stadig store udfordringer i kommunerne i forhold til at få placeret de arbejdssøgende korrekt i de tre matchgrupper. Der er systematisk flere af de der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, der placeres i matchgruppe 1 eller 2, men som burde placeres i matchgruppe 3. Korrigeres for dette, er den reelle ledighedsprocent mindre end opgjort i dag. En bedre klassificering af de ledige vil også understøtte selve formålet med matchgruppesystemet, som er at målrette beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, der reelt har mulighed for at varetage et job, og som ikke har for store sociale problemer. En forkert placering i matchgruppesystemet er derfor en medvirkende forklaring til, at der både registreres høj ledighed og samtidig importeres, også ufaglært, arbejdskraft. I Figur 2.2 ses udviklingen i antal registrerede arbejdssøgende. Der har været en stigning i antal registrerede arbejdssøgende i byerne siden 2008, men det ser ud til, at stigningen er aftagende i I bygderne har der også været en stigende tendens fra 2010 til 2012, men i 2013 er antallet dog faldet. Det er først fra 2010, at Grønlands Statistik har offentliggjort antal arbejdssøgende i bygderne, og der skal 11
12 Figur 2.3: Ledighedsprocent i gennemsnit pr. måned blandt fastboende årige fordelt på bosted, 2011 Kilde: Grønlands Statistik tages højde for, at tallene kan være behæftet med stor usikkerhed. Der arbejdes på en beskæftigelsesstrategi for I strategien vil et af fokusområderne være matchgruppe 3, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. For at tilbyde de mest effektive indsatser, skal løsningsmodeller håndteres i tværfagligt samarbejde med deltagelse af både den sociale sektor, sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsområdet. Det forudsætter et udvidet samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret, men også deltagelse fra erhvervslivet. Under kurset for kommunalbestyrelsens socialudvalg i slutningen af januar, var der på tværs af partierne ønske om en samlet 10-årig strategi på socialområdet, herunder tiltag for at mindske matchgruppe 3. Som det fremgår af ovenstående, så er ledighedsproblemet størst blandt de unge under 30 år og i bygderne. Beskæftigelsesindsatsen vil i særlig grad adressere dette samfundsproblem. Endvidere vil strategien komme med forslag til, hvordan arbejdsmarkedet kan blive opkvalificeret til at imødekomme fremtidige behov indenfor potentielle væksterhverv i råstof-, turisme- samt fiskerisektoren. En række af de nye stillinger, der forventes at blive tilvejebragt indenfor råstofsektoren vil være specialarbejderjobs. For at sikre, at så mange af disse stillinger som muligt bliver besat af hjemmehørende arbejdskraft, er det nødvendigt at ruste ufaglærte med de kompetencer, der efterspørges. Ligeledes forventes turismesektoren i de kommende år at tilvejebringe en række nye jobs, hvorfor opkvalificeringskurser inden for turisme-engelsk, salg- og service m.v. skal styrkes. I forbindelse med beskæftigelse i turisterhverv spiller spørgsmålet om sæsonbeskæftigelse en særlig rolle. Opkvalificeringsindsatsen er primært målrettet den lavest uddannede del af befolkningen, dvs. de ufaglærte og de faglærte, hvis uddannelse befinder sig under professionsbachelorniveau. Projekt Kompetence Udvikling sigter på at skabe opkvalificeringsmuligheder fortrinsvist for ufaglærte over 25 år 12
13 (PKU-indsatsen). Formålet med indsatsen er, at kompetencerne hos denne del af arbejdsstyrken matcher erhvervslivets behov bedst muligt. Der er endvidere behov for at styrke kompetencerne indenfor socialområdet. Ved at styrke fagligheden på de sociale institutioner, kan der på sigt være betydelige gevinster at hente, bl.a. igennem en reduktion af behovet for dyre anbringelser i Danmark. Derfor er der stort behov for opkvalificering til behandlingsinstitutionerne, bo-enheder og bo-kollektiver. Naalakkersuisut lægger op til et tættere samarbejde mellem brancheskoler, kommuner og virksomheder om en kommende kompetencestrategi, og til bedre muligheder for at langtidsplanlægge kurser. For at sikre den bedst mulige planlægning for brancheskolerne, ønsker Naalakkersuisut fremadrettet at arbejde med 3-årige strategier inden for opkvalificering af ufaglærte. PKU-bevillingerne for 2014 er givet på baggrund af en ny fordelingsnøgle, som prioriterer væksterhverv, særligt inden for råstofsektoren. Bevillingen til Råstofskolen for 2014 udgør således 52 pct. af brancheskolernes samlede pulje til fordeling for finansåret Knap 13,8 mio. kr. er blevet bevilliget til opkvalificering af ufaglærte inden for råstofsektoren. De 3-årige bevillinger vil gøre det muligt at udvikle langsigtede opkvalificeringsstrategier, der tilsigter at kvalificere ufaglærte til blandt andet råstofsektoren og turismesektoren. I 2014 etableres en national jobportal, hvor jobs inden for alle sektorer og brancher publiceres, og hvor kandidaters CV kan lægges online for potentielle arbejdsgivere. Det skal sikre større transparens og fokus på beskæftigelse af indenlandsk arbejdskraft. Det er vigtigt, at der løbende bliver lavet evalueringer af de beskæftigelsesrettede indsatser, så det sikres, at de har den ønskede effekt i forhold til nedbringelse af ledigheden. Disse effektmålinger skal tage højde for sæsonudsving. 13
14 2.2 Den offentlige sektors økonomi Den offentlige sektors økonomi hænger tæt sammen. En uholdbar udvikling i landskassen har stor betydning for kommunernes økonomiske muligheder og omvendt. Nedenfor er den nuværende situation og de væsentligste forventede træk i udviklingen på kort sigt beskrevet. Figur 2.4 angiver udviklingen i DA-saldoen fra 2008 og frem til det seneste budgetoverslagsår. Det fremgår, at der de seneste år har været overskud på DAsaldoen, og at der med Finanslov 2014 lægges op til overskud i Der forventes et mindre underskud i 2015, efterfulgt at overskud i både 2016 og Tilbagebetaling af udlån til Nukissiorfiit har en positiv virkning på Drifts-, Anlægs- og Udlånssaldoen (DAUsaldoen), som derfor generelt giver bedre resultater end DA-saldoen. Med vedtagelse af Finanslov 2014 er der udsigt til et højt indtægts- og udgiftsniveau. Dette skal ses i sammenhæng med, at konjunkturen generelt har været nedadgående siden 2012 og et behov for at holde anlægsaktiviteten oppe. Med en samlet likviditetsbe- holdning på mio. kr. ved udgangen af 2013 og en forventning om overskud på DAU er der luft i Selvstyrets økonomi til at fremrykke nødvendige investeringer i infrastruktur eller uddannelsesbyggeri for dels at modvirke de nedadgående konjunkturer og dels bidrage til en holdbar økonomisk udvikling. Frem mod 2017 forventes igangsat byggeri af en ny havn i Nuuk og en ny anstalt i Nuuk, som sammen med kommunens planlagte investeringer i boligbyggeri vil sikre hovedstaden et højt aktivitetsniveau især fra 2015 på anlægsområdet. Som det fremgår af afsnit 4.3 nedenfor, så er der igangsat et tættere samarbejde med kommunerne for at identificere de lokale behov for anlægsinvesteringer. Der er samtidig også igangsat initiativer for at sikre en mere effektiv udnyttelse af anlægsmidlerne, så de giver mest muligt aktivitet til samfundet. Samlet set kommer kommunernes med et overskud, men det dækker over en betydelig spredning mellem kommunerne. Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia har over overskud i 2012, mens Qeqetta Kommunia har underskud. Figur 2.4: Udviklingen i Drifts- og Anlægssaldoen, løbende priser, mio.kr. Kilde: Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 14
15 Tabel 2.3: Landskassens økonomi, mio. kr. FL2014 BO2017 FL2014 BO2017 Bloktilskud fra staten Driftsudgifter Direkte skatter Tilskud Indirekte skatter Lovbundne Øvrige indtægter Anlægsudgifter Indtægter i alt Udgifter i alt FL2014 BO2017 DA-saldo DAU-saldo Kilde: Finanslov 2014 Den offentlige økonomi er under pres. Naalakkersuisut fører løbende tilsyn med kommunerne bl.a. via modtagelse af mødereferater, revisionsberetninger, budgetter og regnskaber og Naalakkersuisut har gennem de senere år konstateret ganske markante reduktioner af kommunernes kassebeholdning. Naalakkersuisut har desuden været nødt til at yde flere af kommunerne betragtelige lån også efter kommunesammenlægningerne i Naalakkersuisut har i februar 2014 vurderet det nødvendigt at skærpe det økonomiske tilsyn med to af landets fire kommuner. Tilsynet, der sker i dialog med kommunerne, foretages for at sikre, at kommunerne i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen til enhver tid har tilstrækkelig likviditet til at betale de løbende forpligtigelser. Set i lyset af, at hele den offentlige sektor står over for et stigende udgiftspres i de kommende mange år som følgende af de demografiske forskydninger, er det vigtigt at følge området tæt og ikke mindst finde fremadrettede løsninger og gennemføre reformer, der dels kan imødegå dette udgiftspres, dels sikre en bedre økonomistyring. Den demografiske udvikling og flyttemønstrene påvirker kommunerne forskelligt. Kommuneqarfik Sermersooq har tilgang af personer i den arbejdsdygtige alder, mens særligt Kommune Kujalleq oplever en fortsat fraflytning. Den ubalancerede udvikling imellem kommunerne stiller store krav til samarbejde og behov for at se nærmere på udligning mellem kommunerne. Naalakkersuisut er sammen med Kanukoka og kommunerne ved at forberede et forslag til en ny model for at imødegå dette. I 2013 forhøjede Kommuneqarfik Sermersooq kommuneskatten med 1 pct.-point blandt andet med henvisning til et behov for at kompensere for tiltag, der giver større udligning mellem kommunerne. Dette bidrager til en forhøjelse af skattetrykket og reducerer de økonomiske incitamenter til at komme i beskæftigelse. GÆLDSUDVIKLING I tabellen nedenfor opgøres den forventede gældsudvikling i den offentlige sektor, herunder også de selvstyreejede aktieselskaber. Overordnet er det vurderingen, at gældsniveauet i den offentlige sektor vil kunne holdes på et acceptabelt niveau i det kommende finansår og overslagsårene, hvis der fortsat føres en ansvarlig gælds- og investeringspolitik. 15
16 Tabel 2.4: Kommunernes økonomi, t.kr. Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq I alt regnskab--- Drift i alt Anlæg Indtægter Resultat budget--- Drift i alt Anlæg Indtægter Resultat Kilde: KANUKOA I forhold til sidste års opgørelse, så indgår Sikuki Nuuk Harbour A/S i opgørelsen af den samlede gæld i de selvstyreejede aktieselskaber. Denne investering medfører en stigning i den rentebærende gæld på op i mod 650 mio. kr. frem mod Fra 2013 til 2014 forventes Royal Arctic Line A/S også at få udbetalt lån i takt med betalingerne for nybygningsprogrammet. Det medvirker isoleret set til en forøgelse af gælden i Selvstyrets aktieselskaber, mens Royal Greenland med salget af Wilhelmshaven og gode driftsresultater har mulighed for at fortsætte reduktionen i den rentebærende gæld. Overordnet set forventes gældsniveauet i selskaberne at stige i de kommende år, men falde mellem 2016 og Kommunerne vurderes til ikke at have nettogæld i dag. Kommuneqarfik Sermersooq har meldt ud, at de ønsker at investere markant i boligbyggeri. Der er derfor indarbejdet en forøgelse af gælden i kommunerne i størrelsesordenen 100 mio. kr. i oversigten. Med fremlæggelse af Finanslov 2014 og de løbende overskud på DAU saldoen er der ikke behov for, at Selvstyret optager lån i budgetoverslagsårene. Det vurderes, at den overordnede gældsudvikling er stabil. Tiltag der bidrager til et højere gældsniveau bør kun igangsættes, hvis aktiviteten genererer indtægter, som kan finansiere renter og afdrag på lånet. PARTNERSKABSAFTALE MED EU Den tidligere partnerskabsaftale med EU på uddannelsesområdet har betydet, at Grønland har modtaget sektorbudgetstøtte til udvikling af uddannelsessektoren. I 2013 modtog landskassen 211 mio. kr. Ifølge aftalen opdeles beløbet i en fast betaling og en del, som varierer. Den del der varierer beregnes på baggrund af, hvorvidt de uddannelsespolitiske målsætninger opfyldes (KPI). I 2013 blev der udbetalt 80 pct. af den variable del baseret på opfyldelsen af målsætningerne fra Denne anvendelse af KPI som styringsredskab er velkendt i EU og Naalakkersuisut ønsker også, at anvendelsen udbredes til flere af landskassens udgiftsområder, jf. afsnit 3.1. Der pågår forhandlinger omkring en ny partnerskabsaftale, som skal være gældende i perioden Aftalen er endnu ikke indgået, men da EU har vedtaget generelle nedskæringer i deres budget kan maks. beløbet for perioden blive mindre end i den tidligere aftale. En del af forhandlingerne 16
17 Tabel 2.5: Samlet gældsudvikling i den offentlige sektor Rentebærende gæld Aktieselskaber Illuut A/S Kommunerne Selvstyret I alt Netto rentebærende gæld Aktieselskaber Illuut A/S Kommunerne Selvstyret I alt Note: Den rentebærende gæld er beregnet som langfristet gæld + kortfristet del af langfristet gældsforpligtelser + kreditinstitutter/bankgæld. Den nettorentebærende gæld er beregnet som rentebærende gæld - likvide beholdninger. Kilde: Departementet for Finanser berører også fordelingen af fast og variabel betaling og generelle tekniske overvejelser af hvilke målepunkter, der skal danne basis for den variable betaling. EU er meget opmærksomme på den økonomiske styring, herunder særligt om midlerne reelt anvendes til formålet og at de anvendes effektivt. Dermed bidrager EU til at stille krav til en effektiv udnyttelse af støttemidlerne. Der er ligeledes indgået fiskeriaftale med EU, hvor der i 2014 og 2015 skal forhandles et nyt protokollat for perioden Der er aftalt et separat forhandlingsforløb, som skal munde ud i en fælles aftale, der erstatter det gældende protokollat. 17
18 3 DEN ØKONOMISKE POLITIK OG FORBEREDELSE AF EN NY HOLDBARHEDSPLAN Samfundets store økonomiske udfordringer er dokumenteret både af Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionen. Den nuværende indretning af samfundet og dets finansieringsgrundlag vil give anledning til systematiske underskud, og udviklingen er derfor ikke holdbar. Handling er derfor nødvendig for at skabe vækst i den private sektor og bibeholde det nuværende velfærdsniveau. Gennemgribende reformer er derfor sammen med øget vækst i den private sektor nødvendige for at sikre en positiv økonomisk udvikling. Et redskab til at planlægge udgifter og indtægter på lang sigt er nødvendig for en balanceret økonomisk udvikling. Dette redskab er en holdbarhedsplan, som skal bidrage til at undgå stigende offentlige underskud og pludselig kursskift i den økonomiske politik. Holdbarhedsplanen tager udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer og vurderer, om den nuværende økonomiske politik er langtidsholdbar, eller om der er behov for justeringer af den økonomiske kurs. En væsentlig faktor i holdbarhedsplanen er den demografiske udvikling og her står samfundet over for nogle store udfordringer i fremtiden. Befolkningssammensætningen vil ændre sig markant fremadrettet. Det betyder, at der vil være færre hænder i den arbejdsdygtige alder til at forsørge den aldrende befolkning. En voksende ældrebefolkning giver stigende udgifter til offentligt forbrug og overførsler især via sundhedsydelser og pensioner. I takt med den aldrende befolkning må der forventes et øget pres på sundhedsudgifterne. Derfor er det også afgørende, at gennemføre sundhedsforebyggende indsatser for at opnå en sundere livsstil hos borgerne. En generelt forbedret helbredstilstand bidrager til højere livskvalitet og kan virke forebyggende på de ellers stigende sundhedsudgifter. Uden gennemgribende reformer og en erhvervsmæssig vækst vil udgifterne frem mod 2040 i den offentlige sektor systematisk være stigende, mens indtægterne vil være stort set uændret jf. Økonomisk Råds rapporter. Den nuværende indretning af velfærdssamfundet og skattesystemet sammenholdt med den demografiske udvikling betyder, at der vil være systematisk budgetunderskud. De senere år har der herudover været en nettoafvandring fra landet. Denne situation er selvfølgelig ikke holdbar og stiller derfor store krav til reformer for at fremtidssikre velfærdssamfundet. Det kommende finansieringsproblem kan i princippet løses ved besparelser og skattestigninger. Men som Skatte- og Velfærdskommissionen illustrerede, er dette ikke en holdbar løsning. Derfor er reformvejen nødvendig for at sikre velfærdsamfundet. I rapporten Til Gavn For Grønland beskrives der flere fremtidsscenarier for Grønland. Det konkluderes i rapporten, at selv hvis Grønland opnår store indtægter på mineraler og råstoffer, så vil det ikke være nok til at holde hånden under samfundsøkonomien, hvis der ikke sker væsentlige reformer af samfundet samtidigt. Rapporten peger bl.a. på, at der skal en flerstrenget indsats, i form af kontrolleret opbygning af mineindustrien, økonomiske reformer, diversifikation af det grønlandske erhvervsliv med massiv opbygning af kompetence og udvikling af viden-baserede erhverv, til for at få den offentlige økonomi i balance. Naalakkersuisut deler synspunktet om en diversificeret erhvervsudvikling. Naalakkersuisut fremlægger på forårssamlingen 2014 Grønlands olie- og mineralstrategi , og viderefører den omfattende erhvervsudviklingsplanlægning, som er igangsat på en række andre erhvervsområder. Erhvervsudviklingen er et væsentligt element i Naalakkersuisuts samlede holdbarhedsplan, som baserer sig på fortsat udvikling af råstofområdet, samtidig med at der gennemføres indsatser på andre erhvervsområder. Skatte- og Velfærdskommissionens regneeksempler 18
19 3.1 Naalakkersuisuts økonomiske politik pegede på en akkumuleret formue i råstoffonden i 2060 på estimeret 435 mia. kr. betinget af iværksættelse af et mindre oliefelt i 2020 og et større i Åbning af 3 til 5 miner indenfor strategiperioden skønnes at kunne indbringe 30 mia. kr. over de næste 15 år. En realisering af målene i olie- og mineralstrategien vil således bidrage til Naalakkersuisuts ambition om øget selvstændighed. Målet med den økonomiske politik på langt sigt er økonomisk uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, og på kort sigt, at der er balance på DA-budgettet over perioden Midlet til at nå disse mål er vækst og jobskabelse i den private sektor samt løsninger på samfundets strukturproblemer herunder et stort uddannelsesefterslæb. Midlerne på anlægsområdet bør i udgangspunktet prioriteres efter de højest prioriterede projekter i de kommende anlægssektorplaner og mest påtrængende infrastrukturprojekter, dvs. investeringer med positivt samfundsøkonomisk afkast. Eventuelle engangsindtægter fra fremrykning af pensionsbeskatningstidspunktet, selskaber, olie- og mineralsektoren øremærkes til investeringer til strukturforbedrende tiltag, der kan bidrage til at øge holdbarheden af den økonomiske politik og skabe en mere selvbærende økonomi. EFFEKTMÅLING Effektmåling og Key Performance Indicators (KPI er) skal bruges til at evaluere konkrete indsatser, så Naalakkersuisut og Inatsisartut kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, der bedst understøtter de politiske visioner. I udgangspunktet skal der gennemføres effektmålinger på alle væsentlige udgiftsområder i Selvstyret og kommunerne. Derfor skal størstedelen af sektorområderne være i stand til at effektmåle igangsatte initiativer og projekter, og der skal implementeres KPI er i projektbeskrivelsen, som løbende kan bedømmes og evalueres. Det langsigtede holdbarhedsproblem i økonomien kræver skarpe prioriteringer, og her kan effektmålinger få stor betydning i forhold til udvælgelse af de initiativer, der har størst effekt på borgerne og erhvervslivet. Det vil også fremadrettet i prioriteringen til Finansloven tages med i betragtning, om der gennemføres evalueringer af indsatser, inden der afsættes midler hertil. 19
20 BUDGETKOORDINERING Naalakkersuisut ønsker med sin økonomiske politik at styrke den økonomiske styring og koordination. En vigtig forudsætning for en samlet prioritering er, at der finder en central prioritering sted, så tidligt som muligt. Medlem af Naalakkersuisut for Finanser forestår koordineringen af Selvstyrets budgetlægning og fremsætter Naalakkersuisuts forslag til finanslov for Inatsisartut. De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over de forventede indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen skal der ske en vurdering af prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme. Redegørelser, programmer, udvalgsarbejde, udkast til lovforslag m.m. bør så tidligt som muligt sendes til Departementet for Finanser. Medfører det væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for Selvstyret eller kommuner, bør den påtænkte løsning tages op til forhandling med Departementet for Finanser på det tidligst mulige tidspunkt. Som led i budgetkoordineringen er det væsentligt, at der er gennemsigtighed i forhold til tekniske beregningsforudsætninger og andre forudsætninger, der er af betydning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser. SYSTEM- OG PROCESUNDERSTØTTELSE Implementering af et fælles offentligt økonomi- og ledelsesinformationssystem (Pisariillisaaneq-projektet (ERP)) skal sikre transparens og muligheden for at opsamle økonomi- og produktionsdata til brug for en sikker styring af økonomi og budgetarbejdet. Det forventes at Selvstyret og minimum en kommune vil implementere systemet senest i 2015, og de andre kommuner har mulighed for at følge efter. Kortlægning og tilretning af arbejdsprocesser indeholder et stort potentiale for besparelser i både tid, ressourcer og økonomi. Det betyder samtidig et kvalitetsløft i opgaveløsningen. Kortlægningen har også en direkte effekt i form af minimering af nøglekompetencer. Arbejdet med kortlægning af økonomiprocesser i både Selvstyre og kommunerne er i gang, og indgår som en del af implementeringen af ERP systemet. Procesmodellering indeholder et stort uforløst potentiale for besparelser i den offentlige sektor, og derfor underviser Digitaliseringsstyrelsen i procesmodellering for organisationerne. DIGITALISERINGSSTRATEGI Naalakkersuisut ser digitalisering som en drivkraft, som både kan bidrage til at modernisere samfundet og binde landet tættere sammen på trods af store fysiske afstande. Den kommende digitaliseringsstrategi sætter borgeren i centrum uanset, hvor denne bor i landet. Allerede nu ser vi fordelene ved digitalisering i forhold til besparelser i den offentlige administration fra sundhedsfaglige forbedringer gennem tele-medicin til en mere personlig kontakt mellem borgeren og det offentlige. Digitaliseringen stiller store krav til samarbejde på tværs af sektorer og mellem Selvstyret, kommunerne og selvstyreejede virksomheder. Derfor har Naalakkersuisut oprettet Digitaliseringsstyrelsen som varetager ansvaret for samarbejdet og koordinationen. Med digitaliseringen som drivkraft kan vi styrke sund hedsvæsenet, så alle borgere uanset bopæl kan få adgang til sundhedsydelser på højeste niveau. Sundhedsvæsenet kan bruge den nye teknologi til at overkomme det spredte bosætningsmønster og medvirke til at flere specialiserede ydelser kan leveres i bygder og yderdistrikter. Derudover skal teknologien ses som et redskab, der kan understøtte behandlingsforløb, kvalitetsudvikle, effektivisere samt sikre den 20
Overordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereNiuernermik Ilinniarfik, Nuuk
Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Forslag til Finanslov for 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 22. September 2014 Agenda Mål for den Økonomiske politik (2 plancher)
Læs mereSigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Læs mereNaalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015
Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et
Læs mereOverordnede mål for den økonomiske politik
Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer
Læs mereEkstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden
Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs merePolitisk-økonomisk beretning 2007
10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med
Læs mereOplæg til Naalakkersuisut
Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,
Læs merePræsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer
Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereFÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse
Læs mereFinansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Finansloven har fokus på både de nuværende borgere og de kommende generationer De gode tider bruges til
Læs mere28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem
ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid
Læs mereEt godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Aqqaluaq B. Egede, Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Pressemøde den 22. november 2017 Vores børn
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereBudgetstrategi 2014 2017
Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereØkonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,
Læs mere26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende
26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereGrønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014
Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mereDen nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015
Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereBorgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010.
Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 (2012-2014) mandag den 13. september 2010. Vores budgetforslag bærer også i år tydeligt præg af den økonomiske krise,
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereØkonomisk selvstændighed
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mere28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,
Læs merePOLITISKE FOKUSOMRÅDER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET. Møde med KKR Nordjylland den 16. november 2018
POLITISKE FOKUSOMRÅDER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Møde med Nordjylland den 16. november 2018 POLITISKE FOKUSOMRÅDER Det indstilles at fortsat har fokus på : Tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, herunder
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs mereKonjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015
Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mere11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut
Læs mereStore LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017
Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020
Læs mereModernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet
Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle
Læs mereLandets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?
Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs mereGrønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt
Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den
Læs mereKonjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.
Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne
Læs mereMøde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm
Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor
Læs mereNOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018
NOTAT Dato: 12. juni 2017 Budget 2018 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Den 1. juni 2017 har KL og Regeringen indgået aftale om de økonomiske rammer for kommunernes budgetter for 2017. Dette notat
Læs mere3. marts 2017 FM 2017/22. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
3. marts 2017 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Afgiften på makrel blev indført i 2014 med Inatsisartutlov nr. 10 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mere10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor
Læs mereAnalyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé
Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mere16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereAPPENDIX I: Økonomiske rammevilkår
APPENDIX I: Økonomiske rammevilkår De overordnede rammer for Region Sjællands økonomi fastsættes årligt i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner samt de udmeldte drifts- og anlægslofter. FAKTABOKS:
Læs mereBesvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet
Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Medlem af Inatsisartut Vivan Motzfeldt, Siumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug
Læs mereAnvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer
Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereØkonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen
Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereBaggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune
Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske
Læs mereKonsulentydelser fra BDO
Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereDet er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.
Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise
Læs mereUdbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse
Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, april 2018. Indhold 1. Baggrund...3 2. De tre scenarier...4
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske
Læs merePengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019
Pengene skal passe status på den økonomiske situation August 2019 Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik Det betyder kort sagt, at pengene skal passe. Eller lidt mere præcist: De offentlige
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereGENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK
GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat
Læs mereOffentligt forbrug og genopretningsaftalen
Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte
Læs mereMinisteren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mereØkonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014
Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik
Læs mereIndledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel
Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets
Læs mere2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN
2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske
Læs mereKommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning
Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 218 September 218 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset mere end dobbelt så hurtigt som både den danske og den europæiske økonomi. Væksten
Læs mereGRØNLAND PÅ VEJ MOD VÆKST
STATUS Omfattende reformer på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesstrategien er i gang GRØNLAND PÅ VEJ MOD VÆKST Bedre rammer for erhvervslivet Ppt til seminar den 22. og 23. oktober 2016 GRØNLAND PÅ VEJ IND
Læs mereBudgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.
Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mere3. maj 2016 FM2016/23 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende
3. maj 2016 BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og på visse pelagiske fiskearter
Læs mere