Utroskab i det senmoderne samfund

Transkript

1 Utroskab i det senmoderne samfund Rapportens samlede antal tegn (med mellemrum & fodnoter): Svarende til antal normalsider: 46,9 Anne Høgh Dalsgaard: Julie Sara Berendt Jensen Vejleder: Jens Kristian Dahlgaard Gudiksen 6. Semester, Psykologi Bachelorprojekt Aalborg Universitet 26. Maj 2014

2

3 Abstract In this project the primary interest was to examine infidelity in the late modern society. This interest occurred at a visit to the webpage Victoria Milan a dating site targeting married people and people in a relationship who are seeking an affair. The project aimed to examine whether tendencies in the late modern society had any influence on the occurrence of infidelity. To examine this the project examined two perspectives the evolutionary and that of social psychology. The evolutionary perspective discussed whether or not the human being is meant to be in a monogamist relationship. This discussion was not conclusive, however most of the applied theories were of the belief, that the human being is partly or not at all meant to be monogamist. The reason we enter monogamist relationships is, due to the evolutionary perspective, a strategy to help our offspring have the best survival chances. This perspective could therefore possibly explain infidelity by instincts and biology. To examine social psychology, this project used Anthony Giddens and Hartmut Rosa. Giddens is of the belief that traditions have been abandoned in the late modern society and therefore our relations to other people are of another kind. Marriage is no longer a traditionalized institution and relationships are more fluent and only of interest to the individual as long as it makes sense. Hartmut Rosa is of the same belief saying that the individual in the late modern society seeks constant new experiences and change. The individual no longer commits to long-term goals but only short term. Tone Saugstad, who has written a paper about self-realization, also shares this belief. The individual must be open to new opportunities and experiences so that it doesn t take root. This perspective therefore gives an image of an individual who might turn to infidelity out of the fear of missing out on experiences. The evolutionary perspective and social psychology can therefore be said to augment each other very well giving both a biological and social explanation to the individuals motivation to commit infidelity in the late modern society.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE-AFSNIT AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING Utroskab Selvrealisering Det senmoderne samfund OPGAVENS EMPIRISKE GRUNDLAG Utroskab i DK Norsk undersøgelse Skilsmisser og vielser i DK Typisk årsag til skilsmisse BEGRÆNSNINGER I TEORI OG EMPIRI KULTURELT, HISTORISK OG EVOLUTIONÆRT PERSPEKTIV UTROSKAB: KULTURELT OG HISTORISK Seksualitet EVOLUTIONÆRT PERSPEKTIV Naturlig udvælgelse og adaption Seksuel selektion Utroskab i et evolutionært perspektiv Er mennesket monogamt? SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV GIDDENS OG DET SENMODERNE SAMFUND Det rene forhold og plastisk seksualitet Utroskab Som resultat? UTROSKAB I ET HIGH-SPEED SOCIETY Tre dimensioner af social acceleration Utroskab konsekvens af social acceleration? SELVREALISERING Maslows selvaktualisering Selvrealisering som universalværdi i det senmoderne samfund Utroskab som selvrealisering? Reklamens indflydelse De forladte traditioner... 39

6 5. OPSAMLENDE DISKUSSION EVOLUTION VERSUS SAMFUND Kritik af anvendt teori PROBLEMATIKKEN I DET SENMODERNE SAMFUND KONKLUSION PENSUMOPGØRELSE OPGØRELSE OVER VEJLEDERGODKENDT PENSUM: 1902 S ARTIKLER HERAF ER FØLGENDE PENSUM TIDLIGERE ANVENDT VED EN EKSAMEN (MAX 750 SIDER): 662 S REFERENCELISTE BØGER ARTIKLER INTERNETADRESSER... 57

7 1. Indledning "Gør livet Levende Ha en affære. (Web 1). Sådan lyder velkomstbanneret på datingsiden Victoria Milan. En side, der markedsfører sig på, at de anonymt og fortroligt yder datingservice for gifte og samboende, der ønsker lidt ekstra krydderi i tilværelsen. Og denne side er kun én blandt mange danske datingsider, der bevidst retter deres ydelser mod folk i parforhold, som ønsker en affære. Samtidig er måden, hvorpå siden henvender sig til sine brugere, meget eksistentiel i sine undertoner og spiller på, at man skal få mest muligt ud af sit ene liv. Det samme gør sig gældende for ashleymadison.com en amerikansk datinghjemmeside for gifte med over 24 millioner brugere. Her er sloganet: Livet er kort. Hav en affære (Web 2). I Danmark og den vestlige verden generelt er vi et monogamt folkefærd. Bigami og polygami, dvs. indgåelse af to eller flere ægteskaber, er ulovligt og strafbart herhjemme. Vores kultur og den kristne arv, vores samfund bygger på, lægger vægt på parforholdet som eksklusivt mellem to mennesker, men samtidig har utroskab altid fundet sted. Man behøver ikke gå langt tilbage i vores egen Danmarkshistorie, før kongerne havde ægteskaber til venstre hånd (Web 3). Og tager man et kig på andre kulturer, ser man, at monogame forhold ikke nødvendigvis er reglen. Dette leder til spørgsmålet er mennesket overhovedet bestemt til at være monogamt, og er det dermed vores samfundsindretning, der egentlig skaber behovet for datingsider, hvor folk kan være utro? Kigger man på antal af profiler på Victoria Milan, kunne noget godt tyde på, at ovenstående er tilfældet. Victoria Milan har på verdensplan i alt tre millioner profiler, og heraf er hele danske (web 4). Procentvis udgør danskerne derfor en god portion af de affære-søgende datingprofiler på Victoria Milan. Samtidig viser en statistik foretaget af Yougov, at danskerne sammen med finnerne er de mest utro i Europa (web 5). Som før nævnt er utroskab et fænomen, der altid har fundet sted. Interessant er dog at se på den nylige udvikling, der er opstået ved deciderede datingsider, der henvender 1

8 sig til folk i parforhold. Et interessant aspekt ved denne nye måde at søge affærer på er, hvorvidt samfundet selv har skabt et behov for denne forholdsvis nemme måde at opsøge affæren på, eller om datingsitesene nærmere har lovliggjort at have en affære i folks mentalitet gennem markedsføring. På baggrund af den store tilslutning til diverse datingsites for gifte og samboende, ønsker dette projekt derfor at undersøge baggrunden for utroskab i det senmoderne samfund. Ens for mange af disse hjemmesider er netop som før nævnt, at deres indgangsvinkel til medlemmerne synes meget eksistentiel og spiller på tangenterne, at man kun lever én gang, og man derfor bør bruge dette ene liv, så man ikke kigger tilbage og mangler eller fortryder noget. Samtidig er danskerne som nævnt det land i Europa, der procentvis er mest utro og er indehavere af en stor del af profilerne på datingsitet Victoria Milan. Det er derfor interessant at kigge lidt nærmere på netop det danske samfund om vi efterhånden har fået et samfund, der er så individualistisk og med så stor fokus på selvrealisering, at ansvar og moral står i baggrunden for at udleve sine egne drømme og potentialer. Derfor er der fremsat følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Hvilke faktorer kan være med til at påvirke holdningen til og udøvelsen af utroskab i vores aktuelle samfund, set ud fra et evolutionært og socialpsykologisk perspektiv? 2

9 2. Metode-afsnit 2.1. Afgrænsning Utroskab er et meget bredt perspektiv, og det er af omfangsmæssige årsager ikke muligt at belyse alle aspekter. Der er derfor i denne opgave fravalgt at beskrive udviklingsmæssige og personlighedsmæssige motiver og faktorer, der kan føre til utroskab, da disse ikke er faldet inden for opgavens interessefelt. I henhold til problemformuleringen er det mere relevant at undersøge teorier, der beskriver det senmoderne samfund og strømninger deri, og deres betydning for individets valg og handlinger. Samtidig ønsker opgaven at sætte samfunds-individet overfor det biologiske individ for at få en forståelse af de bagvedliggende instinkter og mekanismer, som kan have betydning for menneskets behov og motiver for bl.a. intimitet. Problemformuleringen vil derfor besvares ud fra to valgte perspektiver. Det første perspektiv er et kulturelt, historisk og evolutionært perspektiv. Her gives der en kort historisk gennemgang af utroskab i vores samfund og derefter følger en sammenligning med andre kulturer. Desuden undersøges det biologiske individ i dette perspektiv med fokus på den evolutionære tilgang til mennesket. Dette gøres bl.a. med Charles Darwins teori om seksuel selektion og videreførelse af gener. Desuden inddrages David M. Buss og hans teori om menneskets seksuelle strategi. Til spørgsmålet om, hvorvidt mennesket er monogamt, inddrages Owen Lovejoy og Meredith Small med deres perspektiver på dette. Det andet perspektiv undersøger det senmoderne samfund og dets indflydelse på individet ift. valg og handlinger. Udvalgt til denne del er Hartmut Rosa og hans teori som social acceleration, som beskriver det senmoderne vestlige samfund som et high-speed society. Dertil anvendes også Anthony Giddens som en central teoretiker i dette afsnit bl.a. med hans begreber om rene forhold og plastisk seksualitet, som beskriver relationer og intimitet i det senmoderne samfund. Sidst vil der i dette perspektiv blive belyst den senmoderne tendens til selvrealisering, som en central strømning i samfundet. Dette begreb vil bl.a. belyses ud fra Abraham Maslows teori om behovspyramiden, hvor begrebet selvaktualisering indgår centralt. Desuden vil 3

10 bogen Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur indgå i samspil med Maslows teori. Denne bog er redigeret af bl.a. Svend Brinkmann og Cecilie Erikson og anlægger en mere samfundsmæssig tilgang til begrebet. 2.2 Begrebsafklaring Her følger begrebsafklaring af centrale begreber i opgaven Utroskab Hvornår der er tale om utroskab, og hvad der falder ind under kategorien at være utro, er en meget subjektiv holdning. Nogle mener, utroskab først starter ved samleje, mens andre mener at flirte på nettet og brug af pornografi falder ind under kategorien. Traditionelt set har der været tale om utroskab, når en person har haft seksuel omgang med andre end dennes partner. Meget nutidig litteratur skelner dog mellem to former for utroskab nemlig følelsesmæssig og fysisk. Følelsesmæssig utroskab defineres ved, at der opstår en følelsesmæssig forbindelse med et individ, som ikke er ens partner. Ligesådan defineres fysisk utroskab ved en seksuel forbindelse med et individ, som ikke er ens partner (Wilson et al., 2011, p. 65). Disse to skal dog ikke nødvendigvis ses som klart adskilte, men kan godt opstå sammen. Wilson et al. (2011) har udført et studie, hvor de udviklede Perceptions of Dating Infidelity Scale, der undersøgte, hvordan deltagerne opfattede utroskab (ibid. p. 63). Her viste deltagernes attituder tre opfattelser af adfærd, der kan karakteriseres som utro: 1) Ambiguous, 2) Deceptive og 3) Explicit. Den første adfærd, ambiguous, omhandler at tale sammen på telefonen/internettet, tage ud sammen, købe og modtage gaver, kramme osv. I høj grad adfærd, der også karakteriserer et venskab. Deceptive adfærd omhandler at lyve og tilbageholde information, mens den sidste adfærd, explicit, er dating, samleje og anden kønslig omgang (Cravens et al., 2012, p. 75). Dette studie indikerer, at der er mange grader af utroskab, og der desuden er kønsmæssig forskel på, hvad parterne synes er værst. Kvinder mener overvejende, at følelsesmæssig utroskab er værst, mens mænd synes, seksuel utroskab er værst (Wilson et al., 2011, pp. 65f). 4

11 Det kan derfor konkluderes, at en indkredsning af begrebet utroskab afhænger meget af den subjektive holdning dertil. Dog ses der tydeligt, at det ikke kun er samleje, der falder ind under kategorien, men også mange andre typer adfærd, såsom hemmeligholdelse af bekendtskab med en anden part, køb af gaver til denne, etc Selvrealisering I denne opgave anses selvaktualisering og selvrealisering som det samme, eftersom begge i deres rene form har fokus på individets iboende potentialer til selvudvikling og livslang læring Det senmoderne samfund I opgaven henvises der meget til samfundet som det senmoderne samfund. Der findes dog andre betegnelser for det nuværende samfund. Blandt andet anvendes der i daglig tale også betegnelser som det postmoderne samfund, informationssamfund og risikosamfund. I denne opgave er der valgt betegnelsen det senmoderne samfund, eftersom det bl.a. er denne betegnelse, Anthony Giddens anvender, med den argumentation, at begrebet dækker over forhold som globalisering, opbrud i de traditionelle værdier og individualisering (Giddens, 1996, pp. 26f). Det skal bemærkes, at Giddens benytter det senmoderne og modernitet i flæng, men for overblikkets skyld benyttes der kun betegnelsen det senmoderne Opgavens empiriske grundlag Herunder følger de undersøgelser og statistikker, opgaven bygger på, som kan give et indblik i omfanget af utroskab samt konsekvenserne deraf Utroskab i DK Som nævnt under indledningen benytter denne opgave bl.a. to statistikker, der kan fortælle lidt om utroskab herhjemme. Bl.a. undersøgelsen af Yougov der viser, at 5

12 danskerne sammen med finnerne er de mest utro i Europa. Samtidig siger antallet af danske profiler på Victoria Milan noget om, hvor mange danskere, der enten udøver utroskab eller går med tanker derom Norsk undersøgelse En norsk undersøgelse fra 2008 har lavet en undersøgelse af 399 par, dvs. 798 individer, hvor de spurgte ind til utroskab. Parrene var repræsentativt udvalgt og rangerede i alderen år. Undersøgelsen fandt, at i 6 % af parrene har den kvindelige part haft en affære, og i 13 % har mændene været utro. I 4 % af tilfældene har begge parter haft en affære (Træen & Martinussen, 2008, p. 323). Undersøgelsen viste desuden, at der ikke er nogen signifikant forskel i kønnet af den utro part i deltagerne under 39 år. Til gengæld var der en signifikant forskel i deltagerne over 40, hvor mændene var signifikant mere utro end kvinderne (ibid.) Skilsmisser og vielser i DK En anden interessant statistik at kigge på er antallet af vielser og skilsmisser herhjemme. Disse statistikker kan nemlig give et indtryk af, hvad tendensen er i vores samfund ift. at indgå i længerevarende forhold samt at forblive i dem. Statistikkerne er hentet hos Danmarks Statistik. 6

13 I denne statstik over vielser og registrerede partnerskaber indgået i årene ses der en klar faldende tendens i indgående ægteskaber (Web 8). Samtidig viser denne statistik over skilsmisser og opløste partnerskaber i samme periode , at der er en stigning i antal skilsmisser. 7

14 Ud fra disse oplysninger ses der en klar tendens til, at der bliver indgået færre ægteskaber samtidig med, at flere bliver skilt Typisk årsag til skilsmisse Et tværkulturelt studie fra 1989 af Laura Betzig fra Michigan Universitet, som har forsket i evolution og menneskelig adfærd, har undersøgt den mest typiske årsag til skilsmisse (Betzig, 1989, p. 654). Resultaterne fra dette omfattede studie pegede på én dominerende årsag til skilsmisse, nemlig utroskab (Ibid, p. 669). Utroskab var årsag til flere opløste ægteskaber end andre faktorer såsom økonomiske, barnløshed, politiske etc. 2.4 Begrænsninger i teori og empiri Det kan være svært at se ud fra brugere på en hjemmeside som Victoria Milan, hvor mange der er brugere med henblik på en fysisk affære, og hvor mange der er brugere med udgangspunkt i en online flirt. Ligeledes er det ikke til at se, hvor mange der er single eller brugere ifølge aftale med deres partner. Dog kan antallet af brugere på Victoria Milan give et indblik i intentionen om at være sin partner utro - selvom dette måske ikke føres ud i livet. Endvidere kan det ud fra ovenstående begrebsafklaring ses, at det ikke kun behøver være en fysisk affære, der går ind under forståelsen af utroskab, men at flirte online falder for nogle også herindunder. Meget af den anvendte teori er fra USA, og det er derfor vigtigt at have sig for øje, at dette ikke nødvendigvis siger noget om danske forhold. Dog kan det danske og amerikanske samfund til en vis grad sammenlignes og hører begge ind under den vestlige, industrialiserede verden. Desuden er der pga. mangel på valide statistikker omkring utroskab herhjemme bl.a. anvendt en norsk undersøgelse til at fortælle lidt herom. Her gør sig dog det samme gældende som med de amerikanske teorier. 8

15 3. Kulturelt, historisk og evolutionært perspektiv I denne første del af opgaven gives der en historisk og kulturel indføring i begrebet utroskab for at undersøge, hvordan holdningen har udviklet sig op gennem historien og for at forstå begrebet i andre kulturelle sammenhænge. I forlængelse heraf vil der være en biologisk og evolutionær redegørelse samt diskussion af, hvorvidt mennesket overhovedet er bestemt til at være monogamt fra naturens side. 3.1 Utroskab: kulturelt og historisk Historisk set er utroskab et velkendt fænomen eller hor som det betegnedes førhen. Faktisk så velkendt, at det indgår i Bibelens 10 bud som ægteskabsbrud (2. Mos. 20, 2 17). Ægteskabsbrud er i Det Gamle Testamente så alvorlig en synd, at det skal straffes med døden til følge (3. Mos. 20, 10). Eftersom Bibelen er et religiøst skrifte, kan den ikke siges at være regelsættende, men alligevel afspejler skrifterne en holdning på daværende tidspunkt, som netop dominerede lovgivningen. Herhjemme fik holdningen med dødsstraf nemlig betydning for strafferetten. Nogle af de tidligste deciderede lovgivninger vedrørende utroskab finder man i middelalderen. I tilfælde af en hustrus utroskab gav lovgivningen på denne tid nemlig ægtemanden ret til at slå personen ihjel, som hustruen havde været utro med og i nogle tilfælde ligeledes hustruen (web 6). I så fald hustruens utroskab ikke endte med døden til følge for hende, havde ægtemanden ret til på stedet at jage hende bort fra hus og hjem uden andet end det tøj, hun havde på kroppen. Ifølge denne lovgivning havde en hustru ikke samme rettigheder i tilfælde af ægtemandens utroskab (ibid.). Mellem gjaldt der herhjemme kanonisk ægteskabsret, som gav både hustru og ægtemand ret til separation, hvis deres ægtefælle havde været dem utro. Det var dog ikke muligt at opnå skilsmisse på dette grundlag (ibid.). Der ses derfor i denne tidsperiode en udligning i rettigheder for mænd og kvinder, hvor det før år 1200 kun var manden, der havde rettigheder i forbindelse med konens utroskab. Efter Reformationen i 1536 sker der dog en voldsom opstramning i lovgivningen omkring utroskab. Hvis en ægtefælle har været utro op til tre gange, blev dette nemlig straffet 9

16 med dødstraf (web 6). For mændenes vedkommende resulterede det i halshugning, mens kvinderne henrettedes ved drukning. På dette tidspunkt foreskrev den pågældende konge, Christian d. 5.s Danske Lov også, at utroskab blev straffet med døden til følge (ibid.). Det er dog uvist, hvor mange der har måttet lide dødsstraf for utroskab, eftersom det samtidig blev muligt at opnå skilsmisse, hvis man var en krænket ægtefælle. Omkring 1700-tallet ser man, at utroskab straffes med fængsel på vand og brød samt en bøde til fattigkassen (ibid.). I 1866 foreskriver den konkrete straffelov, at en utro ægtefælle bliver idømt fængsel eller bøde efter omstændighederne. Denne straffelov blev dog ophævet i 1930 og efterfølgende har der ikke været straffelovgivning omkring utroskab. I stedet lyder lovgivningen dog i dag, at nyligt opdaget utroskab giver ret til straks skilsmisse uden forudgående at være separeret (ibid.). Meget har dog ændret sig i Danmark siden 1930 erne. Lovgivningen omkring opnåelse af skilsmisse ved utroskab er stadig gældende. Dog ses der en tendens til, at vi i det senmoderne samfund i højere grad lever i papirløse parforhold. Utroskab er derfor nået til at punkt, hvor det ikke kun begrænser sig til ægteskabsbrud, men er også gældende for de papirløse parforhold. Man kan derfor sige, at utroskab i det senmoderne vestlige samfund nærmere er et brud på en række moralske og etiske principper, der er imellem to mennesker, der har valgt at tilbringe deres tilværelse sammen og indgå i et romantisk forhold. Ovenstående udvikling og status quo er dog kun for det danske samfund. Der er nemlig stadig i det 21. århundrede stor kulturel variation i den samfundsmæssige holdning til utroskab, samt hvad der overhovedet defineres som utroskab. Selvom dødstraffe og lange fængselsstraffe for længst har været afskaffet for utroskab herhjemme, er det dog ikke tilfældet for hele verden. Det ses stadig i andre samfund, særligt mellemøstlige og afrikanske, at utroskab stadig i dag straffes med døden til følge i værste tilfælde og i milde tilfælde med bøde eller fængselsstraf (Web 10). Særligt er det kvinder, der ved utroskab, er offer for disse straffe, som kan vise sig at være særdeles brutale. Dødsstraffene foregår nemlig oftest ved prygling, stening eller hængning (ibid.). Men på trods af, at utroskab nogle steder stadig i dag straffes hårdt, er det derimod ikke alle steder, at samvær med andre end ens partner overhovedet anses som utroskab. I nogle samfund foregår der nemlig ligefrem konebytning. Inuitterne, som er bosiddende i Alaska, Canada, Sibirien og Grønland har haft tradition 10

17 for konebytning særligt i de små traditionelle samfund på indbyggere. Dette er en gammel tradition, hvor mænd har seksuel udveksling af konerne for at undgå indavl i de små samfund (Web 11). Derudover er der både i mellemøstlige såvel som nogle vestlige samfund eksempler på polygame ægteskaber. I det vestlige foregår disse ægteskaber dog ofte i subkulturer, da lovgivningen i store dele af den vestlige verden ikke tillader flerkoneri (web 12). Et eksempel på sådan en subkultur er The Church of Jesus Christ of Latter-days Saints, som er en kirke bestående af mormoner beliggende i Utah. Kirken har officielt meddelt, at de lever i polygame forhold selv i det 21. århundrede. Dog er det ikke alle medlemmer i kirken, der udøver dette (ibid.). I Mellemøsten er flerkoneri dog mere almindeligt, eftersom islamisk religion tillader det (web 13). Dette er dog ikke alle steder og særlige krav skal være opfyldt for, at manden må ægte flere koner, men det er noget, der stadig bliver praktiseret i dag. Modsat er det dog ikke tilladt for kvinden at ægte flere mænd (ibid.). Ud fra ovenstående gennemgang står det tydeligt, at utroskab altid har været et emne, der har været oppe til debat og har været offer for megen statslig indblanding og lovgivning. I dag er der i det danske og vestlige samfund ikke de store retslige konsekvenser af utroskab andet end i forbindelse med skilsmisse. I Mellemøstlige lande ses det dog stadig, at der er straffe ift. utroskab, nogle mere officielle end andre. Selvom polygami og konebytning ikke per definition går ind under utroskab, så ses der en tendens til, at man i andre kulturer er sammen med mere end én partner. Denne vestlige monogame måde at leve på er derfor ikke nødvendigvis foreskrivende for resten af verden. Slående er dog i forbindelse med polygami, at det kun er manden, der må ægte flere koner og ikke omvendt. Dette vil der vendes tilbage til i diskussionen under det evolutionære perspektiv Seksualitet Som beskrevet tidligere i begrebsafklaringen, er der forskellige holdninger til, hvad det vil sige at være utro. Utroskab indeholder utroligt mange dimensioner, men langt de fleste mennesker i vesten vil mene, at seksuel omgang med en anden person end ens partner betegnes som utroskab. Utroskab kan derfor i mange tilfælde siges at være seksuelt og dermed en seksuel adfærd, og det er derfor væsentligt for denne 11

18 opgave kort at beskrive seksualitet, der ligesom utroskab er et meget komplekst begreb. WHO har i 1975 søgt at definere seksualitet på følgende måde: "Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter. (WHO, 1975, p. 6). Som WHO s definition indkredser, så er seksualitet ikke kun biologisk og omhandler fysiske behov og lyst, men består også af psykiske og sociale aspekter. I deres 2006 rapport indkredser de yderligere, at seksualitet er et centralt aspekt af at være menneske og fylder en stor del i den enkeltes liv. Mange aspekter har derfor indflydelse på seksualitet og seksuel adfærd, og der nævnes bl.a. en interaktion af biologiske, psykologiske, økonomiske, politiske, kulturelle, etiske, lovlige, historiske, religiøse og spirituelle faktorer (WHO, 2006, p. 5). Seksualitet og dermed utroskab og motiver dertil er et mange facetteret og bredt område. Menneskets seksualitet rækker langt ud over det reproduktive aspekt, og som rapporterne fra WHO indikerer, spiller der ting som magt, ritualer, status, nysgerrighed, eksistentielle vilkår, selvbekræftelse og meget andet ind (Graugaard & Hertoft, 2000, p. 72). Seksualiteten indeholder derfor også et rekreativt aspekt, som Graugaard og Hertoft formulerer det. Dette sigter netop ikke mod artens videreførelse, men indgår nærmere i det enkelte individs eksistentielle projekt. Og med indtoget af præventionsmidler i 1930 erne har det været nemmere for mennesket at adskille sex og forplantning og dermed udforske sex uden de forplantningsmæssige konsekvenser (ibid. p. 73). Eftersom seksualitet derfor skal anskues fra en bio-psyko-social synsvinkel har historie, kultur og samfund derfor også gennem tiden haft stor indflydelse på den måde, seksualitet manifesterer sig på. En seksuel handling som samleje mellem eksempelvis en dreng og en mand, har der været set forskelligt på. I det klassiske Grækenland blev disse forhold nærmest institutionaliserede, mens denne slags forhold ansås som anstødelige i det victorianske England, og i det meste af verden er denne form for forhold i dag kriminaliserede (ibid. p. 75). Som der blev beskrevet under den historiske og kulturelle gennemgang af utroskab, så er synet på seksualitet meget afhængig af kultur hvad der er syndigt, sundt, sygt og normalt. Seksualiteten har derfor afhængig af kultur altid været underlagt religiøse, politiske, moralske, ideologiske og lovmæssig regulering og kontrol (ibid.). Historisk set har seksualitet dog i det meste 12

19 af verden gerne skulle knytte sig til den ægteskabelige institution, og afvigelser herfra har ofte været fordømt, umoralske og udråbt som perversion, herunder utroskab (Graugaard & Hertoft, 2000, p. 75). Dette har haft den konsekvens, at man ofte har set subkulturer, der har udskrevet sig fra samfundets gældende regler og normer, som det ses med mormonerne i Utah, hvis levemåde er uforenelig med den gældende lovgivning og norm (ibid. p. 76). Individets seksuelle handlinger må derfor siges at have stor betydning for den enkelte ift. selvopfattelse, om det så falder inden- eller udenfor samfundets normer. Graugaard og Hertoft kommer også ind på den senmoderne seksualitet. Her påpeger de, at menneskets biologi næppe har ændret sig gennem de sidste årtusinder, men derimod har samfundet ændret sig. Omkring år 2000 skete et skred i vores selvopfattelse og den måde, vi opfatter vores intime relationer på (ibid. p. 77). Der er nemlig sket en løsrivelse fra familien og de nære forhold, herunder parforhold. Man behøver ikke længere få børn ved at have sex, men til gengæld behøver man heller ikke længere have sex for at få børn grundet den fremskredne videnskab (ibid.). Her har Anthony Giddens fremsat begrebet plastisk seksualitet, som der vil blive uddybet i det samfundsmæssige perspektiv. Kort sagt beskriver han, hvordan seksualitet i det senmoderne samfund ikke længere er begrænset til ægteskabet med løfter om troskab, social stabilitet, moral eller pligt, men at det i stedet er blevet et løsrevet erfaringsfelt som kilde til oplevelse og pirring (ibid.). 3.2 Evolutionært perspektiv På baggrund af at utroskab i mere eller mindre grad altid har fundet sted, på tværs af tidsaldre og kulturelle forskelle, kan det være interessant at se på det biologiske perspektiv med fokus på det evolutionære. Hvordan opfattes utroskab i et evolutionært perspektiv og kan det bruges til at forklare, hvorfor nogen mennesker er deres partner utro? Dette perspektiv er desuden helt centralt til at belyse, hvorvidt mennesket reelt er bestemt til at være monogamt eller ej fra naturens side af. Det er desuden en personlig observation, at der i samfundet i dag er en tendens til, at der på mange områder tyes til en naturvidenskabelig forklaring også indenfor psykologien. Man ser derfor en tendens til, at der søges mod biologien og den evolutionære lære, for at 13

20 finde en dybere forklaring på menneskelig adfærd. Derfor er det essentielt for denne opgave at have netop denne tilgang med. Både eftersom denne trend med at gå tilbage til vores biologiske rødder er karakteriserende for det senmoderne samfund, men også eftersom at individet på trods af samfundets konstellation på alle givne tidpunkter fortsat er et biologisk væsen. Det er Charles Darwin, der formulerede teorien om evolution ved udgivelse af sin bog Origin of Species i 1859 med fokus på naturlig selektion, som vil blive uddybet nedenfor (Workman & Reader, 2008, p. 9). Darwin var dog ikke den første til at gøre sig tanker herom mange før ham havde formuleret tanker i retning af, at mennesket havde udviklet sig fra mere simple elementer i naturen. Blandt andet en filosof fra det oldgamle Grækenland ved navn Thales gjorde sig allerede i f.kr. tanker herom, og en munk ved navn Gregor Mendel lavede forsøg med genetik og ærter omtrent samtidig, som Darwin udgav sin bog (ibid. pp. 3-7). Det er dog Darwin, man i dag forbinder med den evolutionære tilgang. Selvom Darwins første værk mest omhandlede de fysiske træk vedr. evolution, mente han dog også, at den naturlige selektion spillede en rolle ift. evolutionen af den menneskelige adfærd og dermed den menneskelige psyke (ibid. p. 8). Denne evolutionære tilgang til menneskets psyke vil blive uddybet i afsnittene nedenfor, hvor der først vil være en kort redegørelse af den evolutionære tilgangs grundlæggende antagelser Naturlig udvælgelse og adaption Ifølge den evolutionære psykologi besidder mennesket nogle grundlæggende biologiske træk, der hjælper med at sikre artens overlevelse. Disse træk har gennem tiden udviklet og tilpasset sig og har dermed givet mennesket særlige fordele i tilpasningen til miljøet (Workman & Reader, 2008, pp. 32f). Det var den engelske naturforsker Charles Darwin, der opdagede hvordan denne tilpasningsproces forløb gennem det, han kaldte naturlig udvælgelse. Dette beskrev han i sin bog The Origin of Species, som nævnt ovenfor (ibid.). Her beskriver han ud fra sine opdagelser, hvordan bestemte træk hos både dyr og mennesker udvikler sig og bliver stærkere, når de medfører større reproduktiv succes, end andre givne træk. Dette medfører, at afkom med disse træk dermed får bedre vilkår for at tilpasse sig miljøet (ibid.). Derfor kan det 14