Utroskab i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Utroskab i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Utroskab i det senmoderne samfund Rapportens samlede antal tegn (med mellemrum & fodnoter): Svarende til antal normalsider: 46,9 Anne Høgh Dalsgaard: Julie Sara Berendt Jensen Vejleder: Jens Kristian Dahlgaard Gudiksen 6. Semester, Psykologi Bachelorprojekt Aalborg Universitet 26. Maj 2014

2

3 Abstract In this project the primary interest was to examine infidelity in the late modern society. This interest occurred at a visit to the webpage Victoria Milan a dating site targeting married people and people in a relationship who are seeking an affair. The project aimed to examine whether tendencies in the late modern society had any influence on the occurrence of infidelity. To examine this the project examined two perspectives the evolutionary and that of social psychology. The evolutionary perspective discussed whether or not the human being is meant to be in a monogamist relationship. This discussion was not conclusive, however most of the applied theories were of the belief, that the human being is partly or not at all meant to be monogamist. The reason we enter monogamist relationships is, due to the evolutionary perspective, a strategy to help our offspring have the best survival chances. This perspective could therefore possibly explain infidelity by instincts and biology. To examine social psychology, this project used Anthony Giddens and Hartmut Rosa. Giddens is of the belief that traditions have been abandoned in the late modern society and therefore our relations to other people are of another kind. Marriage is no longer a traditionalized institution and relationships are more fluent and only of interest to the individual as long as it makes sense. Hartmut Rosa is of the same belief saying that the individual in the late modern society seeks constant new experiences and change. The individual no longer commits to long-term goals but only short term. Tone Saugstad, who has written a paper about self-realization, also shares this belief. The individual must be open to new opportunities and experiences so that it doesn t take root. This perspective therefore gives an image of an individual who might turn to infidelity out of the fear of missing out on experiences. The evolutionary perspective and social psychology can therefore be said to augment each other very well giving both a biological and social explanation to the individuals motivation to commit infidelity in the late modern society.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE-AFSNIT AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING Utroskab Selvrealisering Det senmoderne samfund OPGAVENS EMPIRISKE GRUNDLAG Utroskab i DK Norsk undersøgelse Skilsmisser og vielser i DK Typisk årsag til skilsmisse BEGRÆNSNINGER I TEORI OG EMPIRI KULTURELT, HISTORISK OG EVOLUTIONÆRT PERSPEKTIV UTROSKAB: KULTURELT OG HISTORISK Seksualitet EVOLUTIONÆRT PERSPEKTIV Naturlig udvælgelse og adaption Seksuel selektion Utroskab i et evolutionært perspektiv Er mennesket monogamt? SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV GIDDENS OG DET SENMODERNE SAMFUND Det rene forhold og plastisk seksualitet Utroskab Som resultat? UTROSKAB I ET HIGH-SPEED SOCIETY Tre dimensioner af social acceleration Utroskab konsekvens af social acceleration? SELVREALISERING Maslows selvaktualisering Selvrealisering som universalværdi i det senmoderne samfund Utroskab som selvrealisering? Reklamens indflydelse De forladte traditioner... 39

6 5. OPSAMLENDE DISKUSSION EVOLUTION VERSUS SAMFUND Kritik af anvendt teori PROBLEMATIKKEN I DET SENMODERNE SAMFUND KONKLUSION PENSUMOPGØRELSE OPGØRELSE OVER VEJLEDERGODKENDT PENSUM: 1902 S ARTIKLER HERAF ER FØLGENDE PENSUM TIDLIGERE ANVENDT VED EN EKSAMEN (MAX 750 SIDER): 662 S REFERENCELISTE BØGER ARTIKLER INTERNETADRESSER... 57

7 1. Indledning "Gør livet Levende Ha en affære. (Web 1). Sådan lyder velkomstbanneret på datingsiden Victoria Milan. En side, der markedsfører sig på, at de anonymt og fortroligt yder datingservice for gifte og samboende, der ønsker lidt ekstra krydderi i tilværelsen. Og denne side er kun én blandt mange danske datingsider, der bevidst retter deres ydelser mod folk i parforhold, som ønsker en affære. Samtidig er måden, hvorpå siden henvender sig til sine brugere, meget eksistentiel i sine undertoner og spiller på, at man skal få mest muligt ud af sit ene liv. Det samme gør sig gældende for ashleymadison.com en amerikansk datinghjemmeside for gifte med over 24 millioner brugere. Her er sloganet: Livet er kort. Hav en affære (Web 2). I Danmark og den vestlige verden generelt er vi et monogamt folkefærd. Bigami og polygami, dvs. indgåelse af to eller flere ægteskaber, er ulovligt og strafbart herhjemme. Vores kultur og den kristne arv, vores samfund bygger på, lægger vægt på parforholdet som eksklusivt mellem to mennesker, men samtidig har utroskab altid fundet sted. Man behøver ikke gå langt tilbage i vores egen Danmarkshistorie, før kongerne havde ægteskaber til venstre hånd (Web 3). Og tager man et kig på andre kulturer, ser man, at monogame forhold ikke nødvendigvis er reglen. Dette leder til spørgsmålet er mennesket overhovedet bestemt til at være monogamt, og er det dermed vores samfundsindretning, der egentlig skaber behovet for datingsider, hvor folk kan være utro? Kigger man på antal af profiler på Victoria Milan, kunne noget godt tyde på, at ovenstående er tilfældet. Victoria Milan har på verdensplan i alt tre millioner profiler, og heraf er hele danske (web 4). Procentvis udgør danskerne derfor en god portion af de affære-søgende datingprofiler på Victoria Milan. Samtidig viser en statistik foretaget af Yougov, at danskerne sammen med finnerne er de mest utro i Europa (web 5). Som før nævnt er utroskab et fænomen, der altid har fundet sted. Interessant er dog at se på den nylige udvikling, der er opstået ved deciderede datingsider, der henvender 1

8 sig til folk i parforhold. Et interessant aspekt ved denne nye måde at søge affærer på er, hvorvidt samfundet selv har skabt et behov for denne forholdsvis nemme måde at opsøge affæren på, eller om datingsitesene nærmere har lovliggjort at have en affære i folks mentalitet gennem markedsføring. På baggrund af den store tilslutning til diverse datingsites for gifte og samboende, ønsker dette projekt derfor at undersøge baggrunden for utroskab i det senmoderne samfund. Ens for mange af disse hjemmesider er netop som før nævnt, at deres indgangsvinkel til medlemmerne synes meget eksistentiel og spiller på tangenterne, at man kun lever én gang, og man derfor bør bruge dette ene liv, så man ikke kigger tilbage og mangler eller fortryder noget. Samtidig er danskerne som nævnt det land i Europa, der procentvis er mest utro og er indehavere af en stor del af profilerne på datingsitet Victoria Milan. Det er derfor interessant at kigge lidt nærmere på netop det danske samfund om vi efterhånden har fået et samfund, der er så individualistisk og med så stor fokus på selvrealisering, at ansvar og moral står i baggrunden for at udleve sine egne drømme og potentialer. Derfor er der fremsat følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Hvilke faktorer kan være med til at påvirke holdningen til og udøvelsen af utroskab i vores aktuelle samfund, set ud fra et evolutionært og socialpsykologisk perspektiv? 2

9 2. Metode-afsnit 2.1. Afgrænsning Utroskab er et meget bredt perspektiv, og det er af omfangsmæssige årsager ikke muligt at belyse alle aspekter. Der er derfor i denne opgave fravalgt at beskrive udviklingsmæssige og personlighedsmæssige motiver og faktorer, der kan føre til utroskab, da disse ikke er faldet inden for opgavens interessefelt. I henhold til problemformuleringen er det mere relevant at undersøge teorier, der beskriver det senmoderne samfund og strømninger deri, og deres betydning for individets valg og handlinger. Samtidig ønsker opgaven at sætte samfunds-individet overfor det biologiske individ for at få en forståelse af de bagvedliggende instinkter og mekanismer, som kan have betydning for menneskets behov og motiver for bl.a. intimitet. Problemformuleringen vil derfor besvares ud fra to valgte perspektiver. Det første perspektiv er et kulturelt, historisk og evolutionært perspektiv. Her gives der en kort historisk gennemgang af utroskab i vores samfund og derefter følger en sammenligning med andre kulturer. Desuden undersøges det biologiske individ i dette perspektiv med fokus på den evolutionære tilgang til mennesket. Dette gøres bl.a. med Charles Darwins teori om seksuel selektion og videreførelse af gener. Desuden inddrages David M. Buss og hans teori om menneskets seksuelle strategi. Til spørgsmålet om, hvorvidt mennesket er monogamt, inddrages Owen Lovejoy og Meredith Small med deres perspektiver på dette. Det andet perspektiv undersøger det senmoderne samfund og dets indflydelse på individet ift. valg og handlinger. Udvalgt til denne del er Hartmut Rosa og hans teori som social acceleration, som beskriver det senmoderne vestlige samfund som et high-speed society. Dertil anvendes også Anthony Giddens som en central teoretiker i dette afsnit bl.a. med hans begreber om rene forhold og plastisk seksualitet, som beskriver relationer og intimitet i det senmoderne samfund. Sidst vil der i dette perspektiv blive belyst den senmoderne tendens til selvrealisering, som en central strømning i samfundet. Dette begreb vil bl.a. belyses ud fra Abraham Maslows teori om behovspyramiden, hvor begrebet selvaktualisering indgår centralt. Desuden vil 3

10 bogen Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur indgå i samspil med Maslows teori. Denne bog er redigeret af bl.a. Svend Brinkmann og Cecilie Erikson og anlægger en mere samfundsmæssig tilgang til begrebet. 2.2 Begrebsafklaring Her følger begrebsafklaring af centrale begreber i opgaven Utroskab Hvornår der er tale om utroskab, og hvad der falder ind under kategorien at være utro, er en meget subjektiv holdning. Nogle mener, utroskab først starter ved samleje, mens andre mener at flirte på nettet og brug af pornografi falder ind under kategorien. Traditionelt set har der været tale om utroskab, når en person har haft seksuel omgang med andre end dennes partner. Meget nutidig litteratur skelner dog mellem to former for utroskab nemlig følelsesmæssig og fysisk. Følelsesmæssig utroskab defineres ved, at der opstår en følelsesmæssig forbindelse med et individ, som ikke er ens partner. Ligesådan defineres fysisk utroskab ved en seksuel forbindelse med et individ, som ikke er ens partner (Wilson et al., 2011, p. 65). Disse to skal dog ikke nødvendigvis ses som klart adskilte, men kan godt opstå sammen. Wilson et al. (2011) har udført et studie, hvor de udviklede Perceptions of Dating Infidelity Scale, der undersøgte, hvordan deltagerne opfattede utroskab (ibid. p. 63). Her viste deltagernes attituder tre opfattelser af adfærd, der kan karakteriseres som utro: 1) Ambiguous, 2) Deceptive og 3) Explicit. Den første adfærd, ambiguous, omhandler at tale sammen på telefonen/internettet, tage ud sammen, købe og modtage gaver, kramme osv. I høj grad adfærd, der også karakteriserer et venskab. Deceptive adfærd omhandler at lyve og tilbageholde information, mens den sidste adfærd, explicit, er dating, samleje og anden kønslig omgang (Cravens et al., 2012, p. 75). Dette studie indikerer, at der er mange grader af utroskab, og der desuden er kønsmæssig forskel på, hvad parterne synes er værst. Kvinder mener overvejende, at følelsesmæssig utroskab er værst, mens mænd synes, seksuel utroskab er værst (Wilson et al., 2011, pp. 65f). 4

11 Det kan derfor konkluderes, at en indkredsning af begrebet utroskab afhænger meget af den subjektive holdning dertil. Dog ses der tydeligt, at det ikke kun er samleje, der falder ind under kategorien, men også mange andre typer adfærd, såsom hemmeligholdelse af bekendtskab med en anden part, køb af gaver til denne, etc Selvrealisering I denne opgave anses selvaktualisering og selvrealisering som det samme, eftersom begge i deres rene form har fokus på individets iboende potentialer til selvudvikling og livslang læring Det senmoderne samfund I opgaven henvises der meget til samfundet som det senmoderne samfund. Der findes dog andre betegnelser for det nuværende samfund. Blandt andet anvendes der i daglig tale også betegnelser som det postmoderne samfund, informationssamfund og risikosamfund. I denne opgave er der valgt betegnelsen det senmoderne samfund, eftersom det bl.a. er denne betegnelse, Anthony Giddens anvender, med den argumentation, at begrebet dækker over forhold som globalisering, opbrud i de traditionelle værdier og individualisering (Giddens, 1996, pp. 26f). Det skal bemærkes, at Giddens benytter det senmoderne og modernitet i flæng, men for overblikkets skyld benyttes der kun betegnelsen det senmoderne Opgavens empiriske grundlag Herunder følger de undersøgelser og statistikker, opgaven bygger på, som kan give et indblik i omfanget af utroskab samt konsekvenserne deraf Utroskab i DK Som nævnt under indledningen benytter denne opgave bl.a. to statistikker, der kan fortælle lidt om utroskab herhjemme. Bl.a. undersøgelsen af Yougov der viser, at 5

12 danskerne sammen med finnerne er de mest utro i Europa. Samtidig siger antallet af danske profiler på Victoria Milan noget om, hvor mange danskere, der enten udøver utroskab eller går med tanker derom Norsk undersøgelse En norsk undersøgelse fra 2008 har lavet en undersøgelse af 399 par, dvs. 798 individer, hvor de spurgte ind til utroskab. Parrene var repræsentativt udvalgt og rangerede i alderen år. Undersøgelsen fandt, at i 6 % af parrene har den kvindelige part haft en affære, og i 13 % har mændene været utro. I 4 % af tilfældene har begge parter haft en affære (Træen & Martinussen, 2008, p. 323). Undersøgelsen viste desuden, at der ikke er nogen signifikant forskel i kønnet af den utro part i deltagerne under 39 år. Til gengæld var der en signifikant forskel i deltagerne over 40, hvor mændene var signifikant mere utro end kvinderne (ibid.) Skilsmisser og vielser i DK En anden interessant statistik at kigge på er antallet af vielser og skilsmisser herhjemme. Disse statistikker kan nemlig give et indtryk af, hvad tendensen er i vores samfund ift. at indgå i længerevarende forhold samt at forblive i dem. Statistikkerne er hentet hos Danmarks Statistik. 6

13 I denne statstik over vielser og registrerede partnerskaber indgået i årene ses der en klar faldende tendens i indgående ægteskaber (Web 8). Samtidig viser denne statistik over skilsmisser og opløste partnerskaber i samme periode , at der er en stigning i antal skilsmisser. 7

14 Ud fra disse oplysninger ses der en klar tendens til, at der bliver indgået færre ægteskaber samtidig med, at flere bliver skilt Typisk årsag til skilsmisse Et tværkulturelt studie fra 1989 af Laura Betzig fra Michigan Universitet, som har forsket i evolution og menneskelig adfærd, har undersøgt den mest typiske årsag til skilsmisse (Betzig, 1989, p. 654). Resultaterne fra dette omfattede studie pegede på én dominerende årsag til skilsmisse, nemlig utroskab (Ibid, p. 669). Utroskab var årsag til flere opløste ægteskaber end andre faktorer såsom økonomiske, barnløshed, politiske etc. 2.4 Begrænsninger i teori og empiri Det kan være svært at se ud fra brugere på en hjemmeside som Victoria Milan, hvor mange der er brugere med henblik på en fysisk affære, og hvor mange der er brugere med udgangspunkt i en online flirt. Ligeledes er det ikke til at se, hvor mange der er single eller brugere ifølge aftale med deres partner. Dog kan antallet af brugere på Victoria Milan give et indblik i intentionen om at være sin partner utro - selvom dette måske ikke føres ud i livet. Endvidere kan det ud fra ovenstående begrebsafklaring ses, at det ikke kun behøver være en fysisk affære, der går ind under forståelsen af utroskab, men at flirte online falder for nogle også herindunder. Meget af den anvendte teori er fra USA, og det er derfor vigtigt at have sig for øje, at dette ikke nødvendigvis siger noget om danske forhold. Dog kan det danske og amerikanske samfund til en vis grad sammenlignes og hører begge ind under den vestlige, industrialiserede verden. Desuden er der pga. mangel på valide statistikker omkring utroskab herhjemme bl.a. anvendt en norsk undersøgelse til at fortælle lidt herom. Her gør sig dog det samme gældende som med de amerikanske teorier. 8

15 3. Kulturelt, historisk og evolutionært perspektiv I denne første del af opgaven gives der en historisk og kulturel indføring i begrebet utroskab for at undersøge, hvordan holdningen har udviklet sig op gennem historien og for at forstå begrebet i andre kulturelle sammenhænge. I forlængelse heraf vil der være en biologisk og evolutionær redegørelse samt diskussion af, hvorvidt mennesket overhovedet er bestemt til at være monogamt fra naturens side. 3.1 Utroskab: kulturelt og historisk Historisk set er utroskab et velkendt fænomen eller hor som det betegnedes førhen. Faktisk så velkendt, at det indgår i Bibelens 10 bud som ægteskabsbrud (2. Mos. 20, 2 17). Ægteskabsbrud er i Det Gamle Testamente så alvorlig en synd, at det skal straffes med døden til følge (3. Mos. 20, 10). Eftersom Bibelen er et religiøst skrifte, kan den ikke siges at være regelsættende, men alligevel afspejler skrifterne en holdning på daværende tidspunkt, som netop dominerede lovgivningen. Herhjemme fik holdningen med dødsstraf nemlig betydning for strafferetten. Nogle af de tidligste deciderede lovgivninger vedrørende utroskab finder man i middelalderen. I tilfælde af en hustrus utroskab gav lovgivningen på denne tid nemlig ægtemanden ret til at slå personen ihjel, som hustruen havde været utro med og i nogle tilfælde ligeledes hustruen (web 6). I så fald hustruens utroskab ikke endte med døden til følge for hende, havde ægtemanden ret til på stedet at jage hende bort fra hus og hjem uden andet end det tøj, hun havde på kroppen. Ifølge denne lovgivning havde en hustru ikke samme rettigheder i tilfælde af ægtemandens utroskab (ibid.). Mellem gjaldt der herhjemme kanonisk ægteskabsret, som gav både hustru og ægtemand ret til separation, hvis deres ægtefælle havde været dem utro. Det var dog ikke muligt at opnå skilsmisse på dette grundlag (ibid.). Der ses derfor i denne tidsperiode en udligning i rettigheder for mænd og kvinder, hvor det før år 1200 kun var manden, der havde rettigheder i forbindelse med konens utroskab. Efter Reformationen i 1536 sker der dog en voldsom opstramning i lovgivningen omkring utroskab. Hvis en ægtefælle har været utro op til tre gange, blev dette nemlig straffet 9

16 med dødstraf (web 6). For mændenes vedkommende resulterede det i halshugning, mens kvinderne henrettedes ved drukning. På dette tidspunkt foreskrev den pågældende konge, Christian d. 5.s Danske Lov også, at utroskab blev straffet med døden til følge (ibid.). Det er dog uvist, hvor mange der har måttet lide dødsstraf for utroskab, eftersom det samtidig blev muligt at opnå skilsmisse, hvis man var en krænket ægtefælle. Omkring 1700-tallet ser man, at utroskab straffes med fængsel på vand og brød samt en bøde til fattigkassen (ibid.). I 1866 foreskriver den konkrete straffelov, at en utro ægtefælle bliver idømt fængsel eller bøde efter omstændighederne. Denne straffelov blev dog ophævet i 1930 og efterfølgende har der ikke været straffelovgivning omkring utroskab. I stedet lyder lovgivningen dog i dag, at nyligt opdaget utroskab giver ret til straks skilsmisse uden forudgående at være separeret (ibid.). Meget har dog ændret sig i Danmark siden 1930 erne. Lovgivningen omkring opnåelse af skilsmisse ved utroskab er stadig gældende. Dog ses der en tendens til, at vi i det senmoderne samfund i højere grad lever i papirløse parforhold. Utroskab er derfor nået til at punkt, hvor det ikke kun begrænser sig til ægteskabsbrud, men er også gældende for de papirløse parforhold. Man kan derfor sige, at utroskab i det senmoderne vestlige samfund nærmere er et brud på en række moralske og etiske principper, der er imellem to mennesker, der har valgt at tilbringe deres tilværelse sammen og indgå i et romantisk forhold. Ovenstående udvikling og status quo er dog kun for det danske samfund. Der er nemlig stadig i det 21. århundrede stor kulturel variation i den samfundsmæssige holdning til utroskab, samt hvad der overhovedet defineres som utroskab. Selvom dødstraffe og lange fængselsstraffe for længst har været afskaffet for utroskab herhjemme, er det dog ikke tilfældet for hele verden. Det ses stadig i andre samfund, særligt mellemøstlige og afrikanske, at utroskab stadig i dag straffes med døden til følge i værste tilfælde og i milde tilfælde med bøde eller fængselsstraf (Web 10). Særligt er det kvinder, der ved utroskab, er offer for disse straffe, som kan vise sig at være særdeles brutale. Dødsstraffene foregår nemlig oftest ved prygling, stening eller hængning (ibid.). Men på trods af, at utroskab nogle steder stadig i dag straffes hårdt, er det derimod ikke alle steder, at samvær med andre end ens partner overhovedet anses som utroskab. I nogle samfund foregår der nemlig ligefrem konebytning. Inuitterne, som er bosiddende i Alaska, Canada, Sibirien og Grønland har haft tradition 10

17 for konebytning særligt i de små traditionelle samfund på indbyggere. Dette er en gammel tradition, hvor mænd har seksuel udveksling af konerne for at undgå indavl i de små samfund (Web 11). Derudover er der både i mellemøstlige såvel som nogle vestlige samfund eksempler på polygame ægteskaber. I det vestlige foregår disse ægteskaber dog ofte i subkulturer, da lovgivningen i store dele af den vestlige verden ikke tillader flerkoneri (web 12). Et eksempel på sådan en subkultur er The Church of Jesus Christ of Latter-days Saints, som er en kirke bestående af mormoner beliggende i Utah. Kirken har officielt meddelt, at de lever i polygame forhold selv i det 21. århundrede. Dog er det ikke alle medlemmer i kirken, der udøver dette (ibid.). I Mellemøsten er flerkoneri dog mere almindeligt, eftersom islamisk religion tillader det (web 13). Dette er dog ikke alle steder og særlige krav skal være opfyldt for, at manden må ægte flere koner, men det er noget, der stadig bliver praktiseret i dag. Modsat er det dog ikke tilladt for kvinden at ægte flere mænd (ibid.). Ud fra ovenstående gennemgang står det tydeligt, at utroskab altid har været et emne, der har været oppe til debat og har været offer for megen statslig indblanding og lovgivning. I dag er der i det danske og vestlige samfund ikke de store retslige konsekvenser af utroskab andet end i forbindelse med skilsmisse. I Mellemøstlige lande ses det dog stadig, at der er straffe ift. utroskab, nogle mere officielle end andre. Selvom polygami og konebytning ikke per definition går ind under utroskab, så ses der en tendens til, at man i andre kulturer er sammen med mere end én partner. Denne vestlige monogame måde at leve på er derfor ikke nødvendigvis foreskrivende for resten af verden. Slående er dog i forbindelse med polygami, at det kun er manden, der må ægte flere koner og ikke omvendt. Dette vil der vendes tilbage til i diskussionen under det evolutionære perspektiv Seksualitet Som beskrevet tidligere i begrebsafklaringen, er der forskellige holdninger til, hvad det vil sige at være utro. Utroskab indeholder utroligt mange dimensioner, men langt de fleste mennesker i vesten vil mene, at seksuel omgang med en anden person end ens partner betegnes som utroskab. Utroskab kan derfor i mange tilfælde siges at være seksuelt og dermed en seksuel adfærd, og det er derfor væsentligt for denne 11

18 opgave kort at beskrive seksualitet, der ligesom utroskab er et meget komplekst begreb. WHO har i 1975 søgt at definere seksualitet på følgende måde: "Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter. (WHO, 1975, p. 6). Som WHO s definition indkredser, så er seksualitet ikke kun biologisk og omhandler fysiske behov og lyst, men består også af psykiske og sociale aspekter. I deres 2006 rapport indkredser de yderligere, at seksualitet er et centralt aspekt af at være menneske og fylder en stor del i den enkeltes liv. Mange aspekter har derfor indflydelse på seksualitet og seksuel adfærd, og der nævnes bl.a. en interaktion af biologiske, psykologiske, økonomiske, politiske, kulturelle, etiske, lovlige, historiske, religiøse og spirituelle faktorer (WHO, 2006, p. 5). Seksualitet og dermed utroskab og motiver dertil er et mange facetteret og bredt område. Menneskets seksualitet rækker langt ud over det reproduktive aspekt, og som rapporterne fra WHO indikerer, spiller der ting som magt, ritualer, status, nysgerrighed, eksistentielle vilkår, selvbekræftelse og meget andet ind (Graugaard & Hertoft, 2000, p. 72). Seksualiteten indeholder derfor også et rekreativt aspekt, som Graugaard og Hertoft formulerer det. Dette sigter netop ikke mod artens videreførelse, men indgår nærmere i det enkelte individs eksistentielle projekt. Og med indtoget af præventionsmidler i 1930 erne har det været nemmere for mennesket at adskille sex og forplantning og dermed udforske sex uden de forplantningsmæssige konsekvenser (ibid. p. 73). Eftersom seksualitet derfor skal anskues fra en bio-psyko-social synsvinkel har historie, kultur og samfund derfor også gennem tiden haft stor indflydelse på den måde, seksualitet manifesterer sig på. En seksuel handling som samleje mellem eksempelvis en dreng og en mand, har der været set forskelligt på. I det klassiske Grækenland blev disse forhold nærmest institutionaliserede, mens denne slags forhold ansås som anstødelige i det victorianske England, og i det meste af verden er denne form for forhold i dag kriminaliserede (ibid. p. 75). Som der blev beskrevet under den historiske og kulturelle gennemgang af utroskab, så er synet på seksualitet meget afhængig af kultur hvad der er syndigt, sundt, sygt og normalt. Seksualiteten har derfor afhængig af kultur altid været underlagt religiøse, politiske, moralske, ideologiske og lovmæssig regulering og kontrol (ibid.). Historisk set har seksualitet dog i det meste 12

19 af verden gerne skulle knytte sig til den ægteskabelige institution, og afvigelser herfra har ofte været fordømt, umoralske og udråbt som perversion, herunder utroskab (Graugaard & Hertoft, 2000, p. 75). Dette har haft den konsekvens, at man ofte har set subkulturer, der har udskrevet sig fra samfundets gældende regler og normer, som det ses med mormonerne i Utah, hvis levemåde er uforenelig med den gældende lovgivning og norm (ibid. p. 76). Individets seksuelle handlinger må derfor siges at have stor betydning for den enkelte ift. selvopfattelse, om det så falder inden- eller udenfor samfundets normer. Graugaard og Hertoft kommer også ind på den senmoderne seksualitet. Her påpeger de, at menneskets biologi næppe har ændret sig gennem de sidste årtusinder, men derimod har samfundet ændret sig. Omkring år 2000 skete et skred i vores selvopfattelse og den måde, vi opfatter vores intime relationer på (ibid. p. 77). Der er nemlig sket en løsrivelse fra familien og de nære forhold, herunder parforhold. Man behøver ikke længere få børn ved at have sex, men til gengæld behøver man heller ikke længere have sex for at få børn grundet den fremskredne videnskab (ibid.). Her har Anthony Giddens fremsat begrebet plastisk seksualitet, som der vil blive uddybet i det samfundsmæssige perspektiv. Kort sagt beskriver han, hvordan seksualitet i det senmoderne samfund ikke længere er begrænset til ægteskabet med løfter om troskab, social stabilitet, moral eller pligt, men at det i stedet er blevet et løsrevet erfaringsfelt som kilde til oplevelse og pirring (ibid.). 3.2 Evolutionært perspektiv På baggrund af at utroskab i mere eller mindre grad altid har fundet sted, på tværs af tidsaldre og kulturelle forskelle, kan det være interessant at se på det biologiske perspektiv med fokus på det evolutionære. Hvordan opfattes utroskab i et evolutionært perspektiv og kan det bruges til at forklare, hvorfor nogen mennesker er deres partner utro? Dette perspektiv er desuden helt centralt til at belyse, hvorvidt mennesket reelt er bestemt til at være monogamt eller ej fra naturens side af. Det er desuden en personlig observation, at der i samfundet i dag er en tendens til, at der på mange områder tyes til en naturvidenskabelig forklaring også indenfor psykologien. Man ser derfor en tendens til, at der søges mod biologien og den evolutionære lære, for at 13

20 finde en dybere forklaring på menneskelig adfærd. Derfor er det essentielt for denne opgave at have netop denne tilgang med. Både eftersom denne trend med at gå tilbage til vores biologiske rødder er karakteriserende for det senmoderne samfund, men også eftersom at individet på trods af samfundets konstellation på alle givne tidpunkter fortsat er et biologisk væsen. Det er Charles Darwin, der formulerede teorien om evolution ved udgivelse af sin bog Origin of Species i 1859 med fokus på naturlig selektion, som vil blive uddybet nedenfor (Workman & Reader, 2008, p. 9). Darwin var dog ikke den første til at gøre sig tanker herom mange før ham havde formuleret tanker i retning af, at mennesket havde udviklet sig fra mere simple elementer i naturen. Blandt andet en filosof fra det oldgamle Grækenland ved navn Thales gjorde sig allerede i f.kr. tanker herom, og en munk ved navn Gregor Mendel lavede forsøg med genetik og ærter omtrent samtidig, som Darwin udgav sin bog (ibid. pp. 3-7). Det er dog Darwin, man i dag forbinder med den evolutionære tilgang. Selvom Darwins første værk mest omhandlede de fysiske træk vedr. evolution, mente han dog også, at den naturlige selektion spillede en rolle ift. evolutionen af den menneskelige adfærd og dermed den menneskelige psyke (ibid. p. 8). Denne evolutionære tilgang til menneskets psyke vil blive uddybet i afsnittene nedenfor, hvor der først vil være en kort redegørelse af den evolutionære tilgangs grundlæggende antagelser Naturlig udvælgelse og adaption Ifølge den evolutionære psykologi besidder mennesket nogle grundlæggende biologiske træk, der hjælper med at sikre artens overlevelse. Disse træk har gennem tiden udviklet og tilpasset sig og har dermed givet mennesket særlige fordele i tilpasningen til miljøet (Workman & Reader, 2008, pp. 32f). Det var den engelske naturforsker Charles Darwin, der opdagede hvordan denne tilpasningsproces forløb gennem det, han kaldte naturlig udvælgelse. Dette beskrev han i sin bog The Origin of Species, som nævnt ovenfor (ibid.). Her beskriver han ud fra sine opdagelser, hvordan bestemte træk hos både dyr og mennesker udvikler sig og bliver stærkere, når de medfører større reproduktiv succes, end andre givne træk. Dette medfører, at afkom med disse træk dermed får bedre vilkår for at tilpasse sig miljøet (ibid.). Derfor kan det 14

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Polyamori: Kan man elske flere på én gang? Sex & Samliv. Gode råd om polyamori Anja elsker mere end én. sider

Polyamori: Kan man elske flere på én gang? Sex & Samliv. Gode råd om polyamori Anja elsker mere end én. sider Foto: Bax Lindhardt Sex & Samliv MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Polyamori: Kan man elske flere på én gang? Gode råd om polyamori Anja elsker mere end én Kan man elske

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere