ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD"

Transkript

1 ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé... 4 Anbefalinger... 4 Baggrund og status... 5 Databasens formål... 5 Udvikling i tilslutning og DAMD-status... 5 Konklusion på status... 6 Tilmelding til årskontrol-pop-up for kronisk sygdom... 6 Oversigt over indberetning af data for Diabetes og KOL, som skal indberettes til RKKP... 8 Datagrundlag... 9 Tabeller... 9 Pop-up... 9 Resultater Diabetes... 9 Resultater KOL Organisation Kvalitets- og Informatik Fonden (KIF) Implementeringsudvalget (IMPU) Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Kvalitets- og forskningsprojekter: Afsluttede, igangværende og ansøgte Væsentlige nyheder i DAK-E i Perspektiver Implementering af Datafangst-modulet og supportfunktionen Datafangst-modulet og Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD Referenceliste Publikationer Bilag (1-9): nyhedsbreve

3 Forord Årsberetningen omfatter perioden fra den 1. januar til den 31. december Målgruppe er Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, overenskomstens parter for almen praksis, Databasernes Fællessekretariat, Kompetencecentre for Epidemiologi og Biostatistik samt Kompetencecentre for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik og alle øvrige organisationer og personer, som har interesse for arbejde med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Redaktion af årsberetningen er på vegne af DAMD styregruppe forestået af kvalitets- og forskningskonsulent i DAK-E, Maja Skov Paulsen, sekretær Bo Nedergaard, konsulent og tidligere direktør Henrik Schroll samt konstitueret direktør Janus Laust Thomsen. Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) er en kvalitetsdatabase, som opsamler udvalgte data om patientbehandlingen i almen praksis. I overenskomsten fra 1. april 2011 er der indgået aftale om, at alle knapt 2000 almen praksis klinikker i Danmark får Datafangst installeret inden1. april I implementeringsudvalget samarbejder de enkelte regioner med DAK-E om udbredelsen af Datafangst i klinikkerne. Gennem ICPC-baggrundsgruppen samarbejdes om lokale kodekurser i brug af ICPC-klassifikationen for at højne kvaliteten af diagnosekodningen. DAK-E arrangerer centrale kurser for ambassadører (læger, datakonsulenter og praksispersonale), som efterfølgende kan undervise kollegaer regionalt i brugen af kvalitetsrapporter og pop-up vinduer til kvalitetsudvikling. DAK-E har desuden kurser på Lægedage og deltager i regionale praksisdage og andre møder, hvor flere praktiserende læger og klinikpersonale er samlet. DAK-E samarbejder med systemhusenes installatører om teknisk installation af Sentinel Datafangst og holder kurser for repræsentanter for systemhusene. Fra DAMD generes dagligt opdaterede kvalitetsrapporter til praktiserende læger, der anvender Datafangst. Der leveres desuden udtræk af data til brug for kvalitets- og forskningsprojekter. Der foretages indberetning til centrale kliniske kvalitetsdatabaser (Dansk Register for KOL; DrKOL og Dansk Voksen Diabetes Database; DVDD) der udgiver egen årsindberetning. Denne årsberetning indeholder derfor en status for tilmelding af praktiserende læger til Datafangst og analyserne i DAMD s årsrapport er uafhængige af dataindberetningen til de fælles nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Henrik Schroll Tidligere direktør Janus Laust Thomsen Konstitueret direktør 3

4 Resumé I overenskomsten af 1. april 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev der indgået aftale om, at alle praktiserende læger inden 1. april 2013 skal tilmeldes Datafangst. Der er en fremad løbende tilmelding til Datafangst og i april 2011 var knapt 340 af de 1900 klinikker i Danmark tilmeldt Datafangst, og pr.1. jan var ca.75 % af samtlige praksis tilmeldt. Lægesystemerne har i samarbejde med DAK-E implementeret programmæssige forbedringer, som sikrer den daglige drift af Datafangst i klinikkerne samt indberetning af de obligatoriske data til de centrale kliniske kvalitetsdatabaser. De er foretaget re-certificeret vedrørende levering af data via Datafangst for de fleste lægesystemer. Læger, som anvender Datafangst med aktiv brug af kvalitetsrapporterne og pop-up-vinduer, giver udtryk for, at anvendelsen af Datafangst og patientoverblik via rapporterne fra DAK-E hjælper i det daglige arbejde med patienterne og i kvalitetsudviklingen i praksis. Anbefalinger Der er sket en stor fremgang i tilmeldingerne til Datafangst. Der er dog fortsat et stort forestående arbejde i at alle bliver tilmeldt og får mulighed for at udnytte egen data til kvalitetsudvikling. Det er vigtigt med et tæt samarbejde med systemhusene om den tekniske implementering og kurser arrangeret af DAK-E for repræsentanter for systemhusene skal fortsat prioriteres. Der laves desuden et stort stykke arbejde regionalt af de lokale kvalitetskonsulenter og arbejdet i Implementeringsudvalget er vigtigt for at kunne udveksle erfaringer mellem de enkelte regioner og DAK-E. Installation af Datafangst og mulighed for at se kvalitetsrapporter med egne data sikre ikke kvalitetsudvikling i sig selv. Det er vigtigt at der arbejdes for at overenskomstens parter arbejder med at sikre rum til de enkelte læger kan arbejde med kvalitetsudvikling. Det er ligeledes afgørende for effekten af Sentinel Datafangst, at der fortsat er stort fokus på undervisningstilbud med henblik på at omsætte data til kvalitet for lægen i den daglige kliniske hverdag, således at potentialet for kvalitetsudvikling bliver udnyttet. Det er vigtigt at understøtte og udvikle lægernes brug af ICPC. Systematisk diagnosekodning af kroniske sygdomme og symptomer er afgørende for effektivt at benytte beslutningsstøtte i kvalitetsrapporter og pop-up-vinduer. Det kræver dog fortsat et stort implementerings- og undervisningsarbejde samt at der laves gensidige aftaler mellem overenskomstens parter omkring brug af diagnosekodning. Samarbejde med de almenmedicinske forskningsmiljøer skal udbygges for at fremme validering af data i DAMD og i forskningsprojekter at undersøge, hvordan beslutningsstøtte fra pop-up-moduler og 4

5 kvalitetsrapporter bedst omsættes til målbare effekter i kvalitetsudviklingen. Baggrund og status Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD, er en godkendt national klinisk fælles database for almen praksis. Databasens formål 1) At udvikle og sikre kvaliteten i almen praksis som en del af det samlede sundhedsvæsen. 2) At fremme kvalitetsudvikling og forskning med betydning for kvaliteten i almen praksis og det samlede sundhedsvæsen. Udvikling i tilslutning og DAMD-status Tilmelding til Datafangst foregår ved at sende en formular på DAK-E s hjemmeside. De enkelte praksis får teknisk installeret Datafangst gennem deres respektive systemhuse. Når en praksis tilmelder sig Datafangst, går der som regel en vis tid, inden der bliver aftalt kontrakt og tid til at installere Datafangst via systemhusene. Der vil i nogen tilfælde også være behov for opgradering af edbudstyret i klinikken, inden Datafangst kan fungere. Det ses oftest, at der går tre til seks måneder fra tilmelding indtil, der er foretaget de nødvendige opdateringer og forandringer i den daglige organisation i praksis, før klinikken fast anvender pop-up-modul til årskontroller. Det anbefales, at klinkkerne starter med en enkelt af områderne og løbende udvider til de i overenskomsten aftalte områder for kroniske sygdomme. I Figur 1 ses udviklingen i det akkumulerede antal nye klinikker tilmeldt Datafangst af den sorte kurve, mens antallet af praksis, som også har fået det installeret, ses ud fra den grønne kurve. Der har været et godt samarbejde med systemhusene om installation af Datafangst og i foråret og sommeren 2012, er der i nogle perioder flere ydernumre, der har Datafangst installeret, end der er praksis tilmeldt hos DAK-E. Ved udgangen af 2012 var 1450 klinikker tilmeldt Datafangst, hvilket svarer til ca. 75 % af alle ydernumre i hele Danmark. Der manglede derfor fortsat ca. 500 ydernr. at blive koblet op til Datafangst inden 1. april

6 Figur 1. Antal klinikker tilmeldt Datafangst fra 2010 til DAMD Årsberetning 2012 Konklusion på status Næsten 75 % af alle praktiserende læger i Danmark, som er tilmeldt pr. 1. januar Det er nødvendigt at foretage certificering løbende sammen med systemhusene for at sikre, at Datafangst-modulet er i fortsat stabil drift og modtager de nødvendige data, når disse registreres i lægesystemerne. Der ligger en meget stor opgave i at undervise alle læger/klinikker i brugen af kvalitetsrapporter og pop-up-vinduer til de kvalitetstiltag, der skal give kvalitetsforbedringer som kommer patienterne til gode. Det er meget vigtigt at overenskomsten parter arbejder mod at sikre muligheder for de enkelte læger og klinikker til undervisning og daglig brug af kvalitetsudviklingsværktøjerne. Når klinikken starter med at anvende Datafangst er det ofte nødvendigt at foretage ændringer i de daglige arbejdsgange. Læger i klinikkerne skal blive enige om at diagnosekode, og der skal aftales fælles tiltag i relation til håndtering og behandling af kronikere. Personalet skal instrueres og undervises. Erfaringerne fra flere klinikker vedrørende opstart af Datafangst viser, at der skal en systematisk indsats til for at hjælpe processen i gang. Tilmelding til årskontrol-pop-up for kronisk sygdom For at DAK-E kan varetage de praktiserende lægers forpligtelser til indberetning af data til de kliniske kvalitetsdatabaser, kræver det, at lægerne tilmelder sig de specifikke årskontrol-pop-upper inden for de enkelte sygdomme. Her gælder det diabetes-årskontrol-pop-uppen og KOL-årskontrol-pop-uppen, som danner grundlag for indberetning af data fra DAMD til DrKOL og DVDD. DAK-E har 6

7 ligeledes ud fra DSAM s vejledninger udviklet årskontrol-pop-up for områderne CVD, hjerteinsufficiens og depression. Der indberettes ikke data til de centrale kliniske kvalitetsdatabaser for disse sygdomsområder før der er lavet aftaler i de enkelte sygdomsspecifikke databaser mellem repræsentanter for de praktiserende læger og den øvrige del af styregrupperne. Læger og personale i de enkelte klinikker skal individuelt tilmelde sig en årskontrol-pop-up via administrationsmodul i deres eget lægesystem. Supportafdelingen i DAK-E kan guide i tilmeldingen via telefon eller skærmopkobling. De regional datakonsulenter tilbyder også hjælp eventuelt med besøg i klinikken. I klinikker hvor der arbejder flere læger og personaler skal man ved for eksempel et ydernummer med fire læger, to sygeplejersker og en sekretær, sørge for at alle fire læger tilmelder sig årskontrol-pop-uppen inden for den specifikke sygdom. Desuden skal sygeplejerskerne også tilmeldes årskontrol-pop-up, hvis de varetager dele af årskontrollen og indtaster data i popuppen. For nogle pop-upper vil det også være relevant at sekretær eller andet personale tilmeldes ud fra overvejelser om at alle der skal anvende pågældende pop-up skal individuelt være tilmeldt. Det er også væsentligt, at huske tilmelding af uddannelseslæger og opdatere status med initialer under fanen med praksisoplysninger på siden med egne kvalitetsrapporter. Et pop-up-vindue med årskontrol for en kronisk sygdom udløses primært en gang årligt. Det vil sige, at hvis der ikke har været udfyldt nogen årskontrol-pop-up inden for de sidste 280 dage, vil årskontrol-pop-up-vinduet udløses, næste gang en læge eller sygeplejerske, som er tilmeldt pop-uppen, taster en diagnose (fx T90: Diabetes eller R95: KOL) for patienten. Hvis der ikke er planlagt en årskontrol i den pågældende konsultation, udskydes pop-up-vinduet, ved at markere i feltet årskontrol udføres ikke nu, hvorefter pop-up-vinduet kommer igen, når ICPC-koden sættes igen. Udfyldes nogen af felterne som forberedelse til senere årskontrol, kan man anvende udfyldes senere. Her er det dog meget vigtigt at vide, at pop-uppen, så skal hentes under ventende registreringer i administrationsdelen og pop-up-vinduet kommer ikke af sig selv, når der er ventende registreringer. I figur 2 nedenfor ses grafer over det akkumulerede antal af ydernumre, som er tilmeldt årskontrol-pop-up inden for henholdsvis diabetes, KOL, CVD, hjerteinsufficiens og depression på månedsniveau (Figur 2). 7

8 Figur 2. Antal klinikker tilmeldt årskontrol-pop-up inden for kroniske sygdomme i perioden Årskontrol-pop-uppen for diabetes har eksisteret siden 2006 og er løbende blevet opdateret. Her ses, at antallet af tilmeldte praksis stiger gennem årene, og pr. 31. december 2012 er der i alt 1174 ydernumre tilmeldt diabetes-årskontrol-popuppen. Tilmelding til KOL-pop-uppen er ligeledes stigende og følger udviklingen for diabetes. Pr. 31. december 2012 var der i alt 780 ydernumre, som var tilmeldt KOL-årskontrol-pop-up. Oversigt over indberetning af data for Diabetes og KOL, som skal indberettes til RKKP De er lovmæssig forpligtigelse til indberetning af data fra almen praksis til de nationale kliniske kvalitetsdatabaser for diabetes og KOL. DAK-E foretager automatisk via DAMD indberetning for lægerne til Regionernes Kliniske Kvalitets Program (RKPP). Data for både diabetes og KOL bliver evalueret for almen praksis vedkommende i årsberetningen fra de respektive kliniske kvalitetsdatabaser sammen med data fra sygehusene. Data for Diabetes og KOL præsenteres også i det følgende, da det ligeledes er sygdomme, som forårsager mange henvendelser i almen praksis og da vi den følgende gennemgang har fokus på andre parametre end dem, der indberettes til RKKP. Datafangst bidrager til udviklingen i kvaliteten af behandlingen af disse sygdomme gennem at give lægerne i de enkelte klinikker et overblik over egne patienter, samt giver overblik over hvorledes patienterne bliver monitoreret og behandlet. Datagrundlaget for dannelsen af kvalitetsrapporterne til brug i egen 8

9 klink er således anderledes end de data som indberettes til de centrale nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Datagrundlag Nedenfor er vist oversigter for de enkelte sygdomme i perioden 2010 til Datagrundlaget for beskrivelserne er baseret på de praksis, der har været tilknyttet Datafangst gennem hele det pågældende år, og som fast har sendt data. Fast fremsendelse af data er defineret ved, at praksis hver måned sender mindst 100 ydelseskoder (konsultationer, telefonkonsultationer etc.). I 2012 var antallet af ydernumre som opfyldte betingelserne 929, mens det i årene 2011 og 2010 var henholdsvis 242 og 154 ydernumre. Har patienten fået en diagnose ved en henvendelse i det pågældende år, og registreret diagnosen i lægesystemet, vil diagnosen således være registreret i DAMD og tælle med i opgørelsen. Tabeller I tabellerne ses antallet af individuelle patienter, der har fået en diagnose med den specifikke kroniske sygdom i det pågældende år. Derudover ses det samlede antal unikke patienter, der bare en gang har fået en diagnose med den pågældende sygdom i perioden Desuden vises alders- og kønsfordeling for den samlede patientpopulation. I oversigtsform illustreres relevante parametre, som bruges til monitorering samt behandling af den enkelte sygdom, og andelen af patienter behandlet med relevant medicin vises. Medicin opgøres som en udskrevet recept i det pågældende år eller året forinden, da en recept er holdbar i minimum to år samt kan være udskrevet med mulighed for genindløsninger. Pop-up For de specifikke sygdomme vises det kumulerede antal ydernumre tilmeldt årskontrol-pop-up fordelt på regioner. For klinikker, som er tilmeldt en årskontrolpop-up, udregnes, hvor mange patienter der er registreret med den pågældende sygdom, samt hvor stor en andel af disse patienter, som har fået udfyldt et popup-vindue i perioden. En pop-up udløses, når lægen/personalet taster patientens diagnose ind i lægesystemet, hvorved Datafangst opfanger, at det er tid til en ny årskontrol. Hvis læge og patient vælger at udskyde årskontrollen til senere, besvares pop-uppen ikke. Lægen kan også afkrydse, hvis patienten ikke følges i praksis, men i stedet følges i et ambulatorium på sygehuset, og en årskontrol er derfor ikke aktuel i praksis. Resultater Diabetes I 2012 var der i alt patienter, som fik en diabetesdiagnose (ICPC: T89, T90). Patienterne var tilknyttet 929 klinikker (ydernummer) fra hele Danmark. Ikke alle praksis koder alle deres patientkontakter og der kan reelt have været flere diabetespatienter ved lægen, end det samlede antal viser. 9

10 Tabel 1. Alder og køn for patienter med en diagnose for diabetes i almen praksis Antal ydernumre Patientpopulation Diabetespatienter T89 * T90 * Alder <40 år 4,9 % 4,1 % 3,4 % ,0 % 9,1 % 8,9 % ,4 % 17,8 % 18,4 % ,0 % 33,3 % 33,9 % ,3 % 24,8 % 24,9 % >80 11,4 % 10,9 % 10,5 % Køn Mænd 55,3 % 56,1 % 56,5 % Tabellen angiver det faktiske antal, medmindre der er anført procentandel, %. * Nogle patienter har både fået en T89- og en T90 diagnose. Alder pr. 1. januar i aktuelle år, hvor procentandelen er andelen af alle diabetes-patienter (T89; T90). Flere mænd end kvinder diagnosticeres med diabetes i almen praksis. Størstedelen af patienterne med diabetes i almen praksis er over 60 år, hvoraf ca. 36 % er over 70 år i Det er en udvikling, der har været let stigende i årene En diabetespatient er kun registreret med en diabetesdiagnose, hvis patienten kommer i praksis hos sin læge, og lægen koder kontakten med en diabetesdiagnose. I monitoreringen af diabetesbehandlingen anvendes primært parametrene HbA1c, blodtryk, kolesteroltal og urin-albumin. Tabellen herunder angiver andelen af diabetespatienter, som mindst har en registrering af den pågældende parameter i laboratoriekortet. Der kan være klinikker, som registrerer fx blodtryk i journalteksten i stedet for i laboratoriemodulet. Hvis en værdi/parameter registreres i tekstdelen i journalen, sendes den ikke til Datafangst, hvorimod information registreret struktureret i laboratoriemodulet overføres til DAMD. Det er dog vigtigt at sørge for den rigtige kode-betegnelse (IUPAC) i laboratoriekortet. I monitoreringen af diabetesbehandlingen lægges der desuden vægt på non-farmakologisk behandling samt behandling med ACE/A2A, antidiabetika, insulin og/eller statiner under forskellige forudsætninger (risikofaktorer, blodstatus, forebyggende etc.). 10

11 Tabel 2. Procentandelen af diabetespatienter, der har minimum én registrering af den enkelte parameter i aktuelle år Diabetespatienter Pt. med min. én måling af HbA1c 85,6 % 84,4 % 89,8 % Kolesterol 78,5 % 77,7 % 82,8 % Blodtryk 68,2 % 75,3 % 79,7 % U-albumin 53,5 % 50,8 % 44,8 % BMI registreret 40,2 % 47,2 % 51,6 % Højde 29,5 % 32,0 % 22,5 % Vægt 57,5 % 63,1 % 66,4 % Rygestatus registreret 45,2 % 49,5 % 51,4 % Pt. har fået udskrevet en recept på følgende medicin * Statin (C10) 71,4 % 70,3 % 71,0 % ACE/A2A (C09) 66,0 % 65,9 % 66,5 % Insulin (A10A) 21,0 % 19,1 % 17,3 % Antidiabetika (A10B) 73,2 % 69,5 % 65,6 % * En recept er holdbar i to år fra udskrivelsesdatoen. Pga. genindløsninger har vi anvendt aktuelle år og året før for at finde udskrevne recepter. ATC-kode angives i parentes efter lægemiddelgruppen. Størstedelen (86 %) af diabetespatienterne har inden for samme kalenderår fået registreret en værdi af HbA1c. Mange har også registeret blodtryk og kolesteroltal. Andelen af patienter med rygestatus og højde registreret varierer fra %. Over 70 % af diabetespatienterne er i behandling med lipidsænkende midler, og denne andel er uændret gennem årene Ligeledes er 66 % af alle diabetespatienter fra almen praksis i behandling med ACE/A2A, der både er blodtrykssænkende og nyrebeskyttende. De nationale guidelines for diabetes (DSAM) 1 anbefaler, at der årligt laves en udførlig diabeteskontrol, hvor bl.a. øjen- og fodstatus kontrolleres. Dette opsamles i årskontrol-pop-uppen for diabetes. I 2012 var der i alt 683 ydernumre ud af 929 (svarende til 73,5 %), som sendte data hele 2012, som også hele året var tilmeldt diabetes-årskontrol-pop-uppen. I Figur 3 ses antallet af praksis pr. måned, som er tilmeldt årskontrol-pop-uppen for diabetes stratificeret på regionalt niveau. 11

12 Figur 3. Procentandel af ydernumre tilmeldt diabetes-årskontrol-pop-uppen i hver region. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden 0,0 1/1/2010 4/1/2010 7/1/ /1/2010 1/1/2011 4/1/2011 7/1/ /1/2011 1/1/2012 4/1/2012 7/1/ /1/2012 1/1/2013 Som Figur 3 angiver, er der ikke de store regionale forskelle i tilmeldingen til diabetes-årskontrol. Enkelte parametre fra diabetes-årskontrollen er illustreret i tabellen herunder. Tabel 3. Diabetes-årskontrol og udvalgte parametre registreret i databasen forbindelse med årskontrollen. Diabetes-årskontrol Antal ydernumre tilmeldt hele det pågældende år Diabetespatienter Årskontrol udløst 86,0 % 81,1 % 83,7 % Årskontrol besvaret # 92,1 % 93,6 % 94,6 % Årskontrol udskydes * 40,2 % 32,1 % 27,5 % Pt. følges ikke i praksis 9,6 % 7,4 % 9,3 % Andelen af diabetes patienter, som er tilknyttet praksis, der har været tilmeldt diabetes-pop-uppen hele året, og som har fået udløst en årskontrol-pop-up. # Besvarelsesprocenten for udløste pop-upper. * Andelen af de udskudte pop-upper, som ikke efterfølgende er blevet udfyldt. Viser andel af pop-upper besvaret med, at patienten ikke følges i praksis (dvs., patienten følges i diabetesambulatorie eller ved speciallæge andetsteds). Tabel 3 illustrerer, at i 2012 har størstedelen (86 %) af diabetespatienter i de praksis, der har tilmeldt sig årskontrol-pop-up for diabetes, fået udløst en 12

13 årskontrol-pop-up. En forudsætning for, at årskontrol-pop-uppen kan udløses, er, at patienten henvender sig i praksis og har en konsultation, hvor den primære kontaktårsag kodes som diabetes. Patienter med diabetes, som ikke kommer i praksis pga. diabetes, får således ikke udløst en årskontrol-pop-up. Størstedelen af de udløste årskontroller (92,1 %), er besvaret korrekt. Dvs., der er ikke mange pop-upper, som bliver krydset ned og ligger i venteposition til at blive udfyldt senere. Til gengæld er en del årskontrol-pop-upper (40,2 %) blevet udskudt til senere/næste konsultation. Af alle de årskontrol-pop-upper, der udløses på diabetes patienter, er der en uændret andel på mellem 7-9 %, som ikke følges i praksis, men i stedet følges i sygehusambulatorie eller andetsteds. Resultater KOL Der var i alt patienter, som i år 2012 fik en diagnose på KOL (ICPC: R95). Patienterne var tilknyttet 929 ydernumre, som sendte over 100 ydelseskoder hver måned i Tabel 4. Alder og køn for patienter med en diagnose for KOL i almen praksis Antal ydernumre Patientpopulation KOL-patienter Alder <40 år 1,4 % 1,6 % 1,6 % ,0 % 5,1 % 5,3 % ,9 % 16,7 % 16,9 % ,1 % 31,1 % 32,0 % ,9 % 30,8 % 31,3 % >80 15,7 % 14,7 % 12,9 % Køn Mænd 47,0 % 47,0 % 45,7 % Tabellen angiver det faktiske antal, medmindre der er anført procentandel, %. Alder pr. 1. januar det pågældende år, hvor procentandelen er andelen af alle KOL-patienter. Der er lidt flere kvinder end mænd, der diagnosticeres med KOL i almen praksis. Størstedelen af KOL-patienterne i almen praksis er over 60 år, hvoraf ca. halvdelen (47,0 %) er over 70 år i år en udvikling der er næsten uændret i årene En KOL-patient bliver kun registreret med en KOL-diagnose, hvis patienten kommer i praksis hos sin læge, og lægen koder kontakten med en KOLdiagnose. I monitoreringen af KOL-behandlingen anvendes parametre som FEV1, MRC, BMI og rygestatus. Tabellen herunder angiver andelen af KOL-patienter, som har 13

14 minimum én registrering af den pågældende parameter. Der kan fortsat være læger, der registrerer fx MRC i journalteksten i stedet for i laboratoriemodulet. Hvis en værdi/parameter registreres i journalteksten, fanges den som tidligere nævnt ikke af Datafangst, hvorimod al struktureret information fra laboratoriemodulet opsamles. I monitoreringen af KOL-behandlingen lægges der derudover vægt på behandling med inhalationsmedicin (bronkodilatatorer, forebyggende steroid), og om patienten har været i peroral steroidbehandling eller antibiotisk behandling (eksacerbationer). Tabel 5. Procentandelen af KOL-patienter, der har minimum én registrering af den enkelte parameter i aktuelle år KOL-patienter Pt. med min. én måling af: FEV1 27,0 30,8 15,5 MRC 27,1 28,7 23,4 BMI registreret 32,9 33,2 28,2 Højde 30,8 29,4 19,3 Vægt 38,7 38,9 33,6 Rygestatus registreret 32,5 34,9 24,9 Pt. har fået udskrevet en recept på følgende medicin * SABA (short acting beta2agonist) 48,8 47,6 47,5 SAMA (short acting anticholinergic) 0,8 0,8 1,2 SABA + SAMA 7,7 9,1 12,4 LABA (long acting beta2agonist) 10,7 12,2 14,4 LAMA (long acting anticholinergic) 49,1 46,2 44,7 ICS (inhaled corticosteroids) 14,0 16,2 18,8 ICS + LABA 48,2 45,9 45,4 Oral steroid (H02AB) 28,8 29,0 30,9 Antibiotika (J01) 63,1 63,1 62,3 * En recept er holdbar i 2 år fra udskrivelsesdatoen. Pga. genindløsninger har vi anvendt aktuelle år og året inden for at finde udskrevne recepter. Forkortelse eller ATC- kode angives i parentes efter lægemiddelgruppen. Kun antibiotika udskrevet i samme år. De fleste patienter har fået udskrevet en recept på SABA (48,8 %) eller LAMA (49,1 %). Halvdelen er i behandling med inhalationssteroid. Der er mange KOLpatienter, som har fået udskrevet en recept på antibiotika inden for det samme kalenderår (62-63 %), om end der her ikke er differentieret i forhold til hvilken slags antibiotika, der er udskrevet (ATC-kode J) eller hvad årsagen til antibiotika udskrivelsen var. 14

15 I 2012 var der i alt 586 ydernumre ud af de 929 (svarende til 63,0 %), der sendte data hele 2012, som også var tilmeldt KOL-årskontrol i hele år I Figur 4 ses antallet af praksis, som er tilmeldt KOL-årskontrol-pop-uppen stratificeret på regioner. Figur 4. Procentdel af praksis i hver region tilmeldt KOL-årskontrol-pop-uppen. 50,0 45,0 40,0 35,0 % 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden 0,0 1/1/2010 4/1/2010 7/1/ /1/2010 1/1/2011 4/1/2011 7/1/ /1/2011 1/1/2012 4/1/2012 7/1/ /1/2012 1/1/2013 Antallet af tilmeldte praksis til KOL-årskontrol-pop-uppen er stigende gennem årene, og pr. 31. december 2012 er i alt 780 ydernumre tilmeldte. Udviklingen i tilmelding til KOL-pop-uppen følger udviklingen for diabetes-pop-uppen, som blev udgivet 1-2 år tidligere. Det forventes, at tilmeldingen til KOL-pop-uppen vil forsætte sin stigning, som det er sket for diabetes-pop-uppen. Der er 10 % flere af alle praksis i Region Nordjylland, der er tilmeldt årskontrol popup for KOL, sammenlignet med Region Sjælland. Efterhånden som tilmeldingsgraden til KOL årskontrol vil stige, forventes de regionale forskelle at udlignes. 15

16 Enkelte parametre fra KOL-årskontrol er illustreret i tabellen herunder. Tabel 6. KOL-årskontrol og udvalgte parametre registreret i databasen i forbindelse med årskontrollen, med angivelse af antal patienter. KOL-årskontrol Antal ydernumre tilmeldt hele det pågældende år KOL-patienter Årskontrol udløst 67,4 % 55,1 % 42,9 % Årskontrol besvaret # 84,1 % 70,4 % 70,8 % Årskontrol udskydes * 47,7 % 26,6 % 26,0 % Pt. følges ikke i praksis 0,3 % - - Andelen af KOL-patienter tilknyttet praksis, der har været tilmeldt KOL-pop-uppen hele året, som har fået udløst en årskontrol-pop-up. # Andelen af korrekt besvarede pop-upper. * Andel af udskudte pop-upper, der ikke efterfølgende er blevet besvaret. Andel af pop-upper besvaret med patienten følges ikke i praksis (dvs. følges i KOL-ambulatorie eller ved speciallæge andetsteds). Tabel 6 illustrerer, at i 2012 har størstedelen (67,4 %) af KOL-patienter i praksis, som er tilmeldt årskontrol-pop-uppen for KOL, fået udløst en pop-up for KOL ved henvendelse i praksis. Størstedelen (84,4 %) af de udløste årskontrol-pop-upper er besvaret korrekt. Dvs., der er ikke mange pop-upper, som bliver krydset ned og ligger i venteposition mhp. at blive udfyldt senere. Lægerne er siden 2010 blevet bedre til at få udfyldt årskontrol-pop-uppen med det samme i stedet for at sætte en popup i venteposition (fra 70,8 % besvaret i 2010 til 84,1 % i besvaret i 2012). Til gengæld er en del årskontrol-pop-upper (47,7 %) blevet udskudt til senere/næste konsultation. Af alle de årskontrol-pop-upper, der udløses på KOL-patienter, er der en andel på ca. 0,3 %, som ikke følges i praksis, men i stedet følges i sygehusambulatorie eller andetsteds. Organisation Siden Årsberetning 2011 er der sket enkelte udskiftninger i personkredsen. Henrik Schroll lod sig pensionere fra stillingen som direktør og leder ( ) med udgangen af november Janus Laust Thomsen tiltrådte 1. december 2012 stillingen som konstitueret direktør. Henrik Schroll fortsætter i DAK-E som konsulent. Kvalitets- og Informatik Fonden (KIF) Med overenskomsten i 2006 mellem Amtsrådsforeningen (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev det besluttet at oprette en fond til fremme af kvalitetsudviklingen og IT-udviklingen i almen praksis KIF (Kvalitets- og Informatik Fonden) (Figur 2). Fonden er sidestillet med de to andre 16

17 fonde, som ligeledes er aftalt i overenskomsten, nemlig Efteruddannelsesfonden og Forskningsfonden. Figur 7 KIF s organisering DAMD Styregruppe DAMD Fagudvalg Kvalitets- og Forskningsudvalg KIF Kvalitets-og Informatik Fonden DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database IMPU Implementeringsudvalget DAK-E KIF s bestyrelse er repræsenteret med lige dele medlemmer valgt af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Danske Regioner. Organiseringen af strukturen bag fondene for efteruddannelse, forskning og kvalitetsudvikling er under vurdering for ny fællesstruktur i overenskomstforhandlingerne. I 2012 var sammensætningen: Jens Stenbæk, Formand Henrik Dibbern, Næstformand Tue Flindt Müller Gregers Hansen-Nord Anders Kühnau Hansen Jens Elkjær Formand for Regionernes Løn- og Personalepolitiske udvalg, regionsrådsmedlem, Region Sjælland Formand i PLO Bestyrelsesmedlem i PLO Bestyrelsesmedlem i DSAM Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland Regionssundhedsdirektør, Region Syddanmark Janus Laust Thomsen er konstitueret direktør for Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E og efterfulgte Henrik Schroll som var direktør frem til 1. December DAK-E har ledelsessekretariat i Odense i lokaler på Syddansk Universitet. DAK-E har sammen med overenskomstens parter sekretariatsfunktion for KIF. 17

18 Implementeringsudvalget (IMPU) Til højre i Figur 7 findes Implementeringsudvalget (IMPU), der er nedsat af KIF, og har til opgave at følge den, ved overenskomsten gældende fra april 2011, obligatoriske implementering af Datafangst og ICPC-kodning. Samtidig skal IMPU sørge for gensidig erfaringsudveksling og koordinering mellem regionerne og DAK-E samt understøtte lægernes brug af de af DAK-E udviklede kvalitetsrapporter. IMPU er sammensat af to repræsentanter fra hver af de fem regioner. Hver region er repræsenteret af en læge med praktisk kendskab til Datafangst og ICPC samt af en administrator eller en datakonsulent. Herudover deltager Danske Regioner, PLO, DSAM, Audit Projekt Odense (APO) samt DAK-E. KIF har udpeget praktiserende læge Leo Thomsen som formand for IMPU. DAK-E er sekretariat for udvalget. Region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Danske Regioner PLO DSAM APO DAK-E Administrator/ datakonsulent Dorte Alstrup Baden Specialkonsulent Steen Vestergaard-Madsen Chefkonsulent Helle Lindkvist Chefkonsulent Michael Schwedler Specialkonsulent Henrik Nørregaard IT-Datakonsulent Dennis Pihl Thomsen Konsulent Thomas Bo Nielsen Konsulent Peter Torsten Sørensen Direktør Anders Munck Leder Henrik Schroll/Janus Laust Thomsen Direktør/konstitueret direktør (dec. 2012) Lægefaglig repræsentant Leo Thomsen Haagen Adeler Martin Hansen Niels Ulrich Holm Kaare Rossel 18

19 Styregruppen for DAMD Til venstre i Figur 7 ses styregruppen for DAMD. Mange af medlemmerne er gengangere fra KIF-bestyrelsen. Formand for gruppen er Gregers Hansen-Nord. I gruppen sidder derudover den dataansvarlige fra Region Syddanmark, Mads Christian Haugaard. Databasen er fysisk placeret ved Syddansk Universitet. Region Syddanmark DSAM PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn Mads Christian Haugaard Gregers Hansen-Nord, formand Henrik Dibbern Per Busk Henrik Schroll/Janus Laust Thomsen varetager sammen med DAK-E's sekretariat den daglige drift af databasen og er desuden sekretariat for styregruppen for DAMD. Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget) Mange kvalitets- og forskningsprojekter kan baseres på data fra DAMD. Der er nedsat et fagudvalg til at vurdere og prioritere, hvilke projekter der kan afvikles ved datafangstmetoden, og hvilke projekter der kan få data fra DAMD. Fagudvalget kaldes i daglig tale Kvalitets- og Forskningsudvalget og er sammensat, som vist nedenfor: Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Århus Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn DAK-E Leo Thomsen, formand Jens Rubak Lars Poulsen Jette Elbrønd Ynse de Boer Mogens Vestergaard Jens Søndergaard John Sahl Andersen Thomas Bo Nielsen Dennis Pihl Thomsen Henrik Schroll/Janus Laust Thomsen Henrik Schroll/Janus Laust Thomsen varetager sammen med DAK-E-personalet den daglige drift af databasen og er desuden sekretariat for Kvalitets- og Forskningsudvalget. Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD DAMD er en SQL-baseret databaseserver med Windows 2008 som styresystem. Den er fysisk placeret i Syddansk Universitets A-klassificerede servermiljø. Den er koblet op til Sundhedsdatanettet, SDN, hvorfra der modtages data fra de enkelte klinikker. Hver anden time kommunikeres med klinikkerne, hvor der udveksles evt. nye pop-upper mv. til klinikkerne og modtager opdaterede data. 19

20 Serveren er beskyttet med en brugerstyring og en tracelog, som gemmes på en SQL-logserver. Sikkerhedslog-programmet er en integreret del af SQL-serveren. Fra DAMD laves batchkørsler, der genererer rapporter, som ligger på en rapportserver. Udefra kan rapportserveren tilgås via en sikker adgang, SSO, med en professionel digital signatur eller NemID enten via sundhed.dk eller via DAK- E s hjemmeside. Selve DAMD-serveren kan kun tilgås gennem et lukket LANnetværk, der kræver en fysisk placering på et af DAK-E s kontorer. Der er udfærdiget en sikkerhedsinstruks, som alle med adgang til databasen har skrevet under på. Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? For den enkelte læge/praksis er opgaven at iværksætte de kvalitetsfremmende tiltag, som ud fra de enkelte tilbagemeldingsrapporter om egen kvalitet kan gavne patientbehandlingen. Det er arbejdet i de enkelte klinikker, der har potentialet til at flytte den samlede kvalitet, og det er i de enkelte klinikker, der er brug for patientnære og organisatoriske kliniske kvalitetsmål. Tilbagemeldingsrapporterne genereres på ydernummerniveau og er altid tilgængelige online med sikker logon for de enkelte læger til egne data. Rapporterne opdateres dagligt eller ugentligt, så praksis hele tiden har tidstro rapporter. Rapporterne videreudvikles løbende af DAK-E i dialog med lægerne. Antallet er øget væsentligt. Rapporterne kan ses i anonymiserede demoudgaver på: Kvalitets- og forskningsprojekter: Afsluttede, igangværende og ansøgte Der har siden 2009 været en kraftig stigning i antallet af ansøgninger til DAMD om at få data ud til projekter. I 2009 var der således 4 ansøgninger, mens der i 2012 var 19 ansøgninger. Der er en fortsat stigning i interessen for at benytte data fra DAMD til kvalitets- og forskningsprojekter. 20

21 Antal ansøgninger Væsentlige nyheder i DAK-E i 2012 Uddrag af nyheder fra Nyhedsbrev nr i år 2012 (se bilag 1-9) Februar Diabetes-pop-uppen og dermed diabetesrapporten optimeres til også at rumme lægens personlige bemærkninger samt kolonne for rekommanderede værdier (HbA1c og LDL kolesterol), idet de seneste års forskning viser, at ikke alle patienter skal behandles lige stramt. Vi passerer de magiske 50 % i tilslutning fra almen praksis til Sentinel Datafangst. Marts KOL-kvalitetsprojektet forbedres ved ændring af spirometrirapport med henblik at kunne identificere astma-/kol-patienter tidligere i forløbet. Kvalitetsrapporten Skrøbelige patienter suppleres med faneblad for demens. Maj I marts holdt DAK-E et kursus mhp. at uddanne de ambassadører i Datafangst, der kan tage ud og hjælpe andre praksis i gang med at få omsat kvalitetsrapporterne til reel kvalitetsforbedring i hverdagen. Præsentation af Sentinel Datafangst ved EQuiP møde (europæisk organisation til fremme af kvaliteten i almen praksis) har medført international interesse for datafangstmetoden. DAK-E får produceret en video om kollegernes mening og brug af rapporterne. Videoen findes på hjemmesiden. Juni Når patienter ikke ønsker journaldata overført til ny læge, kan lægen (efter log-in) fra rapportsiden sende krypteret mail til DAK-E med anmodning om, at data ikke vises. Data vil herefter udelukkende blive indberettet til de obligatoriske kvalitetsdatabaser. 21

22 Rapporten Hjerteinsufficiens forbedres, idet farvekoder indikerer, hvordan medicindosis ligger i forhold til måldosis. Mouseover viser præparatnavn, dosis samt evt. måldosis. August Nyhedsbrevet har jubilæum med nr. 50. Tilslutningen til Datafangst har passeret 60 % af alle praksis i Danmark. Diabetesrapporten deles op i Egne patienter med diabetes og Ambulante patienter med diabetes, således at overblikket ikke forstyrres af de patienter, som følges i ambulatorieregi på sygehus. Faciliteten optællingsfunktion udvikles til brug for optælling ved sortering på kolonneniveau (fx rygestatus). Muligheden for at se antallet af diabetespatienter med komplikationer fremmes. Funktionen mouseover støtter visning af den specifikke komplikation. September Ny diabetes-pop-up udrulles efter nationalt krav om indberetning af svære insulintilfælde, hvor patienten har haft behov for hjælp udefra inden for de seneste 12 måneder. Der oprettes nyt felt til Ansvarlige (initialer) med mulighed for sortering på personale- /lægeinitialer i rapporten. Nyt felt Barriere udvikles. Ved drop-down menu kan vælges den/de barrierer, der evt. hindrer patienten i at nå sine behandlingsmål. Oktober Ud fra rapporten HPV vaccination årgang etableres mulighed for brevfletning (redigerbar skabelon) med henblik på at udsende indbydelse til udvalgte patienter. November På siden med kvalitetsrapporter åbnes mulighed for at skelne mellem personaler i kvalitetsrapporterne i et nyt faneblad Praksisoplysninger. Her kan oprettes og opdateres personaleinitialer/-funktion, lægesystem, yderligere tilmelding til DAK-E nyhedsbreve. December Rapporten Kodeprocent pr. medarbejder udvides med graf, der viser kodeprocent måned for måned med mulighed for at se, hvornår man kan blive Sentinellæge. Der udrulles ny KOL pop-up pr. 11.december med forbedringer i henhold til nyeste DSAMs vejledning. Henrik Schroll, mangeårig chef i DAK-E, går på pension, og Janus Laust Thomsen tiltræder stillingen som konstitueret chef. Perspektiver Det er aftalt i overenskomsten mellem PLO og RTLN at alle almen praksis i Danmark skal være tilknyttet Datafangst. Tilmelding til Datafangst giver i sig selv ikke kvalitetsudvikling og der er fortsat behov for at udvikle brugen af egen data til forbedret kvalitet samt til at få implementeret brugen af årskontrol-pop-upper og beslutningsstøtte-værktøjer i almen praksis. 22

23 Følgende punkter er vigtige for den fortsatte drift og udvikling i DAK-E: Implementering af Datafangst-modulet og supportfunktionen 1) DAK-E afholder kurser for datakonsulenter og lægelige ambassadører i regionerne med henblik på, at understøtte den regionale organisation, som kan tilbyde de enkelte klinikker et besøg efter behov. De regionale datakonsulenter er en særdeles vigtig ressource til at hjælpe lægerne godt i gang og sikre en rigtig opsætning og funktion af Datafangst. Laboratoriekonsulenterne kan også være en ressource til at få laboratoriemodulerne sat op, hvor specielt håndtering af IUPAC-koder kan være en udfordring i den enkelte klinik. Implementeringsudvalget er vigtigt for erfaringsudveksling mellem regionerne og vigtigt for den fortsatte udbredelse af Datafangst. 2) Der er erfaringen, at det tager tre-seks måneder for klinikkerne at implementere anvendelsen af Datafangst. For at sikre at kvalitetsrapporterne bruges til kvalitetsudvikling, vil det være af stor betydning med et besøg i den enkelte klinik efter ca. seks måneder. Klinikkerne bør tilbydes hjælp til brug af kvalitetsudvikling via datafangst med brug af kvalitetsrapporter og pop-upvinduer, så dataoversigter kan omsættes til reel kvalitetsudvikling til gavn for patienterne. 3) Tilbud om nationale og regionale kurser vedrørende anvendelsen af Datafangst til kvalitetsudviklingen er meget vigtigt. Der bør udbygges samarbejde med DSAM om implementeringskurser sammen med nye vejledninger. 4) Det er vigtigt at sikre, at supportfunktionen i DAK-E fortsat udbygges til hurtigt og effektivt at kunne håndtere opkald, der kommer fra klinikkerne, når der er tekniske eller datamæssige spørgsmål. Systemhusene og de regionale datakonsulenterne er vigtige samarbejdspartnere og skal kunne betjenes via DAK-E- supporten med specifikke problemer og konkrete spørgsmål. Datafangst-modulet og Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD 1) Det gradvist øgede antal tilmeldte klinikker giver større dataflow, som skal kunne behandles. Der er hermed et større krav til datahåndtering samt monitorering af databasen, som medfører behov for fortsat opgradering af, både hvad angår serverkapacitet og anden teknologi samt personale i DAK- E. Den løbende udvikling i systemhuse giver behov for løbende opdatering ad Datafangstmodulet og et tæt samarbejde med systemhusene skal prioriteres. 23

24 2) Der er behov for løbende validering af datakvaliteten i DAMD, og der er planlagt flere valideringsprojekter, som der bør afsættes ressourcer til. Det er et stort behov for validering af de enkelte anvendte ICPC-diagnoser. Både forskere og klinikkere ønsker at kende mere til specificitet og sensitivitet af diagnoser. Samarbejdet med forskningsenhederne bør udbygges for gennem forsknings og kvalitetsudviklingsprojekter at udbygge viden om datakvaliteten. Der bør afsættes ekstra ressourcer til løbende kvalitetssikring af databasen. 3) Der vil være behov for en løbende evaluering af lægernes brug og oplevelse af Datafangst og kvalitetsrapporterne, og det bør overvejes, om der skal afsættes ekstra ressourcer til undersøgelse af lægernes og patienternes oplevelse af arbejdet med kvalitetsudvikling ud fra kvalitetsrapporter og popup-vinduer. Referenceliste (1) Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Endokrinologisk Selskab, Lægemiddelstyrelsen. Institut for Rationel Farmakoterapi. Guidelines for type 2-diabetes: en fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål [S.1.]: Dansk Endokrinologisk Selskab; (2) The Danish Model for Improvement og Diabetes Care in General Practice: Impact of Automated Collection and Feedback of Patient Data af Henrik Schroll, René depont Christensen, Janus Laust Thomsen, Morten Andersen, Søren Friborg og Jens Søndergaard, International Journal of Family Medicine, Volume Publikationer Kliniske vejledninger via Datafangst kræver samarbejde og resurser af Henrik Schroll og Berit Lassen, Ugeskrift for Læger, 17. august 2012 The Danish Centre for Strategic Research in Type 2 Diabetes (DD2): organization of diabetes care in Denmark and supplementary data sources for data collection among DD2 study participants af Reimar Wernich Thomsen, Søren Friborg, Jens Steen Nielsen, Henrik Schroll og Søren Paaske Johnsen, Clinical Epidemiology, september 2012 Klinikpersonalets arbejde med Datafangst af Berit Lassen, BestPractice, september

25 Dansk Almenmedicinsk Database af Henrik Schroll, Maja Skov Paulsen, Lone Skjoldaa & Janus Laust Thomsen, Ugeskrift for Læger, 2012;174(42):2541 Multimorbidity and Blood Pressure Control in Hypertensive Patients From Danish General Practice af Maja S. Paulsen, MD; Morten Andersen, MD, PhD; Janus L. Thomsen, MD, PhD; Henrik Schroll, MD, PhD; Pia V. Larsen, PhD; Jesper Lykkegaard, MD; Ib A. Jacobsen, MD, DMSc; Mogens L. Larsen, MD, DMSc; Bo Christensen, MD, PhD; Jens Sondergaard, MD, PhD, Journal of the American Heart Association, december 2012 Bilag (1-9): nyhedsbreve

26 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 46 Februar 2012 Nyhed! Kære kollega, Som mange sikkert har bemærket, er der ændret i diabetespop-uppen og diabetesrapporten. I forlængelse af sidste nyhedsbrev vil vi her gerne udbygge forklaringen til forandringerne: Det er nu muligt at skrive en personlig bemærkning i pop-uppen. Det kan fx være, at patienten ikke ønsker kolesterolsænkende medicin, ikke vil gå i ambulatoriet eller lign. Når der således skrives en bemærkning på patienten, vil der i rapporten i kolonnen med årskontroldatoen komme en blå *. Når du i rapporten kører musen hen over *, kan du læse den bemærkning, du skrev i pop-uppen. Samtidig er der i rapporten indsat en ekstra søjle efter hhv. HbA1c og LDL kolesterol med rkm (rekommanderede) værdier. De seneste års forskning viser nemlig, at ikke alle patienter skal behandles lige stramt. Hvis en patient, der har haft diabetes i mere end 12 år, behandles lige så stramt som en patient med nykonstateret diabetes, stiger hjertedødeligheden. Derfor flyttes målet ( rkm værdien) fra 6,5 til 7,5 i stedet. Ligeledes kan værdien for LDL kolesterol ændres afhængig af eventuelle komplikationer til diabeten. Det er ikke altid lige let at huske alle faktorerne, så derfor har vi ladet computeren beregne de optimale mål for den enkelte patient, og værdierne er anført i de to rkm kolonner. Nederst på siden er der indsat en knap med Behandlingsrekommandation, hvor du kan se algoritmen for tallene i de to rkm kolonner. De to nye søjler har kostet stratificeringsprikkerne. Der er desværre ikke plads til både og. Stratificeringen er dog først og fremmest faldet bort, fordi den ikke magter en korrekt vurdering af, hvor patienterne er bedst tjent med at blive behandlet! En behandlingsstratificering er en Lægefaglig vurdering, som tages i praksis af den enkelte læge. Som hjælp til vurderingen fås betydelig flere informationer ved at klikke på den sorte båndmenu ud fra hhv. HbA1c, LDL kolesterol, Urin albumin og BT mhp. at identificere de patienter, hvor der er størst forbedringspotentiale. Det er her, den lægefaglige vurdering skal bruges. Er patienten bedst tjent med at blive behandlet i almen praksis eller på diabetesambulatoriet? Og skal patienten evt. også henvises til et kommunalt tilbud? De fem områder, som overenskomsten omhandler (diabetes, KOL, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og Stress, Angst og Depression) vil alle inden for det kommende halve år blive trimmet både med hensyn til pop-up og selve kvalitetsrapporterne. Mere herom senere. Vi er i øjeblikket ved at passere de magiske 50 % i tilslutning fra almen praksis til Sentinel Datafangst, idet vi nu har 1004 klinikker tilmeldte af de godt 2000 klinikker, der er i landet. Samtidig er det besluttet, at alle øjenlæger i løbet af 2012 også skal på Sentinel Datafangst. Det giver mulighed for samkøring, så data fra øjenlægerne kan integreres i vores diabetesrapport, hvis vi kan få de nødvendige tilladelser. Har du kommentarer til rapporterne inkl. ønsker om ændringer eller forslag til nye relevante rapporter, er du meget velkommen til at kontakte os jf. nedenstående kontaktoplysninger. Vi vil i den takt, det er muligt og rimeligt, forsøge at efterkomme de ønsker, vi får. I sagens natur kan vi selvfølgelig ikke imødekomme alt og specielt ikke så hurtigt som tidligere. men skriv alligevel! De bedste hilsner DAK-E-gruppen Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

27 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 47 Kære kollega, Marts 2012 Nyhed! Rigtig mange af jer er kommet i gang med KOL-kvalitetsprojektet og indrapporterer data til DAMD. Men vi har en udfordring i at finde KOL-patienterne så tidligt som muligt det er desværre sjældent, at en patient dukker op i konsultationen og udtrykker frygt for at have KOL! Vi har derfor ændret vores Spirometrirapport til Find astma/kol patienter. Rapporten oplister alle patienter over 6 år, som enten får recept på astma/kol-medicin, eller har fået lavet en spirometri. Rapporten viser astma/kol på den enkelte patient og identificerer de patienter, der ikke har fået stillet en diagnose. - Ud fra rapporten kan du således finde patienter, der mangler at få lavet spirometri og måske reversibilitetstest mhp. at stille den eksakte diagnose fx KOL eller astma. Vi gentager lige informationen om opdateringen af pop-uppen Skrøbelige patienter, som en del Sentinellæger bruger til at identificere patienter, der kræver særlig omsorg. Efter opfordring fra Region Hovedstaden er både pop-uppen og kvalitetsrapporten nemlig udvidet med et særligt område for de mest skrøbelige patienter, nemlig de demente. Vi har derfor lukket projektet Skrøbelige patienter og erstattet det med projektet Skrøbelige patienter demens! Selve kvalitetsrapporten hedder fortsat Skrøbelige patienter, og den er blevet suppleret med et ekstra faneblad for demens. Listen viser demensform, og om patienten er i den rette medicinske behandling, MMSE-score og seneste undersøgelsesdato. Herved kan du se, hvornår du skal overveje, om patienten fortsat skal medicinsk behandles for Alzheimer osv. Du kan se og læse mere om pop-uppen i den grønne boks INFO om POP-UPPER i øverste højre hjørne på vores demo-side (http://www.dak-e.dk/flx/datafangst/datafangst/demo/). Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du derfor for stadig at kunne bruge rapporten Skrøbelige patienter aktivt tilmelde dig projektet SkroebeligePatienterDemens. Ellers får du ingen popupper, og rapporten opdateres ikke! Tilmelding sker i skærmbilledet Administration af Sentinel via det 3. faneblad. (Klik her for hjælp til at åbne skærmbilledet Administration af Sentinel). Hvis du har kommentarer til rapporterne inkl. ønsker om ændringer, eller hvis du har forslag til nye relevante rapporter, er du meget velkommen til at kontakte os jf. nedenstående oplysninger. Vi kan i sagens natur ikke love, at vi formår af opfylde alle ønsker, men vi vil forsøge at prioritere bedst muligt inden for de muligheder og rammer, vi har. De bedste hilsner På DAK-E gruppens vegne Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

28 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 48 Maj 2012 Nyhed! Kære kollega, Det er blevet maj med forår og sol. Sentinel Datafangst er nu i gang hos mere end halvdelen af almen praksis (54 % tilmeldte). Inden for speciallægesektoren er ca. 75 dermatologer i drift og nogle øjenlæger er i pilotdrift. Sletning af tidligere diagnoser Fra tidernes morgen er der ikke udviklet overførsel af sletning/korrektion af data fra lægesystem til Sentinel Datafangst. Det var et ønske, men ikke et krav i version 1.0. Sentinel Datafangst har hele tiden kunnet modtage korrektioner, men ingen af systemhusene valgte at udvikle faciliteten. En del kolleger bruger til tider en ICPC-sygdomsdiagnose til at markere obs. pro, hvorved de faktisk tildeler patienten en diagnose, som ikke er sikker og det kan give problemer. I det ICPC-materiale, der udsendes, gør vi opmærksom på reglen om, at patienten aldrig må tildeles en diagnose, patienten ikke har i stedet skal man bruge en symptomdiagnose (området fra 1-29 i ICPC). Bruger man fx en diabeteskode T90 for mistanke om diabetes, kommer patienten med i tilbagemeldingsrapporten. Selv om diagnosen efterfølgende slettes i lægesystemet, resulterer det ikke i en sletning i Sentinel Datafangst jf. ovenstående. Indtil videre kan man kontakte DAK-E s IT-support og få diagnosen slettet fra databasen, men det er ikke en farbar løsning på længere sigte. Lægesystemerne skal alle recertificeres til september, og her vil implementering af sletning/korrektion blive en betingelse for recertificeringen. Problemet skulle således blive løst til september. Har du nogle patienter, hvor du ønsker diagnose eller lignende slettet, kan du inde fra hver tilbagemeldingsrapport via knappen Support sende en sikker krypteret til DAK-E-supporten med cpr.nr. og ønsket ændring, så laver vi ændringen manuelt. Hvis en diagnose slettes, vil den pågældende patient forsvinde fra tilbagemeldingsrapporten ugen efter. Sentinel Datafangst som eksport til udlandet Sentinel Datafangst var præsenteret på sidste EQuiP møde (Europæisk organisation til fremme af kvaliteten i almen praksis), hvor en række lande viste, hvordan de indsamler data til kvalitetsudvikling. Det var her helt klart, at den danske metode var længst fremme, og det var samtidig den, der bedst var i stand til at sige noget om primærsektoren. Det har medført en række forespørgsler om køb af Datafangst eller datafangstmetoden. Vi håber på at kunne sælge know how og derved få noget af videreudviklingen betalt fremover. DAK-E har for nylig haft repræsentanter i Qatar mhp. et evt. salg. Det vides ikke i skrivende stund, om der kommer noget ud af anstrengelserne Video om brug af Datafangst Ultimo marts holdt DAK-E sammen med regionerne et kursus mhp. at uddanne de ambassadører i Datafangst, der kan tage ud og hjælpe andre praksis i gang med at få omsat kvalitetsrapporterne til reel kvalitetsforbedring i hverdagen. DAK-E har fået produceret en video om kollegernes mening og brug af rapporterne. Du kan se videoen på hjemmesiden eller direkte ved at klikke her. Har du kommentarer eller forslag til forbedringer i forhold til Datafangst, skal du ikke tøve med at tage kontakt til os jf. nedenstående kontaktoplysninger. De bedste hilsner På DAK-E gruppens vegne Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

29 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 49 Juni 2012 Nyhed! Kære kollega, Dette bliver det sidste nyhedsbrev inden sommerferien. Status er nu, at mere end 58 % af landets praktiserende læger nu har meldt sig til Sentinel Datafangst. Der er ved at komme en god kursusaktivitet i gang mhp. instruktion i, hvorledes man kan omsætte kvalitetsrapporterne til reel kvalitetsudvikling. Praksis kan få hjælp fra de regionale datakonsulenter. Hvad gør du, hvis en patient nægter, at journaldata må videreføres til en kollega? Patienterne har altid mulighed for at nægte, at deres journaldata overføres til en ny læge. De kan enten sige det til den læge, de forlader, eller til den nye læge. De kvalitetsdata, der er indsamlet ved hjælp af Sentinel Datafangst, vil normalt automatisk blive overført til den nye læge, som derved får indsigt i en del af den tidligere læges journalmateriale vedr. de kroniske sygdomme. For at respektere patientens mulighed for at fravælge at data leveres videre, har vi lavet følgende lille udviklingskrølle i programmet. Det du rent praktisk skal gøre Du har sikkert en procedure i din praksis for at mærke en journal af, hvis patienten siger nej til, at den må videresendes/rekvireres. Når du har lavet den procedure, logger du dig ind på DAK-E s kvalitetsrapporter. På oversigten over alle rapporterne finder du forneden en knap, der hedder Support til Sentinel. Når du klikker her, åbner du en sikker kommunikationsvej til Supporten i form af en krypteret mail. Her skriver du: Patient, CPR-nr., har fravalgt, at hans/hendes data vises. Du sender herefter mailen, og så har du gjort, hvad du behøver. Vi vil fra det tidspunkt ikke vise patientens data i kvalitetsrapporterne. Kun patientens navn og CPR vil fremgå sammen med teksten Har fravalgt, at data vises. Patientens data vil fortsat blive indberettet til de centrale kvalitetsdatabaser, således vi jf. sundhedsloven som behandlere er forpligtiget til at gøre det. Hvis patienten ombestemmer sig og giver lov til, data igen må vises, sender du blot en ny , hvor du skriver, at patienten har givet tilladelsen. Herefter vil vi fjerne spærringen igen, og data vil atter vises. Det er formentlig en situation, der meget sjældent vil forekomme, men det er vigtigt, at vi er i stand til at tackle den derfor denne løsning. Opdatering af rapporten Hjerteinsufficiens Til slut vil vi gerne gøre opmærksom på en lille verdensnyhed, nemlig forbedringen af rapporten Hjerteinsufficiens. Jf. billedet er der indført farvekoder, som indikerer, hvordan patientens medicindosis ligger i forhold til måldosis. En mørkegrøn prik betyder, at måldosis er nået, mens en lilla betyder, at patienten får et kombinationspræparat, hvorfor måldosis ikke er entydig. Når brugeren holder musen hen over prikken, vises præparatnavn og dosis samt evt. måldosis. Spørgsmål og kommentarer vedr. teknik og brug af Datafangst er altid velkomne, ligesom vi gerne modtager forslag til nye rapporter. Kontakt os venligst jf. nedenstående oplysninger! De bedste sommerhilsner fra DAK-E-gruppen Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

30 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 50 August 2012 Nyhed! Kære kollega, Et lille jubilæum! Dette er nyhedsbrev nr. 50 og tilslutningen til Datafangst har nu passeret 60 % af alle praksis i Danmark. I Diabetesrapporten har vi delt patienterne op, således at du under fanebladet Egne patienter med diabetes kun ser de patienter, du har ansvaret for. Under fanebladet Ambulante patienter med diabetes vises de diabetespatienter, som ambulatoriet har ansvaret for. Du får således ikke længere din oversigt forstyrret af ambulante diabetespatienter, som du alligevel ikke har alle data på, og som du ikke primært skal engagere dig i. Brug kommentarfeltet Evt. Bemærkning i diabetes pop-uppen: Der har været ønsker om at kunne registrere specielle/individuelle forhold vedr. den enkelte patient det kan fx være i forhold til compliance, hvis en patient ikke ønsker at spise kolesterolsænkende medicin trods et højt kolesterolniveau. I pop-uppen til diabetes årskontrol er der et fritekstfelt kaldet Evt. Bemærkning, hvor man kan skrive den korte bemærkning Pt. har fravalgt kolesterolsænkende medicin. I Diabetesrapporten vises herefter en lille blå prik efter datoen for patientens sidste årskontrol. Når man kører musepilen hen over prikken, vises kommentaren. Man kan således med det samme se, at kolesterolproblemet har været drøftet med patienten ved sidste årskontrol. Der kan også skrives en anden bemærkning som vist her. Vi har udviklet faciliteten optællingsfunktion, idet der har været ønske om på en let måde at kunne tælle antallet af en bestemt gruppe patienter fx patienter, hvor rygestatus ikke er registreret. Man klikker på kolonneoverskriften Ryger i den sorte båndmenu, hvorved patientlisten sorteres, og man kan nu scrolle ned til den sidste patient med rygestatus. Når man herefter fører musen ud til patientnavnet, vises patientens nr. i rapporten, procentdelen med registrering samt antal og procentdel af patienter med manglende information om rygning. Optællingsfunktionen er også forklaret på følgende måde i mouseover ved overskriften Navn: Generelt har vi forsøgt at sætte forklaringer og hjælp ind mange steder via mouseover fx ved kolonneoverskrifter samt diverse prik-markeringer i rapporterne. Endelig har vi fremmet mulighederne for at se, hvor mange patienter med komplikationer til diabetessygdommen man har i klinikken. Der er indsat en ny kolonne Kompl. (forkortelse af komplikationer). Når man kører musen ind over den røde prik, vises hvilken komplikation, den enkelte patient har. Via optællingsfunktionen kan man let se andelen af patienter i praksis med komplikationer, idet man sorterer listen ved klik på overskriften Kompl., og derefter fører musen ud over navnet på den nederste patient i sorteringen for at få optællingsresultatet frem. Spørgsmål og kommentarer vedr. teknik og brug af Datafangst er altid velkomne. Vi modtager også gerne forslag til forbedring af rapporter. Kontakt os venligst jf. nedenstående oplysninger! De bedste hilsner fra DAK-E-gruppen Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

31 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 51 september 2012 Nyhed! Kære kollega, Det har længe været et ønske at opdatere vores diabetes pop-up, men problemer med et af lægesystemerne har sinket processen. Situationen er imidlertid afklaret nu, så mandag den 10. september udrullede vi en ny pop-up for diabetes. Årsagen til ændringen er nationale krav om, at man nu også skal indberette antal svære insulintilfælde, hvor patienten har haft behov for hjælp udefra inden for de seneste 12 måneder. Samtidig er der ændret lidt i pop-uppens typografi. Til alle understregede ord er tilknyttet en mouseover altså en hjælpetekst, der forklarer/definerer feltet nærmere. For ikke at forstyrre unødigt, vises mouseover kun, når man klikker på ordet. De blå understregninger i pop-uppen er reelle links til relevante info-dokumenter. Der er kommet et nyt felt, Ansvarlige (initialer), hvor klinikpersonale og/eller læge, der er ansvarlig for patientens diabetesbehandling, kan indtaste sine initialer. Efterfølgende vil kvalitetsrapporten kunne sorteres på hhv. personale- og lægeinitialer. Hvis man ikke indtaster noget, vil kun den læge, der har lavet årskontrollen, komme med i rapporten. Feltet Rygestatus er ændret, så det er i overensstemmelse med status på de øvrige pop-upper. Sidst på efteråret vil der blive lavet en funktion der gør, at informationer afkrydset i pop-uppen bliver ført tilbage og opdaterer laboratorieskemaet. I feltet Individuelle behandlingsmål kan det registreres, om der er indgået aftale med patienten om individuelle behandlingsmål, og i givet fald for hvilke. Feltet Recept på lipidsænker giver ved svaret Nej mulighed for at angive, hvem der har fravalgt behandlingen. Livsstilssamtale indeholder nu også spørgsmålet, om patienten henvises til kommunalt tilbud (mouseover uddyber: diabetesundervisning, diætist eller motionstilbud). Det nye felt Barriere indeholder en drop-down menu, hvor man kan vælge den største barriere for, at patienten kan nå sine behandlingsmål, ifald der måtte være en (ellers vælges Ingen barrierer ). Svarer man Ja til Metaboliske reguleringsproblemer, bliver man bedt om at tage stilling til, om der det seneste år har været tilfælde af alvorlig hypoglykæmi og antal angives (mouseover definerer det som Episode der har krævet hjælp fra andre ). Som ovenfor nævnt er det et krav, at disse tilfælde indberettes. I feltet Evt. bemærkning kan man anføre en personlig patientrelateret kommentar, hvis det skønnes relevant. En blå prik i årsstatusdatoen i rapporten indikerer, at der er indsat en bemærkning og/eller en barriere og mouseover til den blå prik viser bemærkningen/barrieren. Med ændringerne i årskontrol-pop-uppen har vi forsøgt at leve op til mange af de positive tilbagemeldinger til forbedringer, vi løbende har modtaget. Læs om udfyldelse af pop-uppen på side 7 i den opdaterede Brugermanual. Spørgsmål og kommentarer vedr. teknik og brug af Datafangst er altid velkomne, ligesom vi gerne modtager forslag til forbedring af rapporter. Kontakt os venligst jf. nedenstående oplysninger! De bedste hilsner fra DAK-E-gruppen Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

32 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 52 Oktober 2012 Nyhed! Kære kollega, Mange praksis har givet udtryk for, at de er glade for vores HPV catch-up vaccinationsliste (rapporten HPV vaccination årgang ). Flere har tilkendegivet, at de gerne vil bruge brevfletningsmuligheden. Vi har derfor lavet en kogebogs-lignende løsningsmodel, der inkluderer et brevudkast til indbydelse til patienterne. Trods konkurrence fra vaccinationsselskaber og motionscentre har flere klinikker givet udtryk for, at der er god ræson og økonomi i at få så mange vaccineret som muligt. Vaccinationerne ligger ud over 2 % honoreringsloftet. Med brugervejledningen skulle det være rimelig let at lave brevfletning til indkaldelse. Brevudkastet kan editeres, så det passer til din praksis. Du finder vejledning og brevskabelon i kvalitetsrapporten HPV vaccination årgang under fanebladet Vejledning til indkaldelse. På hjemmesiden under Status for tilmelding til Datafangst, er der kommet et nyt felt nederst, der hedder Sentinel Statistik. Her kan man se landsdækkende tal for, hvilke projekter lægerne er tilmeldt, hvilke rapporter lægerne ser på, og hvordan brugen af diagnoser ændrer sig over tid. Data går tilbage til egen læge! Datafangst er indrettet således, at data, der registreres af en fremmed læge, sendes tilbage til egen læge fx når patienten pga. ferielukning hos egen læge opsøger en anden læge. Normalt er dette en stor fordel, idet egen læge på den måde får det fulde overblik over patientens lægebesøg, værdier mv. (Dette kræver naturligvis, at begge praksis er på Datafangst og registrerer korrekt!). Desværre kan samkøringen også give forurening hos egen læge, hvis fx den fremmede læge sætter en T90 obs. pro diagnose, idet patienten således vil komme til at optræde i egen læges Diabetesrapport som havende diabetes! Vi undgår dette problem, hvis alle følger hovedreglen for ICPC-diagnosekodning: En patient må ikke tildeles en diagnose, som ikke er klinisk bekræftet! Opdager man en fejlkodet patient i sin kvalitetsrapport, skal man rette diagnosekodningen i sit lægesystem. For at få patienten fjernet fra datafangstrapporten skal man skrive til DAK-E s IT-support. I bunden af oversigtssiden med rapporterne findes knappen Support til Sentinel, som åbner en krypteret mail til formålet. Vi arbejder på at få diagnosekorrektioner i lægesystemerne til automatisk at slå igennem til Datafangst, men indtil videre må man gå den tunge vej og sende en mail til IT-supporten. Spørgsmål og kommentarer vedr. teknik og brug af Datafangst er altid velkomne, ligesom vi gerne modtager forslag til forbedring af rapporter. Kontakt os venligst jf. nedenstående oplysninger! De bedste hilsner fra DAK-E-gruppen Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

33 DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 53, november 2012 Kære kollega Mange klinikker har ønsket bedre at kunne skelne mellem personaler i deres kvalitetsrapporter. Der er samtidig flere, der har ytret ønske om at modtage nyhedsbrev. Vi har derfor på siden med Kvalitetsrapporter lavet et faneblad i nederste højre hjørne, der hedder Praksisoplysninger. Klikker du her, er der mulighed for, at flere kan tilmelde sig nyhedsbrevene, og der er mulighed for at opdatere, hvilket lægesystem der benyttes. Endelig kan der registreres initialer og funktion i din praksis for den enkelte medarbejder. Fra medicinkonsulenterne har der været ønske om, at rapporten Storforbrugere af medicin også skal kunne ses af læger, der ikke er Sentinellæger. Derfor er denne rapport nu også tilgængelig på forsiden med rapporter. Forbeholdet er selvfølgelig, at man ikke kan være sikker på, de hyppigste diagnoser er registreret, eftersom rapporten er tilgængelig, uden man er Sentinellæge. Sentinellæge = man koder mindst 70 % af sine face-to-face kontakter. Fra den 4. marts 2013 ændres reglerne for tilskud til stærk smertestillende medicin. I den anledning er der lavet en rapport indeholdende patienter, som kan få problemer med tilskud efter 4. marts På rapportsiden under fanen Vejledninger er der kommet en kogebogsvejledning i, hvordan man laver brevfletning. Eksemplet er lavet ud fra indkaldelse til HPVvaccinen, men kan bruges til brevfletning i al almindelighed. Hele vejledningen vil gradvist blive udviklet yderligere med tips og tricks, som I kan have glæde af. I rapporterne er der under fanen Praksissammenligning kommet en aldersfordeling af patienter i din praksis sammenlignet med det nationale niveau. Du kan således se, om din patientpopulation adskiller sig fra det nationale niveau. I rapporten CVD Kardiovaskulær sygdom er der kommet en ny fane Målsætning / spindelvæv. Den nye fane indeholder et skema over målte værdier og tal for målsætningsarbejdet i et spindelvæv to forskellige måder at illustrere, hvor patientens eventuelle risikofaktorer er som vi også kender det fra Diabetesrapporten. Spørgsmål og kommentarer vedr. teknik og brug af Datafangst er altid velkomne, ligesom vi gerne modtager forslag til forbedring af rapporter. Kontakt os venligst jf. nedenstående oplysninger! De bedste hilsner fra DAK-E-gruppen Henrik Schroll DAK-E sekretariat IT supporten Telefon Mail: Sekretær Telefon og Mail: Henrik Schroll Telefon Mail:

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes. Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat

Læs mere

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 25. juni 2012 Indhold Aktivering af skærmbilledet Administration af Sentinel (for alm. brugere)... 2 Hvordan tilmelder

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Datafangst Praksis opsætning

Datafangst Praksis opsætning NY Sentinel Datafangst Indstillinger i Praksis opsætning Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Hvad er nyt i Sentinel? Der er lavet omfattende ændringer i Sentinel Datafangst. Der er lavet helt nye funktioner,

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 11. august 2014 OBS at denne vejledning ikke er opdateret i forhold til pop-uppers udseende og hvilke data, der indsamles!

Læs mere

Niels Ulrich Holm (region Sjælland), Helle Lindkvist (Region Syddanmark, Martin Andersen (Region Syddanmark), Thomas Bo Nielsen (PLO).

Niels Ulrich Holm (region Sjælland), Helle Lindkvist (Region Syddanmark, Martin Andersen (Region Syddanmark), Thomas Bo Nielsen (PLO). Referat fra det 4. møde i Implementeringsudvalget, den 11. september 2012 Odense, den 18. september 2012 Tilstede: Afbud: Henrik Nørregaard (Region Hovedstaden), Kaare Rossel (Region Hovedstaden), Steen

Læs mere

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket

Læs mere

1. Indledning nyt i Sentinel s Hvis du ønsker historiske data slettet s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s.

1. Indledning nyt i Sentinel s Hvis du ønsker historiske data slettet s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s. VEJLEDNING til praktiserende øjenlæger Ny Sentinel Marts 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning nyt i Sentinel s. 1 2. Hvis du ønsker historiske data slettet s. 2 3. Tag stilling til din opsætning af Sentinel

Læs mere

1. Indledning - nyt i Sentinel s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s Rapporter til NMSC-databasen - tilmeld dig Pop-up s.

1. Indledning - nyt i Sentinel s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s Rapporter til NMSC-databasen - tilmeld dig Pop-up s. VEJLEDNING til praktiserende dermatologer Ny Sentinel NOVEMBER 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning - nyt i Sentinel s. 1 2. Tag stilling til din opsætning af Sentinel s. 2 3. Rapporter til NMSC-databasen

Læs mere

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage

Læs mere

Kvalitetsudvikling i almen praksis

Kvalitetsudvikling i almen praksis Sekundær brug af EPJ data Kvalitetsudvikling i almen praksis Udvikling af IT værktøj Søren Friborg Implementering i 10 syst. Chef for Implementering i lægepraksis Den Almenmedicinske Kontakten lægepraksis

Læs mere

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere

Baggrund for datafangst DAK-E

Baggrund for datafangst DAK-E Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom KOL-patienter i almen praksis 2014 1. januar 2013 31. december 2014 Version 3 Maj 2015 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer.

1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer. Odense, den 23. november 2012 Referat fra det 11. møde i Styregruppen for DAMD, den 20. november 2012 Tilstede: Afbud: Gregers Hansen-Nord, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen og Lone Skjoldaa (referent).

Læs mere

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2008 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Resume...7 Udtalelse fra Kompetencecenter Syd...8 Indledning og general status...9 Organisation...9 KIF Fonden...9

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007 Juni 2008 Henrik Schroll Indholdsfortegnelse Forord...3 Resume...5 Udtalelse fra Kompetencecenter Syd...5 Indledning og baggrund...7 Organisation...7

Læs mere

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008 12. september 2008 Til stede: Afbud: Henrik Dibbern (HD), Jens Elkjær (JE), Søren Friborg (SF), Anders Green (AG), Lisbeth Rasmussen (LR), Henrik Schroll (HS), Bjarne Jørgensen (BJ) fra kl. 16.15, og Bo

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat 1) Velkommen og præsentation Henrik Schroll bød alle velkommen til det første møde i Implementeringsudvalget, herefter kaldt IMPU. Navnet er

Læs mere

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013 1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS Datastyret kvalitetsarbejde har vi de data vi skal bruge? Årsmødets temaer: Indsamling og analyse af data er et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling. Uden viden om den aktuelle situation

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2011

ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2011 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2011 Udgivet juli 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resume... 7 Anbefalinger... 7 Databasens formål... 8 Baggrund og Status... 8 Udvikling

Læs mere

Konsulentnyt fra Nord-KAP

Konsulentnyt fra Nord-KAP 2. ÅRGANG 2. NUMMER Konsulentnyt fra Nord-KAP Juni 2014 Ny i Nord-KAP: Henrik Schroll I dette nummer 1 Ny i Nord-KAP: Henrik Schroll 3 Forløbskoordination Skrøbelige Ældre 3 Smerteprojekt 4 Status på Rygprojekt

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 4.01, d. 25.09.15. Retningslinjerne for forskningsadgang er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Årsrapport. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden

Årsrapport. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Årsrapport 2009 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning. side 3 2. Mål for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets arbejde side 3

Læs mere

ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2009 2 DAMD Årsberetning 2009 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resume... 7 Anbefalinger... 7 Databasens formål... 7 Baggrund og Status... 8

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

I 2012 blev ClinicCare certificeret i brugen af ICPC-2-DK hos DAK-E. I forbindelse med indførelsen af pakkeforløb, er diagnosedelen blevet ændret.

I 2012 blev ClinicCare certificeret i brugen af ICPC-2-DK hos DAK-E. I forbindelse med indførelsen af pakkeforløb, er diagnosedelen blevet ændret. Guide: Anvendelse af diagnosekoder i ClinicCare Windows Version marts 2017 I 2012 blev ClinicCare certificeret i brugen af ICPC-2-DK hos DAK-E. I forbindelse med indførelsen af pakkeforløb, er diagnosedelen

Læs mere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

PL/PLO/DR/MC møde. MedCom 20. september 2016

PL/PLO/DR/MC møde. MedCom 20. september 2016 PL/PLO/DR/MC møde MedCom 20. september 2016 2 Dagsorden 1. Velkommen, godkendelse af referat. Evt. nye punkter til dagsorden 2. Siden sidst, herunder nye punkter og opsamling af opgaver fra referatet 3.

Læs mere

Opus Journal. Strukturreform. I dette nyhedsbrev NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL. Personoplysninger. Recept

Opus Journal. Strukturreform. I dette nyhedsbrev NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL. Personoplysninger. Recept Nr. 2 December 2006 NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL I dette nyhedsbrev Journal Obstetrik Diabetes Vi udsender hermed Nyhedsbrev nr. 2 i 2006, der omhandler ændringer i OPUS Journal, OPUS Obstetrik

Læs mere

1 Indledning Sentinel åbnes for en installation af Support.

1 Indledning Sentinel åbnes for en installation af Support. Emne Vejledning til bruger vedr. Sentinel Status Referencer til tidligere dokumenter Revision 1.0 INDHOLD 1 INDLEDNING... 1 2 BRUGEROPSÆTNING AF SENTINEL... 2 2.1 Aktivering af Praksisenhed... 2 2.2 Aktivering

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark Status 2009, Danmark Historien kort Ud af skyggen? Take home message Take-home message Forskningsenheder!!

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.

Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Dato for revision:

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com deeper 4 gode spørgsmål? Hvad vil vi med Shared Care? Er Shared Care et sundheds-it projekt? Har Danmark

Læs mere

Referat fra REFHOST-møde

Referat fra REFHOST-møde Dato: 11.12.08 Vor ref.: IJO Referat fra REFHOST-møde Dato: Fredag den 5. december 2008 Sted: Deltagere: MedCom Hanne Damgaard Jensen, Region Midtjylland Bente Wengler, Region Midtjylland Hanne Simmelgaard,

Læs mere

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv. (Udkast marts 2011)

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv. (Udkast marts 2011) Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv (Udkast marts 2011) Et projekt under de tværgående initiativer i Region Nordjylland Kronikerpuljerne 2010-2012 Baggrund...

Læs mere

Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)

Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kapitel 1 Navn og hjemsted 1 Stk.1. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er en del af den Kardiologiske Fællesdatabase under Dansk Cardiologisk

Læs mere

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder

Læs mere

6 Labpakke Standardprofiler, kroniske patienter Ensretning af koder på lægens egne analyser til NPU koder Nationale kortnavne indføres i lægesystemer

6 Labpakke Standardprofiler, kroniske patienter Ensretning af koder på lægens egne analyser til NPU koder Nationale kortnavne indføres i lægesystemer Til Lægesystemleverandører For opgaver 2013 er der under punkt 6 Labpakke disse opgaver: 6 Labpakke Standardprofiler, kroniske patienter a Ensretning af koder på lægens egne analyser til NPU koder b Nationale

Læs mere

Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst

Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst 73% af konsultationssygeplejerskerne arbejder med datafangstmodulet, og 25% gør ikke. Arbejdsopgaverne består

Læs mere

LabTilbagesvar. XMO. Introduktion til brug: Overordnet set kan en rekvisition har følgende farvekoder: Rød: Fejl eller andet problem

LabTilbagesvar. XMO. Introduktion til brug: Overordnet set kan en rekvisition har følgende farvekoder: Rød: Fejl eller andet problem Baggrund for funktionen: Lab tilbage svar er en funktion, som sikrer, at prøver kan spores hele vejen i processen fra bestilling, til afgivelse af svar til patienten. Det kan bruges på mange niveauer,

Læs mere

Sådan søger du patientgrupper i EG Clinea

Sådan søger du patientgrupper i EG Clinea Sådan søger du patientgrupper i EG Clinea Data- og ICPC-Team i Region Syddanmark, KEU-Syd Nedenfor følger en opskrift på, hvordan du kan fremsøge grupper af patienter i din praksis ud fra kriterier, du

Læs mere

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Copyright 2015 EG A/S FAQ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL EG Clinea Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med opgradering fra MedWin til EG Clinea Copyright 2015 EG A/S FAQ Side

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

DNOR (Dansk Neuro Onkologisk Register) Brugervejledning til KMS

DNOR (Dansk Neuro Onkologisk Register) Brugervejledning til KMS 1 DNOR (Dansk Neuro Onkologisk Register) Brugervejledning til KMS Man kommer ind i KMS systemet til dataindberetning ved at skrive adressen http://nip.medcom/kms eller http://195.80.243.98/kms i sin browser.

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Velkommen til e-services

Velkommen til e-services Velkommen til e-services E-services giver patienterne mulighed for at kommunikere med sin læge via internettet - en mulighed som mange læger og patienter er glade for. Det giver en dejlig fleksibilitet

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det

Læs mere

Årsberetning. fra. Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis

Årsberetning. fra. Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis Årsberetning fra Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis 2015 August 2016 1 Indhold 1. Fondens oprettelse og formål... 3 1.1. Baggrund for oprettelsen, formål og beretning... 3 1.2. Fondens bestyrelse

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2.

DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2. DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2. Denne guide henvender sig til brugere af DPSD2 og de brugeradministratorer der har ansvaret for at administrere brugere og rettigheder til DPSD2,

Læs mere

Vejledning i brug af DLCR Afrapporteringsportal

Vejledning i brug af DLCR Afrapporteringsportal Afdeling: Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Udarbejdet af: Jesper Kjær Hansen Kliniske Databaser Journal nr.: 2-93-00113-2008 E-mail: jesper.kjaer.hansen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 12. november

Læs mere

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne.

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne. Vejledning i brug af Interbook Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne. 1 Indledning Tønder Kommunes lokalebookingsystem og foreningsportal (Interbook) er et program,

Læs mere

Samarbejdsudvalgsmøde 27. September 2011

Samarbejdsudvalgsmøde 27. September 2011 Samarbejdsudvalgsmøde 27. September 2011 KVIS - 7 delprojekter 1. Patienttilfredshedsundersøgelse (Alle specialer) 2. Kliniske retningslinier for skopier (Kir/int.med) 3. Faglige indikatorer (Otologi)

Læs mere

Kom godt i gang for gravide projektdeltagere

Kom godt i gang for gravide projektdeltagere Side 1 af 6 Kom godt i gang for gravide projektdeltagere Hvad er Dialog? Dialog er et system som har været anvendt på Fyn siden maj 2003, som et fælles webbaseret arbejdsredskab mellem personer med diabetes

Læs mere

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark Gennembrudsprojektet Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen i Region Syddanmark Betina Eskesen, Marianne Rosendal og John Banke Praksisenheden Kolding,

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse

Læs mere

Opfølgende ICPC kursus Målsætning

Opfølgende ICPC kursus Målsætning Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere