Boliger til unge i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Velfærdsservice Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/11172 Dato: Sag: Sagsbehandler: Boliger til unge i Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent 1. Indledning I forbindelse med en konkret episode med nogle unge boligsøgende borgere i slutningen af 2009 ønskede Udvalget for Voksne og Sundhed en orientering om boliger til unge i Halsnæs Kommune. Notatet giver et øjebliksbillede af boligsituationen for unge. Det indeholder opgørelse over antal relevante boliger samt en skitsering af unges boligbehov. Notatet peger ikke på fremtidige handlemuligheder. Det er således heller ikke undersøgt, hvorledes nutidige og fremtidige tendenser forventes at påvirke de unges boligefterspørgsel i Halsnæs Kommune. Notatet er skrevet på baggrund af eksisterende materiale. For indblik i mere specifikke problemstillinger vil der være behov for at udbygge med indsamling af yderligere data fra flere kilder. Der kan ved en gennemgang af boligudbud og behov skelnes mellem følgende hovedgrupper af unge: - unge i arbejde - unge under uddannelse - unge på kontanthjælp (udsatte unge) - unge med særlige behov (f.eks. psykisk syge, fysisk eller psykisk handicappede). Grunden til at der skelnes mellem disse grupper er, at de har forskellige økonomiske forudsætninger for at betale en bolig, og at der er forskellige adgangskriterier til forskellige typer boliger. 2. Unges boligbehov generelt set Af befolkningsprognosen 2010 fremgår det, at der den 1. januar 2010 var årige i kommunen. Af udtræk fra Danmarks Statistik fremgår det, at af disse udgør ca. 800 voksne i en husstand, dvs. at de er flyttet fra deres forældres bolig (Danmarks Statistik, voksne på 1. januar 2010 fordelt efter område. Alder og tid). Det kan ikke aflæses hvor mange af de hjemmeboende unge, der ønsker at flytte hjemmefra og i givet fald om de ønsker at blive i kommunen eller vil bosætte sig andre steder.

2 Der er ingen dokumenteret viden om de unges ønsker og behov for boliger i Halsnæs Kommune. Derfor har der kun kunne tilvejebringes indirekte viden om behovene ved at se på boligudbuddet og benytte generelle undersøgelser om unges boligvalg. AKF har i samarbejde med Kuben i for Velfærdsministeriet lavet en større undersøgelse af de unges boligsituation på landsplan. Undersøgelsen består af flere analyser, og i 2009 blev der udgivet en samlende rapport af Ulf Hjelmar, Unge på boligmarkedet. En sammenfatningsrapport, AKF Denne anvendes til at belyse generelle problemstillinger i notatet. De fleste unge har en relativt høj flyttefrekvens, hvilket i høj grad hænger sammen med uddannelsesforløb og pardannelse. Nedenstående tabel illustrere de barrierer der generelt er for at unge kommer ind på boligmarkedet, samt hvilke perspektiver der er (Christoffersen, s. 38). Vilkårene for unges muligheder for at få en bolig Barrierer for bolig Perspektiver for bolig Almennyttig Ventetid/ trang Oprykningsret Ungdomsbolig Ventetid/ trang Eventuel oprykningsret. Ellers ingen perspektiver. Ejerbolig Andelsbolig Indkomst/ formue. Forældre som investorer. Ventetid/ personligt netværk. Formue Akkumulering af friværdi. Oprykningsret. Vis akkumulering af friværdi. Privat lejebolig Ventetid/ personligt netværk. Ingen perspektiver. Kilde: Bearbejdet på baggrund af Christoffersen, Henrik, Unges brug af boligmarkedet hvilke muligheder har de, og hvad er de oppe imod? En institutionel analyse. AKF De unges boligøkonomi AKFs undersøgelse af de unge på boligmarkedet har opgjort, hvor stor en andel af deres indkomst de årige bruger på boligafgift. Dette fremgår af nedenstående tabel. Side 2 af 10

3 Boligafgiftens andel af indkomsten for unge efter boligtypen, 2007 Under 25%- 51%- Mere Total 25% 50% 75% end 75% Forældrekøbt 65,7 23,8 6,4 4,1 100,0 bolig* Eget hus 32,4 53,0 12,7 2,0 100,0 Egen ejerlejlighed 15,1 52,7 22,6 9,7 100,0 Andelsbolig 31,2 47,1 15,9 5,8 100,0 I hus sammen 68,1 14,9 14,9 2,1 100,0 med andre Almen lejelejlighed 28,1 48,9 18,6 4,5 100,0 Privat lejelejlighed 26,8 50,0 19,6 3,6 100,0 Fremlejet bolig 14,0 46,0 30,0 10,0 100,0 Lejet værelse 20,5 38,5 28,2 12,8 100,0 Bofællesskab 38,9 27,8 33,3 0,0 100,0 Ungdomsbolig i en 16,3 51,2 30,2 2,3 100,0 almen boligforening Kollegium mv. 13,8 66,3 17,5 2,5 100,0 Kilde: Hjelmar, Ulf, Unge på boligmarkedet. En sammenfatningsrapport. AKF * Undersøgelsens svar fra gruppen af unge i forældre-købte boliger skal tages med forbehold, idet nogle hjemmeboende unge har betegnet deres bolig som forældrekøbt. Det fremgår af undersøgelsen, at der er et geografisk mønster i forhold til de unges boligøkonomi. Unge i de større byområder betaler således typisk en større andel af deres indkomst i boligafgift end unge, som bor i det øvrige Danmark. Hvor det er omkring en fjerdedel af de unge i de større uddannelsesbyer, der betaler mindst 50% af deres indkomst i boligafgift, er det tilsvarende kun 18% af de unge i Danmark i øvrigt (Hjelmar, s. 46). 3. Ungdomsboliger Ungdomsboliger er boliger til studerende på en offentlig anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Der er ikke lovgivningsmæssigt fastsat nogen aldersgrænse. Hvis boligerne ikke kan udlejes til personer inden for den berettigede personkreds, kan de lejes ud til andre. Personkredsen kan desuden udvides fra kun at omfatte studerende til også at omfatte andre unge med et særligt behov derfor efter retningslinier fastlagt af Byrådet. Der findes private og almene ungdomsboliger i Halsnæs Kommune er der alene almene ungdomsboliger. Side 3 af 10

4 I Halsnæs Kommune er der i alt 23 ungdomsboliger fordelt som følger: Boligselskab Beliggenhed Antal Leje pr. Ventetid måned* Hundested Almennyttige Boligselskab (DAB) Degnebakken, Hundested kr. Ca. ½ år Boligselskabet af 1940 i Ølsted Andelsboligforening Skovbakkevej, kr. ½-1 år, nogle gange kortere Kildemoseparken, Ølsted kr. ½-1 år, nogle gange kortere * Leje er nogle steder inkl. el, vand og varme, mens det andre steder er eksklusiv. Lejen kan derfor ikke sammenlignes direkte Ventetiden på ungdomsboligerne er typisk mellem ½ og 1 år. Denne ventetid er meget lig den gennemsnitlige ventetid på landsplan på 7,1 måned. Ventetiden for ungdomsboliger er i øvrigt længere end for de øvrige boformer (Hjelmar, s. 31). Ingen af boligselskaberne melder om problemer med at leje boligerne ud til uddannelsessøgende. Til boligerne i Ølsted og er der typisk unge på venteliste, tallet varierer lidt hen over året på grund af studiestart, studiestop mv. Nogle gange kan den unge få en bolig med det samme, mens boligselskabet andre gange føler at de godt kunne bruge f.eks. 10 boliger mere for at dække behovet. På landsplan udgør ungdomsboliger inkl. kollegier knap boliger. Set i forhold til antallet af videregående studiepladser svarer til at der i gennemsnit er omkring 3 videregående studiepladser for hver ungdomsbolig. Godt halvdelen af ungdomsboligerne er beliggende i universitetsbyerne (Kilde: Socialministeriets hjemmeside). Uddannelsesmulighederne i Halsnæs Kommune er begrænsede i forhold til større byer, hvorfor det ikke er overraskende at Halsnæs Kommune har en relativt lav andel af ungdomsboliger i forhold til antallet af unge. Der er en tendens på landsplan - dog kun i provinsen til at ungdomsboliger nedlægges pga. problemer med at leje boligerne ud. Pr. 1. maj 2008 var der i alt almene boliger. Heraf ungdomsboliger. Der var ledige boliger heraf 431 ungdomsboliger. Ungdomsboliger udgør således en relativ stor andel af de ledige boliger (Christoffersen). 4. Almene boliger Boligselskaberne har også 1-værelses boliger og i et enkelt tilfælde enkeltværelser, hvilket er det nærmeste at sammenligne med ungdomsboligerne prismæssigt og størrelsesmæssigt. Disse kan udlejes til alle, som er skrevet op i boligselskabet. Der er følgende lejligheder i Halsnæs Kommune 1 : 1 Oversigten over små lejligheder er ikke nødvendigvis udtømmende. Side 4 af 10

5 Boligselskab Beliggenhed Type og antal Leje pr. måned* Ventetid Hundested Degnebakken, Enkeltværelser, kr. Ca. ½ år Almennyttige Hundested 4 stk. Boligselskab (DAB) Hundested Almennyttige Boligselskab (DAB) Boligselskabet af 1940 i Lejerbo Lejerbo Kregme- Vinderød Boligselskab (Domea) Fjordvænget, Hundested Skovbakkevej, Maglehøj, Sandskåret, Lathyrusvej, Vinderød 1-vær., 8 stk kr. Over 10 år 1-vær., 16 stk Ca kr. 5-6 år 1-vær., 62 stk kr. 0-3 år, de dyreste lejligheder har kortest ventetid 1-vær, 7 stk 3239 kr. Udlejes af Halsnæs Kommune 1-vær., 10 stk 2700 kr. 4 år * ekskl. el, vand og varme. Af ovenstående fremgår det, at der er ca værelses lejligheder med en husleje under kr. Hertil kommer el, vand og varme. Over halvdelen af lejlighederne ligger i Maglehøj. Som man kan se af ovenstående er huslejen ofte noget højere i de almene lejligheder end i ungdomsboligerne, og ventetiden vil oftest også være længere nogle steder endog meget lang. Det vil derfor kræve at man er skrevet op på venteliste hos boligselskabet i god tid. Alle unge vil kunne komme i betragtning til de almene lejligheder i kommunen, såfremt de er skrevet op på venteliste. 5. Private lejeboliger Der findes ikke et overblik over antallet af unge i Halsnæs Kommune som fremlejer en bolig, eller udbuddet af fremlejeboliger. Ligeledes findes der ikke et dækkende billede af privat udlejning. AKFs undersøgelse viser, at private lejeboliger er den mest anvendte boligform for unge, idet ca. 30% på landsplan (dog mest i større byer) bor i privat udlejede boliger. Undersøgelsen Side 5 af 10

6 peger endvidere på, at generelt har mange fremlejede bolig ganske høje boligafgifter i forhold til de unges indkomst, og kun giver de unge få rettigheder i forhold til boligen. Fremlejede boliger er derfor en boligtype, som ofte ikke er særlig attraktiv for unge (Hjelmar, s. 47). 6. Den sociale boligliste For udsatte unge er der mulighed for at komme i betragtning til en bolig gennem den sociale boligliste, såfremt borgeren opfylder specifikke kriterier. Halsnæs Kommune har anvisningsret over 25% af de almennyttige boliger, der ligger i kommunen. Det betyder, at kommunen kan disponere over hver fjerde bolig til kommunens boligsociale forpligtelser. Anvisningsretten dækker over tre boligtyper: almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger (sundhedsafdelingen.) Kommunen har kun anvisningsret til det almennyttige boligbyggeri i kommunen. Halsnæs Kommune får ikke ungdomsboliger til anvisning, da de borgere, der har behov for bolig typisk ikke opfylder betingelsen om at være studerende. Borgerne skal være over 18 år, bosiddende i kommunen og aktivt boligsøgende samt opfylde nedenstående betingelser for at kunne søge om en anvist bolig: Have mistet sin hidtidige bolig og være helt uden muligheder for at få tag over hovedet Være uden mulighed (økonomisk) for at skaffe indkvartering midlertidigt eller varigt. Erfaringen med den sociale boligliste er, at de 1-værelses lejligheder, der bliver anvist fra boligselskaberne oftest kan lejes ud (men ikke nødvendigvis til alle). En stor del af de 2- og 3 værelseslejligheder, der bliver tilbudt, må tilbagesendes til boligselskaberne, idet de er for dyre. Det gælder særligt lejligheder i Høje Tøpholm og på Ildtornvej, hvorimod billigere 2- værelses lejligheder godt kan lejes ud. Fra januar til oktober 2010 er 64 lejligheder således tilbagesendt til boligselskaberne. P.t. har den borger, som har ventet længst på en anvist bolig, været skrevet op i knap 9 måneder på den sociale boligliste. Ventetiden skal sammenholdes med, at borgerne for at kunne skrives på den sociale boligliste har et akut boligproblem. Ventetiden kan dog variere betydeligt for den enkelte borger, da opskrivningen ikke kan betragtes som en decideret venteliste. Det vurderes for hvert enkelt lejlighed Halsnæs Kommune bliver tilbudt, hvem på ventelisten der vil have råd til den og har størst behov på det givne tidspunkt. Den var 21 borgere skrevet op på den sociale boligliste, heraf var de 12 borgere under 25 år. 9 af disse var 20 år eller derunder. En stor del af den sociale boligliste udgøres altså af de helt unge. De unge på den sociale boligliste har mellem 3065 kr. og 7500 kr. udbetalt om måneden, så de vil oftest kun kunne betale en billig 1-værelses lejlighed. Der er mulighed for at få boligsikring, som vil nedsætte huslejens størrelse. Side 6 af 10

7 Udsatte unge og boligmarkedet AKFs undersøgelse viser, at udsatte unge har typiske fællestræk, som er medvirkende til at de har svært ved at slå sig igennem på boligmarkedet. De unge kommer typisk fra socialt belastede hjem, er marginaliseret i forhold til arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner, og har et begrænset økonomisk råderum og socialt netværk, som er vigtigt i forhold til adgang til dele af boligmarkedet. De udsatte unge er stort set udelukket fra andels- og ejerboligmarkedet på grund af manglende økonomiske ressourcer. Samtidig er det vanskeligt for dem at få en billig bolig i den almene boligsektor på grund af de unges lave anciennitet på ventelisterne. De udsatte unge stiller generelt ikke meget store krav til deres bolig i modsætning til de fleste andre unge. Det handler primært om at finde en stabil bolig, der sikrer tag over hovedet. Det eneste forhold, der virkelig har betydning, er huslejens størrelse. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at boligen har meget stor betydning for, hvor tilfredse de udsatte unge er med livet i det hele taget (Hjelmar, s ). 7. Boliger til unge med særlige behov Boliger til unge sindslidende Halsnæs Kommune er i øjeblikket ved at etablere et bofællesskab for sindslidende på Havlit i Hundested, hvor seks af boligerne er 1-værelses boliger tiltænkt unge sindslidende, der f.eks. flytter hjemmefra. Det vil være muligt for de unge at få højere boligstøtte, idet Havlit er et botilbud efter 85 i Serviceloven. Ligeledes kan unge med specifikke psykiske lidelser få højere kontanthjælp end andre unge ( 25, Lov om Aktiv Socialpolitik). Ud over disse boliger er der ikke boliger specifikt rettet mod unge med særlige behov for støtte i Halsnæs Kommune. Boliger til handicappede Handicaprådgivningen har opgjort, hvor mange unge i deres regi, der vil få behov for egen bolig indenfor en nærmere årrække. Det drejer sig om 21 unge (der er en enkelt genganger i forhold til den sociale boligliste) under 25 år. Af disse vurderes det, at ca. 1/3 ville have gavn af henholdsvis en kollegielignende bolig med støtte, ca. 1/3 kunne bo i et opgangsfællesskab med tilknyttet støtte og ca. 1/3 kunne bo i egen lejlighed med støtte og en enkelt person vil kunne bo i egen lejlighed med massiv støtte. De unge, der vil få brug for en bolig indenfor de nærmest år, er især unge på en STUuddannelse, som er på kontanthjælp. De stiler alle efter en selvstændig bolig, men der er ikke for nuværende boliger, som de har mulighed for at betale med en kontanthjælp. Særligt med vedtagelsen af kvalitetsstandarden for STU, hvor der stiles efter så vidt muligt at tilbyde den unge et STU-forløb lokalt, er det relevant at se på de unges boligsituation også. I Side 7 af 10

8 det omfang de i dag ikke kan bo hjemme, er alternativet et botilbud på det uddannelsessted, deres STU tilbydes på. I nogle tilfælde, har de unge haft ophold på forskellige efterskoler evt. i samarbejde med PPR i både 1 eller 2 år inden ansøgning om STU. I de tilfælde, som der i 2010 har været nogle stykker af, er hverken den unge eller familien særligt interesserede i, at de unge flytter hjem i en længere periode under STU. Mange af de unge er ikke fysisk handicappede, men sent eller tilbage i udvikling som gør, at de ikke kan klare at bo for sig selv. Et opgangsfællesskab med den nødvendige støtte i dagligdagen kunne være løsningen for en del af disse unge, men hvis huslejen er for høj kan en del få problemer med at betale huslejen, idet de fleste ikke opfylder betingelserne for den forhøjede kontanthjælp til unge med særlige diagnoser eller forhøjet boligstøtte, men kun kan opnå almindelig boligsikring. Vurderingen er, at de unge vil kunne betale en husleje på omkring 2000 kr. om måneden. 8. Opsummering Unge under uddannelse Unge under uddannelse har mulighed for at søge både ungdomsboliger og almindelige boliger. Ventelisterne og ventetiderne til ungdomsboliger tyder ikke på et væsentligt pres på denne type boliger set i forhold til landsplan. Imidlertid kan op til et år godt være længe for en studerende med ønske om at flytte hjemmefra eller som alternativt må bo langt fra uddannelsesstedet. Hvor mange unge under uddannelse der finder en anden løsning, som f.eks. et lejet værelse eller bolig udenfor kommunen, vides ikke. På baggrund af den tidligere nævnte undersøgelse fra AKF om unges ønsker til kort afstand til uddannelsesstedet, må det tænkes, at unge, der optages på videregående uddannelser udenfor Halsnæs Kommune, typisk vil have et ønske om at flytte fra kommunen uanset udbuddet af boliger her i kommunen. Unge i arbejde Der findes ikke særlige tilbud målrettet unge, der har et arbejde i Halsnæs Kommune. Disse må ud på det almindelige boligmarked sammen med andre aldersgrupper. Her kan kort anciennitet på ventelister til boligselskaber udgøre en barriere i forhold til at få en almen bolig. Til gengæld har disse unge oftest bedre økonomiske muligheder end andre unge i forhold til at vælge mellem alternative boformer, såsom leje-, andel- og ejerbolig. Unge på kontanthjælp Der meldes fra Job og Arbejdsmarked samt Velfærdsservice om at det generelt er svært for disse unge at få fodfæste på boligmarkedet på grund af de begrænsede økonomiske ressourcer. Dette svarer til konklusionerne i AKFs undersøgelse. Side 8 af 10

9 Små almene lejligheder vil oftest være en af de få boligmuligheder for denne gruppe af unge, men som det ses af oversigten over 1-værelses almene boliger, er der oftest lang ventetid til disse boliger og mange af dem vil stadig være dyre for dem. AKFs undersøgelse viser, at et typisk mønster for udsatte unge er at gå fra den ene fremleje til den anden (Hjelmar, s. 59). Unge på kontanthjælp vil i mange tilfælde have en række andre problemstillinger end de økonomiske. AKFs undersøgelsen peger på, at der er behov for en type boliger, der kan rumme en anderledes adfærd og endelig udtrykker de unge selv et ønske om, at der tilknyttes støttefunktioner til boligen, således at de kan få hjælp til de svære ting ved at have egen bolig. I Halsnæs Kommune har der i forbindelse med den boligsociale indsats i Maglehøj været fremsat budgetforslag om en fremskudt sagsbehandling til Budget Budgetforslaget blev ikke vedtaget. I Høje Tøpholm er Lejlighed til udvikling et samlingssted for beboerne, hvor de kan mødes og skabe netværk samt et sted, hvor beboere kan møde den opsøgende medarbejder. Den opsøgende medarbejder har specifikt til formål, at hjælpe de svage eller udstødte enlige forsørgere, enlige forsørgere med misbrugsproblemer og børnefamilier i Høje Tøpholm og Degnebakken. Unge med særlige behov En sidste gruppe er unge med psykisk sygdom eller fysiske/psykiske handicaps. Disse unge er i mange tilfælde også på kontanthjælp/overførselsindkomst, og har dermed samme økonomiske begrænsninger på boligmarkedet, som den foregående gruppe. Der er netop ved at blive etableret et botilbud målrettet unge med psykiske lidelser, men derudover er der ingen tilbud specifikt rettet mod denne gruppe af unge 2. Der viser sig en særlig problematik i forhold til de unge, der er på STU-forløb, idet det i fremtiden vil blive prioriteret at tilbyde et STU-forløb lokalt. De unge i denne gruppe vil have behov for støtte tilknyttet boligen. Der tegner sig således forskellige problemstillinger i forhold til boligmarkedet for forskellige grupper af unge. Hvorvidt problematikkerne er større for den ene eller anden gruppe unge kan notatet ikke svare på, idet der ikke findes opgørelser over f.eks. antallet af uddannelsessøgende, der ønsker en bolig i Halsnæs Kommune ligesom de unges brug af det private boligmarked ikke er afdækket. Tydeligst viser notatet en problematik omkring unge, der af forskellige årsager er udsat eller har særlige behov. Det er svært for dem at få fodfæste på det eksisterende boligmarked pga. økonomiske forhold, samtidig med at det eksisterende boligmarked i mange tilfælde ikke kan dække deres behov for eksempelvis støtte. Litteratur 2 Der findes botilbud til voksne med særlige behov. Side 9 af 10

10 Hjelmar, Ulf, Unge på boligmarkedet. En sammenfatningsrapport. AKF Christoffersen, Henrik, Unges brug af boligmarkedet hvilke muligheder har de, og hvad er de oppe imod? En institutionel analyse. AKF Side 10 af 10