SERVICEBRANCHENS ÅrSrapport 2013

Transkript

1 DI analyse SERVICEBRANCHENS ÅrSrapport 13 Et nærbillede af den operationelle servicesektor > Omsætningen i den operationelle servicebranche nåede bunden efter krisen allerede i. Siden har branchens omsætning årligt været stigende, og servicebranchen opnåede således en rekordomsætning på ca. mia. kr. i. Sammenlignet med andre brancher har servicebranchen siden 9 været lidt hurtigere til at komme sig over krisen og har siden haft en lidt højere vækst i omsætningen. Ved udgangen af har branchen således forøget sin omsætning med godt 1 pct. siden starten af 9. nøgletallene vidner endvidere om en generel forbedring af branchens sundhedstilstand samtidig med at servicebranchen siden krisen har foretaget en forbedring af sin produktivitet. En del af forklaringen på den stigende omsætning i servicebranchen er formentligt, at stadig flere virksomheder benytter outsourcing af servicefunktioner som led i deres effektiviseringsstrategier. Forord Den økonomiske situation Servicebranchen opnår rekordomsætning i Optimisme i servicebranchens forventninger til omsætningen Negativ udvikling i forventningerne til beskæftigelsen Væsentlig forbedring af branchens produktivitet siden krisen Servicebranchen fokuserer på at forbedre produktiviteten Branchens økonomiske sundhedstilstand Andelen af konkurser stiger, igen Yngre virksomheder har svært ved at etablere sig i branchen Strukturelle nøgletal Mange mindre virksomheder og få meget store Servicebranchens alderssammensætning Flere i servicebranchen har en erhvervsfaglig uddannelse Øget salg til eksportvirksomheder Om publikationen Branchen opnår en rekordomsætning i Indenlandsk omsætning i alt, sæsonkorrigeret og tre mdr. gns. Indeks 9= Den operationelle servicebranche Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

2 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 2

3 SIDE 3 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Forord Den internationale økonomiske krise har ikke ramt servicebranchen så hårdt på omsætningen, som i mange andre brancher. Branchens omsætning var allerede i midten af 1 tilbage på niveauet fra før krisen, og har siden været stigende. Således afsluttede branchen med en rekordomsætning. De seneste tal fra DI s virksomhedspanel viser endvidere, at branchens virksomheder stadig har positive forventninger til omsætningen. I forhold til det øvrige erhvervsliv har beskæftigelsen i den markedsmæssige del af servicebranchen været hårdt ramt af krisen. Set i sammenhæng med at branchen har oplevet en stigende omsætning de seneste år, kan dette tyde på at der de seneste år er gennemført flere effektiviseringer i branchen. Det bemærkes i den sammenhæng, at servicebranchen siden krisen årligt har haft pæne forbedringer af produktivitetsvæksten, der i lå på over 6 pct. Den økonomiske sundhedstilstand hos servicevirksomhederne udviklet sig positivt. Antallet af virksomheder med underskud er faldende, og det samme gør sig gældende for antallet af virksomheder med konkursretning. Generelt peger de fleste økonomiske nøgletal og regnskabstal mod en sund udvikling efter kriseåret 8/9. DI Service vil med Servicebranchens Årsrapport 13 præsentere et samlet overblik over udviklingen i de økonomiske nøgletal, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen. Den operationelle servicebranche er defineret på baggrund af udvalgte DB7-branchekoder fra Danmarks Statistik, og omfatter områderne renholdog vedligeholdelsesservice, forretningsservice, industriservice, sikkerheds- og beredskabsservice samt sundheds- og plejeservice. For en nærmere beskrivelse af definitionerne henvises til de sidste sider i publikationen. God læselyst! København, maj 13 Mette Rose Skaksen Branchedirektør DI Service

4 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 4 Den Økonomiske situation Omsætning Trods midlertidige tilbagefald har omsætningen i den operationelle servicebranche gradvist været stigende siden 1. Ved udgangen af har branchens samlede omsætning således oplevet en vækst på mere end 18 pct. i forhold til niveauet fra lavpunktet i 9. Denne fremgang har særligt været drevet af en stor vækst i branchen for kantine og catering samt pæne vækstrater i vikarbranchen. Den spirende optimisme bekræftes endvidere af DI s virksomhedspanel, hvor servicevirksomheder siden 4. kvartal 9 har angivet positive vurderinger af omsætningen i det kommende kvartal. Servicebranchen opnår rekordomsætning i Efter højdepunktet i 8 oplevede den operationelle servicebranche grundet finanskrisen et støt fald i omsætningen, der med blot 52 mia. kr. nåede bunden i 9. Fra juli 9 begyndte branchens omsætning så småt at stige igen. I begyndelsen var den stigende omsætning båret af en øget udenlandsk omsætning. Servicebranchens indenlandske omsætning, der i 9 udgjorde omkring 9 pct. af den samlede omsætning, fortsatte derimod med at falde frem til november 9. Den indenlandske omsætning i servicebranchen begyndte for alvor at stige fra starten af 1, hvorefter den har været dominerende for udviklingen i branchens samlede omsætning. Der var en negativ udvikling i servicebranchens omsætning ved indgangen til, men særligt grundet en pæn stigning sidst på året sluttede med en omsætningsrekord. Eksporten havde stor betydning for denne forbedring, da eksporten i juli oplevede en markant fremgang. Den samlede omsætning i den operationelle servicebranche var i på omkring 66 mia. kr. Branchen har således forbedret omsætningen med knap 5 pct. i forhold til 11, hvor den var på knap 63 mia. kr. Den operationelle servicebranche har fra starten af 9 til udgangen af oplevet en større forøgelse af den indenlandske omsætning end det øvrige slutter med rekordomsætning trods svag start Indenlandsk omsætning i alt, sæsonkorrigeret og tre mdr. gns. Indeks 9= Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DIberegninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

5 SIDE 5 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE DI s konjunkturindikator Beskæftigelsesvægtede nettotal af vurderingerne til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før 1,,5, -,5-1, 9 DI omsætning DI Service omsætning Note: Konjunkturindikatoren er et beskæftigelsesvægtet gennemsnit af nettotallene (besvarelserne tildeles point fra -1 til 1 afhængig af vækstudsigterne) for hhv. omsætning, indtjening og beskæftigelse. Indikatoren kan svinge fra 1 til -1, hvor negative værdier signalerer tilbagegang. Kilde : DI s virksomhedspanel danske erhvervsliv. Således har servicebranchen forøget den indenlandske omsætning med godt 1 pct., hvilket er lidt over 2 procentpoint højere end det øvrige erhvervsliv. Servicebranchen oplevede generelt en hurtigere vækst i omsætningen kort efter finanskrisen samt en større vækst i løbet af. Optimisme i servicebranchens forventninger til omsætningen I forhold til de øvrige brancher i DI kom optimismen efter krisen hurtigere tilbage i servicebranchen, som også oplevede en hurtigere vækst i omsætningen. Allerede fra 4. kvartal 9 begyndte branchen at få positive forventninger til den fremtidige udvikling i omsætningen. Til sammenligning fik det øvrige erhvervsliv først tilsvarende positive forventninger fra 1. kvartal 1. I løbet af 1 og frem til 3. kvartal 11 har servicebranchens vurderinger af udviklingen til omsætningen i det kommende kvartal været gradvist stigende på linje med det øvrige erhvervsliv. Siden 4. kvartal 11 har servicebranchen imidlertid haft et mere positivt syn på udviklingen i omsætningen end de andre brancher i DI. Forklaringen er formentlig, at servicebranchen har haft en relativ større stigning i den indenlandske efterspørgsel siden begyndelsen af. Beskæftigelse Under opsvinget fra 1 til 8 oplevede den markedsmæssige del af den operationelle servicebranche en stor stigning i beskæftigelsen. Denne stigning var markant højere i servicebranchen end for den markedsmæssige økonomi samlet set, hvilket skyldes at det i denne periode er blevet mere udbredt at udlicitere serviceopgaver. Beskæftigelsen i servicebranchen er hårdt ramt af krisen Udviklingen i beskæftigelsen Indeks 1= Privatansatte i servicebranchen Privatansatte i alle brancher Note : Der er databrud mellem 8 og 9. Den operationelle service branche ekskl. offentlige serviceerhverv. Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på 127-grp. (se definiton bagerst i publikationen)

6 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 6 DI s konjunkturindikator Beskæftigelsesvægtede nettotal af vurderingerne til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før 1,,5, -,5-1, DI Service beskæftigelse DI beskæftigelse Note: Konjunkturindikatoren er et beskæftigelsesvægtet gennemsnit af nettotallene (besvarelserne tildeles point fra -1 til 1 afhængig af vækstudsigterne) for hhv. omsætning, indtjening og beskæftigelse. Indikatoren kan svinge fra 1 til -1, hvor negative værdier signalerer tilbagegang. Kilde : DI s Virksomhedspanel Efter finanskrisens indtog i 8 faldt beskæftigelsen i den markedsmæssige del af servicebranchen markant. Faldet i beskæftigelsen aftog dog allerede i 1, hvorefter beskæftigelsen har fulgt en svagt aftagende tendens. Dette er i tråd med udviklingen i det øvrige erhvervsliv, der ligeledes har haft en betydeligt faldende beskæftigelse siden krisen. Virksomhederne i servicebranchen blev således ramt hårdt under krisen, men har i modsætning til det øvrige erhvervsliv formået at holde beskæftigelsen på et højere niveau end i starten af årtiet. I en arbejdskrafttung branche som servicebranchen, vil ændringer i omsætningen almindeligvis blive fulgt af tilsvarende ændringer i beskæftigelsen. Til trods for at omsætningen i den operationelle servicebranche har været stigende siden 1, er beskæftigelsen imidlertid ikke begyndt at stige tilsvarende. Dette kan ses som et tegn på, at branchen efter finanskrisen har haft et større fokus på at konsolidere sig og på produktivitetsforbedrende tiltag. Negativ udvikling i forventningerne til beskæftigelsen Servicebranchen har fra 2. kvartal 9 til 1. kvartal 13 været præget af en højere optimisme end det øvrige erhvervsliv i forhold til udviklingen af beskæftigelsen. Dette giver også god mening, idet beskæftigelsen i branchen forsat ligger på et relativt højt niveau, i modsætning til det øvrige erhvervsliv som samlet set har den laveste beskæftigelse siden 4. I næsten hele 1 og 11 havde servicebranchen positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen. Dette skyldes sandsynligvis, at branchen her oplevede en stigende omsætning. Imidlertid var beskæftigelsen nogenlunde konstant i perioden, dog med en svagt aftagende tendens. Tilsvarende havde servicebranchen i overordnet svagt positive forventninger til beskæftigelse. Servicebranchen har i de første kvartaler af 13 fået mere negative forventninger til beskæftigelsen. Dette kan ses som en reaktion på, at beskæftigelsen imod branchens tidligere forventninger ikke har været stigende de sidste år. Produktivitet Den danske økonomi har fra 197 erne og frem til midten af 199 erne været præget af høje vækstrater i produktiviteten. For den markedsmæssige økonomi lå disse vækstrater årligt mellem 2 og 7 pct. Den årlige produktivitetstilvækst faldt dog betydeligt fra midten af 199 erne, og har siden kun undtagelsesvist været over 2 pct. Den lave udvikling i produktiviteten er en af de væsentligste barrierer for øget vækst i dansk økonomi. Sammenlignet med resten af den markedsmæssige økonomi, har den operationelle servicebranche generelt haft lave vækstrater i udviklingen for produktiviteten. Det hænder således, at branchens produktivitetsvækst er negativ, hvilket den eksempelvis var i en årrække fra slutningen af 199 erne

7 SIDE 7 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Årlig produktivitetsvækst 3 års gns. og 5-priser, kædede værdier Den operationelle servicebranche Markedsmæssig økonomi 2-2 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på 19-grp (se definition bagerst i publikationen) og frem til 2. Denne negative udvikling blev i midten af erne vendt til en væsentlig fremgang i produktiviteten, der dog igen blev kraftigt forværret frem til finanskrisens udbrud i 8. Væsentlig forbedring af branchens produktivitet siden krisen Produktivitetsvæksten i servicebranchen nåede bunden i 8 med en negativ vækst på ca. 4,5 pct. Efterfølgende er branchens produktivitet gradvist blevet markant forbedret. I forhold til resten af den markedsmæssige økonomi har den operationelle servicebranche oplevet et større fald i produktivitetsvæksten op til krisen. Efterfølgende har branchen dog oplevet en relativt hurtigere forbedring af produktiviteten. Denne udvikling har medført, at servicebranchens produktivitet siden 1 har været højere end den resterende markedsmæssige økonomi. Grundet forsatte forbedringer i produktiviteten nåede servicebranchens produktivitetsvækst i op på godt 6,5 pct. en særdeles høj produktivitetsfor- Sammenvejet bidrag til produktivitet i den operationelle servicebranche Gennemsnitlig årlig vækst i procent 'erne 8'erne 9'erne 'erne Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisering) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) anden kapitalintensitet (maskiner, bygninger og transportmidler) It-kapital (software samt informations- og kommunikationsudstyr) Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret ud fra 19-grp (se definition bagerst i publikationen)

8 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 8 bedring, der er flere procentpoint over produktivitetsvæksten i resten af den markedsmæssige økonomi. Udviklingen i produktivitetsvæksten har de seneste år vidnet om, at servicebranchen i højere grad end tidligere har succes med at forbedre produktiviteten. Ser man nærmere på den historiske udvikling i produktiviteten, fremgår det, at særligt udviklingen i totalfaktorproduktiviteten har været afgørende for servicebranchens produktivitet. Totalfaktorproduktiviteten er et samlet udtryk for, hvor effektivt produktionsfaktorerne anvendes i produktionsprocessen. Dette er påvirket af mange forhold, men virksomhedens innovation, ledelse og organisering har afgørende betydning for virksomhedens totalfaktorproduktivitet. I både 198 erne og erne var en negativ udvikling i totalfaktorproduktiviteten afgørende for, at den operationelle servicebranche i adskillige år oplevede en negativ produktivitetsvækst. Der skal tages forbehold for den markante udvikling af totalfaktorproduktiviteten i 9 erne, da denne i høj grad skyldes uregelmæssigheder i data. IT-kapital dækker over påvirkninger af produktiviteten grundet software samt informations- og kommunikationsudstyr. Siden 197 erne har IT-kapital løbende haft en mindre men positiv effekt på servicebranchens samlede produktivitetsvækst. Denne påvirkning var særlig markant i løbet af 199 erne i takt med PC ens udbredelse. Forbedringer af uddannelsesniveauet i servicebranchen har tilsvarende haft en positiv betydning for produktiviteten siden 197 erne. Denne effekt er dog relativt beskeden, og har således årligt kun bidraget med en forbedring af produktiviteten på mellem,1 og,3 procentpoint. Anden kapital er et udtryk for produktivitetsforbedringer relateret til brugen af maskiner, bygninger og transportmidler. I løbet af de sidste årtier har anden kapital (kun med enkelte undtagelser) årligt været med til at øge produktiviteten i servicebranchen. Udviklingen i anden kapital har særligt fra slutningen af 199 erne været med til at modvirke den negative udvikling totalfaktorproduktiviteten. Efter krisen oplevede servicebranchen allerede i 9 en betydelig forbedring af totalfaktorproduktiviteten. Dette har haft afgørende betydning for, at branchen de seneste år har oplevet en positiv udvikling i den samlede produktivitetsvækst. Servicebranchen fokuserer på at forbedre produktiviteten DI Service har i april 13 gennemført en rundspørge blandt sine medlemsvirksomheder, hvoraf 53 virksomheder har svaret. Disse besvarelser dækker 43 pct. af den samlede lønsum i DI Service. I hvor høj grad har din virksomhed haft fokus på at forbedre produktiviteten over de seneste 3 år? Kilde : Survey blandt 53 medlemsvirksomheder i DI Service, afsluttet medio april 13 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad I ringe grad

9 SIDE 9 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Hvilke tiltag har din virksomhed gennemført med henblik på at øge produktiviteten? Ændret arbejdstilrettelæggelse, organisation og ledelse Optimering af arbejdsrutiner (Lean mv.) Øget brug af IT Kompetenceudvikling af medarbejdere Involvering af medarbejdere Styrket arbejdsmiljø for at mindske stress og sygefravær Udvikling af nye produkter og ydelser Rekruttering af nye medarbejdere Investering i nye maskiner, robotter og andet udstyr Outsource arbejdsopgaver og processer til underleverandører Investering i ny viden og/eller forskning Resultatløn Øget brug af automatiseringer Kilde : Survey blandt 53 medlemsvirksomheder i DI Service, afsluttet medio april Rundspørgen viser, at der i servicebranchen er et meget stort fokus på at sikre produktivitetsforbedringer. Ca. 51 pct. af virksomhederne har således svaret, at de over de seneste tre år i meget høj grad har haft fokus på at forbedre produktiviteten i virksomheden. Ingen af virksomhederne har svaret, at de kun i mindre eller ringe grad har haft fokus på at forbedre produktiviteten. Medlemsvirksomhederne er i rundspørgen blevet spurgt ind til, hvilke tiltag de har gennemført med henblik på at øge produktiviteten. På baggrund af besvarelserne fremgår det, at virksomhederne i servicebranchen har arbejdet målrettet mod en forbedring af totalfaktorproduktiviteten. Hele 84 pct. af virksomhederne har således svaret, at de over de seneste tre år har arbejdet på at forbedre produktiviteten ved at ændre arbejdstilrettelæggelse, organisation og ledelse. Knapt 75 af virksomhederne har endvidere arbejdet på forbedringer via optimering af arbejdsrutiner (eks. via Lean mv.). Over halvdelen af virksomhederne har besvaret, at de i løbet af de sidste tre år har øget brugen af IT med henblik på at øge produktiviteten. Dertil har virksomhederne haft stort fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere, at involvere medarbejderne samt på at styrke arbejdsmiljøet for at mindske stress og sygefravær. Der ser derimod kun i begrænset omfang ud til at servicevirksomhederne arbejder med øget brug af automatiseringer, resultatløn eller at investere i ny viden med henblik på at opnå produktivitetsforbedringer. Virksomhedernes besvarelser af rundspørgen vidner om, at servicebranchen vil fortsætte sit fokus på at arbejde med produktivitet. Stort set alle virksomheder har angivet, at de i det kommende år vil fortsætte deres arbejde med produktivitet i mindst samme omfang som de seneste tre år. Heraf vil godt 37 pct. af virksomhederne i rundspørgen i større omfang arbejde med produktivitet. Kun 4 pct. af virksomhederne har svaret, at de i mindre omfang vil arbejde med produktivitet i det kommende år. I rundspørgen er servicevirksomhederne spurgt ind til, hvilke produktivitetsudfordringer de oplever for deres virksomhed. På baggrund af besvarelserne fremgår det, at klart flest virksomheder anser administrative byrder som en udfordring for produktiviteten i branchen. Ca. 55 af virksomhederne har svaret, at administrative byrder er en af

10 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 1 I hvilket omfang vil din virksomhed fortsat arbejde med produktivitet i det kommende år? Kilde : I hvilket omfang vil din virksomhed fortsat arbejde med produktivitet i det kommende år? 1 I mindre omfang end de seneste 3 år I samme omfang som de seneste 3 år I større omfang end de seneste 3 år Ved ikke de største produktivitetsudfordringer. Herefter anses for høje omkostninger ifm. virksomhedsdrift i Danmark samt lovgivningsbestemte barrierer for udviklingen af virksomheden som de væsentligste udfordringer for øget produktivitet. Dårlig ledelse i driftsleddet er yderligere en stor produktivitetsudfordring i servicebranchen. Derimod er der en meget lille andel af de udspurgte servicevirksomheder, der har svaret at mangelfulde teknologiske løsninger eller at fraværet af stordriftsfordele som følge af begrænset efterspørgsel, er væsentlige produktivitetsudfordringer i servicebranchen. Hvilke af nedenstående er efter din mening de største produktivitetsudfordringer for din virksomhed? Administrative byrder For høje omkostninger ifm. virksomhedsdrift i Danmark Lovgivningsbestemte barrierer for udviklingen af virksomheden Dårlige ledelseskompetencer i driftsleddet Manglende forandringsparathed hos medarbejderne Kilde : Survey blandt 53 medlemsvirksomheder i DI Service, afsluttet medio april 13 Vanskelig adgang til kapital ifm. investeringer Utilstrækkelig viden om produktivitetsforbedrende produkter, metoder og løsninger Manglende kompetencer hos eksisterende medarbejdere Andet Ved ikke Ingen stordriftsfordele som følge af begrænset efterspørgsel Mangelfulde teknologiske løsninger

11 SIDE 11 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Branchens økonomiske sundhedstilstand I dette kapitel beskrives branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Den operationelle servicebranche er overordnet set karakteriseret ved mange mindre virksomheder og få, men store, virksomheder. Finanskrisen slog for alvor igennem i den operationelle servicebranche i regnskabsåret 8/9 1. Virksomhederne i branchen havde således i gennemsnit et negativt ordinært resultat i 8/9, men formåede at forbedre resultatet væsentligt allerede i 9/1 og igen i 1/11. Den positive tendens blev dog brudt i 11/12, hvor det gennemsnitlige ordinære resultat faldt 18,7 pct. i forhold til resultatet i 1/11. Det ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. Det negative ordinære resultat i 8/9 var i høj grad resultatet af, at mange virksomheder havde store underskud på de finansielle poster, som blandt andet blev forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder. I 8/9 udgjorde det gennemsnitlige primære resultat i branchen blot en fjerdedel af resultatet fra 6/7, men siden dette lavpunkt har branchen forbedret sin position, og i 11/12 var næsten halvdelen af det tabte indhentet. Fremgangen i 9/1 og 1/11 gav håb om et fornyet opsving i branchen, men de positive forventninger blev bremset i 11 af den voksende økonomiske usikkerhed, som fulgte i kølvandet på gældskrisen i Sydeuropa. Derudover kommer en stor del af den operationelle servicebranches omsætning fra det offentlige forbrug, og da gældskrisen skærpede regeringens fokus på udgiftsstyringen i den offentlige sektor, er der generelt investeret mindre i den offentlige service de seneste år. Det offentlige forbrug var mindre end budgetteret i både 11 og. Disse omstændigheder har været medvirkende til, at der er lange udsigter til, at det ordinære resultat når op på niveauet fra før krisen. Det gennemsnitlige ordinære resultat i 11/12 udgjorde således kun 21,2 pct. af resultatet fra 6/7. Siden finanskrisens udbrud har mange danske virksomheder øget egenkapitalen. Dette skyldes Begrænset fremgang i regnskabstallene Gennemsnitlige regnskabstal, 6/7 = 1 Periode 6/7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/ Primært resultat 1 71,5 24,4 34,9 53,7 59,6 Ordinært resultat 1 7,3-25, 11,9 26,1 21,2 Egenkapital 1 99,6 74,9 82, 99,8 98,3 Aktiver 1 11,1 9,7 92,2 1,6 15,9 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) 1 Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret og derfor dækker 8/9 over de regnskaber der er afsluttet mellem 1/1 8 og /9 9.

12 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 12 i høj grad, at de eksterne finansieringsmuligheder har været begrænset, og derfor har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne op for fremtidige finansieringsmuligheder. Egenkapitalen var i 11/12 en smule lavere i forhold til året før. Dette kan tilskrives et lavere ordinært resultat i 11/12, men det kan også indikere, at virksomhederne har fået mod på at investere igen. Således voksede værdien af virksomhedernes aktiver i samme periode som egenkapitalen faldt. På trods af et fald i egenkapitalen i 11/12 i forhold til året før, faldt andelen af virksomheder med angrebet egenkapital i samme periode. Dette er endnu en indikation af, at virksomhederne har haft stor fokus på at konsolidere sig siden krisens start. Der er netop tale om angrebet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital falder for første gang i 6 år Andel af virksomheder med angrebet egenkapital / 7 7/ 8 8/ 9 9/ 1 1/ 11 11/ Note: Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (5. kr. for A/S og 125. kr. for ApS) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) I takt med at virksomhederne har fokuseret på at konsolidere sig, og at branchen har leveret et positivt ordinært resultat hvert år siden krisen, er andelen af virksomheder med underskud gået fra godt 45 pct. i 8/9 til 4 pct. i 11/12. Selvom udviklingen er vendt, er der dog stadig et stykke ned til niveauet fra før krisen, der var på omkring pct. Andelen af virksomheder med underskud fortsætter med at falde Andel af virksomheder med underskud / 7 7/ 8 8/ 9 9/ 1 1/ 11 11/ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Andelen af virksomheder med konkursretning i 11/12 var godt 3,6 procentpoint lavere end for blot to år siden. I modsætning til de øvrige økonomiske indikatorer, toppede andelen af virksomheder med konkursretning først i 9/1. Dette peger i retning af, at krisen har trukket ud for mange servicevirksomheder, hvilket specielt er gået ud over branchens mindre virksomheder. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening. Færre virksomheder med konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning / 7 7/ 8 8/ 9 9/ 1 1/ 11 11/ Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

13 SIDE 13 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Branchens nøgletal Trods en svag udvikling i de overordnede regnskabstal i 11/12, er der klare underliggende sundhedstegn i den operationelle servicebranche. Branchens nøgletal viser dog, at der er endnu et stykke vej til styrken fra før krisen. Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Afkastningsgraden er således et mål for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. Som det eneste af branchens nøgletal, er afkastningsgraden forbedret hvert år siden finanskrisen, dog kun med en marginal fremgang fra 1/11 til 11/12. Hvor afkastningsgraden giver et overordnet billede af virksomhedernes generelle rentabilitet, er det essentielt at se på, hvordan egenkapitalen forrentes. Egenkapitalens forrentning er, hvad ejernes formue i virksomheden forrentes med. I 8/9 var egenkapitalens forrentning negativ, men siden da har den været positiv og voksende. Der er dog fortsat langt op til niveauet fra 6/7 og samtidig faldt egenkapitalens forrentning en smule i 11/12 i forhold til 1/11. Den operationelle servicebranches likviditetsgrad faldt markant efter finanskrisen og har mere eller mindre ligget på samme lave niveau frem til 11/12. Det lave niveau kan skyldes, at det er blevet dyrere for virksomhederne at holde likviditet. Årsagen til dette er, at rentespændet forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten er usædvanlig højt. Likviditetsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Soliditetsgraden var i 1/11 oppe på niveauet fra før krisen, men faldt igen marginalt i 11/12. Andelen af konkurser stiger, igen Andelen af konkursramte virksomheder i branchen faldt for første gang i fem år i 1/11. Dette skabte et håb om bedre tider. Det finansielle opsving udeblev imidlertid, og det har medført, at flere virksomheder har måttet dreje nøglen om i 11/12. Andelen af konkursramte virksomheder nåede således op på 3,8 pct. i 11/12 samme niveau som i 9/1. De hårde tider er ikke ovre endnu Nøgletal Periode 6/7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/ Afkastningsgrad 5,86 4,15 1,57 2,22 3,13 3, Egenkapitalens forrentning 26,4 18,38-8,71 3,79 6,82 5,63 Likviditetsgrad 15,6 94,65 86,39 9,87 96,39 95,8 Soliditetsgrad 38,41 37,85 31,7 34,13 38,13 35,63 Note: Afkastningsgrad: primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

14 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 14 Andelen af konkursramte selskaber i den operationelle servicebranchen 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 6/ 7 7/ 8 8/ 9 9/ 1 1/ 11 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) 11/ stigning i konkurserne er med til at forstyrre det generelle billede af den økonomiske sundhedstilstand i branchen, hvor branchens forholdsvis positive regnskabstal domineres af store virksomheder, som er kommet på fode igen efter krisen. Det er interessant at se på udviklingen i konkurserne umiddelbart efter finanskrisen og frem til nu. Under finanskrisen gik både mindre og større virksomheder i vidt omfang konkurs, hvor spredningen var langt mindre i 11/12. Andelen af virksomheder med mere end 1 ansatte udgjorde således 19 pct. af alle konkurser i 8/9, men kun 13 pct. af den samlede virksomhedsskare i branchen. De store virksomheder var således overrepræsenteret i konkursstatistikken under finanskrisen, mens de i forhold til deres andel af den samlede virksomhedsskare nu er underrepræsenterede. En del af forklaringen på stigningen ligger i fordelingen af konkurser på virksomhedsstørrelse. Andelen af virksomheder med mindre end 2 ansatte udgjorde således hele 75 pct. af alle konkurser i 11/12. Det er altså fortsat vanskelige tider blandt branchens mindste virksomheder. Den seneste Yngre virksomheder har svært ved at etablere sig i branchen Andelen af konkursramte virksomheder, som har eksisteret mindre end to år udgjorde pct. af konkurserne i 11/12. Udviklingen skal ses i lyset af, at andelen af yngre virksomheder i branchen har været aftagende siden krisen og udgjorde således blot Færre større virksomheder går konkurs Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 8/9 11/ 19, pct. 7,7 pct. 17,6 pct. 28,4 pct. 52,6 pct. 74,7 pct. til 1 ansat 2 9 ansatte 1+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

15 SIDE 15 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Stadig flere helt nye virksomheder går konkurs Andel af konkurser fordelt på alder år 2,1-5 år 5,1-1 år 1+ år Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7- niveau (se definition bagerst i publikationen) 6/7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/ 15 pct. af alle virksomheder i branchen i 11/12. Dette vidner om, at det efter krisen er blevet vanskeligere at etablere nye virksomheder i den operationelle servicebranche. Tilsvarende har andelen af konkurser blandt de mere etablerede virksomheder været aftagende de seneste tre år, til trods for, at over pct. af branchen repræsenteres af virksomheder som er ældre end ti år.

16 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 16 Strukturelle nøgletal Mange mindre virksomheder og få meget store Virksomhedsskaren i den operationelle servicebranche er kendetegnet ved en meget stor andel mindre virksomheder. Knapt 88 pct. af alle branchens virksomheder havde i regnskabsåret 11/ således under 1 ansatte. Derimod udgjorde andelen af store virksomheder med over 1 ansatte kun godt 1 pct. af det samlede antal virksomheder. Ser man på det samlede antal beskæftigede, viser der sig et andet billede, idet den beskedne mængde af store virksomheder med over 1 ansatte i regnskabsåret 1/11 stod for næsten halvdelen af de beskæftigede i branchen. Fordelt i forhold til antal leveår er branchen trods de mange mindre virksomheder domineret af etablerede virksomheder med flere år på bagen. I 6/7 havde godt 37 pct. af virksomhederne i den operationelle servicebranche eksisteret i over 1 år. Det høje antal konkurser under krisen har efterfølgende været med til at reducere denne gruppe, da de ældre virksomheder her var overrepræsenteret i konkursstatistikkerne. I 11/ har knapt 31 pct. af virksomhederne således haft over 1 leveår. Tilsvarende er andelen af virksomheder, der har eksisteret i under to år faldet efter krisen, så denne gruppe i 11/ udgjorde ca. 15 pct. Der er derimod sket en stigning i andelen af virksomheder med 2-1 års levetid, så hovedparten af virksomhederne i servicebranchen nu har eksisteret et sted imellem 2 og 1 år. Mange mindre virksomheder i servicebranchen Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel i 11/ Branchen domineres af etablerede virksomheder Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel Under 1 1 til 1 over 1-2 år 2,1-5 år 5,1-1 år 1+ år Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) 6/7 11/ Kilde : : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

17 SIDE 17 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Flere ældre arbejder inden for servicebranchen i Aldersfordelingen inden for den oprationelle servicebranche 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 1 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Alder Servicebranchens alderssammensætning Sammenlignet med 1 er de ansatte i den operationelle servicebranche sammensat af betydeligt flere ældre ansatte i. Udviklingen vidner om, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket. Andelen af ansatte, der er fyldt 55 år, er således steget fra godt 11 pct. i 1 til knapt 18 pct. i. Udviklingen imod en højere andel af ældre ansatte er dog ikke isoleret for servicebranchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. I den operationelle servicebranche beskæftiger den private sektor i højere grad unge mennesker end den offentlige sektor. Blandt de privatansatte udgør gruppen af 18 til -årige ca. 26 pct. af de ansatte, hvor denne gruppe i det offentlige kun udgør knapt 17 pct. Tilsvarende har de offentligt ansatte i den operationelle servicebranche en betydeligt højere gen- Markant flere yngre privatansatte i den operationelle servicebranche Aldersfordeling fordelt på sektor, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Privatansat Offentligt ansat Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Alder

18 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE 18 nemsnitsalder. Omkring halvdelen af de ansatte i de offentlige serviceerhverv er således over 45 år. I den private servicesektor er blot 37 pct. af de ansatte fyldt 45. Flere i servicebranchen har en erhvervsfaglig uddannelse Siden 1 har den operationelle servicebranche oplevet en forbedring af de ansattes uddannelsesniveau. Branchen har fået en lidt større andel af ansatte med både en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Størst er tendensen dog blandt ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse, der i de private serviceerhverv er gået fra at udgøre 32 pct. i 1 til ca. 35 pct. i. Tilsvarende er gruppen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse faldet fra godt 46 pct. i 1 til knapt 42 pct. i. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau generelt er blevet forbedret. Sammenlignet med den private servicesektor har den offentlige servicesektor oplevet en større forbedring af uddannelsesniveauet i perioden 1 til. Dette skyldes særligt en forøgelse af gruppen med kort videregående uddannelse i de offentlige serviceerhverv på næsten 7 procentpoint. I den offentlige servicesektor er gruppen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse nede på godt 19 pct. i. Trods en forbedring af uddannelsesniveauet i løbet af erne er den operationelle servicebranche stadig et stykke fra at nå uddannelsesniveauet i det øvrige erhvervsliv. I udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse godt 41 pct. i de private serviceerhverv, hvor denne gruppe blot udgjorde ca. 35 pct. i alle brancher, samlet set. Forskellen i uddannelsesniveauet er størst for gruppen af ansatte med lang videregående uddannelse, der i alle brancher samlet set udgør godt 8 pct. af de ansatte, men kun 4 pct. i servicebranchen. Forbedret uddannelsesniveau i den operationelle servicebranche Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau Note: Den operationelle servicebranche ekskl. offentlige serviceerhverv 1 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

19 SIDE 19 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Flere uden uddannelse i servicebranchen Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, Den operationelle servicebranche Alle brancher 1 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Note: Den operationelle servicebranche og alle brancher er ekskl. offentlige serviceerhverv Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Etnicitet Servicebranchen beskæftiger flere indvandrere og efterkommere, end det øvrige erhvervsliv. I havde knapt 11 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe kun udgjorde 8 pct. i alle brancher samlet set. Indvandrere og efterkommere har siden 1 udgjort en gradvist større andel af arbejdsstyrken i servicebranchen. Denne gruppe ansatte er således steget fra at udgøre 6 pct. i 1 til knapt 11 pct. i. Stigningen er højere end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at servicebranchen spiller en positiv rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kendetegner den operationelle servicebranche, at de ansattes oprindelsesland i højere grad end i det øvrige erhvervsliv er uden for Europa Servicebranchen integrerer flere indvandrere og efterkommere Andel beskæftigede fordelt på etnicitet 1 9 Danskere Indvandrere Efterkommere Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen Den operationelle servicebranche Alle brancher

20 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE Årsager til produktion inden for den operationelle servicebranche Mia. kr Offentligt forbrug Investeringer Privatforbrug Eksport 4 Note : Den operationelle servicebranche ekskl. offentlige serviceerhverv Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på 127-grp (se definiton bagerst i publikationen) her primært Asien og Mellemøsten. I havde hele 6 pct. af de ansatte i branchen således oprindelse uden for Europa, hvor denne gruppe ansatte i alle brancher samlet set blot udgør ca. 4 pct. Øget salg til eksportvirksomheder Den operationelle servicebranche har i løbet af de seneste årtier oplevet en væsentlig forøgelse af produktionen. Med årsager til produktion er det undersøgt, om produktionen direkte eller indirekte kan henføres til enten eksport, privatforbrug, investeringer eller offentligt forbrug. I servicebranchen ses en tendens til, at eksporten over tid fylder gradvist mere som årsag til produktionen. Dette skal ses som et udtryk for, at salg til eksportvirksomheder har fået større betydning for servicebranchen. Tilsvarende har privatforbruget løbende fået en relativt mindre rolle som årsag til produktion. Offentligt forbrug spiller en betydelig rolle for servicebranchen, hvor specielt salg af tjenesteydelser til de offentlige serviceerhverv har betydning. Det er dog i begrænset omfang muligt at måle det egentlige omfang af salget til de offentlige serviceerhverv. Investeringer har begrænset betydning for branchens samlede produktion. En stor del af servicebranchens produktion skabes ved salg af tjenesteydelser til handels- og industrisektoren. Dertil har øvrige serviceerhverv som vidensservice også stor betydning for værdiskabelsen i servicebranchen.

21 SIDE 21 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE Om publikationen Kilder Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Experian, DI s Virksomhedspanel samt en rundspørge blandt 53 medlemsvirksomheder i DI Service. Det fremgår ved hver figur, hvor datamaterialet er fra. Definitioner Publikationen anvender betegnelsen den operationelle servicebranche. Der anvendes tre definitioner af servicebranchen, hvilket skyldes at der ikke i alle tilfælde er tilgængeligt data til kun at benytte den mest detaljerede definition. Servicebranchen er derfor defineret ud fra henholdsvis DB7, Grp.127 og Grp.19 branchekoderne fra Danmarks Statistik. Det fremgår af hver figur, hvilken definition der er anvendt. Branchekoderne der indgår i det enkelte definitioner er listet herunder. DB7-definitionen Servicebranchen er defineret på baggrund af udvalgte DB7-branchekoder fra Danmarks Statistik, og omfatter områderne renhold- og vedligeholdelsesservice, forretningsservice, industriservice, sikkerheds- og beredskabsservice samt sundheds- og plejeservice. DB7 er den mest detaljerede definition, og langt hovedparten af publikationens grafer anvender tal med denne detaljeringsgrad. De anvendte branchekoder er følgende: Renhold- og vedligeholdelsesservice Almindelig rengøring i bygninger Vinduespolering Skorstensfejning Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler Andre rengøringsydelser Erhvervs- og institutionsvaskerier Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv Kombinerede serviceydelser Forretningsservice Posttjenester omfattet af forsyningspligten 53.. Andre post- og kurertjenester Event catering Anden restaurationsvirksomhed Administration af fast ejendom på kontraktbasis 74.. Oversættelse og tolkning Udlejning af kontormaskiner og -udstyr, computere og it-udstyr Arbejdsformidlingskontorer 78.. Vikarbureauer 78.. Anden personaleformidling Kombinerede administrationsserviceydelser Fotokopiering, dokumentbehandling og anden specialiseret kontorservice 82.. Call centres virksomhed Anden forretningsservice i.a.n. Industriservice Funderingsundersøgelser Anden bygningsfærdiggørelse Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering Oplagrings- og pakhusvirksomhed Geologiske undersøgelser og prospektering, landinspektører mv Kontrol af levnedsmidler

22 DI ANALYSE Servicebranchens årsrapport 13 SIDE Teknisk afprøvning og kontrol Anden måling og teknisk analyse Udlejning og leasing af lastbiler Udlejning og leasing af entreprenørmateriel Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n Pakkerier Sikkerheds- og beredskabsservice Parkering og vejhjælp mv Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen mv Private vagt- og sikkerhedstjenester 8.. Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer 8.. Overvågning Brandvæsen Børnehaver Skolefritidsordninger og fritidshjem Aldersintegrerede institutioner Fritids- og ungdomsklubber Flygtninge- og asylcentre Aktiviteter vedrørende fysisk velvære GRP.127-definitionen For en række økonomiske variable er det ikke muligt at få data på det detaljeringsniveau, som DB7-definitionen bygger på. Derfor anvendes der i tilfælde heraf en alternativ definition af Servicebranchen på baggrund af grp.127 branchekoderne fra Danmarks Statistik. Ifølge denne definition består Servicebranchen af følgende branchekoder: Sundheds- og plejeservice Hospitaler Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv Fysio- og ergoterapeuter Kiropraktorer Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n Plejehjem o.l Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 87.. Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap 87.. Almene ældre- og handicapboliger o.l Døgninstitutioner for børn og unge Andre former for institutionsophold Hjemmehjælp Dagcentre mv Revalideringsinstitutioner Dagplejemødre Vuggestuer 53.. Post og kurertjeneste 78.. Arbejdsformidling og vikarbureauer 8.. Vagt og sikkerhedstjeneste 81.. Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 82.. Anden operationel service Hospitaler 87.. Plejehjem mv Daginstitutioner og daginstitutioner mv. GRP.19-definitionen Produktivitetsdata og andre nationalregnskabstal kan i de fleste tilfælde kun opdeles på 19-gruppering (Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service). Servicebranchen består jævnført denne definition af følgende branchekoder:

23 SIDE 23 Servicebranchens årsrapport 13 DI ANALYSE N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Udlejning og leasing af materiel Arbejdsformidling og vikarbureauer Rejsebureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Anden operationel service Note vedrørende omsætningstallene I er momsstatistikken ændret, således at der er kommet nye dataserier fra januar 9, hvorfor graferne vedrørende omsætningstallene ikke kan gå længere tilbage. Dertil er månedstal ikke længere tilgængelige på de detaljerede brancher (Kantine og catering, Vikarbranchen mv), der således er angivet med kvartalstal. Note til tallene vedrørende uddannelsesniveauet I Servicebranchens Årsrapport 13 er DB-7 definitionen af den operationelle servicebranche eksklusiv offentlige serviceerhverv i forbindelse med tallene vedrørende uddannelsesniveauet. Med offentlige serviceerhverv menes Hospitaler, 87.. Plejehjem mv. samt 88.. Daginstitutioner og dagcentre mv. Redaktion Henrik Boesgaard Sørensen Mikkel Skydsgaard

24 > DI service 1787 KØBENHAVN V TLF.: service@di.dk service.di.dk DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to-Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fem brancher i branchefællesskabet er renhold & kombinerede serviceydelser, vikarbranchen, vagt- & sikkerhedsindustrien, erhvervsvaskeribranchen og kantine/catering-branchen. Samtidig med udgivelsen af denne tværgående statistikpublikation udgives én branchespecifik statistik for hver af de øvrige branchen (undtagen vagt- & sikkerhedsindustrien), i alt fem publikationer. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk