NOTAT: Udvikling og implementering af tiltag. rettet mod klinikpersonalets. efteruddannelse i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: Udvikling og implementering af tiltag. rettet mod klinikpersonalets. efteruddannelse i almen praksis"

Transkript

1 NOTAT: Udvikling og implementering af tiltag rettet mod klinikpersonalets efteruddannelse i almen praksis Regionshuset Horsens Primær Sundhed P k i h d

2 Baggrund Efter beslutning i KEU iværksatte Primær Sundhed i efteråret 2008 en kvalitativ analyse med henblik på at belyse klinikpersonalets efteruddannelse nærmere. I forlængelse af undersøgelsen er rapporten Efteruddannelse af klinikpersonale i almen praksis udarbejdet. Nærværende notat tager afsæt i de anbefalinger, som arbejdsgruppen i EVaK-projektet (Efter- og Videreuddannelse af Klinikpersonale) forslår på baggrund af den kvalitative undersøgelses resultater. Notatet redegør for, hvorfor klinikpersonalets efteruddannelse er et centralt indsatsområde i almen praksis, samt beskriver konkrete aktiviteter organisering, tidsplan, mål og budget for en fremtidig indsats. Klinikpersonalet i almen praksis Almen praksis står overfor en lang række strukturelle og organisatoriske udfordringer blandt andet grundet lægemangel, hyppigere patientkontakter, opgaveglidning fra sekundær sektor og ændrede sygdomsmønstre. Der er, blandt andet i praksisplanen for almen praksis, et stigende fokus på udnyttelsen og organiseringen af det ikkelægelige personale i almen praksis, som en ressource, der kan aflaste lægen både i forhold til eksisterende opgaver i almen praksis, men også kommende opgaver herunder opgaver i forbindelse med kronikerindsatsen i almen praksis. Klinikpersonalets efteruddannelse En øget opgaveglidning fordrer, at klinikpersonalet løbende efteruddanner sig for at vedligeholde og erhverve kompetencer, der gør dem i stand til at løse opgaverne og sikre kvaliteten af ydelserne i almen praksis. Forudsætningen for dette er grundlæggende, at der eksisterer relevante efteruddannelsestilbud af en høj faglig standard, og at klinikpersonalet benytter sig af efteruddannelsestilbuddene. Klinikpersonalets efteruddannelse i praksis Rapporten fremhæver følgende karakteristika ved klinikpersonalets efteruddannelse Efteruddannelse af klinikpersonalet finder sted i almen praksis, men efteruddannelsesaktiviteterne er usystematiske og ad-hoc prægede. De praktiserende læger ser det primært som klinikpersonalets ansvar at identificere behov for efteruddannelse og søge efter kurser ikke grundet desinteresse fra lægernes side, men snarere som en spejling af deres egen tilgang til efteruddannelse. Klinikpersonalet finder det uoverskueligt og tidskrævende at søge efter kurser, og orienterer sig derfor i overvejende grad i det tilsendte materiale til den enkelte praksis, hvoraf medicinalfirmaerne står for en stor del af udbuddet.

3 Efteruddannelse konkurrerer med mange andre hensyn i almen praksis, herunder travlhed, kollegiale hensyn, praktiske overvejelser i forbindelse med kursusfravær, vanetækning samt loyalitetsfølelse overfor klinikken og patienterne. Implementering af ny viden erhvervet på kurser er en sårbar proces i almen praksis, da det primære ansvar for at formidle og indføre ny viden er placeret hos den medarbejder, der har været på kursus, og er dermed ikke forankret i organisationen. Fremtidig indsats for klinikpersonalets efteruddannelse Med afsæt i rapportens konklusioner er det arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en processuel tilgang til klinikpersonalets efteruddannelse, hvor forskellige indsatser mellem forskellige aktører, i en langt højere grad end det er tilfældet i dag, koordineres. Efteruddannelse handler ikke alene om at sikre kursusudbud, men i lige så høj grad om at forankre efteruddannelse i den enkelte organisation/praksis både i forhold til identifikation og planlægning af efteruddannelse samt implementering af (nyerhvervet) viden opnået i forbindelse med efteruddannelse. Efteruddannelse Implementering Kursusudbud af ny viden & org. udvkl. Kvalitets- udvikling Den processuelle tilgang er ikke mindst relevant i forhold til kronikerindsatsen og den forestående udmøntning af forløbsprogrammerne på kronikerområdet. Allerede i dag varetager klinikpersonalet flere opgaver i forhold til kronikerpatienterne, og dette forventes øget fremover. Her vil man med fordel kunne drage nytte af et koordineret samarbejde omkring klinikpersonalets efteruddannelse mellem relevante aktører for derigennem at skabe en rød tråd mellem faglighed, implementering af viden i organisationen og kvalitetsudvikling. Organisation For at understøtte en fokuseret udvikling af efteruddannelsesfeltet med fokus på koordination og samarbejde mellem aktører forslås det, at der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra praksisudvalget, praksiskoordinatorerne, Side 3

4 praksisudviklingskonsulenterne, efteruddannelsesvejlederne, DSAM, klinikpersonalet og Regionens administration. Styregruppen skal: medvirke til en vedvarende udvikling af klinikpersonalets efteruddannelse i forhold til metode, implementering af ny viden og kvalitetsudvikling. sætte fokus på klinikpersonalets efteruddannelse som en del af organisationsudvikling i almen praksis. opfange efteruddannelsesbehov og tendenser i almen praksis. skabe netværk til andre relevante aktører på området i Regionen. udvikle og igangsætte konkrete initiativer herunder en efteruddannelsesportal for klinikpersonalet (se senere afsnit). Samarbejdspartnere Der er i dag mange aktører på efter- og videreuddannelsesområdet, som har stor erfaring og viden inden for området. For de fleste aktører gælder det dog, at kurser målrettet klinikpersonalets efter- og videreuddannelse i almen praksis udgør en mindre del af deres kursusaktiviteter/aktiviteter. Et samarbejde og koordinering af indsatser mellem styregruppen og eksterne kursusudbydere vil muliggøre en mere systematisk og kontinuerlig indsats i forhold til klinikpersonalets efteruddannelse i alle dets faser dvs. a)planlægning, b) Afholdelse og c) implementering af viden & d)opfølgning. Overordnet set er målet, at der skabes en rød tråd i efteruddannelses-processen der dels skal give en større tilfredshed hos den enkelte kursist og den enkelte praksis, dels styrke den generelle efteruddannelse af klinikpersonalet i almen praksis. Helt konkret kan eksempler på samarbejde i forbindelse med konkrete kurser være: Udvikling af implementeringsværktøjer målrettet almen praksis. Integration af implementeringsværktøjer i konkrete kursusforløb Koordinering mellem konkret kursus og efterfølgende opfølgning i almen praksis af kvalitetsorganisation. Systematisk opfølgning på kurser med henblik på at understøtte kvalitetsudvikling og belyse opgaveglidning. Side 4

5 Da metode- og kvalitetsudvikling er ressourcekrævende, er det arbejds-gruppens anbefaling, at man i en opstartsfase udvælger to områder for efteruddannelse, som man arbejder systematisk med. Grundet den store udfordring og en udbredt efterspørgsel hos såvel klinikpersonale som læger i undersøgelsen forslås det, at kronikerområdet bliver et af de prioriterede områder for en koordineret efteruddannelsesindsats. Efteruddannelsesportal virtuel platform for information, netværk, koordination og samarbejde Som del af et mere systematisk fokus på klinikpersonalets efteruddannelse og en platform for koordination, anbefaler arbejdsgruppen endvidere, at der udvikles en efteruddannelsesportal for klinikpersonalet. En efteruddannelsesportal for klinikpersonalet tjener mange formål heriblandt: At facilitere én overskuelig indgang til efteruddannelsesområdet for klinikpersonalet. At formidle en varieret palet af kurser i forhold til klinikpersonalets arbejdsopgaver fra forskellige aktører i Region Midtjylland. At understøtte netværksdannelse mellem klinikpersonale i Region Midtjylland blandt andet igennem interessefora og praksis-dating. At formidle, synliggøre og understøtte muligheder for klinikpersonalets netværksdannelse med andre relevante aktører fra primær og sekundær sektor. At motivere til og understøtte vidensdeling i forhold til opgaveglidning, implementering af nye arbejdsgange og organisationsudvikling. At tilbyde implementeringsværktøjer målrettet almen praksis. At synliggøre arrangementer blandt klinikpersonalets decentrale, tværfaglige RIVgrupper rundt om i Region Midtjylland (RIV= Ringe i vandet). At synliggøre og beskrive aktiviteter hos kvalitetsorganisationen i Primær Sundhed, der har relevans for klinikpersonalet. At formidle viden om og tiltag rettet mod klinikpersonalet i Region Midtjylland. Side 5

6 For at sikre kvalitet og faglig relevans placeres ansvaret for portalindholdet hos styregruppen eller/og en redaktionsgruppe nedsat af styregruppen. Det forslås, at man i målsætningen om at skabe en rød tråd i klinikpersonalets efteruddannelse arbejder på at integrere efteruddannelsesportalen og dets muligheder aktivt i konkrete kursusforløb. Derved understøtter man portalens dynamik via input fra brugerne, men skaber også en platform for erfaring, netværk og viden, som klinikpersonalet kan drage nytte af, når det konkrete kursusforløb er afsluttet. Efteruddannelsesportalen primære målgruppe er klinikpersonalet i almen praksis. Det er derfor vigtigt, at informationerne og brugerfladen på portalen er målrettet klinikpersonalet og klinikpersonalets behov. Tidsplan for kommende aktiviteter April 2009 Styregruppe nedsættes, og der indkaldes til møde i styregruppen. Udvikling af portal og portalindhold påbegyndes Maj 2009 Afholdelse af fællesmøde for kursusudbydere med henblik på at drøfte fremtidig samarbejde og efteruddannelsesportal Session om klinikpersonalets efteruddannelse og fremtidige initiativer på Store Praksis Dag Dannelse af brugergruppe med repræsentanter fra klinikpersonalet Juni 2009 Rapport og anbefalinger om Klinikpersonalets efteruddannelse fremlægges til sparring og idé-udvikling på konsulentdag i Primær Sundhed Dannelse af brugergruppe for efteruddannelsesportal August/september 2009 Fremvisning af pilotportal for brugergruppe Fremvisning af pilotportal for styregruppe Fremvisning af pilotportal for samarbejdspartnere Planlægning af strategi for markedsføring af portal September 2009 forår 2010 Lancering af portal (september) Udvikling og afprøvning af efteruddannelseskonceptet som en del af implementeringen af et eller to kronikerforløbsprogrammer. Side 6

7 Ressourcebehov Arbejdet kan begyndes indenfor den eksisterende bevilling fra KEU, der løber frem til udgangen af juli For at gennemføre de beskrevne tiltag vil der være behov for tilførelse af ekstra ressourcer. Der ansøges derfor KEU om bevilling til forlængelse af projektet samt udvikling af en efteruddannelsesportal. Der søges om 0,5 mio. kr. fordelt over 2009 (0,2 mio. kr.) og 2010 (0,3 mio. kr.) til udvikling af efteruddannelsesportal, udvikling og afprøvning af efteruddannelseskoncept samt sekretariatsbistand til styregruppen. Side 7

8 Efteruddannelse af klinikpersonale i almen praksis Primær Sundhed Praksisenheden Horsens Emil Møllers Gade Horsens

9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning...4 Mangfoldigheden af arbejdsopgaver i almen praksis...6 Den drypvise opgaveglidning...7 Efteruddannelsens autonomi i almen praksis Barrierer for efteruddannelse i almen praksis Søgen efter kurser Efteruddannelse i fritiden Medicinalindustriens kurser Tilbage fra kursus Behov og ønsker til efteruddannelse ifølge læger og klinikpersonale Sammenfatning Arbejdsgruppens anbefalinger Kursusudbud Implementering af ny viden & organisationsudvikling Kvalitetsudvikling Bilag A: Arbejdsopgaver nævnt af klinikpersonalet i interviewene Bilag B: Ønsker fra klinikpersonale og læger i forhold til efteruddannelse Ønsker til kursusform... 32

10 Forord I efteråret 2008 iværksatte Region Midtjylland projekt EVaK (Efter- og Videreuddannelse af Klinikpersonale), hvis sigte var at skaffe større viden om efter- og videreuddannelsesfeltet for klinikpersonalet i almen praksis. Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget i Region Midtjylland bevilligede midler til projektet. I forbindelse med opstart af projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Praktiserende læge og praksisudviklingskonsulent Kirsten Dal, læge og praksiskoordinator Jens M. Rubak, praktiserende læge og praksisudviklingskonsulent Toni Moeskjær, praktiserende læge og DSAM-repræsentant Karin Pryds, praktiserende læge og praksisudviklingskonsulent Lars Foged, lægesekretær Else Marie Bjærre, konsultationssygeplejerske Lone Møller, bioanalytiker Kirsten Dam, kontorchef Steen-Vestergaard Madsen, kontorchef Jørgen Nørskov Nielsen samt projektmedarbejder Marie-Louise Heine Jensen Marie-Louise Heine Jensen har forestået den empiriske undersøgelse, der ligger til grund for rapporten. En særlig tak skal lyde til de personer, som deltog i interviewundersøgelsen. Tusind tak til de læger, lægesekretærer, laboranter og konsultationssygeplejersker, som afsatte tid i en travl hverdag til at lade sig interviewe. Nærværende rapport er et konkret output af projekt EVaK. På arbejdsgruppens vegne Marie-Louise Heine Jensen

11 Indledning Du vil opleve, at klinikpersonalet laver mange forskellige ting og vores behov er enormt forskellige (Jonna, lægesekretær i flermandspraksis) Ovenstående bemærkning faldt i starten af mit interview med Jonna. Hun var lægesekretær i en flermandspraksis i en større provinsby. Inden sin nuværende ansættelse havde hun arbejdet i hjemmeplejen i mange år, og havde fra starten meldt ud til sine nuværende arbejdsgivere, at hun var meget interesseret i at kombinere sekretærrollen med praktisk arbejde. Udover telefonpasning, visitation og receptfornyelser var det muligt for patienterne at booke selvstændige tider hos Jonna og få taget blodprøver, fjernet sting, lavet lungefunktionsundersøgelser og EKG. Derudover vaccinerede Jonna børn, rejsevaccinerede, havde kostsamtaler og stod for vægtkontroller, pakkede blodprøver, foretog halspodninger samt mikroskoperede urin. Jonnas bemærkning kan ses som en selvfølgelig betragtning i forhold til det brogede landskab, som almen praksis udgør. Diversiteten afspejles allerede i den fysiske fremtoning, hvor nogle praksis er etableret i ældre herskabslejligheder, andre i erhvervslokaler i butikscentre og nogle i nyetablerede bygninger bygget med det formål at drive almen praksis. Demografi, geografi, praksissammensætning i forhold til køn, alder, faggrupper, organisering af arbejdsfunktioner og arbejdsrutiner er andre faktorer, der gør praksis til alt andet end en homogen størrelse. Overordnet set står almen praksis de kommende år overfor en lang række strukturelle og organisatoriske udfordringer. Lægemangel, hyppigere patientkontakter og ændrede sygdomsmønstre er med til at lægge pres på almen praksis. I slipsstrømmen af dette er fokus blevet rettet på udnyttelsen og organiseringen af det ikke-lægelige personale i almen praksis som en ressource, der kan aflaste lægen. Tendensen er også, at klinikpersonalet, som Jonna, får flere nye arbejdsopgaver rettet direkte mod patienten dog er der store forskelle på dette fra praksis til praksis. En øget opgaveglidning med nye arbejdsopgaver som følge, fordrer i høj grad, at klinikpersonalet løbende efteruddanner sig for at vedligeholde og erhverve kompetencer, der gør dem i stand til at løse opgaverne og sikre kvaliteten af kerneydelserne i almen praksis. Forudsætningen for dette er: 1) at der eksisterer relevante efteruddannelsestilbud målrettet klinikpersonalet i almen praksis og 2) at klinikpersonalet benytter sig af de eksisterende efteruddannelsestilbud. Side 4

12 Nærværende rapport er resultaterne af en kvalitativ undersøgelse, der blev iværksat i Region Midtjylland i efteråret Som oplæg til den kvalitative undersøgelse blev der indsamlet viden om eksisterende efteruddannelsestilbud for klinikpersonalet i almen praksis. Formålet med den kvalitative undersøgelse var at belyse praksis omkring efteruddannelse samt belyse oplevede behov for efteruddannelse hos såvel læger som personale i almen praksis. 16 praksis fordelt over hele Region Midtjylland har deltaget i undersøgelsen. Af de 16 deltagende praksis er 4 solopraksis, 1 delepraksis samt 11 flermandspraksis. I alt 32 personer deltog i interviewundersøgelsen heraf 9 læger, 10 sekretærer, 10 sygeplejersker og 3 bioanalytikere. Der blev gennemført 22 selvstændige interviews, heraf var de 18 enkeltmandsinterviews. I gennemsnit varede et interview 55 min. Interviewene var semistrukturerede. Forud for interviewene blev der udarbejdet en interviewguide med temaer relateret til efteruddannelse. De båndede interviews er efterfølgende blevet transskriberet. Deltagerne i undersøgelsen er anonymiserede. På baggrund af de fremkomne data i interviewene er rapporten bygget op omkring temaer, som relaterer sig til efteruddannelse af klinikpersonale og opgaveglidning i almen praksis. Temaerne danner også afsæt for rapportens anbefalinger i forhold til det videre arbejde med efteruddannelse af klinikpersonale i Region Midtjylland. I en konkretisering af anbefalingerne er der blevet lagt vægt på at indtænke allerede eksisterende funktioner og institutionelle rammer i Region Midtjylland. En vigtig præmis i undersøgelsen har været at give stemme til lægerne og klinikpersonalets erfaringer, ønsker, behov og tanker omkring klinikpersonalets efteruddannelse. Interviewmaterialet vidner om, at såvel læger som klinikpersonale generelt er positive overfor efteruddannelse, men også at efteruddannelse konkurrerer med mange andre hensyn i almen praksis, hvilket vil blive udfoldet i rapporten. Side 5

13 Mangfoldigheden af arbejdsopgaver i almen praksis En vigtig forudsætning for at kunne iværksætte efteruddannelsestiltag er viden om, hvilke arbejdsopgaver klinikpersonalet udfører i almen praksis. Som nævnt indledningsvist er der store forskelle på det fra praksis til praksis. I en af de deltagende praksis visiterede sekretæren, fornyede recepter og ordnede regnskab, mens disse opgaver i en anden praksis blev varetaget af en sygeplejerske, der samtidig foretog kronikerkontroller, vaccinerede og havde kostsamtaler, og sådan ændrede billedet sig fra praksis til praksis. Nogle praksis havde i mange år haft både bioanalytikere, sygeplejersker og sekretærer ansat, mens andre praksis først inden for de senere år havde udvidet faggrupperne blandt klinikpersonalet. En af de deltagende praksis havde kun ansat en sekretær. Bilag 1 viser en oversigt over de hyppigst nævnte arbejdsfunktioner, som klinikpersonalet har oplistet i interviewene. På baggrund af interviewene kan følgende tendenser spores: Desto flere læger, der er i praksis, desto mere personale fra flere faggrupper er der ansat. Desto mindre praksis er (målt på læger) desto flere forskellige opgaver på tværs af faggrænser udfører personalet. Jo større praksis er (målt på læger), desto større er specialiseringsgraden hos personalet i hverdagen. Dette ophæves dog til dels ved spidsbelastning såsom ferier. Både bioanalytikere, sygeplejersker og lægesekretærer giver udtryk for at de løbende får nye arbejdsopgaver. Disse opgaver kan være direkte rettet mod patienten og varetagelsen af patienten eller ske som følge af teknologisk udvikling i forhold til IT-systemer, prøvetagning, præparering af prøver mm. I alle praksis (på nær den solo-praksis, der kun havde en sekretær ansat) er der i forhold til opgaveglidning p.t. stort fokus på kronikerområdet, hvor hovedparten af de deltagende praksis er i gang med/ planlægger at lade sygeplejersker overtage dele af kronikerkontrollerne. Side 6

14 I de praksis, hvor der er sygeplejersker ansat, sker den primære opgaveglidning mellem læge og sygeplejerske, og ikke mellem lægen og de andre faggrupper. Opsummerende viser undersøgelsen, at der er store forskelle på hvilke arbejdsopgaver klinikpersonalet udfører i almen praksis, hvilket er en relevant viden i forhold til en fremtidig etablering af konkrete efteruddannelsesaktiviteter. Samtidig viser undersøgelsen, at opgaveglidning i almen praksis p.t. har et stort fokus på arbejdsfunktioner relateret til kronikerpatienterne. Den drypvise opgaveglidning Vi gjorde det lidt af nød. Vi havde en lang ventetid på det tidspunkt, og vi kunne ikke få flere læger herned, og så kunne vi lægge nogle af opgaverne over til dem. Og det snakkede vi så om med dem..altså de sygeplejersker, som vi har [ ] Så det var egentlig af nød, og løsningen var, at de overtog nogle af de der rutinekontroller. Og det passede egentlig ret fint, for det er sådan nogle afgrænsede kontroller (Karsten, praktiserende læge i flermandspraksis) Et andet vigtigt element i forhold til det at kunne målrette en efteruddannelsesindsats er viden om, hvordan arbejdsopgaver organiseres, og hvordan opgaveglidning finder sted i almen praksis. I Karstens tilfælde, der er citeret ovenfor, lukkede nabopraksissen i landsbyen, da det ikke var muligt at finde en læge, som ville overtage den pågældende praksis. Karstens praksis fik derfor en større mængde patienter tilknyttet. Dette resulterede i et stort arbejdspres, som ifølge Karsten nåede smertegrænsen, og lægerne påbegyndte en proces, hvor sygeplejerskerne fik nye arbejdsopgaver og i højere grad flere selvstændige konsultationer, som kunne aflaste lægerne. Karstens beskrivelse af det forløb, som har fundet sted i hans praksis indeholder to elementer, som har været karakteristiske for hovedparten af de praksis, som deltog i undersøgelsen: Opgaveglidning sker som en reaktiv handling på en uholdbar situation Opgaveglidning sker drypvist Side 7

15 Hverdagslivet i almen praksis beskrives af deltagerne i undersøgelsen som uforudsigeligt. Patienter kommer væltende ind, arbejdsmængden er stor, eller som en mandlig læge udtrykker det man kan sidde til langt ud på aftenen, og fortsætte med arbejdet, når man kommer hjem. Et gennemgående karakteristika i interviewene er tiden eller rettere sagt manglen på tid - både i forhold til den enkelte patient og dagligdagen. Flere af deltagerne i undersøgelsen fortalte, at man i deres praksis forsøgte at håndhæve, at alle læger og medarbejdere spiste fælles frokost hver dag, men at det i praksis var svært, hvis tidsplanen allerede var skudt i sænk fra morgenstunden. Den kontinuerlige kontakt med de andre ansatte på tværs af faggrupper i dagligdagen beskrives som mest sårbar i flermandspraksis, hvor de fysiske rammer som oftest også er større end ved de deltagende solopraksis, og faggrupperne sidder mere afsondrede fra hinanden. Der er således udbredte narrativer blandt deltagerne i undersøgelsen om, at hverdagslivet i almen praksis både er uforudsigeligt og karakteriseret ved mangel på tid, og at det derfor kan være svært at afsætte tid til eksempelvis mere strategiske og langsigtede opgaver. Som en af de mandlige læger siger: Man kan jo vælge og sige altså det her vil jeg tage mig tid til og så sætte tiden af.og så må patienttiderne jo skydes altså folk bliver jo behandlet alligevel. [ ] Man kan vælge at sige det her er vigtigt Den pågældende læge var ikke den eneste, som gav udtryk for, at det handlede om at prioritere, men i praksis mødte intentioner hverdagens centrifuge af gøremål, mere presserende arbejdsopgaver m.m. Et mere langsigtet arbejde med eksempelvis opgaveglidning, udvikling af instrukser osv. konkurrerede altså med andre hensyn i praksis. På baggrund af deltagernes beskrivelse af hverdagen og organisering af hverdagen fremstår pragmatisme som et helt centralt omdrejningspunkt for almen praksis. Den pragmatiske tilgang bevirker, at opgaveglidning i overvejende grad sker reaktivt og rykvist. Thomas, der havde været nedsat i solopraksis nogle år, fortalte om, hvordan han og sygeplejersken Sonja var blevet enige om at få styr på deres diabetespatienter. De blev samtidig tilknyttet et projekt, som netop omhandlede diabetes, og det var så meningen, at Sonja skulle stå for nogle af kontrollerne. Systematiseringen af diabetespatienterne fulgte ikke en masterplan, der var klappet og klar inden implementering, men derimod var det nogle enkle, konkrete retningslinjer, som de gik ud fra. Tvivl, spørgsmål og ideer blev taget løbende i processen, når de Side 8

16 opstod, og fordi de var de eneste i denne praksis og sad tæt op af hinanden i dagligdagen, oplevede de begge kommunikationsvejen som direkte. Modsat beskrev Anna, der var sygeplejerske i en flermandspraksis sine frustrationer i forbindelse med en systematisering af deres diabetespatienter: Det blev så besluttet, at vi skulle lave det [instrukser]. Og alligevel tager det næsten 6 måneder at få materialet godkendt [af lægerne]. Jeg var ved at rive håret af mig selv. Vi har lavet et kæmpe stykke arbejde. (Anna, sygeplejerske i flermandspraksis) Lægerne havde her grundet stort arbejdspres uddelegeret opgaverne til sygeplejerskerne, som efterfølgende havde udarbejdet en diabetesinstruks, som skulle godkendes af lægerne. Denne proces havde på interviewtidspunktet taget 6 måneder. Der kan være mange årsager til, at kadencen i en sådan proces er ujævn; tidsmangel, arbejdspres, manglende fokus og/eller uenighed om indholdet blandt læger eller personale kan være nogle faktorer, ligesom den direkte kommunikationsvej i flermandspraksis på baggrund af interviewmaterialet synes mere sårbar end i mindre praksis. Til gengæld peger materialet på, at flermandspraksis i en højere grad end de mindre praksis får udarbejdet skriftligt materiale og instrukser, men processen er ofte mere langvarig. Uforudsigelighed, travlhed og pragmatisme er karakteristika for almen praksis, som er vigtige at anerkende og inddrage i en fremtidig indsats på efteruddannelsesområdet, fordi de er med til at karakterisere de nuværende betingelser for den overordnede organisering af almen praksis og dermed også planlægningen af og praksis omkring efteruddannelse af klinikpersonalet. I følgende del af rapporten vil det, på baggrund af undersøgelsen, blive skitseret hvem, der vælger efteruddannelsestilbud til klinikpersonalet, hvordan der vælges, hvad der vælges, og hvad der gerne vil vælges. Side 9

17 Efteruddannelsens autonomi i almen praksis Altså min rolle i det er, at jeg bare skriver under på regningen [griner](viggo, praktiserende læge i flermandspraksis med to læger) Et af de spørgsmål som undersøgelsen søgte at belyse var, hvordan processen omkring efteruddannelse forløb. Det vil sige, hvem tog initiativ til deltagelse i et givent kursus samt hvordan og hvorfor blev det pågældende kursus udvalgt. Viggo, som er citeret ovenfor, er praktiserende læge i en kompagniskabspraksis i et forstadsområde til Århus. Det ovenstående citat blev leveret med et grin, da han blev spurgt om, hvordan han så sin rolle i forbindelse med efteruddannelse af personalet. Grinet til trods er Viggos svar ganske rammende i forhold til undersøgelsen, idet hovedparten af lægerne ser deres primære rolle i forhold til kursusaktiviteter som værende dem, der betaler for kurserne. Her er det dog relevant at skelne mellem: Efteruddannelseskurser arrangeret af eksterne aktører Efteruddannelse/undervisning arrangeret af lægerne selv. I flere praksis fandt der løbende en efteruddannelse af personalet sted på det man kan kalde småskala-niveau. Her afsatte lægen/lægerne et par timer til at undervise personalet i eksempelvis spirometri, EKG-målinger, blodprøvetagning eller mikroskopering af urin. Den interne undervisning i lægepraksis var ad hoc-præget hos flertallet af de deltagende lægepraksis bortset fra to praksis, hvor de pågældende læger underviste personalet fast 1 time om ugen. I de tilfælde, hvor lægen underviser personalet er rollerepertoiret naturligvis udvidet til mere end blot at være den, der betaler. De deltagende læger i interviewundersøgelsen modtog materiale, der omhandlede efteruddannelse af klinikpersonalet blandt andet fra lægeforeningen og diverse medicinalfirmaer. Sololægen Thomas lagde fra tid til anden modtaget kursusmateriale ud til Sonja, men den primære udvælgelse af kurser og aktive søgen efter kurser var op til Sonja selv. Side 10

18 Det er Sonjas opgave. Altså når vi har haft en MUS-samtale, så er det hendes job at finde ud af, hvad hun synes, som hun mangler af kvalifikationer til at varetage de funktioner, som vi har snakket om. Så det må være hende, der går ind og søger [efter kurser] (Thomas, sololæge) Overordnet set var der blandt de interviewede læger en udbredt holdning om, at den enkelte medarbejder var den primære person til at identificere behov samt søge efter konkrete efteruddannelsesaktiviteter, og lægen ønskede ikke at blande sig i dette. Denne holdning var ikke udtryk for en desinteresse blandt lægerne, men afspejlede snarere lægernes egen efteruddannelseskultur, hvor de selv var vant til at identificere egne behov og interesserer og på den baggrund melde sig til kurser og konferencer. Herefter var blandt alle deltagende praksis i undersøgelse kutyme, at personalet skulle have godkendt kurset hos læge det, jfr. citatet med Viggo, var lægerne, som skulle betale for kurset. Udover at skulle betale for kurset qua rollen som arbejdsgiver skulle vurderede lægerne også, hvorvidt kurset var relevant eller ej. Enkelte af de deltagende læger i undersøgelsen fortalte, at de et par gange havde afvist en ansat at komme på et konkret kursus. Enten fordi man mente, at vedkommende allerede havde været på et kursus med lignende indhold eller fordi det vedkommende ønskede at komme på kursus i ikke relaterede sig til den pågældende medarbejders arbejdsfunktioner. Et af de interviewede personaler i undersøgelsen havde fået nej til et kursus. Ud fra ovenstående kan følgende observationer fremhæves: Lægerne ser behovsidentifikation samt kursusudvælgelse som klinikpersonalets primære ansvar Ved konkrete kursusansøgninger tager lægerne subsidiært kursets relevans. Undersøgelsen viser, at langt de fleste kurser godkendes. Side 11

19 Barrierer for efteruddannelse i almen praksis Jeg tager aldrig på kursus om dagen, for det er jo de kurser, som koster penge. Og ja de er dyre ( ) Jeg melder mig aldrig til dem, for så tænker jeg, at der er ingen til at passe det. Skulle Morten så betale det dyre kursus + en vikar. Det ville aldrig hænge sammen. Det er ikke noget, som vi snakker om. Det er ligesom mig, der har tænkt, at det får jeg nok alligevel aldrig lov til, så de kurser jeg er på, de koster ikke noget (Lotte, sekretær i solopraksis) Da lægerne i undersøgelsen ser efteruddannelsesinitiativer som noget, der primært skal udspringe fra klinikpersonalet, er det relevant at gå ind og undersøge, hvilke overvejelser klinikpersonalet har omkring kursusudvælgelse. Hos de interviewede læger var der som sagt en udbredt forestilling om, at et behov hos personalet ville afføde et kursus, og at den enkelte medarbejder var den bedste til at definere egne behov for efteruddannelse. I interviewene med klinikpersonalet blev det klart, at denne logik ikke automatisk var til stede hos personalet, og at konteksten for udvælgelse af og deltagelse i kurser er langt mere kompleks hos personalet, som citatet med Lotte også illustrerer. Lotte havde været lægesekretær de sidste 15 år i den samme solopraksis, der var placeret i en lille landsby i den nordlige del af Regionen. I løbet af de 15 år havde hun fået flere og flere arbejdsopgaver, specielt efter at hendes nuværende arbejdsgiver Morten havde overtaget praksis for år tilbage. Lotte boede selv i landsbyen, og havde gennem årene opbygget et stort kendskab til patienterne. Hun var ekstremt sjældent syg, og ferie blev afholdt samtidig med Morten. Kort sagt: Lotte var så at sige altid til stede i praksis. Lottes loyalitet og hendes pligtopfyldenhed over for Morten og patienterne mærkbar undervejs i interviewet, og udgjorde et væsentligt parameter for, at hun konsekvent fravalgte at tage på kurser i dagtimerne. Derudover var det økonomiske aspekt også noget, der vejede tungt, idet hun mente de fleste kurser var alt for dyre. På spørgsmålet om, hvad et dyrt kursus var, svarede hun kroner. I stedet for valgte Lotte at bruge sin fritid på at gå på kurser enten kurser arrangeret af medicinalindustrien eller fyraftensmøder arrangeret af den lokale RIVgruppe. Hun havde aldrig spurgt, om hun måtte komme på et kursus, der kostede penge, men havde altså en forestilling om, at hun ikke ville få lov til det. Side 12

20 Lottes overvejelser er på ingen måde unikke i forhold til de repræsentanter fra klinikpersonalet, som har deltaget i undersøgelsen. Det er de færreste af de interviewede personaler, som bruger de 4 kursusdage om året, som de ifølge overenskomsten har krav på. Én af de interviewede sygeplejersker havde brugt 6 dage på kurser i det forgangne år. Helt overordnet er der altså en masse barrierer for, om klinikpersonalet melder sig til et dagskursus. Nogle af barriererne er af en praktisk karakter såsom hvem, der kan udfylde ens arbejdsfunktioner, mens man er på kursus. Solopraksis er som udgangspunkt mere sårbar her end flermandspraksis, hvor der ofte er flere personaler fra samme personalegruppe, der kan dække hinanden ind ved fravær. En anden overvejelse vedrører skismaet mellem den daglige travlhed, som blev beskrevet tidligere, og det personlige overskud til at komme på kursus velvidende, at der ikke er mindre travlt, når man kommer tilbage. Sygeplejersken Anna, som blev citeret tidligere, beskrev, hvordan hun i 2 år havde brugt al sin energi på at holde hovedet oven vande i dagligdagen, og hun kunne derfor ikke overskue at hive dage ud af kalenderen og tage på kursus. Endvidere er der overvejelserne omkring ressourcer. Hovedparten af det interviewede klinikpersonale valgte kurser fra, fordi de var for dyre. Tina, en lægesekretær i starten 50 erne kunne ikke forestille sig at man skal bruge så mange penge på mig (et dagskursus til 2000 kroner). Der var blandt klinikpersonalets deltagere en stor bevidsthed om, at arbejdspladsen var en virksomhed, der skulle drives, og i den bevidsthed blev personalets deltagelse i kurser regnet for en udgift. Bioanalytikeren Marie fortalte således, at kursusdeltagelse var en økonomisk udgift for klinikken, og hun var derfor meget tilbageholdende med at bede om lov til at komme på kurser, da hun ville vente til det helt rigtige dukkede op. Endelig var der også det, man kunne kalde kollegiale overvejelser - specielt blandt de deltagere, der var ansat i flermandspraksis, idet enkelte af de interviewede udtrykte, at høj kursusaktivitet kunne udløse misundelse og/eller konflikter i forhold til kollegerne og andre personalefaggrupper. Ovenstående er vigtig viden i forhold til en fremtidig indsats på efteruddannelsesområdet. Når lægerne placerer ansvaret for efteruddannelse hos personalet, og det i praksis viser sig, at hensynet til efteruddannelse konkurrerer med Side 13

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Vision og værdier for SydPOL

Vision og værdier for SydPOL Vision og værdier for SydPOL Vision Vi skal gøre det sjovt og attraktivt at udvikle praksis! Værdigrundlag Arbejdsglæde og engagement Åbenhed og holdånd Troværdighed og kompetence Tre overordnede indsatsområder

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Centerleder Gitte Larsen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Opfølgning på psykiatripolitikken

Opfølgning på psykiatripolitikken Opfølgning på psykiatripolitikken Projektet er gennemført i henhold til tidsplan og milepæle. Projektet gennemføres planmæssigt og milepæle opnås - dog kan der være ikke-kritiske forskydninger i tidsplanen.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Mål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen

Mål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen 1. de unge Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen Vi genopfrisker og udvikler de enkelte aktivitetsgrupper nedsat sidst år i maj, så det er tydeligt hvem der

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere