Ansøgning om forlængelse af midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling med aktiv kulfiltrering på Bagterp Vandværk.

Transkript

1 Ansøgning om forlængelse af midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling med aktiv kulfiltrering på Bagterp Vandværk. 1

2 Indhold 1. Indledning Hjørring Vandselskabs aktuelle problemstilling og den samlede udfordring Målsætning for fremtidig indvinding Vandkvalitet Forsyningskapacitet Udvikling af Hjørring By Tilgængelig ressource Målsætninger og betingelser fra vandplanen Målsætninger fra Hjørring Kommunes vandforsyningsplan Status på eksisterende handleplan Langsigtet kapacitet på eksisterende kildepladser Bagterp Vandværk Bredkær Vandværk Skallerup Vandværk Hirtshals Vandværk Vest Hirtshals Vandværk Øst Grundvandsressource, Astrup Grundvandsressource, Børglumkloster Skov Grundvandsressource, Ås Mark Dyrkning af grundvand Status på supplerende undersøgelser Kortlægning af bæredygtig ressource i OSD MRS-undersøgelse i Tornby, Ejstrup Litteraturstudie, Jyske Ås Erfaringer med udvidet vandbehandling på Bagterp Vandværk Initiativer fremadrettet Vandkvalitet og forsyningskapacitet Udvikling af Hjørring By Tilgængelig ressource og vandplanens målsætninger Langsigtet kapacitet på eksisterende kildepladser Grundvandsressource ved Astrup, Børglumkloster Skov, Ås Mark og Tornby Fælles kildepladser i Jyske Ås Dyrkning af grundvand Ansøgning

3 1. Indledning. Den 15/ ansøgte Hjørring Vandselskab A/S, Hjørring Kommune om midlertidig tilladelse til etablering af aktiv kulfiltrering på Bagterp Vandværk, Vandværksvej 43, Hjørring. Den 25/ meddelte Hjørring Kommune, Hjørring Vandselskab tilladelse til at udvide vandbehandlingsanlægget på Bagterp Vandværk med et kulfilteranlæg med henblik på at fjerne indholdet af 2,6-dichlorbenzamid i drikkevandet, herefter kaldet BAM. Tilladelsen er gyldig til den 31/ og da der endnu ikke er fundet og etableret en alternativ kildeplads til Bagterp Kildeplads fremsendes nærværende ansøgning om forlængelse af den midlertidige tilladelse til udvidet vandbehandling på Bagterp Vandværk. 2. Hjørring Vandselskabs aktuelle problemstilling og den samlede udfordring. I kapitlet beskrives den aktuelle problemstilling for vandforsyningen i Hjørring Vandselskab A/S og udfordringens omfang søges belyst ved at beskrive de enkelte elementer der spiller en rolle. 2.1 Målsætning for fremtidig indvinding. Målsætningen for fremtidens indvinding er afhængig af ambitionsniveauet der lægges for hhv. kvantitet og kvalitet for vandforsyningen i Hjørring Kommune Vandkvalitet. Vandet der leveres fra Hjørring Vandselskabs vandværker skal overholde kvalitetskravene i den gældende drikkevandsbekendtgørelse. Motivet for ansøgning om videregående vandbehandling var, at Hjørring Vandselskab A/S ønsker at levere så rent vand som muligt, hvorfor aktiv kulfiltrering var ønsket i den periode der vil gå fra at initiativer til at finde uforurenet grundvand igangsættes til, at det kan leveres til forbrugerne. Målsætningen om at levere så rent vand som muligt til forbrugerne er stadig Hjørring Vandselskabs målsætning Forsyningskapacitet. I Hjørring Vandselskabs strategiplan for vandforsyningen er den nuværende målsætning at have 50 % reservekapacitet på grundvandsressourcesiden. I 2013 blev der fra Hjørring Vandselskabs vandværker indvundet m 3 grundvand og udpumpet m 3 drikkevand til forbrugerne, hvoraf de m 3 blev leveret fra Bagterp Vandværk, som indvinder på Bagterp Kildeplads. Den ønskede grundvandsressource med den nuværende målsætning og efterspørgsel svarer til ca. 5,5 mio. m 3 /år 3

4 2.2 Udvikling af Hjørring By. Bagterp Kildeplads er placeret under den sydøstlige del af Hjørring By som vist i figur 2.1. Figur 2.1: Bagterp Kildeplads, vist med blå skravering. Som en del af den kommunale planlægning arbejdes der med mulighederne for at udlægge arealer til industri i den sydøstlige kvadrant af Hjørring. I den sammenhæng er interessekonflikten mellem vandindvinding og byudvikling blevet tydeliggjort. 2.3 Tilgængelig ressource. Hjørring Vandselskabs eksisterende indvindingstilladelser og årlig indvinding er vist i tabel 2.1: Tabel 2.1: Indvindingstilladelser og indvinding i 2013 for Hjørring Vandselskab A/S. Vandværk Indvindingstilladelse [m 3 /år] Indvinding i 2013 [m 3 ] Bagterp Bredkær Skallerup Hirtshals Vest Hirtshals Øst Hjørring Vandselskab har altså på nuværende tidspunkt samlet set indvindingstilladelse til m 3 /år og indvindingen i 2013 var samlet m 3. 4

5 2.4 Målsætninger og betingelser fra vandplanen. I Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak er der anført følgende miljømål for den kvantitative tilstand af grundvandet: De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper (terrestriske økosystemer) kan opfylde deres miljømål. Følgende kriterier er brugt: Vandbalance I grundvandsforekomsterne må den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. Nedenstående øvrige retningslinjer for grundvandsindvinding skal dog også overholdes. Påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper Grundvandstanden må ikke være så påvirket af menneskeskabte ændringer så: Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål. Der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder. Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der direkte er afhængige af grundvandsforekomsten. For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af deres vandføring på over 5 % og % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den konkrete fastsættelse af den tilladelige påvirkning indenfor intervallet % vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af indvinding til almene vandforsyninger, kan der for vandløb med enten høj eller god økologisk tilstand fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en højere procentvis påvirkning end ovennævnte. Det kan ske, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Der skal foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på Natura områders terrestriske naturtyper og øvrige naturtyper, der er afhængige af grundvand. Saltvandsindtrængning mm. Ændringer i strømningsretningen forårsaget af ændringer i grundvandsstanden må finde sted midlertidigt eller vedvarende i et rumligt begrænset område, men sådanne retningsændringer må ikke forårsage saltvandspåvirkninger eller andre påvirkninger (f.eks. fra sulfat) og må ikke indikere en vedvarende tydelig menneskeskabt tendens i strømningsretningen. 2.5 Målsætninger fra Hjørring Kommunes vandforsyningsplan. I Hjørring Kommunes Vandforsyningsplan er angivet følgende: Hjørring Kommunes overordnede målsætninger for vandforsyning er at sikre, at alle borgere i kommunen såvel i by som i land har lige muligheder for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. forsyningen af drikkevand i Hjørring Kommune sker på grundlag af rent grundvand, der kun skal gennemgå en normal vandbehandling. bevare den decentrale indvindings og forsyningsstruktur. fastlægge retningslinjer som borgere og vandværker kan agere efter og kommunen kan administrere efter. 5

6 vandforbrug og vandspild begrænses mest muligt, således at drikkevandskvaliteten og forsyningssikkerheden sikres, samt at naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes. ethvert vandforsyningsanlæg skal som udgangspunkt kunne tages ud af drift i et døgn uden at dette medfører svigt i vandforsyningen. ethvert vandværk skal træffe forholdsregler således at det i tilfælde af strømsvigt kan opretholde vandforsyningen. der gennem forbrugstaksterne sikres kapital til gennemførelse af byrådets målsætning. 3. Status på eksisterende handleplan. I forbindelse med Hjørring Vandselskabs ansøgning om udvidet vandbehandling den 15/ blev der udarbejdet en handlingsplan for grundvandsressourcen, som havde til formål at anvise hvordan selskabet i fremtiden kunne basere vandforsyningen på en ren grundvandsressource. I det følgende vil der blive gjort status på de i handlingsplanen beskrevne initiativer. 3.1 Langsigtet kapacitet på eksisterende kildepladser. Et væsentligt element i handlingsplanen er at vurdere den bæredygtige kapacitet på de nuværende kildepladser. Denne vurdering er med til at fastlægge behovet for evt. nye kildepladser. Arbejdet med bæredygtighedsvurderingen er delt op i 3 trin: Trin 1 : Status under de nuværende driftsforhold. Trin 2 : Supplerende undersøgelser på kildepladserne. Trin 3 : Vurdering af den bæredygtige kapacitet baseret på status data, supplerende undersøgelser og beregninger i grundvandsmodellen for Hjørring Kommune. I forbindelse med trin 1 er der for alle kildepladser set på tidsserier for følgende kemiske parametre: Nitrat, sulfat, klorid, nikkel, arsen, forvitringsindeks, Na/Cl-forhold, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Resultatet af trin 1 fremgår af temakort, som er indsat som figurer, som viser: Grønt for boringer med minimale eller ingen ændringer over tid samt acceptable ændringer. Gult for boringer med nogle ændringer, hvor koncentrationerne dog ikke er tæt på grænseværdien. Rødt for boringer med kraftige og mange ændringer. Nærværende afsnit beskriver status for trin 1 og Bagterp Vandværk. Undersøgelserne på kildepladsen til Bagterp Vandværk er udført på de 20 aktive indvindingsboringer, samt en afværgeboring, B10. Kildepladsen til Bagterp Vandværk er vist på figur

7 Figur 3.1: Kildeplads til Bagterp Vandværk. Nedenstående figur 3.2 viser signaturforklaringen der er gældende for de figurer der viser boringernes tilstand for de enkelte kildepladser. Figur 3.2: Signaturforklaring for boringstilstand. 7

8 Størstedelen af boringerne på Bagterp Kildeplads er forurenet med pesticider, chlorerede opløsningsmidler og/eller olieprodukter. Derudover ses stigende koncentrationer af både sulfat og chlorid i en stor del af boringerne. De grundvandskemiske parametre indikerer i øvrigt at boringerne generelt er modtagelige overfor overfladepåvirkninger, og er derfor sårbare overfor miljøfremmede stoffer. På baggrund af de undersøgte grundvandkemiske parametre kan boringerne på Bagterp Kildeplads overordnet opdeles i to kategorier: 1. Boringer, som med den nuværende indvinding vurderes bæredygtige eller, som ved mindre justeringer forventes grundvandskemisk at kunne forbedres. Indrammet med grønt i figur Boringer, som vurderes kraftigt påvirket af grundvandkemiske ændringer og derfor ikke anses som en del af en langsigtet bæredygtig indvinding på Bagterp Kildeplads. Indrammet med rødt i figur 3.1. De to kategorier er koncentrerede i bestemte områder af kildepladsen. Kategori 2 boringer kan primært lokaliseres i byen nedstrøms de områder, hvor der er påvist massive forureninger med miljøfremmede stoffer. Grupperingen af boringer i de to kategorier fremgår af figur 3.1. Boringerne i kategori 2 er: B3 (5.509), B4 (5.736), B5A (5.1763), B6 (5.533), B7 (5.64), B8 (5.71), B16 (9.454), B18 (9.453), B21 (9.486), B24 (5.684), B25 (5.716) og B27 (9.547). For ovenstående boringer anbefales det at sænke ydelsen på boringerne, mens der søges efter andre alternativer. Hovedparten af boringerne er placeret i et forureningstruet område og omfanget af forureningerne er så udbredt at boringerne på længere sigt ikke vurderes anvendelige til indvindingsformål. Fokusområdet bør derimod rettes mod de boringer, hvor grundvandsressourcen allerede er fin og bæredygtig, samt boringer, der ved mindre justeringer, forventes at kunne forbedres. For disse boringer vil indvindingsmængden muligvis kunne øges. Boringerne i Kategori 1 er: B9 (5.126), B10 (5.129), B11 (5.319), B12 (5.318), B19 (9.469), B20 (9.470), B26 (9.520) og B28 (9.585). Det anbefales at holde de 4 boringer som er placeret i Hjørring by under observation (B9, B10, B11 og B12). B10 er afværge. Ser man således blot på vandkvaliteten ligger der her en ressource som er bedre end i de røde områder. De kan f.eks. måske bruges lidt længere end de røde områder. De 4 boringer er generelt påvirkede af indvindingen og ligger i udkanten af et forureningstruet område. Derfor bør der fortsat være fokus på grundvandskemiske ændringer i disse boringer, med specielt henblik på BAM og chlorerede opløsningsmidler. Generelt er der set forbedringer af boringerne og grundvandsressourcen vil antageligt kunne vurderes bæredygtig ved mindre justeringer. I boring B20 og boring B28 ses der stigende koncentrationer af hhv. chlorid og sulfat. Koncentrationerne er dog endnu ikke kritiske og det antages at tilstanden vil kunne ændres til grøn. 8

9 Det anbefales i øvrigt fortsat at være opmærksom på grundvandkemiske ændringer, med specielt fokus på BAM, chlorid og sulfat. Det skal dog anføres, at ovenstående anbefalinger er givet på det nuværende datagrundlag, og skal derfor endelig afklares ifm. at de samlede undersøgelser på Bagterp Kildeplads føres til konklusion Bredkær Vandværk. Bredkær Vandværk indvinder fra 5 boringer, hvoraf de 3 ligger i umiddelbar nærhed af vandværket, som vist i figur 3.3. Figur 3.3: Kildeplads til Bredkær Vandværk. Grundvandsressourcen vurderes på baggrund af den nuværende indvinding fra Bredkær og Spangerhede kildepladser at være fin og bæredygtig. Vandværket overholder kvalitetskravene til 9

10 drikkevand ved benyttelse af udvidet vandbehandling. Yderligere tiltag vil ikke være nødvendigt for kildepladserne til Bredkær Vandværk. Dog skal indvindingens størrelse vurderes ift. påvirkning af vandløb ifm. vurderingen der skal foretages i trin 3. Endvidere bør det nævnes, at der pt. udarbejdes en indsatsplan med henblik på den fremadrettede beskyttelse af kildepladserne til Bagterp Vandværk Skallerup Vandværk. Skallerup Vandværk indvinder fra 4 boringer i umiddelbar nærhed af vandværket, som vist i figur 3.4. Figur 3.4: Kildeplads til Skallerup Vandværk. 10

11 Udvikling i grundvandskemien for Skallerup Kildeplads moniteres og afrapportering forventes i uge Alternativ kildeplads til Skallerup Vandværk. Sydøst for Skallerup Kildeplads ligger der 5 boringer, hvoraf 3 potentielt ville kunne anvendes til indvindingsformål. Boringerne er ikke i brug og deres tilstand er ukendt. Boringernes placering er vist på figur 3.5. Figur 3.5: Placering af boringer for alternativ kildeplads til Skallerup Vandværk. Det er valgt at undersøge en af boringerne (DGU nr ) nærmere ved trinvis prøvepumpning og vandanalyser. Prøvepumpningen indikerer at magasinet har en høj vandføringsevne, men at boringens virkningsgrad er lav. 11

12 Den grundvandskemiske sammensætning indikerer et ringe beskyttet magasin og indholdet af nitrat er nær Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium. Magasinet er således sårbart og grundvandskvaliteten vil kunne forringes yderligere ved indvinding på lokaliteten. På trods af magasinets høje vandføringsevne vurderes lokaliteten ikke egnet som alternativ kildeplads ved Skallerup Hirtshals Vandværk Vest. Indvindingen til Hirtshals Vandværk Vest sker i dag fra 5 kildepladser. De 5 kildepladser er Øster Krage Kildeplads, Tornby Kildeplads, Varbro Ådal Kildeplads, Nr. Vinstrup Kildeplads og Varbro Kildeplads. Kildepladserne er vist på figur 3.6. Figur 3.6: Kildeplads til Hirtshals Vandværk Vest. 12

13 Øster Krage Kildeplads. Ved Øster Krage Kildeplads blev der i foråret 2007 udført 3 boringer i forbindelse med en kildepladsundersøgelse. Undersøgelserne blev udført af Orbicon A/S i I forbindelse med endeligt, at kunne konkludere om der er potentiale for at de 3 boringer kan bruges til udvidelse af Øster Krage Kildeplads er der i 2013 udført prøvepumpning af boringerne og udtaget vandprøver til vandanalyser. Tidligere indikationer af tre forskellige vandtyper understøttes af prøvepumpningerne som ligeledes viser forskellige resultater. Tidligere undersøgelser udført af Orbicon A/S i 2007 viser desuden manglende hydraulisk kontakt mellem boringerne. Boringernes virkningsgrad er generelt lav og da vandtypen varierer markant over korte afstande og magasinet generelt har en lav ydeevne ved længere tids pumpning, anbefales det ikke at anvende reserveboringerne til indvindingsformål. Området vurderes på baggrund af tidligere og nærværende undersøgelse ikke egnet til en udvidelse af Øster Krage kildeplads. Tornby Kildeplads. Der er påvist indhold af BAM i den sydligst beliggende boring på Tornby Kildeplads, DGU nr (B13V). Analyseresultater viser stigende indhold af BAM over Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium på 0,1 μg/l i boring B13V. Fremtidig indvinding på boring B13V vurderes på baggrund af vandanalyserne ikke bæredygtig. Det anbefales ved fortsat indvinding at holde boringen under observation for at følge forureningsudviklingen ved minimum en vandprøve til analyse for pesticider årligt. Ved yderligere stigning bør man tage boringen ud af drift. Varbro Ådal og Nr. Vinstrup Kildeplads. Der er udført trinvis prøvepumpning på boring DGU nr (B16V) på Varbro Ådal Kildeplads og boring (B21V) på Nr. Vinstrup kildeplads. Begge boringer har høje indhold af chlorid. Prøvepumpningen er udført på en boring af gangen med samtidig kontrolpejling i den stillestående boring, med henblik på tilstandsvurdering samt til undersøgelse af hydraulisk kontakt mellem de to boringer. Det er ikke entydigt, hvorvidt der er hydraulisk kontakt mellem de to boringer med forhøjet chlorid indhold. Vandstandsændringen, som observeres i boring B16V under prøvepumpning af boring B21V, kan være påvirkning fra nærliggende boringer. Prøvepumpningen af boringerne viser at boring B21V, som har den højeste specifikke ydelse, også har det højeste indhold af chlorid (næsten dobbelt så meget som B16V). Derudover er der de seneste år pumpet med en markant højere ydelse på B21V end på B16V. Det anbefales at sænke ydelsen på B21V til det halve og fortsætte det egenkontrolprogram, som allerede pågår, således at variationer i chloridkoncentrationen følges. Koncentrationen af chlorid målt i boring B16V er høj, men overskrider ikke grænseværdien. Det anbefales at fortsætte egenkontrolprogrammet i samme omfang som for boring B21V, for at følge udviklingen i chlorid koncentrationen i boringen. Ved egenkontrolprogrammet vil en eventuel negativ ændring kunne opdages tidligere og forbedre mulighederne for at afværge problemet. På baggrund af de synkrone pejlinger under prøvepumpningen vurderes indvindingen på boring B21V ikke at kunne relateres til de høje chlorid koncentrationen i boring B16V. I boring B16V er der de seneste år påvist koncentrationer af BAM under Miljøstyrelsens 13

14 grundvandskvalitetskriterium. Det anbefales fremover fortsat at være opmærksom på udviklingen i koncentrationen af BAM. Varbro Kildeplads. Der er udført prøvepumpning i de 3 indvindingsboringer på Varbro Kildeplads, (B18V), (B19V) og (B20V). Prøvepumpningen er udført på en boring af gangen, mens de øvrige boringer har været i ro. Formålet med prøvepumpningen er at undersøge hvorvidt der er hydrauliske kontakt mellem boringerne på kildepladsen, med henblik på risikovurdering af eventuel spredning af forureningen som påvises i boring B19V. Prøvepumpningen viste at der er hydraulisk kontakt mellem boringerne, men da påvirkningen er meget lav vurderes pumpning med ydelser i niveau med prøvepumpningen ikke at ændre det overordnede strømningsbillede. Indvindingen på Varbro Kildeplads vurderes på baggrund af prøvepumpningen derfor ikke at bidrage til spredning af den forurening, som påvises i boring B19V. Vandanalysen fra boring B18V viste et lavt indhold af BAM. Det anbefales fremover at være opmærksom på dette. Derudover har koncentrationen af sulfat været stigende gennem en længere årrække. Koncentrationen er fortsat langt under grænseværdien, men det anbefales at være opmærksom på udviklingen. Det vurderes at Boring B18V og B20V fortsat kan anvendes til indvindingsformål uden risiko for forureningsspredning ved pumpning med ydelser i niveau med prøvepumpningen. Ved ønsket forøgelse af indvindingen fra boringerne bør der foretages en ny risikovurdering. Derudover bør der, ved forøgelse af ydelsen på boring B20V, være opmærksomhed omkring udviklingen i sulfat koncentrationen, da der er sammenhæng mellem ydelse og målt indhold af sulfat. Det anbefales ikke fremover at anvende boring B19V til vandindvinding. Dog bør forureningen med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter fortsat overvåges. 14

15 3.1.5 Hirtshals Vandværk Øst. Hirtshals Vandværk Øst indvinder fra 5 boringer placeret i umiddelbar nærhed af vandværket, som vist på figur 3.7. Figur 3.7: Kildeplads til Hirtshals Vandværk Øst. Den nuværende tilstand af indvindingsboringerne vurderes at være bæredygtig i forhold til den langsigtede kapacitet på kildepladsen. For at sikre en fortsat bæredygtig indvinding er det undersøgt, hvorvidt ændringer i driftsmønstre over længere tid har forårsaget de grundvandskemiske ændringer i boring B3Ø og B5Ø. Det fremgår af undersøgelserne, at variationer i indvindingsmængden har en tydelig effekt på koncentrationen af sulfat i boringerne B3Ø og B5Ø. Der er valgt at fokusere på sulfat, da der historisk, ud fra de undersøgte kemiske parametre, er observeret de største variationer for sulfat. 15

16 De faldende koncentrationer af sulfat gennem de seneste 8 år vurderes at være et resultat af den reducerede indvinding fra boringerne B3Ø og B5Ø. I forhold til grundvandsressourcen vurderes den nuværende indvinding at være fin og bæredygtig. Vandværket har problemer med overholdelse af kvalitetskravene for primært ammonium, men det er et spørgsmål om vandbehandling og ikke et ressourceproblem. Med henblik på at sikre en bæredygtig indvinding på kildepladsen under Hirtshals Vandværk Øst anbefales det at fortsætte det nuværende driftsmønster, hvor der benyttes 3 krydsfelter og primært pumpes på B1Ø og B2Ø. Desuden anbefales det fortsat at være opmærksom på variationer i grundvandskemien. 3.2 Grundvandsressource, Astrup. Tidligere kortlægning har indikeret, at der sandsynligvis findes et øst-vest gående magasin ved Astrup, og der er tidligere udført en undersøgelsesboring. Der er således et godt kendskab til geologien i området. Der er dog usikkerhed om vandkvalitet, ydelse og ressourcens størrelse. Der er udført 4 stk. MRS umiddelbart øst for Astrup. Magnetisk Resonans Sondering (MRS) er en relativ ny geofysisk metode, som er yderst interessant for den danske grundvandskortlægning, udpegning af nye kildepladser og optimering af borelokaliteter. Metoden estimerer direkte på magasinernes egenskaber, hvorved metoden adskiller sig markant fra øvrige geofysiske metoder, der udelukkende indirekte måler på jordens geologiske forhold. Hvor der traditionelt udpeges boresteder til vandindvinding på baggrund af geofysiske og geologiske kortlægninger, kan der nu, inden der bores, suppleres med vigtige informationer fra en direkte estimering af magasinerne. MRS-metoden estimerer således parametre, som traditionelt først opnås ved prøvepumpninger, der desuden er væsentlig dyrere og mere omfattende end MRS. MRS-metoden bygger på samme princip som hospitalernes MR-scannere. Siden 2006 har Rambøll i samarbejde med Miljøministeriet arbejdet med at teste MRS-metoden i Danmark, bl.a. ved validering med boringer og andre metoder. MRS-metoden har vist sig at give gode valide resultater, og der er blevet udført ca. 250 MRS-målinger i Danmark. MRS-metoden kortlægger direkte vandet i undergrunden ned til ca. 120 m dybde og outputtet er dybderelateret hydrologisk information. Dvs. at metoden direkte kan give et estimat på: Procentvis mængde af frit vand i forskellige dybder. Transmissiviteten(Hydraulisk ledningsevne) i forskellige dybder. Mægtighederne af de vandførende lag. (Lagets tykkelse). Magasintallet, dvs. hvor stor en mængde vand kan der pumpes fra magasinet. Disse informationer kan bl.a. anvendes til at: Afgøre hvorvidt der er vand tilstede inden der bores. Estimere den forventede ydelse inden der bores. Angive forventet boredybde og filtersætning på forhånd. Prioritere det optimale borested blandt flere mulige. 16

17 Placeringen af de 4 MRS ved Astrup er vist på figur 3.8. Figur 3.8: Placering af MRS ved Astrup. For at vurdere beliggenheder af oplande for fremtidige indvindinger, samt effekten på grundvandsspejl, er der udført testsimuleringer af indvindinger ud fra den eksisterende grundvandsmodel. Der er simuleret en indvinding på m 3 /år i MRS punkterne Hjorr09 og 10. Modellen viser, som vist i figur 3.9, lange tynde oplande med grundvandsdannelse i hele oplandet. 17

18 Figur 3.9: Modelberegning for området omkring Astrup. Astrup området er vurderet at være meget heterogent, baseret både på eksisterende boringer og MRS. Pga. heterogeniteten vil den præcise placering af boringer være afgørende for den forventede ydelse. Den mest optimale lokalitet er MRS Hjorr09 (magasin begrænset til de øverste 40 m) og Hjorr11 (tykt magasin men lav permeabilitet). De øvrige MRS lokaliteter i Astrup har ikke kunnet karakterisere det nedre magasin, hvorfor udpegning af optimal lokalitet vil være baseret på et tyndt grundlag, og dermed forbundet med stor risiko for at ramme en lokalitet med lav ydelse. 3.3 Grundvandsressource, Børglumkloster Skov. De tidligere kortlægninger har peget på Børglumkloster Skov som en mulig ny kildeplads. Geofysisk kortlægning tyder på, at der sandsynligvis er et magasin, men der er ingen boringsoplysninger fra området, der kan bekræfte dette. Derfor vides det ikke, om magasinet består af fine eller grove aflejringer. 18

19 Gennemgangen af den hydrostratigrafiske model, for Børglum området viser tykke potentielle magasiner, men som beskrevet er disse sandsynligvis overvurderede i tykkelse. Magasinet ses som en del af et større sammenhængende magasin, der strækker sig over den nordlige del af Børglumkloster Skov, mod syd mod Bredmose. I den nordlige del af Børglum Klosterskov ser magasinet ud til at have stor mægtighed, men ser ud til at tynde ud i den sydlige del. Der er udført 4 stk. MRS (Hjorr05, 06, 07 og 08), som vist i figur 3.10, i Børglumkloster Skov. Figur 3.10: Placering af MRS ved Børglumkloster Skov. Der er tolket et tykt interval med udmærket højt vandindhold, og middelhøj permeabilitet i de øverste ca m dybde, hvorunder der er et tydeligt fald i permeabiliteten. Dermed bekræftes at, indvindingsinteressen udelukkende findes i de øverste m, og at aflejringerne fra ca. kote 0 m og ned bliver finkornede og uden indvindingsinteresse. Der findes tilsyneladende ingen naturlig beskyttelse over magasinet i området, dvs. at de kortlagte magasiner er ubeskyttede. Lokaliteterne er beliggende i Børglumkloster Skov, som muligvis kan udgøre en beskyttelse af grundvandsressourcen. For at vurdere beliggenheder af oplande for fremtidige indvindinger, samt effekten på grundvandsspejl, er der udført testsimuleringer af indvindinger ud fra den eksisterende grundvandsmodel. I hvert MRS punkt er der simuleret en indvinding på m3/år. Grundvandsdannelsen for de nordlige placeringer sker primært under skoven, mens den for det sydøstlige punkt primært sker syd for vejen, som vist på figur

20 Figur 3.11: Modelberegning for området omkring Børglumkloster Skov. Idet der ikke findes et naturligt beskyttende lerdæklag i området, vil den nordlige del af skoven således være mest velegnet til indvinding, såfremt skoven kan udgøre en naturlig beskyttelse af grundvandet. Modellen indikerer, at den simulerede indvinding ikke medfører en væsentlig sænkning under skoven. Det anbefales, at udføre yderligere testkørsler med konkrete ønskede boringsplaceringer og indvindingsmængder, for at kunne vurdere den konkrete påvirkning. Børglumkloster Skov vurderes at være det mest lovende område for en fremtidig kildeplads, idet der vurderes at være udmærket højt vandindhold, og middelhøj permeabilitet, i de øverste ca m dybde. Såfremt området prioriteres anbefales det at udføre følgende forud for etablering af boringer: En kildeplads placeres optimalt på nordsiden af skoven. En endelig placering vil afhænge af lodsejeraftaler, men et forslag til en optimal lokalitet bør indledningsvis vurderes ud fra luftfoto ift. adgangsforhold mv. På den udpegede kildepladslokalitet anbefales det at udføre yderligere testkørsler med simuleret indvinding med konkrete boringsantal og ønskede indvindingsmængder. Dette vil give konkrete indikationer på realistiske indvindingsmængder, påvirkninger og oplandsplacering. Da der ingen beskyttende lerdæklag findes, bør det undersøges hvorvidt Børglumkloster Skov, kan udgøre en beskyttelse af grundvandsressourcen. 20

21 3.4 Grundvandsressource, Ås Mark. De tidligere kortlægninger har peget på Ås Mark og Lunken Plantage, som en mulig ny kildeplads. Geofysisk kortlægning tyder på, at der er et magasin, og en undersøgelsesboring (DGU nr ) viste også positive resultater. Der ud over kendes der ikke meget til ressourcen i området. Området ligger langt fra Hjørring og en kildeplads her vil medføre store anlægsudgifter. Derfor er det vigtigt med grundig ressourcevurdering inden etablering af boringer. Gennemgangen af den hydrostratigrafiske model, for Ås Mark, Lunken Plantage, viser en lagserie med et overfladenært sandlag, stedvist efterfulgt af et 5-10 m tykt lerlag, og herunder det primære magasin, som igen efterfølges af et ler- og et sandlag. Det primære magasin ses som en del af et større sammenhængende magasin, der strækker sig nord-syd fra Krogen/Tranget mod Kirkholt, hvor det ser ud til at have stor mægtighed. Der er udført 3 stk. MRS (Hjorr01, 02 og 03), som vist på figur 3.12, i og syd for, Lunken Plantage. Figur 3.12: Placering af MRS ved Ås Mark, Lunken Plantage. 21

22 Der er stor forskel på de 3 MRS-resultater. Hjorr01 viser et tykt magasin med højt vandindhold helt til ca. 100 m dybde, og udmærket permeabilitet fra ca. 25 m dybde og nedefter. En indvinding her skulle således baseres på en 100 m dyb boring med et langt filter. Hjorr02 viser et tyndt overfladenært lag med høj vandindhold og høj permeabilitet, samt et dybere magasin med lav permeabilitet. Indvindingsinteressen er således begrænset da det øvre magasin er tyndt. Hjorr03 viser et dybt tykt magasin med højt vandindhold og middel permeabilitet, hvilket gør lokaliteten mindre interessant til indvinding. Der er således tilsyneladende ret varierende hydrogeologiske forhold i Lunken området, og en indvindingsboring skulle placeres præcist ved Hjorr01, for at kunne garantere det tykke velydende magasin. For at vurdere beliggenheder af oplande for fremtidige indvindinger, samt effekten på grundvandsspejl, er der udført testsimuleringer af indvindinger ud fra den eksisterende grundvandsmodel. I hvert MRS punkt er der simuleret en indvinding på m 3 /år. Grundvandsdannelsen sker, som vist i figur 3.13, tilsyneladende i størstedelen af oplandet for alle 3 lokaliteter, og dette holder sig ikke indenfor skovområderne. Figur 3.13: Modelberegning for området omkring As Mark, Lunken Plantage. 22

23 Der er indikationer på lokaliteter velegnet til indvinding (Hjorr01 og 03), men det kræver dybe boringer. Pga. den store heterogenitet i området, er boringsplacering meget afgørende både for den forventede ydelse og beskyttelse. De simulerede påvirkninger er ligeledes relativt usikre pga. heterogeniteten, og såfremt en indvinding planlægges her, anbefales det at gennemgå nærliggende boringer i detaljer og foretage en simuleret indvinding fra de konkrete ønskede boringsplaceringer og indvindingsmængder, for at kunne vurdere den konkrete påvirkning. Lunken området vurderes at kunne udgøre en velegnet kildepladslokalitet, men pga. stor heterogenitet, vil den præcise placering af boringer være afgørende for den forventede ydelse. Dette begrænser fleksibiliteten ift. lodsejere og adgangsforhold. Den optimale boringsplacering vil være ved MRS Hjorr01, i Lunken Plantage, hvor magasinet er tykt med udmærket højt vandindhold og middelhøj permeabilitet. Der vil være behov for en ca. 100 m dyb boring med lang filtersætning. Da Lunken Plantage ligger langt fra Hjørring, vurderes lokaliteten at være lavt prioriteret. 3.4 Dyrkning af grundvand. Dyrkning af grundvand blev i handlingsplanen foreslået som et initiativ der kunne arbejdes videre med for at skabe den nødvendige grundvandsressource til vandforsyningen i Hjørring Vandselskab. I den forbindelse blev der foreslået dyrkning af grundvand i område på mere end ha. Der har dog været en række grundlæggende forudsætninger som ikke har været afklaret for et sådan projekt: Kan det dække den nødvendige grundvandsmængde? Er der sikkerhed for en tilstrækkelig ressource? Kan det realiseres inden for nær fremtid? På lang sigt kan det ikke udelukkes, at det kan blive en mulighed, hvis en række forhold er opfyldt: Tilstrækkelig god økonomi i projektet. Tilstrækkelig god grundvandskvalitet i området. Der er den nødvendige lokale opbakning, dvs. mulighed for at inddrage arealer. Af ovennævnte årsager har det været prioriteret, at forsøge at komme til konklusioner på de øvrige initiativer nævnt i handleplanen, før igangsættelse af de nødvendige arbejder der kræves for at komme videre med belysningen af mulighederne for dyrkning af grundvand. Det der kræves for at få muligheden detaljeret belyst vil være igangsættelse af indledende undersøgeler af geologi, vandkemi og hydrologiske forhold for at kunne estimere tidshorisont, ressourcemængder og økonomi. 23

24 4. Status på supplerende undersøgelser. 4.1 Kortlægning af bæredygtig ressource i OSD3. For at kunne kortlægge den bæredygtige ressource i OSD3, hvor Hirtshals Vandværk Vest og Hirtshals Vandværk Øst i dag indvinder fra, har Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab i samarbejde fået opstillet geologisk model og grundvandsmodel for hele Hjørring Kommune. OSD3 er vist på figur 4.1. Figur 4.1: Oversigtskort med placering af OSD3. 24

25 Dataindsamlingen og modelopstillingen af grundvandsmodellen er vist som flowdiagram i figur 4.2. Dataindsamling Databehandling Geologisk model Hydrostratigrafisk model Pejledata Potentialekort Vandindvindingsdata Vandløbsdata Digitalisering af analoge data Indlæsning i databaser Kvalitetssikring Præsentation af data Tolkning af brugbarheden Udvælgelse af data Terrænmodel Drænkort Klimadata/nettonedbør Prøvepumpningsdata Aldersdateringer Areal/GIS-data Hydrologisk tolkningsmodel Modelopsætning og kalibreringskriterier Hydrostratigrafisk model Fastlæggelse af modelområde og randbetingelser Beregning af nettonedbør Valg af modelform Valg af tidsperiode og diskretisering Opstilling/indlæsning Testsimulering Valg af kalibreringsdata, kalibrerings- og nøjagtighedskrav Valg af kalibreringsparametre Valg af kalibrerings- og valideringsprocedure Figur 4.2: Flowdiagram for processen fra dataindsamling til færdigopsat model. Modellen er opsat, og er nu fra Hjørring Kommunes side udbygget med et modul, der gør at modellens resultater umiddelbart kan bruges til at vurdere indvindingers påvirkning på vandbalancen i de enkelte vandløbsoplande og dermed vandføringen i vandløbene. 25

26 I figur 4.3 er resultaterne fra en modelkørsel vist grafisk. Figur 4.3: Procentvis påvirkning af vandløbsoplande i OSD3. De blå cirkler er indvindingsboringer og de brune firkanter er markvandingsboringer. Beregningen er foretaget på tilladelsesstørrelser fordelt ud på de enkelte boringer. I udkastet til vandplanerne er det udmeldt at indvinding ikke bør medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. I figur 4.3 viser gul, orange og rød farve hhv. påvirkning på over 10, 20 og 50 % af medianminimumsvandføring i oplandet. Resultatet i figur 4.3 indikerer, at hvis det er de oprindelige målsætninger der bliver gældende ved vedtagelse af vandplanerne, så er en stor del af OSD3 allerede overudnyttet med de nuværende indvindingstilladelser. I forhold til vurderingen af den bæredygtige ressource i OSD3 har udfordringen været at vandplanerne endnu ikke er vedtaget, og dermed er der ingen endelige retningslinjer mv. der har indflydelse på fornyelse af indvindingstilladelser, hvorfor det ikke har været vurderet hensigtsmæssigt, at foretage de endelige beregninger for OSD3 endnu. 26

27 4.2 MRS-undersøgelse i Tornby, Ejstrup. Hirtshals Vandværk Vest, indvinder fra den nordøstlige del af et langstrakt magasin, der strækker sig fra Tornby ned til nord for Hjørring. Kortlægningen tyder på, at magasinet har en vis udstrækning mod syd, hvilket medførte en mindre udvidelse af OSD. Det undersøges derfor, om der er mulighed for at udnytte denne sydlige del af magasinet bedre i forbindelse med de eksisterende kildepladser. Gennemgangen af den hydrostratigrafiske model, for Hirtshals Vandværk vest, Ejstrup området, viser magasinet som et langt smalt magasin, der er mellem 20 og 70 m tykt. Flere af boringerne i området har lange eller flere filtre, som indikerer lav ydelse i magasinet, hvilket bekræftes af borejournaler i Jupiter. Der er udført 1 stk. MRS (Hjorr04), som vist på figur 4.4, ved Ejstrup mellem Tornby og Bjergby. Figur 4.4: Placering af MRS ved Tornby, Ejstrup. MRS viser meget højt vandindhold og høj permeabilitet i et begrænset dybdeinterval på ca. 47 m. Herunder falder både permabiliteten og vandindholdet markant. For at vurdere beliggenheder af oplande for fremtidige indvindinger, samt effekten på grundvandsspejl, er der udført testsimuleringer af indvindinger ud fra den eksisterende grundvandsmodel. I MRS punktet er der simuleret en indvinding på m 3 /år. Grundvandsdannelsen for de nordlige placeringer sker, som vist på figur 4.5, primært ved bunden af højdedraget tæt på MRS punktet. 27

28 Figur 4.5: Modelberegning for området omkring Tornby, Ejstrup. Ejstrup området vurderes lovende som supplerende lokalitet til eksisterende kildeplads. Der er her observeret den højeste hydrauliske ledningsevne. Det bør undersøges nærmere i hvilket omfang en indvinding her, vil påvirke den eksisterende indvinding. Derfor anbefales det at udføre yderligere testkørsler, hvor simulerede indvindinger fra de eksisterende indvindingsboringer inddrages (med de eksisterende tilladelser). 4.3 Litteraturstudie, Jyske Ås. Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Vandselskaber er gået sammen om at gennemføre en undersøgelse, som skal føre frem til et handleprogram for etablering af en eller flere nye kildepladser i Vendsyssel. De nye kildepladser skal have en samlet kapacitet mellem 3-6 mio. m³/år. Målet er at undersøge, om der inden for området, der afgrænses af Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn og Dronninglund findes et område, hvor der kan indvindes 3-6 mio. m³/år drikkevand af god kvalitet. Det vil sige, at indvindingen skal være bæredygtig både i forhold til vandbalance og den omgivende natur. Desuden skal indvindingen kunne foretages på 2 til 4 lokaliteter, der omfatter Pajhede området og Jyske Ås. Det skal være muligt ved aftaler, opkøb og skovplantning at foretage en langsigtet beskyttelse af grundvandet, i overensstemmelse med dansk vandpolitik. Der er gennem de sidste år udført et stort antal geofysiske, geologiske og hydrologiske undersøgelser i forbindelse med kildepladserne i de tidligere Skagen, Hirtshals, Hjørring, Sindal, Frederikshavn, Sæby, Dronninglund og Brønderslev kommuner. Disse undersøgelser er dels 28

29 udført af vandforsyningerne selv, og dels som en del af Statens afgiftsfinansierede grundvandskort-lægning. Desuden er der udført kortlægninger i tilstødende områder. Arbejdsprogrammet for den første fase af undersøgelsen indeholder elementerne: 1. Litteraturstudie: Hvad findes der af data, kortlægninger, modeller og rapporter for området. 2. Gennemgang af eksisterende data og kortlægningsresultater: Der udarbejdes kort over data, modelafgrænsninger, og der foretages en overordnet vurdering af de udførte kortlægninger i forhold til anvendeligheden i projektet. 3. Møde med forsyningerne: Forventningsafstemning i forhold til projektet, fremlæggelse af eksisterende data, og diskussion af de enkelte områders overordnede prioritering. 4. Granskning af data og modeller indenfor de overordnede prioriteringsområder: Modellerne åbnes, og der foretages en vurdering af placering af potentielle kildefelter i relation til datatæthed. 5. Handleplan/handleprogram: De enkelte områder beskrives og dokumenteres i form af profilsnit og kort samt argumentation for evt. yderligere kortlægning, så som vandprøver, prøvepumpning, MRS (vedlagt emneblad), kort snegleboring, pejlinger, mv. Handleplanen afsluttes med en tabel, hvoraf de anbefalede handlinger i prioriteret rækkefølge er beskrevet. 6. Møde med forsyningerne: Baggrunden for og vurderingerne foretaget under udarbejdelsen af handleprogrammet fremlægges og diskuteres. 7. Handleplanen tilrettes på baggrund af mødet med forsyningerne: Handleplanen skrives færdig, og der foretages eventuelt et overordnet skøn af omkostningerne i forbindelse med udførelsen af de prioriterede ydelser. Endelig handleplan er forventet færdig i uge

30 5. Erfaringer med udvidet vandbehandling på Bagterp Vandværk. Kulfiltrene blev startet i foråret Filtrene er vist på figur 5.1. Figur 5.1: Kulfiltrene på Bagterp Vandværk. Under starten blev der målt høje bakteriologiske tal og vandet blev derfor ikke udpumpet til selskabets forbrugere. Vandet blev i stedet ledt til vandløb og der blev løbende taget målinger for at følge udviklingen i de bakteriologiske tal. Op til sommerferien i 2010 var tallene så lave, at der blev lejet et UV-anlæg som blev monteret på afgangen fra vandværket. Hermed blev alle bakteriologiske tal reduceret til at være under grænseværdien og der kunne køres fuld drift med kulfiltrene. Det lejede UV-anlæg kørte i lidt under 2 måneder og så var alle tal på nul og vi kørte normaldrift. Effekten af kulfiltrene har fuldt ud levet op til forventningerne. Vi har leveret topkvalitet vand i en meget lang periode. Som det fremgår af figur 5.1 kom der gennemslag af pesticider i foråret 2013 og udskiftning af kul blev startet op. Detektionsgrænsen for BAM er 0,01 μg/l, hvorfor den værdi er angivet som laveste registrerede værdi. 30

31 Figur 5.1: BAM-koncentrationer i afgangsvand fra Bagterp Vandværk i perioden Udskiftningen af kul varede længere end forventet, da det desværre viste sig, at den indvendige overfladebehandling af filterbeholderne, ikke havde været god nok. Det var en reklamationssag, som selskabets rådgiver, Krüger påtog sig. Næste gang der skal skiftes kul, er forventningen, at det kan gøres meget hurtigere. Det forventes, at kullene kan køre i en periode på 3-5 år inden de skal udskiftes. Selve driften af kulfilter og UV-anlæg, har forløbet uden nævneværdige problemer. Det eneste driftsmæssige arbejde der har været udført, er udskiftning af UV-rør og en sensor til at måle UVintensiteten. Alle bakteriologiske målinger før UV-anlægget, har ligget under grænseværdien. 31

32 6. Initiativer fremadrettet. I arbejdet med, at finde uforurenet grundvand til erstatning for den forurenede del af Bagterp Kildeplads er der en række initiativer der er nødvendige for, at de igangværende undersøgelser kan bringes til endelige konklusioner, som kan bruges som beslutningsgrundlag for at vælge den mest hensigtsmæssige indvindings- og forsyningsstruktur for Hjørring Vandselskab A/S fremadrettet. Hertil kommer nødvendigheden af at lægge et ambitionsniveau for hvilken vandkvalitet og forsyningssikkerhed der ønskes leveret fra Hjørring Vandselskab. De langsigtede beslutninger om vandforsyningen til Hjørring Vandselskabs forbrugere skal resultere i løsninger som er robuste, økonomisk rentable, bæredygtige og koordinerede med Hjørring Kommunes planlægning. Situationen er pt. den, at der er en lang række uafklarede forhold der i løbet af de kommende år skal afklares for at nå frem til rammerne for den langsigtede forsyningsstrategi. Derfor lægges der fra Hjørring Vandselskabs side op til at løsningen med aktiv kulfiltrering på Bagterp Vandværk forlænges med en periode på 5 år, for at skabe mulighed for afklaring af de forhold der nævnes i nærværende afsnit. 6.1 Vandkvalitet og forsyningskapacitet. Det er fortsat Hjørring Vandselskabs målsætning af levere så rent vand som muligt, indtil der findes et reelt alternativ til indvindingen på Bagterp Kildeplads. Etableringen af aktiv kulfiltrering på Bagterp Vandværk har gjort, det muligt at overholde den målsætning. Aktiv kulfiltrering på Bagterp Vandværk har endvidere medført, at der kan indvindes skånsomt på Bagterp Kildeplads, hvilket er medvirkende til at levetiden for Bagterp Kildeplads forlænges. I forhold til forsyningskapacitet, hvor Hjørring Vandselskabs målsætning er at have 50 % reservekapacitet på grundvandsressource giver det også en ekstra sikkerhed at Bagterp Kildeplads kan holdes i drift indtil et alternativ er fundet. Den ønskede grundvandsressource er ca. 5,5 mio. m 3 /år, med afsæt i at Hjørring Vandselskab i 2013 havde en samlet indvinding på m 3, hvoraf m 3 blev indvundet på Bagterp Kildeplads. Da de foreliggende resultater på de eksisterende kildepladser ikke umiddelbart angiver en nærliggende løsning for, at erstatte de ca. 1,2 mio. m 3 /år, der indvindes på Bagterp Kildeplads vil det ud fra Hjørring Vandselskabs synspunkt være hensigtsmæssigt, at fortsætte aktiv kulfiltrering i perioden hvor de igangværende initiativer bringes til konklusion, for at sikre både vandkvalitet og forsyningskapacitet for selskabets forbrugere. 6.2 Udvikling af Hjørring By. Det bør afklares hvordan forholdet mellem udviklingen af Hjørring by og vandindvinding fremadrettet skal være. Det er væsentligt at Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune får afklaret, hvordan arealerne syd og sydøst for Hjørring prioriteres fremadrettet, da det har stor betydning for de endelige konklusioner for den bæredygtige kapacitet på Bagterp Kildeplads. Når forholdet mellem vandindvinding og byudvikling er afklaret, evt. igennem arbejdet med næste revision af kommuneplanen for Hjørring Kommune, med forventet planperiode , vil der være et godt grundlag, at træffe beslutning for den fremadrettede drift af Bagterp Kildeplads på. 32

33 6.3 Tilgængelig ressource og vandplanens målsætninger. Det er meget afgørende for vurderingen af den tilgængelige ressource, at kende retningslinjerne der udmeldes i vandplanerne. Vandplanerne er endnu ikke vedtaget og der er tilsyneladende stadig en del politisk debat om vandplanernes skæbne. Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab har som tidligere nævnt i samarbejde fået opstillet en grundvandsmodel for hele Hjørring Kommune med det overordnede formål, at have et godt værktøj til at kunne vurdere konsekvensen af en fremtidig indvinding i de områder der måtte vise sig at have potentiale herfor. Ud fra den nuværende viden der er indhentet igennem det udførte arbejde med at finde potentielle kildepladser, er det vurderet at der er flere områder der kunne være interessante at undersøge nærmere. Det næste trin for dels de eksisterende kildepladser, specielt i OSD3, men også de øvrige områder der er undersøgt og vurderet til at kunne bidrage til vandforsyningen i et givent omfang, vil omfatte at vurdere den bæredygtige kapacitet baseret på beregninger i grundvandsmodellen for Hjørring Kommune. Da vandplanernes målsætninger ikke er kendte er det noget problematisk, at gennemføre beregninger der skal angive størrelsen på grundvandsressource der er tilgængelig for vandforsyning i de enkelte områder, hvorfor beslutningsgrundlaget for at investere i yderligere og bekostelige undersøgelser på de enkelte lokaliteter ikke er til stede pt. 6.4 Langsigtet kapacitet på eksisterende kildepladser. Arbejdet med de eksisterende kildepladser føres til endelige konklusion ved opsamling på de sidste resultater for den grundvandskemiske udvikling og beregninger i grundvandsmodellen for Hjørring Kommune. Resultaterne bruges som en del af beslutningsgrundlaget for den fremtidige indvindings og forsyningsstruktur i Hjørring Vandselskab. 6.5 Grundvandsressource ved Astrup, Børglumkloster Skov, Ås Mark og Tornby. Resultaterne fra de undersøgelser der er gennemført peger på, at de områder der har størst potentiale for at supplere den fremtidige indvinding til Hjørring Vandselskab er området omkring hhv. Børglumkloster Skov og Tornby. Når beregningerne for den tilgængelige ressource og bæredygtige ressource er udført for de eksisterende kildepladser og hele OSD3, vil den endelige vurdering af områdernes potentiale for indvinding blive foretaget. I forbindelse med den endelige vurdering af områdernes potentiale vil der skulle udføres supplerende undersøgelser i områderne. Her vil det blive nødvendigt, at udføre prøveboringer for dels at få oplysninger om vandets kvalitet, men også en mere sikker vurdering af den forventede ydelse på en fremtidig kildeplads. 33

34 6.6 Fælles kildepladser i Jyske Ås. Litteraturstudiet der er igangsat er første etape i forsøget på at nå frem til en konklusion på hvorvidt det er realistisk og hensigtsmæssigt, at skabe store fælles kildepladser for Brønderslev Forsyning, Frederikshavn Forsyning og Hjørring Vandselskab. I det omfang arbejdet tilvejebringer viden om potentielle kildepladser, vil yderligere initiativer omkring Jyske Ås og fælles kildepladser kunne bygges ind i det fremadrettede arbejde. Sigtet med projektet for Jyske Ås er, at få undersøgt mulighederne for vandforsyning i et tilstrækkeligt langsigtet perspektiv. 6.7 Dyrkning af grundvand. På nuværende tidspunkt er forventningen, at det videre arbejde med dyrkning af grundvand ikke igangsættes før de øvrige initiativer er ført til konklusion med et negativt resultat. Det er begrundet i, at løsningen er forbundet med store ressourcemæssige-, kvalitetsmæssige- og økonomiske usikkerheder. 7. Ansøgning. Hjørring Vandselskab A/S ansøger hermed om en 5 årig forlængelse af den midlertidige tilladelse til udvidet vandbehandling ved rensning med kulfilter på Bagterp Vandværk, givet af Hjørring Kommune den 25/ Ansøgning om forlængelse af den eksisterende tilladelse er begrundet i ønsket om, at få mulighed for at færdiggøre det igangsatte arbejde, som har afsæt i den eksisterende handleplan, samtidig med at der leveres et produkt, der fra et sundhedsmæssigt synspunkt lever op til den højeste standard, der til ethvert tidspunkt kan leveres. Ud fra den nuværende situation er det svært at give et bud på en realistisk tidshorisont for, at finde et alternativ til den nuværende indvinding på Bagterp Kildeplads, da det afhænger af flere forhold der endnu ikke er afklaret, herunder forhold der ikke alene afhænger af Hjørring Vandselskabs aktiviteter. En forlængelse af dispensationen med 5 år forventes at give mulighed for afklaring af problemstillingerne. Det må forventes, at anlægsperioden for indvindingsanlæg på nye kildepladser og evt. tilhørende vandbehandlingsanlæg, vil andrage ca. 2 år, hvorfor der så reelt vil være 3 år til rådighed til færdiggørelse af igangværende undersøgelser og supplerende undersøgelser for at lokalisere nye kildepladser. Det skal slutteligt fremføres, at det for Hjørring Vandselskab er helt oplagt, at det tætte samarbejde mellem Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab fortsættes, således ny viden og input sikrer, at det er de rigtige initiativer, der vælges i arbejdet med at finde uforurenet grundvand i tilstrækkelig mængde til at sikre vandforsyningen til selskabets kunder fremadrettet. I den forbindelse vil Hjørring Vandselskab foreslå, at selskabet og Hjørring Kommune sammen udarbejder et aftalegrundlag, der rummer de initiativer der skal arbejdes videre med i den kommende periode og samtidig synliggør den forventede tidshorisont der ligger for en permanent løsning. 34