Målcirkler. på mellemtrinnet. Fælles Mål for fagene: Kristine Fooken Jensen, Dorte Mikkelsen, Luise Hejlesen

Transkript

1 Kristine Fooken Jensen, Dorte Mikkelsen, Luise Hejlesen Fælles Mål for fagene: Dansk Matematik Historie Engelsk Natur/teknik Kristendomskundskab Billedkunst Idræt Målcirkler på mellemtrinnet

2 Målcirkler på mellemtrinnet Indhold Indhold Indledning Mappens opbygning Litteratur Dansk klasse Dansk klasse Matematik klasse Historie klasse Historie klasse Engelsk klasse Engelsk klasse Natur/teknik klasse Natur/teknik klasse Kristendomskundskab klasse Billedkunst klasse Idræt klasse Idræt klasse Om forfatterne

3 Målcirkler på mellemtrinnet Indledning Indledning I 2003 kom en ny udgave af målbeskrivelserne for folkeskolen kaldet Fælles Mål. Disse havde til formål at styrke fagligheden i den danske folkeskole samt gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse. Inden længe skriver vi ikke kun Fælles Mål, men Nye Fælles Mål 2009 på de elektroniske dokumenter, der rummer de detaljerede beskrivelser. I de nye Fælles Mål er antallet af mål samt uddybningen af forskellige faglige områder forandret mærkbart. Derfor syntes vi, at det nu var tiden at revidere mappen om målcirkler, således at den nu er delt i fire en mappe til henholdsvis børnehaveklasse, indskoling, mellemtrin og udskoling. Mappen om målcirkler udspringer af praksisarbejde med Fælles Mål, og målcirklerne er i dag blevet mange læreres foretrukne målstyringsredskab. Målcirklerne har vist sig anvendelige på alle folkeskolens trin og som et didaktisk redskab i planlægningen af undervisningen eller et undervisningsforløb. Målcirkeltanken udsprang af et oplevet behov for at kunne bringe struktur ind i en klasses daglige arbejde samt at gøre eleverne opmærksomme på, hvilke overordnede mål der var for et forløb. Der var brug for et praksisredskab, som kunne tilbyde en enkel og overskuelig struktur i forhold til at håndtere de mange trin- og slutmål, der er opstillet for folkeskolens fag. Strukturen på målene måtte være enkel og overskuelig. Strukturen skulle henvende sig til alle elever og være med til at give dem overblik over, hvad der skal læres, og hvad der forventes af dem. Derfor blev der konstrueret en model, som kunne være med til at give undervisningen en ekstra dimension i form af mere gennemskuelighed og tydelig målsætning for både elever og lærere. Efter flere overvejelser og udformninger af forskellige modeller blev målcirklen det bud, som kunne rumme de fleste krav. Samtidig var ønsket at fremstille et redskab, som kunne virke som en dialogisk platform til at skabe en øget bevidsthed om et mere målrettet og målorienteret arbejde hos eleven. I 2005 sendte Dafolo Forlag det første materiale om målcirkler på gaden. Der har været stor interesse for arbejdsredskabet, hvorfor der nu i en viderebearbejdet udgave er kommet målcirkelmapper, der henvender sig til lærere og elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. 4

4 Målcirkler på mellemtrinnet Indledning Denne mappe indeholder både skematiske oversigter over samtlige mål i de udvalgte fag, målcirkler for disse, evalueringsark og eksemplariske undervisningsforløb, der i praksis viser brugen af målorienteret arbejde. Fagene, der er indeholdt i denne mappe, er: Dansk klasse Matematik klasse Historie klasse Engelsk klasse Natur/teknik klasse Kristendom klasse Billedkunst klasse Idræt klasse Materialets tre niveauer Fælles Mål er inddelt med trinmål efter hvert andet eller tredje år, fx ser man trinmål i dansk efter 2., 4. og 6. klassetrin og i matematik efter 3., 6. og 9. klasse. Der er både fordele og ulemper ved denne inddeling. Argumenterne for at dele på denne måde kan bl.a. findes i, at læreprocesser ofte strækker sig over en længere periode end kun et skoleår, hvorfor det er relevant at søge en anden tidsramme end netop et år ad gangen. I forhold til eleverne synes det imidlertid uoverskueligt at skulle holde styr på to eller tre års udvikling på én gang. Derfor blev vi, efter en række overvejelser, enige om, at vi måtte have tre niveauer inden for hvert trinmål: Niveau 1: Her er ordlyden præcis som i Fælles Mål. Man holder sig både til inddelingerne efter hvert andet eller tredje klassetrin og til de oprindelige hovedområder inden for faget, fx dansk: det talte sprog, det skrevne sprog læse, det skrevne sprog skrive samt sprog, litteratur og kommunikation. Niveau 2: Her er trinmålene splittet op, således at de er tilpasset det enkelte klassetrin. Sproget henvender sig til faglæreren, der antages at være bekendt med fagets indhold og fagtermer. Målcirklen kaldes her lærermålcirkel. Niveau 3: På dette niveau er trinmålene for det enkelte klassetrin tilpasset og omskrevet til et sprog, som det forventes, at eleverne på et givent klassetrin kan forstå, så de kan få et klart overblik over, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Denne målcirkel kaldes en elevmålcirkel. 5

5 Målcirkler på mellemtrinnet Indledning Herunder ses en model af de tre niveauer: Trinmål dansk klasse Udvalgte trinmål 3. klasse Udvalgte trinmål 4. klasse Udvalgte trinmål 3. klasse Elevsprog Udvalgte trinmål 4. klasse Elevsprog Som læser skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det er vores subjektive bud på, hvad der skal være i den enkelte målcirkel. Man er som lærer fri til at sammensætte det anderledes, således at det passer til den enkelte elev/den enkelte klasse. Derfor har vi sammen med mappen lavet en række skabeloner, som man frit kan ændre i, således at målsætningerne for skoleåret bliver nøjagtig, som man ønsker dem. Endvidere henledes opmærksomheden på, at trinmålene mange steder er fordelt således, at der er en progression i disse fra klassetrin til klassetrin. 6

6 Målcirkler på mellemtrinnet Mappens opbygning Mappens opbygning Mappen er bygget op omkring en skematisk oversigt over trinmålene, målcirkler samt en række eksemplariske undervisningsforløb. Undervisningsministeriets trinmål Som start på hvert fag ses en skematisk oversigt over alle fagets trinmål i den givne periode. Alle trinmålene er nummererede, hvilket gør det let at henvise til dem i materialet. Trinmålenes nummerering følger den rækkefølge, de har i Fælles Mål. Trinmålene udgør vores niveau 1 og efterfølges af niveau 2, som er vores bud på, hvorledes trinmålene kan knækkes eller fordeles inden for perioden. Ved at se på trinmålene på denne måde arbejdes der langsigtet med undervisningens mål, hvilket også er helt i overensstemmelse med de tanker, der ligger bag opbygningen af Fælles Mål. Herunder ses et eksempel på de to første niveauer i skematisk form. Dansk klasse Det talte sprog (nr. 1-8) Målcirkel, niveau 1 Målcirkel, niveau 2 UVM 3. klasse 4. klasse 1. Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe 2. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk 1. Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion 2. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk 1. Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe 2. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk 3. Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge 3. Fortælle, forklare og fremlægge 3. Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge Efterfølgende ses et skema, der viser, hvorledes målene kan omskrives til elevens undervisningsmål, niveau 3. På dette niveau anvendes sproglige termer, som gerne skulle være forståelige for eleverne og dermed også for deres forældre. Dermed kan eleven og forældrene i løbet af året følge med i, hvilke mål der arbejdes med og hen imod. 7

7 Målcirkler på mellemtrinnet Mappens opbygning Målcirkel, niveau 2 Målcirkel, niveau 3 Lærerens undervisningsmål 1. Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion Elevens undervisningsmål 1. Du skal kunne tale med andre, samarbejde og diskutere med andre 2. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk 2. Du skal blive ved med at lære nye ord 3. Fortælle, forklare og fremlægge 3. Du skal kunne fortælle, forklare og fremlægge noget Herefter følger målcirklerne, som er materialets centrale del. Målcirklen Vi har valgt cirklen, målcirklen, idet vi ønskede en oversigt, som var overskuelig, og som tilbød en anden form for systematik og dermed et alternativ til den klassiske skematænkning. Cirklen har ikke et bestemt begyndelsespunkt, men har en række byggesten, som rummer forskellige læringsmål. Vi finder, at det harmonerer med det konstruktivistiske læringssyn, hvor den lærende netop selv konstruerer viden i den rækkefølge, som er bedst for vedkommende. Målcirklerne er konstrueret således, at de gerne skulle være et let, overskueligt og meget anvendeligt arbejdsredskab i undervisningen. De samler på én side samtlige trinmål for en årgang i et fag. Målcirklen kan på denne måde give overblik over årets målsætninger og aktiviteter inden for et fag eller kerneområde. Man kan bruge målcirklen, som vi har udformet den i mappen, men man kan også ændre i teksten, således at den passer med egne målsætninger for det pågældende skoleår eller en valgt periode. Ønskes ændringer i teksten i en given målcirkel, kan dette let gøres på cd en, som sidder bagerst i mappen. Målcirklernes niveauer I kapitlernes indledende del ses de målcirkler, som gælder for hele perioden, typisk to eller tre skoleår. De første målcirkler er delt ind i tre eller fire felter, som hvert bærer en overskrift fra trinmålenes hovedemner, fx det talte sprog, det skrevne sprog læse, det skrevne sprog skrive eller sprog, litteratur og kommunikation. I hvert af disse felter er der placeret et antal mindre cirkler, som svarer til det antal opstillede mål, som foreligger fra ministeriet. Disse cirkler svarer til niveau 1 og kan grafisk give faglæreren et overblik over, hvilke trinmål Undervisningsministeriet har fastsat for de centrale kundskabs- og færdighedsområder for en periode. Herefter følger lærer- og elevmålcirklerne. De præsenterer en udvælgelse af Undervisningsministeriets trinmål for det pågældende skoleår. Hvert år udarbejdes en ny målcirkel, således at der arbejdes hen imod at komme rundt om alle trinmål i løbet af en periode. 8

8 Målcirkler på mellemtrinnet Mappens opbygning Undervisningsministeriets trinmål Dansk klasse Lærerens undervisningsmål Dansk 3. klasse Det talte sprog 1. Bruge talesproget i samtale, samarbejde 3. og diskussion og Fortælle, fungere som ordstyrer i en gruppe forklare, kommentere, interviewe og fremlægge Give Forstå Læse udtryk for enkle norske og tekster op fantasi, følelser, svenske tekster og med tydelig erfaringer og andre udtryksformer artikulation og viden betoning Bruge Videreudvikle ordforråd, aktivt til andre Lytte kropssprog og stemme som begreber og og følge op med udtryksmiddel faglige udtryk spørgsmål og respons Vide, hvad Bruge Forholde sig Samtale om en sætning sproget hensigtsmæssigt til kontakt forskellige værdier i udtryksformer ud fra til holdninger og tekster og andre er og kende forskellige ordklasser udtryk og som personligt litterære tekster og umiddelbar oplevelse, 33. andre udtryksformer begreber og begyn- kendskab til faglige Kende 36. forskelle og Udtrykke 46. dende analytisk ligheder mellem kendskab til Iagttage forståelse det talte og det samspillet mellem forskelle og 43. skrevne sprog genre, sprog, ligheder i sprog Opnå indhold og situation kulturer hvordan sprog og fra forskellige kendskab til, 44. Udtrykke 32. sig i billeder, 35. litteratur fra forskellige Have forståelse for sproget lyd og tekst og Kende tider afspejler den i dramatisk betydningen af periode den er som kunstnerisk form ord og begreber blevet til i udtryksmiddel i hverdagssprog, skønlitteratur og Forholde Søge 41. sagprosa sig til sprog, information på Kende sprogbrug og en systematisk genrers og 38. sprogrigtighed i måde enkelte forfatterskabers kunne anvende Kende og egne og andres tekster særpræg forskellige væsentlige genrer inden 40. for fiktion og Kende ikke-fiktion brugen af sproglige virkemidler Sprog, litteratur og kommunikation Læse Læse lette sprogligt og korte norske udviklende tekster og svenske og bruge forskellige tekster læseforståelsesstrategier Søge ordforklaringer til Kende forskellige forståelse af ord 13. læseteknikker og fagudtryk Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, Læse alders Udtrykke genre og sværhedsgrad faglitteratur og svarende skøn- og forståelse af det 16. læste mundtligt Læse sig digitale tekster med og skriftligt til danskfaglig viden god forståelse 9. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning vælge skøn- og Søge og Læse med Udvikle og bevidsthed om vedligeholde af kendte og nye ord faglitteratur på bibliotek og i digitale eget udbytte af hensigtsmæssige i alderssvarende det læste læserutiner tekster medier Bruge Skrive beskrivende, refererende egen tekst Strukturere skrivning til at fastholde og og kreativt med et 21. kronologisk strukturere ideer ordforråd tilpasset Skrive sammenhængende og tanker forskellige teksttyper fiktions- og 22. fagtekster Søge information i digitale Følge gene og trykte tekster relle lydregler i Anvende og planlægge den stavning og anvende grundlæggende efterfølgende afsnit og enkel tekstbehandling skrivning tegnsætning og søge på internet 26. Anvende et enkelt layout i 28. såvel håndskrevet Skrive på som elektronisk computer med tekst enkel skriveteknik 27. Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Det skrevne sprog læse Det skrevne sprog skrive Det talte sprog 8. Forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer 7. Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Vide, hvad Bruge Samtale om en sætning er og sproget til tekster og andre kende forskellige kontakt og som udtryksformer ud fra ordklasser personligt umiddelbar oplevelse udtryk 36. med begyndende Udtrykke analytisk forståelse kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og 44. situation Udtrykke sig i billeder og 35. tekst og i dramatisk form Kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, 37. skønlitteratur og 45. Forholde sagprosa Søge 41. sig til sprog, information Kende sprogbrug og 38. genrers sprogrigtighed i Kende og særpræg egne tekster kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion Sprog, litteratur og kommunikation 1. Bruge talesproget i samtale, 3. samarbejde og Fortælle, diskussion forklare og fremlægge Give Læse udtryk for tekster op fantasi, følelser, med tydelig erfaringer og artikulation viden Videreudvikle ordforråd, til andre og Lytte aktivt begreber og følge op med faglige udtryk respons Læse Læse lette sprogligt og korte norske udviklende tekster og svenske og bruge forskellige tekster læseforståelsesstrategier Søge ordforklaringer til Kende forskellige forståelse af ord 13. læseteknikker og fagudtryk Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, Læse alderssvarende skøn- og forståelse af det Udtrykke genre og sværhedsgrad faglitteratur og læste mundtligt digitale tekster med og begyndende god forståelse skriftligt 9. Anvende sikre og automatiserede Søge og Læse med Udvikle og afkodningsstrategier til vælge skøn- og bevidsthed om vedligeholde læsning af kendte ord faglitteratur på eget udbytte af hensigtsmæssige i alderssvarende bibliotek det læste læserutiner tekster Skrive beskrivende, refererende egen tekst Strukturere Bruge skrivning til at og kreativt med et 21. kronologisk fastholde ideer ordforråd tilpasset Skrive og tanker forskellige teksttyper og fagtekster korte fiktions- 22. Søge information i digitale Følge og trykte tekster generelle Anvende og planlægge den lydregler i stavning grundlæggende efterfølgende og anvende afsnit tekstbehandling skrivning og enkel tegnsætning internet og søge på 26. Anvende et enkelt layout i 28. såvel håndskrevet Skrive på som elektronisk computer med tekst enkel skriveteknik Det skrevne sprog læse Det skrevne sprog skrive Der er et yderligere niveau, hvor målcirklerne indeholder både aktiviteter, tegn og mål. På denne måde kan man se, hvilke aktiviteter læreren mener, der kan bibringe eleven en given viden, færdighed eller kunnen. Disse emnemålcirkler konstrueres til hvert delemne i året. Ved emnets start gennemgås cirklen, så alle elever ved, hvad der forventes af dem i den kommende periode. Klassen kan følge målcirklen i fællesskab, men den kan også danne udgangspunkt for et selvstyret forløb, se eksempelvis Ole Lund Kirkegaardforløbet for 3. klasse, hvor der primært arbejdes i værksteder. Det talte sprog 1. tale med andre, samarbejde og diskutere 3. fortælle, forklare og fremlægge 6. lytte til andre og fortælle dem, hvad jeg synes om det, de siger 14. fortælle og skrive om noget, jeg har læst Det skrevne sprog læse 15. læse de tekster, som Ole Lund Kirkegaard har skrevet 39. snakke om tekster og film ud fra, hvad jeg synes om dem, og sige, hvad de handler om Sprog, litteratur og kommunikation 41. Jeg ved, hvad der er typisk for romaner og noveller 44. fortælle både med billeder, ord og drama 21. skrive små tekster 24. beskrive, genfortælle og skrive med god fantasi Det skrevne sprog skrive 9

9 Målcirkler på mellemtrinnet Mappens opbygning Progression i trinmålene Inden arbejdet med et forløb påbegyndes, er det vores tanke, at klassen i fællesskab finder årsmålcirklen frem og taler om, hvilke mål der skal arbejdes med i den næste periode. Disse mål tegnes op som på cirkel nummer to herunder. Efterhånden som der arbejdes med målet, skraveres det, og når man mestrer det, kan det farves helt. På den måde får eleverne sat ord på de mål, de skal arbejde hen imod, og får dermed skærpet fokus. Vær opmærksom på, at det er en god idé at bruge overstregningstusch, således at de opsatte mål altid er synlige. Endnu ikke i spil I spil Målet trænes Målet mestres Eksemplariske forløb i materialet I forlængelse af vores omskrivning af trinmålene i Fælles Mål for de enkelte fag fra fagsprog til elevsprog findes en række af vore egne undervisningsforløb, hvor vi ligeledes har anvendt målcirklen som det redskab, der tydeligt viser aktiviteter og mål i de pågældende forløb. Disse målcirkler er ment som inspiration til, hvorledes målcirkeltanken kan bruges såvel til planlægningen af året som til det enkelte undervisningsforløb. De eksemplariske forløb har vi valgt at bygge op over en skabelon, der gentages gennem hele materialet. Vi vil kort præsentere tankerne bag denne skabelon. I skabelonen findes både en lærer- og en elevdel. Fælles for dem begge er, at de indledes med de relevante trinmål for forløbet. Herefter listes en række punkter, som kan betragtes som tegn på, at eleverne har nået deres mål. Et eksempel på dette kan være: Eleverne har nået målene, når de: 1. Har læst de to noveller og romanen og oplever, at de godt kan læse teksterne med en god forståelse 2. Har arbejdet seriøst med så mange værksteder, de kunne nå, og har fremlagt deres arbejde 3. Har brugt deres læselog til at referere og løse opgaver i 4. Fremlægger klart og tydeligt 5. Viser, at de både kan give og modtage respons 6. Selv er i stand til at vælge produkter ud til portfolioen og kan forklare, hvorfor netop disse produkter vælges 10

10 Målcirkler på mellemtrinnet Mappens opbygning Efterfølgende er der redegjort for, hvilke evalueringsformer eleverne vil møde undervejs og til sidst i forløbet, hvilke arbejdsformer der skal arbejdes under, samt hvilke aktiviteter eleverne skal arbejde sig igennem for at kunne nå målene for forløbet. Afslutningsvis evalueres forløbet sammen med læreren. Lærer og elev går de opstillede mål igennem, og de vurderer begge, i hvor høj grad målene er nået. Her anvendes kan kan næsten-terminologien. De læringsmål, som eleven mestrer på et givent tidspunkt, er for så vidt ikke interessante, men det er de mål, som ligger i kan næsten-kategorien. Det er disse mål, der skal fokuseres på i den nærmeste fremtid, og som skal indgå i en eventuel elevplan. I forlængelse af dette skal tilføjes, at både målcirklen og evalueringsarket kan være et godt supplement til elevplanen og/eller et udgangspunkt for skole-hjem-samtalen. Ved at tage afsæt i velkendt materiale gøres situationen mere tryg for eleven, og han/hun vil med stor sandsynlighed opleve at kunne fortælle om egne faglige kompetencer og målsætninger. Målcirkler i læringsrummet Vi har tænkt arbejdet med målcirklerne således, at det skal danne udgangspunkt for at arbejde med at sætte klare og synlige mål for vores elever i folkeskolen. Vi ønsker med målsætningskulturen at skabe et læringsrum, hvor det at arbejde frem mod et klart defineret mål bliver en væsentlig del af det styrende element i undervisningen, både for læreren og for eleven. Vi er overbeviste om, at hvis eleven ikke kender målet, bliver det en ganske formålsløs proces, læreren forsøger at sætte i gang skal læringen finde sted, må målet være klart og undervisningsformen meningsfuld. Endelig har vi erfaret, at det at være i stand til at sætte mål og arbejde hen imod dem er et væsentligt grundlag for at kunne skabe en egentlig evalueringskultur. Hvis læreren vælger at inddrage målcirklerne i årets arbejde og derigennem bl.a. inddrager eleverne i årsplanen, kan følgende punkter være inspiration til dette arbejde: Kan kan næsten I arbejdet med kan kan næsten findes bl.a. tankerne om, at alle er forskellige 1 og lærer forskelligt, samt at læring foregår i den nærmeste udviklingszone (Vygotsky 1996). Vygotsky taler i sin bog Mind in Society om, at læringen indfinder sig i afstanden mellem det virkelige udviklingsniveau, som eleven befinder sig på, og som viser sig ved selvstændig problemløsning, og niveauet på den mulige udvikling, som kunne finde sted gennem problemløsning under en voksens vejledning eller i samarbejde med klassekammerater, der er nået længere (Dysthe 1997). Denne støtte i form af dialog og kommunikation, som eleven tilbydes, må betragtes som en væsentlig forudsætning for at nå de opstillede mål. Vælger man at gøre brug af dette målsætningsmateriale i kombination med målcirklerne, kan man gøre det endnu mere synligt for eleven, hvor langt han/hun er på vejen til målet. Igennem en tæt kommunikation kan læreren følge processen og forsøge at støtte op om denne, således at en progressiv udvikling indfinder sig. 1 De to amerikanske forskere Rita Dunn og Ken Dunn har igennem mange år forsket i læringstilsteorien, hvor det bærende element er vores viden om, at alle mennesker er forskellige og dermed har brug for noget forskelligt i en indlæringssituation. 11

11 Målcirkler på mellemtrinnet Mappens opbygning I kan kan næsten-tænkningen er Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone transformeret til tre cirkler: Kan-cirklen Kan næsten-cirklen Kan ikke endnu-cirklen Den første cirkel, kan-cirklen, fortæller noget om det aktuelle udviklingsniveau. Det er de færdigheder, eleven mestrer. Cirkel nummer to, kan næsten-cirklen, er det potentielle udviklingsniveau, den nærmeste udviklingszone. Her må vi finde ud af, hvad det er, eleven næsten kan, og på baggrund heraf hjælpe ham/hende videre. Endelig er der taget en kan ikke endnu-cirkel med for at kunne tydeliggøre, hvilke mål eleven endnu ikke magter, og som vi i en given fremtid ønsker, at han/hun skal nå. Konkret arbejdes der således, at målene fra et forløb skrives op. Hvert mål har et bogstav eller et nummer. Hver elev placerer, eventuelt i samarbejde med læreren, sine tal/bogstaver i de givne cirkler: Kan-cirklen udfyldes med tallene/bogstaverne svarende til de udsagn/mål, eleven mener, han/hun kan. Kan næsten-cirklen udfyldes med de tal/bogstaver, der passer til de udsagn, som eleven mener, han/hun næsten kan. Kan ikke endnu-cirklen udfyldes med tal svarende til de udsagn/mål, eleven mener, han/hun ikke magter at arbejde med. I det tilfælde hvor læreren er uenig med elevens placering af tal/bogstaver, skal de pågældende tal markeres. Ved at bruge kan kan næsten-cirklerne i kombination med målcirklerne kan den enkelte elev følge sin egen læreproces på meget tæt hold. At materialet er gjort visuelt betyder, at det er meget overskueligt at følge processen og progressionen. Kan ikke endnu Kan næsten Kan Det grafiske billede, som fremkommer ved arbejdet med cirklerne, danner et godt udgangspunkt for at udarbejde en status- og handleplan for hver enkelt elev. 12

12 Målcirkler på mellemtrinnet Mappens opbygning Målsætningssamtalen I forlængelse af arbejdet med målcirkler og eventuelt kan kan næsten ligger meget selvfølgeligt målsætningssamtalen for den enkelte elev. Hvad er det, eleven kan? Hvor er afsættet for at nå næste mål? Vi har i dette materiale anvendt evalueringsarket som udgangspunkt for en sådan samtale. Gennem samtale om elevens udbytte af undervisningens aktiviteter er det meningen, at lærer og elev gennem dialog skal nå frem til konsensus omkring, hvad denne elev kan, hvad denne elev næsten kan, og hvad denne elev endnu ikke kan. Det kan være en rigtig god idé at have årsmålcirklen og/eller emnemålcirklen for det seneste forløb med til en sådan samtale. Her kender eleven målene og kan ud fra disse være med til at tage stilling til, hvorvidt målene er nået. Når de kendte målcirkler er med til samtalen, og der måske kan kobles konkrete aktiviteter på et mål, kan det være lettere for eleven at deltage i samtalen om, hvorvidt et mål er nået, eller om målet er inden for rækkevidde. På eksemplet nedenfor ses et uddrag af det omtalte evalueringsark, her for dansk i 3. klasse til temaet om Ole Lund Kirkegaard. Kan Kan næsten Kan ikke endnu : elev lærer elev lærer elev lærer Læse Gummi Tarzan Læse Tippe Tophat Læse Per og Bette Mads Løse opgaverne til Lydværkstedet Gennem denne samtale vil elevens styrkesider blive udtrykt, såvel mundtligt som skriftligt. Med afsæt i dette tages fat i de kommende målsætninger for eleven. Hvad er det, eleven skal arbejde med? Hvad er det, han/hun næsten kan? Og hvordan kommer man det sidste stykke vej? I samtalen opstiller lærer og elev sammen individuelle mål for den næste periode. Hvor er det, eleven skal fokusere på at blive bedre? Disse mål kan med fordel indgå som en del af elevplanen. Målcirkler og portfoliopædagogik Portfoliopædagogik er en særlig struktur og fremgangsmåde for undervisningens og evalueringens praksis. I portfoliopædagogikken arbejdes meget målstyret og med særlig vægt på at dokumentere og dermed synliggøre såvel elevernes arbejdsproces som deres udbytte. Der arbejdes på at skabe en samling dokumenter, som kan vise elevens progression inden for forskellige felter og fag. I forhold til at vælge ud til denne samling tages der højde for en række kriterier, som er opstillet som milepæle på vejen til målet. I udvælgelsesprocessen er den enkelte elev med til at vurdere, i hvilket omfang et givent produkt opfylder de opstillede kriterier, altså i hvilket omfang målet er nået. Når produkterne er valgt ud til portfolioen, udfylder eleven en adgangsbillet 2, som giver det enkelte produkt adgang til mappen. Billetten indeholder elevens refleksioner over, hvorfor netop dette produkt skal med. 2 Læs mere i Claus Madsen (2004): Portfoliopædagogik. Dafolo. 13

13 Målcirkler på mellemtrinnet Litteratur Når vi i denne mappe knytter målcirklerne til portfoliopædagogikken, så er det, fordi de bygger på samme læringssyn. I begge tilfælde ønskes en meningsfuld elevinddragelse for at få eleverne til at blive bevidste om egne læreprocesser. Derudover handler det såvel i målcirklerne som i portfoliopædagogikken om strategi for tilrettelæggelse af undervisningen. Målcirklerne er derfor gode at koble på portfoliopædagogikken, idet de kan tilbyde en overordnet struktur på et forløb og også lægger op til en konstant tilbagevenden til målsætninger for et forløb eller en proces, hvori det så bliver krævet, at man forholder sig til, hvorvidt målet er nået. Endelig er en af hovedtankerne i portfolioarbejdet, at eleverne skal udvikle deres evne til at reflektere over egen læring og vurdere egne præstationer i relation til kriterier og mål (Madsen 2004). Denne tanke ligger igen i tråd med vore tanker om, at eleverne ud over at få synliggjort målene også skal reflektere over, hvilke mål de har nået og i hvilken grad. Vi håber, at vores arbejde med målcirklerne kan skabe grundlag for at arbejde mere konkret og struktureret med målstyret undervisning i de danske folkeskoler. Vi oplever, at eleverne i arbejdet med målcirklerne er meget aktive. De kender målet for deres arbejde og bliver i stand til på en meget synlig måde at kunne tage stilling til, om de når de opsatte mål. Rigtig god arbejdslyst! 14

14 Målcirkler på mellemtrinnet Litteratur Litteratur Borup, Jytte og Bloch, Vibeke (2001): Kan/kan næsten. Dafolo. Dunn, Kenneth og Dunn, Rita (1992): Teaching elementary students through their individual learning styles. Allyn and Bacon. Dunn, Rita (2003): Artikelsamling om læringsstile. Dafolo. Dysthe, Olga (1997): Det flerstemmige klasserum. Klim. Illeris, Knud (red.) (2000): Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag. Jerlang, Espen (red.) (1996): Udviklingspsykologiske teorier. Munksgaard. Madsen, Claus (2004): Portfoliopædagogik. Dafolo. Madsen, Claus (2005): Portfoliopædagogik. Teamets kopimappe. Dafolo. Rasmussen, Jens (1997): Socialisering og læring i det refleksivt moderne. Unge Pædagoger. Rasmussen, Jens (red.) (2005): Pædagogiske teorier. Billesø og Baltzer. Qvortrup, Lars (1998): Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal. Web Undervisningsministeriets Fælles Mål: 15