PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Job og Aktiv Center for Uddannelse, Erhverv og Aktivitet Tværgade 13, 5750 Ringe Kommunal: Privat: Regional: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Michael Lundsgaard Afdelingsleder: Rikke Frandsen Tlf.: Mail: rfran@fmk.dk Side 1 af 32

2 Institutionstype/ foranstaltning De 4 praktiksteder er placeret i dagtilbuddene for udviklingshæmmede og den Særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU): Lønnet praktik: Erhverv, egenproduktion og service, Tværgade 13, 5750 Ringe. 1., 2., og 3. praktikker. Idræt og Samvær, Egeballe 4, 5672 nr. Broby, 1., 2. og 3. praktikker. Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), Egeballe 4, 5672 Nr. Broby 1. praktik. Øvelsespraktik Aktivitet og Samvær, Egeballe 4, 5672, 5750 Nr. Broby. 1. praktik. Antal børn/unge /voksne Ca. 138 voksne Aldersgruppe år Antal stuer / afdelinger Dagtilbuddene Broby: Serviceteam, Aktivitet & Samvær, Idræt & Samvær og Seniorgruppen Egeballe 4, 5672 Nr. Broby Dagtilbud-Ringe: Erhverv, Egenproduktion og Service Tværgade 13, 5750 Ringe Dagtilbud Senhjerneskadet Afdeling Hillerslev Kirkegyden 1B 5750 Ringe Specialundervisning for voksne (VSU) Kirkegyden 1 B, 5750 Ringe Ringe Støttecenter Søvej 1A 5750 Ringe Faaborg Støttecenter Vestergade Faaborg Side 2 af 32

3 Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) Egeballe 4, 5672 Nr. Broby Montagen Odensevej 26 A 5772 Kværndrup Åbningstid Dagtilbuddenes åbningstid er: Kl / Støttecentrene har åbent dagligt herunder aften og weekend. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Job og Aktiv borgere er alle visiterede og tilbuddene udmøntes efter servicelovens: 103: Beskyttet beskæftigelse: De har alle problemer med at fasteholde et arbejde på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og har behov for støtte og opmærksomhed til at indgå i sociale fællesskaber og udføre arbejdsprocesser. 104 Aktivitet og samvær: De har alle behov for aktiverende støtte og omsorg, i dagligdags funk-tioner, sociale fællesskaber, kommunikation og aktiviteter. 85 Hjælp og støtte til at klare hverdagen: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt op-træning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har be-hov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 564 Særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU): Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med sær- Side 3 af 32

4 lige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Målgruppen er voksne fysisk og psykisk funktionshæmmede samt borgere med erhvervet sen-hjerneskade. Der er en stor forskellighed i borgernes funktionsniveau og behov for støtte og hjælp. Der er forskellig betegnelse af borgeren afhængig af tilbuddet. De er alle visiteret efter servicelovens: 103 med 21 i Nr. Broby og 15 i Ringe 104 Daghjem: 12 i Nr. Broby, 18 i Hillerslev og 1 i Ringe Dagcenter: 34 i Nr. Broby, 16 i Hillerslev og 22 i Ringe Ca. 80 borgere tilbydes 85 hjælp og støtte i hverdagen. Afdeling Ringe Erhverv, Egenproduktion og Service (medarbejdere) Tilbuddet er for borgere som gerne vil arbejde med service og erhvervsopgaver. Afd. er delt op i to grupper som arbejder tæt sammen. Som medarbejder har man mulighed for et fleksibelt tilbud og forskellige arbejdsopgaver på tværs af grupperne. Den ene afd. er overvejende beskæftiget med samle-, pakke og monteringsopgaver. Vi er underleverandører til virksomheder på Fyn Den anden afdeling arbejder primært med produktion til egen butik og til butikker i lokalområ- Side 4 af 32

5 det. Der produceres filtede sutsko, gummitasker, smykker og andet håndarbejde. Derudover tilbydes medarbejderne opgaver som er nødvendigt for at holde virksomheden i gang. Eksempler på disse opgaver kan være kantinemedarbejder, rengøringsassistent, mindre kontorjobs, lager/pedel arbejde, brændekløvning, og chauffør. I løbet af året afvikles forskellige aktiviteter bl.a. sang og musik, tegne/male mm. Vi tilbyder motion på jobbet bl.a. løb og svømning. I løbet af året afholdes forskellige arrangementer og udflugter. Afdeling Broby - Idræt og Samvær (brugere) Tilbuddet er for borgere som gerne vil motionere og prøve forskellige idrætsaktiviteter. Der tilbydes idræt og idrætslignende aktiviteter, bl.a. gymnastik, boldspil, cykling, svømning, massage, bowling og gåture. Gruppen træner målrettet til stævner, hvor de konkurrerer mod andre værksteder. Der er også mulighed for at fordybe sig i computere og spil samt få undervisning i dansk. Det er samtidig en gruppe, hvor der er fokus på det sociale samvær. Der er mulighed for Wiispil, IT, brætspil, social hygge samt praktiske opgaver. Der kompenseres for den enkeltes funktionsnedsættelse i forhold til deltagelse i idrætsaktiviteter. For at sikre et fælles sprog bruges alternative kommunikationsformer. Der tilbydes deltagelse i forskellige årstidsbestemte traditioner og arrangementer. Side 5 af 32

6 Afdeling Broby - Aktivitet og Samvær (brugere) Tilbuddet er for borgere som har behov for, at mødes med andre ligestillede I gruppen prioriteres det sociale samvær meget højt. Det udmøntes i form af fællesskabet omkring deltagelse i kreative aktiviteter, så som at brodere, strikke, male, puslespil, perler og IT, høre musik og se film.. Der tilbydes fysiske aktiviteter som er individuelt tilpasset den enkelte, herunder motionscykling, bowling, gåture og træning i motionsrum. Derudover arbejdes med forskellige ADL funktioner, som er indarbejdet i de daglige gøremål. Der laves lejlighedsvis mad og det medfører deltagelse i planlægning, indkøb, madlavning og oprydning. Der tilbydes ugentlig tur til kulturelle steder eller andre oplevelser samt årstidsbestemte traditioner og arrangementer. Afdeling Broby - Seniorgruppen (brugere) Tilbuddet er for borgere med særlige behov og tæt personalestøtte. Gruppen lægger vægt på omsorg, genkendelighed, ro, hygge og samvær. Seniorgruppen en lille gruppe, hvor der er mulighed for at tage individuelle hensyn og tilbyde forskellige dagsplaner. Der er fokus på at den enkelte bevarer sine ADLfunktioner og støttes i at kunne deltage i den daglige kommunikationen. Aktiviteterne der tilbydes er bl.a. morgenkaffe og snak om hvad der skal foregå på dagen, hyggesnak om sjove oplevelser, praktiske opgaver i grupperummet, små kreativ sysler, korte gåture i nærmiljøet, besøg på biblioteket som ligger tæt ved. En gang om ugen er der tilbud om køretur i bussen, til kulturelle steder eller andre oplevelser. Side 6 af 32

7 Afdeling Broby ServiceTeam (medarbejdere) Tilbuddet er for borgere som er interesseret i service og pedelarbejde og har lyst til både at arbejde inde og ude. Serviceteam står for rengøring og vedligehold af fællesarealerne i Nr. Broby. Der udføres endvidere opgaver for offentlige og private kunder indenfor græsslåning, hækkeklipning, forarbejdning af brænde, snerydning samt mindre anlægsopgaver. Man varetager blandt andet alle udendørs opgaver for en større boligforening i Ringe. Der bruges mandskabsvogne, traktor og andre motoriserede redskaber, ligesom der bruges håndværktøj. Afdelingen tilbyder kurser indenfor de forskellige arbejdsområder samt arrangementer og ture i løbet af året. Der tilbydes støtte til at komme i praktikker og i job med løntilskud på ordinære arbejdspladser. Afdeling Broby - Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) (kursister) Grundelementerne i uddannelsen er Din uddannelse dit liv dine mål, teknologiske muligheder for læring og støtte og lokalt forankret læring. Afdeling Hillerslev (kursister) Tilbuddet henvender sig til senhjerneskadede borgere. Afdelingen er fortrinsvis et aktivitetstilbud, men der er også mulighed for lettere serviceopgaver. Derudover er der et tilbud om specialundervisning for voksne handicappede. Side 7 af 32

8 Støttecentrene i Ringe og Faaborg (beboere) Støttecentrene fungerer som væresteder med tilbud om samvær med ligestillede og personlig vejledning. Der ydes hjælp og støtte til at klare en normal hverdag, dels i støttecentrene og dels i borgerens eget hjem. Støttecentrene tilbyder forskellige arrangementer og ture i løbet af året, og der lægges stor vægt på det sociale samvær i støttecentrene samt fælles aktiviteter. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Job og Aktiv har forskellige tilbud. Dagtilbuddene i Broby og Ringe arbejder ud fra et fælles koncept som er en del af grundlaget for den pædagogiske praksis: Konceptet indeholder rammer for: målgruppen i tilbuddet brugernes indflydelse hverdagens rutiner mål for individ, gruppen og kulturelle mål kompetenceudvikling, personligt, socialt, fagligt og kulturelt afklaring, uddannelse og evt. udplacering i job på virksomheder. Udviklingssamtale afvikles naturligt i forhold til udarbejdelse af pædagogisk handleplan. Der spørges bl.a. ind til brugernes ønsker til afdeling, praktikker, arbejdsopgaver og aktiviteter. uge og årsplaner De enkelte ansatte er primære kontaktpersoner for borgerne og støtter dem i deres ønsker, trivsel og udvikling og har kontakten til pårørende, bosteder og sagsbehandlere. Virksomhedsteorien er den teoretiske referenceramme for den pædagogiske praksis og handleplanen er arbejdsredskabet. Brugernes selvbestemmelse og deltagelse i eget liv er omdrejningspunktet. Side 8 af 32

9 Pædagogikken tager afsæt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov. Medbestemmelse udmøntes ved at personalet sætter de overordnede rammer for det daglige arbejde, men på baggrund af brugernes ønsker og behov. Det er i hverdagen brugernes medbestemmelse udøves f.eks. ved den daglige planlægning og involvering i arbejdsopgaver, projekter og aktiviteter. Hverdagen opbygges omkring anerkendende, gensidige relationer og dialog. Personalet har viden om kommunikation og bruger metoder som sikrer et fælles sprog. Indsatsen tilrettelægges på baggrund af viden og refleksion. Job og Aktivs værdisæt tager afsæt i følgende: Vi tager ansvaret på os. Dialog er en forudsætning for at vi lykkedes. Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Vi forenkler det komplicerede. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Der er ca. 80 ansatte på Job og Aktiv Der er en overordnet leder for det samlede Job og Aktiv og en stedfortræder der er afdelingsleder for dagtilbuddene i Ringe og Nr. Broby. Der er en afdelingsleder for Den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse i Nr. Broby og Voksen specialundervisning i Hillerslev. Derudover er der en afdelingsleder for støttecentrene i Ringe og Faaborg samt dagtilbuddet i Hillerslev. Det øvrige personale er en tværfaglig sammensætning af overvejende pædagoger samt sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, værkstedsassistenter, lærer, administration og servicepersonale. Job og aktiv er et uddannelsessted for pædagogstuderende på Fyn. Vi har desuden praktikanter fra social- og sundhedsskolen. Side 9 af 32

10 Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: 4 PD modul i praktikvejledning: 2 Diplomuddannelse 1 Andet/ andre uddannelser: Navne: Lene Sørensen, Helle Pedersen Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Der samarbejdes med personalet på bostederne, terapeuter og de kommunale sagsbehandlere. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Side 10 af 32

11 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Som udgangspunkt vil den studerende samarbejde om det daglige arbejde i de grupper hvor arbejdet udføres. Hvis det vurderes forsvarligt kan det aftales, at den studerende udfører enkelte opgaver/aktiviteter alene med borgeren/borgerne. Øvrige oplysninger Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Side 11 af 32

12 Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? Specialiseringens kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan ved afkrydsning markere, at en eller begge de øvrige specialiseringer også, men i mindre omfang, afspejles i praktikstedets praksis Primær: supplerende: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 12 af 32

13 Praksisfortælling til præsentation af det centrale i jeres pædagogiske arbejde med brugergruppen (det er valgfrit, om denne mulighed benyttes, men praksisfortællinger kan være et meget meningsfuldt supplement til de øvrige præsentationsformer i praktikbeskrivelsen) Praksisfortælling til illustration af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder: Endelig ruller den store lastbil op foran porten! Vi er lige mødt på arbejde efter juleferien, og alle glæder sig til at komme i gang med at arbejde igen. Henning har startet trucken og læsser af. 8 store paller, 4000 bøger, hvor der skal sættes prismærke på. Jens åbner pallerne, han klipper båndene over, skærer plastikken af og kører med løftevognen paller ind i de 2 grupperum, hvor der bliver gjort klar til dagens opgave, samtidig med at juleferien diskuteres. Henning og Jens er allerede i gang, og flere går i gang med opgaven. Personalet støtter ved at hjælpe med arbejdsfordeling og instruktion, og enkelte har brug for at blive sat i gang. Karsten er ivrig efter at komme i gang. Han begynder så småt at hidse sig op, for han synes, det ikke går hurtigt nok. Han vil gerne have de andre til at arbejde noget hurtigere. Personalet hjælper ham med at finde en plads, hvor der er råderum til, at han i ro kan få forklaret arbejdsopgaven. Han bliver informeret om, at kunden har bestemt, hvordan prismærket skal sættes på bogen. Karsten falder til ro og går i gang. Marianne kommer ned fra køkkenet, hun har lige lavet formiddagskaffen. Hun græder, for hun vil ikke sætte prismærker på bøgerne. Det behøver du heller ikke, sæt du dig ind og kig i et blad. Hun fortsætter med at græde, men efter kort tid falder hun til ro. Hun har brug for at vænne sig til nye opgaver og kort efter begynder hun glad at arbejde. Lis og Henry pakker pallerne. Det er svært, for bøgerne skal ligge på en bestemt måde, men Lis er god til det, og hun har fundet sit eget system. Henry er også god til at pakke, men personalet er opmærksom på at støtte ham, så han ikke føler sig presset i arbejdssituationen. Karsten har i mellemtiden forladt sit bord. Han går hen til kommunikationstavlen for at se, hvad der skal foregå i løbet af dagen. Med begejstring opdager han, at der ud for Oles billede er placeret et flag og et billede af en kage. Yes! Formiddagspausen nærmer sig. Ole har fødselsdag i dag, og han giver brunsviger til kaffen. Side 13 af 32

14 Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Område 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet. Den studerende kan vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Den studerende er i den pædagogiske dagligdag i en gruppe med ca. 20 udviklingshæmmede medarbejdere samt personale. Her samles viden om, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet og hvilke pædagogiske opgaver, der er omkring den enkelte medarbejder. Samtidig læser den studerende relevant litteratur og laver sin egen definition af, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet, og hvad vi særligt skal have fokus på i det pædagogiske arbejde. Side 14 af 32

15 I den daglige pædagogiske praksis starter den studerende med - At etablerer god kontakt til hver enkelt medarbejder og opbygge gode relationer. - At være positiv og anderkendende i samværet, hvor det er vigtigt at være tydelig i kommunikationen og hvor nærvær er en vigtig egenskab. - At støtte og vejlede medarbejderen i forskellige arbejdsopgaver og aktiviteter. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Ved praktikkens begyndelse introduceres den studerende for Job og Aktivs organisation, lovgivning for dagtilbud og beskrivelse af vores pædagogiske praksis. Under praktikken diskuteres den pædagogiske praksis og effekten, både i forhold til arbejdsfællesskabet og til enkelte udvalgte medarbejdere. Den studerende har i praktikforløbet en egen aktivitet, hvor der planlægges, gennemføres og evalueres. Den studerende formulerer skriftelige mål for aktiviteten, og under forløbet reflekteres sammen med praktikvejleder, og der afsluttes med at konkludere og evaluere forløbet. Vi skaber rum for, at den studerende deltager i mange forskellige aktiviteter og udfordres, for derefter at reflekterer over de mange dilemmaer, der er i dagligdagen. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædago- Den studerende vil opleve forskellige strategier og metoder i forhold til de meget forskellige medarbejdere, og dette diskuteres til konferencetimen. I samværet med medarbejderne observerer, undersøger og afprøver den studerende forskellige pædagogiske metoder, som derefter eva- Side 15 af 32

16 gisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og lueres og evt. fremlægges for personalegruppen. Der kan arbejdes med SMTTE-modellen, dagbogsnotater og refleksionsskemaer. Den studerende deltager i møder, hvor den daglige pædagogiske praksis diskuteres og evalueres. På konferencetimer understøttes den studerende til refleksioner over egne læreprocesser. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Angivelse af relevant litteratur: anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Forslag til litteratur: Viden om udviklingshæmning: Tove Svendsen: Selvbestemmelse udvikler selv et og identiteten. Artikel fra ViPU Lisbeth Bruus-Jensen: Selvbestemmelse er noget man har i forhold til andre. Artikel fra ViPU Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvaltning en grundbog. Munksgård (uddrag) Socialpædagogernes Landsforbund: Pædagogik og udviklingshæmmedes vilkår. Debatoplæg Flemming Andersen: Pædagogarbejde er relationsarbejde. Artikel Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet? Oplysningspjece fra LEV : Download Modulets evaluering. Vejleder evaluerer kompetencemål i samarbejde med den studerende og ridser op, hvad der skal Side 16 af 32

17 Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden arbejdes med i den sidste del af praktikken for at disse nås. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? Der er rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af kompetencemål, vejledning og vedligeholdelse af refleksionsskema. Vi tilbyder: At støtte og tilgodese de studerendes ønsker og behov, når de er hos os. Vi er lydhøre for forslag og ideer. At den studerende støttes i at nå de mål som er sat for praktikperioden. At give den studerende mulighed for at indsamle viden og erfaring som kvalificerer den studerende til videre arbejde. Der afsættes tid i samarbejde med den studerende til vejledning/konferencetimer 1 time om ugen. Ved praktikkens start aftales tidspunkter for konferencetimer. Til hver konf.- time ligger en dagsorden, hvor den studerende er ansvarlig for at medbringe situationer til refleksion, og vejlederen medbringer situationer og relevante temaer. Der noteres i vejledningsplanen. Nogle konf.-timer afholdes evt. sammen med andre studerende og kan have form som undervisning. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende har mødeskema som øvrige kollegaer. Normal arbejdstid er om dagen, men der kan ligge arrangementer om aftenen og enkelte weekender. Den studerende deltager i planlagte arrangementer og møder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse Praktikvejleder deltager ved relevante indkald og ved afsluttende eksamen. Ved problemer i praktikken informerer praktikvejlederen egen afd. leder. Hvis nødvendigt tages Side 17 af 32

18 af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) kontakt til UCL. Den studerende involveres i dette. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Du mødes med praktikvejlederen Der udveksles gensidige forventninger til praktikken Gennemgang af praktikstedsbeskrivelse, uddannelsesplan og værkstedets udviklingsprojekt. Arbejdstider aftales Praktiske papirer ordnes sammen med kontoret. Rundvisning hvor der hilses på kolleger og medarbejdere. Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger. Side 18 af 32

19 Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Det er vigtigt, at den studerende får mulighed for at arbejde med forskellige kommunikationsformer og udtryksmåder, bl.a. gennem gruppernes kommunikationstavler med illustrerende fotos og piktogrammer. Desuden arbejder vi med jeg-støttende samtaler. Vi er meget bevidste omkring samtalen, hvor tydelighed, korte sætninger og nærvær, samt en anerkendende tilgang, er en forudsætning for en god samtale. professionsetik og pædagogiske værdier, konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, I praktikken vil den studerende erfare nogle af de dilemmaer, der er i det pædagogiske arbejde. Vi ser, der er et magtforhold mellem personalet og medarbejderne, og vi tager afsæt i, at vi alle er lige værdige, men ikke alle lige stillede og kvalificerede. Dette kommer til at betyde, at den studerende skal forholde sig etisk til sin egen praksis. Den studerende vil opleve små og store konflikter, og hvordan disse løses på forskellig vis. Vi har fokus på forebyggelse, håndtering og løsning af konflikterne, så vi undgår at konflikterne udvikler sig til større og grænseoverskridende hændelser. Det er vores holdning, at de studerende aldrig selv står over for en større konflikt, men at de studerende tager del i udredning, håndtering og løsning af disse. Side 19 af 32

20 bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og På Job & Aktiv Erhverv har vi sideløbende med produktionen og serviceopgaver diverse aktiviteter, som f.eks. svømning, løb, musik og sang, kreative aktiviteter og male-kurser. Vi forventer, at den studerende gennemfører et pædagogisk praktisk projekt, gerne ud fra SMTTE-modellen. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Angivelse af relevant litteratur: Forslag: Viden om udviklingshæmning: Tove Svendsen: Selvbestemmelse udvikler selv et og identiteten. Artikel fra ViPU Lisbeth Bruus-Jensen: Selvbestemmelse er noget man har i forhold til andre. Artikel fra ViPU Per Holm m.fl.: Det mellemmenneskelige en udfordring til den professionelle støtte. Artikel fra Handicappolitik socialpædagogiske tekster 8 fra Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvaltning en grundbog. Munksgård 1998 Socialpædagogernes Landsforbund: Pædagogik og udviklingshæmmedes vilkår. Debatoplæg Ida Schwarts: Livsværdier og ny faglighed Peter Westergaard Sørensen: Fra rejseleder til stifinder Janne Hedegaard Hansen: Socialpædagogen, identitet og faglighed Per Lorentzen: Fra tilskuer til deltager Side 20 af 32

21 Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet? Oplysningspjece fra LEV: Download Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejleder evaluerer kompetencemål i samarbejde med den studerende og ridser op, hvad der skal arbejdes med i den sidste del af praktikken for at disse nås. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? Der er rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af kompetencemål, vejledning og vedligeholdelse af refleksionsskema. Vi tilbyder: At støtte og tilgodese de studerendes ønsker og behov, når I er hos os. Vi er lydhøre for forslag og ideer. At den studerende støttes i at nå de mål som er sat for praktikperioden. At give den studerende mulighed for at indsamle viden og erfaring som kvalificerer den studerende til videre arbejde. Der afsættes tid i samarbejde med den studerende til vejledning/konferencetimer 1 time om ugen. Ved praktikkens start aftales tidspunkter for konferencetimer. Til hver konf.-time ligger en dagsorden, hvor den studerende er ansvarlig for at medbringe situationer til refleksion, og vejlederen medbringer situationer og relevante temaer. Der noteres i vejledningsplanen. Nogle konf.-timer afholdes evt. sammen med andre studerende og kan have form som undervisning. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forud- At den studerende tager udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelse for pædagoguddannelsen. At du bevæger dig fra: Usikkerhed til kvalificeret usikkerhed Side 21 af 32

22 sætninger? Afhængighed til uafhængighed Ikke at turde til at turde At være iagttagende til at tage initiativ Uafklarede holdninger til afklaret holdninger At du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt om disse bevægelser. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende har mødeskema som øvrige kollegaer. Normal arbejdstid er om dagen, men der kan ligge arrangementer om aftenen og enkelte weekender. Den studerende deltager i planlagte arrangementer og møder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejleder deltager ved relevante indkald og ved afsluttende eksamen. Ved problemer i praktikken informerer praktikvejlederen egen afd. leder. Hvis nødvendigt tages kontakt til UCL. Den studerende involveres i dette. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Du mødes med praktikvejlederen Der udveksles gensidige forventninger til praktikken Gennemgang af praktikstedsbeskrivelse, uddannelsesplan og værkstedets udviklingsprojekt. Arbejdstider aftales Praktiske papirer ordnes sammen med kontoret. Rundvisning hvor der hilses på kolleger og medarbejdere. Side 22 af 32

23 Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver. Den studerende kan samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på Den studerende vil gennem den daglige praksis naturligt få indblik i lovstoffet og de rammer, som vi arbejder med, samt den daglige ledelse og planlægning. Job & Aktivs ledelse inviterer alle studerende til et informationsmøde om organisationen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Pædagogikken tager udgangs punkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov. Med afsæt i de fire kompetencer (personlig, faglig, social og kulturel) bruger vi arbejdsfællesskabet til at skabe et an- Side 23 af 32

24 metoder, praktikstedet, derkendende og positivt læringsmiljø. Erhvervsarbejdet er med til at give medarbejderne en positiv arbejdsidentitet. Medbestemmelse, ansvar, et positivt arbejdsfællesskab, mærke følelsen af betydningsfuldhed, og at der er brug for en, er nøglebegreber i den pædagogiske praksis. Job & Aktiv er i gang med at uddanne alt personale i KRAP, -kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Den studerende vil have mulighed for at arbejde med dette eller andre relevante teorier, og kan til møder eller konferencetimer evaluere og reflektere over disse. Vi forventer at den studerende deltager aktivt til møder, for at udvikle viden og opsamle erfaring og øve sig i at fremlægge og diskuterer relevante emner. tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, Der er et dagligt samarbejde mellem kontaktpersoner på bosteder, støttecentre m.m. Desuden er der årlige opfølgningsmøder og handlemøder med sagsbehandlere og pårørende. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Den studerende vil kunne deltage i de forandringsprocesser der foregår på Job og Aktiv. Pt. arbejdes der med ressourceforløb (afklaring i forhold til job på det ordinære arbejdsmarked). Desuden arbejdes der med KRAP, hvor personalet deltager i kursus samtidig med at det afprøves i praksis. didaktiske og pædagogiske sætte mål, anvende dokumen- På fagmøder diskuteres og udvikles mål for hver enkelt medarbej- Side 24 af 32

25 metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og tations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og der i forhold til vores pædagogiske praksis. Teamet bidrager med erfaringer og refleksioner, som munder ud i mål, og hvordan der dokumenteres og evalueres. Vi forventer, at den studerende bidrager til disse møder med sin viden og får mulighed for at deltage aktivt (evt. på egen hånd) i den skriftelige udarbejdelse af handleplan for en medarbejder. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Forslag: Viden om udviklingshæmning: Tove Svendsen: Selvbestemmelse udvikler selv et og identiteten. Artikel fra ViPU Lisbeth Bruus-Jensen: Selvbestemmelse er noget man har i forhold til andre. Artikel fra ViPU Per Holm m.fl.: Det mellemmenneskelige en udfordring til den professionelle støtte. Artikel fra Handicappolitik socialpædagogiske tekster 8 fra Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvaltning en grundbog. Munksgård 1998 Socialpædagogernes Landsforbund: Pædagogik og udviklingshæmmedes vilkår. Debatoplæg Ida Schwarts: Livsværdier og ny faglighed Peter Westergaard Sørensen: Fra rejseleder til stifinder Janne Hedegaard Hansen: Socialpædagogen, identitet og faglighed Per Lorentzen: Fra tilskuer til deltager Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet? Oplysningspjece fra LEV: Download Side 25 af 32

26 Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejleder evaluerer kompetencemål i samarbejde med den studerende og ridser op, hvad der skal arbejdes med i den sidste del af praktikken for at disse nås. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? Der er rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af kompetencemål, vejledning og vedligeholdelse af refleksionsskema. Vi tilbyder: At støtte og tilgodese de studerendes ønsker og behov, når I er hos os. Vi er lydhøre for forslag og ideer. At den studerende støttes i at nå de mål som er sat for praktikperioden. At give den studerende mulighed for at indsamle viden og erfaring som kvalificerer den studerende til videre arbejde. Der afsættes tid i samarbejde med den studerende til vejledning/konferencetimer 1 time om ugen. Ved praktikkens start aftales tidspunkter for konferencetimer. Til hver konf.-time ligger en dagsorden, hvor den studerende er ansvarlig for at medbringe situationer til refleksion, og vejlederen medbringer situationer og relevante temaer. Der noteres i vejledningsplanen. Nogle konf.-timer afholdes evt. sammen med andre studerende og kan have form som undervisning. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? At den studerende tager udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelse for pædagoguddannelsen. At du bevæger dig fra: Usikkerhed til kvalificeret usikkerhed Afhængighed til uafhængighed Ikke at turde til at turde At være iagttagende til at tage initiativ Side 26 af 32

27 Uafklarede holdninger til afklaret holdninger At du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt om disse bevægelser. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende har mødeskema som øvrige kollegaer. Normal arbejdstid er om dagen, men der kan ligge arrangementer om aftenen og enkelte weekender. Den studerende deltager i planlagte arrangementer og møder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejleder deltager ved relevante indkald og ved afsluttende eksamen. Ved problemer i praktikken informerer praktikvejlederen egen afd. leder. Hvis nødvendigt tages kontakt til UCL. Den studerende involveres i dette. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Du mødes med praktikvejlederen Der udveksles gensidige forventninger til praktikken Gennemgang af praktikstedsbeskrivelse, uddannelsesplan og værkstedets udviklingsprojekt. Arbejdstider aftales Praktiske papirer ordnes sammen med kontoret. Rundvisning hvor der hilses på kolleger og medarbejdere. Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Side 27 af 32

28 Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, Side 28 af 32

29 empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Kursus i Krap og implementering i hverdagen Udvikling af ressourceforløb Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Anonymisering. Fotografering og videooptagelse kan kun ske efter en individuel vurdering af hvordan billeder og optagelse skal benyttes. Det er vigtigt at spørge hver enkelt medarbejder om lov til at blive fotograferet, da ikke alle ønsker dette. Kontaktperson for den studerende Aftales ved forbesøg. Nedenstående er praktikrelevante paragraffer fra Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Praktikuddannelsen Side 29 af 32

30 Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Side 30 af 32

31 Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 21. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver i fællesdelen grundfaglighedens tre kompetencemål og specialiseringsdelens to obligatoriske kompetencemål, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 3) Kriterier for adgang til hver af de tre specialiseringer, jf. 15. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: Side 31 af 32

32 1) Udbud af moduler. 2) Hvert modul, herunder a) indhold, b) ECTS-omfang, c) læringsmål, d) evaluering af den studerendes udbytte af moduler og e) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-5 og 7. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Tilrettelæggelse og placering af de fire praktikperioder, herunder af studiedage. 5) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 6) Tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf ) Tilrettelæggelse af og prøve i professionsbachelorprojektet, herunder fjerde praktikperiode. 8) Undervisnings- og arbejdsformer. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 11) Mulighed for talentforløb. 12) Merit. 13) Meritpædagoguddannelsen, jf ) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Side 32 af 32