Fra Portugal til Java, der sejlede en brig...

Transkript

1 ...en undervisningsmateriale om havnenes musik af Eva Fock og Peter Toft Til læreren Undervisningsmaterialet omfatter tekster samt videoeksempler med musikken og tekster, som findes på hjemmesiden Teksten indeholder baggrundsstof til musik /historielærere om de store opdagelsesrejser fra slutningen af 1400 tallet, med fokus på portugisernes rejser østover til Java, en introduktion til den javanske knejpemusik kroncong, analyser og nodeeksempler til to sange og forslag til undervisningsforløb.

2 Indholdsfortegnelse...1 Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 De portugisiske opdagelsesrejsende...5 Portugiserne i førertrøjen...6 Portugiserne når Goa...9 Videre østover...9 Afslutningen på det portugisiske handelseventyr...10 Portugiserne i Indonesien...10 Tugu...11 Kroncong...12 Kroncongs historie...13 Om Musikken...16 Teksterne...16 Instrumentation og instrument roller...17 Kroncong Moresco Tekst...19 Musikanalyse...19 Form, harmonik og groove (rytmik)...19 Materiale...22 Videoklip...22 Noder...22 Langgam Jawa Lara branta...23 Tekst...23 Form, musikanalyse...23 Materiale...27 Forslag til undervisningsforløb...29 Referencer...31 Introduktion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

3 Indledning Projektet er et biprodukt fra Knejpefestivalen i Helsingør Festivalen som handlede om havne knejpemusikken fra de 7 have. I 2011 var der fokus på den musik som opstod i kølvandet på portugisernes opdagelses /handelsrejser østover, fra Lissabon, syd om Afrika (Kap det Gode Håb), op langs Afrikas østkyst, vis Zanzibar over til Indien, med Goa på Indiens vestkyst som centrum, videre østover til Malakka ved Malaysia og til Indonesien (Jakarta på Java). I forbindelse med festivalen var der inviteret musikere fra Portugal, Zanzibar, Goa og Java til Helsingør. Det er videoeksempler med disse grupper som ligger på hjemmesiden. Materialet omfatter først og fremmest denne musikalske rejseberetning, om hvor portugiserne rejste hen, hvad der drev dem og om hvordan ny musik opstod i havnene langs deres rejserute. Havet nok kan adskille os fra dem på den anden side...men i virkeligheden har havet langt oftere været et bindeled mellem folk som boede langs kysten. Og musikken omkring havet binder os sammen på samme måde. Men dernæst indeholder materialet en særlig delfortælling om hvordan den nye musik på Java, med ukuleler og andre vestlige strengeinstrumenter, og den lokale klassiske centraljavanske gongtradition, mødtes og fandt et nyt fælles udtryk i stilen langgam jawa. Man kan sige at denne genre er klassisk gamelanmusik i en forenklet udgave, udsat for strengeinstrumenter. Gennem analyserne af denne musik bliver det muligt at få ideer til hvordan man spille gamelan musik, hvis man ikke lige har et gamelan orkester. Og hvis du ikke ved hvad gamelan er, så kig på nogle af de andre undervisningsmaterialer på hjemmesiden Det er vores håb at folk med interesse i gamelanmusik, men uden adgang til instrumenterne, med dette materiale kan få mod på at afprøve nogle af de kompositoriske strukturer, som gør javansk musik interessant, også i en dansk undervisningssammenhæng. Materialet her er blevet til takket være støtte fra Center for Kultur og Udvikling (CKU) og World Music Denmark (WMD), Kunstrådets Musikudvalg og Tips lottomidlerne. Globalisering i historisk perspektiv 3

4 1 Frencesco Rosselli s verdenskort fra Globalisering og dens musikalske udtryk gennem interessen for verdensmusik forbindes ofte med 1980 erne og derefter, med den populærmusik som opstod i storbyerne rundt og i verden, i kølvandet på den moderne internationalisering. På samme måde forbinder vi også globalisering med noget nutidigt, givetvis fordi vi er blevet mere mobile, fordi moderne medier bringer verden tættere på og fordi vi ser de økonomiske relationer meget tydeligt. Men globalisering er slet ikke noget nyt fænomen, folk har rejst, handlet og udvekslet musik gennem alle tider. Ned gennem Europa, på tværs af kontinenter. På jagt efter...noget på den anden side, nogen på den anden side. Havet, rejserne langs kysten og på tværs af havet, har været helt centrale, når vi taler om globalisering. Søfartsnationerne fandt nye veje og steder, de skabte en ny ramme for verdenshandel og nye koloniale magtforhold. Og havnene fungerede som knudepunkterne på de sørejsendes forskellige bølger. Når sømændene rejser ud, havde de sange og måske instrumenter med sig. Søfolk fra hele verden har gennem tiden bragt musik med sig rundt, og derved har de været med til at binde verden sammen i musikalsk forstand. Ikke mindst de enkle melodier og små instrumenter er blevet transporteret rundt på de gamle sejlskibe: fløjter, violiner, tromme og små lokale guitar typer. På havneknejperne mødtes søfolk fra hele verden, de udvekslede erfaringer og drømme, de udvekslede fortællinger, sange og instrumenter. Og her blev drukket, sunget, horet og drømt. Sangene er blevet til lokale genrer, særlige gennem deres forankring i en lokal tradition, og del af en fælles fortælling, fordi de rummer havets lange fortælling: græsk rembetiko, portugisisk fado, kroncong fra Java...listen er lang. 2 Fado. Gammel portugisisk kakkel fra Sintra 4

5 Historien her tager fart i tallet. Den handler om drømme, opdagelser, krydderier...og musik. Musik så sød som sirup og så varm som vinden i det indiske ocean... De portugisiske opdagelsesrejsende Vi skal tilbage til europæernes jagt på søvejen til Østens forjættede krydderier, til en tid, hvor jordomrejser endnu var rejser langs ruter som ingen eller få havde besejlet. Med i kaptajnens og ledelsens kiste var et ønske om magt, økonomisk, politisk og religiøs magt de tre var dengang som nu uløseligt forbundet. I sømændenes vadsække har der været drømme om ukendte kyster og mulighed for gode indtægter. 3 Krydderierne kom med arabiske købmænd til Middelhavets kyst, hvor de blev sejlet over til Venedig, til viderehandel i Europa. De krydderier europæerne jagtede kendte vi allerede, for de var i flere hundrede år kommet til Europa ad landvejen østfra med silkeruten og arabernes handel med Indien og Kina. Venedig var knudepunktet for handlen videre i Europa, og byen var blevet rig, meget rig på denne handel. Så jagten på krydderierne handlede i høj grad om økonomi. Portugisernes ønske om at finde en alternativ vej til krydderierne skyldtes derfor først og fremmest et ønske om at få adgang til den rigdom som krydderierne medbragte, det var med andre ord handelskonkurrence omkring Middelhavet. Hertil kom et ønske om at slå den store religiøse modstander i syd, muslimerne. Ved at finde en alternativ rute uden om den arabiske verden, ville hele gevinsten ende i de kristne europæeres hænder. Den portugisiske prins Henrique (senere kendt som Henrik Søfareren) var i starten i 1400 tallet involveret i erobringen af de rige mauriske byer i det nordlige Marokko. Vi befinder os på dette tidspunkt stadig i kølvandet på korstogene, et tidspunkt hvor det Andalusiske Rige fortrænges fra den Iberiske Halvø. Så erindringen om en kombination af religiøs krig og rejser til ukendte steder af ligger ikke langt væk 1. Op gennem 1400 tallet blev tilførslen af krydderier til Europa yderligere besværliggjort, både fordi kineserne lukkede sig om sig selv, og fordi det Osmanniske Rige, som med erobringen af Konstantinopel i perioder spærrede for landvejen 2. Hermed fik portugiserne endnu en grund til at søge andre veje. Europæernes rejsemål var således de destinationer, hvor araberne havde hentet krydderier og andre luksusvarer i århundreder. Det var altså ikke europæerne som opdagede disse områder. Ikke kun var de opdaget af de indfødte befolkninger. De var også fundet af araberne og ofte også kineserne længe før europæerne kom der. Men europæerne opdagene rejseruterne, bl.a. ruten syd om Afrika. 1 De Wereld Rond Portugal, een wereldrijk in de 16e en 17e eeuw. 2 Thomas Orth: De Store Opdagelsesrejser. 5

6 4 Japansk kort fra 1600 tallet, over verden, med ny anvisning de portugisiske rejseruter. Ideen om egentlige jordomsejlinger var dog ikke til at begynde med en del af planen. Dels gik man efter handel, dels var der stadig dele af den brede befolkning som troede at jorden var flad, at man kunne falde ud over kanten. 5 Peregrinacao: Iflg. en portugisisk manuskript fra 1500 tallet (Peregrinacao af Fernão Mendes Pinto) har portugisiske sømænd bragt over cavaquinhoer (se billede herunder), de små firestrengede guitar lignende instrumenter) med sig ud i verden. Nogle er kommet til Marokko og Madeira, og har udviklet sig til braguihaen, andre kom til Brasilien, hvor de bl.a. blev til machete. Andre igen kom til Caribien, og udviklede sig til quatroen. Og endelig kom nogle til Hawaii, hvor de blev til ukulelen. Og så kom nogle til Java, hvor de blev til instrument parret cuk og cak. Portugiserne i førertrøjen At det blev portugiserne som kom til at tage føringen i den europæiske erobring af verdenshavene, er på mange måder oplagt. Landet ligger lige ud til Atlanterhavet, umiddelbart nord for Afrika. Herfra åbner havet sig både vest og sydover. 6

7 Politisk var der også nogle forhold i tallet som var ideelle for den store rejseaktivitet, ikke mindst en stabil kongemagt, som kunne stå bag etableringen af en flåde som kunne overkomme den enorme opgave det er at sejle jorden rundt og et ønske om at tage magten fra Venedig. Hertil kom, at portugiserne havde samlet information om navigation og søkort. Begge dele var helt afgørende nøgler til udforskningen af verdenshavene. Faktisk udgjorde kortene en viden der blev spioneret på fra de øvrige søfartsnationer, da gode kort var helt afgørende for vellykkede ekspeditioner. Den stabile politiske situation har også betydet en økonomisk ro, som satte handels og finansfolk i 6 Portugal. Havnen i Lissabon i midten af 1500 t. Flere skibe er ved at blive klargjort til at sejle til Portugals oversøiske besiddelser. Koloreret kobberstik af Theodor de Bry fra stand til at finansiere det meget dyre projekt at sende et utal af skibe afsted, og etablere befæstede handelsstationer over den halve verden. 8. Broren til den portugisiske prins i 1426 besøgte den danske konge, Erik af Pommern, som var gift med en portugisisk prinsesse. Erik var selv interesseret i hvordan verden så ud. I 1472 samarbejdede Portugal og Danmark (under Kong Christian den Første) om en opdagelsesrejse mod Grønland, på jagt efter en søvej til Asien gennem Nordøst passagen. Til højre for våbenskjoldet ses Kaptajn Pothorst, som var med til at sende skibene på opdagelsestogt. Kalkmaleri fra 1501, fra Mariakirken i Helsingør. I 1420 begyndte Henrik Søfareren at sende regelmæssige ekspeditioner langs Afrikas vestkyst. I 1432 når portugiserne til Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer ud for Marokko. I 1444 når de til Kap Verde ud for Senegals kyst, her etableres den første europæiske handelsstation i troperne i I 1460 er de også nået frem til Guinea, hvorfra der indledes en kolonisering med dyrkning af sukkerrør og handel med slaver. 7 Henrik Søfareren I årene efter Henrik Søfarerens død i 1460, blev der ikke udforsket så meget. I den periode var det overvejende købmændene som stod for udforskningen langs Afrikas vestkyst. Først med Kong Johan II, som kom til magten i 1480, kom der atter gang i de store opdagelsesrejser. I 1488 rundede Bartholomeus Diaz Afrikas sydspids og Kap det Gode Håb. I 1493 delte Spanien og Portugal verden imellem sig, med pavens velsignelse. Spanien fik retten til landene vest for en linje trukket ned gennem Atlanten, Portugiserne fik retten til landene på den østlige side af denne linje. I 1494 underskrev de to lande en traktat som rykkede grænsen en smule, så Portugal kunne beholde Brasilien, men ellers fortsatte de denne opdeling af verden. I 1529 blev det nødvendigt at udvide aftalen på den anden 7

8 side af jorden, da landene nu mødtes i Stillehavet. Her blev man enige om en deling som løb midt gennem Australien. 9 Krydderøerne, fra Riberos officielle verdenskort fra Her ses opdelingen mellem Portugals og Spaniens del af verden. Det er en fascinerende tanke, at man på den måde kunne dele verden imellem sig. Det gik selvfølgelig heller ikke så let som det ser ud på papir, for andre lande meldte sig i jagten på krydderierne og de andre rigdomme som verden gemte på. Men i lang tid sparede det landene for at spilde store summer på interne kampe. Ser man nærmere på hvem der stod bag de mange store rejser, både idémændene bag, kaptajner og søfolk i øvrigt, er det dog svært at skelne mellem de forskellige nationer. Flere af de centrale portugisiske opdagelsesrejsende var spanierne, og omvendt. Men tilbage til Portugal. Portugiserne arbejde systematisk. Samtidig med jagten ad søvejen, havde kongen også sendt en rejsende, Pero la Covilhas, ad landvejen, i fodsporet på de arabiske handelsrejsende. Covilhas kom til Kalikut (Calcutta) på Indiens vestkyst, hvor kinesiske og arabiske handelsfolk stod for hver deres del af handlen. 10 år efter Bartholemeus Diaz opdagelse af rejseruten syd om Afrika, blev Vasco da Gama sendt af sted for at udforske ruten videre østover, og forhåbentlig finde Indien. Og i 1498 anløb da Gama byen Kalikut. Det var ikke noget vellykket møde. De blev frataget de fleste af deres varer, inden afrejsen. Så da han efterfølgende planlagde en ny tur til Indien, var han indstillet på vold. Det hjalp. Vasco da Gama terroriserede sig til magten. I 1509 ødelagde hans folk den arabiske flåde. 11 Vasco da Gama 10 Skibe fra Vasco da Gama s flåde 8

9 12 Arabiske handelsfolk forsøger forgæves at afværge de portugisiske angribere. Bocarro Portugiserne når Goa I 1510 blev Goa centrum for det portugisiske handelsimperium. Portugiserne blev i Goa de følgende 450 år, så der i dag findes en stærk portugisisk inspireret musiktradition som omfatter gamle blandingsformer og ren portugisisk fado. Som eksempel på en sådan blandingsform kan nævnes mando, triste sange i duetform, som akkompagneres af guitar og den lokale lerpotte tromme ghumot. 13 Goa på Indiens vestkyst. Genres bruges bl.a. som akkompagnement til en dans som er tydeligt inspireret af europæisk hofdans, med portugisisk inspirerede dragter, som synges på det lokale blandingssprog konkani. (Se video på hjemmesiden). Videre østover 14 Mandodansere med Ghurat I 1511 erobrede portugiserne, under ledelse af Albuquerque, området Malakka (Melaka, en delstat i Malaysia). Hermed åbnedes vejen videre østover, til krydderiøerne i Indonesien Java, Timor m.fl.. Malakka fungerede frem til slutningen af

10 tallet som centrum for den østlige del af det portugisiske handelsimperium, mens der på mange af øerne kun var små handelsstationer. Erobringerne fortsatte til Filippinerne, Kina og Japan, men fortællingen her slutter i Indonesien. Afslutningen på det portugisiske handelseventyr Portugisernes erobring af verdenshavene var en enorm præstation. Og udover de aktiviteter som er beskrevet her, blev også mulighederne vestover udforsket, over Atlanten, hvor de nåede Brasilien og fandt vejen syd om Sydamerika. Det kan være svært at forestille sig omfanget i sejlskibenes tid. Turen tog ofte flere år, risikoen for pirater og forlis var stor, og der var ingen af de kommunikationsmidler vi kender i dag. Det viste sig da heller ikke holdbart for portugiserne. Handelen over land fra Indien via den arabiske verden til Venedig var allerede kommet i gang igen i midten af 1500 tallet, og Venedig var tilbage som en central distributør af krydderier i Europa. Og i slutningen af 1500 tallet måtte portugiserne overlade den handelsmæssige førertrøje til hollænderne, som hurtigt organiserede sig med et stærkt handelskompagni: Det Forenede Ostindiske Kompagni (VOC). Portugiserne i Indonesien Portugiserne kom til Indonesien i 1513, hvor de etablerede flere handels brohoveder mellem Molukkerne (hvor de hentede mange af de eftertragtede krydderier), og den centrale handelsstation Malakka (øst for Sumatra). Om bord på de portugisiske skibe var ikke kun portugisere (de har nok kun været i ledelsen), men slaver med forskellig baggrund; nogle fra Indien (ikke mindst Goa som var portugisernes vigtigste handelscentrum i Asien), men også personer fra de afrikanske havne og fra de indonesiske øer. Så portugiserne efterlod en meget blandet befolkning, ikke mindst i området omkring Batavia (det nuværende Jakarta), som ligger i den nordvestlige del af Java. 15 Den danske skibslæge J. P. Cortemünde skrev og tegnede dagbog på sine rejser fra Javanske folketyper: maurer (hindu), javaner og kineser. Allerede i 1596 ankom hollænderne til området, og de overtog hurtigt magten fra portugiserne, og de etablerede sig med Batavia som centrum for en blomstrende handel. 16 Udsigt til Batavia, ca

11 17 Fiskemarkedet i Batavia 1655 Fra byens handelsområde Tugu Lidt uden for Batavia etablerede hollænderne et særligt område til efterkommerne af de portugisiske slaver, som var blevet frigivet i midten af 1600 tallet. Denne meget blandede befolkning var konverteret til kristendommen og blev samlet kaldt mardijkerne. Området lå ca. 12 km fra Batavia, og hed Tugu, en fiskerlandsby som næppe er kendt for meget andet end det som denne beretning handler om: kroncong musik. For det var her den musik opstod. En nyere historie fortæller, at beboerne i Tugu stammede fra en enkelt gruppe portugisiske sømænd fra Goa, i alt 23. De var flygtet fra Banda øerne (sydøst for Java, i retning af Papua Ny Guinea), da det hollandske militær i 1620 erne lavede etnisk udrensning på øerne. Deres skib sank i bugten ud for Batavia og de blev reddet i land. I første omgang blev de fængslet, men senere blev de frigivet og fik tildelt området Tugu. De ernærede sig primært ved fiskeri og håndværk. Området var fra starten af en spændende kulturel smeltedigel, præget af portugisiske, indiske og malaysiske elementer. 18 Mardijkere fra Tugu Maleri fra 1704 Foto fra 1900 tallet. Uanset hvilken fortælling der er den historisk korrekte, så var det her i byen Tugu, blandt efterkommerne af disse portugisiske sømænd fra Goa og Banda, at kroncong musikken blev udviklet. 11

12 Kroncong Den indonesiske kroncong (nogle steder staves det keroncong eller krontjong), har rødder i den musik som de portugisiske søfolk tog med sig, da de i 1500 tallet rejste østover og handlede med Java. Det er en musik som, lige som al anden havne sømands musik, tager udgangspunkt i søfolkenes oplevelse af adskiltheden, savn og afstand; sentimentale sange om kærlighed og om hjemmet. Og melodierne er oftest så enkle, at de bliver husket generation efter generation. Havnemusik fra Portugal... de fleste vil nok tænke på fado, for fadoen er opstået i Lissabons knejper. Men som Carmina Carvalheiro skriver i artiklen Fadoens historie 3, opstod fadoen først i 1800 tallet, længe efter at portugisernes rolle på Java var udspillet og efter at kroncongmusikken havde fundet sin form. Så kroncong er ikke et barn af fadoen, men en halvsøskende. Forældrene til begge stilarter er fra den ene side de traditionelle portugisiske folkesange, og fra den anden side forskellige genrer med inspiration udefra: Melodier som blev efterladt af muslimerne fra Nordafrika (da de sidste blev trængt tilbage til Marokko i 1600 tallet), iblandet træk fra al den musik portugiserne mødte rundt omkring på deres verdensomspændende rejseaktivitet, ikke mindst fra Brasilien. 19 Reklame materiale for kroncong fra Tugu Søfolkene har medbragt en af datidens små guitarer (se fig. 20 ). Op gennem 1800 tallet har det lokale instrument taget sin endelig form, i første omgang en lokal form for 5 strenget guitar. Med tiden blev instrumentet til et par (cuk og cak) som fordeler den harmoniske opgave mellem sig og spiller interlocking på bedste indonesiske vis. 20 Søfolkene kan have haft den portugisiske cavaquinho med, eller den femstrengede rajão som udvikledes på Madeira, eller måske braguinha en, som ligeledes blev udviklet på Madeira, med en sviptur til Brasilien og derfra kom til Hawaii hvor den blev til ukulelen. Turen til Java kan været kommet via flere af disse mellemstationer. Desuden har portugiserne medbragt den lille rammetromme pandeiro, som lokalt blev til rebana. Som mange instrumentnavne i Indonesien, er navnet kroncong sandsynligvis et onomatopoetikon som refererer enten til interlockingen på cuk og cak (beat et dæmpet kron og off beat et 3 Artiklen ligger på hjemmesiden. 12

13 mere knipset chong ) eller det henviser til den lyd metalskiverne på den tamburin lignende rebana frembringer. Kroncongs historie Præcis hvornår musikken er opstået, er uklart. Men navnet kroncong som en genre, kendes fra 1800 tallet. Inden da er musikken fra den kulturelle smeltedigel Tugu kun blevet spillet lokalt, uden at have spredt sig nævneværdigt. Det har været mardijkernes musik, med en blanding af portugisisk europæisk og Malay indonesisk. Musikken var ikke nedskrevet, hvorfor den i høj grad er forsvundet ud i glemslen. I slutningen af 1800 tallet forsvandt også mardijkerne som særlig etnisk gruppe også, de blev opslugt i det multietniske indonesiske samfund, bl.a. gennem ægteskab. Hvilken musik søfolkene præcis havde med sig østover i 1500 tallet er usikkert, formodentlig har det været datidens (1500 tallets) populære gade og folkemelodier. Der tales især om to stilarter: Moritsco/moresco var dansemelodier, glade melodier i dur. De kom til at danne grundlag for den traditionelle kroncong. Prounga var mere melankolske sange (mol lignende), nogle taler om en vis tyrkisk indflydelse. De blev senere bl.a. brugt i de såkaldte Stambul forestillinger. 21 Stambul forestilling fra 1891 De tidligste henvisninger omtaler små omvandrende ensembler med små guitarer og tamburiner, som akkompagnerede sange og dans. Det var, som så ofte når emnet er havnemusik, musik som blev associeret med samfundets laveste klasser, med kriminalitet og prostitution. Men fordi Batavia var en havneby, vandrede musikken også ud til landets øvrige havne, bl.a. Surabaya.. I slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet blev musikken mere institutionaliseret. På det tidspunkt blev den nemlig introduceret i en særlig teater syngespilstradition fra Surabaya (Stambul). Som musikalske mellemspil til fortællingerne om Askepot, Ali Baba og lokale eventyr, blev der spillet valse, polkaer, marcher og også kroncong. Det var med til at give forestillingerne en 13

14 vis accept blandt forskellige befolkningslag. Det er også i denne periode man begyndte at nedskrive musikken. Tidlige beskrivelser af musikken fra starten af 1900 tallet antyder, at der indtil da havde været to grundmelodier, som blev brugt som ramme for improvisationer: morescoen i dur og poungaen i mol. Man kan tale om melodi skabeloner som skabte både en melodisk og en harmonisk ramme for de forskellige improvisationer som blev lavet. De første kommercielle studie optagelser af musikken blev lavet i denne periode. I 1942 invaderede Japan Indonesien, og de forbød al vestlig musik. det gav kroncongmusikken et stort skub fremad, da den var en af de eneste lokale sangformer. Fra at have været de udstødtes musik blev stilen, takket være den japanske invasion, dominerende i 22 Kroncong musiker fra 1915 mediebilledet, og et symbol på lokal populærkultur. Så i løbet af 1940 erne ændrede musikken karakter. Mol melodierne forsvandt stort set og tilbageværende dur melodierne blev spillet i et langsommere tempo, hvorved der dels blev plads til at udfolde og udsmykke melodien mere, dels blev harmoniseringen mere nuanceret (fra kun I til fx I, IV og V). Det var også i denne periode orkestret voksede til den form det har i dag, hvor der ofte er op til 10 personer i et orkester, med de to ukuleler, guitar/mandolin/banjo (det varierer fra orkester til orkester), cello, bas, slagtøj (ikke kun tamburinen men nogle gange også trommesæt) og melodi instrumenter (som regel enten violin eller fløjte). I denne periode blev stilen også cementeret: den langsomme crooner sangstil, ukulelernes interlocking og den meget specielle cello stemme. 23 Postkort med Kroncong motiv fra starten af 1900 tallet I 1950 erne kom der atter gang i den amerikanske musik og latin, men det var kortvarigt. I 1959 udtrykte den daværende præsident Suharno sig meget negativt om vestlig musik, især populærmusikken. Det var ngak ngik ngok musik. Der kom ikke noget egentligt forbud, som under japanerne, men udviklingen af lokale musikgenrer fik endnu en gang politisk støtte, og vandt medie scenen. Omkring 1960 erne nåede kroncong musikken også frem til de større byer inde i landet, Yogyakarta og Surakarta, som er centrum for den klassiske gamelanmusik. Det møde resulterede i at gamelanmusikken blev omsat til kroncong orkester, med stilen Langgam Jawa. Her blev en 14

15 række elementer fra gamelanmusikken omsat til vestlige instrumenter (læs mere om Langgam Jawa nedenfor). 24 Forside fra en af de mange sangbøger med populære kroncong melodier, som udkom både i Indonesien og blandt indonesere i Holland. 15

16 Om Musikken Kroncongmusikken er en forholdsvis enkel musik som indeholder elementer fra både vestlig folkelig sangtradition og indonesisk musikstruktur: Instrumenterne. Fra Vesten hentes de mange strengeinstrumenter (de små guitarer, evt. mandolin eller banjo, cello og bas) samt tamburinen, som erstatning for de traditionelle lokale instrumenter: gonger, metallofoner, cither, rebab (spydfidel) og suling (bambusfløjte). Stemningen i den traditionelle kroncong bærer stærkt præg af en vestlig diatonalitet, som adskiller sig markant fra de lokale 5 eller 7 toneskalaer (slendro eller pelog). Først med stilarten Langgam Jawa er der kommet melodier i en modificeret 7 tone skala (pelog). Harmonisering og tekstur. I kroncong musikken bruges som oftest vestlig funktionsharmonik opbygget af treklange evt. med dominantseptimer. Også på dette punkt adskiller stilen sig fra traditionel javansk musik, som er heterofon og uden brug af harmoniseringer i vestlig forstand. Akkordvalgene er også typisk vestlige (T S D), men rækkefølgen af akkorderne kan godt adskille sig fra en traditionel vestlig rundgang. Akkompagnementet laver en form for punkteret kontrapunkt, hvilket minder om både javansk gamelan og latin, som den er kommet via vestlig musik. I de senere stilarter som Langgam Jawa sløres brugen af vestlig harmonisering, men den fjernes ikke. I det hele taget bliver referencen til indonesisk gamelan tydeligere her. Rytmisk følger melodien, som udføres af sanger samt violin eller fløjte, også vestlige regler, med en stram 4/4, med få ornamenteringer og en rytmisk markering af 1 slaget. Triangel og tamburin markerer hhv beat og off beat. I traditionel javansk musik er 1 slaget normalt det MINDST vigtige. I kroncongens barndom blev der ofte spillet en akkord på alle slag i takten, hvilken efter sigende skabte en tung form. I erne blev akkorderne trukket lidt fra hinanden, der blev skabt luft mellem akkord anslagene, så der bliver mere plads til forsiringer. I 50 erne blev akkorderne trukket yderligere fra hinanden, så der kom endnu mere plads. Denne tendens til at trække musikken fra hinanden og skabe plads til underdelinger og udsmykning, er typisk hvor javansk musik. Inden for klassisk gamelan musik tales der om iramaskift som et af musikkens vigtigste virkemidler til at skabe energi og fremdrift (læs om irama s. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 4. Teksterne I starten er der blevet sunget på portugisisk. De traditionelle portugisiske kroncong melodier var opbygget over fire tekst linjer, hvilket passede fint til mange andre sangtraditioner. Der findes stadig et par sange i kroncong repertoiret med portugisiske rødder og dan traditionelle opbygning: Nina Bobo og Kafrinyo. I løbet af 1800 tallet gik man gradvist over til at synge på de lokale sprog. 4 I materialet om Javansk gamelanmusik på hjemmesiden ( er der en kort gennemgang af de centrale begreber. 16

17 Kroncong teksterne handler oftest om mistet og funden kærlighed, om de kære langt væk, om triste og ensomme hjerter. I portugisisk fado tales der om, at noget er saudade, en særlig stemning som rummer nostalgi og længsel efter noget som er langt væk. Indenfor kroncongmusikken tales der i nogle sammenhænge om sedap som skulle henvise til en følelse af at give sig hen. Instrumentation og instrument-roller Hvis man går til en kroncong koncert i dag, vil der som regel stå et orkester på scenen med 8 10 personer: Der bruges to ukuleler til kroncong musik: cuk og cak, som spiller interlocking, ved at fordele akkordtonerne mellem sig. Cak er den mindste, den har 4 metalstrenge. De to tynde strenge sidder tæt 26 Ukulele Cak og trykkes ned samtidig. De er stemt ens. Stemningen er D Fis A. Cuk er lidt større, den har 3 nylon/tarm strenge som er stemt G H E. 25 Ukulele Cuk Celloen har også 3 strenge. Den er bygget som en vestlig cello uden den tykkeste streng. Kroncong celloen er stemt D G D. Den spilles på en helt speciel måde: Med tommelfingeren slås /knipses strengene og med de øvrige fingre anslås klangkassen som en tromme. Det hele sker i et meget hurtigt tempo, som minder om trommen fra gamelan musikken: kendang. På den måde bidrager celloen med både rytme og tonehøjde. Stilen minder meget om det tromme akkompagnement som kendes fra gamelan og sundanesisk kecapi suling. Guitaren følger ukulele stemmerne, enten ved at anslå akkorderne i en fast rytme, eller med en modstemme, idet den udvider med meget flydende skala løb som understreger det harmoniske grundlag. De spanske guitarer som bruges er typisk fremstillet i Hongkong, mens ukulelerne cuk og cak laves lokalt. Kontrabassen spiller en enkel skomagerbas, men minder samtidig om den store gong i traditionel indonesisk musik. Instrumentet er stemt som en vestlig bas E D A G. 27 Cello Violinen (lokalt kaldes den biola) og fløjten suling improviserer hen over melodien. Deres stemmer er meget lineære og metrisk frie. 28 Bas 17

18 Sangeren har oftest en nærmest crooner agtig stil: Sødmefuld, flirtende, med et stort vibrato. Sangeren synger melodien, nogle gange metrisk frit. Der kan også indgå guitar, banjo og/eller mandolin samt slagtøj. En del kroncong musikere har siden 1960erne moderniseret stilen ved at benytte el bas, el guitar, keyboards og trommesæt, men man finder stadig mange orkestre, som spiller rent akustisk. Vi har valgt her at gennemgå to stykker. Det første er en traditionel kroncong sang: Kroncong Moresco. Moresco danse var oprindeligt en dansetype fra Portugal med rødder i den muslimske befolkning, morerne arabere og berbere fra Nordafrika som havde slået sig ned i Spanien og Portugal i det Andalusiske Riges storhedstid. De vandrede med de portugisiske søfolk østover og landede på et tidspunkt i tallet på Java. Moresco melodierne på Java var typisk i dur og virkede glade. De betragtes som de mest traditionelle kroncong sange, men blander samtidig portugisisk europæiske og malay indonesiske elementer. Den anden sang er et eksempel på stilarten Langgam Jawa, en blandingsform fra det centrale Java, hvor elementer fra centraljavansk gamelanmusik i udpræget grad inddrages i arrangementerne, både stemning, instrumenternes spillestil og formen. Denne stilart blev udviklet fra 1960 erne og frem. 29 Instrumentalisterne fra gruppen Swa Buwana fra Surakarta, Java. Videoeksemplerne på hjemmesiden er alle med denne gruppe. Kroncong Moresco I 1935 blev den stadig populære sang Kroncong Moresco komponeret af en kendt kroncongmusiker Kusbini. Hans sang havde rødder tilbage til de gamle kroncong sange bl.a. til en sang af 18

19 samme navn, som var komponeret i 1919 af Manusuma. Kroncong Moresco siges at kombinere gamle motiver som rækker tilbage til de portugisiske melodier Tekst Teksten til Kroncong Moresco afspejler den længsel og det savn, som er et tilbagevendende tema i kroncong sange. Teksten henviser også til kroncong genrens evne til at bringe lindring og glæde. Moresco Jikalau Tuan mendengarkan ini haraplah supaya senang, senang di hati. Ohh memetik gitar sambil menyanyi membikin pendengar gembira di hati. Hayy kroncong Moritsko aku dendangkan, aku senang agar hati rindu kembalilah senang Moresco If you listen to this song Wish your heart will be pleased Oh... playing guitar and singing a song Makes the listeners happy in their hearts Hi... kroncong Moresco I sing, I m happy Make the longing heart be happy again. Musikanalyse Til transskription og analyse er benyttet videoklip nr. 2 (se materiale oversigt s. 22). Det skal bemærkes at der ved nodetransskriptionerne og analyserne er benyttet vestlig notation og en vestlig tilgang, hvor 1 slaget i takten opfattes som det fokus, musikken orienteres imod (uddybes under analysen af Lara branta, se s. 23). Det vil være værdifuldt også at se koncertoptagelsen (videoklip nr.1) fra Helsingør Gymnasium. Her høres den aktive violinstemmes kontrapunkt til vokalens melodi, og tempoet er højt 152 bpm i forhold til den transskriberede versions 114 bpm. Formen på de to versioner af sangen er identisk bortset fra koncertversionens 8 takter længere intro og 2 takter længere coda. Form, harmonik og groove (rytmik) I den analyserede version (videooptagelse nr.2) er besætningen vokal, cak, cuk, cello og kontrabas. Kontrabassisten synger en del af violinens tema i mellemspillene 5. Sangens form ses af figur 30. Formskemaet er her baseret på sangens opdeling i 6 verslinjer (altså en afvigelse fra den traditionelle form med 4 verslinjer). Stykket indledes med en intro (= de sidste 8 takter af koncertversionens intro) med violinens tema (her sunget) i fokus, hvorefter følger tre gange to verslinjer afbrudt af instrumentale mellemspil. Det andet mellemspil virker kort, fordi vokalen sætter ind med en meget lang optakt til verslinje 5. I modsætning til hvad der er almindeligt i vestlig populærmusik og visesang, er her tilsyneladende ingen gennemført systematik i harmoniseringen af de forskellige verslinjer. Kun i verslinje 4 og 6 er akkordsekvensen ens. Der er dog alligevel en klar systematik i sangens akkordprogression, hvilket fremgår, hvis man opstiller et formskema baseret udelukkende på harmonikken (figur 31). 5 Den utraditionelle instrumentering skyldes den praktiske omstændighed, at gruppen som besøgte Danmark, som har leveret materiale til disse optagelser, kun bestod af fem personer. 19

20 30 Formskema for Kroncong Moresco, ud fra tekst opbygning og akkord bevægelser. Betragtet på denne måde følges introen af afsnittene A B C1 C2, hvor A stk. og C2 stk. afsluttes med instrumentalt mellemspil, som det ses markeret med rødt på skemaet. Det korte mellemspil ligger her i de 4 første takter af C1s anden del. 31 Formskema baseret på en harmonisk systematik, med akkordskema og gennemgang af groove/irama. Harmonikken er en enkel funktionsharmonik med vekseldominanten H og bidominanterne A7 og F#. E7 forekommer uden dominantisk funktion. A og D er indimellem udvidet med 6 er, som spilles 20

21 af cuk. Melodien er baseret på A dur skalaen (se transskription af vokalen på hjemmesiden, nodeeksempel 1). Sangen er i 4/4. Rytmisk skelner musikerne mellem enkel og dubbel, hvilket henviser til en ændring af rytmefornemmelse (vi bruger betegnelsen groove), for nogle instrumenter udtrykt gennem et øget underdeling. På skemaet figur 31 ses, at første gennemspilning er i enkel bortset fra de to længere mellemspil, mens anden gennemspilning er dubbel. De to ukuleler spiller en slags interlocking hvori celloen også blander sig. På transskriptionen af introen herunder (figur 32) spiller musikerne enkel. Kontrabas spiller vekselbas, cak spiller lyse, ringende efterslag på 2 og 4, vekslende med off beat i hver anden takt. Der er sat parentes om noder, som musikeren kun spiller af og til. Cuk mønstret veksler mellem brudte akkorder og det karakteristiske motiv med 16 dele, som kommer ca. hver anden takt. Cuk har en banjolignende klang i mellemlejet uden dog at ringe så pågående som banjoen gør. Det centrale ved cellostemmen er motiverne omkring 3 og 4 slagene og det forhold, at cuk og cello ofte spiller komplementærrytmisk. Celloen spilles pizzicato med udstrakt anvendelse af dæmpede toner, så den kommer til at danne sin eget ret dybe, tilbageholdte og støvede sound, vekslende med klare toner omkring 3 4 slagene. Kombinationen af spillemønstre giver en sammensat komplementærrytmisk tekstur, som resulterer det roligt swingende, fremadskridende groove, som er så karakteristisk for kroncong. 32 Kroncong Moresco intro med enkel groove. De første fire takter af introen. Nodeeksempler med et lidt større nodeudsnit og med noter, findes på hjemmesiden, node eksempel 2. Moresco starter i enkel groove og går efter første gennemspilning helt over i dubbel. Som eksempel på dubbel groove se figur 33. Cak er her mere aktiv og spiller konstant off beat. Både cuk og cello er særdeles aktive og spiller motiver fyldt med urolige 16 dels synkoper. Resultatet er en tekstur med en rytmisk stabil bund og top og et særdeles uroligt mellemlag. Det er således bas og cak der, med deres monotone mønstre, cementerer groovet, som cuk og cello derfor kan danse vildt på, uden at musikken falder fra hinanden. 21

22 33 transskription af starten på det første mellemspil (i formoversigten figur 31 de sidste 4 takter af A stk). Nodeeksempler med et lidt større nodeudsnit og med noter, findes på hjemmesiden, node eksempel 3. Materiale Kroncong Moresco På hjemmesiden findes en del materialer til Kroncong Moresco: Videoklip Der ligger 4 videooptagelser til stykket en koncertoptagelse og 3 privatoptagelser: 1. Koncertoptagelsen er fra Helsingør Gymnasium, 7/ Her er besætningen vokal, violin, cak, cuk og cello. Der er desuden tre optagelser foretaget i Valby, 12/ : 2. En gennemspilning af hele sangen med besætning: vokal, cak, cuk, cello og kontrabas. Kontrabassisten synger her en del af violinstemmen. 3. En gennemspilning af halvdelen af sangen, hvor cak udskiftes med akustisk guitar, så besætningen er vokal, guitar, cuk, cello og kontrabas. Kontrabassisten synger også her en del af violinstemmen. 4. En optagelse hvor musikerne demonstrerer spillemønstrene på instrumenterne cak, cuk og cello. Musikerne skelner mellem en groove opfattelse, de kalder enkel og et mere aktivt spillemønster, de kalder dubbel. betegnelserne stammer fra hollandsk (Indonesien er en tidligere hollandsk koloni), og henviser til tætheden, antal toner pr. tidsenhed. Dette at arbejde med tonetæthed som det ses her, har rødder i traditionel javansk gamelan musik. Noder 1. Kroncong Moresco node til melodien som sunget af Dwi Putri Apryianti fra Swa Buwana. 2. Kroncong Moresco partitur til intro, hvor musikerne spiller i enkel groove 3. Kroncong Moresco partitur til første mellemspil og starten af følgende verslinje. I mellemspillet spiller musikerne i dubbel groove. 4. Kroncong Moresco partitur med violin, guitar, cuk og kontrabas, som illustrerer hvordan guitaren spiller. Her udgår cak stemmen, da vi kun havde 5 musikere til rådighed. 22

23 Langgam Jawa Lara branta Tekst Lara branta Yen kelingan mring sliramu, adhuh Kadya rinujit atiku Yen siyang tansah katon malela Dangu datan bisa nendra Apa sliramu wis lali tenan? Dhek semana nate janji Nedya arep urip bebarengan Bungah susah dilakoni Nanging aku ora ngira Yen sliramu bakal cidra Bareng saiki wis mulya banjur krama Ora ngango kandha kandha Wis pesthine lelakonku, adhuh Aku mung kudu narima Sapa kang bisa paring usada Nggonku nandhang lara branta Broken Heart When remembering you, ouch My heart s like sliced into When the day you appear forever I can t sleep in long time Do you really forget? That you ever promised in last time Being going to live together In sadness or happiness But I don t think If you ll deceive, after Being rich you ve married Saying nothing It s been my fate, ouch I m just able to submit Who shall treat for me? Being in the broken heart Form, musikanalyse Til transskription og analyse er benyttet hjemmesidens videoklip nr. 5 (se materialeliste s. 27). Som ved Kroncong Moresco er der også her benyttet vestlig notation til transskriptionerne, hvorved 1 slaget i takten opfattes som det fokus, musikken orienteres imod. Men i modsætning til Kroncong Moresco, svarer denne måde at tælle på ikke til de javanske musikeres opfattelse af musikken. I javansk gamelanmusik opfattes det sidste slag, som det vigtigste, og det samme gælder inden for stilarten Langgam jawa. Imidlertid vil en sådan notation være stærkt forvirrende for vestlige øjne/ører, hvorfor har vi valgt vestlig notationstradition. Men det byder på en række forvirrende dilemmaer, som vi ikke vil komme nærmere ind på her. På indspilningen er besætningen vokal, cak, cuk, cello og kontrabas. Sangen har 4 vers som det ses på teksten ovenfor. Formen på nummeret med tekst og antal takter ses på figur Vers oversigt for Langgam Jawa stykket Lara branta, med antydning af 23

24 På figuren er de fire vers sat i relation til takterne i musikken. Dobbelte taktstreger angiver musikernes start på versene. Alle vers starter med to takters vokal optakt, hvorfor dobbeltstregerne er placeret inde i versene. Både i traditionel gamelanmusik og i Langgam jawa kaldes en sådan vokal introduktion for en bawa. En tilsvarende (mere udbredt) instrumental introduktion kaldes en buka ( åbning ) 6. Vers 1 2 (og 3 med lidt god vilje) er på 16 takter, vers 4 er på 13 takter. I slutningen af 2.vers bremser musikerne op og etablerer et langsommere tempo, som det vises i figur 35. Det nye tempo giver mulighed for mere aktive spillemønstre i resten af sangen. I vers 3 går musikken helt i stå på de to fermater, men fortsætter umiddelbart derefter. Også dette fænomen hvor alle instrumentalister stopper kortvarigt op, mens sangeren stadig laver noget, er hentet fra gamelanmusikken. Det kaldes andegan, hvilket betyder at stoppe men ikke slutte. Ved afslutningen af 4. vers afsluttes med en kraftig opbremsning, efterfulgt af en enkelt bastone og til slut afsluttende instrumenttoner, også fuldstændig som det kendes fra traditionel javansk gamelan. Sangen er ikke baseret på harmonik i vestlig forstand. En formoversigt baseret på bassens toner ses på figur Formoversigt for Lara branta. Sort A er det dybe a, mens blåt A klinger en oktav over. Bortset fra de første fem takter i vers 1 2 og 4 ses ikke faste mønstre. A er sangens grundtone og alle incl. vokalen ender til sidst på A. Bassens spil er endnu et træk fra javansk gamelan. Den simulerer her gamelanens små og store hængende gonger (kempul og gong). Transskriptionen figur 36 (videoklip 5) viser, hvordan musikken er sammensat af forskellige mønstre, som ikke er tænkt ud fra vestlig opfattelse af konsonans og dissonans. Der ses centrale toner, som musikerne orienterer sig imod fx E og A i takt 2, D og A i takt 4, men der er mange variationsmuligheder, og der er ingen frygt for små sekundsammenstød, se fx takt 6, hvor Cis, D og E virker vigtige for vokal, bas, og cak, mens cello og cak s toptone stædigt kolliderer A Gis. Der ligger tydeligvis ingen vestlig tænkning bag kompositionsprincipperne i denne musik. 6 Fænomenet beskrives i gamelan materialet på hjemmesiden: 24

25 36 Starten af Transskription af hele vers 1 og 2 findes på hjemmesiden, nodeeksempel 5. Vokalens melodi er baseret på en pentaton skala bestående af tonerne A C# D E G# altså hverken dur eller mol pentaton men beslægtet med den variable javanske pelog skala (pelogskalaen er en 7 tone skala hvorfra der bruges 5 toner). Sangen er i 4/4 og vi genfinder de rytmiske lag, som også er i kroncong Moresco. En rytmisk stabil top og bund med cak og kontrabas, og et mere uroligt komplementærrytmisk mellemlag, udført af cuk og cello. På nodeeksemplet ses at cello ofte spiller percussion effekter, som musikeren laver ved at slå på strenge og klangkasse. På figur 36 er cellostemmen en tilnærmelse til det musikeren faktisk spiller. På hjemmesidens videoklip nr.7 demonstreres hvordan celloen spilles og lyder (dog ikke i samme modus). En detaljeret transskription heraf ses på figur 37. For overskuelighedens skyld er celloens percussion lyde noteret separat, men musikeren spiller naturligvis det hele samtidig. Med denne spilleteknik kommer celloen til også at få en slagtøjsfunktion som er inspireret af trommespillet (kendang) i javansk gamelan. 25

26 37 Lara Branta detajeret transskription af cak og cellostemmen. Et længere nodeuddrag findes på hjemmesiden, nodeeksempel 6. Videoklip nr.7 giver også mulighed for tydeligt at høre cuk og cak mønstrene, som er noteret i figur 38. Det er ikke helt tilfældigt, hvad musikerne spiller! 38 Lara branta interlocking mellem cuk og cak. Et længere udsnit kan findes på hjemmesiden, nodeeksempel 7. Som nævnt under formanalysen skifter musikerne tempo i slutningen af andet vers. Det er et princip som stammer fra javansk gamelanmusik. Indenfor gamelan kaldes dette at skifte til en ny irama. Et langsommere tempo (en anden irama) giver musikerne mere plads at udfylde, og de kan skifte til hurtigere spillemønstre. I gamelan skiftes irama flere gange, så tempoet efterhånden bliver så langsomt, at den oprindelige melodi bliver helt ugenkendelig. Men fordi musikerne samtidig skifter spillemønstre, oplever vi den samme tæthed i musikkens tekstur. Det kan sammenlignes med et gearskifte. Det er ikke helt tilfældet i Lara branta, da visse spillemønstres nodeværdier nok halveres, men tempoet kun sænkes fra 114 til 92 bpm. Men oplevelsen af gearskifte skabes dog alligevel, se figur

27 39 Lara branta eksempel påsåkaldt irama skift. Både cak, cuk og cello spiller hurtigere mønstre, men stadig bevares teksturen med en rytmisk regelmæssig top og bund, og et komplementærrytmisk og højenergisk mellemlag spillet af cak, cuk og cello. Materiale Lara branta På hjemmesiden findes en del materialer til Lara branta: Noder 5. Lara branta partitur til vers 1 og 2 fra videoklip nr Lara branta transskription af spillemønstre for cello og cak fra videoklip nr Lara branta transskription af spillemønstre for cak og cuk fra videoklip nr Lara branta transskription af guitarspillet fra videoklip nr. 6, men sat ind sammen med vokal og bas fra videoklip nr. 5. Videoklip Der ligger 3 privatoptagelser af sangen lavet i Valby d. 12/ : 27

28 1. Videoklip nr. 5. Hele sangen med gruppen optaget i Valby d. 12/ med gruppen Swa Buwana. Her er besætningen vokal, cak, cuk, cello og kontrabas. 2. Videoklip nr. 6. Hele sangen optaget samme sted samme dag, men med fokus på guitaren. Besætningen er her vokal, cak, guitar, cello og kontrabas. 3. Videoklip nr. 6. En optagelse lavet på Frederiksberg Gymnasium, hvor musikerne demonstrerer langgam jawa (Lara branta) spillemønstre på cak, cuk og cello, for et hold musikelever. 28

29 Forslag til undervisningsforløb 1. Prøv kroncong musik i sammenspil. En af de mest kendte kroncong sange er Bengawan Solo. Det er oplagt at spille sangen med nogle af de spillemønstre, som hører til kroncong. 40 Melodi med tekst i en sangbar engelsk oversættelse. Som det ses er Bengawan Solo i en velkendt AABA form. Akkompagnementet kan tage udgangspunkt i de enkel og dubbel groove, der præsenteredes ovenfor, og som her er transponeret til G dur (se figur 41): 29

30 41 Forslag til enkel og dubbel groove, til Bengawan Solo. Spillemønstret for cello er det vanskeligste, og det kræver en øvet musiker at spille. Man kan forenkle stemmen ved at fokusere på motiverne på 2 slaget samt 3og og 4. Er der en øvet guitarist i klassen, kan man tilføje en guitarstemme, som spiller akkordbrydninger med gennemgangstoner (se nodeeksempel 8). 2. Overføre kroncong grooves til sammenspil De ovenfor viste grooves kan bruges på de velkendte vestlige sange, og kaste et nyt lys på velkende melodier. 30

31 Referencer Litteratur Becker, Judith (1975) Kroncong, Indonesian Popular Music. In: Asian Music, vol. 7, No 1. Carvalheiro, Carmina (2011) Fadoens historie. Upubliceret foredrag. Cortemünde, J.P. (1953) Dagbog fra en ostindienfart Søhistoriske Skrifter V. Helsingør: Handels og søfartsmuseet Kronborg. Grove Music Online: Indonesia, VIII: Pan Indonesian musical developments: g8 Heins, Ernst (1975) Kroncong and Tanjidor Two cases of Urban Folk Musik in Jakarta. In: Asian Music, vol. 7, No 1. Levenson, Jay A. (red.) (2007) De Wereld Rond Portugal, een wereldrijk in de 16e en 17e eeuw. Bruxelles: Bozar Books. Orth, Thomas (2001) De Store Opdagelsesrejser. Århus: Systime. Keroncong Music History: Maestro Keroncong Gesang Martohartono from indonesian ( ) Hjemmesider Portugals handelsimperium: Knejpemusik: Om Stambul teater: stamboel/ Music of Indonesia, Vol. 2: Indonesian Popular Music: Kroncong, Dangdut, and Langgam Jawa: Sumatra: VIAGEM DOS SONS: 31