Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender"

Transkript

1 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk-Økonomisk Beretning 2014

2 Naalakkersuisut skal i henhold til budgetloven fremlægge en årlig Politisk-Økonomisk Beretning på Inatsisartuts forårssamlinger. Udover at belyse Grønlands Selvstyres økonomi og den generelle udvikling i indtægter og udgifter, er formålet at foretage en analyse af økonomi- og aktivitetsudviklingen på et eller flere centrale udgifts- og indtægtsområder, herunder i forhold til finanslovens forudsætninger. Beretningen har til hensigt at øge informationen om Grønlands Selvstyres økonomi og danne grundlag for en kvalificeret debat om den økonomiske udvikling i Selvstyret og i Grønland som helhed. Beretningen har også til hensigt at synliggøre særlige problemområder og udviklingstendenser, og skal i henhold til lovgivningen have en form, så den kan indgå i Naalakkersuisuts og Inatsisartuts overvejelser om den økonomiske udvikling og prioritering. Naalakkersuisuts nærværende Politisk-Økonomisk Beretning for 2014 skal ses i sammenhæng med Naalakkersuisuts arbejde med det kommende forslag til finanslov for 2015.

3 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk-Økonomisk Beretning 2014 FM 2014 / 10

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Den økonomiske situation på kort sigt Beskæftigelsessituationen Den offentlige sektors økonomi Gældsudvikling Partnerskabsaftale med EU Den økonomiske politik og forberedelse af en ny holdbarhedsplan Naalakkersuisuts økonomiske politik Effektmåling Budgetkoordinering System- og procesunderstøttelse Digitaliseringsstrategi Ejerstrategier Elementer i en ny holdbarhedsplan Omstilling til en flerstrenget økonomi Fiskeri Råstofområdet Udvikling af turismen Modernisering af den offentlige sektor og levering af kernevelfærdsydelser Modernisering og effektivisering af den offentlige sektor Velfærdsydelser og erhvervsfremme på mindre bosteder Finansiering af fremtidens velfærd og nødvendige reformer Social- og ældreområdet Sundhedsområdet Uddannelsesområdet Offentlige anlægsinvesteringer Planlægning og styring Bæredygtigt byggeri Modernisering af infrastrukturen Institutioner og boliger Finansiering af offentlige anlægsinvesteringer Finanslov Bilag Restancer Nøgletal for de fem største aktieselskaber Målsætninger i Uddannelsesstrategi Grafisk produktion: Info Design ApS Nuuk 2014

5 FORORD De initiativer Naalakkersuisut vil gennemføre, skal give resultater på kort sigt, men også understøtte en holdbar udvikling på længere sigt. Derfor vil Naalakkersuisut i løbet af 2014 præsentere en langsigtet plan for en holdbar og balanceret udvikling. Temaerne for den langsigtede plan fremgår af denne Politisk- Økonomisk Beretning. Med denne ønsker Naalakkersuisut at lægge op til en bred diskussion af, hvordan vi dels løser de nuværende og kommende udfordringer, dels hvordan vi får mest muligt ud af de store erhvervspotentialer, som vi også har. Vittus Qujaukitsoq Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender I Politisk-Økonomisk Beretning 2014 fremlægger Naalakkersuisut de væsentligste udfordringer - og muligheder - som vort land står overfor. Allerede i 2014 vil der komme reformer, som vil give mærkbare ændringer, der skal bidrage til at løse samfundets strukturproblemer og forberede os på fremtiden. Naalakkersuisut arbejder målrettet på at skabe flere indtægter til samfundet blandt andet gennem etablering af egnede rammer for at forøge indtjeningen i og fra fiskeriet, gøre turismen til et bærende erhverv og videreudvikle råstofområdet. Men det er også nødvendigt, at vi tager de offentlige ydelser og indretningen af den offentlige sektor op til revision. Det er nødvendigt, at vi hele tiden følger med og selv aktivt præger udviklingen. Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at der er bred forståelse for nødvendigheden af, at der skal gennemføres reformer. Både fra partierne i Inatsisartut, arbejdsmarkedets parter og den enkelte. Jeg har brugt megen af min første tid som Naalakkersuisoq på rejser overalt i vort vidtstrakte land for at få en god dialog i stand. Jeg og det øvrige Naalakkersuisut har prioriteret at se og høre om de begrænsninger, man oplever i bestræbelserne på at bidrage til at skabe et selvbærende samfund. Den slags input er værdifuldt for os som ansvarlige politikkere og er med til at skabe mere kvalificerede og holdbare beslutninger. Kun ved at løfte i flok, kan vi for alvor skabe et godt velfærdssamfund, en sund økonomi og de omfattende politiske forandringer, som et stort flertal stemte for ved indførelsen af Selvstyret for snart fem år siden. Naalakkersuisut ved også, at det kræver en fællesoffentlig indsats at gennemføre løsninger, som også fungerer i hverdagen. Den tætte dialog som Naalakkersuisut har haft omkring udarbejdelse af en ny samarbejdsaftale med kommunerne er nødvendig at videreføre for at sikre, at nye initiativer kan mærkes hos den enkelte borger og virksomheder. Med disse ord ser jeg frem til en god debat om fremtidens Grønland. 5

6 1 INDLEDNING De seneste år har vi oplevet en økonomisk opbremsning efter en længere periode med relativ høj aktivitet, særligt i de år, hvor der blev gennemført olieefterforskningsboringer. Det ser ud til, at vi i 2014 ikke vil opleve yderligere fald i BNP. Indtjeningen i fiskeriet er fortsat høj. Det skyldes særligt høje priser på de mest fiskede arter, selvom kvoterne er lavere end for et par år siden. Hertil kommer, at makrelfiskeriet kan generere betydelige indtægter til grønlandske selskaber og til landskassen i de kommende år. Naalakkersuisut vil generelt udbrede ressourcerentebeskatning på de arter, som ikke forarbejdes på land. I 2013 blev London Mining meddelt udnyttelsestilladelse og selskabet arbejder på at sikre den nødvendige finansiering. Der er en tæt og god dialog mellem selskabet og Naalakkersuisut for at sikre projektet gennemføres på vilkår, som gavner landet som helhed. På råstofområdet er der desuden flere ansøgninger om udnyttelsestilladelse under myndighedsbehandling. Der er ingen af projekterne der er sikre, men det understreger, at der et råstofpotentiale, som vi skal forstå at udnytte til gavn for hele Grønland. Turismeerhvervet har gennem længere tid udgjort en vigtig del af landets samlede økonomi, og har særligt lokalt stor betydning. Der er dog potentiale til at opnå et højere aktivitetsniveau. Sammenlignet med vores nabolande har vi få turister, selvom vi har mange fantastiske oplevelser at tilbyde. Det kræver dog bl.a., at det bliver lettere og billigere at komme hertil. Der er fortsat stor ledighed, som rammer særlig hårdt blandt de unge og i yderdistrikterne. Naalakkersuisut har afsat midler til at løfte særligt disse grupper i beskæftigelse eller i gang med et uddannelsesforløb. Indførelsen af matchgruppesystemet i 2012, klassificerer de registrerede arbejdssøgende i tre grupper ud fra deres arbejdsmarkedsparathed og vurderer dermed, om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Formålet med matchgruppesystemet er at målrette beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, der reelt har mulighed for at varetage et job og ikke har for store sociale problemer. Der er fortsat en hel del af de, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, som placeres i matchgrupper for de arbejdsmarkedsparate. Det gør det vanskeligt at lave effektive målrettede indsatser og er en medvirkende forklaring på, at der både er registreret høj ledighed samtidig med at der importeres, også ufaglært, arbejdskraft. Samfundet står over for store økonomiske udfordringer, der kræver skarpe prioriteringer. Handling er derfor nødvendig for, at samfundet på langt sigt kan skabe vækst i den private sektor samt bibeholde det nuværende velfærdsniveau. Den nuværende indretning af velfærdssamfundet, de offentlige ydelser og dets finansieringsgrundlag vil medføre systematiske underskud, og udviklingen er derfor ikke holdbar. Gennemgribende reformer er derfor, sammen med skabelse af øget vækst i den private sektor, nødvendigt for at sikre en positiv økonomisk udvikling. Naalakkersuisut besluttede i juni 2013 som led i forberedelsen af Forslag til Finanslov 2014, at pålægge Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender sammen med relevante departementer og kommunerne at forberede reformer af skatte-, velfærds- og pensionsområderne samt gennemføre analyse og forberedelse af reformforslag på boligområdet. Under forhandlingerne af Forslag til Finanslov 2014 har der generelt fra partierne været opbakning til reformer i forlængelse af Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning. Det planlagte reformarbejde vil gribe ind i mange forskellige områder. Udpegning af overordnede målsætninger for reformarbejdet tjener til at sikre, at de enkelte delreformer trækker i samme retning. Det er 6

7 vedtaget, at reformerne skal understøtte følgende overordnede målsætninger: Økonomisk vækst Holdbar samfundsøkonomi Flere kommer i arbejde Flere tager en kompetencegivende uddannelse Et velfungerende velfærdssystem, som målrettes personer med størst behov for ydelser fra det offentlige og sikrer mulighed for, at de svageste grupper kan fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet Forenkling og tilpasning af den offentlige sektor En af de centrale udfordringer i forberedelsen af reformerne er at sikre bedst mulig sammenhæng mellem de forskellige indsatsområder og sektorer. Arbejdet med disse reformer koordineres med indsatserne inden for såvel Naalakkersuisuts beskæftigelsesplan som forebyggelses- og sundhedsstrategi. Naalakkersuisut er også i tæt dialog og samarbejde med kommunerne for, at borgere og virksomheder får de bedst mulige serviceydelser fra det offentlige uanset om det er kommunen eller Selvstyret, der er afsenderen. Ved at tage hurtigt fat på at gennemføre reformerne, er det muligt at gøre det på styret vis og undgå meget dramatiske ændringer på kort tid, som en udsættelse af reformprocessen risikerer at lede til. Med vedtagelsen af Finansloven for 2014 har Inatsisartut indarbejdet en forudsætning om, at der gennem reformer skabes 225 mio. kr. indtægter til landskassen. De store reformer kræver forberedelse og et betydeligt analysearbejde. Der er behov for at tænke reformerne grundigt igennem og tænke i nye baner. Derfor forventes de først for alvor at få en stor økonomisk effekt fra 2016 og Et redskab til at planlægge udgifter og indtægter på lang sigt er nødvendig for en balanceret økonomisk udvikling. Dette redskab er en holdbarhedsplan, som skal bidrage til at undgå stigende offentlige underskud og pludselig kursskift i den økonomiske politik. Naalakkersuisut vil i løbet af 2014 fremlægge en samlet plan for en holdbar økonomisk og balanceret udvikling. Holdbarhedsplanen tager udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer og vurderer, om den nuværende økonomiske politik er langtidsholdbar, eller om der er behov for justeringer af den økonomiske kurs. Gennem en aktiv politik er det muligt at skabe bedre rammer for vækst i det private erhvervsliv og modernisere den offentlige sektor. Som samfund står vi overfor nogle store udfordringer. Nettoudvandringen er fortsat stor, de offentlige udgifter stiger hurtigere end indtægterne og både beskæftigelses- og uddannelsesniveauet er lavt sammenlignet med vores nordatlantiske naboer. Naalakkersuisut ønsker at løfte samfundet gennem indsatser på tre hovedområder: Der skal skabes et større indtægtsgrundlag ved at give vores økonomi flere strenge at spille på. Det kræver initiativer og indsatser indenfor råstofområdet og indenfor udvikling af turisterhvervet. Samtidig skal der sikres rammer for, at fiskeriet kan udvikle sig yderligere. Den offentlige sektor skal moderniseres og effektiviseres. Der er et stort potentiale i at tænke anderledes og udnytte nye tekniske og digitale muligheder til at sikre borgerne en god velfærd. Det er faktisk muligt at skabe bedre velfærd uden, at det behøver koste mere. Vi skal tænke langsigtet og helhedsorienteret, når der laves offentlige anlægsinvesteringer. Vi kan ikke udvikle erhvervene uden en bedre infrastruktur og vi kan ikke give kernevelfærdsydelser og boliger uden fysiske rammer. Men vi kan ikke få det hele og vi er nødt til at prioritere. Særligt med investeringer i anlæg, der ikke kan flyttes er det vigtigt, at vi gør en stor indsats for at planlægge langsigtet og sammenhængende. 7

8 2 DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅ KORT SIGT Den økonomiske konjunkturudvikling er ikke gunstig. Økonomisk Råds formandskab har offentliggjort sin seneste rapport i september Det var rådets vurdering, at der for 2013 var udsigt til en negativ økonomisk realvækst på 1,4 pct. og nulvækst i økonomien i Forudsætningen bag denne vurdering er blandt andet, at der kommer en lille vækst i efterforskningen af mineraler, og at bygge- og anlægsinvesteringerne falder mindre end i Siden september 2013 er der sket et mærkbart fald i transportmængderne over Atlanten både sydgående og nordgående, faldet i indtægter fra giftskatter er fortsat, og der er ved at ske en udfladning af indbetalinger af skatteindtægter. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender vurderer, at det er et tegn på et fortsat fald i aktiviteten i slutningen af året, som indikerer at faldet fortsætter i Siden september er der kommet positive resultater af forsøgsfiskeriet efter makrel. Naalakkersuisut arbejder intensivt på at sikre, at fiskeriet i 2014 sætter aftryk på landets økonomi. Det sker både gennem opkrævning af ressourcerente og krav til lokal tilknytning som kriterium i forbindelse med kvotetildeling. Væsentlige råstofaktiviteter vil også kunne føre til vækst, selvom der på nuværende tidspunkt ikke forventes et højere efterforskningsniveau end i Samlet set vurderer Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender, at der i 2014 vil være nulvækst i økonomien. Der kan derfor være behov for at søge at fremrykke offentlige investeringer for at øge aktivitetsniveauet i anlægssektoren i Fiskeriet er fortsat det vigtigste private eksporterhverv. Tabel 2.2 viser, at prisniveauet i 2013 var på nogenlunde samme niveau som i 2012, men generelt højere end i Det skal bemærkes, at prisen generelt stiger i fjerde kvartal, hvilket har stor betydning for den samlede indtjening i året. Prisen på torsk er dog på et niveau, som ligger et godt stykke under Det relativt høje prisniveau bidrager til at holde indtjeningen i rejefiskeriet oppe på trods af faldende kvoter på rejer i samme periode. Med de seneste års faldende kvoter er indtjeningen af det traditionelle fiskeri afhængig af et fortsat højt prisniveau. Det indebærer en risiko for, at prisfald kan reducere indtjeningen. Samtidig er der med det forventede makrelfiskeri et bredere indtægtsgrund- Tabel 2.1: Forsyningsbalancen, årlig realvækst i procent Årlig vækst i pct. Privat forbrug 1,8-0,7-0,5 0,2 0,2 Offentligt forbrug -0,3 0,3 0,8 0,8 0,8 Bruttoinvesteringer 85,2 27,0-45,6-14,6 5,6 - ekskl. efterforskningsinvesteringer 17,3-5,3-3,8-3,7-2,3 Eksport af varer og tjenester 2,1 11,4-2,5-2,6-1,0 Endelig anvendelse i alt 16,3 9,6-15,8-3,4 1,2 Import af varer og tjenester 33,4 17,2-28,9-6,2 2,9 Bruttonationalprodukt 4,9 3,2-3,1-1,4 0,0 Anm.: foreløbige tal; Økonomisk Råds skøn Kilde: Grønlands Økonomiske Råds rapport

9 Tabel 2.2: Udviklingen i fiskepriserne, indeks 2010=100 Torsk, total Hellefisk, total Rejer, skal Rejer, pillet kvartal 118,9 140, ,1 2. kvartal 108,8 129,9 143,4 135,9 3. kvartal 114,4 124,2 155,9 138,1 4. kvartal 103,4 127,1 164,6 135, kvartal 103,1 133,4 166, kvartal 98,8 121,2 145,5 131,9 3. kvartal 87,9 116,5 146,8 130,7 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken (FID009) lag, som kan skabe vækst i fiskerierhvervet overordnet set. I 2013 blev London Mining meddelt en udnyttelsestilladelse. For at projektet kan realiseres skal London Mining finde den nødvendige finansiering, Råstofstyrelsen skal myndighedsbehandle de tekniske tilladelser og der skal indgås en IBA-aftale. Der er en tæt og god dialog mellem selskabet og Naalakkersuisut for at sikre projektet gennemføres på vilkår, som gavner landet som helhed. Lykkes dette er der basis for en betydelig økonomisk vækst, som kan ændre udviklingen på længere sigt. Udover London Mining, så er der modtaget to udnyttelsesansøgninger, som er under myndighedsbehandling. På kort sigt vil igangsættelse af et eller flere af disse projekter føre til en markant forøget aktivitet, mens aftrykket på længere sigt i høj grad er afhængig af, hvor dygtige vi er til at omstille vores erhvervs- og arbejdsmarked på de nye muligheder. I dialog og gennem IBA-samarbejde inddrages selskaberne aktivt i at bidrage til denne omstilling. Lanceringen af en erhvervsportal i 2014 med en fælles indgang til den offentlige sektor, gør det nemt for grønlandske og udenlandske virksomheder at finde relevante oplysninger om f.eks. offentlige udbud og dermed gøre Grønland mere attraktivt at investere i. Som en del af erhvervsportalen etableres et infor- mationssystem for udenlandske investorer (storskala-projekter), hvor dialog med de relevante myndigheder om hvilke krav, der gælder, og hvilke muligheder der er for udbygning af infrastrukturen lettes. Ligesom oplysninger om arbejdsmarkedsforhold, skatteforhold, blanketter til ansøgninger, tilmeldinger, afrapporteringer m.v. bliver mere tilgængelige. Tiltaget skal skabe grobund for innovation, vækst, arbejdspladser og udenlandske investeringer. Figur 2.1 opsummerer internationale erfaringer om, at en høj andel af natureksporten ikke automatisk giver en høj vækst i BNP. Faktisk indikerer figuren, at der er en tendens til at en høj andel af natureksport giver lave vækstrater. Denne tendens kaldes også ressourceforbandelsen. For at undgå dette er det nødvendigt med en omstilling af arbejdsmarkedet, så der kommer lokal beskæftigelse i råstofudnyttelsen. Naalakkersuisut ønsker derfor at opprioritere en målrettet arbejdsmarkedsindsats i samarbejde med blandt andre kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Turismeerhvervet har gennem længere tid udgjort en vigtig del af landets samlede økonomi, og har lokalt stor betydning. Der er dog potentiale til at opnå et højere aktivitetsniveau. Udviklingen de seneste år har ikke været positiv. Antallet af krydstogtspassagerer er faldet fra omkring i 2011 til ca i 9

10 Figur 2.1: Naturressourcer og vækst Gennemsnitlig vækst Natureksport som andel af BNP Note: Eksportandel i 1970, og gennemsnitlig vækst i BNP per capita i perioden lande inkluderet i figuren. Kilde: Grønlands Økonomiske Råds rapport naturressourcer som vækststrategi. 2013, hvilket er modsat udviklingen i Island og på Svalbard. I Island er antallet af krydstogtspassagerer generelt omkring 3 gange højere end i Grønland. Naalakkersuisut vil i den kommende tid derfor analysere afgiftsstrukturen og eventuelt foreslå ændringer for at forbedre konkurrenceevnen. Der er generelt ikke valide statistikker over, hvor man ge turister der kommer som flypassagerer. De officielle opgørelser skelner ikke mellem fastboende og turister i registreringen. Der igangsættes i 2014 et forsøg, hvor der vil blive foretaget opgørelser af fordelingen af antal turister hhv. fastboende. Helt overordnet er der dog en tendens til, at flere flyver fra Ilulissat og Kulusuk til Island, mens der er et uændret antal passagerer fra Kangerlussuaq. Bedre opgørelser af antallet af turister og fortsat fokus på segmentering vil gøre det lettere at målrette f.eks. marketingsindsats. 2.1 Beskæftigelsessituationen I de senere år er der arbejdet intensivt på at skabe en strukturovervågning på beskæftigelsesområdet, som kan give et bedre indblik i beskæftigelsessituationen og ledigheden. En gang om måneden udsender Grønlands Statistik en opgørelse over Registrerede arbejdssøgende. Det er en optælling af borgere, der henvender sig til kommunen med ledighed som problem. Borgerne tæller med i statistikken hele måneden, uanset om de får arbejde igen inden for få dage, f.eks. pga. midlertidig hjemsendelse fra fiskeindustrien. Opgørelsen af registrerede arbejdssøgende inkluderer derfor en del personer, der inden for relativ kort tid er i arbejde igen. Det vurderes at godt en 1 / 4-del af borgerne er i job igen i samme måned, som de blev registreret som arbejdssøgende. 10

11 Figur 2.2: Registrerede arbejdssøgende Kilde: Grønlands Statistik Note: Det årlige antal arbejdssøgende opgøres som gennemsnittet af de månedlige antal borgere, der melder sig ledige på de kommunale arbejdsmarkedskontorer. Der findes ikke en opgørelse af antal arbejdssøgende i bygderne før For at vurdere omfanget af arbejdsløsheden, er det relevant at forholde sig til, hvor stor arbejdsstyrken er. Arbejdsstyrken er den del af befolkningen i alderen år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet og som enten er i beskæftigelse eller ledig. Det bedste mål for arbejdsløshed er antallet af arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrkens størrelse. For at opgøre arbejdsløsheden skal det være klart, om de registrerede arbejdssøgende reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Indførelsen af matchgruppesystemet i 2012, klassificerer de registrerede arbejdssøgende i tre grupper ud fra deres arbejdsmarkedsparathed og vurderer dermed, om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er dog stadig store udfordringer i kommunerne i forhold til at få placeret de arbejdssøgende korrekt i de tre matchgrupper. Der er systematisk flere af de der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, der placeres i matchgruppe 1 eller 2, men som burde placeres i matchgruppe 3. Korrigeres for dette, er den reelle ledighedsprocent mindre end opgjort i dag. En bedre klassificering af de ledige vil også understøtte selve formålet med matchgruppesystemet, som er at målrette beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, der reelt har mulighed for at varetage et job, og som ikke har for store sociale problemer. En forkert placering i matchgruppesystemet er derfor en medvirkende forklaring til, at der både registreres høj ledighed og samtidig importeres, også ufaglært, arbejdskraft. I Figur 2.2 ses udviklingen i antal registrerede arbejdssøgende. Der har været en stigning i antal registrerede arbejdssøgende i byerne siden 2008, men det ser ud til, at stigningen er aftagende i I bygderne har der også været en stigende tendens fra 2010 til 2012, men i 2013 er antallet dog faldet. Det er først fra 2010, at Grønlands Statistik har offentliggjort antal arbejdssøgende i bygderne, og der skal 11

12 Figur 2.3: Ledighedsprocent i gennemsnit pr. måned blandt fastboende årige fordelt på bosted, 2011 Kilde: Grønlands Statistik tages højde for, at tallene kan være behæftet med stor usikkerhed. Der arbejdes på en beskæftigelsesstrategi for I strategien vil et af fokusområderne være matchgruppe 3, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. For at tilbyde de mest effektive indsatser, skal løsningsmodeller håndteres i tværfagligt samarbejde med deltagelse af både den sociale sektor, sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsområdet. Det forudsætter et udvidet samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret, men også deltagelse fra erhvervslivet. Under kurset for kommunalbestyrelsens socialudvalg i slutningen af januar, var der på tværs af partierne ønske om en samlet 10-årig strategi på socialområdet, herunder tiltag for at mindske matchgruppe 3. Som det fremgår af ovenstående, så er ledighedsproblemet størst blandt de unge under 30 år og i bygderne. Beskæftigelsesindsatsen vil i særlig grad adressere dette samfundsproblem. Endvidere vil strategien komme med forslag til, hvordan arbejdsmarkedet kan blive opkvalificeret til at imødekomme fremtidige behov indenfor potentielle væksterhverv i råstof-, turisme- samt fiskerisektoren. En række af de nye stillinger, der forventes at blive tilvejebragt indenfor råstofsektoren vil være specialarbejderjobs. For at sikre, at så mange af disse stillinger som muligt bliver besat af hjemmehørende arbejdskraft, er det nødvendigt at ruste ufaglærte med de kompetencer, der efterspørges. Ligeledes forventes turismesektoren i de kommende år at tilvejebringe en række nye jobs, hvorfor opkvalificeringskurser inden for turisme-engelsk, salg- og service m.v. skal styrkes. I forbindelse med beskæftigelse i turisterhverv spiller spørgsmålet om sæsonbeskæftigelse en særlig rolle. Opkvalificeringsindsatsen er primært målrettet den lavest uddannede del af befolkningen, dvs. de ufaglærte og de faglærte, hvis uddannelse befinder sig under professionsbachelorniveau. Projekt Kompetence Udvikling sigter på at skabe opkvalificeringsmuligheder fortrinsvist for ufaglærte over 25 år 12

13 (PKU-indsatsen). Formålet med indsatsen er, at kompetencerne hos denne del af arbejdsstyrken matcher erhvervslivets behov bedst muligt. Der er endvidere behov for at styrke kompetencerne indenfor socialområdet. Ved at styrke fagligheden på de sociale institutioner, kan der på sigt være betydelige gevinster at hente, bl.a. igennem en reduktion af behovet for dyre anbringelser i Danmark. Derfor er der stort behov for opkvalificering til behandlingsinstitutionerne, bo-enheder og bo-kollektiver. Naalakkersuisut lægger op til et tættere samarbejde mellem brancheskoler, kommuner og virksomheder om en kommende kompetencestrategi, og til bedre muligheder for at langtidsplanlægge kurser. For at sikre den bedst mulige planlægning for brancheskolerne, ønsker Naalakkersuisut fremadrettet at arbejde med 3-årige strategier inden for opkvalificering af ufaglærte. PKU-bevillingerne for 2014 er givet på baggrund af en ny fordelingsnøgle, som prioriterer væksterhverv, særligt inden for råstofsektoren. Bevillingen til Råstofskolen for 2014 udgør således 52 pct. af brancheskolernes samlede pulje til fordeling for finansåret Knap 13,8 mio. kr. er blevet bevilliget til opkvalificering af ufaglærte inden for råstofsektoren. De 3-årige bevillinger vil gøre det muligt at udvikle langsigtede opkvalificeringsstrategier, der tilsigter at kvalificere ufaglærte til blandt andet råstofsektoren og turismesektoren. I 2014 etableres en national jobportal, hvor jobs inden for alle sektorer og brancher publiceres, og hvor kandidaters CV kan lægges online for potentielle arbejdsgivere. Det skal sikre større transparens og fokus på beskæftigelse af indenlandsk arbejdskraft. Det er vigtigt, at der løbende bliver lavet evalueringer af de beskæftigelsesrettede indsatser, så det sikres, at de har den ønskede effekt i forhold til nedbringelse af ledigheden. Disse effektmålinger skal tage højde for sæsonudsving. 13

14 2.2 Den offentlige sektors økonomi Den offentlige sektors økonomi hænger tæt sammen. En uholdbar udvikling i landskassen har stor betydning for kommunernes økonomiske muligheder og omvendt. Nedenfor er den nuværende situation og de væsentligste forventede træk i udviklingen på kort sigt beskrevet. Figur 2.4 angiver udviklingen i DA-saldoen fra 2008 og frem til det seneste budgetoverslagsår. Det fremgår, at der de seneste år har været overskud på DAsaldoen, og at der med Finanslov 2014 lægges op til overskud i Der forventes et mindre underskud i 2015, efterfulgt at overskud i både 2016 og Tilbagebetaling af udlån til Nukissiorfiit har en positiv virkning på Drifts-, Anlægs- og Udlånssaldoen (DAUsaldoen), som derfor generelt giver bedre resultater end DA-saldoen. Med vedtagelse af Finanslov 2014 er der udsigt til et højt indtægts- og udgiftsniveau. Dette skal ses i sammenhæng med, at konjunkturen generelt har været nedadgående siden 2012 og et behov for at holde anlægsaktiviteten oppe. Med en samlet likviditetsbe- holdning på mio. kr. ved udgangen af 2013 og en forventning om overskud på DAU er der luft i Selvstyrets økonomi til at fremrykke nødvendige investeringer i infrastruktur eller uddannelsesbyggeri for dels at modvirke de nedadgående konjunkturer og dels bidrage til en holdbar økonomisk udvikling. Frem mod 2017 forventes igangsat byggeri af en ny havn i Nuuk og en ny anstalt i Nuuk, som sammen med kommunens planlagte investeringer i boligbyggeri vil sikre hovedstaden et højt aktivitetsniveau især fra 2015 på anlægsområdet. Som det fremgår af afsnit 4.3 nedenfor, så er der igangsat et tættere samarbejde med kommunerne for at identificere de lokale behov for anlægsinvesteringer. Der er samtidig også igangsat initiativer for at sikre en mere effektiv udnyttelse af anlægsmidlerne, så de giver mest muligt aktivitet til samfundet. Samlet set kommer kommunernes med et overskud, men det dækker over en betydelig spredning mellem kommunerne. Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia har over overskud i 2012, mens Qeqetta Kommunia har underskud. Figur 2.4: Udviklingen i Drifts- og Anlægssaldoen, løbende priser, mio.kr. Kilde: Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 14

15 Tabel 2.3: Landskassens økonomi, mio. kr. FL2014 BO2017 FL2014 BO2017 Bloktilskud fra staten Driftsudgifter Direkte skatter Tilskud Indirekte skatter Lovbundne Øvrige indtægter Anlægsudgifter Indtægter i alt Udgifter i alt FL2014 BO2017 DA-saldo DAU-saldo Kilde: Finanslov 2014 Den offentlige økonomi er under pres. Naalakkersuisut fører løbende tilsyn med kommunerne bl.a. via modtagelse af mødereferater, revisionsberetninger, budgetter og regnskaber og Naalakkersuisut har gennem de senere år konstateret ganske markante reduktioner af kommunernes kassebeholdning. Naalakkersuisut har desuden været nødt til at yde flere af kommunerne betragtelige lån også efter kommunesammenlægningerne i Naalakkersuisut har i februar 2014 vurderet det nødvendigt at skærpe det økonomiske tilsyn med to af landets fire kommuner. Tilsynet, der sker i dialog med kommunerne, foretages for at sikre, at kommunerne i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen til enhver tid har tilstrækkelig likviditet til at betale de løbende forpligtigelser. Set i lyset af, at hele den offentlige sektor står over for et stigende udgiftspres i de kommende mange år som følgende af de demografiske forskydninger, er det vigtigt at følge området tæt og ikke mindst finde fremadrettede løsninger og gennemføre reformer, der dels kan imødegå dette udgiftspres, dels sikre en bedre økonomistyring. Den demografiske udvikling og flyttemønstrene påvirker kommunerne forskelligt. Kommuneqarfik Sermersooq har tilgang af personer i den arbejdsdygtige alder, mens særligt Kommune Kujalleq oplever en fortsat fraflytning. Den ubalancerede udvikling imellem kommunerne stiller store krav til samarbejde og behov for at se nærmere på udligning mellem kommunerne. Naalakkersuisut er sammen med Kanukoka og kommunerne ved at forberede et forslag til en ny model for at imødegå dette. I 2013 forhøjede Kommuneqarfik Sermersooq kommuneskatten med 1 pct.-point blandt andet med henvisning til et behov for at kompensere for tiltag, der giver større udligning mellem kommunerne. Dette bidrager til en forhøjelse af skattetrykket og reducerer de økonomiske incitamenter til at komme i beskæftigelse. GÆLDSUDVIKLING I tabellen nedenfor opgøres den forventede gældsudvikling i den offentlige sektor, herunder også de selvstyreejede aktieselskaber. Overordnet er det vurderingen, at gældsniveauet i den offentlige sektor vil kunne holdes på et acceptabelt niveau i det kommende finansår og overslagsårene, hvis der fortsat føres en ansvarlig gælds- og investeringspolitik. 15

16 Tabel 2.4: Kommunernes økonomi, t.kr. Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq I alt regnskab--- Drift i alt Anlæg Indtægter Resultat budget--- Drift i alt Anlæg Indtægter Resultat Kilde: KANUKOA I forhold til sidste års opgørelse, så indgår Sikuki Nuuk Harbour A/S i opgørelsen af den samlede gæld i de selvstyreejede aktieselskaber. Denne investering medfører en stigning i den rentebærende gæld på op i mod 650 mio. kr. frem mod Fra 2013 til 2014 forventes Royal Arctic Line A/S også at få udbetalt lån i takt med betalingerne for nybygningsprogrammet. Det medvirker isoleret set til en forøgelse af gælden i Selvstyrets aktieselskaber, mens Royal Greenland med salget af Wilhelmshaven og gode driftsresultater har mulighed for at fortsætte reduktionen i den rentebærende gæld. Overordnet set forventes gældsniveauet i selskaberne at stige i de kommende år, men falde mellem 2016 og Kommunerne vurderes til ikke at have nettogæld i dag. Kommuneqarfik Sermersooq har meldt ud, at de ønsker at investere markant i boligbyggeri. Der er derfor indarbejdet en forøgelse af gælden i kommunerne i størrelsesordenen 100 mio. kr. i oversigten. Med fremlæggelse af Finanslov 2014 og de løbende overskud på DAU saldoen er der ikke behov for, at Selvstyret optager lån i budgetoverslagsårene. Det vurderes, at den overordnede gældsudvikling er stabil. Tiltag der bidrager til et højere gældsniveau bør kun igangsættes, hvis aktiviteten genererer indtægter, som kan finansiere renter og afdrag på lånet. PARTNERSKABSAFTALE MED EU Den tidligere partnerskabsaftale med EU på uddannelsesområdet har betydet, at Grønland har modtaget sektorbudgetstøtte til udvikling af uddannelsessektoren. I 2013 modtog landskassen 211 mio. kr. Ifølge aftalen opdeles beløbet i en fast betaling og en del, som varierer. Den del der varierer beregnes på baggrund af, hvorvidt de uddannelsespolitiske målsætninger opfyldes (KPI). I 2013 blev der udbetalt 80 pct. af den variable del baseret på opfyldelsen af målsætningerne fra Denne anvendelse af KPI som styringsredskab er velkendt i EU og Naalakkersuisut ønsker også, at anvendelsen udbredes til flere af landskassens udgiftsområder, jf. afsnit 3.1. Der pågår forhandlinger omkring en ny partnerskabsaftale, som skal være gældende i perioden Aftalen er endnu ikke indgået, men da EU har vedtaget generelle nedskæringer i deres budget kan maks. beløbet for perioden blive mindre end i den tidligere aftale. En del af forhandlingerne 16

17 Tabel 2.5: Samlet gældsudvikling i den offentlige sektor Rentebærende gæld Aktieselskaber Illuut A/S Kommunerne Selvstyret I alt Netto rentebærende gæld Aktieselskaber Illuut A/S Kommunerne Selvstyret I alt Note: Den rentebærende gæld er beregnet som langfristet gæld + kortfristet del af langfristet gældsforpligtelser + kreditinstitutter/bankgæld. Den nettorentebærende gæld er beregnet som rentebærende gæld - likvide beholdninger. Kilde: Departementet for Finanser berører også fordelingen af fast og variabel betaling og generelle tekniske overvejelser af hvilke målepunkter, der skal danne basis for den variable betaling. EU er meget opmærksomme på den økonomiske styring, herunder særligt om midlerne reelt anvendes til formålet og at de anvendes effektivt. Dermed bidrager EU til at stille krav til en effektiv udnyttelse af støttemidlerne. Der er ligeledes indgået fiskeriaftale med EU, hvor der i 2014 og 2015 skal forhandles et nyt protokollat for perioden Der er aftalt et separat forhandlingsforløb, som skal munde ud i en fælles aftale, der erstatter det gældende protokollat. 17

18 3 DEN ØKONOMISKE POLITIK OG FORBEREDELSE AF EN NY HOLDBARHEDSPLAN Samfundets store økonomiske udfordringer er dokumenteret både af Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionen. Den nuværende indretning af samfundet og dets finansieringsgrundlag vil give anledning til systematiske underskud, og udviklingen er derfor ikke holdbar. Handling er derfor nødvendig for at skabe vækst i den private sektor og bibeholde det nuværende velfærdsniveau. Gennemgribende reformer er derfor sammen med øget vækst i den private sektor nødvendige for at sikre en positiv økonomisk udvikling. Et redskab til at planlægge udgifter og indtægter på lang sigt er nødvendig for en balanceret økonomisk udvikling. Dette redskab er en holdbarhedsplan, som skal bidrage til at undgå stigende offentlige underskud og pludselig kursskift i den økonomiske politik. Holdbarhedsplanen tager udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer og vurderer, om den nuværende økonomiske politik er langtidsholdbar, eller om der er behov for justeringer af den økonomiske kurs. En væsentlig faktor i holdbarhedsplanen er den demografiske udvikling og her står samfundet over for nogle store udfordringer i fremtiden. Befolkningssammensætningen vil ændre sig markant fremadrettet. Det betyder, at der vil være færre hænder i den arbejdsdygtige alder til at forsørge den aldrende befolkning. En voksende ældrebefolkning giver stigende udgifter til offentligt forbrug og overførsler især via sundhedsydelser og pensioner. I takt med den aldrende befolkning må der forventes et øget pres på sundhedsudgifterne. Derfor er det også afgørende, at gennemføre sundhedsforebyggende indsatser for at opnå en sundere livsstil hos borgerne. En generelt forbedret helbredstilstand bidrager til højere livskvalitet og kan virke forebyggende på de ellers stigende sundhedsudgifter. Uden gennemgribende reformer og en erhvervsmæssig vækst vil udgifterne frem mod 2040 i den offentlige sektor systematisk være stigende, mens indtægterne vil være stort set uændret jf. Økonomisk Råds rapporter. Den nuværende indretning af velfærdssamfundet og skattesystemet sammenholdt med den demografiske udvikling betyder, at der vil være systematisk budgetunderskud. De senere år har der herudover været en nettoafvandring fra landet. Denne situation er selvfølgelig ikke holdbar og stiller derfor store krav til reformer for at fremtidssikre velfærdssamfundet. Det kommende finansieringsproblem kan i princippet løses ved besparelser og skattestigninger. Men som Skatte- og Velfærdskommissionen illustrerede, er dette ikke en holdbar løsning. Derfor er reformvejen nødvendig for at sikre velfærdsamfundet. I rapporten Til Gavn For Grønland beskrives der flere fremtidsscenarier for Grønland. Det konkluderes i rapporten, at selv hvis Grønland opnår store indtægter på mineraler og råstoffer, så vil det ikke være nok til at holde hånden under samfundsøkonomien, hvis der ikke sker væsentlige reformer af samfundet samtidigt. Rapporten peger bl.a. på, at der skal en flerstrenget indsats, i form af kontrolleret opbygning af mineindustrien, økonomiske reformer, diversifikation af det grønlandske erhvervsliv med massiv opbygning af kompetence og udvikling af viden-baserede erhverv, til for at få den offentlige økonomi i balance. Naalakkersuisut deler synspunktet om en diversificeret erhvervsudvikling. Naalakkersuisut fremlægger på forårssamlingen 2014 Grønlands olie- og mineralstrategi , og viderefører den omfattende erhvervsudviklingsplanlægning, som er igangsat på en række andre erhvervsområder. Erhvervsudviklingen er et væsentligt element i Naalakkersuisuts samlede holdbarhedsplan, som baserer sig på fortsat udvikling af råstofområdet, samtidig med at der gennemføres indsatser på andre erhvervsområder. Skatte- og Velfærdskommissionens regneeksempler 18

19 3.1 Naalakkersuisuts økonomiske politik pegede på en akkumuleret formue i råstoffonden i 2060 på estimeret 435 mia. kr. betinget af iværksættelse af et mindre oliefelt i 2020 og et større i Åbning af 3 til 5 miner indenfor strategiperioden skønnes at kunne indbringe 30 mia. kr. over de næste 15 år. En realisering af målene i olie- og mineralstrategien vil således bidrage til Naalakkersuisuts ambition om øget selvstændighed. Målet med den økonomiske politik på langt sigt er økonomisk uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, og på kort sigt, at der er balance på DA-budgettet over perioden Midlet til at nå disse mål er vækst og jobskabelse i den private sektor samt løsninger på samfundets strukturproblemer herunder et stort uddannelsesefterslæb. Midlerne på anlægsområdet bør i udgangspunktet prioriteres efter de højest prioriterede projekter i de kommende anlægssektorplaner og mest påtrængende infrastrukturprojekter, dvs. investeringer med positivt samfundsøkonomisk afkast. Eventuelle engangsindtægter fra fremrykning af pensionsbeskatningstidspunktet, selskaber, olie- og mineralsektoren øremærkes til investeringer til strukturforbedrende tiltag, der kan bidrage til at øge holdbarheden af den økonomiske politik og skabe en mere selvbærende økonomi. EFFEKTMÅLING Effektmåling og Key Performance Indicators (KPI er) skal bruges til at evaluere konkrete indsatser, så Naalakkersuisut og Inatsisartut kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, der bedst understøtter de politiske visioner. I udgangspunktet skal der gennemføres effektmålinger på alle væsentlige udgiftsområder i Selvstyret og kommunerne. Derfor skal størstedelen af sektorområderne være i stand til at effektmåle igangsatte initiativer og projekter, og der skal implementeres KPI er i projektbeskrivelsen, som løbende kan bedømmes og evalueres. Det langsigtede holdbarhedsproblem i økonomien kræver skarpe prioriteringer, og her kan effektmålinger få stor betydning i forhold til udvælgelse af de initiativer, der har størst effekt på borgerne og erhvervslivet. Det vil også fremadrettet i prioriteringen til Finansloven tages med i betragtning, om der gennemføres evalueringer af indsatser, inden der afsættes midler hertil. 19

20 BUDGETKOORDINERING Naalakkersuisut ønsker med sin økonomiske politik at styrke den økonomiske styring og koordination. En vigtig forudsætning for en samlet prioritering er, at der finder en central prioritering sted, så tidligt som muligt. Medlem af Naalakkersuisut for Finanser forestår koordineringen af Selvstyrets budgetlægning og fremsætter Naalakkersuisuts forslag til finanslov for Inatsisartut. De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over de forventede indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen skal der ske en vurdering af prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme. Redegørelser, programmer, udvalgsarbejde, udkast til lovforslag m.m. bør så tidligt som muligt sendes til Departementet for Finanser. Medfører det væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for Selvstyret eller kommuner, bør den påtænkte løsning tages op til forhandling med Departementet for Finanser på det tidligst mulige tidspunkt. Som led i budgetkoordineringen er det væsentligt, at der er gennemsigtighed i forhold til tekniske beregningsforudsætninger og andre forudsætninger, der er af betydning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser. SYSTEM- OG PROCESUNDERSTØTTELSE Implementering af et fælles offentligt økonomi- og ledelsesinformationssystem (Pisariillisaaneq-projektet (ERP)) skal sikre transparens og muligheden for at opsamle økonomi- og produktionsdata til brug for en sikker styring af økonomi og budgetarbejdet. Det forventes at Selvstyret og minimum en kommune vil implementere systemet senest i 2015, og de andre kommuner har mulighed for at følge efter. Kortlægning og tilretning af arbejdsprocesser indeholder et stort potentiale for besparelser i både tid, ressourcer og økonomi. Det betyder samtidig et kvalitetsløft i opgaveløsningen. Kortlægningen har også en direkte effekt i form af minimering af nøglekompetencer. Arbejdet med kortlægning af økonomiprocesser i både Selvstyre og kommunerne er i gang, og indgår som en del af implementeringen af ERP systemet. Procesmodellering indeholder et stort uforløst potentiale for besparelser i den offentlige sektor, og derfor underviser Digitaliseringsstyrelsen i procesmodellering for organisationerne. DIGITALISERINGSSTRATEGI Naalakkersuisut ser digitalisering som en drivkraft, som både kan bidrage til at modernisere samfundet og binde landet tættere sammen på trods af store fysiske afstande. Den kommende digitaliseringsstrategi sætter borgeren i centrum uanset, hvor denne bor i landet. Allerede nu ser vi fordelene ved digitalisering i forhold til besparelser i den offentlige administration fra sundhedsfaglige forbedringer gennem tele-medicin til en mere personlig kontakt mellem borgeren og det offentlige. Digitaliseringen stiller store krav til samarbejde på tværs af sektorer og mellem Selvstyret, kommunerne og selvstyreejede virksomheder. Derfor har Naalakkersuisut oprettet Digitaliseringsstyrelsen som varetager ansvaret for samarbejdet og koordinationen. Med digitaliseringen som drivkraft kan vi styrke sund hedsvæsenet, så alle borgere uanset bopæl kan få adgang til sundhedsydelser på højeste niveau. Sundhedsvæsenet kan bruge den nye teknologi til at overkomme det spredte bosætningsmønster og medvirke til at flere specialiserede ydelser kan leveres i bygder og yderdistrikter. Derudover skal teknologien ses som et redskab, der kan understøtte behandlingsforløb, kvalitetsudvikle, effektivisere samt sikre den 20

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018 Råd til udvikling Økonomisk strategi 2015-2018 1 1. Indledning Den økonomiske strategi, Råd til udvikling, har til formål at skabe et økonomisk grundlag for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning...

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1 Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur 1 Baggrund for Digitaliseringsstrategien Har sit udspring i IKT-strategien fra 2011 Digitaliseringsindsatsen startede med den første IKT strategi i 2011, og er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Politisk Økonomisk Beretning 2011

Politisk Økonomisk Beretning 2011 Departementet for Finanser Politisk Økonomisk Beretning 2011 FM 2011 / 10 Naalakkersuisut er i henhold til budgetloven forpligtet til at fremlægge en årlig Politisk- Økonomisk Beretning på Inatsisartuts

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I 2014-2017

B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I 2014-2017 12. september 2014 EM2014/148 Ét land ét arbejdsmarked B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked GRØNLANDS SELVSTYRE 2014 EM 2014/148 IASN

Læs mere