Utroskab i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Utroskab i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Utroskab i det senmoderne samfund Rapportens samlede antal tegn (med mellemrum & fodnoter): Svarende til antal normalsider: 46,9 Anne Høgh Dalsgaard: Julie Sara Berendt Jensen Vejleder: Jens Kristian Dahlgaard Gudiksen 6. Semester, Psykologi Bachelorprojekt Aalborg Universitet 26. Maj 2014

2

3 Abstract In this project the primary interest was to examine infidelity in the late modern society. This interest occurred at a visit to the webpage Victoria Milan a dating site targeting married people and people in a relationship who are seeking an affair. The project aimed to examine whether tendencies in the late modern society had any influence on the occurrence of infidelity. To examine this the project examined two perspectives the evolutionary and that of social psychology. The evolutionary perspective discussed whether or not the human being is meant to be in a monogamist relationship. This discussion was not conclusive, however most of the applied theories were of the belief, that the human being is partly or not at all meant to be monogamist. The reason we enter monogamist relationships is, due to the evolutionary perspective, a strategy to help our offspring have the best survival chances. This perspective could therefore possibly explain infidelity by instincts and biology. To examine social psychology, this project used Anthony Giddens and Hartmut Rosa. Giddens is of the belief that traditions have been abandoned in the late modern society and therefore our relations to other people are of another kind. Marriage is no longer a traditionalized institution and relationships are more fluent and only of interest to the individual as long as it makes sense. Hartmut Rosa is of the same belief saying that the individual in the late modern society seeks constant new experiences and change. The individual no longer commits to long-term goals but only short term. Tone Saugstad, who has written a paper about self-realization, also shares this belief. The individual must be open to new opportunities and experiences so that it doesn t take root. This perspective therefore gives an image of an individual who might turn to infidelity out of the fear of missing out on experiences. The evolutionary perspective and social psychology can therefore be said to augment each other very well giving both a biological and social explanation to the individuals motivation to commit infidelity in the late modern society.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE-AFSNIT AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING Utroskab Selvrealisering Det senmoderne samfund OPGAVENS EMPIRISKE GRUNDLAG Utroskab i DK Norsk undersøgelse Skilsmisser og vielser i DK Typisk årsag til skilsmisse BEGRÆNSNINGER I TEORI OG EMPIRI KULTURELT, HISTORISK OG EVOLUTIONÆRT PERSPEKTIV UTROSKAB: KULTURELT OG HISTORISK Seksualitet EVOLUTIONÆRT PERSPEKTIV Naturlig udvælgelse og adaption Seksuel selektion Utroskab i et evolutionært perspektiv Er mennesket monogamt? SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV GIDDENS OG DET SENMODERNE SAMFUND Det rene forhold og plastisk seksualitet Utroskab Som resultat? UTROSKAB I ET HIGH-SPEED SOCIETY Tre dimensioner af social acceleration Utroskab konsekvens af social acceleration? SELVREALISERING Maslows selvaktualisering Selvrealisering som universalværdi i det senmoderne samfund Utroskab som selvrealisering? Reklamens indflydelse De forladte traditioner... 39

6 5. OPSAMLENDE DISKUSSION EVOLUTION VERSUS SAMFUND Kritik af anvendt teori PROBLEMATIKKEN I DET SENMODERNE SAMFUND KONKLUSION PENSUMOPGØRELSE OPGØRELSE OVER VEJLEDERGODKENDT PENSUM: 1902 S ARTIKLER HERAF ER FØLGENDE PENSUM TIDLIGERE ANVENDT VED EN EKSAMEN (MAX 750 SIDER): 662 S REFERENCELISTE BØGER ARTIKLER INTERNETADRESSER... 57

7 1. Indledning "Gør livet Levende Ha en affære. (Web 1). Sådan lyder velkomstbanneret på datingsiden Victoria Milan. En side, der markedsfører sig på, at de anonymt og fortroligt yder datingservice for gifte og samboende, der ønsker lidt ekstra krydderi i tilværelsen. Og denne side er kun én blandt mange danske datingsider, der bevidst retter deres ydelser mod folk i parforhold, som ønsker en affære. Samtidig er måden, hvorpå siden henvender sig til sine brugere, meget eksistentiel i sine undertoner og spiller på, at man skal få mest muligt ud af sit ene liv. Det samme gør sig gældende for ashleymadison.com en amerikansk datinghjemmeside for gifte med over 24 millioner brugere. Her er sloganet: Livet er kort. Hav en affære (Web 2). I Danmark og den vestlige verden generelt er vi et monogamt folkefærd. Bigami og polygami, dvs. indgåelse af to eller flere ægteskaber, er ulovligt og strafbart herhjemme. Vores kultur og den kristne arv, vores samfund bygger på, lægger vægt på parforholdet som eksklusivt mellem to mennesker, men samtidig har utroskab altid fundet sted. Man behøver ikke gå langt tilbage i vores egen Danmarkshistorie, før kongerne havde ægteskaber til venstre hånd (Web 3). Og tager man et kig på andre kulturer, ser man, at monogame forhold ikke nødvendigvis er reglen. Dette leder til spørgsmålet er mennesket overhovedet bestemt til at være monogamt, og er det dermed vores samfundsindretning, der egentlig skaber behovet for datingsider, hvor folk kan være utro? Kigger man på antal af profiler på Victoria Milan, kunne noget godt tyde på, at ovenstående er tilfældet. Victoria Milan har på verdensplan i alt tre millioner profiler, og heraf er hele danske (web 4). Procentvis udgør danskerne derfor en god portion af de affære-søgende datingprofiler på Victoria Milan. Samtidig viser en statistik foretaget af Yougov, at danskerne sammen med finnerne er de mest utro i Europa (web 5). Som før nævnt er utroskab et fænomen, der altid har fundet sted. Interessant er dog at se på den nylige udvikling, der er opstået ved deciderede datingsider, der henvender 1

8 sig til folk i parforhold. Et interessant aspekt ved denne nye måde at søge affærer på er, hvorvidt samfundet selv har skabt et behov for denne forholdsvis nemme måde at opsøge affæren på, eller om datingsitesene nærmere har lovliggjort at have en affære i folks mentalitet gennem markedsføring. På baggrund af den store tilslutning til diverse datingsites for gifte og samboende, ønsker dette projekt derfor at undersøge baggrunden for utroskab i det senmoderne samfund. Ens for mange af disse hjemmesider er netop som før nævnt, at deres indgangsvinkel til medlemmerne synes meget eksistentiel og spiller på tangenterne, at man kun lever én gang, og man derfor bør bruge dette ene liv, så man ikke kigger tilbage og mangler eller fortryder noget. Samtidig er danskerne som nævnt det land i Europa, der procentvis er mest utro og er indehavere af en stor del af profilerne på datingsitet Victoria Milan. Det er derfor interessant at kigge lidt nærmere på netop det danske samfund om vi efterhånden har fået et samfund, der er så individualistisk og med så stor fokus på selvrealisering, at ansvar og moral står i baggrunden for at udleve sine egne drømme og potentialer. Derfor er der fremsat følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Hvilke faktorer kan være med til at påvirke holdningen til og udøvelsen af utroskab i vores aktuelle samfund, set ud fra et evolutionært og socialpsykologisk perspektiv? 2

9 2. Metode-afsnit 2.1. Afgrænsning Utroskab er et meget bredt perspektiv, og det er af omfangsmæssige årsager ikke muligt at belyse alle aspekter. Der er derfor i denne opgave fravalgt at beskrive udviklingsmæssige og personlighedsmæssige motiver og faktorer, der kan føre til utroskab, da disse ikke er faldet inden for opgavens interessefelt. I henhold til problemformuleringen er det mere relevant at undersøge teorier, der beskriver det senmoderne samfund og strømninger deri, og deres betydning for individets valg og handlinger. Samtidig ønsker opgaven at sætte samfunds-individet overfor det biologiske individ for at få en forståelse af de bagvedliggende instinkter og mekanismer, som kan have betydning for menneskets behov og motiver for bl.a. intimitet. Problemformuleringen vil derfor besvares ud fra to valgte perspektiver. Det første perspektiv er et kulturelt, historisk og evolutionært perspektiv. Her gives der en kort historisk gennemgang af utroskab i vores samfund og derefter følger en sammenligning med andre kulturer. Desuden undersøges det biologiske individ i dette perspektiv med fokus på den evolutionære tilgang til mennesket. Dette gøres bl.a. med Charles Darwins teori om seksuel selektion og videreførelse af gener. Desuden inddrages David M. Buss og hans teori om menneskets seksuelle strategi. Til spørgsmålet om, hvorvidt mennesket er monogamt, inddrages Owen Lovejoy og Meredith Small med deres perspektiver på dette. Det andet perspektiv undersøger det senmoderne samfund og dets indflydelse på individet ift. valg og handlinger. Udvalgt til denne del er Hartmut Rosa og hans teori som social acceleration, som beskriver det senmoderne vestlige samfund som et high-speed society. Dertil anvendes også Anthony Giddens som en central teoretiker i dette afsnit bl.a. med hans begreber om rene forhold og plastisk seksualitet, som beskriver relationer og intimitet i det senmoderne samfund. Sidst vil der i dette perspektiv blive belyst den senmoderne tendens til selvrealisering, som en central strømning i samfundet. Dette begreb vil bl.a. belyses ud fra Abraham Maslows teori om behovspyramiden, hvor begrebet selvaktualisering indgår centralt. Desuden vil 3

10 bogen Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur indgå i samspil med Maslows teori. Denne bog er redigeret af bl.a. Svend Brinkmann og Cecilie Erikson og anlægger en mere samfundsmæssig tilgang til begrebet. 2.2 Begrebsafklaring Her følger begrebsafklaring af centrale begreber i opgaven Utroskab Hvornår der er tale om utroskab, og hvad der falder ind under kategorien at være utro, er en meget subjektiv holdning. Nogle mener, utroskab først starter ved samleje, mens andre mener at flirte på nettet og brug af pornografi falder ind under kategorien. Traditionelt set har der været tale om utroskab, når en person har haft seksuel omgang med andre end dennes partner. Meget nutidig litteratur skelner dog mellem to former for utroskab nemlig følelsesmæssig og fysisk. Følelsesmæssig utroskab defineres ved, at der opstår en følelsesmæssig forbindelse med et individ, som ikke er ens partner. Ligesådan defineres fysisk utroskab ved en seksuel forbindelse med et individ, som ikke er ens partner (Wilson et al., 2011, p. 65). Disse to skal dog ikke nødvendigvis ses som klart adskilte, men kan godt opstå sammen. Wilson et al. (2011) har udført et studie, hvor de udviklede Perceptions of Dating Infidelity Scale, der undersøgte, hvordan deltagerne opfattede utroskab (ibid. p. 63). Her viste deltagernes attituder tre opfattelser af adfærd, der kan karakteriseres som utro: 1) Ambiguous, 2) Deceptive og 3) Explicit. Den første adfærd, ambiguous, omhandler at tale sammen på telefonen/internettet, tage ud sammen, købe og modtage gaver, kramme osv. I høj grad adfærd, der også karakteriserer et venskab. Deceptive adfærd omhandler at lyve og tilbageholde information, mens den sidste adfærd, explicit, er dating, samleje og anden kønslig omgang (Cravens et al., 2012, p. 75). Dette studie indikerer, at der er mange grader af utroskab, og der desuden er kønsmæssig forskel på, hvad parterne synes er værst. Kvinder mener overvejende, at følelsesmæssig utroskab er værst, mens mænd synes, seksuel utroskab er værst (Wilson et al., 2011, pp. 65f). 4

11 Det kan derfor konkluderes, at en indkredsning af begrebet utroskab afhænger meget af den subjektive holdning dertil. Dog ses der tydeligt, at det ikke kun er samleje, der falder ind under kategorien, men også mange andre typer adfærd, såsom hemmeligholdelse af bekendtskab med en anden part, køb af gaver til denne, etc Selvrealisering I denne opgave anses selvaktualisering og selvrealisering som det samme, eftersom begge i deres rene form har fokus på individets iboende potentialer til selvudvikling og livslang læring Det senmoderne samfund I opgaven henvises der meget til samfundet som det senmoderne samfund. Der findes dog andre betegnelser for det nuværende samfund. Blandt andet anvendes der i daglig tale også betegnelser som det postmoderne samfund, informationssamfund og risikosamfund. I denne opgave er der valgt betegnelsen det senmoderne samfund, eftersom det bl.a. er denne betegnelse, Anthony Giddens anvender, med den argumentation, at begrebet dækker over forhold som globalisering, opbrud i de traditionelle værdier og individualisering (Giddens, 1996, pp. 26f). Det skal bemærkes, at Giddens benytter det senmoderne og modernitet i flæng, men for overblikkets skyld benyttes der kun betegnelsen det senmoderne Opgavens empiriske grundlag Herunder følger de undersøgelser og statistikker, opgaven bygger på, som kan give et indblik i omfanget af utroskab samt konsekvenserne deraf Utroskab i DK Som nævnt under indledningen benytter denne opgave bl.a. to statistikker, der kan fortælle lidt om utroskab herhjemme. Bl.a. undersøgelsen af Yougov der viser, at 5

12 danskerne sammen med finnerne er de mest utro i Europa. Samtidig siger antallet af danske profiler på Victoria Milan noget om, hvor mange danskere, der enten udøver utroskab eller går med tanker derom Norsk undersøgelse En norsk undersøgelse fra 2008 har lavet en undersøgelse af 399 par, dvs. 798 individer, hvor de spurgte ind til utroskab. Parrene var repræsentativt udvalgt og rangerede i alderen år. Undersøgelsen fandt, at i 6 % af parrene har den kvindelige part haft en affære, og i 13 % har mændene været utro. I 4 % af tilfældene har begge parter haft en affære (Træen & Martinussen, 2008, p. 323). Undersøgelsen viste desuden, at der ikke er nogen signifikant forskel i kønnet af den utro part i deltagerne under 39 år. Til gengæld var der en signifikant forskel i deltagerne over 40, hvor mændene var signifikant mere utro end kvinderne (ibid.) Skilsmisser og vielser i DK En anden interessant statistik at kigge på er antallet af vielser og skilsmisser herhjemme. Disse statistikker kan nemlig give et indtryk af, hvad tendensen er i vores samfund ift. at indgå i længerevarende forhold samt at forblive i dem. Statistikkerne er hentet hos Danmarks Statistik. 6

13 I denne statstik over vielser og registrerede partnerskaber indgået i årene ses der en klar faldende tendens i indgående ægteskaber (Web 8). Samtidig viser denne statistik over skilsmisser og opløste partnerskaber i samme periode , at der er en stigning i antal skilsmisser. 7

14 Ud fra disse oplysninger ses der en klar tendens til, at der bliver indgået færre ægteskaber samtidig med, at flere bliver skilt Typisk årsag til skilsmisse Et tværkulturelt studie fra 1989 af Laura Betzig fra Michigan Universitet, som har forsket i evolution og menneskelig adfærd, har undersøgt den mest typiske årsag til skilsmisse (Betzig, 1989, p. 654). Resultaterne fra dette omfattede studie pegede på én dominerende årsag til skilsmisse, nemlig utroskab (Ibid, p. 669). Utroskab var årsag til flere opløste ægteskaber end andre faktorer såsom økonomiske, barnløshed, politiske etc. 2.4 Begrænsninger i teori og empiri Det kan være svært at se ud fra brugere på en hjemmeside som Victoria Milan, hvor mange der er brugere med henblik på en fysisk affære, og hvor mange der er brugere med udgangspunkt i en online flirt. Ligeledes er det ikke til at se, hvor mange der er single eller brugere ifølge aftale med deres partner. Dog kan antallet af brugere på Victoria Milan give et indblik i intentionen om at være sin partner utro - selvom dette måske ikke føres ud i livet. Endvidere kan det ud fra ovenstående begrebsafklaring ses, at det ikke kun behøver være en fysisk affære, der går ind under forståelsen af utroskab, men at flirte online falder for nogle også herindunder. Meget af den anvendte teori er fra USA, og det er derfor vigtigt at have sig for øje, at dette ikke nødvendigvis siger noget om danske forhold. Dog kan det danske og amerikanske samfund til en vis grad sammenlignes og hører begge ind under den vestlige, industrialiserede verden. Desuden er der pga. mangel på valide statistikker omkring utroskab herhjemme bl.a. anvendt en norsk undersøgelse til at fortælle lidt herom. Her gør sig dog det samme gældende som med de amerikanske teorier. 8

15 3. Kulturelt, historisk og evolutionært perspektiv I denne første del af opgaven gives der en historisk og kulturel indføring i begrebet utroskab for at undersøge, hvordan holdningen har udviklet sig op gennem historien og for at forstå begrebet i andre kulturelle sammenhænge. I forlængelse heraf vil der være en biologisk og evolutionær redegørelse samt diskussion af, hvorvidt mennesket overhovedet er bestemt til at være monogamt fra naturens side. 3.1 Utroskab: kulturelt og historisk Historisk set er utroskab et velkendt fænomen eller hor som det betegnedes førhen. Faktisk så velkendt, at det indgår i Bibelens 10 bud som ægteskabsbrud (2. Mos. 20, 2 17). Ægteskabsbrud er i Det Gamle Testamente så alvorlig en synd, at det skal straffes med døden til følge (3. Mos. 20, 10). Eftersom Bibelen er et religiøst skrifte, kan den ikke siges at være regelsættende, men alligevel afspejler skrifterne en holdning på daværende tidspunkt, som netop dominerede lovgivningen. Herhjemme fik holdningen med dødsstraf nemlig betydning for strafferetten. Nogle af de tidligste deciderede lovgivninger vedrørende utroskab finder man i middelalderen. I tilfælde af en hustrus utroskab gav lovgivningen på denne tid nemlig ægtemanden ret til at slå personen ihjel, som hustruen havde været utro med og i nogle tilfælde ligeledes hustruen (web 6). I så fald hustruens utroskab ikke endte med døden til følge for hende, havde ægtemanden ret til på stedet at jage hende bort fra hus og hjem uden andet end det tøj, hun havde på kroppen. Ifølge denne lovgivning havde en hustru ikke samme rettigheder i tilfælde af ægtemandens utroskab (ibid.). Mellem gjaldt der herhjemme kanonisk ægteskabsret, som gav både hustru og ægtemand ret til separation, hvis deres ægtefælle havde været dem utro. Det var dog ikke muligt at opnå skilsmisse på dette grundlag (ibid.). Der ses derfor i denne tidsperiode en udligning i rettigheder for mænd og kvinder, hvor det før år 1200 kun var manden, der havde rettigheder i forbindelse med konens utroskab. Efter Reformationen i 1536 sker der dog en voldsom opstramning i lovgivningen omkring utroskab. Hvis en ægtefælle har været utro op til tre gange, blev dette nemlig straffet 9

16 med dødstraf (web 6). For mændenes vedkommende resulterede det i halshugning, mens kvinderne henrettedes ved drukning. På dette tidspunkt foreskrev den pågældende konge, Christian d. 5.s Danske Lov også, at utroskab blev straffet med døden til følge (ibid.). Det er dog uvist, hvor mange der har måttet lide dødsstraf for utroskab, eftersom det samtidig blev muligt at opnå skilsmisse, hvis man var en krænket ægtefælle. Omkring 1700-tallet ser man, at utroskab straffes med fængsel på vand og brød samt en bøde til fattigkassen (ibid.). I 1866 foreskriver den konkrete straffelov, at en utro ægtefælle bliver idømt fængsel eller bøde efter omstændighederne. Denne straffelov blev dog ophævet i 1930 og efterfølgende har der ikke været straffelovgivning omkring utroskab. I stedet lyder lovgivningen dog i dag, at nyligt opdaget utroskab giver ret til straks skilsmisse uden forudgående at være separeret (ibid.). Meget har dog ændret sig i Danmark siden 1930 erne. Lovgivningen omkring opnåelse af skilsmisse ved utroskab er stadig gældende. Dog ses der en tendens til, at vi i det senmoderne samfund i højere grad lever i papirløse parforhold. Utroskab er derfor nået til at punkt, hvor det ikke kun begrænser sig til ægteskabsbrud, men er også gældende for de papirløse parforhold. Man kan derfor sige, at utroskab i det senmoderne vestlige samfund nærmere er et brud på en række moralske og etiske principper, der er imellem to mennesker, der har valgt at tilbringe deres tilværelse sammen og indgå i et romantisk forhold. Ovenstående udvikling og status quo er dog kun for det danske samfund. Der er nemlig stadig i det 21. århundrede stor kulturel variation i den samfundsmæssige holdning til utroskab, samt hvad der overhovedet defineres som utroskab. Selvom dødstraffe og lange fængselsstraffe for længst har været afskaffet for utroskab herhjemme, er det dog ikke tilfældet for hele verden. Det ses stadig i andre samfund, særligt mellemøstlige og afrikanske, at utroskab stadig i dag straffes med døden til følge i værste tilfælde og i milde tilfælde med bøde eller fængselsstraf (Web 10). Særligt er det kvinder, der ved utroskab, er offer for disse straffe, som kan vise sig at være særdeles brutale. Dødsstraffene foregår nemlig oftest ved prygling, stening eller hængning (ibid.). Men på trods af, at utroskab nogle steder stadig i dag straffes hårdt, er det derimod ikke alle steder, at samvær med andre end ens partner overhovedet anses som utroskab. I nogle samfund foregår der nemlig ligefrem konebytning. Inuitterne, som er bosiddende i Alaska, Canada, Sibirien og Grønland har haft tradition 10

17 for konebytning særligt i de små traditionelle samfund på indbyggere. Dette er en gammel tradition, hvor mænd har seksuel udveksling af konerne for at undgå indavl i de små samfund (Web 11). Derudover er der både i mellemøstlige såvel som nogle vestlige samfund eksempler på polygame ægteskaber. I det vestlige foregår disse ægteskaber dog ofte i subkulturer, da lovgivningen i store dele af den vestlige verden ikke tillader flerkoneri (web 12). Et eksempel på sådan en subkultur er The Church of Jesus Christ of Latter-days Saints, som er en kirke bestående af mormoner beliggende i Utah. Kirken har officielt meddelt, at de lever i polygame forhold selv i det 21. århundrede. Dog er det ikke alle medlemmer i kirken, der udøver dette (ibid.). I Mellemøsten er flerkoneri dog mere almindeligt, eftersom islamisk religion tillader det (web 13). Dette er dog ikke alle steder og særlige krav skal være opfyldt for, at manden må ægte flere koner, men det er noget, der stadig bliver praktiseret i dag. Modsat er det dog ikke tilladt for kvinden at ægte flere mænd (ibid.). Ud fra ovenstående gennemgang står det tydeligt, at utroskab altid har været et emne, der har været oppe til debat og har været offer for megen statslig indblanding og lovgivning. I dag er der i det danske og vestlige samfund ikke de store retslige konsekvenser af utroskab andet end i forbindelse med skilsmisse. I Mellemøstlige lande ses det dog stadig, at der er straffe ift. utroskab, nogle mere officielle end andre. Selvom polygami og konebytning ikke per definition går ind under utroskab, så ses der en tendens til, at man i andre kulturer er sammen med mere end én partner. Denne vestlige monogame måde at leve på er derfor ikke nødvendigvis foreskrivende for resten af verden. Slående er dog i forbindelse med polygami, at det kun er manden, der må ægte flere koner og ikke omvendt. Dette vil der vendes tilbage til i diskussionen under det evolutionære perspektiv Seksualitet Som beskrevet tidligere i begrebsafklaringen, er der forskellige holdninger til, hvad det vil sige at være utro. Utroskab indeholder utroligt mange dimensioner, men langt de fleste mennesker i vesten vil mene, at seksuel omgang med en anden person end ens partner betegnes som utroskab. Utroskab kan derfor i mange tilfælde siges at være seksuelt og dermed en seksuel adfærd, og det er derfor væsentligt for denne 11

18 opgave kort at beskrive seksualitet, der ligesom utroskab er et meget komplekst begreb. WHO har i 1975 søgt at definere seksualitet på følgende måde: "Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter. (WHO, 1975, p. 6). Som WHO s definition indkredser, så er seksualitet ikke kun biologisk og omhandler fysiske behov og lyst, men består også af psykiske og sociale aspekter. I deres 2006 rapport indkredser de yderligere, at seksualitet er et centralt aspekt af at være menneske og fylder en stor del i den enkeltes liv. Mange aspekter har derfor indflydelse på seksualitet og seksuel adfærd, og der nævnes bl.a. en interaktion af biologiske, psykologiske, økonomiske, politiske, kulturelle, etiske, lovlige, historiske, religiøse og spirituelle faktorer (WHO, 2006, p. 5). Seksualitet og dermed utroskab og motiver dertil er et mange facetteret og bredt område. Menneskets seksualitet rækker langt ud over det reproduktive aspekt, og som rapporterne fra WHO indikerer, spiller der ting som magt, ritualer, status, nysgerrighed, eksistentielle vilkår, selvbekræftelse og meget andet ind (Graugaard & Hertoft, 2000, p. 72). Seksualiteten indeholder derfor også et rekreativt aspekt, som Graugaard og Hertoft formulerer det. Dette sigter netop ikke mod artens videreførelse, men indgår nærmere i det enkelte individs eksistentielle projekt. Og med indtoget af præventionsmidler i 1930 erne har det været nemmere for mennesket at adskille sex og forplantning og dermed udforske sex uden de forplantningsmæssige konsekvenser (ibid. p. 73). Eftersom seksualitet derfor skal anskues fra en bio-psyko-social synsvinkel har historie, kultur og samfund derfor også gennem tiden haft stor indflydelse på den måde, seksualitet manifesterer sig på. En seksuel handling som samleje mellem eksempelvis en dreng og en mand, har der været set forskelligt på. I det klassiske Grækenland blev disse forhold nærmest institutionaliserede, mens denne slags forhold ansås som anstødelige i det victorianske England, og i det meste af verden er denne form for forhold i dag kriminaliserede (ibid. p. 75). Som der blev beskrevet under den historiske og kulturelle gennemgang af utroskab, så er synet på seksualitet meget afhængig af kultur hvad der er syndigt, sundt, sygt og normalt. Seksualiteten har derfor afhængig af kultur altid været underlagt religiøse, politiske, moralske, ideologiske og lovmæssig regulering og kontrol (ibid.). Historisk set har seksualitet dog i det meste 12

19 af verden gerne skulle knytte sig til den ægteskabelige institution, og afvigelser herfra har ofte været fordømt, umoralske og udråbt som perversion, herunder utroskab (Graugaard & Hertoft, 2000, p. 75). Dette har haft den konsekvens, at man ofte har set subkulturer, der har udskrevet sig fra samfundets gældende regler og normer, som det ses med mormonerne i Utah, hvis levemåde er uforenelig med den gældende lovgivning og norm (ibid. p. 76). Individets seksuelle handlinger må derfor siges at have stor betydning for den enkelte ift. selvopfattelse, om det så falder inden- eller udenfor samfundets normer. Graugaard og Hertoft kommer også ind på den senmoderne seksualitet. Her påpeger de, at menneskets biologi næppe har ændret sig gennem de sidste årtusinder, men derimod har samfundet ændret sig. Omkring år 2000 skete et skred i vores selvopfattelse og den måde, vi opfatter vores intime relationer på (ibid. p. 77). Der er nemlig sket en løsrivelse fra familien og de nære forhold, herunder parforhold. Man behøver ikke længere få børn ved at have sex, men til gengæld behøver man heller ikke længere have sex for at få børn grundet den fremskredne videnskab (ibid.). Her har Anthony Giddens fremsat begrebet plastisk seksualitet, som der vil blive uddybet i det samfundsmæssige perspektiv. Kort sagt beskriver han, hvordan seksualitet i det senmoderne samfund ikke længere er begrænset til ægteskabet med løfter om troskab, social stabilitet, moral eller pligt, men at det i stedet er blevet et løsrevet erfaringsfelt som kilde til oplevelse og pirring (ibid.). 3.2 Evolutionært perspektiv På baggrund af at utroskab i mere eller mindre grad altid har fundet sted, på tværs af tidsaldre og kulturelle forskelle, kan det være interessant at se på det biologiske perspektiv med fokus på det evolutionære. Hvordan opfattes utroskab i et evolutionært perspektiv og kan det bruges til at forklare, hvorfor nogen mennesker er deres partner utro? Dette perspektiv er desuden helt centralt til at belyse, hvorvidt mennesket reelt er bestemt til at være monogamt eller ej fra naturens side af. Det er desuden en personlig observation, at der i samfundet i dag er en tendens til, at der på mange områder tyes til en naturvidenskabelig forklaring også indenfor psykologien. Man ser derfor en tendens til, at der søges mod biologien og den evolutionære lære, for at 13

20 finde en dybere forklaring på menneskelig adfærd. Derfor er det essentielt for denne opgave at have netop denne tilgang med. Både eftersom denne trend med at gå tilbage til vores biologiske rødder er karakteriserende for det senmoderne samfund, men også eftersom at individet på trods af samfundets konstellation på alle givne tidpunkter fortsat er et biologisk væsen. Det er Charles Darwin, der formulerede teorien om evolution ved udgivelse af sin bog Origin of Species i 1859 med fokus på naturlig selektion, som vil blive uddybet nedenfor (Workman & Reader, 2008, p. 9). Darwin var dog ikke den første til at gøre sig tanker herom mange før ham havde formuleret tanker i retning af, at mennesket havde udviklet sig fra mere simple elementer i naturen. Blandt andet en filosof fra det oldgamle Grækenland ved navn Thales gjorde sig allerede i f.kr. tanker herom, og en munk ved navn Gregor Mendel lavede forsøg med genetik og ærter omtrent samtidig, som Darwin udgav sin bog (ibid. pp. 3-7). Det er dog Darwin, man i dag forbinder med den evolutionære tilgang. Selvom Darwins første værk mest omhandlede de fysiske træk vedr. evolution, mente han dog også, at den naturlige selektion spillede en rolle ift. evolutionen af den menneskelige adfærd og dermed den menneskelige psyke (ibid. p. 8). Denne evolutionære tilgang til menneskets psyke vil blive uddybet i afsnittene nedenfor, hvor der først vil være en kort redegørelse af den evolutionære tilgangs grundlæggende antagelser Naturlig udvælgelse og adaption Ifølge den evolutionære psykologi besidder mennesket nogle grundlæggende biologiske træk, der hjælper med at sikre artens overlevelse. Disse træk har gennem tiden udviklet og tilpasset sig og har dermed givet mennesket særlige fordele i tilpasningen til miljøet (Workman & Reader, 2008, pp. 32f). Det var den engelske naturforsker Charles Darwin, der opdagede hvordan denne tilpasningsproces forløb gennem det, han kaldte naturlig udvælgelse. Dette beskrev han i sin bog The Origin of Species, som nævnt ovenfor (ibid.). Her beskriver han ud fra sine opdagelser, hvordan bestemte træk hos både dyr og mennesker udvikler sig og bliver stærkere, når de medfører større reproduktiv succes, end andre givne træk. Dette medfører, at afkom med disse træk dermed får bedre vilkår for at tilpasse sig miljøet (ibid.). Derfor kan det 14

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Varighed af non monogame forhold

Varighed af non monogame forhold Af Cand. Scient. Naomi Hagelberg Rådgiver, underviser og debattør i non monogami Resumé aka TL;DR I april og maj 2016 besvarede 160 mennesker, der er eller har været i et non monogamt forhold, et spørgeskema

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation ADFÆRDSPROFILEN AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk DAGENS PROGRAM Velkommen Dine egne ord & succeshistorier Teorien bag Adfærdsprofilen De 4 præferencer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere