I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Vestdansk Center for Rygmarvsskade N21 og N22 er specialiseret i genoptræning og rehabilitering og modtager patienter fra Region Nord, Region Midt samt Region Syd og er en del af Neurologisk afdeling på Hospitalsenhed Midt. Neurologisk afdeling er en af landets bredest specialiserede og leverer sammenhængende sundhedsydelser indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og rehabilitering af patienter med neurologiske sygdomme. Afdelingen har: - hovedfunktion indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og neurorehabilitering inden for multipel sklerose, neuromuskulære sygdomme, parkinsonisme, demens, epilepsi, hovedpine, neurogene smertetilstande, infektioner i nervesystemet, neurologiske tumorer, ukompliceret søvnapnø samt neurovaskulære sygdomme med udredning af TCI-patienter. - regionsfunktion indenfor amyotrofisk lateral sklerose, svære demenstilstande, patenter med kombineret udviklingshæmning og epilepsi, søvnsygdomme, identifikation af patienter/familier med arvelige neurologiske sygdomme, hovedpinesygdomme, neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og klinisk neurofysiologi - højt specialiseret funktion indenfor behandling, pleje og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Neurologisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, Neurologisk afdeling og Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejersker. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit N21 og N22 er der ansat læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere samt sekretærer. Vestdansk Center for Rygmarvsskade har et stort antal af samarbejdspartnere, idet patienterne kommer fra Vestdanmarks forskellige amter og kommuner, og oftest skal de genetableres i deres hjemkommune under ændrede bolig- og sociale forhold. Der er et tæt samarbejde med Neurokirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital, idet størstedelen af patienterne henvises herfra. Hver anden uge er der stuegang på Neurokirurgisk afdeling af Vestdansk Center for Rygmarvsskades overlæge eller klinikchef. Der er et etableret samarbejde omkring overflytningskriterier og faglige retningslinjer, standarder og vejledninger. Vi samarbejder med div. speciallæger fra andre afdelinger. Se mere på hjemmesiden I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Sygeplejerskerne samarbejder med følgende personalegrupper omkring patientforløbet: Social- og sundhedsassistenter, portører samt div. studerende og elever Side 1 af 10

2 Fysio- og ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver Læger tilknyttet afdelingen Relevante ressourcepersoner bl.a. diætist og sårsygeplejerske Hjemkommunen i forbindelse med orlov under indlæggelsen og ved udskrivelsen Koordineringen af det enkelte patientforløb sker ved behandlermøder, teammøder og konferencer i løbet af indlæggelsen. Patientkategorier/borgerkategorier Vestdansk Center for Rygmarvsskade er Vestdanmarks rehabiliteringscenter for rygmarvsskadede. Her modtages patienter fra Fyn og Jylland til genoptræning efter columnafraktur eller sygdomsrelaterede rygmarvslidelser. Patienterne følges efter udskrivelsen gennem livslange kontroller i afsnittene. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnit N21 og N22 modtager patienter til rehabilitering, og der er ofte tale om længerevarende indlæggelser. Patienterne er enten para- eller tetraplegikere. Patienterne kan have mange andre følgesygdomme. De kliniske problemstillinger er: Grundlæggende sundheds- og sygepleje fx ved mobilisering, udskillelse, ernæring, respiration, kredsløb, smerter, feber og hud Sygepleje til patienter med motoriske og sensoriske dysfunktioner. Der vil ofte være behov for hjælp til mange basale funktioner Information og undervisning til patienter Samarbejde med patient og pårørende Lange patientforløb Krisereaktioner Kommunikation Pædagogik Plejeformen i afsnittene er baseret på kontaktsygepleje. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed: Side 2 af 10

3 kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a.: Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Kan foretage sengebad / hjælpe patienten med brusebad Kan udføre nedre hygiejne Kan udføre pleje i forhold til: hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan hjælpe patienten med af- og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, -mønster (fx apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Kan måle og vurdere iltsaturation Kan observere og vurdere ekspektorat, mængde, farve, udseende og lugt Kan opsamle og sende diverse ekspektorat prøver Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer, manuel understøttelse af hoste og udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Kender risikofaktorer i miljøet, fx Rygningens betydning for vejrtrækningen (astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Kredsløb: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til kredsløbet Kan udføre trombose profylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Side 3 af 10

4 Ernæring: Kan redegøre for anatomi og fysiologi knyttet til fordøjelsen Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder - patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand - specielle behov i forhold til ernæring - patientens oplevelse af spisesituationen - madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (fx kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Har kendskab til specielle diæter Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan overholde hygiejniske principper i forhold til udskillelse Kan observere urin/afførings mængde, lugt og udseende Kan give patienten bækken/urinkolbe Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver Kan foretage blærescanning og vurdere resultatet Kan anlægge og pleje katheter Kan udføre steril intermitterende katherisation (SIK) Kan hjælpe og støtte patienten, der er obstiperet og/eller har diarré Kan administrere forskellige former for laksantia Kan udføre stomipleje Smerter: Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (fx neurogene - og sårsmerter) Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (fx VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om årsager til kvalme og opkastning Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Kan identificere og forklare symptomer på kvalme og opkastning Kan forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Side 4 af 10

5 Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Aktivitet/immobilitet: Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering / aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg, mobiliseringsplan og personlig pleje Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, BT, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Kan anvende Braden skala Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Temperaturregulering: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på Seksualitet: Har viden om hvilke faktorer, der kan påvirke patientens seksualitet Har viden om, hvordan handicap eller sygdom og behandling kan påvirke patientens seksualitet Sanseindtryk: Patientens sanseindtryk Hvordan påvirker omgivelserne patienten? Fx skærme patienten mod støj Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening). Kan udføre en ernæringsscreening Kan udregne BMI Side 5 af 10

6 Øve sygeplejefagligt skøn Kan anvende Braden skala, Glasgow coma score og Bristol skala Se forslag til andre kliniske metoder i afsnittet Sygepleje metoder Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan fx være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra fx: Patienten Pårørende / bekendte Papirjournal EPJ Interne samarbejdspartnere Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med fx. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i fx.: EPJ Observationsskemaer: o Glasgow Coma score skema o BT, puls og tp- skema o Blodsukker skema o Væskeskema o Ernæringsskema o Vendeskema o Mobiliserings skema Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, Tp, P, saturation, urin, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måling af BT, Tp, P og BMI, stixe urin, give klyx, skifte forbinding, at sikke. Side 6 af 10

7 For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Hospitalsenhed Midt Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) forebyggelse af sygehusinfektioner afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor anvendelse af usterile / sterile handsker personlig pleje: fx. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat sengeredning håndtering af affald, sengelinned og patienttøj håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) isolationspatienter (fx påklædning, affaldshåndtering) Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter på Vestdansk Center fra rygmarvsskade indlægges til rehabilitering i forbindelse med rygmarvsskade. Rygmarvsskaden kan enten være traumatisk eller sygdomsbetinget. Patienterne plejes og behandles i forhold til ovennævnte kliniske problemstillinger. Alt afhængig af hvilken skade patienterne har, varierer indlæggelsestiden fra ca. 3 mdr. og op til 9 mdr. I de enkelte patientsituationer identificeres patientens behov og problemstillinger, der vurderes, planlægges og udføres sygepleje i relation hertil i et samarbejde med patienten. Patienterne får intensiv træning i både fysio- og ergoterapi flere gange dagligt. Patienterne bliver efter udskrivelsen tilbudt livslang kontrol i afsnittene. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering, braden skala, glascow coma skalaen, bristol skalaen osv. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Side 7 af 10

8 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På Hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og Den Danske Kvalitets Model. På Vestdansk Center for Rygmarvsskade er der ansat en forskningssygeplejerske. I plejegruppen er der mono- / tværfaglige grupper, som arbejder med følgende emner: Sår Smerter Tarmfunktion Urologi Ernæring Hygiejne Medicin Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Dvs. den studerende både kan forvente dag-, aften-, nat-, og weekendvagter. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Side 8 af 10

9 Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Side 9 af 10

10 repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig Vestdansk Center for Rygmarvsskade Ledelsesmæssige ansvar: Afdelingssygeplejersker Vibeke Bach Mikkelsen og Annie Schulz Juni 2012 Godkendt af: oktober 2012 Side 10 af 10