NOTAT: Udvikling og implementering af tiltag. rettet mod klinikpersonalets. efteruddannelse i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: Udvikling og implementering af tiltag. rettet mod klinikpersonalets. efteruddannelse i almen praksis"

Transkript

1 NOTAT: Udvikling og implementering af tiltag rettet mod klinikpersonalets efteruddannelse i almen praksis Regionshuset Horsens Primær Sundhed P k i h d

2 Baggrund Efter beslutning i KEU iværksatte Primær Sundhed i efteråret 2008 en kvalitativ analyse med henblik på at belyse klinikpersonalets efteruddannelse nærmere. I forlængelse af undersøgelsen er rapporten Efteruddannelse af klinikpersonale i almen praksis udarbejdet. Nærværende notat tager afsæt i de anbefalinger, som arbejdsgruppen i EVaK-projektet (Efter- og Videreuddannelse af Klinikpersonale) forslår på baggrund af den kvalitative undersøgelses resultater. Notatet redegør for, hvorfor klinikpersonalets efteruddannelse er et centralt indsatsområde i almen praksis, samt beskriver konkrete aktiviteter organisering, tidsplan, mål og budget for en fremtidig indsats. Klinikpersonalet i almen praksis Almen praksis står overfor en lang række strukturelle og organisatoriske udfordringer blandt andet grundet lægemangel, hyppigere patientkontakter, opgaveglidning fra sekundær sektor og ændrede sygdomsmønstre. Der er, blandt andet i praksisplanen for almen praksis, et stigende fokus på udnyttelsen og organiseringen af det ikkelægelige personale i almen praksis, som en ressource, der kan aflaste lægen både i forhold til eksisterende opgaver i almen praksis, men også kommende opgaver herunder opgaver i forbindelse med kronikerindsatsen i almen praksis. Klinikpersonalets efteruddannelse En øget opgaveglidning fordrer, at klinikpersonalet løbende efteruddanner sig for at vedligeholde og erhverve kompetencer, der gør dem i stand til at løse opgaverne og sikre kvaliteten af ydelserne i almen praksis. Forudsætningen for dette er grundlæggende, at der eksisterer relevante efteruddannelsestilbud af en høj faglig standard, og at klinikpersonalet benytter sig af efteruddannelsestilbuddene. Klinikpersonalets efteruddannelse i praksis Rapporten fremhæver følgende karakteristika ved klinikpersonalets efteruddannelse Efteruddannelse af klinikpersonalet finder sted i almen praksis, men efteruddannelsesaktiviteterne er usystematiske og ad-hoc prægede. De praktiserende læger ser det primært som klinikpersonalets ansvar at identificere behov for efteruddannelse og søge efter kurser ikke grundet desinteresse fra lægernes side, men snarere som en spejling af deres egen tilgang til efteruddannelse. Klinikpersonalet finder det uoverskueligt og tidskrævende at søge efter kurser, og orienterer sig derfor i overvejende grad i det tilsendte materiale til den enkelte praksis, hvoraf medicinalfirmaerne står for en stor del af udbuddet.

3 Efteruddannelse konkurrerer med mange andre hensyn i almen praksis, herunder travlhed, kollegiale hensyn, praktiske overvejelser i forbindelse med kursusfravær, vanetækning samt loyalitetsfølelse overfor klinikken og patienterne. Implementering af ny viden erhvervet på kurser er en sårbar proces i almen praksis, da det primære ansvar for at formidle og indføre ny viden er placeret hos den medarbejder, der har været på kursus, og er dermed ikke forankret i organisationen. Fremtidig indsats for klinikpersonalets efteruddannelse Med afsæt i rapportens konklusioner er det arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en processuel tilgang til klinikpersonalets efteruddannelse, hvor forskellige indsatser mellem forskellige aktører, i en langt højere grad end det er tilfældet i dag, koordineres. Efteruddannelse handler ikke alene om at sikre kursusudbud, men i lige så høj grad om at forankre efteruddannelse i den enkelte organisation/praksis både i forhold til identifikation og planlægning af efteruddannelse samt implementering af (nyerhvervet) viden opnået i forbindelse med efteruddannelse. Efteruddannelse Implementering Kursusudbud af ny viden & org. udvkl. Kvalitets- udvikling Den processuelle tilgang er ikke mindst relevant i forhold til kronikerindsatsen og den forestående udmøntning af forløbsprogrammerne på kronikerområdet. Allerede i dag varetager klinikpersonalet flere opgaver i forhold til kronikerpatienterne, og dette forventes øget fremover. Her vil man med fordel kunne drage nytte af et koordineret samarbejde omkring klinikpersonalets efteruddannelse mellem relevante aktører for derigennem at skabe en rød tråd mellem faglighed, implementering af viden i organisationen og kvalitetsudvikling. Organisation For at understøtte en fokuseret udvikling af efteruddannelsesfeltet med fokus på koordination og samarbejde mellem aktører forslås det, at der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra praksisudvalget, praksiskoordinatorerne, Side 3

4 praksisudviklingskonsulenterne, efteruddannelsesvejlederne, DSAM, klinikpersonalet og Regionens administration. Styregruppen skal: medvirke til en vedvarende udvikling af klinikpersonalets efteruddannelse i forhold til metode, implementering af ny viden og kvalitetsudvikling. sætte fokus på klinikpersonalets efteruddannelse som en del af organisationsudvikling i almen praksis. opfange efteruddannelsesbehov og tendenser i almen praksis. skabe netværk til andre relevante aktører på området i Regionen. udvikle og igangsætte konkrete initiativer herunder en efteruddannelsesportal for klinikpersonalet (se senere afsnit). Samarbejdspartnere Der er i dag mange aktører på efter- og videreuddannelsesområdet, som har stor erfaring og viden inden for området. For de fleste aktører gælder det dog, at kurser målrettet klinikpersonalets efter- og videreuddannelse i almen praksis udgør en mindre del af deres kursusaktiviteter/aktiviteter. Et samarbejde og koordinering af indsatser mellem styregruppen og eksterne kursusudbydere vil muliggøre en mere systematisk og kontinuerlig indsats i forhold til klinikpersonalets efteruddannelse i alle dets faser dvs. a)planlægning, b) Afholdelse og c) implementering af viden & d)opfølgning. Overordnet set er målet, at der skabes en rød tråd i efteruddannelses-processen der dels skal give en større tilfredshed hos den enkelte kursist og den enkelte praksis, dels styrke den generelle efteruddannelse af klinikpersonalet i almen praksis. Helt konkret kan eksempler på samarbejde i forbindelse med konkrete kurser være: Udvikling af implementeringsværktøjer målrettet almen praksis. Integration af implementeringsværktøjer i konkrete kursusforløb Koordinering mellem konkret kursus og efterfølgende opfølgning i almen praksis af kvalitetsorganisation. Systematisk opfølgning på kurser med henblik på at understøtte kvalitetsudvikling og belyse opgaveglidning. Side 4

5 Da metode- og kvalitetsudvikling er ressourcekrævende, er det arbejds-gruppens anbefaling, at man i en opstartsfase udvælger to områder for efteruddannelse, som man arbejder systematisk med. Grundet den store udfordring og en udbredt efterspørgsel hos såvel klinikpersonale som læger i undersøgelsen forslås det, at kronikerområdet bliver et af de prioriterede områder for en koordineret efteruddannelsesindsats. Efteruddannelsesportal virtuel platform for information, netværk, koordination og samarbejde Som del af et mere systematisk fokus på klinikpersonalets efteruddannelse og en platform for koordination, anbefaler arbejdsgruppen endvidere, at der udvikles en efteruddannelsesportal for klinikpersonalet. En efteruddannelsesportal for klinikpersonalet tjener mange formål heriblandt: At facilitere én overskuelig indgang til efteruddannelsesområdet for klinikpersonalet. At formidle en varieret palet af kurser i forhold til klinikpersonalets arbejdsopgaver fra forskellige aktører i Region Midtjylland. At understøtte netværksdannelse mellem klinikpersonale i Region Midtjylland blandt andet igennem interessefora og praksis-dating. At formidle, synliggøre og understøtte muligheder for klinikpersonalets netværksdannelse med andre relevante aktører fra primær og sekundær sektor. At motivere til og understøtte vidensdeling i forhold til opgaveglidning, implementering af nye arbejdsgange og organisationsudvikling. At tilbyde implementeringsværktøjer målrettet almen praksis. At synliggøre arrangementer blandt klinikpersonalets decentrale, tværfaglige RIVgrupper rundt om i Region Midtjylland (RIV= Ringe i vandet). At synliggøre og beskrive aktiviteter hos kvalitetsorganisationen i Primær Sundhed, der har relevans for klinikpersonalet. At formidle viden om og tiltag rettet mod klinikpersonalet i Region Midtjylland. Side 5

6 For at sikre kvalitet og faglig relevans placeres ansvaret for portalindholdet hos styregruppen eller/og en redaktionsgruppe nedsat af styregruppen. Det forslås, at man i målsætningen om at skabe en rød tråd i klinikpersonalets efteruddannelse arbejder på at integrere efteruddannelsesportalen og dets muligheder aktivt i konkrete kursusforløb. Derved understøtter man portalens dynamik via input fra brugerne, men skaber også en platform for erfaring, netværk og viden, som klinikpersonalet kan drage nytte af, når det konkrete kursusforløb er afsluttet. Efteruddannelsesportalen primære målgruppe er klinikpersonalet i almen praksis. Det er derfor vigtigt, at informationerne og brugerfladen på portalen er målrettet klinikpersonalet og klinikpersonalets behov. Tidsplan for kommende aktiviteter April 2009 Styregruppe nedsættes, og der indkaldes til møde i styregruppen. Udvikling af portal og portalindhold påbegyndes Maj 2009 Afholdelse af fællesmøde for kursusudbydere med henblik på at drøfte fremtidig samarbejde og efteruddannelsesportal Session om klinikpersonalets efteruddannelse og fremtidige initiativer på Store Praksis Dag Dannelse af brugergruppe med repræsentanter fra klinikpersonalet Juni 2009 Rapport og anbefalinger om Klinikpersonalets efteruddannelse fremlægges til sparring og idé-udvikling på konsulentdag i Primær Sundhed Dannelse af brugergruppe for efteruddannelsesportal August/september 2009 Fremvisning af pilotportal for brugergruppe Fremvisning af pilotportal for styregruppe Fremvisning af pilotportal for samarbejdspartnere Planlægning af strategi for markedsføring af portal September 2009 forår 2010 Lancering af portal (september) Udvikling og afprøvning af efteruddannelseskonceptet som en del af implementeringen af et eller to kronikerforløbsprogrammer. Side 6

7 Ressourcebehov Arbejdet kan begyndes indenfor den eksisterende bevilling fra KEU, der løber frem til udgangen af juli For at gennemføre de beskrevne tiltag vil der være behov for tilførelse af ekstra ressourcer. Der ansøges derfor KEU om bevilling til forlængelse af projektet samt udvikling af en efteruddannelsesportal. Der søges om 0,5 mio. kr. fordelt over 2009 (0,2 mio. kr.) og 2010 (0,3 mio. kr.) til udvikling af efteruddannelsesportal, udvikling og afprøvning af efteruddannelseskoncept samt sekretariatsbistand til styregruppen. Side 7

8 Efteruddannelse af klinikpersonale i almen praksis Primær Sundhed Praksisenheden Horsens Emil Møllers Gade Horsens

9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning...4 Mangfoldigheden af arbejdsopgaver i almen praksis...6 Den drypvise opgaveglidning...7 Efteruddannelsens autonomi i almen praksis Barrierer for efteruddannelse i almen praksis Søgen efter kurser Efteruddannelse i fritiden Medicinalindustriens kurser Tilbage fra kursus Behov og ønsker til efteruddannelse ifølge læger og klinikpersonale Sammenfatning Arbejdsgruppens anbefalinger Kursusudbud Implementering af ny viden & organisationsudvikling Kvalitetsudvikling Bilag A: Arbejdsopgaver nævnt af klinikpersonalet i interviewene Bilag B: Ønsker fra klinikpersonale og læger i forhold til efteruddannelse Ønsker til kursusform... 32

10 Forord I efteråret 2008 iværksatte Region Midtjylland projekt EVaK (Efter- og Videreuddannelse af Klinikpersonale), hvis sigte var at skaffe større viden om efter- og videreuddannelsesfeltet for klinikpersonalet i almen praksis. Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget i Region Midtjylland bevilligede midler til projektet. I forbindelse med opstart af projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Praktiserende læge og praksisudviklingskonsulent Kirsten Dal, læge og praksiskoordinator Jens M. Rubak, praktiserende læge og praksisudviklingskonsulent Toni Moeskjær, praktiserende læge og DSAM-repræsentant Karin Pryds, praktiserende læge og praksisudviklingskonsulent Lars Foged, lægesekretær Else Marie Bjærre, konsultationssygeplejerske Lone Møller, bioanalytiker Kirsten Dam, kontorchef Steen-Vestergaard Madsen, kontorchef Jørgen Nørskov Nielsen samt projektmedarbejder Marie-Louise Heine Jensen Marie-Louise Heine Jensen har forestået den empiriske undersøgelse, der ligger til grund for rapporten. En særlig tak skal lyde til de personer, som deltog i interviewundersøgelsen. Tusind tak til de læger, lægesekretærer, laboranter og konsultationssygeplejersker, som afsatte tid i en travl hverdag til at lade sig interviewe. Nærværende rapport er et konkret output af projekt EVaK. På arbejdsgruppens vegne Marie-Louise Heine Jensen

11 Indledning Du vil opleve, at klinikpersonalet laver mange forskellige ting og vores behov er enormt forskellige (Jonna, lægesekretær i flermandspraksis) Ovenstående bemærkning faldt i starten af mit interview med Jonna. Hun var lægesekretær i en flermandspraksis i en større provinsby. Inden sin nuværende ansættelse havde hun arbejdet i hjemmeplejen i mange år, og havde fra starten meldt ud til sine nuværende arbejdsgivere, at hun var meget interesseret i at kombinere sekretærrollen med praktisk arbejde. Udover telefonpasning, visitation og receptfornyelser var det muligt for patienterne at booke selvstændige tider hos Jonna og få taget blodprøver, fjernet sting, lavet lungefunktionsundersøgelser og EKG. Derudover vaccinerede Jonna børn, rejsevaccinerede, havde kostsamtaler og stod for vægtkontroller, pakkede blodprøver, foretog halspodninger samt mikroskoperede urin. Jonnas bemærkning kan ses som en selvfølgelig betragtning i forhold til det brogede landskab, som almen praksis udgør. Diversiteten afspejles allerede i den fysiske fremtoning, hvor nogle praksis er etableret i ældre herskabslejligheder, andre i erhvervslokaler i butikscentre og nogle i nyetablerede bygninger bygget med det formål at drive almen praksis. Demografi, geografi, praksissammensætning i forhold til køn, alder, faggrupper, organisering af arbejdsfunktioner og arbejdsrutiner er andre faktorer, der gør praksis til alt andet end en homogen størrelse. Overordnet set står almen praksis de kommende år overfor en lang række strukturelle og organisatoriske udfordringer. Lægemangel, hyppigere patientkontakter og ændrede sygdomsmønstre er med til at lægge pres på almen praksis. I slipsstrømmen af dette er fokus blevet rettet på udnyttelsen og organiseringen af det ikke-lægelige personale i almen praksis som en ressource, der kan aflaste lægen. Tendensen er også, at klinikpersonalet, som Jonna, får flere nye arbejdsopgaver rettet direkte mod patienten dog er der store forskelle på dette fra praksis til praksis. En øget opgaveglidning med nye arbejdsopgaver som følge, fordrer i høj grad, at klinikpersonalet løbende efteruddanner sig for at vedligeholde og erhverve kompetencer, der gør dem i stand til at løse opgaverne og sikre kvaliteten af kerneydelserne i almen praksis. Forudsætningen for dette er: 1) at der eksisterer relevante efteruddannelsestilbud målrettet klinikpersonalet i almen praksis og 2) at klinikpersonalet benytter sig af de eksisterende efteruddannelsestilbud. Side 4

12 Nærværende rapport er resultaterne af en kvalitativ undersøgelse, der blev iværksat i Region Midtjylland i efteråret Som oplæg til den kvalitative undersøgelse blev der indsamlet viden om eksisterende efteruddannelsestilbud for klinikpersonalet i almen praksis. Formålet med den kvalitative undersøgelse var at belyse praksis omkring efteruddannelse samt belyse oplevede behov for efteruddannelse hos såvel læger som personale i almen praksis. 16 praksis fordelt over hele Region Midtjylland har deltaget i undersøgelsen. Af de 16 deltagende praksis er 4 solopraksis, 1 delepraksis samt 11 flermandspraksis. I alt 32 personer deltog i interviewundersøgelsen heraf 9 læger, 10 sekretærer, 10 sygeplejersker og 3 bioanalytikere. Der blev gennemført 22 selvstændige interviews, heraf var de 18 enkeltmandsinterviews. I gennemsnit varede et interview 55 min. Interviewene var semistrukturerede. Forud for interviewene blev der udarbejdet en interviewguide med temaer relateret til efteruddannelse. De båndede interviews er efterfølgende blevet transskriberet. Deltagerne i undersøgelsen er anonymiserede. På baggrund af de fremkomne data i interviewene er rapporten bygget op omkring temaer, som relaterer sig til efteruddannelse af klinikpersonale og opgaveglidning i almen praksis. Temaerne danner også afsæt for rapportens anbefalinger i forhold til det videre arbejde med efteruddannelse af klinikpersonale i Region Midtjylland. I en konkretisering af anbefalingerne er der blevet lagt vægt på at indtænke allerede eksisterende funktioner og institutionelle rammer i Region Midtjylland. En vigtig præmis i undersøgelsen har været at give stemme til lægerne og klinikpersonalets erfaringer, ønsker, behov og tanker omkring klinikpersonalets efteruddannelse. Interviewmaterialet vidner om, at såvel læger som klinikpersonale generelt er positive overfor efteruddannelse, men også at efteruddannelse konkurrerer med mange andre hensyn i almen praksis, hvilket vil blive udfoldet i rapporten. Side 5

13 Mangfoldigheden af arbejdsopgaver i almen praksis En vigtig forudsætning for at kunne iværksætte efteruddannelsestiltag er viden om, hvilke arbejdsopgaver klinikpersonalet udfører i almen praksis. Som nævnt indledningsvist er der store forskelle på det fra praksis til praksis. I en af de deltagende praksis visiterede sekretæren, fornyede recepter og ordnede regnskab, mens disse opgaver i en anden praksis blev varetaget af en sygeplejerske, der samtidig foretog kronikerkontroller, vaccinerede og havde kostsamtaler, og sådan ændrede billedet sig fra praksis til praksis. Nogle praksis havde i mange år haft både bioanalytikere, sygeplejersker og sekretærer ansat, mens andre praksis først inden for de senere år havde udvidet faggrupperne blandt klinikpersonalet. En af de deltagende praksis havde kun ansat en sekretær. Bilag 1 viser en oversigt over de hyppigst nævnte arbejdsfunktioner, som klinikpersonalet har oplistet i interviewene. På baggrund af interviewene kan følgende tendenser spores: Desto flere læger, der er i praksis, desto mere personale fra flere faggrupper er der ansat. Desto mindre praksis er (målt på læger) desto flere forskellige opgaver på tværs af faggrænser udfører personalet. Jo større praksis er (målt på læger), desto større er specialiseringsgraden hos personalet i hverdagen. Dette ophæves dog til dels ved spidsbelastning såsom ferier. Både bioanalytikere, sygeplejersker og lægesekretærer giver udtryk for at de løbende får nye arbejdsopgaver. Disse opgaver kan være direkte rettet mod patienten og varetagelsen af patienten eller ske som følge af teknologisk udvikling i forhold til IT-systemer, prøvetagning, præparering af prøver mm. I alle praksis (på nær den solo-praksis, der kun havde en sekretær ansat) er der i forhold til opgaveglidning p.t. stort fokus på kronikerområdet, hvor hovedparten af de deltagende praksis er i gang med/ planlægger at lade sygeplejersker overtage dele af kronikerkontrollerne. Side 6

14 I de praksis, hvor der er sygeplejersker ansat, sker den primære opgaveglidning mellem læge og sygeplejerske, og ikke mellem lægen og de andre faggrupper. Opsummerende viser undersøgelsen, at der er store forskelle på hvilke arbejdsopgaver klinikpersonalet udfører i almen praksis, hvilket er en relevant viden i forhold til en fremtidig etablering af konkrete efteruddannelsesaktiviteter. Samtidig viser undersøgelsen, at opgaveglidning i almen praksis p.t. har et stort fokus på arbejdsfunktioner relateret til kronikerpatienterne. Den drypvise opgaveglidning Vi gjorde det lidt af nød. Vi havde en lang ventetid på det tidspunkt, og vi kunne ikke få flere læger herned, og så kunne vi lægge nogle af opgaverne over til dem. Og det snakkede vi så om med dem..altså de sygeplejersker, som vi har [ ] Så det var egentlig af nød, og løsningen var, at de overtog nogle af de der rutinekontroller. Og det passede egentlig ret fint, for det er sådan nogle afgrænsede kontroller (Karsten, praktiserende læge i flermandspraksis) Et andet vigtigt element i forhold til det at kunne målrette en efteruddannelsesindsats er viden om, hvordan arbejdsopgaver organiseres, og hvordan opgaveglidning finder sted i almen praksis. I Karstens tilfælde, der er citeret ovenfor, lukkede nabopraksissen i landsbyen, da det ikke var muligt at finde en læge, som ville overtage den pågældende praksis. Karstens praksis fik derfor en større mængde patienter tilknyttet. Dette resulterede i et stort arbejdspres, som ifølge Karsten nåede smertegrænsen, og lægerne påbegyndte en proces, hvor sygeplejerskerne fik nye arbejdsopgaver og i højere grad flere selvstændige konsultationer, som kunne aflaste lægerne. Karstens beskrivelse af det forløb, som har fundet sted i hans praksis indeholder to elementer, som har været karakteristiske for hovedparten af de praksis, som deltog i undersøgelsen: Opgaveglidning sker som en reaktiv handling på en uholdbar situation Opgaveglidning sker drypvist Side 7

15 Hverdagslivet i almen praksis beskrives af deltagerne i undersøgelsen som uforudsigeligt. Patienter kommer væltende ind, arbejdsmængden er stor, eller som en mandlig læge udtrykker det man kan sidde til langt ud på aftenen, og fortsætte med arbejdet, når man kommer hjem. Et gennemgående karakteristika i interviewene er tiden eller rettere sagt manglen på tid - både i forhold til den enkelte patient og dagligdagen. Flere af deltagerne i undersøgelsen fortalte, at man i deres praksis forsøgte at håndhæve, at alle læger og medarbejdere spiste fælles frokost hver dag, men at det i praksis var svært, hvis tidsplanen allerede var skudt i sænk fra morgenstunden. Den kontinuerlige kontakt med de andre ansatte på tværs af faggrupper i dagligdagen beskrives som mest sårbar i flermandspraksis, hvor de fysiske rammer som oftest også er større end ved de deltagende solopraksis, og faggrupperne sidder mere afsondrede fra hinanden. Der er således udbredte narrativer blandt deltagerne i undersøgelsen om, at hverdagslivet i almen praksis både er uforudsigeligt og karakteriseret ved mangel på tid, og at det derfor kan være svært at afsætte tid til eksempelvis mere strategiske og langsigtede opgaver. Som en af de mandlige læger siger: Man kan jo vælge og sige altså det her vil jeg tage mig tid til og så sætte tiden af.og så må patienttiderne jo skydes altså folk bliver jo behandlet alligevel. [ ] Man kan vælge at sige det her er vigtigt Den pågældende læge var ikke den eneste, som gav udtryk for, at det handlede om at prioritere, men i praksis mødte intentioner hverdagens centrifuge af gøremål, mere presserende arbejdsopgaver m.m. Et mere langsigtet arbejde med eksempelvis opgaveglidning, udvikling af instrukser osv. konkurrerede altså med andre hensyn i praksis. På baggrund af deltagernes beskrivelse af hverdagen og organisering af hverdagen fremstår pragmatisme som et helt centralt omdrejningspunkt for almen praksis. Den pragmatiske tilgang bevirker, at opgaveglidning i overvejende grad sker reaktivt og rykvist. Thomas, der havde været nedsat i solopraksis nogle år, fortalte om, hvordan han og sygeplejersken Sonja var blevet enige om at få styr på deres diabetespatienter. De blev samtidig tilknyttet et projekt, som netop omhandlede diabetes, og det var så meningen, at Sonja skulle stå for nogle af kontrollerne. Systematiseringen af diabetespatienterne fulgte ikke en masterplan, der var klappet og klar inden implementering, men derimod var det nogle enkle, konkrete retningslinjer, som de gik ud fra. Tvivl, spørgsmål og ideer blev taget løbende i processen, når de Side 8

16 opstod, og fordi de var de eneste i denne praksis og sad tæt op af hinanden i dagligdagen, oplevede de begge kommunikationsvejen som direkte. Modsat beskrev Anna, der var sygeplejerske i en flermandspraksis sine frustrationer i forbindelse med en systematisering af deres diabetespatienter: Det blev så besluttet, at vi skulle lave det [instrukser]. Og alligevel tager det næsten 6 måneder at få materialet godkendt [af lægerne]. Jeg var ved at rive håret af mig selv. Vi har lavet et kæmpe stykke arbejde. (Anna, sygeplejerske i flermandspraksis) Lægerne havde her grundet stort arbejdspres uddelegeret opgaverne til sygeplejerskerne, som efterfølgende havde udarbejdet en diabetesinstruks, som skulle godkendes af lægerne. Denne proces havde på interviewtidspunktet taget 6 måneder. Der kan være mange årsager til, at kadencen i en sådan proces er ujævn; tidsmangel, arbejdspres, manglende fokus og/eller uenighed om indholdet blandt læger eller personale kan være nogle faktorer, ligesom den direkte kommunikationsvej i flermandspraksis på baggrund af interviewmaterialet synes mere sårbar end i mindre praksis. Til gengæld peger materialet på, at flermandspraksis i en højere grad end de mindre praksis får udarbejdet skriftligt materiale og instrukser, men processen er ofte mere langvarig. Uforudsigelighed, travlhed og pragmatisme er karakteristika for almen praksis, som er vigtige at anerkende og inddrage i en fremtidig indsats på efteruddannelsesområdet, fordi de er med til at karakterisere de nuværende betingelser for den overordnede organisering af almen praksis og dermed også planlægningen af og praksis omkring efteruddannelse af klinikpersonalet. I følgende del af rapporten vil det, på baggrund af undersøgelsen, blive skitseret hvem, der vælger efteruddannelsestilbud til klinikpersonalet, hvordan der vælges, hvad der vælges, og hvad der gerne vil vælges. Side 9

17 Efteruddannelsens autonomi i almen praksis Altså min rolle i det er, at jeg bare skriver under på regningen [griner](viggo, praktiserende læge i flermandspraksis med to læger) Et af de spørgsmål som undersøgelsen søgte at belyse var, hvordan processen omkring efteruddannelse forløb. Det vil sige, hvem tog initiativ til deltagelse i et givent kursus samt hvordan og hvorfor blev det pågældende kursus udvalgt. Viggo, som er citeret ovenfor, er praktiserende læge i en kompagniskabspraksis i et forstadsområde til Århus. Det ovenstående citat blev leveret med et grin, da han blev spurgt om, hvordan han så sin rolle i forbindelse med efteruddannelse af personalet. Grinet til trods er Viggos svar ganske rammende i forhold til undersøgelsen, idet hovedparten af lægerne ser deres primære rolle i forhold til kursusaktiviteter som værende dem, der betaler for kurserne. Her er det dog relevant at skelne mellem: Efteruddannelseskurser arrangeret af eksterne aktører Efteruddannelse/undervisning arrangeret af lægerne selv. I flere praksis fandt der løbende en efteruddannelse af personalet sted på det man kan kalde småskala-niveau. Her afsatte lægen/lægerne et par timer til at undervise personalet i eksempelvis spirometri, EKG-målinger, blodprøvetagning eller mikroskopering af urin. Den interne undervisning i lægepraksis var ad hoc-præget hos flertallet af de deltagende lægepraksis bortset fra to praksis, hvor de pågældende læger underviste personalet fast 1 time om ugen. I de tilfælde, hvor lægen underviser personalet er rollerepertoiret naturligvis udvidet til mere end blot at være den, der betaler. De deltagende læger i interviewundersøgelsen modtog materiale, der omhandlede efteruddannelse af klinikpersonalet blandt andet fra lægeforeningen og diverse medicinalfirmaer. Sololægen Thomas lagde fra tid til anden modtaget kursusmateriale ud til Sonja, men den primære udvælgelse af kurser og aktive søgen efter kurser var op til Sonja selv. Side 10

18 Det er Sonjas opgave. Altså når vi har haft en MUS-samtale, så er det hendes job at finde ud af, hvad hun synes, som hun mangler af kvalifikationer til at varetage de funktioner, som vi har snakket om. Så det må være hende, der går ind og søger [efter kurser] (Thomas, sololæge) Overordnet set var der blandt de interviewede læger en udbredt holdning om, at den enkelte medarbejder var den primære person til at identificere behov samt søge efter konkrete efteruddannelsesaktiviteter, og lægen ønskede ikke at blande sig i dette. Denne holdning var ikke udtryk for en desinteresse blandt lægerne, men afspejlede snarere lægernes egen efteruddannelseskultur, hvor de selv var vant til at identificere egne behov og interesserer og på den baggrund melde sig til kurser og konferencer. Herefter var blandt alle deltagende praksis i undersøgelse kutyme, at personalet skulle have godkendt kurset hos læge det, jfr. citatet med Viggo, var lægerne, som skulle betale for kurset. Udover at skulle betale for kurset qua rollen som arbejdsgiver skulle vurderede lægerne også, hvorvidt kurset var relevant eller ej. Enkelte af de deltagende læger i undersøgelsen fortalte, at de et par gange havde afvist en ansat at komme på et konkret kursus. Enten fordi man mente, at vedkommende allerede havde været på et kursus med lignende indhold eller fordi det vedkommende ønskede at komme på kursus i ikke relaterede sig til den pågældende medarbejders arbejdsfunktioner. Et af de interviewede personaler i undersøgelsen havde fået nej til et kursus. Ud fra ovenstående kan følgende observationer fremhæves: Lægerne ser behovsidentifikation samt kursusudvælgelse som klinikpersonalets primære ansvar Ved konkrete kursusansøgninger tager lægerne subsidiært kursets relevans. Undersøgelsen viser, at langt de fleste kurser godkendes. Side 11

19 Barrierer for efteruddannelse i almen praksis Jeg tager aldrig på kursus om dagen, for det er jo de kurser, som koster penge. Og ja de er dyre ( ) Jeg melder mig aldrig til dem, for så tænker jeg, at der er ingen til at passe det. Skulle Morten så betale det dyre kursus + en vikar. Det ville aldrig hænge sammen. Det er ikke noget, som vi snakker om. Det er ligesom mig, der har tænkt, at det får jeg nok alligevel aldrig lov til, så de kurser jeg er på, de koster ikke noget (Lotte, sekretær i solopraksis) Da lægerne i undersøgelsen ser efteruddannelsesinitiativer som noget, der primært skal udspringe fra klinikpersonalet, er det relevant at gå ind og undersøge, hvilke overvejelser klinikpersonalet har omkring kursusudvælgelse. Hos de interviewede læger var der som sagt en udbredt forestilling om, at et behov hos personalet ville afføde et kursus, og at den enkelte medarbejder var den bedste til at definere egne behov for efteruddannelse. I interviewene med klinikpersonalet blev det klart, at denne logik ikke automatisk var til stede hos personalet, og at konteksten for udvælgelse af og deltagelse i kurser er langt mere kompleks hos personalet, som citatet med Lotte også illustrerer. Lotte havde været lægesekretær de sidste 15 år i den samme solopraksis, der var placeret i en lille landsby i den nordlige del af Regionen. I løbet af de 15 år havde hun fået flere og flere arbejdsopgaver, specielt efter at hendes nuværende arbejdsgiver Morten havde overtaget praksis for år tilbage. Lotte boede selv i landsbyen, og havde gennem årene opbygget et stort kendskab til patienterne. Hun var ekstremt sjældent syg, og ferie blev afholdt samtidig med Morten. Kort sagt: Lotte var så at sige altid til stede i praksis. Lottes loyalitet og hendes pligtopfyldenhed over for Morten og patienterne mærkbar undervejs i interviewet, og udgjorde et væsentligt parameter for, at hun konsekvent fravalgte at tage på kurser i dagtimerne. Derudover var det økonomiske aspekt også noget, der vejede tungt, idet hun mente de fleste kurser var alt for dyre. På spørgsmålet om, hvad et dyrt kursus var, svarede hun kroner. I stedet for valgte Lotte at bruge sin fritid på at gå på kurser enten kurser arrangeret af medicinalindustrien eller fyraftensmøder arrangeret af den lokale RIVgruppe. Hun havde aldrig spurgt, om hun måtte komme på et kursus, der kostede penge, men havde altså en forestilling om, at hun ikke ville få lov til det. Side 12

20 Lottes overvejelser er på ingen måde unikke i forhold til de repræsentanter fra klinikpersonalet, som har deltaget i undersøgelsen. Det er de færreste af de interviewede personaler, som bruger de 4 kursusdage om året, som de ifølge overenskomsten har krav på. Én af de interviewede sygeplejersker havde brugt 6 dage på kurser i det forgangne år. Helt overordnet er der altså en masse barrierer for, om klinikpersonalet melder sig til et dagskursus. Nogle af barriererne er af en praktisk karakter såsom hvem, der kan udfylde ens arbejdsfunktioner, mens man er på kursus. Solopraksis er som udgangspunkt mere sårbar her end flermandspraksis, hvor der ofte er flere personaler fra samme personalegruppe, der kan dække hinanden ind ved fravær. En anden overvejelse vedrører skismaet mellem den daglige travlhed, som blev beskrevet tidligere, og det personlige overskud til at komme på kursus velvidende, at der ikke er mindre travlt, når man kommer tilbage. Sygeplejersken Anna, som blev citeret tidligere, beskrev, hvordan hun i 2 år havde brugt al sin energi på at holde hovedet oven vande i dagligdagen, og hun kunne derfor ikke overskue at hive dage ud af kalenderen og tage på kursus. Endvidere er der overvejelserne omkring ressourcer. Hovedparten af det interviewede klinikpersonale valgte kurser fra, fordi de var for dyre. Tina, en lægesekretær i starten 50 erne kunne ikke forestille sig at man skal bruge så mange penge på mig (et dagskursus til 2000 kroner). Der var blandt klinikpersonalets deltagere en stor bevidsthed om, at arbejdspladsen var en virksomhed, der skulle drives, og i den bevidsthed blev personalets deltagelse i kurser regnet for en udgift. Bioanalytikeren Marie fortalte således, at kursusdeltagelse var en økonomisk udgift for klinikken, og hun var derfor meget tilbageholdende med at bede om lov til at komme på kurser, da hun ville vente til det helt rigtige dukkede op. Endelig var der også det, man kunne kalde kollegiale overvejelser - specielt blandt de deltagere, der var ansat i flermandspraksis, idet enkelte af de interviewede udtrykte, at høj kursusaktivitet kunne udløse misundelse og/eller konflikter i forhold til kollegerne og andre personalefaggrupper. Ovenstående er vigtig viden i forhold til en fremtidig indsats på efteruddannelsesområdet. Når lægerne placerer ansvaret for efteruddannelse hos personalet, og det i praksis viser sig, at hensynet til efteruddannelse konkurrerer med Side 13

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Støvring Støvring er en mellemstor by med ca. 7000 indbyggere og er hovedbyen i Rebild kommune. Støvring ligger ca. 20 km syd for Aalborg,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Fra lægehus til behandlerteam

Fra lægehus til behandlerteam Enheden for Brugerundersøgelser Fra lægehus til behandlerteam Erfaringer med og holdninger til brugen af praksispersonale i almen praksis i Region Hovedstaden Forsknings- og udviklingsrapport Fra lægehus

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Fårup Lægehus. Fra 1974 blev Fårup Lægepraksis omdannet til en kompagniskabspraksis, idet daværende læge optog en kompagnon.

Fårup Lægehus. Fra 1974 blev Fårup Lægepraksis omdannet til en kompagniskabspraksis, idet daværende læge optog en kompagnon. Fårup Lægehus Historisk: I forbindelse med den kraftige udbygning af sundhedsvæsenet for mere end 100 år siden nedsatte den første praktiserende læge sig i Fårup By i 1894. Der har siden, uden kontinuitetsbrud,

Læs mere

Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive.

Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive. Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive. Kære kommende uddannelseslæge; Velkommen til Lægeklinikken. Vi ser frem til at have dig ansat her i de næste 6 måneder. Inden

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere