2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat

Transkript

1 2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland Teknisk baggrundsnotat

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING TYPEBEREGNINGER DE FEM UDVALGTE UNGETYPER LÆSEVEJLEDNING TIL BEREGNINGEN ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER...4

3 1. Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt mploy om at belyse kommunernes muligheder for at investere i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre resultater på beskæftigelsesområdet. Kommunernes muligheder for at investere i beskæftigelsesindsatsen belyses i to faser. I den første fase ses der på de økonomiske potentialer for kommunerne i at investere i en bedre indsats for de unge ledige. I anden fase ses der på de økonomiske potentialer i at investere i at begrænse tilgangen til førtidspension. Dette notat er et teknisk baggrundsnotat, der er relateret til den første fase om potentialer ved investering i ungeindsatsen. Notatet indeholder en beskrivelse af de metodiske og beregningsmæssige forudsætninger, der er gjort i forbindelse med de udførte beregninger. De grundlæggende beregninger er foretaget i en arbejdsgruppe bestående af Thisted og Brønderslev Kommuner, Beskæftigelsesregion Nordjylland og mploy. Arbejdsgruppen har udarbejdet beregninger af de marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter for fem ungetyper for hver af de to kommuner og som et gennemsnit på baggrund af resultaterne fra de to kommuner. De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter baseres på en række gennemsnitlige udgifter og indtægter, som en kommune afholder for de fem forskellige ungetyper. I nedenstående notat præsenteres de fem udvalgte ungetyper, der arbejdes med i typeberegningerne. Derudover gives en læsevejledning til beregningerne og en beskrivelse af de forudsætninger og antagelser, som ligger til grund for beregningerne. 2. Typeberegninger Til brug for belysning af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen anvendes typeberegninger. De anvendte typeberegninger minder i grundtanken om familietypeberegninger, der anvendes til at vise, hvilken økonomisk betydning forskellige økonomiske ændringer, f.eks. ændringer af beskatningsforhold, har for udvalgte familietypers økonomi. I denne analyse anskues den økonomiske betydning for en kommune frem for betydningen for det enkelte individ. Det vil sige, at der ses på, hvilke nettoudgifter en kommune afholder ved at have en ekstra ung på kontanthjælp eller dagpenge, frem for at personen er i beskæftigelse eller under uddannelse. Der ses konkret på de fire scenarier, der fremgår af nedenstående oversigt, jf. tabel 1. 1

4 Tabel 1: De fire scenarier, der anvendes i typeberegningerne Scenarier 1 Typens status, dvs. kontanthjælp- eller dagpengemodtager afhængigt af typens karakteristika 2 Ordinær beskæftigelse (37 timer) 3 Uddannelse som SU-modtager 4 Uddannelse som elev For hver type og for hvert af de fire scenarier ses der på, hvilke udgifter og indtægter en kommune afholder. Der ses på følgende indtægter og udgifter, jf. tabel 2. Tabel 2: Indtægter og udgifter, som indgår i typeberegningerne Indtægter Udgifter Kommunale skatteindtægter Statsrefusion af kommunalt afholdte udgifter Forsørgelse Aktivering Mentor Boligsikring Hjælp til enkeltydelser Følgeudgifter Kommunal andel af off. forsørgelse Kommunal administration Aktivering Mentor Boligsikring Hjælp til enkeltydelser Sociale indsatser Dagtilbud til børn Følgeudgifter Den samlede kommunale nettoindtægt eller -udgift for hver type forsørgelsesgrundlag er beregnet ved at trække de samlede kommunale marginale udgifter fra de samlede kommunale marginale indtægter. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen vises som nettogevinsten opgjort som forskellen ved at én ungetype er i statusforsørgelse til at samme ungetype har et andet forsørgelsesgrundlag. Nettogevinsten er beregnet som forskellen i udgiftsniveau mellem nettoudgiften ved statusforsørgelsen og nettoindtægten eller -udgiften ved et andet forsørgelsesgrundlag knyttet til et af de andre tre scenarier. Således er der for eksempel en nettogevinst ved, at en ung er i uddannelse med SU frem for på kontanthjælp eller dagpenge, på trods af at der stadig er kommunale nettoudgifter i form af f.eks. boligsikring forbundet med SUforsørgelse. Formålet med at bruge typeberegninger Formålet med typeberegningerne er at synliggøre de marginale kommunale nettoudgifter ved forskellige scenarieforløb for de unge på kontanthjælp eller dagpenge, og samtidig også vise hvilke økonomiske potentialer, der er forbundet med at opnå bedre resultater i ungeindsatsen. Ungetyper kan både bruges som et billede på netop deres type, eller alternativt ses som en gennemsnitlig ungetype for en bredere kategori af unge. Eksempelvis kan ungetypen de- 2

5 butanten være repræsentant for en bredere kategori af unge, der helt eller delvist tilsvarer typen. Ungetypen kan således også repræsentere en let 18-årig eller en tungere 20-årig debutant. Beregningerne for typerne kan dermed opskaleres og anvendes til at perspektivere delmålgrupper blandt de unge ledige. 3. De fem udvalgte ungetyper Der er udvalgt fem ungetyper. I nedenstående tabel ses en oversigt over de karakteristika, der knytter sig til de fem typer, som beregningerne baserer sig på. Tabel 3: Karakteristika for de fem typer Type Beskrivelse Alder Ydelse Match Uddannelse Forsørger Type 1 Uddannet år Dagpenge 1 Faglært Nej Type 2 Ufaglært Under 25 år Dagpenge 1 Type 3 Zapper Over 25 år Kontanthjælp 1 Type 4 Debutant Under 25 år Kontanthjælp 2 Type 5 Forsørger Under 25 år Kontanthjælp 2 Ufaglært og uddannelsesegnet Ingen uddannelse, men er uddannelsesegnet Ingen uddannelse, ikke umiddelbart uddannelsesegnet Ingen uddannelse, ikke umiddelbart uddannelsesegnet For hver af de fem ungetyper er der beregnet en årlig marginal kommunaløkonomisk nettoudgift for fire scenarier. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i gældende regler og satser i Der er ikke fortaget beregninger for en ungetype på kontanthjælp i match 3, da denne forventes at indgå i beregningerne i fase 2 om målgrupper der er i risiko for at tilgå førtidspension. Nej Nej Nej Ja 4. Læsevejledning til beregningen Økonomiberegningen er en anskueliggørelse af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Konkret illustreres de økonomiske gevinster ved at flytte unge fra statusforløb til en anden type forsørgelsesgrundlag. Beregningen er opstillet med individuelle beregninger for de to nordjyske kommuner. For hver kommune er der foretaget beregninger for de fem ungetyper (tabel 3), der enten kan være i statusforløb eller på anden forsørgelsesydelse, henholdsvis ordinær beskæftigelse, uddannelse på SU eller uddannelse med elevløn (tabel 1). De fire forskellige forsørgelsesgrundlag er opstillet for hver ungetype, herunder er der opstillet de kommunale indtægter og udgifter for hver type forsørgelsesgrundlag (tabel 2). I beregningsarket er forsørgelsesgrundlagene opstillet i kolonnerne, og de kommunale indtægter og udgifter i rækkerne. 3

6 5. Antagelser og forudsætninger Grundlag for beregningen Beregningen er foretaget for de fem typer med forskellige forsørgelsesgrundlag i de to kommuner. Der er indhentet oplysninger gennem offentligt tilgængelige beregningsfunktioner herunder Skats og beregningsfunktionen til boligsikring på Derudover er indhentet oplysninger fra og fra de to kommuners økonomisystemer. Beregningerne er foretaget i 2012 p/l. I tabellerne nedenfor er det beskrevet, hvilke oplysninger der er indhentet til scenarierne, hvordan de er indhentet, samt hvilke antagelser der er gjort. Tabel 4 viser, hvordan de forskellige kommunale udgifter er beregnet, herunder udgifter til: kommunal forsørgelse, kommunal administration, aktivering, mentor, boligsikring, enkeltydelser, følgeudgifter og udgifter til daginstitution. I tabel 5 er det beskrevet, hvordan de kommunale indtægter er beregnet, herunder indtægter fra: skatteindtægter og refusion til forsørgelse, aktivering, mentor, boligsikring, følgeudgifter og enkeltydelser. Tabel 4: Kommunale udgifter 1. Offentlig (kommunal) forsørgelse Offentlig (kommunal) forsørgelse omfatter den udgift, som kommunen afholder til forsørgelsesydelsen. Kommunerne udbetaler kontanthjælp og medfinansierer arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til forsørgelse er beregnet på baggrund af satserne for kontanthjælp og dagpenge. For typerne i statusscenariet er anvendt følgende: Type Karakteristika med betydning for beregning af forsørgelsesgrundlag Beregning af forsørgelsesgrundlag Type 1, Uddannet Dagpenge over 25 år, fuldtidsforsikret 253 arbejdsdage på fuld sats (788 kr. pr. dag) Type 2, Ufaglært Type 3, Zapper Type 4, Debutant Type 5, Forsørger Dagpenge under 25 år, fuldtidsforsikret Kontanthjælp, over 25 år, ikke forsørger Kontanthjælp, under 25 år, ikke forsørger Kontanthjælp, under 25 år, forsørger 124 arbejdsdage (1. halvår) på fuld sats (788 kr. pr. dag) arbejdsdage (2. halvår) på ungesats (394 kr. pr. dag) 12 mdr. på fuld sats for personer over 25 år ( kr. pr. måned) 6 mdr. på fuld ungesats (6.660 kr. pr. måned) + 6 mdr. på nedsat sats (5.662 kr. pr. måned) 12 mdr. på forsørgersats ( kr. pr. måned) For så vidt angår dagpengemodtagere indgår andelen af den beregnede kommunale medfinansiering til dagpenge svarende til omvendt refusion udregnet på baggrund af andelen af virksomhedsrettet aktivering. På indtægtssiden indgår således ikke refusionsmæssige indtægter. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er beregnet som beskrevet i tabel 5, afsnit 2. Derudover er der indregnet 8 ugers karensperiode dvs. 100 pct. statslig finansiering i 8 af de 52 uger. Satserne for dagpenge er taget fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ( Regler/Satser/Satser/Arbejdsloeshedsdagpenge.aspx) Satserne for kontanthjælp er taget fra Vejledning om satser mv ( 4

7 2. Kommunal administration Udgiften til kommunal administration er opgjort som et skøn for den gennemsnitlige udgift, som kommunen afholder i forbindelse med administration af en sag for en helårsperson. Kommunerne har foretaget beregningerne individuelt på baggrund af de afholdte udgifter i 2011 i jobcentret (kt. 6) samt de planlagte udgifter i budgettet for Der indgår ikke faste udgifter som husleje mv. På baggrund af de gennemsnitlige udgifter til administration og en skønsmæssig vurdering vægter en kontanthjælpssag med 1,5 og en dagpengesag med 0,5 på tværs af kommunerne. 3. Aktivering Opgørelse af kommunernes udgifter til aktivering (kt. 5.90) Udgifterne til aktivering er beregnet på baggrund af kommunernes opgørelse af de samlede driftsudgifter til aktivering på kt og Driftsudgifterne er herefter skønsmæssigt omregnet til en gennemsnitlig pris pr. aktiveringsuge pr. type. Opgørelse af det gennemsnitlige antal aktiveringsuger for typerne: Antallet af fuldtidsaktiverede i hver kommune i 2011 er trukket på jobindsats.dk for henholdsvis dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2, fordelt på aldersgrupperne under 25 år og år, og fordelt på aktiveringstype (vejledning/opkvalificering, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenelever fra ledighed). Herefter er tal for antallet af fuldtidspersoner i ledighed og aktivering (bruttoledigheden) i hver kommune trukket fra jobindsats.dk. Disse tal er ligeledes opdelt på aldersgrupperne under 25 år og år og fordelt på dagpenge, kontanthjælp match 1 og 2. Antallet af fuldtidsaktiverede i hver gruppe er derefter delt med antallet af bruttoledige i hver gruppe og ganget med 52 uger for at få det gennemsnitlige antal uger, en ledig på dagpenge, kontanthjælp match 1 eller 2 er i aktivering. Tallene holdes opdelt på aktiveringsform. Samlet beregning af de kommunale udgifter til aktivering for typerne: På baggrund af arbejdsgruppens opgørelse af de gennemsnitlige udgifter til aktivering pr. type, der er vha. antallet af aktiveringsuger udregnet en gennemsnitsudgift pr. type 4. Mentor Udgifterne til mentor er opgjort som den gennemsnitlige udgift pr. kontanthjælpssag. Det er antaget, at dagpengemodtagere (type 1 og 2) ikke modtager mentor. Udgifterne er beregnet ved, at dele de totale udgifter til mentor (kt. 5.98) for hver af de tre typer kontanthjælpsmodtagere med antallet af fuldtidspersoner i hver type. 5. Boligsikring Udgifterne til boligsikring er beregnet på borger.dk ud fra en række antagelser omkring boligtyper og huslejeniveau for de fem typer. Antagelserne er følgende: Type 1: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 2: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 3: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 4: Lejebolig, 2v, 45 m 2, årlig boligudgift: kr. Type 5: Lejebolig, 2v, 60 m 2, årlig boligudgift: kr. Derudover er de fem typers skiftende forsørgelsesgrundlag, jf. tabel 5 afsnit 1, i de fire scenarier anvendt i beregningerne af boligsikring. 5

8 6. Hjælp til enkeltydelser Kommunernes udgifter til enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere i alderen år er opgjort på baggrund af oplysninger i Danmarks Statistik/KONT 4. Der er først beregnet hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp til enkeltydelser. Det er gjort ved at dele det gennemsnitlige antal berørte personer for alle kommuner i Nordjylland med det totale antal kontanthjælpsmodtagere i hver kommune. Derefter er gennemsnitsudgifterne pr. person, der modtager hjælp til enkeltydelser beregnet. Ved at gange disse udgifter med andelen af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp til enkeltydelser kan de gennemsnitlige udgifter til hjælp til enkeltydelser pr. kontanthjælpsmodtager beregnes. Alle tal er trukket fra Danmarks Statistiks Statistikbank. De senest tilgængelige tal er fra Disse tal er opregnet til 2012 med satsreguleringsprocenterne for hhv (1,9 pct.) og 2012 (0,9 pct.). 7. Følgeudgifter Der er udarbejdet et skøn på baggrund af de to kommuners udgifter til følgeudgifter til hjælpemidler/ befordringsgodtgørelse i 2011 (kt. 5.75, kt og kt. 5.98). Først har arbejdsgruppen udarbejdet et skøn for de totale følgeudgifter for hver type. De totale udgifter er derefter delt med antallet af fuldtidspersoner for at udregne følgeudgifterne per borger for hver type. 8. Daginstitutioner Udgiftsposten er alene relevant for type 5, som antages at have et barn under 3 år, der optager en fuld dagplejeplads. Med udgangspunkt i satserne for økonomisk friplads er udarbejdet et skøn for kommunens merudgift, svarende til den andel af brugerbetalingen, som borgeren har fået økonomisk friplads til. Der regnes med udgangspunkt i de enkelte kommuners satser for en dagplejeplads. Størrelsen af borgerens økonomiske friplads er beregnet med udgangspunkt i borgerens forsørgelsesgrundlag (beregnet på samme måde som i første afsnit af tabel 5) og efter følgende fripladsskala: x 6

9 Tabel 5: Kommunale indtægter 1. Kommunale skatteindtægter Kommunernes skatteindtægter er beregnet på Skats tastselv.dk baggrund af de fem typers forsørgelsesgrundlag på tværs af de fire scenarieforløb i de to kommuner. I statusscenariet er forsørgelsesgrundlaget beregnet på baggrund af de gældende satser i Det antages, at personer i beskæftigelse arbejder 37 timer ugentligt og er ansat til en timeløn hhv. på 150 kr. for faglærte (type 1) og 120 kr. for ufaglærte. Forsørgelsesgrundlaget i scenariet for uddannelse med SU er opgjort efter den gældende sats i 2012, og forsørgelsesgrundlaget i scenariet for uddannelse med elevløn er opgjort efter antagelse om en timeløn på 80 kr. og 37 timers ugentligt arbejde. 2. Refusion, forsørgelse Refusionsindtægterne vedr. kontanthjælp er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. refusion i perioder med virksomhedsrettet aktivering, og ellers ydes der 30 pct. i refusion. For hver kommune er der med udgangspunkt oplysninger i jobindsats.dk foretaget et skøn for antallet af uger i aktivering for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2, herunder andelen af aktiveringsindsatsen der er virksomhedsrettet og dermed udløser høj refusion på forsørgelsesydelsen. Tallene for aktiveringsindsatsen er opdelt i vejledning/opkvalificering, løntilskud og virksomhedspraktik. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er beregnet ved at dele antallet af uger i vejledning/opkvalificering er med det samlede antal aktiveringsuger. Derved får man den andel af aktiveringen, der ikke er virksomhedsrettet. Dette tal er herefter trukket fra 1 for at finde den andel af aktiveringsindsatsen, der er virksomhedsrettet. 3. Refusion, aktivering Refusionsindtægterne vedr. aktivering er beregnet på baggrund af, at der inden for et loft ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til aktivering. Hvis kommunens udgifter til aktivering i 2012 forventes at overstige rådighedsloftet, er der anvendt en effektiv refusionsprocent. 4. Refusion, mentor Refusionsindtægterne vedr. mentor er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til mentor. 5. Refusion, boligsikring Refusionsindtægterne vedr. boligsikring er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til boligsikring. 6. Refusion, hjælp til enkeltydelser Refusionsindtægterne vedr. hjælp til enkeltydelser er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til hjælp til enkeltydelser. 7. Refusion, følgeudgifter Refusionsindtægterne vedr. følgeudgifter er beregnet på baggrund af, at der ydes 50 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til følgeudgifter. 7

10 Andre kommunale udgifter/indtægter, som ikke er medtaget i beregningen Udover de nævnte udgiftstyper i tabel 4 har arbejdsgruppen udarbejdet skøn for kommunernes udgifter til sociale indsatser, som kan være relevante i forbindelse med de svagere grupper af unge på kontanthjælp. Der er arbejdet med udgifter efter servicelovens 85, 101 og 104. Disse udgifter er dog ikke indregnet i beregningerne, da det vurderes, at udgifterne har en anden karakter end de øvrige udgifter, der er medregnet i beregningerne. For det første er der typisk tale om enkeltstående meget høje udgiftsniveauer knyttet til de enkelte personsager, hvilket betyder, at gennemsnitsbetragtningerne er mindre anvendelige i denne sammenhæng. For det andet er det ikke nødvendigvis sådan, at kommunen ikke længere skal afholde udgifter til sociale indsatser, når en person kommer i job eller uddannelse. Dernæst er det i beregningerne antaget, at ændringer i statstilskud og udligning mellem kommunerne ikke indvirker på resultaterne, da der ses på de marginale udgifter og indtægter for kommunerne. Dette vil dog have en vis effekt, hvis det er tale om større grupper, der fx flyttes fra forsørgelse til beskæftigelse eller uddannelse, da en kommunes udgiftsniveau i så fald vil blive ændret betydeligt. 8