EU-skat koster hver dansker kr. i skat og kr. i tabt velstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-skat koster hver dansker 1.525 kr. i skat og 1.740 kr. i tabt velstand"

Transkript

1 Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon december 2011 EU-skat koster hver dansker kr. i skat og kr. i tabt velstand EU, FN og en række NGO er foreslår at indføre en skat på finansielle transaktioner (FTT). Forslaget fra EU-Kommissionen går specifikt ud på, at obligations- og aktiehandler skal beskattes med 0,1 pct. og derivathandler med 0,01 pct. Formålet med at indføre en FTT er dels at korrigere markedsfejl (herunder at sikre mere stabilitet på fx aktiemarkederne samt undgå finanskriser) og dels at generere et skatteprovenu. Hverken de teoretiske eller empiriske resultater peger dog på, at en FTT kunne have forhindret den seneste finanskrise, kan mindske volatiliteten på de finansielle markeder, eller retter sig specielt mod de finansielle transaktioner, som nogle anser for skadelige. En FTT vil derimod have en negativ effekt på velstanden, og der er stor usikkerhed forbundet med provenuet. Et populært argument er, at provenuet tages fra banker og andre finansielle institutioner, således at disse medfinansierer finanskrisen. Det er imidlertid ikke den finansielle sektor, som bærer byrden af skatten, idet den i sidste ende rammer kunderne, hvilket er borgere og virksomheder. Blandt taberne er bl.a. almindelige lønmodtagere, som får mindre afkast af deres pensionsordning. Hertil kommer, at skatten vil medføre færre investeringer i ny kapital, teknologi mv. Lavtlønnede kan derfor blive ramt gennem lavere løn eller fyring pga. et lavere investerings- og produktivitetsniveau. Desuden må den finansielle sektor i skatteområdet forventes at miste kunder, der er placeret udenfor skatteområdet (fordi de kan undgå skatterne ved at samarbejde med finansielle virksomheder udenfor skatteområdet). EU-Kommissionens forslag forventes umiddelbart at ville indbringe ca. 57 mia. EUR årligt. Samlet reducerer det produktiviteten og velstanden. Forslaget rammer således Danmark direkte gennem skattebyrden og indirekte gennem lavere økonomisk velstand. Forslaget vil øge skattetrykket med ca. 0,46 pct. af BNP eller kr. pr. dansker hvert år. Dertil kommer byrden af negative dynamiske effekter. Den lavere produktion svarer ifølge EU-Kommissionens egne skøn til i bedste fald 0,53 pct. af EU27-BNP. Det giver tabt velstand svarende til ca kr. pr. dansker. En sammenligning af ratioen for provenu og BNPeffekt viser, at forslaget koster 1,14 krone i tabt økonomisk velstand for hver krone opkrævet i skat. Det er et næsten tre gange så højt tab som ved en hævelse af bundskatten, hvilket kraftigt indikerer, at en FTT skader samfundet langt mere end alternative skatter. Konklusionen er, at en FTT må frarådes nationalt, på EU-plan og globalt. Danmark og Euroland har været karakteriseret ved lav vækst de sidste 10 år, og en forhøjelse af kapitalskatterne med ca. ½ pct. af BNP vil reducere de i forvejen svage vækstudsigter yderligere. Skat på finansielle transaktioner foreslås igen En skat på finansielle transaktioner foreslås med jævne mellemrum. Bill Gates og en række økonomer har bl.a. foreslået G20-landene at indføre skatten for at rejse midler til bekæmpelse af klimaforandringer og fattigdom: Even at very low rates of 0.05% or less, this tax could raise hundreds of billions of dollars annually and calm excessive speculation. [ ] This money is urgently needed. The crises of poverty and of climate change require an historic transfer of billions of dollars from the rich world to the poor world, and this tax would offer a clear way to help fund this. 1 1 Br e v t il le d e r n e a f G2 0 -la n d e n e, fx t il d e n ca n a d iske fin a n sm in ist e r, Ja m e s M. Fla h e r t y : h t t p :/ / a lifa xin it ia tive.o r g/ co n t e n t / ca n a d ia n -e co n o m ist s-sign -su p p o r t -FTT CEPOS Landgreven 3, København K

2 Senest har også EU-kommissionen foreslået en sådan skat på EU-niveau 2 som et led i en omlægning af EU-finansieringen og pga. problemer med at få finansieret yderligere budgetforøgelser gennem medlemsstaterne. Forslaget går specifikt ud på, at obligations- og aktiehandler skal beskattes med 0,1 pct. og derivater med 0,01 pct., mens bl.a. valutahandler er undtaget beskatning, jf. boks 1. Boks 1. EU-Kommissionens forslag EU-Kommissionen stillede d. 28. september 2011 forslag om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner, dvs. om at indføre en FTT. EU-Kommissionen begrundelse for at indføre en ny afgift på finansielle transaktioner følger de to hovedargumenter, der fremføres for en FTT, hhv. generering af et (nyt) skatteprovenu og korrektion af markedsfejl. EU-Kommissionen udvider i den forbindelse korrektion af markedsfejl til også at medtage en EU-harmonisering af skat på finanssektoren. Begrundelse for EU-Kommissionens forslag Kilde:http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/11/1085&format=HTML&aged=0&language=DA&guiL anguage=en Eftersom den foreslåede FTT er på europæisk plan og ikke globalt plan, er det nødvendigt at definere, hvornår der er skattepligt. Her lægges til grund, at hvis en af parterne i en handel er etableret i EU, så er der skattepligt for transaktionen (hjemstedsprincippet). Det gælder også i de tilfælde, hvor selve handlen foregår uden for EU. Det er præciseret, at skattepligten også gælder transaktioner inden for en koncern, hvis det involverer en filial, der er etableret i EU. Forsalget er ikke begrænset til overførsel af ejerskab, hvorved også derivataftaler inkluderes. Desuden er anvendelsesområdet ikke begrænset til handel på organiserede markeder, men gælder også i forbindelse med transaktioner direkte mellem en køber og en sælger. Forslaget opdeler finansielle transaktioner i tre kategorier, som behandles skattemæssigt forskelligt. Beskatningskategorier i EU-Kommissionens forslag Beskatning med 0,1 pct. Finansielle transaktioner i bred forstand, herunder aktier og obligationer (dog med nedenstående lempelser) Beskatning med 0,01 pct. Derivataftaler baseret på bl.a. valutatransaktioner (swaps, futures og forwards), råvarer og aktier (fx futures og optioner) og obligationer (repos og reverses) Undtaget fra beskatning Når ECB eller nationale centralbanker er involveret Når der er tale om finansielle institutioner der yder medlemsstater finansiel bistand Når der er tale om finansielle institutioner der ikke foretager handelsaktiviteter selv, men fremmer handel Primærmarkederne med værdipapirer (dvs. nyudstedte aktier og obligationer) og valuta (dvs. 2 h t t p :/ / e c.e u r o p a.e u / b u d ge t / lib r a r y / b ib lio / d o cu m e n t s/ fin _ fwk / MFF_ COM _ Pa r t _ I_ e n.p d f 2

3 valutatransaktioner på spotmarkeder) Private husholdningers, virksomheders og finansielle institutioners långivning og låntagning Andre daglige finansielle aktiviteter som betalingstransaktioner (fx Girokort, BS-overførsler og Dankort-transaktioner), optagelse af realkreditlån og forsikringstegnelse Kilde: Egen fremstilling på baggrund af EU-Kommissionens forslag: (http://ec.europa.eu/governance/impact/ia_carried_out/docs/ia_2011/sec_2011_1103_en.pdf) Forslaget fritager bl.a. valutahandel på spotmarkedet, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt, når forslaget betragtes som en Tobin-skat i nogle medier, og at denne reference endda fremgår i selve forslaget samt i en orientering af Folketinget. 3 Tobin-skatten er netop kendetegnet ved, at det alene er i forbindelse med valutahandel, at skatten pålægges, jf. afsnittet Tobins forslag og formålet med det. En anden bemærkelsesværdig ting ved EU-Kommissionens forslag handler om de forventede virkninger. Hvis man ser nærmere på EU-Kommissionens økonomiske model, så viser resultaterne af forskellige modelkørsler, at modellen stort set betragter FTT som en stilleskrue, dvs. at effekterne blot kan multipliceres med samme faktor som skattesatsen for at få virkningerne. Det er imidlertid i modstrid med den almindelige betragtning i litteraturen (jf. diskussionen i afsnittet Korrektion af markedsfejl ), hvor skadevirkningerne bliver kraftigt forøget i takt med skattens størrelse. EU-Kommissionen vurderer selv, at forslaget isoleret set vil kunne indbringe et provenu på 57 mia. eller 0,46 pct. af EU27-BNP, hvoraf halvdelen skal tilfalde EU, og den anden halvdel skal tilfalde staten i det pågældende land. Det svarer til en årlig skat på hver borger i Danmark på ca kr. Resultatet bliver kr. alt efter, om vi bærer skatten i forhold til vores andel af EU27-BNP eller i forhold til vores andel af den europæiske finanssektor. Forslaget forventes desuden at skade væksten, jf. argumentationen i afsnittet Generering af skatteprovenu. Således forventes EU-Kommissionen, at EU27-BNP i bedste fald vil falde med 0,53 pct., svarende til ca. 65 mia.. De 65 mia. er et fald i den økonomiske velstand. Hvis EU-Kommissionens forslag bliver gennemført, vil de danske borgere således opleve en lavere økonomisk velstand svarende til ca kr. årligt. Her ligger spændet på kr. årligt, alt efter hvilken metode man bruger til at beregne tabet. Tabet på ca kr. i velstand kommer oveni de skattebyrder, som finanssektoren vil videreføre gennem fx lavere pensionsudbetalinger pga. højere skatter. EU-Kommissionen opgør ikke en vurdering af det samlede forvridningstab af deres forslag. Det er derfor ikke muligt at sammenligne det konkrete forslags forvridningstab direkte med andre skatteinstrumenter. For at få en indikation af forslagets skadevirkninger på økonomien, så kan man imidlertid sammenligne provenuet med forslagets virkning på BNP. Ud fra EU-Kommissionens skøn vil det, i bedste fald, give et BNP-tab på i alt 65 mia. for et provenu på 57 mia.. For hver krone der opnås i skatteprovenu, koster det således mindst 1,14 krone i tabt økonomisk velstand. Til sammenligning vil en stigning i bundskatten på en krone give ca. 30 øre i tabt økonomisk velstand, når man bruger samme metode til beregning. Dette er en kraftig indikation på, at den foreslåede FTT ikke er et omkostningseffektivt skatteinstrument. Tobins forslag og formålet med det Skat på finansielle transaktioner bliver ofte benævnt Tobin-skatten. Det skyldes, at en skat på finansielle transaktioner første gang blev formaliseret af James Tobin i Forslaget var en reaktion på nedbruddet i Bretton Woods-systemet i 1971, hvorefter valutakurserne ikke længere var bundet til guld. Valutakurserne kunne herefter frit variere på baggrund af udbud og efterspørgsel efter de enkelte landes valutaer, hvilket gav anledning til svingende valutakurser. Efter Tobins mening var en stor del af valutakurs-volatiliteten 4 ikke begrundet i reale økonomiske forhold, men kunne derimod tilskrives forstyrrelser i de internationale finansielle markeder. Eftersom ændringer i valutakurserne kunne få real-økonomiske effekter på produktion og beskæftigelsen, ville det derfor være en fordel at minimere disse kursudsving. 3 h t t p :/ / k / sa m lin g/ / a lm d e l/ sa u / b ila g/ 1 2 / p d f 4 Vo la tilit e t i va lu t a - e lle r a k t ie k u r se r k a n b e t r a gt e s so m va r ia t io n e lle r sim p elt h e n u d svin g i p r ise r n e p å d e a k t ive r d er h a n d le s. Øge t vo la t ilit e t b e t y d e r så le d e s a t d e r sk e r st ø r r e e lle r o ft e r e u d svin g i p r ise r n e. Hø j vo la t ilit et st å r så le d e s o gså i m o d sæ t n in g t il p r isst a b ilit e t. No gle sæ t t e r ligh e d st e gn m e lle m vo la t ilit et o g r isiko, d a r isik o n e to p e r a fvige lse fr a ge n n e m sn it t e t fx p å a fk a st. 3

4 Volatility in exchange rates and interest rates induced by speculation and capital flows could have real economic consequences devastating for particular sectors and whole industries. 5 Tobins foretrukne model var at indføre én fælles valuta. En nødvendig konsekvens af dette ville være en øget samordning af landenes finans- og pengepolitik, hvilket gjorde det urealistisk på globalt plan. There are two ways to go. One is toward a common currency, common monetary and fiscal policy, and economic integration. The other is toward greater financial segmentation between nations or currency areas, permitting their central banks and governments greater autonomy in policies tailored to their specific economic institutions and objectives. [ ] my proposal is to throw some sand in the wheels of our excessively efficient international money markets 6 Alternativet var således at indføre en skat på transaktioner mellem forskellige valutaer. Målet med en sådan skat var dels at minimere valutakursspekulation og dels at skabe manøvrerum for nationale regeringer til at forfølge nationale mål på fx ledighed ved at skabe træghed i de internationale finansielle systemer. Dette fremføres at være specielt relevant for små åbne økonomier, hvor asymmetriske spekulative angreb kan skabe store udfordringer og fx få fastkurssamarbejder til at bryde sammen. En Tobin-skat vil ifølge teoretiske modeller potentielt kunne udskyde et spekulativt angreb på en valuta og afslutte angrebet tidligere. 7 Skatten ændrer ikke ved, at lande med en uholdbar økonomisk situation (som fx Grækenland) vil blive angrebet. For at undgå dette må landene tackle den bagvedliggende årsag til angrebet: Den uholdbare økonomiske politik. Der, hvor nogle finder støtte til en Tobin-skat, er scenarier, hvor et asymmetrisk spekulativt angreb ikke er funderet på et lands økonomiske situation. I en situation, hvor der sker et sådant asymmetrisk angreb, kan en lille åben økonomi blive tvunget til at devaluere eller at forlade et fastkursregime, og en Tobin-skat vil potentielt kunne mindske sandsynligheden for, at det sker. 8 På den måde kan der opstilles et teoretisk argument for, at små økonomier potentielt kan undgå de finansielle og økonomiske omkostninger ved devalueringer eller brud med fastkursregimer. Når man alligevel skal tage dette argument for Tobin-skatten med et gran salt, er det fordi, angreb på sunde økonomier med devalueringer eller nedbrud af fastkursregimer til følge er meget sjældne. Tobin-skatten var således designet til at reducere volatilitet i valutakurserne, og skatten skulle derfor kun pålægges finansielle transaktioner mellem forskellige valutaer. Den logiske konsekvens af dette var således, at skatten skulle være international, så den gjaldt i alle lande. The proposal is an internationally uniform tax on all spot conversions of one currency into another, proportional to the size of the transaction 6 En indførelse af skatten inden for et land eller inden for et område med fælles valutakurs vil medføre, at der ikke er noget beskatningsgrundlag. Det er således kun, når transaktionerne sker mellem valutaområder (fx eurozonen og USA), at der er noget at beskatte. Det kunne fx være i forbindelse med en amerikansk investering i en dansk virksomhed på 10 mio. kr., hvor en skat på 0,01 pct. vil reducere den samlede investering med kr. 5 To b in, J. ( ). A Cu r r en cy Tr a n sa ct io n s Ta x, Wh y a n d Ho w, Op e n Eco n o m ic Re vie w vo l. 7, su p p le m e n t 1, p p To b in, J. ( ). A Pr o p o sa l fo r In t e r n a t io n a l Mo n e t a r y Re fo r m. Ea st e r n Eco n o m ic Jo u r n a l vo l. 4, p p Jø r ge n se n, O.J. & C.F. Ba ch ( ). Th e To b in Ta x, Cu r r e n cy Cr ise s a n d Mo n e t a r y St a b iliza tio n Po licy CEBR Wo r k in g Pa p e r 8 Je a n n e, O. ( ). Wo u ld a To b in Ta x h a ve Sa ve d t h e EMS? Th e Sca n d in a via n Jo u r n a l o f Eco n o m ics, vo l 9 8, No 4, p p

5 En af ulemperne ved Tobin-skatten er således, at den amerikanske investor vil forlange et højere afkast af investeringer udenfor USA end inden for USA. Hvis der ikke tilbydes et højere afkast, vil investoren alene investere i projekter inden for USA. Og denne ulempe for udenlandske investeringsprojekter vil svare til to gange skatten, da der også skal betales (Tobin-) skat, når afkastet udbetales, eller når man trækker pengene ud igen. Tobin var selv opmærksom på, at skatten havde denne uhensigtsmæssige effekt, hvilket var årsagen til, at skatten nødvendigvis skulle være meget lav: [ ] it is desirable to obstruct as little as possible international movements of capital responsive to long-run portfolio preferences and profit opportunities 6 Med en skat på 0,01 pct. af transaktionsværdien vil en permanent investering i udlandet skulle realisere et ekstra-afkast på ca. 0,001 pct. årligt, hvilket næppe vil være afgørende for, om en investering realiseres eller ej. 9 Såfremt skatten holdes meget lavt, er der således ikke grundlag for at forvente nogen signifikant negativ effekt på permanente investeringer mellem lande. Spørgsmålet er imidlertid, om skatten (i modsætning til andre skatteinstrumenter) vil forblive lav over tid. En anden ulempe af en Tobin-skat følger direkte af den første ulempe. En Tobin-skat rammer særligt lande med et lavt indenlandsk kapital-niveau, fordi disse lande har mere brug for kapital fra andre lande for at kunne skabe vækst. Ulandene har generelt et lavt indenlandsk kapitalniveau, og en Tobin-skat vil være en skat på investeringer i andre lande, herunder ulande. Den sandsynlige effekt vil derfor være, at der bliver investeret mindre i de fattigste lande. På den måde ender en Tobin-skat med at være en skat på de fattige landes vækst. Også her vil det dog gælde, at den negative effekt vil være begrænset, såfremt skatten er lav. En tredje ulempe er i forhold til handel. Når alle valutahandler pålægges en skat, vil det også betyde, at udenrigshandel beskattes. En Tobin-skat vil således både være en skat på eksport og en skat på import, fordi sælgeren ikke er interesseret i køberens valuta, og der derfor følger en valutatransaktion med for hver udenrigshandel. James Tobin bemærkede selv denne uhensigtsmæssighed, som reducerer den økonomiske gevinst for alle lande ved at udnytte landenes komparative fordele. I don t intend to add even a small barrier to trade. But I see offhand no other way to prevent financial transactions disguised as trade 6 En fjerde (og nok så bemærkelsesværdig) ulempe er, at en Tobin-skat sandsynligvis vil øge volatiliteten og ikke mindske den, som Tobin ønskede. Fra empirien finder vi således dokumentation for, at transaktionsomkostninger har en negativ effekt på handelsvolumen, men at der samtidig er en positiv sammenhæng mellem transaktionsomkostningerne og valutakursvolatiliteten. 10 Analysen giver således støtte til det synspunkt, at spekulanter, som drives ud af markedet med en Tobin-skat, faktisk er med til at stabilisere frem for at destabilisere valutamarkederne. En Tobin-skat vil derfor med stor sandsynlighed ikke afhjælpe den problemstilling, den har til hensigt at løse. I den forbindelse bør det bemærkes, at valutakursvolatiliteten, i modsætning til manges opfattelse, ikke er konstant stigende. I OECD s Economic Outlook 71 fra 2002 fremgår det bl.a., at volatiliteten ikke steg i den analyserede periode fra 1980 til De samlede ulemper ved Tobin-skatten er akademisk velbeskrevet i de utallige videnskabelige artikler om emnet. Hvad der imidlertid er mindre velbeskrevet er, om Tobin-skatten overhovedet løser de udfordringer, som Tobin lagde til grund for sit forslag. Sagen er, at man vil kunne nikke til snart sagt alle udfordringerne, Tobin oplister, uden på den baggrund at kunne se det logiske i 9 Be r e gn e t u d fr a e t fa st a fk a st p å 5 p ct. p.a. a f e n p e r m a n e n t in ve st e r in g p å 1 0 m io. k r. 10 Alib e r, R.Z., B. Ch o wd h r y & S. Ya n ( ). So m e Evid e n ce t h a t a To b in Ta x o n Fo r e ign Exch a n ge Tr a n sa ct io n s Ma y In cr e a se Vo la t ility, Eu r o p e a n Fin a n ce Re vie w vo l. 7, p p h t t p :/ / e cd.o r g/ d a ta o e cd / 3 8 / 2 6 / p d f 5

6 en Tobin-skat. Ser man på hver af udfordringerne og vurderer Tobin-skattens sandsynlige effekter, viser det sig, at der ingen sammenhæng er mellem udfordringer, middel og mål. Skift i fokus og formål: Fra national autonomi til finanskriser og skatteprovenu Fra 1970 erne til i dag er fokus skiftet i medierne, hos politikere og blandt universitetsøkonomer. De oprindelige argumenter vedrørende valutakurs-volatilitet og national autonomi er trængt i baggrunden af mere påtrængende udfordringer. Finanskrisen har vist, at finansielle systemer kan udløse omfattende chok på den reale økonomi (med arbejdsløshed til følge), uden at det skyldes for høj valutakurs-volatilitet eller asymmetriske spekulative angreb. Det vil derfor være imod enhver logik at promovere en Tobinskat ud fra den seneste finanskrise. Det er nemlig ikke er givet, at volatiliteten vil falde med en Tobin-skat. Samtidig har den seneste krise været karakteriseret ved en væsentlig grad af symmetri i det finansielle pres på landene. Når Grækenland er blevet hårdt ramt, er det således ikke, fordi spekulationen har centreret sig om Grækenland, men fordi Grækenlands økonomiske udgangspunkt er særlig svagt. Grækenland har derfor i mindre grad været i stand til at tackle de udfordringer, som de fleste lande har skullet tackle. Samtidig har finanskrisen øget de enkelte landes budgetmæssige udfordringer. Der er mindre kapitalindkomster og færre beskæftigede at beskatte, og samtidig er der flere arbejdsløse at understøtte. Én af følgeeffekterne har været budgetbegrænsninger, og her har landene prioriteret de indenlandske formål. I Danmark reagerede VK-regeringen eksempelvis med en fastfrysning af ulandsbistanden og et krav om EU-rabat i forbindelse med Genopretningspakken. Med et fortsat budgetunderskud på det danske statsbudget (såvel som på de udenlandske) og med ønsker om øget finansiering til EU eller klima- og ulandsprojekter, er såvel regeringer som EU og NGO er på udkig efter nye finansieringskilder. During the last few years [ ] discussions has increasingly focused on the transaction tax as an innovative means for generating substantial public revenue which can complement or replace traditional forms of budgetary financing and can also provide the means necessary for supranational or global development 12 I den forbindelse er Tobin-skatten imidlertid heller ikke oplagt, da skattebasen er reduceret til kun at inkludere transaktioner mellem valutakursområder. Der synes imidlertid at være et populært signal i, at de banker og finansielle institutioner, der har været med til at skabe krisen, også skal være med til at betale for den. 13 Hvor en Tobinskat således passer dårligt overens med det nye fokus, ser det anderledes ud for en skat på alle finansielle transaktioner. Med overgangen fra en skat på transaktioner mellem valutaområder til en skat på finansielle transaktioner generelt (FTT) skifter hovedformålet og effekterne med den foreslåede skat imidlertid også. Skatten er ikke længere designet til at reducere udsving i valutakurserne, men i stedet til at reducere finansielle overførsler i det hele taget. I lyset af ovenstående nyder en FTT en forventelig opbakning. Politisk er det et populært signal at lade den finansielle sektor holde for i forbindelse med den økonomiske genopretning. Således viser en rundspørge foretaget af Interresearch, at 64 pct. af de adspurgte er enige eller meget enige i, at [e]n del af den økonomiske krise skal betales ved, at de danske banker og 12 Ma y e r t, A. & G. We gn e r ( ). Mo tiva t io n a n d Design o f a Ta x o n Fin a n cia l Tr a n sa ct io n s (FTT) h tt p s:/ / k d.d e/ si/ d o wn lo a d / t r a n sa ct io n s_ t a x_ EKD.p d f 13 De n d a n sk e u d vik lin gso r ga n isa t io n IBIS i In fo r m a tio n, fr e d a g d. 4. n o ve m b e r

7 finanssektoren skal betale en højere bankbeskatning. 14 argumentationen til sig. 15 Også EU-Kommissionen har taget Argumenterne for en skat på finansielle transaktioner Hvis man gennemgår litteraturen, vil man finde flere forskellige måder at opregne argumenterne for en FTT på. Man kan imidlertid opsamle alle argumenterne under to hovedargumenter. For det første argumenteres der for, at en FTT kan korrigere markedsfejl. De mest optimistiske inkluderer muligheden for også at undgå fremtidige finanskriser. For det andet argumenteres der for, at en FTT kan generere et væsentligt skatteprovenu. Skatteprovenuets størrelse vil afhænge af skattesatsen og pris-elasticiteterne på de finansielle produkter, dvs. hvor meget skatten påvirker omfanget af skattebelagte transaktioner. Argument 1: Korrektion af markedsfejl Det centrale spørgsmål i tesen om markedsfejl i forbindelse med finansielle transaktioner er, om ekstra handel leder til mere retvisende priser eller ej. Generelt gælder, at det er gennem handel på markedet, at prisen på et produkt afsløres: Køber og sælger bliver enige om en pris. Det er, hvad frie markedskræfter er funderet på: Udbud og efterspørgsel. Når nogle argumenterer for, at der er markedsfejl, og at skadevirkningerne kan mindskes gennem beskatning, må det derfor være ud fra en underliggende præmis om, at den marginale handel adskiller sig fra den øvrige handel. For at beskatning kan afhjælpe problemet, må det endvidere gælde, at den påståede skadelige handel er klart mere følsom overfor beskatning end den øvrige (gode) handel; Altså at en skat vil nedbringe skadelig aktivitet uden at påvirke den øvrige aktivitet på markedet mærkbart. Til støtte for markedsfejl-argumentationen fremfører akademikere, at der er en væsentlig del af aktiviteten på det finansielle marked, der ikke baserer prisforventninger på rationelle vurderinger om de enkelte aktiver, men i stedet baserer handlen på historiske priser eller på pris-trends. Disse handelsmodeller kan forårsage handel, der trækker priserne væk fra deres ligevægt. Hvis disse handler udgør en stor nok del af markedet, kan det endda påvirke de rationelle forventninger, så man kan opleve afvigelser fra de rent rationelt baserede priser. Den anden type af handler, som ikke er baseret på rationelle vurderinger af de enkelte aktiver, er de spekulative angreb. Her udfører en markedsaktør en handel med det formål at få andre på markedet til at reagere i samme retning for derved at opnå en mere attraktiv pris. Eksempelvis at en aktør sælger aktier for at skabe et kortsigtet prisfald, så samme aktør kan opkøbe en større mængde af samme aktier til en lavere pris end udgangspunktet. 16 Både trending-modeller og spekulative angreb er baseret på at kunne gennemføre nærmest omkostningsfri transaktioner for dermed at give mulighed for at tjene en lille profit på hver transaktion. I forbindelse med en FTT kan spekulative angreb og matematisk baserede trending- 14 Po litik e n.d k 3 1. o k t o b e r Da n sk e r n e : A.P. Mø lle r o g Pe t e r St r a a r u p sk a l b e t a le fo r k r ise n. 15 I Eu r o p a -Ko m m issio n e n s p r e sse m e d d e le lse, i fo r b in d e lse m e d fr e m sæ t t e lse a f fo r sla g o m e n a fgift p å fin a n sie lle t r a n sa k t io n e r i EU d se p t e m b e r , fr e m gå r d e t, a t [fo r sl a ge t sk a l] sik r e, a t fin a n sse k t o r e n y d e r e t r im e ligt b id r a g i e n t id m e d fin a n sp o lit isk k o n so lid e r in g i m e d le m sst a t e r n e. Fin a n sse k t o r e n va r o p r in d e ligt m e d til a t u d lø se d e n ø k o n o m isk e k r ise. Re ge r in ge r n e o g d e a lm in d e lige sk a t t e b o r ge r e i EU h a r b e t a lt r e gn in ge n fo r d e k æ m p e st o r e r e d n in gsa k t io n e r, d e r sk u lle t il fo r a t st ø t t e fin a n sse k t o r e n. 16 En så d a n h a n d e l k a n im id le r t id o gså væ r e e t u d t r y k fo r, a t a k t ø r e n vu r d e r er a k t ie n t il a t væ r e fo r h ø j i u d ga n gsp u n k t e t. De t fø r e r til sa lg. Et k u r sfa ld p å sa m m e a k t ie k a n d o g fø r e t il, a t a k t ø r e n vu r d e r e r d e n til a t væ r e fo r la vt p r issa t, h vo r ve d d e r sk e r e t o p k ø b. I d e n n e sit u a t io n e r d et va n sk e ligt a t se, h vo r i d e t sp e ku la t ive e lle r u p r o d u k t ive e le m e n t in d gå r. 7

8 modeller derfor blive relativt hårdere ramt, da det kan fjerne den lille profitmargin, som udløser handlen. Der er derfor grund til at tro, at der er forskel på, hvordan forskellige typer af handel bliver ramt. Dette betyder imidlertid ikke, at formålstjenlige finansielle ydelser vil forblive upåvirkede. 17 Voldsomme stigninger i transaktionsomkostninger, selv ved en meget lav FTT, vil ikke alene berøre gensalg af derivatet 18, men vil i nogle tilfælde forhindre virksomheder i at tackle almindelige markedsmæssige risici i forbindelse med salg af fx korn. Nogle ser volatilitet i priserne som et udtryk for, at der er sådanne markedsfejl på spil, og derfor har volatilitet en væsentlig plads i litteraturen vedrørende finansielle markedsfejl og FTT. Hvis volatiliteten ikke har noget med rationelle markedsreaktioner på forskellige signaler at gøre, så er det korrekt, at (høj) volatilitet kan betragtes som negativt. Hvis det derimod er baseret på rationelle reaktioner, så viser høj volatilitet blot, at markedet er meget hurtigt til at tilpasse sig en ny situation, hvilket er positivt. I den situation kan volatiliteten ses som et udtryk for, at der er imperfekt information i markedet, og at priserne derfor ændrer sig i takt med, at information tilflyder markedet. Hvis den bagvedliggende årsag til volatiliteten er imperfekt information i markedet, så vil beskatning og dermed lavere markedsaktivitet ikke mindske volatiliteten. EU-Kommissionen gør opmærksom på, at volatiliteten på de finansielle markeder oven i købet kan stige med en afgift: The [FTT] may eventually increase share price volatility by reducing liquidity (i.e. trading volume) ind the markets and may result into sharper rather than smoother price movements. 19 EU-Kommissionens advarsel bakkes op af en lang række empiriske studier. 20 Teoretisk baserede studier viser et mere uklart billede, når der er tale om en lav FTT. Risikoen for, at en FTT kan øge (i stedet for at reducere) volatiliteten, synes imidlertid at stige med størrelsen, da det reducerer handel og likviditet. Der er således et kraftigt argument for, at en FTT skal være lav, hvis man vælger at indføre den. Også udenlandske top-økonomer, som Kenneth Rogoff, peger på, at volatilitet næppe kan bruges som argument for at indføre en FTT: [ ] hverken teoretiske resultater eller simuleringsresultater tyder på noget indlysende fald i volatiliteten 21 I forbindelse med finanskrisen er argumentationen omkring markedsfejl blevet skærpet til, at en FTT angiveligt også skulle kunne modgå fremtidige kriser, hvilket er en meget kraftig skærpelse af markedsfejl-retorikken. Argumenterne er bl.a. nationale udfordringer pga. såkaldt carry trade og FTT som en automatisk finansstabilisator. Tilhængere, der forsøger at sammenkoble fordelene ved en FTT med den seneste finanskrise, vil imidlertid have svært ved at forelægge en logisk sammenhæng. 17 Cu lp, C.L. ( ). Fin a n cia l Tr a n sa ct io n Ta xe s: Ben e fit s a n d Co st s, Co m p a ss Le xe co n Wh it e Pa p e r b e sk r ive r h vo r d a n e n fu t u r e m e d e n n o t io n e l væ r d i p å 1 m io. USD k o st e r ca. 1 3 USD i t r a n sa k t io n so m k o st n in ge r u d e n e n FTT, m e n ca USD m e d e n FTT p å b lo t 0,0 2 p ct., d vs. e n st ign in g i o m k o st n in ge r n e p å n æ st e n p ct. 18 De r iva t e r e r e n sa m le b e t e gn e lse fo r fin a n sie lle p r o d u k t e r, d e r e r k o n st r u e r et o m k r in g e t u n d e r ligge n d e p r o d u k t, d vs. e n b e st e m t va lu t a, o b liga t io n, a k tie e lle r r å va r e. So m e k se m p e l p å a fle d t e fin a n sie lle in st r u m e n t e r k a n n æ vn e s o p t io n e r o g s wa p s. Aft a le n in d e h o ld e r n æ r m e r e b e st e m m e lse r o m e n fr e m t id ig y d else, so m t y p isk vil væ r e sa lg a f d e t u n d e r ligge n d e p r o d u k t p å e t b e st e m t t id sp u n kt t il e n b e st e m t p r is. De r iva t e r k a n så le d e s b r u ge s t il r isik o a fd æ k n in g p å sa m m e m å d e so m e n fo r sik r in g, h vo r e n p a r t p å t a ge r sig e n r isik o fo r e n a n d e n m o d en p r æ m ie. Ek se m p e lvis k a n e n la n d m a n d h a ve b r u g fo r a t fa st lå se sa lgp r ise n fo r sin e a fgr ø d e r in d e n h ø st e n. Eft e r so m d e r iva t e r n e h a n d le r o m, a t n o gle t a ge r e n r isik o fo r a n d r e, o g gevin st e n ve d a t gø r e d e t h a n d le r o m fo r ve n t n in ge r til d e t u n d e r ligge n d e p r o d u k t s p r is, så vil d e r o gså væ r e e t sp e k u la t io n se le m e n t i a fta le r n e. 19 h t t p :/ / e c.e u r o p a.e u / gove r n a n ce / im p a ct / ia _ ca r r ie d _ o u t / d o cs/ ia _ / se c_ _ _ e n.p d f 20 McCu llo ch, N. & G. Pa cillo ( ). Th e To b in Ta x: A Re vie w o f t h e Evid e n ce, IDS Re se a r ch Re p o r t s, Issu e p p Ke n n e t h Ro go ff, Pr o fe sso r ve d Ha r va r d Un ive r sit y, d. 5. o k to b e r i Bø r sen. 8

9 [ A] transactions tax would have little effect in discouraging the activities of the credit default swap market, the market in securitized sub-prime mortgages, or other derivativesbased markets whose malfunction is thought to have contributed to the recent crisis 22 Hvis man ser nærmere på den nærværende finanskrise, så synes den ikke at kunne være forhindret af en FTT. Finanskrisen i 2008 skal i høj grad ses på baggrund af en alt for lempelig pengepolitik i navnlig USA, men også i Euroland, i 00 erne. Det bidrog til en meget stor stigning i boligpriserne, der ikke var baseret på den realøkonomiske udvikling. Den efterfølgende gældskrise i mange lande skal ses i lyset af, at mange lande har forsømt at gennemføre de strukturelle reformer, der sikrer langsigtet holdbarhed og samtidig har ført en meget lempelig finanspolitik med store offentlige underskud. Disse forhold ville ikke blive forhindret af en FTT. Herudover har der været tale om en systematisk fejlvurdering af risiko især inden for boligmarkedet, men også i andre grene af økonomien som fx i forhold til lande som Grækenland. Denne fejlvurdering har ikke kun været gældende for finanssektoren, men af mere generel karakter. Det er fx ikke kun banken, der skal tro på, at et givet hus er udbudsprisen værd, og at køberen vil være i stand til at betale ydelserne. For at købet bliver til noget (og der låntages til det), så skal køberen også tro på det. Med mindre der er tale om moralsk hasard pga. dårlig kredithåndværk naturligvis. I kombination med en kraftig gearing vil det udløse dominoeffekter, når det bliver klart, at den reelle risiko er højere end antaget. I den forbindelse er det svært at se, hvordan en FTT ville kunne afhjælpe problemerne. Det lægger ikke begrænsninger på gearingen i form af kapitalkrav, og det øger ikke kvaliteten af risikovurderingerne. EU- Kommissionen lægger også afstand til sammenkoblingen af en FTT og finanskrisen: The short-term trading the [FTT] is meant to eliminate is not proven to be detrimental to price recovery. Neither is there a clear link between short-term trading and long-run cycles of asset mispricing (bubbles). On the contrary, the instruments which led to the 2008 financial crisis do not belong to the set of frequently traded instruments. Moreover, asset bubbles have historically also occurred in markets with high transaction costs (real estate), suggesting that a low-rate [FTT] will not prevent them in the future 19 Når der, i modsætning til den seneste finanskrise, er tale om asymmetriske angreb på en lille åben økonomi, så vil en FTT have de samme teoretiske fordele som Tobin-skatten: En skat på transaktioner vil kunne mindske sandsynligheden for spekulative angreb på økonomien, som ikke er begrundede i landets økonomiske situation, men som, teoretisk set, alligevel kan ende med devalueringer eller nedbrud af et fastkursregime og dermed et økonomiske chok. Hvorvidt denne fordel generelt er relevant, afhænger af, om et sådan scenarie med dybe og vedvarende asymmetriske angreb på sunde økonomier er realistisk. Lande der bliver udsat for spekulative angreb har i alt overvejende grad strukturelle problemer, og fejlen ligger derfor ikke i finansmarkederne, men hos de pågældende nationale regeringer. Desuden afhænger relevansen for Danmark af, hvor troværdig ECB s melding er, når man lover at hjælpe Danmark ved et angreb på kronen. Hvis sandsynligheden for, at ECB hjælper Danmark, ligger tæt på 100 pct., så er denne fordel ikke særlig relevant for Danmark. Det fremføres også som et ekstra argument, at en del af aktiviteten i den finansielle sektor ikke (eller i begrænset omfang) er forbundet med værdiskabelse. Når veluddannede ansatte i den finansielle sektor kan trække endog meget høje lønninger, skulle det således ikke være, fordi de skaber værdi, men fordi de tjener på, at andre bliver stillet dårligere. Det er et vidtrækkende argument. Der er da også god grund til at tro, at dette ikke er tilfældet. Når en virksomhed har brug for et finansielt produkt (fx en option), så er der en grund til, at man ikke selv identificerer modparten til det finansielle produkt og sørger for alle de praktiske dele af handlen: Det kræver indgående viden og en markedsplatform. Hvis virksomheden selv sørger for det, så vil det koste tid og penge. Og virksomheden risikerer at lave en rigtig dårlig aftale sammenlignet med, hvad 22 Ho n o h a n, P. & S. Yo d e r ( ). Fin a n cia l Tr a n sa ctio n s Ta x: Pa n a ce a, Th r e a t, o r Da m p Sq u ip?, Wo r ld Ba n k Wo r k in g Pa p e r Se r ie s

10 professionelle finansfolk kan tilbyde. Derfor betaler borgere og virksomheder (gladelig) for, at professionelle tager sig af de praktiske forhold. Argument 2: Generering af skatteprovenu En FTT kan potentielt skabe et skatteprovenu. I tider med pres på de offentlige budgetter og vigende skatteindtægter er interessen derfor også stor for nye skattekilder. Der er imidlertid en iboende konflikt mellem ønsket om skatteprovenu og målet om at reducere markedsfejl. Ikke desto mindre bruges argumenterne om markedsfejl og generering af skatteprovenu side om side af mange fortalere for en FTT. I nogle tilfælde strækkes argumentet endog, så man argumenterer for double dividend, altså dobbelt afkast. Om end retorisk intelligent, så er der ikke meget logik i denne fremstilling. Dels er afkast noget, man opnår på baggrund af investeringer, hvilket en beskatning ikke er. Dels vil en perfekt beskatning af en evt. markedsfejl indebære et lavt skatteprovenu, da det alene vil fjerne den uønskede adfærd, mens resten af økonomien er relativt upåvirket. Når der arbejdes med et skatteprovenu, er det netop, fordi skatten ikke fortrænger al uønsket adfærd og ej heller er afskærmet fra resten af det finansielle marked. Dermed er potentialet for et skatteprovenu en direkte konsekvens af, at skatten påvirker økonomien på en måde, som medfører forvridninger. Målet om at reducere markedsfejl indebærer, at reguleringen skal fastholde markedets fordele og reducere ulemperne i form af såkaldt uproduktiv aktivitet. Det betyder med andre ord, at skatten skal være så lav, at det stort set efterlader den almindelige finansielle aktivitet uændret, mens det mindsker omfanget af trending-modeller og uproduktive spekulative angreb. Ellers vil en FTT indebære en stor fare for at skabe et højere samfundsmæssigt tab, end markedsfejlen (hvis en sådan kan påvises) forårsager i første omgang. Til gengæld vil en lav FTT betyde, at skatteprovenuet bliver stærkt begrænset. Samlet set kan man sige, at jo mindre skatten er, jo mindre forvrides økonomien. En tilgang, der tager udgangspunkt i skattens forvridende effekter, bør således være styrende for, om det overhovedet er fornuftigt at indføre en FTT, og hvilket niveau en FTT i givet fald skal sættes til. For det første medfører en FTT forvridende effekter på økonomien, som fører til begrænsninger på likviditet, et lavere investeringsniveau og et lavere produktionsniveau i samfundet. Disse effekter vil stige i takt med skattesatsen. Skatteprovenuet er således begrænset af, at en høj FTT vil skabe et højt samfundsøkonomisk tab. Høje skatter gør kort sagt samfundet fattigere. Dette er ikke en ny observation, men én adskillige lande med forskellige former for finansielle skatter har taget ved lære af. Af samme årsag har mange lande, herunder udviklingslande, fjernet eller mindsket disse skatter: [ T]wo factors made national authorities more alert to the distortions that financial sector taxes could introduce into the economy. The first of these factors was growing awareness of the systemic importance of the financial sector in underpinning and accelerating economic growth: that implied that distortions to this sector could be especially damaging to economic welfare on the broad front. The second factor was the rapid increase in financial globalization which had the effect of increasing the elasticity of financial sector responses to any given tax, as financial tax simply bases migrated abroad. 22 For det andet bør det overvejes givet skattesatsen - om det er økonomisk fornuftigt at opbygge endnu et administrativt system til skatteopkrævning (evt. i hvert af de implicerede lande) til at kunne indkræve skatten, når man i stedet kan trække på eksisterende skattesystemer. I forbindelse med en FTT bør man således samlet afveje fordele og ulemper i forhold til andre skatteinstrumenter. Man bør således sætte det forventede provenu op mod de forventede forvridende effekter og de forventede administrative omkostninger, og på den baggrund vurdere hvorvidt en FTT er et omkostningseffektiv instrument i sammenligning med andre skatter. Og for at kvalificere sig som effektivt skatteinstrument, bør en FTT som minimum kunne matche de 10

11 bedste alternative skatteinstrumenter (fx bundskatten), som skaber en forvridning (inkl. administration) svarende til ca. 20 øre pr. opkrævet krone, dvs. et samfundstab på 20 pct. Det er imidlertid usikkert, om det kan lade sig gøre. I den forbindelse bør det nævnes, at beskatning medfører mindst forvridning, når markedet er inelastisk. Finansielle transaktioner betragtes dog normalt som værende forbundet med høj elasticitet, og elasticiteten kan potentielt stige voldsomt i tilfælde af, at skatten ikke er global. Alt i alt må provenuet derfor betragtes som højest usikkert, hvilket de meget forskellige provenu-vurderinger i litteraturen vidner om. McCulloch og Pacillo har opsummeret den akademiske usikkerhed vedrørende følgevirkningerne på markedet i figur 1. Figur 1. Skatterater og antagelser om reduktion af markedsvolumen Kilde: McCulloch, N. & G. Pacillo (2011). The Tobin Tax: A Review of the Evidence, IDS Research Reports, Issue 2011 pp I lyset af den usikre skattebase, vil det derfor være forbundet med betydelige udfordringer at basere en del af den finanspolitiske holdbarhed på forventninger om et FTT-provenu. [F]inancial transactions taxes could be a threat to fiscal stability if overoptimistically seized upon as a reason for abolishing more reliable revenue sources 22 Til gengæld kan man argumentere for, at finansielle tjenesteydelser generelt er begunstigede i skattesystemet, da der sjældent lægges moms på disse produkter. Det argument gælder dog kun for tjenesteydelser til borgere, hvorimod der generelt er momsrefusion for virksomheder. Desuden bruges netop momsfritagelsen som argument for den danske lønsumsafgift, hvorved argumentet for en yderligere beskatning af finanssektoren bortfalder i en dansk kontekst. I forbindelse med argumenterne for FTT antages det ofte, at en FTT kun vil ramme spekulanter i finanssektoren. Dette er næppe korrekt. Et studie viser endda, at spekulanter kan vinde på en sådan skat under bestemte betingelser. 23 Mere generelt ignorerer denne tilgang det faktum, at almindelige borgere enten direkte (i forbindelse med investeringer i aktier og obligationer) eller 23 Do w, J. & R. Ra h i ( ). Sh o u ld Sp ecu la t o r s Be Ta xe d? Jo u r n a l o f Bu sin e ss, vo l. 7 3, p p

12 indirekte (gennem deres pensionsselskaber) bliver ramt af beskatningen. Omkostningerne med at varetage bl.a. lønmodtagernes portefølge stiger ganske enkelt. Internationale studier viser fx, at en følgevirkning af FTT er faldende aktiekurser, 17 hvilket også reducerer bl.a. lønmodtageres pension. Herudover kan der indtræde andre negative dynamiske effekter, som rammer hele samfundet. Det gælder fx, hvis det reducerer investeringsniveauet i det skattebelagte område, hvorved arbejdsproduktiviteten og dermed lønningerne bliver lavere end ellers. Hvis de tabte investeringer understøtter ufaglærte jobs, vil det således betyde lavere lønninger eller tab af arbejdspladser for disse personer. Desuden er det sandsynligt, at der vil være en ulige fordeling, når de finansielle virksomheder skal have dækket deres omkostninger. Det vil være nemmere at øge priserne for små og mellemstore virksomheder end for multinationale virksomheder, som har en bedre forhandlingsposition og i sidste ende kan vælge selv at løfte de finansielle opgaver. Ovenstående peger på, at det er falsk fremstilling, når fx EU-Kommissionen baserer en del af argumentationen for en FTT på, at finanssektoren yder et rimeligt bidrag i en tid med finanspolitisk konsolidering i medlemsstaterne 24 [S]uch analyses make the common error of confusing who would actually pay the tax with the issue of where the incidence of tax would lie 20 I forhold til generelt at identificere, hvem der bærer omkostningerne, så er litteraturen sparsom på svar. Der synes dog at være nogle ligheder mellem en FTT og selskabsskat, som gør det muligt at komme lidt nærmere et svar. Afhængig af konkurrenceintensiteten i finanssektoren kan en signifikant del af byrden ende hos alle typer af kapitalejere, herunder husejere og pensionsopsparere. 20 En FTT vil således fungere som en yderligere skat på pension, som i forvejen er et hårdt beskattet område i Danmark. Hvis kapitalejerne i sidste ende må bære omkostningerne, så vil skatten have et progressivt element, mens byrden af lavere investeringsniveau meget vel kan ramme lavtlønnede hårdest. Det progressive element ved en FTT vil sandsynligvis aftage med tiden: In the long run, the burden [ ] depends on the elasticity of the capital supply: Like the corporate income tax, the higher financing costs [ ] will fall more heavily on labor than on capital owners as the elasticity of the supply of capital increases. 25 Støtte til ulandsbistand, klimaprojekter og FTT Fra utallige NGO er foreslås det at gennemføre en FTT for på den måde at rejse finansiering til projekter på ulands- og klimaområdet. Samme ærinde havde Bill Gates i sit forslag til G20- topmødet i Cannes oktober Også FN s Udviklingsprogram konkluderer i 2011-rapporten om Menneskelig udvikling, at "skatten ville give mulighed for at de, der har størst fordel af globaliseringen kan hjælpe dem, der har mindst fordel af den". Fra FN s og disse NGO ers synspunkt er den nuværende finansiering af ulands- og klimaprojekter utilstrækkelig, og derfor er der brug for ny finansiering gennem en FTT. Uanset om dette synspunkt er korrekt eller ej, så bør tilgangen kritiseres. En FTT er en skat ligesom alle andre, og derfor skal den behandles lige som alle andre skatteinstrumenter. Der er intet ved en FTT, der a priori skulle gøre provenuet herfra mere eller mindre relevant at anvende til ulands- eller klimaprojekter. Det er måske forståeligt, at NGO er ikke tager et samfundsøkonomisk perspektiv på en FTT og derfor ser en mulighed for at koble en FTT sammen med de udfordringer, de selv har fokus på. Mindre forståeligt er det, når økonomer ikke ser den åbenlyse samfundsøkonomiske fejl i at 24 Eu r o p a -Ko m m issio n e n s p r e sse m e d d e le lse, i fo r b in d e lse m e d fr e m sæ t t e lse a f fo r sla g o m e n a fgift p å fin a n sie lle t r a n sa k t io n e r i EU, d se p t em b e r Th o r n t o n, M. ( ). Ta xin g Fin a n cia l Tr a n sa ct io n s: Issu e s a n d Evid e n ce, IMF Wo r k in g Pa p e r. 12

13 sammenkoble finansiering og udgiftsdrivende tiltag. Når man kobler flere tiltag sammen, så sløres det samfundsøkonomiske billede. Helt konkret vil man kunne få et tiltag med et entydigt samfundsøkonomisk tab til at se attraktivt ud, hvis blot forslaget kobles med et tiltag, der medfører en endnu større gevinst. Når nogle økonomer kobler to uafhængige tiltag som Ulandsbistand og FTT, så forbryder de sig derfor mod god skik i samfundsøkonomiske konsekvensanalyser. 26 En FTT bør evalueres selvstændigt og forvridningstabet sættes i forhold til forvridningstabet ved alternative finansieringskilder, jf. diskussionen under generering af provenu. Og hvis der er et behov for yderligere finansiering til ulands- eller klimaprojekter, så må det ske på baggrund af almindelig prioritering mellem ønskede tiltag. Dermed undgår man også udfordringer med, at finansieringsgrundlaget ændrer sig væsentligt i enkelte år (fx i krisetider), så provenuet og dermed tiltagene afviger fra det tiltænkte niveau. Fra global skat til regional skat Indtil videre er der ingen erfaringer med FTT på globalt plan. Årsagerne er mange og dækker over udfordringer i forhold til bl.a. free rider -problemer, suverænitetsafgivelse, myndighedsforankring samt fordeling af hhv. skattebyrde og provenu. Herudover fremføres også argumenter baseret på de hidtidige erfaringer med lokal indførelse af FTT. I litteraturen udgør erfaringerne fra Sverige det klareste empiriske argument for ikke at indføre en FTT på nationalt plan. Eksemplet viser, at hvis skattesatserne er høje, så bliver de forvridende effekter det også, og samtidig forsvinder overraskende store dele af det forventede provenu. Indførelsen af en (begrænset) skat på fastforrentede værdipapirer skabte eksempelvis en så kraftig erodering af skattebasen, at provenuet blev omkring 1/30 af det forventede provenu. 27 En del af årsagen skal findes i, at der var flere muligheder for at undgå beskatningen. Man kunne fx finde substitutter for obligationshandler, som ikke blev beskattet. Det tætteste eksempel på en FTT i Danmark var aktieomsætningsafgiften. Den blev imidlertid afskaffet i 1999, fordi Nyrup-regeringen vurderede, at skadevirkningerne ved skatten var for store. Hvis man medtager stempelafgifter, så er FTT ingenlunde et nyt eller sjældent fænomen. Erfaringerne viser, at mulighederne for at undgå beskatning (ved fx at skabe substituerende produkter eller omdirigere transaktioner) er en reel risiko, som myndighederne ikke bør ignorere. 28 Den seneste litteratur viser imidlertid også, at nogle af udfordringerne kan imødegås gennem reguleringen. Helt centralt i denne diskussion er, om beskatningen skal være på baggrund af et handelsstedsprincip eller et hjemstedsprincip. Sidstnævnte giver mulighed for at indføre en national eller regional FTT med et lavere niveau af uhensigtsmæssigheder (herunder omdirigering af transaktioner til områder uden en FTT). Desuden giver hjemstedsprincippet nogle rent implementeringsmæssige fordele. Konklusion Der er nogle generelle problemer i forhold til den nuværende diskussion om en skat på finansielle transaktioner. 26 h t t p :/ / a r d ia n.co.u k / b u sin e ss/ in t e r a ctive / / a p r / 1 3 / r o b in -h o o d -t a x-e co n o m ist s 27 Ca m b e ll, J.Y. & K.A. Fr o o t ( ). In t e r n a t io n a l Exp e r ie n ce s wit h Se cu r itie s Tr a n sa ct io n Ta xe s, p p i Th e In t e r n a t io n a liza t io n o f Eq u it y Ma r k et s. 28 Wr o b e l, M.G. ( ). Fin a n cia l Tr a n sa ct io n s Ta xe s: Th e In t e r n a t io n a l Exp e r ie n ce a n d Th e Le sso n s fo r Ca n a d a, Wo r k in g Pa p e r BP E, Go ve r n m e n t o f Ca n a d a. 13

14 For det første forveksles en FTT ofte med en Tobin-skat, hvilket er notorisk forkert, men nemmere at passe ind i en overskrift end skat på finansielle transaktioner. Men hvor en Tobinskat er en skat på valutatransaktioner, så er en FFT en skat på finansielle transaktioner. For det andet bør ulandsbistand, klimaprojekter og lignende holdes ude af diskussionen, da disse er neutrale i forhold til, hvor finansieringen kommer fra. Når nogle sammenkobler finansiering og udgiftsdrivende tiltag, er det ofte et forsøg på at få urentable projekter gennemført, uden at disse bliver sammenlignet med andre konkurrerende tiltag. Det normale princip om afkobling af finansieringstiltag og udgiftsdrivende tiltag bør derfor også gælde i diskussionen af fordele og ulemper ved en FTT. For det tredje er det stadig uklart, om argumentet om markedsfejl i det finansielle system er reelt. Og selv hvis man accepterer argumentet, så kan resultatet af en FTT stadig være en større stadevirkning end den markedsfejl, man fra starten ønskede at korrigere. Derfor bemærker EU- Kommissionen fx, at [t]he [FTT] is too crude to target undesirable short-term trading. Since all transactions are taxed at equal rates and independent of their risk profile, the [FTT] does not target risk-taking and financial sector fragility. 19 EU-Kommissionen gør herefter opmærksom på, at volatiliteten på de finansielle markeder kan stige med en afgift. For det fjerde er det værd specifikt at evaluere argumentet om at forhindre fremtidige finanskriser, fordi dette er blevet fremført i forbindelse med den seneste finanskrise. Hvis man ser nærmere på finanskrisen, så synes den ikke at kunne være forhindret af en FTT. Der synes nærmere at være tale om en for lempelig pengepolitik i 00 erne og systematisk fejlvurdering af risiko især inden for boligmarkedet, men også i andre grene af økonomien som fx i forhold til lande som Grækenland. Denne fejlvurdering har ikke kun været gældende for finanssektoren, men af mere generel karakter. I kombination med et stort pengeudbud og en kraftig gearing vil det naturligt udløse dominoeffekter, når det bliver klart, at den reelle risiko er højere end antaget. I den forbindelse er det svært at se, hvordan en FTT ville kunne afhjælpe problemerne. Det lægger ikke begrænsninger på pengepolitikken eller på gearingen i form af kapitalkrav, og det øger ikke kvaliteten af risikovurderingerne. For det femte antages det almindeligvis, at en FTT kun vil ramme de rendyrkede kapitalister og spekulanter. Dermed ignoreres det faktum, at almindelige borgere i praksis enten direkte (i forbindelse med investeringer i aktier og obligationer) eller indirekte (gennem deres pensionsopsparinger) kommer til at dække de øgede omkostninger og kursfald som følge af beskatningen. Hvis man følger EU-Kommissionens skøn for provenuet på ca. 57 mia., så svarer det til en øget beskatning på ca kr. pr. dansker. Herudover kan der indtræde en negativ velstandseffekt pga. de forvridningsmæssige virkninger af skatten, hvilket rammer hele samfundet i det skattebelagte område. EU-Kommissionen anslår produktionstabet til, i bedste fald, at være ca. 0,53 pct. af EU27-BNP, hvilket svarer til 65 mia. i For danskerne svarer det til en nedgang i den gennemsnitlige økonomiske velstand på ca kr., som vil indtræde hvert år i forhold til en situation, hvor der ikke indføres en FTT. Argumentet, at bankerne og resten af den finansielle sektor skal betale for den nuværende krise, har desuden mindre relevans i Danmark end i andre lande, da de danske bankpakker er baseret på, at sektoren selv skal dække omkostningerne i forbindelse med tab. For det sjette er det usikkert, om en FTT kan konkurrere med andre statslige finansieringsinstrumenter. En stor del af usikkerheden kommer af, at der slet ikke er enighed om effekterne af en FTT på handelsvolumen og dermed heller ikke på provenu og skadevirkninger for samfundet. Selv hvis man ser bort fra dette væsentlige problem ved en FTT, så er det ikke klart, at en FTT kan konkurrere med andre finansieringsinstrumenter, når det gælder provenu i forhold til skadevirkninger. EU-Kommissionen angiver fx ikke eksplicit det forventede forvridningstab 29 ved forslaget, men bemærker dog, at en af skadevirkningerne kan bestå i øgede omkostninger 29 Ve d fo r vr id n in gst a b fo r stå s d e t sa m le d e n y t t e t a b p ga. fo r vr id n in g i fo r b r u gsm ø n st e r e t o g i a r b e jd su d b u d d e t sa m t p ga. a d m in ist r a t io n so m k o stn in ge r. 14

15 for virksomheder, når de skal rejse kapital, da man forventer et fald i aktiekurserne. 30 Til gengæld anslår EU-Kommissionen produktionstabet til i bedste fald at være ca. 0,53 pct. af EU27-BNP, hvilket svarer til 65 mia. i Hvis man følger EU-Kommissionens eget skøn for provenuet på ca. 57 mia., så er den negative velstandseffekt således 1,14 gange provenuet. Det tyder på et højt forvridningstab. En sammenligning med bundskatten viser, at velstandstabet ved EU-Kommissionens forslag er næsten tre gange så stort for hver skattekrone, der opkræves. Dertil kommer, at en FTT nødvendiggør opbygningen af et nyt skattesystem, hvilket øger omkostningerne og gør en FTT (endnu) mindre relevant til at skabe provenu. Ud over disse generelle problemer i debatten om en FTT, så knytter der sig også nogle praktiske udfordringer til at gennemføre en FTT. For det første har nye skattekilder som fx en FTT en tendens til at føre til øget samlet beskatning frem for at erstatte eksisterende skattekilder med forvridende effekter. Denne sammenhæng tillægger professor Kenneth Rogoff fra Harvard University afgørende betydning i sin vurdering af EU-Kommissionens intentioner: Måske tænkte embedsmændene, at praktisk taget alt i Europa allerede er kraftigt beskattet. Så i stedet for at finansiere EU s institutioner gennem højere bidrag fra eksisterende skattegrundlag, søger de konsensus for nye indtægtskilder. 21 Når det samlede skattetryk således kan forventes at stige, så stiger det samfundsøkonomiske tab ved beskatning således også. En nødvendig men ikke tilstrækkelig og oven i købet lempelig betingelse for at indføre en FTT må derfor være, at det samlede skattetryk ikke stiger. For det andet fører en FTT til en reduktion i det eksisterende skatteprovenu på trods af ønsket om højere skatteprovenu. Årsagen er, at EU-Kommissionen baserer en del af argumentationen på, at en FTT skal indføres som en del af en harmonisering af medlemslandenes beskatning af finanssektoren. En naturlig følge af EU-Kommissionens forslag er derfor, at fx britiske stamp duties fjernes. Det samme gælder for lønsumsafgift på den finansielle sektor i Danmark og Frankrig, da vi er de eneste lande i EU med en sådan afgift. For det tredje vil transaktionerne søge udenom skatteområdet for at undgå beskatning, når en FTT ikke kan gennemføres på globalt plan, men kun på regionalt niveau (fx EU). Det mindsker provenuet og øger forvridningstabet for samfundet, hvorved FTT bliver relativt mindre relevant som skattefinansieringsinstrument. Dette argument er EU-Kommissionen opmærksom på: As there are many ways to avoid the tax [ ] effective imposition might require the tax to be introduced [ ] in internationally co-ordinated ways. 19 En del af udfordringen forsøger EU- Kommissionen at tackle ved at basere beskatningen på hjemstedsprincippet, så beskatningen er neutral, i forhold til om transaktionen foregår indenfor eller udenfor beskatningsområdet. På lang sigt må man imidlertid forvente at en større del af de finansielle tjenester vil blive gennemført med hjemsted i lande uden en FTT. Det er således tvivlsomt, om danske finansielle institutioner i fremtiden vil være en oplagt samarbejdspartner for fonde fra Mellemøsten. 30 h t t p :/ / a r la m e n t.gv.a t / cgi-b in / e u kp.p d f?p_ EU=XXIV.p d f/ EU/ 0 5 / 9 8 / p d f 15

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Analyse 10. februar 2012

Analyse 10. februar 2012 10. februar 2012 EU-Kommissionens forslag til en skat på finansielle transaktioner: En kritisk gennemgang af argumenterne Peter Birch Sørensen Debatten om den såkaldte Tobin-skat på finansielle transaktioner

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier 1 Straticator: Sådan handler du CFD-aktier Når man handler aktier i Straticator, så handler man det i CFD-form, hvilket vil sige, at man ikke får den fysiske aktie i sit depot, men man modtager udbytte.

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere