Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken

Transkript

1 Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken Skolen i Ryparkens krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at vi på Skolen i Ryparken har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykken eller dødsfald rammer skolen. Man kan i nogle tilfælde være forberedt, som i forbindelse med længere varende sygdom. Både ved børn, børnenes forældre og kollegaer. Planen indeholder følgende Når et barn/ en ung fra Skolen i Ryparken dør Når et barn/ en ung fra Skolen i Ryparken mister en forælder eller søskende Når skolen mister en ansat Elever i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom, vold m.v. Ulykker på Skolen i Ryparken. Henvisning til relevant materiale støttegruppe m.m. Planen uddeles til samtlige medarbejdere. Det er vigtig, at der gøres opmærksom på åbenhed fra forældre/værges side, når der sker noget alvorligt i barnets liv, således at barnet kan få den bedst mulige hjælp og støtte. At støtte et barn i sorg kræver ikke at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske Arbejdsmiljøgruppens ansvarsområde. Arbejdsmiljøgruppen sørger for at en materialekasse om sorg og krise er på pædagogisk center, og de sørger for at den er opdateret. Når dødsfald indtræder blandt elever eller personale: Ledelsen vil bistå teamet under sorgforløbet. I samråd med teamet vurderer ledelsen om der er behov for støtte af psykolog, sundhedsplejerske og evt. modermålslærere. Ledelsen støtter teamet i hele sorgforløbet, dvs. følger op på hele forløbet både i klassen men også i personalegruppen. Der skal gives rum og tid til at teamet og ledelse for mulighed for at mødes og talt forløbet igennem - både det foregående og det videre. (debriefing) Teamet vælger en eller to der har kontakten til hjemmet evt. med støtte fra ledelsen 1

2 - På dagen afholder skolen en mindehøjtidelighed, hvor alle der har mulighed deltager. Her siges der et par ord om barnet (ledelse, måske team) og bliver sunget en sang. Der afholdes et minuts stilhed. Det er ledelsen der har det praktiske ansvar for mindehøjtideligheden. Hvis der ikke ønskes en anden sang, så kan man synge Op om alting gud har gjort. Ved pædagogisk center kan man sætte op af stearinlys og en mindetavle med blomster osv. Evt. musik. Lys, dug og ramme til foto ligger klar på kontorer. Når et barn/ en ung fra Skolen i Ryparken dør Den der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen en lærer eller pædagog fra klassens team. Denne kontakter ledelsen og det er ledelsens ansvar at det resterende team får besked. Ledelsen tager kontakt til forvaltning, psykolog, fritidshjem, hvis barnet går et andet sted end på skolen, og øvrige relevante personer. Arbejdsmiljøgruppen samles og disse vil bistå teamet under sorgforløbet. (Teamet og ledelsen finder sammen ud af hvor stort behovet er). I samråd med teamet vurderer ledelsen om der er behov for støtte af psykolog, sundhedsplejerske og evt. modersmålslærere. Hvis der er behov for krisehjælp til medarbejdere kontakter ledelsen BUF som kontakter Rigshospitalets traumacenter. Der skal gives rum og tid til at teamet og ledelsen for mulighed for at mødes og talt forløbet igennem - både det forgående og det videre. (debriefing) Teamets ansvarsområder: Det er vigtigt, at være opmærksom på at man reagerer meget forskelligt i sorg- krisesituationer. Der skal tages hensyn til alle reaktionsmønstre. - Teamet vælger en eller to der har kontakten til hjemmet evt. med støtte fra ledelsen/arbejdsmiljøgruppen. Første kontakt til barnets hjem: - Kontaktpersonerne har ansvaret for, der tages kontakt til hjemmet, der tilbydes et hjemmebesøg. Formålet med kontakten er: - Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes til jorden). - Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/børnene 2

3 - Hvad kan teamet/ Skolen i Ryparken hjælpe med? - Fortælle, hvad der vil ske på skolen/fritten i løbet af den første dag. - Afklaring af, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen. Den videre kontakt til elevens hjem: - Fortælle om forløbet i klassen. - Indhente oplysninger om begravelsen. - Afklare om forældrene ønsker teamets og klassekammeraternes deltagelse - Hvis forældrene ønsker deltagelse i begravelse, drøftes hvem der deltager. Klassen: - Alle teamets personale er så vidt muligt tilstede når børnene møder og bliver sammen med klassen resten af dagen incl. frikvarterer. Andre kan evt. tage over, hvis noget personale er for berørt.(hvis muligt personale fra x klasserne, som kender eleverne). - Det kan være meget forskelligt, hvordan man formidler det til børnene, det tilpasses det enkelte barns udviklingstrin. (se bilag) - Man taler om hvad der er sket, eleverne skal have mulighed for at udtrykke sig. - Man taler om eleven, bruger evt. billeder. Børnene må fortælle alt både positive og negative oplevelser med klassekammeraten. Man taler om hvordan man mindes barnet og laver evt. en mindetavle for barnet. Det er en god ide hvis børnene laver breve, tegninger m.m. som sendes eller afleveres til familien. - Der skal være mulighed for at lave noget som ikke har med død at gøre. Evt. gå en tur eller laver kendt aktivitet. - Når børnene tager hjem fra skole eller fritidshjemmet sikres at familierne er der til at tage imod. Og at de er informeret om dødsfaldet. Alle teamene har ansvar for at der bliver ringet til forældrene. Når børn mister eller har været udsat for alvorlige hændelser, påhviler det den voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen Det videre forløb i klassen. - Tages evt. kontakt til en præst eller iman som kan komme i klassen og fortælle om begravelsen. - Det er vigtigt at der er opfølgning, til inspiration henviser vi til skolens sorgmateriale - Man kan tage på besøg på gravsted - Man mindes den afdøde på dets fødselsdag Teamet er særlig opmærksom på om nogle af eleverne har brug for professionel støtte.(bilag om sorgreaktioner) Forløbet på hele skolen - Alle medarbejdere informeres om dødsfaldet hurtigst muligt. Alle opfordres til at informere deres nærmeste kollegaer. Dette sker ved en fælles snarrest muligt. 3

4 - Ude i klasserne informeres eleverne om dødsfaldet. Det er kan være en god ide at medbringe et foto af eleven, der er gået bort for at undgå misforståelser. - Vi er en lille skole og skal være opmærksom på at der kan være børn i alle klasser der kan være berørte af dødsfaldet (men også at der er nogle der ikke kan være). Det er derfor vigtigt alle har kendskab til børns krisereaktioner. (henvis til sorgmateriale på pæd. Center). - På dagen afholder skolen en mindehøjtidelighed, hvor alle deltager. Her siges der et par ord om barnet (ledelse, måske team) og bliver sunget en sang. Der afholdes et minuts stilhed. Det er ledelsen der har det praktiske ansvar for mindehøjtideligheden. Kontakt til klassen forældre. - Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet. Informationen gives skriftlig. (plus mundtligt, hvis det skønnes at der er behov for dette). Man kan evt. afholde forældremøde. Alle der har behov må møde op. - På forældremødet deltager teamets medarbejdere, ledelsen og skolens psykolog. Ledelsens ansvarsområde. - Når ledelsen får besked om dødsfaldet er det ledelsens ansvar at det resterende team får besked og bliver indkald til møde - Hvis der er behov for krisehjælp til medarbejdere kontakter ledelsen rigshospitalets Traumecenter. - Information til skolens medarbejdere om dødsfaldet - Ledelsen sørger for det personale, der er for berørt til at være i klassen erstattes af andet personalet - Flag på halvt. - Der flages på begravelsesdagen - Tale ved mindehøjtidelighed - Kontakt til fraværende lærere /pædagoger. - Bestilling af buket til hjemmet - og et lille brev. - I samarbejde med teamet laves et brev, som sendes hjem til klassens forældre. - Brev til alle skolens forældre. Husk evt. aflastning, fritidshjem m.v. Hvis dødsfald sker i en ferie. - Samme procedure for de børn og det personale, der er tilstede. En eller flere fra teamet kontaktes. - Der vurderes om der laves endnu en mindehøjtidelighed, når skoleferien slutter. Når en elev mister forældre eller søskende Den person, der først får meddelelsen, sørger for at team, ledelse og evt. fritidshjem får besked. Ledelsen informerer alle medarbejdere og relevante klasser informeres. Kontakt til hjemmet: Team finder en eller to som har kontakten til hjemmet. 4

5 Formål med kontakten: - Få konkrete facts om, hvad der er sket.(rygter manes til jorden) - Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/børnene - Hvad kan teamet/ Skolen i Ryparken hjælpe med? (deltagelse i begravelse m.m.) Der aftales, hvordan klassen informeres, og hvad der må siges/skal siges og gøres. I nogle klasser vil det ikke være relevant at informere, men det er vigtigt at man er opmærksom på den elev, der har mistet. Ledelsen sender en buket med en personlig hilsen. Klassen: - Børnene i den berørte klasse kan lave tegninger og breve til klassekammeraten, som sendes eller afleveres til ham/hende. - Det er vigtigt at være opmærksom på børnenes reaktioner og at man taler med dem der har behov for det om døden - Hvad skal der ske når det berørte barn vender tilbage.? - I de klasser hvor det er nødvendigt tales hvordan de skal forholde sig til den berørte når han/hun vender tilbage. Gør opmærksom på at hun/han kan være ked af det, og at det er i orden. Tal om åbenhed omkring tabet - husk det også fremover. - Det kan være en god idé at deltage i begravelsen, da barnet vil have nogle fra skolen/fritidshjemmet, som kan dele oplevelsen, måske har familien også brug for støtten til barnet. Fremover. - Vær opmærksom på barnet og de sorgreaktioner, der måtte være. - Barnet kan tit have brug for lidt ekstra omsorg. For elev uden et verbalt sprog kan det måske være en idé at have et fotografi af den han/hun har mistet. - Se skolens sorgmateriale for evt. hjælp Når Skolen i Ryparken mister en ansat Den person, der først får meddelelsen, sørger for at ledelse får besked. Ledelsens ansvarsområder: - Flag på halvt - når vi får en rigtig flagstang - Der flages på begravelsesdagen - Ledelsen(eller evt. team kollegaer) tager kontakt til den afdødes familie - Familien bliver orienteret om skolens foranstaltninger (mindehøjtidelighed m.v.) - Familien har mulighed for at komme med ønsker i forhold til deltagelse i begravelse m.v. - Samme dag sendes en hilsen med buket fra Skolen. - Der gives besked til de elevers familie, det skønnes relevante.. 5

6 Information til de ansatte - Ledelsen samler så vidt muligt alle ansatte ved et møde. - Fraværende personale kontaktes - Der orienteres om hvilke informationer, der skal/må gives - Alle samles til en kort mindehøjtidelighed i tumlesalen, med en sang og et minuts stilhed. Evt. kan man tænde lys. Børnene forberedes på at nogle af de voksne kan være kede af det. - Der laves en mindehøjtidelighed kun med personalet og evt. pårørende til den afdøde. - Ledelsen vurdere i hvilket omfang der kan gives fri, til at deltage i begravelsen. - Ledelsen ringer eller skriver hjem til teamets elevers familier og orienterer om dødsfaldet. - Berørte klasser - Alle teamets lærere og pædagoger er tilstede når børnene møder og bliver sammen med klassen resten af dagen incl. frikvarterer. Andre kan evt. tage over, hvis noget personale er for berørt. - Det kan være meget forskelligt hvordan man formidler det til børnene, det tilpasses - det enkelte barns udviklingstrin. - Man taler om hvad der er sket, eleverne skal have mulighed for at udtrykke sig - Man taler om læreren/pædagog/ medhjælperen, bruger evt. billeder. Børnene må fortælle alt både positive og negative oplevelser med den voksne. Man taler om hvordan man mindes og laver evt. en mindetavle. Det er en god ide hvis børnene laver breve, tegninger som sendes eller afleveres til familien. - Der skal være mulighed for at lave noget som ikke har med død at gøre. Evt. gå en tur - Forældre orienteres om forløbet i klassen. - Åben for spontane rituelle handlinger (f.eks. ynglingssted) - Ledelsen eller teamet kontakter elevernes familier og orienteres om dødsfaldet. Børn i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom, vold m.m. Forældrene informerer teamet. På forældremøder orienteres om vigtigheden i at informere om vigtige begivenheder såsom skilsmisse og alvorlig sygdom. I samråd med familien finder man ud af hvilke informationer der skal gives videre og hvem der gør det. (til evt. aflastningstilbud og fritidshjem og klub). - Hvordan skal samarbejdet fremover være med hjemmet? - Hvad forventer hjemmet af teamet? - Hvilken hjælp kan vi tilbyde. - Hvad gør vi? Der lægges en plan for det videre forløb? Det er vigtigt være ekstra opmærksom på barnet og evt. krisereaktioner. 6

7 Når barnet tumler med store følelser og svære tanker, kan det ofte påvirke evnen til at lære noget Det er godt at huske - vær aktiv lyttende og nærværende - Lad være med at bagatellisere - Alle følelser er i orden i forbindelse med sorg - At være ked af det Spørg - Hvad er der sket? - Hvad gjorde du? - Hvad tænker du? - Hvad oplevede du? - Hvordan har du det? - Hvordan kunne du tænke at klassen skal have det at vide? Det er ok også at være glad.. Lige efter dødsfaldet: - chok - forfærdelse - gråd Senere reaktioner: - vrede - savn - fortvivlelse Børn kan reagere ved: - bide negle, slå, sparke, pille - være bange for mørke eller at være hjemmefra - mareridt eller problemer med at falde i søvn - irritable og opmærksomhedskrævende - pylrede - problemer med at spise eller ondt i maven - have svært ved at koncentrere sig 7

8 Hvis barnet ikke leger: Vær opmærksom på barnet hvis det: - bliver overdrevent føjeligt - isolerer sig - får adfærdsproblemer i skolen - ikke leger - er overdrevent ængstelig eller pessimistisk Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn er: - Angst - Stærke minder - Søvnforstyrrelser - Tristhed, længsel og savn - Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd - Skyld, selvbebrejdelse og skam - Skolevanskeligheder - Fysiske gener Andre mulige sorgreaktioner: - Regressiv adfærd - Social tilbagetrækning - Fantasier - Personlighedsforandringer - Fremtidspessimisme - Spekulationer over årsag og mening - Vækst og modning 8

9 - Børn kan godt gennemleve en tidligere sorg (eks mormors begravelse Børns forståelse af døden hænger nøje sammen med, hvor i deres udvikling de er. Det sammen gælder for de forestillinger, de gør sig i forbindelse med deres fars eller mors død. I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper fra 2-18 år: 2-4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. De stiller ofte vanskelige spørgsmål som. - Kommer mor/far ikke snart hjem? - Hvor er mor/far henne? - Hvad laver mor/far der? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde dumme far/mor. 5-9 år Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig, det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm år Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller at sove år Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst - modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Børnene er meget påvirkede af, hvordan de voksne i deres nærhed taler om døden. Fornemmer børnene at døden og talen om døden er tabu, holder de deres tanker for sig selv. 9

10 14-18 år Børnene er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindre dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder fra at spille høj musik til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. 10