19.1 Alkalireaktioner
|
|
- Vilhelm Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19.1 Alkalireaktioner Af Bent Grelk, Grelk Consult Figur 1. Skader fra alkalikiselreaktioner kan se voldsomme ud med udbredt revnedannelse. Ofte er bygværkets funktion ikke reduceret mærkbart på trods af revnerne Alkalikiselreaktioner Alkalikiselreaktioner opstår, når sand og sten ikke er stabile i det basiske miljø i betonen. Disse reaktioner sker under ekspansion og kan skabe en kraftig og ødelæggende revnedannelse i betonen. Alkalikiselreaktioner har kostet bygværksejere store summer i reparationsomkostninger og har derfor i dagspressen haft øgenavne som betonpest og bomben i beton. Reaktionerne kan forebygges gennem valg af egnede sand- og stenmaterialer og en betonsammensætning, hvor især cementen skal vælges rigtigt. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
2 Historisk oversigt Selvom alkalikiselreaktioner antageligt altid har forekommet i beton, var det først i 1940, at det lykkedes at fastslå, at årsagen til en række beskadigede betonbygværker var reaktioner mellem alkalier (natrium- og kaliumioner) og tilslag (sand og sten). En artikel skrevet af Thomas Stanton om skadede betonbygværker i Californien, gav startsignalet til et større forskningsarbejde i USA. Det er værd at bemærke, at det netop var i Californien, at de første iagttagelser blev gjort på steder, hvor man ikke kunne give frost-tø påvirkninger skylden for skaderne. I Danmark har der været rapporter om tilsyneladende lignende betonskader langt tidligere. I Ingeniøren nr. 31 fra 1914 skriver bl.a. ingeniør A. Poulsen: at den (Esbjergs sønder mole) er atter nu saa medtaget, at den efter den næste snes aars forløb maa ombygges igen, idet betonen slaar revner, som viser hvide udsvedninger, og senere falder der stykker af, da mørtelen er ganske mør. Det var dog først i 1951 i forbindelse med Poul Nerensts studiebesøg i USA, at man i Danmark blev opmærksom på, at alkalikiselreaktioner kunne være en medvirkende årsag til betons manglende holdbarhed. Egentlig var det primære formål med Nerensts studietur at studere de metoder, der var taget i anvendelse i USA for at gennemføre byggeri om vinteren. Han skulle dog også studere prøvningsmetoder for beton i al almindelighed. Efter sin hjemkomst foretog Poul Nerenst besigtigelser af en række store betonbygværker, som var i en meget dårlig tilstand, og han kom til den konklusion, at der i enkelte tilfælde var en til vished grænsende sandsynlighed for, at der er tale om en alkali-grus reaktion, som ikke tidligere er påvist i Europa, men kendes i USA, Australien og visse steder i Asien. Dette gav i 1951 startskuddet til, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) iværksatte en større undersøgelse af betonbygværker i Danmark. Undersøgelsen ledte til en erkendelse af, at alkalikiselreaktioner forekom i Danmark. I 1954 nedsatte SBI og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) et udvalg til undersøgelse af alkalireaktioner i beton, det såkaldte Alkaliudvalg. Udvalget stod derefter i spidsen for en række omfattende undersøgelser i form af såvel store forsøgsserier i laboratorier som mange undersøgelser i marken af beskadigede betonbygværker. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
3 Figur 2. Foto af søjle på Sebbersundbroen fra en af SBI/ATV gennemførte undersøgelser i Alkaliudvalgets arbejde ledte i de følgende år til en større samling af rapporter. I 1961 udgav Alkaliudvalget vejledning 1 Foreløbig vejledning i forebyggelse af skadelige alkalikiselreaktioner i beton. I denne fastslås det bl.a. for sand til beton, at og kommer flintindholdet ned under gennemsnitligt ca. 2 %, vil reaktionerne som regel være uskadelige. For sten var man kommet frem til, at Undersøgelse af udborede betonprøver af konstruktioner tyder imidlertid på, at stenene under alle omstændigheder bør være helt frie for indhold af porøs flint, også som belægninger på tæt flint. Når resultaterne af dette enorme forskningsarbejde ikke kom til et konkret udtryk i datidens beton- og grusnormer, så skyldes det tilsyneladende en manglende støtte fra nogle af de førende eksperter bag Alkaliudvalget. I forbindelse med en kommende normrevisionen i 60 erne, skriver bl.a. Niels Munk Plum til normudvalget Vi beklager at måtte meddele, således som det allerede detaljeret fremgår af Alkaliudvalgets vejledning nr. 1, at der, så vidt vi kan se, ikke endnu er tilvejebragt det nødvendige eksperimentelle grundlag for fastsættelse af sådanne talværdier. Ydermere skriver G.M. Idorn bl.a. til udvalget, at Anførelsen af en talværdi som efterspurgt må også af principielle grunde, dvs. ud fra samfundsøkonomiske betragtninger frarådes. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
4 Figur 3: Foto af søjle med revnedannelser forårsaget af AKR på en bro opført i Konsekvensen af, at der ikke blev tilvejebragt de nødvendige talmæssige krav til tilslagets indhold af potentielt reaktive bestanddele, var, at der i den følgende periode blev bygget et meget stort antal betonkonstruktioner med tilslagsmaterialer, som var mere eller mindre potentielt stærkt alkalikiselreaktive. Man kan af denne historiske fremstilling lære, at hvis forskere, eksperter og andre lærde ikke tør påtage sig det ansvar, at opstille operationelle retningslinjer fx i form af kravtekster til standarder så vil markedet i form af de almindelige ingeniører (selvfølgelig) heller ikke selv gøre dette, og resultatet bliver en dårlig udnyttelse af teknologisk viden til stor skade for samfundsøkonomien. Ingen forsker eller ekspert må derfor være for fin til at konkretisere sin ekspertise til brug i dagligdagen. I 1982 nedsatte ATV et udvalg vedrørende betonbygværkers holdbarhed. Dette udvalgs arbejde resulterede efter en heftig debat i maj 1986 med den såkaldte Basisbetonbeskrivelse (BBB), som indeholdt talbaserede krav til holdbar beton, i modsætning til tidligere normer for husbygning, som var baseret på funktionsbaserede krav. Byggestyrelsen udgav derefter BBB i marts 1987 gældende for alt statsligt og statsstøttet byggeri. Anlægsbranchen havde allerede fra 1979 som et delresultat af Statsbroen Storebælts arbejde haft tilsvarende talkrav til sand og sten for at undgå akalikiselreaktioner. Det er værd at notere sig, at BBB s krav til indholdet af reaktive korn i sandfraktionen til beton i moderat og aggressiv miljøklasse (max. 2 vol. %) faktisk er det samme, som Alkaliudvalget kom frem til allerede i I de mellemliggende 25 år var der sket skader for milliarder! Udgivet af Dansk Betonforening, Side
5 Udbredelsen Eksempler på skadelige alkalikiselreaktioner kan findes næsten overalt i Danmark. Det hænger sammen med de grusforekomster, som vi har brugt ved fremstillingen af beton gennem tiderne. Der findes kun relativt få danske grusgrave eller sømaterialer, som ikke indeholder en vis mængde potentielt alkalireaktive bjergarter heraf også mange med en skadelig mængde. At problemet ikke blot er et dansk problem kan ses i den meget omfattende litteratur, som er skrevet og stadig skrives om emnet. Der er tale om et verdensomspændende problem, og kun meget få lande eller områder i Verden kan sige sig fri for alkalikiselreaktioner samtidigt med at der stadig er nye lande, som melder om dette problem. Mens alkalikiselreaktionerne blev erkendt i Danmark i starten af 50 erne, så opdagede normændene og svenskerne først problemet i 1980 erne, og det dukkede først op i Finland i slutningen af 1990 erne. Dette hænger sammen med, at man i lang tid troede, der var tale om andre nedbrydningsmekanismer - som regel frostskader. Det hænger imidlertid også sammen med, at man var blevet bedre til at kunne stille den rigtige diagnose for et bygværk skadet af alkalikiselkreaktioner, ikke mindst da nye værktøjer såsom brugen af strukturanalyse til undersøgelse af betonprøver blev udbredt Mekanismen Alkalikiselreaktioner er som navnet indikerer en fysisk-kemisk reaktion, der foregår mellem kiselholdige bjergarter og mineraler i tilslaget og alkaliforbindelser i betonens porevæske. En alkalireaktion kan kun ske, når 4 forudsætninger på samme tid er opfyldt: Reaktive partikler i tilslaget (kisel) Alkalier (Na+, K+-ioner) Vand Høj ph-værdi Hvis blot én af disse forudsætninger ikke er opfyldt, kan alkalikiselreaktionen ikke forløbe eller indtræffe. Men selvom alle 4 forudsætninger er opfyldt på samme tid, så er dette ikke ensbetydende med, at der vil opstå skader som følge af alkalikiselreaktioner. Skader (revner og geldannelser) opstår nemlig først, når de 4 nævnte forudsætninger er til stede samtidigt i en vis (kritisk) mængde eller forhold. Reaktionerne kan godt forløbe uden, at der opstår skadelige revnedannelser eller nogen form for svækkelse af konstruktionen. Uanset mængden af reaktive partikler i tilslaget, så vil de i større eller mindre grad reagere med betonens porevæske. Men kun når reaktionen medfører en egentlig ekspansion og revnedannelser, taler man om skadelige alkalikiselreaktioner eller blot alkalikiselreationer. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
6 Det er porevæskens høje ph, som bevirker, at kiselen kan opløses, hvorefter den reagerer med Na +, K +, Ca ++ og OH - ioner, og reaktionsprodukter, der har - eller får større - volumen end de reagerende stoffer dannes. Dette opbygger indre spændinger i betonen, og når disse overstiger betons trækstyrke, dannes der revner. Alkalireaktive bjergarter Den altovervejende, skadelige alkalireaktive bjergart i danske tilslag (grus) er den såkaldte porøse opalflint. Porøs opalflint er en stærk opalholdig (primær amorf eller mikrokrystallinsk SiO 2 nh 2O) bjergart. Ud over opal indeholder bjergarten typisk også en vis mængde kalk og tæt flint. Kalkindholdet varierer typisk fra 0 % og op til 45 %, idet de kalkholdige varianter normalt findes i grusforekomster (istidsaflejringer) fra den sidste istid, dvs. på fx Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og i det østlige og nordlige Jylland, mens de kalkfrie typer ofte kan findes i aflejringer fra den næstsidste istid, som især findes i Vestjylland. Figur 4. Foto af reaktivt sandkorn som består af kalkopalflint. Billederne er taget i alm lys og fluorescensbelysning. Størrelse ca. 1,5 x 1,0 mm. Opalflinten har en høj porøsitet, som udtrykt ved vandabsorptionen typisk er et sted mellem 5 og 40 %. Den høje porøsitet er samtidigt kendetegnet ved, at bestå af meget små porer i materialet, typisk i størrelsesorden fra 10 til 100 Ångstrøm. Opalflint er som regel helt hvid, hvorfor den ofte af ikke-kyndige betegnes som en kalksten. De mange frostspringere, som ses i beton fremstillet med danske bakkeforekomster, bliver således ofte fejlagtigt benævnt kalkspringere, mens det næsten altid er porøs opalflint, som er årsagen. Forklaringen på dette skal findes i bjergartens ultrafine porer som bevirker, at den er stærkt kapillar-vandsugende og derfor let vandmættes til et niveau, som bevirker, at der er risiko for frostskader, hvis den i våd tilstand udsættes for frost. Opal er en amorf bjergart, dvs. uden krystalgitter, hvilket medfører, at den er meget lettere opløselig og nedbrydelig end f.eks. tæt flint, som består af mikrokrystallin kvarts. Selvom begge bjergarter i teorien er ustabile ved ph omkring 13-14, så betyder det i praksis, at opal er meget hurtigt reagerende, mens tæt flint i praksis ikke vil reagere eller i hvert fald kun over mange år (>100 år), hvis overhovedet. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
7 De mange hvide porøse skorper, som typisk sidder på tætte sorte eller mørke flintesten, består som oftest af porøs opalflint (kalkholdig eller kalkfrit). Derfor må sådanne sammensatte bjergarter på grund af det høje opalindhold også regnes for stærkt alkalireaktive. Derudover findes også en bjergart, som betegnes som porøs kalcedonflint. Den har en porøs struktur og minder om en mellemting mellem opalflint og tæt flint. Den findes erfaringsmæssigt oftest i sømaterialer, og den har en noget mindre eller langsommere reaktivitet end f.eks. opalflinten. Udover porøs opalflint kan der i Danmark også findes enkelte andre potentielt reaktive bjergarter, såsom opalsandsten og vulkansk glas. Opalsandsten indeholder som navnet indikerer også opal. Denne bjergart findes primært i den sydlige del af Danmark (Lolland, Falster, Sønderjylland, Als). I vores nabolande, Sverige, Norge og Tyskland, er det typisk helt andre bjergarter, som er potentielt alkalireaktive. Bjergarter som gråvakke, mylonit, sandsten og rhyolit er årsag til mange skadede betonbygværkler i fx Norge, hvorimod denne type bjergarter kun findes i meget beskedne mængder i danske grusforekomster. Alkaliindhold Ved en alkaliforbindelse menes et salt, der består af ioner fra et alkalimetal. I det periodiske system er der flere alkalimetaller, men i beton er der kun tale om natrium (Na) og kalium (K). Alkaliforbindelser i betonen stammer i stor udstrækning fra cementen, men også delmaterialer som tilslag, støbevand og eventuelle tilsætningsstoffer kan bidrage til betonens samlede alkaliindhold. Herudover kan betonen tilføres endog store mængder alkalier udefra, typisk i form af natriumklorid (NaCl) fra tøsalte, havvand eller svømmebadsvand. Den primære alkalikilde er dog oftest cementen. Alkalierne stammer fra de råmaterialer, som bruges til cementfremstillingen, såsom ler og kalk. Men også det brændsel, som bruges til produktionen, kan bidrage til de færdige cementklinkers indhold af alkalier. Når indholdet af alkalier i cement skal angives, anvender man begrebet ækvivalent alkaliindhold. Dette udtrykkes ved: Na 2O + 0,658 K 2O, angivet i vægtprocent, og hvor tallet 0,658 er omregningsforholdet fra K 2O til Na 2O-ækv på basis af forholdet i deres molvægte. Når alkaliindholdet i en beton skal angives, bruger man som regel enheden kg/m 3 (beton). Vand Som for næsten alle former for nedbrydningsmekanismer er vand også en nødvendig forudsætning for alkalikiselreaktioner. Men da der kun skal være en relativ begrænset fugtighed til stede i betonen, er næsten al udendørs beton potentielt i risikogruppen Udgivet af Dansk Betonforening, Side
8 for at kunne udvikle reaktioner, hvis de øvrige forudsætninger for alkalireaktion er til stede Kritiske forudsætninger De nødvendige forudsætninger for alkalikiselreaktioner i beton er tilstedeværelsen af reaktive partikler i tilslaget (kisel), alkalier (Na +, K + -ioner) i porevæsken, vand og et høj ph-niveau i betonen. Hvis blot én af disse forudsætninger ikke er opfyldt, kan alkalikiselreaktionen ikke forløbe eller indtræffe. Men for at der skal kunne forekomme skadelige reaktioner, dvs. at reaktionerne skal føre til egentlige revnedannelser i betonen, så skal de føromtalte betingelser også være til stede i en vis kritisk mængde. Indhold af reaktive partikler Omfattende forsøg i forbindelse med Alkaliudvalgets arbejde og senere undersøgelser på bl.a. Teknologisk Institut har - suppleret med viden om betonbygværker i praksis - vist, at de nuværende krav (DS 2426) til indholdet af potentielt alkalireaktive bjergarter i danske grusmaterialer med stor sikkerhed sikrer mod fremtidige alkalikiselreaktioner. For danske sandforekomster er fx kravet til sandet et maksimalt indhold af porøs opalflint på 2 % i aggressivt miljø (klasse A) og max. 1 % i ekstra aggressivt miljø (Klasse E). Sandets reaktivitet kan også bestemmes ved måling af mørtelprismeekspansion (TI B 51). De alkalireaktive korn (porøs opalflint), som findes i de danske grusforekomster, regnes for nogle af de mest reaktive bjergartstyper i Verden. Bjergarten består som tidligere nævnt primært af opal (SiO 2 nh 2O), som regnes for den måske lettest opløselige og nedbrydelige kiselforbindelse. Det betyder også, at denne bjergart kan give anledning til meget voldsomme og meget hurtigt udviklende reaktioner og omfattende revnedannelser, hvis denne findes i skadelige mængder i betonen. Figur 5. Foto af porøs kalkopalkorn med skadelige revne- og geldannelser i betonen. Billedet er taget i fluorescensbelysning. Størrelse ca. 3,5 x 3,0 mm Udgivet af Dansk Betonforening, Side
9 I Norge er de alkalireaktive bjergarter af en helt anden type og sammensætning, mindre reaktive og langsommere udviklende, hvorfor de norske krav til sådanne norske grusmaterialer er helt anderledes idet man tillader et væsentlig højere indhold af sådanne potentielle reaktive materialer end man ville gøre i Danmark, ligesom man også bruger andre prøvningsmetoder. Noget tilsvarende gælder for andre lande og regioner i Europa. Det er derfor vigtigt at pointere, at man ikke uden videre kan overføre udenlandske krav til grusmaterialer på danske grusmaterialer - eller omvendt. Kravene til betonens tilslag bør derfor baseres på den aktuelle viden om materialernes reaktive bestanddele og sammensætning. Dette er indarbejdet i DS 2426, som er det danske anneks til den europæiske betonstandard EN Betonens alkaliindhold I forbindelse med Alkaliudvalgets omfattende arbejder kunne man registrere, at der åbenbart findes en nedre grænse for alkaliindholdet i betonen, under hvilken alkalikiselreaktioner er uskadelige. I 60 erne og 70 erne var det meget almindeligt blot at stille krav om at bruge en lavalkali cement (omkring max. 0,6 % ækv Na 2O) for at sikre sig mod skadelige alkalikiselreaktioner. Men da cementindholdet kan variere betydeligt og især hvis der var tale om rene mørtler, så kunne det faktiske alkaliindhold i betonen/mørtelen let blive meget stort, også selvom man brugte en lavalkali cement. Dette krav er senere blevet afløst af et krav om et maksimalt indhold af alkalier i betonen på 3,0 kg/m 3 beton, hvilket tager højde for den aktuelle betonrecept og sammensætning. Erfaringer fra praksis har vist, at dette krav i langt de fleste tilfælde kan sikre mod skadelige alkalikiselreaktioner, dersom der ikke tilføres alkalier udefra. Imidlertid er mange betonbygværker udsat for udefra kommende alkalier, primært i form af NaCl fra tøsalte, havvand og svømmebadsvand. Selv relativt beskedne mængder indtrængende tøsalt kan hæve betonens alkaliindhold langt over den kritiske grænse på 3,0 kg/m 3 beton. Denne grænse er derfor kun relevant og et sikkert værn mod skadelige alkalikiselreaktioner, når betonen ikke kan tilføres nogen former for alkalier udefra. Fugtindhold Fugt (vand) er som nævnt en nødvendig betingelse for, at alkalikiselreaktioner kan finde sted. Udenlandske forskningsresultater har vist, at alkalireaktive beton- og mørtelprøver har kunnet reagere ved et så lavt fugtniveau som ca. 80 % RF. Man kan dog selvfølgelig ikke uden videre overføre den slags resultater til udendørs beton. Tidligere undersøgelser - bl.a. foretaget på Teknologisk Institut - har vist, at størsteparten af udendørs betonkonstruktioner opført i 1960 erne og 70 erne, som har været Udgivet af Dansk Betonforening, Side
10 mere eller mindre beskyttet mod slagregn, havde et fugtniveau på over 90 % RF. Imidlertid peger mange eftersyn og tilstandsundersøgelser af betonbygværker på, at væsentlige revneskader forårsaget af alkalikiselreaktioner næsten udelukkende opstår for beton, som bliver udsat for konstant eller periodevis fugtighed fra omgivelserne såsom slagregn, eller som på anden måde kommer i kontakt med frit vand. Der er eksempler på broer, der har stået uden skadelige alkalikiselreaktioner i 25 år, og først når fugtisoleringen efter disse 25 år bliver utæt - kommer skaderne. Tilsvarende kan det forventes, at hvis almindelig beton, der ikke viser skader ved indendørs brug, udsættes for vand fx fra en utæt tagkonstruktion, kan skadelige alkalikiselreaktioner hurtigt udvikle sig. Porevæskens ph Porevæskens ph har stor betydning for de reaktive partiklers villighed til at reagere, hvilket måske er et overset forhold. Uforvitret beton har typisk en ph-værdi på mellem 12 og 14, hvilket skyldes porevæskens indhold af calcium- og alkalihydroxider. Alkalierne fra cementen går under hydratiseringen i opløsning og omdannes til alkalihydroxider i porevæsken (NaOH og KOH). Jo højere alkaliindhold i cementen, desto højere hydroxid indhold i porevæsken, og derved også en højere ph-værdi af denne. Kisel, især amorf kisel (opal), er ustabilt i væsker med høje ph-værdier. Da phværdien bliver beregnet som logaritmen til hydroxid-ion-koncentrationen, svarer forskellen mellem ph 12 og 13 til en faktor 10 i hydroxidion-koncentration. Derfor vil selv en forholdsvis beskeden nedsættelse af ph kunne medføre en betydelig reduktion af risikoen for en skadelig udvikling af alkalikiselreaktioner. Der vil slet ikke kunne opstå skadelige alkalikiselreaktioner i en karbonatiseret beton, da ph her er reduceret til omkring 7-9. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
11 Nødvendige forudsætninger for skadelige alkalikiselreaktioner for beton i Aggressiv miljøklasse fremstillet med danske tilslagsmaterialer og almindelig Portland cement (alle forhold skal være opfyldt samtidigt): Indhold af potentielt skadelige korn i sandfraktionen af tilslaget er højt - målt med en af de tre nedenfor anførte prøvningsmetoder: Indhold af reaktive korn iht. TI-B52: > 2 vol % Mørtelprismeekspansion iht. TI-B51: > 1 ekspansion efter 8 uger Kemisk svind iht. TK84: > 0,3 ml/kg Alkaliindhold > 3,0 kg/m 3 beton Fugtindhold > 90 % RF (i praksis) ph værdi > 12 (i praksis) Der gælder andre krav for stenfraktionen. I miljøklasse M kan noget højere værdier accepteres og i miljøklasse E noget lavere værdier. I miljøklasse P, kan Alkalikiselreaktioner ikke forekomme, da denne miljøklasse er karakteriseret ved et tørt miljø svarende til lavt fugtindhold. Effekt af puzzolaner Det har været generelt anerkendt at tilsætning af puzzolaner såsom flyveaske, mikro silica og/eller slagge til betonen kan bidrage til at reducere risikoen for skadelige alkalikiselreaktioner eller helt undertrykke sådanne. Der findes imidlertid ikke nogle faste retningslinjer for, hvilke og hvor meget, der skal tilsættes af sådanne for helt at eliminere risikoen for AKR. Med tanke på, at kravene til betonbygværkers holdbarhed til stadighed øges, så er udgangspunktet for valg af tilslagsmaterialer normalt stadig sådan, at der kun må anvendes tilslagsmaterialer med et minimalt indhold af reaktive bjergarter i moderat, aggressiv og særlig aggressiv miljøklasse, jf. DS Skadesbillede Revner forårsaget af alkalikiselreaktioner er i mange tilfælde meget karakteristiske. Revnerne optræder ofte som fin- til grovmaskede netrevner med mørke fugtlignende rande, der primært skyldes udsivende alkalikiselgel. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
12 Figur 6. Kantbjælke/facade på en bro fra 1970 med et typisk AKR-revnebillede. Imidlertid er revnebilledet influeret af 1) armeringsudformning, (især når det gælder for- eller efterspændte konstruktioner), 2) geometri samt 3) spændingsretninger i belastede konstruktionsdele. Det medfører, at revnebilledet så at sige afpasser sig efter de gældende forhold således, at revner ikke opstår på tværs af trykspændinger i konstruktionen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
13 Figur 7. Langsgående orienterede revnedannelser forårsaget af alkalikiselreaktioner i undersiden af et (forspændt) brodæk. Revneorienteringen følger de herskende trykspændinger (forspændingskræfterne) i betonen. Denne revneorientering skyldes, at alkalikiselreaktioner er ekspansive processer, som forsøger at overvinde betonens trækstyrke og øvrige indre/ydre spændinger og skabe revner, hvor dette er lettest muligt. Derfor følger revnebilledet og orienteringerne typisk også de herskende spændinger i konstruktionsdelen. I forspændte brodæk betyder det, at de indre revnedannelser i overvejende grad tager form af overfladeparallelle revnedannelser (delaminering af brodækket), mens de ydre revner i hovedtræk følger forspændingskræfternes retning. Typisk er revnerne derfor langsgående i brodækkets længderetning svarende til at broen udvides på tværs AKR s indvirkning på betonbygværkers bæreevne AKR skadede kan have et meget skadet udseende i form af omfattende revneskader og alligevel have en tilstrækkelig bæreevne. Dette er særlig relevant i relation til danske betonbroer, idet det skønnes at alene Vejdirektoratet og Banedanmark tilsammen har ca. 600 betonbroer, som enten har udviklet AKR skader, eller som vil kunne udvikle AKR skader. Der har i mange år været et stort ønske at finde en metode til at kunne afgøre, hvorvidt en aktuel AKR-skadet betonbro har tilstrækkelig bæreevne til at opfylde sit formål Udgivet af Dansk Betonforening, Side
14 (broklasse), eller om den skal nedklassificeres og i givet fald til hvad eller måske helt udskiftes. Inden for de sidste 3-5 år har bl.a. Vejdirektoratet i samarbejde med DTU og en række rådgivende firmaer (Cowi, Rambøll og Niras) gennemført en række projekter med fokus på AKR skadede betonbygværkers bæreevne. Projekterne har omfattet såvel omfattende laboratorieforsøg samt prøvebelastninger af bjælker taget ud af broer samt prøvebelastninger på stedet af stærkt AKR-skadede betonbroer. Typisk er det væsentligste problem omkring AKR skadede broers bæreevne normalt knyttet til risikoen for forskydningsbrud og/eller gennemlokningsbrud, da betonens forskydningsstyrke ofte er mere udnyttet end bøjningstrykstyrken. Undersøgelser af de skadede brodæk viste, at store dele dækkene var kraftigt AKR skadet med delamineringer/revner i hele brotværsnittets højde. Laboratorieanalyser af betonkerner udboret parallelt og vinkelret på de overvejende revneorienteringer, at betonens trykstyrke var reduceret som følge af de mange AKR relaterede revner. De karakteristiske styrker var typisk reduceret til omkring % af de oprindelige karakteristiske styrker. Men samtidigt viste de samme undersøgelser, at den reduktion, som AKR skaderne gav anledning til på betonens tryk- og trækstyrker og dermed på forskydningskapaciteten, blev opvejet af et tilsvarende positivt bidrag som formentlig stammer fra en forspænding af længdearmeringen som følge af AKR ekspansion i brodækkets længderetning. De omtalte undersøgelser viser, at AKR-skadet beton har en mindre forskydningsbæreevne end en intakt uskadet beton, men samtidigt viser resultaterne også, at bæreevnen af de undersøgte broer var tilstrækkelig, således at det ikke var nødvendigt at gennemføre en gennemgribende reparation af broerne eller en egentlig udskiftning af samme. Det igangværende (2014) forskningsarbejde som gennemføres på DTU, bl.a. i samarbejde med Vejdirektoratet forventes at bidrage til at give et væsentlig forbedret grundlag for vurdering af bæreevnen af stærkt AKR-skadede betontværsnit, herunder etablere en sammenhæng mellem den aktuelle AKR skadesgrad og betonens styrkeparametre (tryk, træk og forskydning), således at en aktuel bros restbæreevne/broklasse kan bestemmes. I mange tilfælde er revner fra AKR derfor mere et kosmetisk end et konstruktivt problem Udbedring af alkalikiselskadede betonbygværker I praksis kan igangværende alkalikiselreaktioner kun stoppes ved at ændre reaktionsmiljøet sådan, at der ikke længere tilføres fugt og/eller alkalier til betonen. Det kunne typisk ske gennem en passende udtørring og efterfølgende beskyttelse af betonen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
15 Desværre sker det tit, at reaktionerne og de tilhørende revneskader har bredt sig så meget og/eller svækket konstruktionen i væsentlig grad, at større eller mindre dele af det revneskadede bygværk må fjernes og retableres med ny beton. Det er derfor vigtigt, at man griber ind i tide, inden skaderne har nået et niveau, hvor en reparation ikke længere er mulig. Derfor forestår der bl.a. et større vedligeholdsog forebyggelsesarbejde for de danske broer opført i 1950-, 60- og 70erne med potentielt reaktivt tilslag i form af løbende vedligehold af fx fugtisoleringer/membraner på brodækkene og evt. malingsbehandlingen på søjler og kantbjælker Alkalikarbonatreaktioner Alment Dolomitreaktioner eller alkalikarbonatreaktioner er reaktioner mellem betonens alkaliioner og visse typer karbonatbjergarter i tilslagsmaterialerne. Selvom der igennem årene er foretaget en del undersøgelser af skadede bygværker og omfattende laboratorieundersøgelser, har man stadig ikke kunnet fastslå hvilken mekanisme, der ligger bag reaktionerne. Alkalikarbonatreaktioner er observeret i forbindelse med brug af vise typer dolomitiske bjergarter som tilslag til beton. Der er som regel tale om en lerholdig dolomitisk kalksten (CaMg(CO 3) 2). Dolomit kan forekomme i danske istidsaflejringer, men alkalikarbonatreaktioner er så vidt vides aldrig blevet observeret i danske betonbygværker Reaktion Fugt er ligesom for alkalikiselreaktioner nødvendig for, at reaktionen kan foregå. Det er kun få dolomitiske kalksten, der kan reagere. De reaktive dolomitbjergarter skal tilsyneladende have en ret specifik sammensætning og mikrostruktur (krystaller af dolomit i en grundmasse af calcit og fint fordelt ler). På basis af erfaringer suppleret med laboratorieforsøg har man fastslået, at følgende har betydning for reaktionsforløbet og skadesbilledet: Mængden og størrelsen af de reaktive karbonatkorn Betonens alkaliindhold Betonens vandindhold Studier af sådanne ekspansive bjergarter, der har reageret med opløsninger af alkalihydroxider, har bl.a. vist en omdannelse af dolomitten, en såkaldt de-dolomitisation, og dannelsen af brucit (Mg(OH) 2) Forholdsregler Skader efter alkalikarbonatreaktioner minder i store træk om dem, der er forårsaget af alkalikiselreaktioner. Imidlertid er potentielt alkalikarbonatreaktive bjergarter relativt sjældne, ligesom de af andre grunde normalt ikke er velegnede til betonfremstilling. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
16 Desuden synes sådanne bjergarter at have en særlig tekstur og mikrostruktur, som normalt gør det muligt at identificere dem af en kyndig petrograf. Der findes ASTMmetoder til at vurdere risikoen og størrelsen af eventuelle ekspansive reaktioner i forbindelse med alkalikarbonatreaktioner Litteratur Alkalikiselreaktioner [1] Nerenst, Paul (1952): Betonteknologiske studier i U.S.A. Statens Byggeforskningsinstitut, studie nr. 7. København [2] Nerenst, Paul (1957): Alment om alkali reaktioner i beton. ATV/SBI, Progress report A1. København [3] Plum, Niels Munk (1961): Foreløbig vejledning i forebyggelse af skadelige alkalikiselreaktioner i beton. Alkaliudvalgets vejledning 1. SBI, [4] 13 betonsygdomme hvordan de opstår, forløber og forebygges. Beton 4, Statens Byggeforskningsinstitut, [5] Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner (BBB). Byggestyrelsen, [6] DS 481, Beton, materialer. [7] DS/EN 206-1, Beton Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse. [8] DS 2426, Beton Materialer Regler for anvendelse af EN i Danmark. [9] DS/INF 154, Vejledning i brug af DS/EN 206-1og DS 2426 Beton Materialer Alkalicarbonatreaktioner [1] 13 betonsygdomme hvordan de opstår, forløber og forebygges. Beton 4, Statens Byggeforskningsinstitut, [2] STP 169D Significance of tests and properties of concrete and concretemaking materials, ASTM, [2] ASTM C1105 Standard Test Method for Length Change of Concrete Due to Alkali-Carbonate Rock Reaction. [3] ASTM C586 Standard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Carbonate Rocks as Concrete Aggregates (Rock-Cylinder Method) Links Udgivet af Dansk Betonforening, Side
Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Bent Grelk (bng@ramboll.dk) RAMBØLL; Brovedligehold og Materialeteknologi Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereFarlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Civilingeniør Finn M Jensen Civilingeniør Bent Grelk Afdeling
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereVEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mereAlkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner
Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner Ricardo Antônio Barbosa Dansk Betondag 2017 Hvor langt er vi kommet? For ca. 65 år siden importerede vi alkalikiselreaktioner, AKR, til Danmark 2 DTU
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereIntroduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h
Læs mereSulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering CA 3CSH 26 H CASH () 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereSulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereVEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0
VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2. DANSK BETONFORENING DEN 3. OKTOBER 213 ERIK STOKLUND LARSEN UDDRAG FRA ET SÆREFTERSYN 1 Formål: at udføre en screening af mindre broer opført i perioden 196-1986 VD-undersøgelse
Læs mereDen reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala
INGENIØRFORENINGEN I DANMARK Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala Christian von Scholten 3. oktober 2013 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereEKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Læs mere.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme. Hvordan de opstår, forløber og forebygges
.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges 13 betonsygdomme 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges ERVIN POULSEN med flere l' l. _;. :. ; 8TA1!N8 Me!FMSKNtN681N8TIM'
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereBetonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse
Betonkonstruktioners tilstand En håndbog i tilstandundersøgelse 1 Opbygning Eftersyn og tilstandsundersøgelser Gennemgang af principperne bag eftersyn og tilstandsundersøgelser Generelt om beton og armering
Læs mereFuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro
Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner
Læs mereNørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen
Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereTekniske Forundersøgelser Trin 1
BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse - Bilag 3 til Tilstandsundersøgelse November 2010 BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereTI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand
Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereFrost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt
DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger Frost og beton Marianne Tange Hasholt Lidt historik SBI anvisning nr. 2 Foreløbig vejledning i betonstøbning om vinteren 1948 Interesse i at overvinde hindringer
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereForsøg på DTU med bjælker fra AKR-skadet brodæk
BROER OG TUNNELER Forsøg på DTU med bjælker fra AKR-skadet brodæk Bro 017, Gammelrand over Skovvejen på rute 23, var så alvorligt angrebet af alkalikiselreaktioner (AKR), at den skulle udskiftes. Det blev
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereBeton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereInternet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton
Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Af ingeniør, docent, cand. polyt. Ervin Poulsen, DIAB og AEC-laboratoriet Der har altid været behov for at kunne beskrive betons kvalitet. Det
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereFarvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Læs mereChloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton
Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton
Læs mereKB-Hallen. Tilstandsvurdering efter branden i Finn R. Gottfredsen, Projektchef 29. AUGUST 2018 KB-HALLEN - TILSTANDSVURDERING EFTER BRANDEN 2011
KB-Hallen Tilstandsvurdering efter branden i 2011 Finn R. Gottfredsen, Projektchef 1 KB-Hallen Tilstandsvurdering efter branden i 2011 Program 1. Kort beskrivelse af sagens forløb efter branden 28. sept.
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun
Læs mereBRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereVand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand
NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning
Læs mereOm flyveaske Betonhåndbogen 2016
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af
Læs mereBygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3
Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs.
Læs mereKravet om vandtæthed kan opfyldes ved valg af et egnet betonmateriale, ved en gennemtænkt udformning af konstruktionen og ved en styret udførelse.
10.8 Vandtæthed Af Christian Munch-Petersen Figur 1. Manglende vandtæthed af en betonkonstruktion er ofte et stort problem. På fotoet ses en vandtrykspåvirket kældervæg med utætheder som følge af revner
Læs mereSammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Læs mereBygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Læs mereHVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Læs mereMaterialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
Læs mere15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereDansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.
Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen (bbu@cowi.dk) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for
Læs mereSEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER
Læs mereMiddelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereOverflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereVurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018
Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018 Kl. 15.00-15.10 - Velkomst og kort introduktion dagens program ved Birgitte Leth, Idé og foredragsudvalg
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mereBetonelement-Foreningen
Betonelement-Foreningen 2015-12-02 Vedr.: Memo fra Abeo A/S og DTU af 10. april 2015, Memorandum: Hollow-core slabs & compliance with fire safety regulations I ovennævnte memo [1] fremsættes som en påstand,
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereNye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer
Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup
Læs mereUdvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Læs mereOverflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Læs mereKonsekvensklasser for bygningskonstruktioner
DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereArmeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138
DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereTI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde
Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Deskriptorer: Karbonatiseringsdybde Udgave: 1 Dato: 1987-05-21 Sideantal: 5 Udarbejdet af: TJ Hærdnet
Læs mereDS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereSupplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6
DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6
Læs mereForløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet
Læs mere