Passiv rygning i privatsfæren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Passiv rygning i privatsfæren"

Transkript

1 Rapport 2009 Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Passiv rygning i privatsfæren en kulturanalyse

2 Passiv rygning i privatsfæren en kulturanalyse Kræftens Bekæmpelse Rapport 02/ udgave, februar 2009 Tekst: Anne-Line Brink, cand.scient. Ida Marie Mosberg Christoffersen, stud.mag. Bodil Schroll Harboe, cand.comm. Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge Layout: Michala C. Bendixen Foto: StockXpert og Colourbox Rapporten citeres: Brink, AL. et. al: Passiv rygning i privatsfæren. Kræftens Bekæmpelse, 2009 Rapporten kan hentes i elektronisk form på

3 FORORD Hvordan tackler danskerne rygning og passiv rygning i eget og andres hjem? Hvad tænker de om røgen, når de møder den i eget hjem eller hos venner og familie? Hvilke barrierer er der for at gøre sit hjem røgfrit, og kan man blande sig i røgen i andres hjem? Hvad sker der, hvis røgen vælges fra? Det er nogle af de spørgsmål, som vi vil forsøge at belyse i denne rapport, hvor vi har samlet analysen af interviews med 20 personer om deres syn på og håndtering af passiv rygning i privatsfæren. Undersøgelsen er støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets tips- og lottomidler. Ja, jeg er da ikke interesseret i, at de skal sidde og kløjes i mit hjem, men ellers i princippet så vil jeg selvfølgelig ryge i mit hjem. 34-årig mand, ryger Det kan godt være det er deres hjem, men det er mine lunger. 60-årig kvinde eksryger

4 INDHOLD 1 Indledning Metode Normændring dengang og nu Rygere anno Sådan bruges rygningen Eksrygere anno Ikkerygere anno Børn og røg Viden om passiv rygning Rygeskikke i privatsfæren Når røgen vælges fra Barrierer mod røgfrit hjem Argumenter for røgfrit hjem Røgfrit hjem i praksis Røg i andres hjem Hvordan kommer vi videre? Profiler af interviewpersoner Spørgeguide til eksrygere og ikkerygere Spørgeguide til rygere

5 1 Indledning Passiv rygning er årsag til kræft, hjertesygdom og luftvejssygdomme. 1 Selv kortvarig udsættelse for røgen er skadeligt for helbredet - ved blot 30 minutters udsættelse for passiv rygning påvirkes blodkar og celler i blodet. 2 Vi opholder os 90 % af tiden indendørs 3, så den luft, vi indånder indendørs, skal være fri for kræftfremkaldende stoffer og sundhedsskadelige partikler. PA S S I V RY G N I N G P Å DAG S O R D E N E N Verden over har der i de seneste år været fokus på at skabe røgfrihed indendørs, og mange lande har indført rygeforbud på arbejdspladser, restauranter og i offentlige transportmidler. I august 2007 trådte en ny lov om røgfri miljøer i kraft i Danmark. Formålet med loven er at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning på arbejdspladser og i det offentlige rum. I forbindelse med rygeloven er mange blevet mere bevidste om passiv rygning, end de var tidligere. Alligevel viser tal fra 2008, at 28 % af danskerne både rygere og ikkerygere fortsat er udsat for passiv rygning i eget hjem. 4 HVAD ANDRE GØR Passiv rygning er et emne, som kan være svært at tage op blandt venner og familie. Det kan være svært at gøre sit hjem røgfrit, hvis ægtefællen ryger, eller hvis venner og familie er vant til, at man må ryge indendørs i hjemmet. Viden om hvordan andre tackler problematikken, og hvilke normer, der er i samfundet, har i andre sammenhænge vist sig at føre til adfærdsændringer. Ringstedforsøget, som blandt andet omhandlede unges brug af rusmidler, viste, at forestillinger, om hvad andre gør, betyder meget for egen adfærd. Hvis de unge troede, at en særlig adfærd - for eksempel festrygning - var udbredt blandt jævnaldrende, var der større risiko for, at de også selv var engageret i denne adfærd. Viden om de faktiske forhold og en reduktion af de sociale overdrivelser havde en forebyggende effekt. Da de unge fandt ud af, at 1 IARC Monographs: Tobacco Smoke and Involuntary Smoking Lyon og U.S. Department of Health and Human Services. The Health consequences of involuntary exposure to tobacco smoke. A report of the Surgeon General Heiss et al. J Am Coll Cardiol 2008; 51(18): Jenkins et.al. Atmospheric Environment Part A-General Topics 1992; 26(12): TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, det ikke var så normalt at anvende rusmidler, som de gik og forestillede sig, så ændrede de adfærd, og der blev konstateret et fald i forbruget af rusmidler. 5 Selv om der er en udvikling i gang i forhold til passiv rygning, så sker forandringerne ikke af sig selv. Vi håber, at denne rapport kan være med til at sikre, at udviklingen fortsætter, og at kulturanalysen vil være en øjenåbner i forebyggelsen af passiv rygning i privatsfæren. Vi håber, flere finder ud af, at det er normalt, at man ikke vil have røg i sit hjem, og at det bedste er, hvis der kun ryges udenfor. Det vil være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af de kræft-, hjerte- og luftvejssygdomme, som skyldes passiv rygning i privatsfæren, men også betyde noget for den måde vi omgås hinanden. 5 Balvig et al. Ringsted forsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet

6 2 Metode Kulturanalysen er baseret på en række kvalitative semi-strukturerede interviews. I N T E RV I E W P E R S O N E R Interviewene blev udført af tre interviewere, og interviewpersonerne blev rekrutteret via Kræftens Bekæmpelses netværk gennem flere led, eksempelvis kollegaers naboer og venner eller ægtefæller til forældres kollegaer. I alt 20 personer blev interviewet. Interviewgruppen er blandet med hensyn til beskæftigelse, alder, køn, urbanitet og rygevaner (tabel 1). Vi interviewede en pedel, to klinikassistenter, to pædagogstuderende, en kunstner, en pensioneret detailhandler, en kunsthåndværker, en værktøjsmager, en arbejdsløs akademiker, en vvs-installatør, en lægesekretær, en chef, en sagsbehandler, en statistisk analytiker, en medicinstuderende, en gymnasieelev, en systemberegner og to kontorfunktionærer. Profiler af interviewpersoner Tabel 2. viser en oversigt over interviewpersonerne. En detaljeret profil findes i kapitel 17. Tabel 1. Karakteristika for interviewpersonerne Køn Antal Kvinder 11 Mænd 9 Alder Børn Ja 11 Nej 8 Gravid 1 Boligtype Lejlighed 9 Hus 8 Rækkehus 2 Gård 1 Urbanitet Storby 8 Forstad 3 Provinsby 7 Landzone 2 Rygestatus Ikkeryger 6 Eksryger 6 Ryger 8 Tabel 2. Profiler af interviewpersoner Interviewperson Rygestatus Køn Alder A Ryger Kvinde 49 B Ryger Kvinde 41 C Ikkeryger Kvinde 53 D Eksryger Kvinde 64 E Eksryger Kvinde 26 F Ryger Kvinde 24 G Ikkeryger Kvinde 26 H Eksryger Kvinde 60 J Eksryger Kvinde 60 K Eksryger Kvinde 37 L Ikkeryger Mand 20 M Eksryger Mand 69 N Ryger Mand 35 O Ryger Mand 34 P Ryger Mand 33 Q Ryger Mand 46 R Ryger Mand 54 S Ikkeryger Mand 58 T Ikkeryger Mand 46 U Ikkeryger Kvinde 40 6

7 I N T E RV I E W E N E Interviewene varede mellem 35 og 95 minutter og blev optaget ved hjælp af diktafon. Alle interviewene foregik i den interviewedes eget hjem, på nær ét, der foregik på personens arbejdsplads. Hjemme-interviewene var med til at skabe en afslappet stemning, og det gjorde det nemmere at forstå, når der blev fortalt om specifikke situationer i hjemmet. Ét af interviewene var et dobbeltinterview med et ægtepar. Hvis intervieweren under interviewet observerede noget vigtigt, som ikke fremgik af båndoptagelsen, blev det nedskrevet efter interviewet. Som tak for hjælpen modtog alle et gavekort. Interviewene var semistrukturerede og tog udgangspunkt i en række åbne spørgsmål om emnet. Dermed fik den interviewede mulighed for med egne ord at udtrykke opfattelser og meninger. Metoden er velegnet til at give en nuanceret og detaljeret forståelse for synspunkter og normer. Spørgeguiden til henholdsvis rygere, eksrygere og ikkerygere var tilpasset rygestatus (se kapitel 18 og 19). Betegnelser for rygestatus Ikkerygere er i denne rapport betegnelsen for de personer, som aldrig har røget. Eksrygere og rygere er betegnelsen for forhenværende og nuværende rygere. Interview med ikkerygere og eksrygere Interviewene med ikkerygere og eksrygere blev indledt med spørgsmål om egne erfaringer med rygning, og hvor der blev røget i personens dagligdag. Dernæst fulgte spørgsmål om rygning i personens eget hjem eksempelvis: Hvilke rum bliver der røget i?, Kan du forestille dig, at der slet ikke må ryges indendørs i dit hjem?, Hvorfor indførte du, at der ikke må ryges indendørs i dit hjem?, Hvordan var det første gang, I skulle have gæster?, Hvilke begrundelser er gode at bruge, hvis man har indført et røgfrit hjem?, Er der nogen situationer, hvor det er sværere at overholde? Efterfølgende fulgte spørgsmål om rygning i andres hjem eksempelvis Bør man sige fra, eller skal man finde sig i røgen i andres hjem? og Har de sociale situationer ændret sig i de hjem, hvor man ikke længere må ryge indendørs? Afslutningsvis stillede vi spørgsmål om rygeloven, hvorved der igen var mulighed for at snakke om holdninger til rygning. Hele spørgeguiden findes bagest i rapporten (kap. 18). Interview med rygere Interviewene med rygerne blev indledt med spørgsmål om egne rygevaner efterfulgt af spørgsmål om, hvor der blev røget i personens dagligdag. Det fungerede som en blød start på interviewet, hvor der kunne fortælles løst og fast om rygning. Dernæst fulgte spørgsmål om rygevaner i eget hjem. Eksempelvis Er der noget, der kan få dig til at beslutte, at der slet ikke må ryges indendørs i dit hjem?, Hvordan vil du reagere hvis en ven beder dig om, at der ikke bliver røget indendørs, mens han er på besøg? Efterfølgende fulgte spørgsmål om rygning i andres hjem eksempelvis: Hvordan gør du, hvis du er et nyt sted, og du ikke ved, om det er i orden at ryge?, Hvordan opfatter du det, når du kommer i et hjem, hvor der ikke må ryges?, Er der nogen, du viser særlig hensyn til i forhold til din rygning? Afslutningsvis var spørgsmål om rygeloven, hvormed der igen var mulighed for at snakke om holdninger til rygning. Hele spørgeguiden findes bagest i rapporten (kap. 19). Tanker bag spørgeguiderne For at undgå en akavet situation var der i udarbejdelsen af spørgsmålene fokus på, at spørgsmålene ikke måtte virke belærende. Det blev fravalgt at bruge udtrykket passiv rygning og i stedet sige, når nogen ryger, da udtrykket passiv rygning ikke bruges så meget i det daglige sprog. Spørgsmål om de skadelige effekter af passiv rygning, blev undgået, da det kunne virke som en eksamination. Samtlige interview blev afsluttet med spørgsmål om, hvordan det havde været at blive interviewet, og om interviewpersonen havde lyst til at fortælle noget, som ikke var blevet belyst. DATA OG ANALYSER Interviewene er ikke repræsentative, men giver tilsammen et detaljeret billede af normer og syn på passiv rygning. De interviewede er anonyme, men når det har betydning for sammenhængen nævnes køn, alder og rygestatus. Citater fremstår i anførselstegn og kursiv eller med blå skrift. Hvis der i et citat står [...], betyder det, at citatet er forkortet. Interviewene blev analyseret ved hjælp af kategorisering. To personer læste uafhængigt interviewene igennem for at danne sig et helhedsindtryk. Dernæst blev transskriberingerne inddelt i temaer, der igen blev inddelt i undertemaer. Afhængig af hvad analytikeren fandt mest anvendeligt, gik hun derefter tilbage til særlige passager, talte udsagn der tydede på forskellige holdninger, fremsatte uddybende fortolkninger af specifikke udsagn med mere. 7

8 3 Normændring dengang og nu I løbet af de seneste årtier er der gradvist sket ændringer i danskernes normer i forhold til rygning og passiv rygning. Jeg oplever, at der sker enormt hurtigt sådan en mentalitetsændring. Fra at det var da bare, noget man gjorde uden at tænke over det til, at det nu er det, hvis man er ryger, noget man virkelig tænker over. (D) 64-årig kvinde, eksryger DENGANG Mange i den lidt ældre generation fortæller, at de er vokset op i en tid, hvor der var en helt anden holdning til rygning, end der er i dag. Især dem, der er i 50 erne og 60 erne, fortæller, at de er vokset op i en generation med tæt røg. En 58-årig siger: Jeg har selv gået rundt i den tætteste røg, siden jeg var helt lille (S), mens en 69-årig, fortæller: Der var tåget i alle lokaler af tobaksrøg, og det hang i gardinerne. Sådan var det jo. Og der røg man 20, 40 til 60 cigaretter om dagen. (M) Jeg er ligesom født ind i det. Jeg er garanteret flasket op med Cecil. (A) 49-årig kvinde, ryger Røgen var en selvfølge Det var en tid, hvor rygning var en selvfølge både for rygere og ikkerygere. Der blev røget overalt: på arbejdspladser, i transportmidler, indendørs på skoler, til hverdag og fest, ved middagsbordet og i samme rum som børnene. Selv på hospitaler og fødeklinikker var røgen en selvfølge. En 60-årig tidligere ryger husker for eksempel: Vi sad ude på Charlottenlund fødeklinik og dampede om kap. (J) Som flere bemærker: Det var meget sjældent, at der var nogen, der ikke røg (M) og Der blev aldrig tænkt på om nogen røg eller ikke røg. (J) Rygning og røg blev betragtet som en uundgåelig del af det sociale liv. En af eksrygerne fortæller eksempelvis om sin barndom i 1970 erne: Min far og mor spillede meget bridge, og så havde de nogle af deres bedste venner ovre om aftenen. Alle røg, og når de sad der og røg en hel aften Jeg kan huske, at når man kom ind i stuen - det kunne være fuldstændig tåget, men man vænnede sig jo meget til det. (K) Flere fortæller, at det var normalt, at der ved sociale sammenkomster direkte blev opfordret til, at man røg. Der var jo rygefade rundt til fester og alt det der pjat. Det er jo heldigvis forbi. (T) 46-årig mand, ikkeryger Røgfrihed var sjældent Meget få tænkte over, at det var en mulighed, at der ikke blev røget indendørs, og det hørte til sjældenhederne, at nogen ligefrem frabad sig røg i hjemmet. En 60-årig kvinde fortæller: Det var ikke sådan, så de blev sat uden for døren ligesom i dag, hvis de røg en cigaret, vel? (J) Det var de færreste, der sagde fra over for røgen, også selvom det var generende for dem. En ikkeryger fortæller: Rygning generede mig. Det har det altid gjort. Før i tiden for eksempel til fødselsdagsfester, der røg alle folk som en skorsten. Alle røg jo, og man sad bare i en lille stue, og der var ikke nogen, der gik udenfor. Det var kun mig, der ikke røg, så jeg fik jo røde øjne. Det har altid generet mig. (S) På det tidspunkt tænkte man ikke over, at man kunne sige fra over for røgen. Normen var, at der var røg, og det kunne man ikke gøre noget ved. Begrænset viden Udtalelser fra flere viser, at man ikke havde den samme viden om rygning og slet ikke om passiv rygning, som man har i dag, og man tænkte ikke over at beskytte børn mod rygning og røg. En 69-årig mand husker eksempelvis, at: Selv små børn, fik lov til at suge på cigaretten, men det gør man jo ikke i dag. (M) På samme måde beretter flere kvinder, at det var normalt, at man også røg, selv om man var gravid. Jeg røg, til min store sorg i dag, også da jeg var gravid. Jeg vidste jo ikke bedre. (H) 60-årig kvinde, eksryger Rygning var en del af voksenlivet En kvinde i starten af 60 erne fortæller, hvordan hele samfundet lærte flere generationer at ryge gennem reklamer og film: Helten han stod altid med en cigaret i hånden. (J) Hun fortæller også, at når man blev konfirmeret, var det normalt at begynde at ryge, for så var man jo trådt ind i de voksnes rækker og voksne, de røg. Hun begyndte selv at ryge som 21-årig på sin mands opfordring: Jeg blev gift med én, der var nogle år ældre end mig, og jeg bed negle. Han syntes, jeg skulle se voksen ud [...] og sagde: Så tag dog en smøg i stedet for! (J) 8

9 Man har gjort alt, hvad man kunne for at påvirke med reklamer og alle mulige ting i mange, mange år, og det er vi så røget på i min generation. Men jeg synes, det er godt, at man får fat i den nye generation, så det ikke fortsætter. (J) 60-årig kvinde, eksryger Rygning var smart En kvinde, som i dag er 60 år, fortæller, at der var en vis signalværdi i at ryge: Da jeg var omkring nogen og tyve, da røg vi Kings. Det var smart. (H) Nogle peger på, at rygning også signalerede fest og livsglæde. En 58-årig mand, der ryger, udtaler: Det var altid rygere, der havde det sjovest. Dem der ikke røg i gamle dage, var nogle hængemuler, og dem der var gang i til sang, dans og druk, det var os rygere. [...] Det var sådan, at dengang jeg startede med at ryge, og så år efter, der var dem, der ikke røg, også dem der spiste mikromakro-mad. Dem var der ikke så meget gang i [...] Det var ikke nogen livsnydere. Livsnydere, det var dem, der tog det hele med. (R) Myten om de sjove rygere genkender mange, og den hænger delvist stadig fast - eksempelvis i forestillingen om at rygning hører med til fest. Danskernes rygevaner i de seneste 55 år I løbet af de sidste 55 år, er der sket en stor ændring i danskernes rygevaner: I røg 78 % af alle danske mænd og 40 % af alle kvinder. I 1980 var tallet 57 % for mænd og 44 % for kvinder. I 2008 var det 24 % af mændene og 23 % af kvinderne, der røg dagligt. Hamtoft og Lindhardt. Dan Med Bull 1955; 2(7): Nielsen et al. Ugeskrift for Læger 1988; 150(38): TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, BEGYNDENDE FORANDRINGER Flere giver udtryk for, at der begyndte at ske en holdningsændring i 1980 erne. På det tidspunkt, blev de første kampagner om passiv rygning iværksat. Det er jo først der i midtfirserne, slutningen af firserne, at vi begyndte at sige fra over for det herhjemme, ikk? (C) 53-årig kvinde, ikkeryger En eksryger, som røg gennem 30 år, fortæller, at første gang hun oplevede, at nogen sagde fra over for røg var i 1980 erne: Det var da første gang, at jeg blev klar over, der var nogen, der blev så dårlige af det. [...] Jeg havde da aldrig hørt til familiefester, at der var nogen, der ikke kunne tåle, at der blev røget. (D) En kvinde, som blev født i midten af 1980 erne, fortæller: Jeg tror, at det var min far, der lige pludselig havde sat fokus på, at han syntes, det var forkert at ryge, når der var et lille barn i nærheden. Og det var så tilbage i 84, så (F) Jeg ved ikke, hvorfor det har været sådan et tabu og været så betændt. Man har næsten ikke kunne røre ved det få år tilbage. (H) 60-årig kvinde, eksryger Flere fortæller om svære dilemmaer, hvor de oplevede, lysten til socialt samvær kollidere med en ulyst til at udsætte sig selv for røg: Jeg synes jo, jeg var fuld bevidst om, hvor farligt og dumt det var for os. Det var et vanvittigt dilemma både at være social, udadvendt og deltage i udeliv [...] Jeg syntes, som årene gik, blev det værre og værre, jeg blev mere generet af det. (H) Ryg med eller gå din vej En mandlig ikkeryger beretter, at selvom han altid har følt sig meget generet af røg, var det først som årig, hvilket vil sige mellem 1970 og 1980, at han første gang forsøgte sig med et forsigtigt oprør mod røgen: Så gik jeg simpelthen fra den stue, når vi var til fødselsdag, for jeg kunne ikke holde det ud. Så blev jeg ikke særlig populær. [...] De sad jo bare og dampede løs. (S) Hans historie er interessant fordi, der på trods af en begyndende normændring, stadig var mange, der oplevede, at det var svært eller ligefrem socialt uacceptabelt at sige fra over for røgen. Det var ildeset at bevæge sig væk fra røgen. En kvinde i slutningen af 30 erne fortæller, at hvis man sagde fra over for røgen, så blev man jo, sablet ned om, at man var hysterisk, og man var jo nærmest den mest kedelige person i verden, hvis man ikke kunne tåle det der røg. (K) Hun tilføjer, at rygerne ofte holdt fast i, at de havde ret til at ryge. Selv begyndte hun at festryge fordi, der var så meget røg til festerne, at det var lettere at holde ud, når man selv røg: Jeg kan huske, at: Det er egentlig bare nemmere, hvis jeg lige selv ryger et par cigaretter, for så tænker jeg ikke så meget over alt det andet røg. (K) Som sagt har der været utrolig mange år, hvor man som ikkeryger nærmest ikke måtte sige noget. Hvor det, selvom de ikke selv syntes det, har været ryger ne, der har sat dagsordenen. (K) 37-årig kvinde, eksryger En kvinde fortæller, at hendes sociale liv har været påvirket af røgen. Hun lider af astma og har haft mange svære oplevelser. Hun fortæller, at der før i tiden var en særlig stemning, som gjorde det svært at sige fra: På skolen (børnenes skole, red.) når vi holdt arrangementer, så bad folk mig om at skride 9

10 udenfor. Så vi kan få lov at ryge. Altså, stemningen var det var ikke sjovt. Det var det ikke. (C) Hun fortæller også, at da hun for 10 år siden bad en storrygende præst om at lade være med at ryge under et konfirmandarrangement, var præstens reaktion: Hvis jeg ikke kunne tåle mosten i bageriet, så kunne jeg ligeså godt gå ud af den dør nu! (C) Kvinden har igennem årene oplevet, at det var hende, der i den grad faldt uden for normen, og hun har følt skyld og skam over sit behov for at sige fra. Hun følte, at hun både var besværlig for sin omgangskreds, og at hun udstillede sin sygdom. I DAG Kommentarer fra en del af de yngre personer viser, at de er opdraget med nogle andre normer, end de lidt ældre voksede op med. En 26-årig kvinde, der aldrig har røget, siger: Jeg har bare altid lært, at rygning er skidt, og folk har aldrig røget, når de kom på besøg, og til familieting, der har der heller ikke været røg. (G) Uanset om man er vokset op med en norm om, at røgen er noget, man skal undgå, eller normen om, at røgen er en selvfølge, så giver stort set alle udtryk for, at der i de seneste år er sket ændringer. I dag er de fleste mennesker langt mere opmærksomme på passiv rygning, og det er mere udbredt, at der ikke ryges indendørs. Nu er det jo lige som om, at stemningen er vendt sådan, at man ikke ryger. Sådan er det jo endt op nu. (M) 69-årig mand, eksryger Der er sket et skred Mange ikkerygere og eksrygere kan mærke, at de ikke længere bliver udsat for helt så meget røg, som de blev før i tiden. En 26-årig kvinde, som aldrig har røget, udtaler eksempelvis: Det er sjældnere, at der bliver røget inden døre generelt - også hos andre (G) og en 69-årig eksryger udtaler: Jeg synes ikke, det er så store mængder, man er udsat for mere. (M) Han fortsætter med at fortælle, hvordan det er, når han og hans kone har været til en eller anden sammenkomst: Når man så kommer hjem fra et eller andet, så siger man: Lagde du mærke til, der var overhovedet ikke nogen, der røg? Det var egentlig mærkeligt, der var slet ikke nogen, der røg. Det var kun godt, og så kører man videre. (M) Rygerne kan også mærke, at der er sket en forandring. En mandlig ryger fortæller: Jeg synes, at der er sket et skred i hvert fald. Folk er blevet mere opmærksomme på passiv rygning. Det er de helt sikkert. (P) I dag så tænker du selvfølgelig mere over, hvor du tænder en cigaret, det er klart og om der er andre, ikke også? (A) 49-årig kvinde, ryger Det er blevet lettere at sige fra - men stadig svært Mange ikkerygere og eksrygere oplever, at udviklingen har gjort det lettere at sige fra over for røg. En 53-årig ikkeryger udtaler: Det er først de senere år, at det er blevet acceptabelt at sige, at man ikke har lyst til at deltage i passiv rygning. (C) Men hun fortsætter med at fortælle, at selv om det er blevet lettere, så er det stadig svært at sige fra, og hun kan nogen gange føle sig presset til at acceptere røgen: Nogen gange så føler jeg virkelig, at jeg kan blive presset til at sige: Jamen det er i orden (at ryge indendørs, red.). Det tror jeg faktisk stadigvæk, jeg kan blive. (C) Røgen er stadig et omtåleligt og konfliktfyldt emne. Fokus på røgen De nye normer har fået nogle rygere og eksrygere til at mene, at udviklingen accelererer og ikke stopper. En 35-årig ryger siger: Det er blevet vanskeligere at være ryger. (N) og en 49-årig ryger udtaler: Det er ligesom om, at hvis vi har fået fokus på noget, så bliver det ligesom acceptabelt at jagte folk. Uanset næsten, hvad det er. Ligesom holdningen også har ændret sig med spritbilister. For ti år siden kunne man ikke drømme om at sige til folk: Nej, du må ikke køre herfra, men i dag siger folk: Hvis du kører, så ringer jeg til politiet. (A) Jeg synes virkelig, vi er et jaget folkefærd. (Q) 46-årig mand, ryger Nogle af rygerne oplever, at der er en tendens til, at selv om de går udenfor og ryger, så er det ikke godt nok: For ti år siden gjorde det jo ikke noget, at man røg i samme hus som dem (børnene, red.), bare det ikke var samme sted. Men nu må man jo ikke engang ryge i samme hus som dem. Man må nærmest ikke engang gå ned og ryge, så slæber du det der op. (B) NORMÆNDRING DENGANG OG NU KORT FORTALT Mange fortæller, at frem til 1970 erne var rygning en selvfølge, og noget man ikke tænkte nærmere over. Rygning foregik på rygernes præmisser, og det var nærmest utænkeligt at sige fra over for røgen. Flere oplevede, at der i 1980 erne begyndte at ske en normændring. Udviklingen er gradvist fortsat frem til i dag, således at et røgfrihed i dag er mere udbredt. I dag har både rygere, eksrygere og ikkerygere langt større opmærksomhed på røgen, og der er større accept af, at man siger fra. Alligevel betragter både rygere, eksrygere og ikkerygere stadig rygning og passiv rygning i privatsfæren, som et ømtåleligt og konfliktfyldt emne. Nogle oplever, at det ikke er godt nok at gå ud og ryge, og nogle føler sig presset til at acceptere indendørs rygning. 10

11 4 Rygere anno 2008 Forholdene for rygerne har ændret sig meget i de seneste år. Hvilke konsekvenser har det for rygernes selvopfattelse, og hvilke tanker gør ikkerygere og eksrygere sig om rygerne? SELVOPFATTELSE Jeg tænker, at det at være ryger, er det samme som det at være ikkeryger. Det er bare noget, man gør. (N) 35-årig mand ryger Vi er hensynsfulde Næsten alle rygerne giver udtryk for, at de betragter sig selv som en hensynsfuld ryger, men de har meget forskellig opfattelse af, hvad denne betegnelse indebærer. For en del af rygerne betyder hensynsfuldhed, at man spørger folk omkring sig, om det er i orden, at man ryger: En 24-årig ryger fortæller: Jeg gør en stor dyd ud af altid lige at spørge, om det er okay. (F) Det er almindelig, god gammeldags pli, at man spørger, om man må ryge. (N) 35-årig mand, ryger For andre rygere betyder det at være hensynsfuld, at man i ikkeryger-hjem automatisk går ud og slet ikke spørger om lov til at ryge inde. En ryger fortæller: Hvis jeg er ude, så ryger jeg jo faktisk ikke så meget, fordi jeg går ud og ryger og tager hensyn. Hvis jeg ved, det er et ikkeryger-hjem, så går jeg udenfor. Så er der ikke engang noget med (at spørge, red.) (B) En af rygerne har en helt anden forklaring på det at vise hensyn. Han fortæller, at for ham er det at være hensynsfuld ensbetydende med, at folk har mulighed for at bevæge sig væk fra røgen: Jeg tænker, at god hensynstagen er, at det er til at finde ud af, hvordan rammerne er - at der er masser af muligheder for at søge til et ikke røgfyldt miljø. (N) Ifølge ham skal ikkerygere være hensynsfulde ved at flytte sig. Den samme ryger giver udtryk for, at det er hensynsfuldt at puste røgen op i luften i stedet for ud i hovedet på folk. Nogle rygere opfatter sig selv som hensynsfulde, fordi de har tilpasset deres adfærd til samfundets gradvise afstandtagen til røg. En 49-årig kvinde, der ryger, udtaler eksempelvis: Fordi der er så meget i det offentlige rum om, hvor farligt det er, og hvor generende det er og alt muligt, så selvfølgelig påvirker det da én, sådan så man tager mere hensyn. (A) Efter alt det der rygeproblematik, der er kommet op, synes jeg, folk er gode til at acceptere og spørge og ikke bare tænde, som man gjorde før i tiden. (Q) 46-årig mand, ryger Påvirkning fra tobaksindustrien Udtrykket at være en hensynsfuld ryger stammer oprindeligt fra 1980 erne. På det tidspunkt blev der oprettet en forening, som kaldte sig Foreningen for hensynsfulde rygere og som var støttet af tobaksindustrien. Foreningen udbredte udtrykket at være en hensynsfuld ryger, og næstformanden, læge Tage Voss, forklarede i 1989 til Fyns Amts Avis, hvad han forstod ved hensynsfuld rygning: Rygerne skal spørge om røgen generer nogen, så det åbent kan diskuteres, hvor meget det er rimeligt, at der bliver røget. Rygerne må så vise rimelige hensyn, ligesom ikkerygerne forhåbentlig vil afstå fra at demonstrere intolerance. I dag har udtrykket fået en ny betydning for de fleste, men det er en glidende proces, og definitionerne af hensynsfuld rygning er meget forskellige. Ritzaus Bureau. Fyens Stiftstidende 2000 Aug. 22. Fyens Amts Avis 1989 Sep. 1. Myten om de sjove rygere Enkelte rygere mener, at rygere har det sjovere end andre mennesker. En 33-årig ryger nævner eksempelvis, at hvis man deler et selskab op i rygere og ikkerygere, så er der sjovest hos rygerne. Han udtaler dog: Men det er nok sat lidt på spidsen, for det har jo også noget at gøre med, at dem jeg så ryger med, det er nogen, jeg har kendt i lang tid. (P) 11

12 Andre rygere giver udtryk for, at det er en floskel, at rygere er sjovere at være sammen med end andre mennesker. En af de mandlige rygere, som er i 30 erne, udtaler: Det kan man hurtigt have behov for at sige. Nej, jeg tænker, det er en floskel. Men jeg har hørt ikkerygere sige, at det er ude blandt rygerne, at det sjove sker, men det er svært for mig at forholde mig til, fordi jeg selv er ryger. Jeg går ud fra, at ikkerygere har det lige så sjovt som os andre, ellers er det jeres egen skyld, så må I se at komme i gang! (N) Det kan være flovt at ryge Nogle af rygerne fortæller, at de til tider føler sig flove over deres rygning eller føler, at de er nødt til at undskylde rygningen. En 41-årig kvinde, der ryger, siger: Man behøver ikke at ryge alle steder, jeg kan godt føle mig lidt flov over det. Det er det samme, hvis man er stor og tyk og tager en kæmpe is. Så tænker vi jo alle sammen på et eller andet plan: Hun kunne måske også tage en lidt mindre is. Man får nogle fordomme. (B) Hun fortæller også: Hvis jeg for eksempel på arbejdet går ud og ryger, så kan jeg godt føle, at jeg skal undskylde: Jeg har behov for det, jeg bliver lige nødt til at gå ud og (B) Man kan være flov, som ryger nogen gange, over ikke at have den der rygrad. (O) 34-årig mand, ryger Rygere føler sig presset Flere rygere oplever, at det er blevet mere almindeligt at kommentere folks rygning. En 54-årig mand, der ryger, udtaler: Når man ryger, bliver det mange gange et samtalepunkt både hos venner, familie og arbejdskollegaer - og afhængig af hvem det er, så kommer diskussionen op: Nå, du er ikke holdt op med at ryge eller Skal du ikke holde op med at ryge?. Helt afhængig af den kontekst man nu er i. Men det mærkes helt tydeligt, at det er et diskussionspunkt. (R) Han giver udtryk for, at denne fokus på rygerne får ham til at føle sig offentligt sat til skue. En kvindelig ryger oplever nogle gange at blive stemplet som misbruger: Altså, man kan jo godt få den der med, at folk synes man er narkoman, og det synes jeg ikke rigtig selv, at jeg er. Og på den anden side så er man afhængig af noget, så den er super svær, synes jeg. (F) På et andet tidspunkt siger hun: Nogen gange så kan man godt have den der følelse af, at man bliver banket oven i hovedet hele tiden, fordi man ryger. Det er ligesom om, at du er et dårligere menneske, fordi du ryger. (F) Fælles for flere af rygerne er, at de fokuserer på, at de føler sig dårligt behandlet og ikke på, at de udsætter andre for en sundhedsrisiko. En 35-årig mand, der ryger, fortæller for eksempel: Der er da ikke nogen tvivl om, at jeg ikke synes, det er specielt fedt at være ryger, men jeg tænker heller ikke, at jeg gør livet dårligere for andre ved at være ryger. Og det er lidt den fornemmelse, jeg får, når jeg ser tendensen til, at man bliver kategoriseret længere og længere væk fra de ikke-rygende. (N) En kvindelig ryger fokuserer også på, at hun føler sig dårligt behandlet i stedet for at fokusere på, at hun udsætter andre for en sundhedsrisiko. Jeg føler mig også krænket, hvis nogen bemærker, at jeg ryger. Man siger jo ikke til en stor tyk mand, der tager kage nummer syv: Skal du virkelig have flere kager? Det gør man ikke [...] Det er i orden at sige det til en ryger, men det er ikke i orden at sige det til en stor, overvægtig mand, vel? (A) Ved at sammenligne spisevaner og rygning tager hun ikke højde for, at rygning ikke kun skader rygeren, men også omgivelserne. Danskernes rygevaner i % af danskerne røg 23 % røg dagligt TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, Rygere føler sig stillet til skue Mange rygere oplever, at det er blevet besværligt og ubehageligt at være ryger, og nogle oplever ligefrem en hetz. Ja, det er jo hetz! Hele vejen igennem, synes jeg seriøst. Vi er sgu et jaget folkefærd. Det synes jeg seriøst. (Q) 46-årig mand, ryger Nogle rygere oplever, at udviklingen i samfundet er med til at udstille rygerne. En af rygerne fortæller, at det for eksempel ikke er særlig rart, når man er på restaurant og får lyst til at ryge: Der skal man udenfor og stå som sådan en anden synder. Så der bliver flere og flere ulemper ved at ryge. (F) En anden ryger fortæller: Nogle gange er der lidt udstilling over det. Jeg synes, det er fint nok, at vi skal gå udenfor, men lad det være ved det, så må det også stoppe. (N) Nogle oplever, at de bliver udstillet på deres arbejdsplads, når de skal ryge i særlige glasbure. En af rygerne forstår for eksempel ikke sine kollegaer, som accepterer at ryge i et glasbur: Jamen, sig mig er I en flok aber eller et eller andet? Hvorfor gør I det bare så frivilligt? Troligt marcherer de ud der. (O) En anden ryger fortæller: I IKEA [...] så har de sådan nogle rygeglasbure. Der føler man sig også lidt som en abe i et bur. Jeg har gjort det én gang, og det gider jeg ikke igen. [...] Forældrene viste sådan deres børn: Se, der er én, der ryger. (F) Rygerne oplever ikke nødvendigvis rygerum som en service, men som en udstilling af deres vaner. Ønsket om at stoppe I tråd med at rygerne føler sig udstillede, set ned på og oplever, at det er blevet besværligt at være ryger, er der mange af rygerne, der giver udtryk for, at de gerne vil stoppe med at ryge. Flere rygere fortæller, at de går og venter på en særlig anledning, der kan motivere dem til at stoppe. Én håber, at hvis han starter på et nyt job eller bliver far, så vil det hjælpe ham til at stoppe med at ryge. En anden ryger fortæller, om 12

13 sin dating profil på Internettet: Der skriver jeg, at jeg er ikkeryger i håb om, at jeg stopper. (B) Mange fortæller også, at bevidstheden om, at det er usundt at ryge, er en medvirkende årsag til, at de ønsker at stoppe: Jeg ved jo godt, at det er pisse usundt, og jeg har heller ikke tænkt mig at ryge i al evighed. Jeg leder efter det der berømte tidspunkt. (P) Alle ved jo, at det er farligt at ryge, og det er noget lort, ikk?. Altså, min far og jeg, vi snakker tit om, at vi også skal stoppe nu, og nu må det også snart være tid. (F) 24-årig kvinde, ryger De fleste rygere er klar over, at rygning er skadeligt, men det er ikke nok til at stoppe. Måske fortrænger man viden. For eksempel fortæller en kvinde, som for nyligt er stoppet med at ryge, at hun meget af sit liv har arbejdet på et hospital, hvor hun har set mange ryge-relaterede sygdomme. Derudover har hun oplevet mange tilfælde af ryge-relateret sygdom og død i sin egen familie, men hendes faglige viden og dødsfaldene i familien var ikke nok til at få hende til at stoppe med at ryge. Først for nylig da hun begyndte at mærke symptomerne på egen krop, stoppede hun med at ryge: Jeg ved det jo godt, og det var vanvid at blive ved, og jeg begyndte at hoste om natten... Når hele min familie døde af hjertekarsygdomme, så burde man også være klogere. (J) Rygestop I 2008 havde 59 % af rygerne planer om at holde op med at ryge. Samme år havde 32 % af rygerne forsøgt at holde op med at ryge inden for det seneste år. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, IKKERYGERES OG EKSRYGERES SYN PÅ RYGERE De fleste ikkerygere og eksrygere har et flertydigt forhold til rygning og rygere. Ind i mellem taler de negativt om rygning og rygere, mens de på andre tidspunkter viser sympati, medlidenhed eller en neutral holdning. En 60-årig eksryger udtaler eksempelvis: Det er altså sjovere at være sammen med rygere. [...] De er mere afslappede, de er hyggeligere. (J) Samtidig udtaler hun om rygerne: Det er heller ikke dem, der bliver de største her i samfundet. Det tror jeg faktisk ikke ikke mere. Måske dengang hvor det var in at ryge for alle. Men jeg tror faktisk, at folk, der har lidt hjerne, de stopper også. Det er for farligt, usundt og upraktisk. (J) På den ene side betragter hun rygerne med sympati, og på den anden side opfatter hun rygning som lavsocialt og dumt. Det er karakteristisk for mange af eksrygernes og ikkerygernes udtalelser, at når de udtaler sig negativt om rygerne, er det ofte i frustration over røgen. I forbindelse med en snak om en rygende kollega, som ikke viser særlig meget hensyn, udtaler en af ikkerygerne eksempelvis: Rygere er nok de mest asociale mennesker, der findes. De bliver meget fornærmede, hvis du siger noget til dem. (T) Men i virkeligheden er det røgen og ikke rygerne, han er irriteret på. Det kommer til udtryk på et andet tidspunkt i interviewet, hvor han fortæller, at de rygere, han kender, er nogle vigtige mennesker i hans liv underforstået, at det er nogen, han holder meget af. Så når han udtaler sig negativt om rygerne, er det i frustration over røgen. Det er pinligt Når ikkerygere og eksrygere udtaler sig negativt om rygning, anvender de typisk ord som lavsocialt, trashet, pinligt, ikke-stilet, dumt, ulækkert, grimt, yt og taberagtigt. To ikkerygere udtaler henholdsvis: Det er taberagtigt. (L) og Jeg har altid syntes, at det var ulækkert, og det synes jeg også stadig. (G), mens en eksryger udtaler: Det ser bare grimt ud, når folk ryger. (E) Jeg hørte et radioprogram på P1, der hed noget med Rygere - vor tids spedalske. Det var en fed titel, og der er noget om det. Det er sådan noget pinligt noget, og alle ved, at det er noget, der skader omgivelserne. (L) 20-årig mand, ikkeryger Enkelte udtrykker sig ikke negativt om rygning - det er typisk nogle af de ældre. De tilhører en generation, der er vokset op med normer om, at røgen er en selvfølge og uundgåelig i det sociale liv. Forsvarer rygere Nogle eksrygere og ikkerygere forsvarer rygerne. En af ikkerygerne, hvis kone ryger udtaler eksempelvis: Jeg er blevet vred på den debat, der har været. Den er ikke rimelig. Det er en for voldsom hetz. Folk kan næsten ikke vise sig med en cigaret, uden at de bliver slået ned. (S) Samtidig kan han godt selv blive irriteret på rygere, hvis de sidder og ryger ham lige ind i hovedet. 13

14 Rygere lugter Nogle af eksrygerne er inde på, at det er ubehageligt, at rygerne lugter af røg. En af eksrygerne fortæller eksempelvis, at når rygere lige har røget, lugter de af askebæger. En anden udtaler: I bussen når folk sætter sig, og man kan lugte lige med det samme, at de har stået og røget. [...] Jeg vil ikke sige, at det generer mig, men jeg tænker bare: Puh, det lugter. Der satte sig én ved siden af mig, da jeg kørte hjem, og så tænkte jeg: Gud, sådan har jeg selv gået og lugtet hele mit liv uden selv at vide det. (J) Rygere skal tage hensyn Blandt ikkerygere og eksrygere er der flere, der mener, at det er vigtigt, at rygerne opfører sig hensynsfuldt, men ligesom blandt rygerne er der delte meninger om, hvad det vil sige at være en hensynsfuld ryger. En ikkeryger mener, at rygere er hensynsfulde, så længe de ikke sidder og ryger lige ved siden af (S) eller puster røg i ansigtet på folk. Til gengæld oplever han det som hensynsløst, hvis en ryger lader sin cigaret ose fra askebægret: Det kan hidse mig helt op. Det irriterer mig grænseløst. Det er ikke at tage hensyn. (S) En anden ikkeryger opfatter det som hensynsfuldt, hvis værten til en sammenkomst annoncerer, at der ikke må ryges, mens der spises, men hendes mand er uenig med hende. For ham betyder det at være hensynsfuld snarere, at der slet ikke ryges indendørs. Han fortæller eksempelvis om en sammenkomst, de lige har været til: Det var skide irriterende. Jeg var faktisk lidt i chok over, at han gav dem muligheden for at ryge derinde lige efter (middagen, red.). (T) RYGERE ANNO 2008 KORT FORTALT Rygerne betragter generelt sig selv som hensynsfulde rygere, men både blandt ikkerygere, eksrygere og rygere er der forskellige meninger om, hvad det vil sige at være en hensynsfuld ryger. Mange rygere føler, at det er blevet besværligt at være ryger, og det sker, at de føler sig set ned på eller udstillet, som dårligere mennesker. Nogle rygere fokuserer så meget på, at de føler sig dårligt behandlet, at de glemmer, at de udsætter andre for en sundhedsrisiko med deres røg. Nogle rygere er til tider flove over at ryge, og de fleste giver udtryk for, at de ønsker at stoppe med at ryge. Enkelte rygere og eksrygere giver udtryk for, at rygere er sjovere at være sammen med, men de fleste mener, at den forestilling hører fortiden til eller er en myte. De fleste ikkerygere og eksrygere har et flertydigt forhold til rygning og rygere. Ind i mellem taler de negativt om rygning og rygere, mens de på andre tidspunkter udviser sympati, medlidenhed eller en neutral holdning. Rygning signalerer afhængighed Nogle eksrygere fortæller, at rygning på gaden, i bil og på cykel sender et signal om afhængighed. Det er så grimt, når der kommer en eller anden mor gående med sin barnevogn og en cigaret i hånden. (E) 26-årig kvinde, eksryger En eksryger udtaler for eksempel: I det hele taget, folk der ryger på gaden, har jeg altid tænkt så rigtigt trashede ud. Nu ved jeg godt, at folk på en arbejdsplads skal ud for at ryge. De står foran en café eller en dør, men det ser så trashet, low-life ud. Det er så lidt stilet, ikke cool. Det samme med folk der cykler og ryger. (K) En anden eksryger udtaler om folk, der ryger på gaden: Det der med, at man hele tiden skal gå rundt med en smøg ude på gaden [...] Det, synes jeg, er grimt. Det ser bare dumt ud. Hvorfor skal man gå rundt og ryge på gaden? Det er ulækkert. (E) Og en eksryger bemærker, at man må være meget afhængig for at ryge i sin bil: Jeg tænker: Når man sidder i en bil og ryger, så er man godt nok på den. (H) 14

15 5 Sådan bruges rygningen Rygerne giver udtryk for, at de bruger rygning i mange forskellige sammenhænge og med meget forskellige formål. HYGGE OG SOCIALE SAMMENHÆNGE Rygerne fortæller, at rygning hører med til sociale sammenhænge. Det kan både være mindre sammenkomster eller større fester. For mange af rygerne hænger rygning sammen med alkohol, men også med den hygge, som sammenkomsterne er forbundet med. Det gode, det tror jeg, er den der hygge, der er forbundet med at ryge. I bund og grund er det jo noget fis, for man kan have det lige så hyggeligt ved ikke at ryge. (F) 24-årig kvinde, ryger Mange rygere fortæller, at det er særlig nydelsesfuldt at ryge efter et måltid: Det smager bedre, og der er der altså den der: Ah, der er ikke noget som en god middag, en kop kaffe og en smøg. (A) SKABE KONTAKT Nogle rygere fortæller, at de bruger rygningen til at komme i kontakt med andre mennesker: En 35-årig mand fortæller eksempelvis: Stod jeg et sted og havde brug for at snakke med én, så kunne jeg godt finde på at gå over til en anden person, der røg, og spørge vedkommende, om han havde noget ild, selv om jeg selv havde en lighter i lommen. Bruge det som en indgang til at snakke lidt med vedkommende. (N) Det er lidt irriterende, at man ikke kan dele et æble i stedet for, at det ikke ville være ligeså fedt, ikk? (O) 34-årig mand, ryger En kvinde, som er tæt på de 50, fortæller, at rygning kan være en samlende faktor, men Ikke så meget mere selvfølgelig, som det var før i tiden. (A) PAUSER OG AFSTRESNING Mange rygere bruger rygningen til at skabe pauser i deres hverdag. En cigaret giver dem 10 minutter, hvor de kan geare ned og holde en mental pause. En 35-årig mand udtaler: Jeg bruger cigaretterne på arbejdet nogle gange, hvis jeg føler, jeg er rendt fast i en problemstilling, som jeg ikke kan tænke mig ud af. Hvis jeg er kørt fast i et spor. Så er det en måde at tage en pause på, så kommer jeg udenfor og får lige lagt det fra mig [...] og når jeg kommer udenfor, så føler jeg, at jeg får tænkt tingene igennem. Tankerne drejer om i et andet spor. (N) Jeg slapper meget af, når jeg får den der smøg. (Q) 46-årig mand, ryger En del rygere nævner, at de ryger i stressede situationer for at dulme, berolige eller trøste sig selv. En af de kvindelige rygere fortæller eksempelvis, at hvis hun har haft en konfrontation med sin eksmand eller børn, så føles det godt at ryge. En anden ryger fortæller, hvordan hun i pressede situationer tænker: Nej, nu skal jeg sgu have noget at dulme mine nerver med. (A) Det er typisk i stressede perioder, at rygerne optrapper rygningen eller begynder igen, hvis de har været stoppet. Enkelte rygere fortæller, at de ryger i stedet for at hyggespise. Én udtaler: Det gør for mig jo også, at jeg ikke stopper en hel masse i munden. Jeg ryger i stedet for [...] Jeg ville blive tykkere, hvis jeg ikke røg. (B) 15

16 RYGNING SOM BELØNNING Nogle rygere fortæller, at de bruger rygning som en belønning efter, de har været sunde. For eksempel efter de har dyrket sport: Det føles godt at ryge, når man sådan ligesom skal belønne sig selv: Nu har jeg været ovre og træne hårdt og gøre ved, og nu skal jeg hjem og have en kop kaffe og en cigaret [...] Det er også derfor, at det er så svært at holde op, fordi det er den der belønning, man giver sig selv. (A) Hvis jeg for eksempel har dyrket sport, så er det altså bare super fedt at få en cigaret bagefter. Når man har brugt kroppen, og så få den der cigaret. Det føles bare godt (P) 33-årig mand, ryger Det er interessant, at rygning bruges som en belønning, når man har gjort noget sundt for sig selv. Måske handler det om, at den sunde adfærd for nogle opvejer rygningen, og de tænker, at de godt kan tillade sig at ryge, hvis de har gjort noget godt for sig selv. Som en ryger udtaler om cigaretterne: Det er den eneste last, jeg har. (Q) SÅDAN BRUGES RYGNING KORT FORTALT Rygerne bruger rygning, når de skal hygge sig og være sociale, som et redskab til at komme i kontakt med andre mennesker, som belønning efter fysisk aktivitet, hvis de har brug for en pause eller har behov for at berolige sig selv. 16

17 6 Eksrygere anno 2008 Hvilke tanker har eksrygerne om sig selv, og hvordan betragtes de af rygere og ikkerygere? SELVOPFATTELSE Det er karakteristisk for en del af eksrygerne, at de anvender negative termer om sig selv, når de beskriver situationer, hvor de siger fra over for røgen. Det er typisk ord som sart, frelst og hysterisk. De bruger ofte ordene som en slags undskyldning eller forklaring på, at de har sagt fra over for røgen eller, at de ikke bryder sig om lugten af røgen. En eksryger fortæller for eksempel om sine tanker, da hun og hendes mand besluttede at indføre røgfrit hjem: Åh så bliver vi sådan nogle frelste nogen. (H) Jeg er ikke super hysterisk, men hvis man er sammen med en ryger, der hele tiden tænder den ene efter den anden, det kan jeg ikke have. (K) 37-årig kvinde, eksryger Mig kontra dem Mange af eksrygerne betragter andre eksrygere, som fanatiske, hysteriske, skinhellige eller frelste. De opfatter andre eksrygere som en gruppe, de ikke selv er en del af. En eksryger, som for nyligt holdt op med at ryge, udtaler for eksempel om andre eksrygere: Jeg synes, de er irriterende. Jeg synes, at de er lige præcis skinhellige. Hvis de selv har røget i mange, mange år og pludselig holder op, og så næsten ikke kan holde ud at sidde ved siden af én (ryger, red.). Det er overdrevet, og sådan vil jeg ikke selv være. (J) Mange eksrygere frygter at blive opfattet som skinhellige, hysteriske eller frelste, måske fordi, de selv opfatter andre eksrygere som sådan. Mange af dem, som bruger negative ord om andre, er lige holdt op med at ryge eller har mange rygere i omgangskredsen. Jeg lovede mig selv dengang, at hvis jeg holdt op med at ryge, ville jeg aldrig blive en af de der hysteriske ikkerygere som: Puh røg, puh røg! (vifter sig under næsen, red.) Det kan jeg slet ikke have. (E) 26-årig kvinde, eksryger Svært at sige fra Det er et tabu for mange eksrygere, at sige fra over for røg. Et eksempel er en af de kvindelige eksrygere, som først udtrykker sin irritation over de hellige og fordomsfulde eksrygere. Senere fortæller hun, at hun selv er bange for at blive opfattet sådan, hvis hun siger fra over for røg i sit hjem: Det er jo nok fordi, jeg selv har tænkt sådan om de mennesker. Så jeg ved jo lige præcis, hvad det er de (rygerne, red.) tænker, og det har jeg så ikke lyst til selv at være offer for. (J) Den samme eksryger nævner, at fordi hun selv har røget en masse cigaretter hos sine venner gennem årene, føler hun, at hun ikke kan tillade sig at indføre røgfrit hjem: Jeg har valgt at være en gris og ryge og forpeste luften. Og fordi jeg lige pludselig ikke vil mere, så puh ha så skal de andre overhovedet heller ikke hygge sig, fordi nu er jeg blevet frelst. (J) En anden eksryger fortæller tilsvarende: Når man holder en eller anden fest eller har rygere på besøg, så bryder jeg mig ikke om at sige: Du må gå ned på gaden og ryge. (E) Hun mener, det er hysterisk, hvis man ikke vil have røg i sit hjem og forklarer: Også fordi jeg ved det fra den anden side, når jeg selv har røget, så jeg kan godt se, det også fra rygernes synspunkt. (E) For nogle eksrygere er det altså et dilemma at sige fra over for røg. På den ene side generer røgen, og på den anden side vil man ikke opfattes som hellig eller som én, der skifter side. Hver tredje dansker er eksryger I 2008 havde 31 % af de danskere, som er over 15 år, tidligere røget. Det vil sige hver tredje dansker er eksryger. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, Levnet fra rygningen En del af eksrygerne kommer ind imellem med udtalelser, som får det til at lyde som om, de stadig ryger. Eksempelvis udtaler en af eksrygerne på et tidspunkt: Jeg ville jo ikke sidde og ryge, hvis der sad en gravid, eller hvis der var små børn, og man pustede røg ud i hovedet på dem. Det ville jeg ikke gøre. (M) En anden eksryger siger: Selvfølgelig skal man respektere det, hvis man kommer ind i et ikkerygerhjem, så ryger man ikke. Men nu inviterer du over til mid- 17

18 dag, og der er øl, og der er alt muligt, og så vil du fandeme have, at jeg skal gå ned på gaden fra 4. sal for at ryge en smøg, og så brokker du dig bagefter over, at jeg har stået på gaden hele aftenen. (E) Man kan tolke udtalelserne som en lagring fra deres identitet som rygere, men der er også andre tolkningsmuligheder. Eksempelvis, at de stadig ryger en gang imellem eller, at udtalelserne er en måde at vise solidaritet og forståelse med rygere. RYGERES SYN PÅ EKSRYGERE Mange rygere bruger nogle negativt ladede ord om eksrygere, som siger fra over for røg. De betegner eksrygere som hellige, puritanske, hysteriske, dobbeltmoralske og fanatiske. Nogle mener, at eksrygere har mindre ret til at sige fra over for røg end ikkerygere, mens andre reflekterer over, at eksrygere måske netop har en god grund til at sige fra. En ryger udtaler: De værste, det er tidligere rygere, der bliver hellige. Der tænker man, at de burde da have forståelse, men de har måske netop al mulig grund til at sige fra. (A) Selv om hun kalder eksrygerne for hellige, erkender hun, at eksrygerne har en god grund til at sige fra over for røgen. Hun tænker formentlig, at når man holder op med at ryge, har man brug for ren luft, da man som ryger har indåndet meget røg. De kan blive lidt puritanske måske de folk, der har røget før. Måske også fordi de er bange for at falde i. (P) 33-årig mand, ryger Selv om rygerne bruger nogle negative udtryk om eksrygerne, er det ikke altid, de mener det så slemt. En af rygerne omtaler eksempelvis en af sine venner som fanatisk. Vennen er eksryger og har indført røgfrit hjem. Selv om han kalder vennen fanatisk siger rygeren også, at han er okay med det. Det er fint nok (O), at vennen har indført røgfrit hjem. En anden ryger har også et modsætningsfyldt forhold til eksrygere. På den ene side giver han udtryk for, at eksrygere og ikkerygere har samme ret til at sige fra over for røg. På den anden side siger han, at eksrygere ikke på samme måde kan tillade sig at sige fra: Specielt, hvis det er folk, der har røget før, som er blevet sådan, at man slet ikke må ryge inde i deres lejlighed, så synes jeg, at det bliver for meget. Der kan jeg godt blive sådan lidt, Årh, for helvede. (P) IKKERYGERES SYN PÅ EKSRYGERE Generelt udtaler ikkerygerne sig hverken positivt eller negativt om eksrygere. I modsætning til rygerne har de ikke et særligt forhold til eksrygere, og de betragter ikke eksrygere som en gruppe. En enkelt af ikkerygerne udtaler sig negativt om eksrygere. Han har en kone, der ryger, og de er medlem af en sejlklub, hvor de har oplevet, at nogle af de andre i klubben har været imod, at hans kone røg i klubben. Han udtaler: Alle de, der er holdt op med at ryge, det er de værste antirygerne der. Dem kan jeg simpelthen ikke klare. Det får de også at vide af mig. Jeg er ligeglad med, hvad jeg siger til dem. Den der holdning de har med: Åh, hvor det lugter det er jo ikke til at holde ud. De har jo røget som skorstene selv, de er jo bare lige holdt op. De er gået helt i den anden grøft. Det kan jeg slet ikke klare. (S) Det kan tilsyneladende være svært at acceptere, at nogen både ændrer adfærd og holdning. EKSRYGERE ANNO 2008 KORT FORTALT Nogle eksrygere anvender negative udtryk om sig selv, hvis de siger fra over for røgen. De bruger typisk ord som sart, frelst og hysterisk. De bruger ofte ordene som en slags undskyldning for, at de har sagt fra over for røgen eller, at de ikke bryder sig om lugten. Mange eksrygere betragter andre eksrygere som fanatiske, hysteriske, skinhellige eller frelste. De betragter ofte de andre eksrygere, som en gruppe de selv skiller sig ud fra. Nogle eksrygere har et sprogbrug, som tyder på, at de stadig føler sig som rygere og tænker som rygere. Rygerne anvender negative ord om eksrygere. De betragter dem som hellige og fanatiske. Den negative sprogbrug kan tolkes som en frustration over, at det endnu ikke er lykkedes for dem selv at holde op med at ryge. Ikkerygerne har et neutralt forhold til eksrygere og betragter dem ikke som en gruppe. De omtaler dem hverken positivt eller negativt. De fleste af de interviewede rygere fortæller, at de ønsker at stoppe med at ryge. Med det i tankerne, kan den negative sprogbrug om eksrygere tolkes som frustration over, at de endnu ikke selv er holdt op med at ryge. 18

19 7 Ikkerygere anno 2008 Hvordan opfatter ikkerygerne sig selv, og hvilke tanker gør rygere og eksrygere sig om ikkerygere? SELVOPFATTELSE Ikkerygerne betragter ikke sig selv som en gruppe, og de føler ikke noget sammenhold eller tilhørsforhold med andre ikkerygere. Det kan skyldes, at man normalt bliver defineret af noget man gør, og ikke af noget, man ikke gør. Udtalelser fra ikkerygerne viser, at de undskylder, hvis de siger fra over for røg. Nogle bruger ord som fanatisk og hysterisk om sig selv for at undskylde eller forklare, at de siger fra over for røgen. En kvindelig ikkeryger siger for eksempel: Det er da sådan lidt fanatisk, at alt skal være ikkeryger. Det er igen det der med at begynde at bestemme over andre. Det er jeg jo principielt imod, men sådan har jeg det lidt med rygning. (G) Hun føler sig fanatisk, fordi hun kender mange, som tror, at lidt røg er uskadeligt. Ved at kalde sig selv fanatisk undskylder hun, at hun selv vurderer, at røgen er skadelig. Hun undskylder, at hun har en anden holdning. Tilsvarende karakteriserer en mandlig ikkeryger sig selv som antiryger, og han forklarer, at en antiryger, det er én, der brokker sig og siger fra over for røgen. Han har taget rygernes og eksrygernes sprogbrug til sig og undskylder, at han siger fra over for røgen ved at betegne sig selv som et brokkehoved. Han undskylder, at han vurderer røgen som farlig. Den eneste af ikkerygerne, som ikke anvender negative ord om sig selv er en 20-årig mand, som ikke har særlig mange rygere i sin omgangskreds. Han har ikke oplevet ligeså mange dilemmaer om røgen, som de lidt ældre har. En ikkeryger, som har en kone, der ryger, har et meget modsætningsfyldt forhold til andre ikkerygere. På den ene side kan han godt forstå, at røgen kan være generende, og på den anden side beskriver han ikkerygerne som dobbeltmoralske, når de siger fra over for røgen. Han synes, det er dobbeltmoralsk, når ikkerygere er efter rygernes røg, når de selv forurener luften med forurening fra deres biler. I det hele taget bærer hans udtalelser præg af, at han forsvarer sin kone: Jeg forsvarer min kone ind i mellem, hvis folk kommer med dumsmarte bemærkninger. (S) Ikkerygernes syn på at sige fra over for røgen, er generelt præget af, hvor mange rygere der er i deres omgangskreds. De ikkerygere, som ikke har særlig mange rygere i omgangskredsen, virker mere afklarede med at sige fra over for røgen, end de ikkerygere, som har mange eller nære i omgangskredsen, der ryger. Sidstnævnte har sværest ved at sige fra over for røgen og betragter det mere negativt at sige fra. Jeg synes ikke rigtig, rygerne bliver forbudt noget som helst nogen steder. De får sgu lov til at te sig, som de vil. I hvert fald der hvor vi kommer. (T) 46-årig mand, ikkeryger Fire ud af ti har aldrig røget I 2008 havde 40 % af dem, der er over 15 år, aldrig røget. I denne rapport betegnes sådanne personer som ikkerygere. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, EKSRYGERES OG RYGERES SYN PÅ IKKERYGERE Både eksrygere og rygere giver udtryk for, at de bedre kan forstå ikkerygere, som siger fra over for røgen, end eksrygere, som siger fra. En af eksrygerne forklarer eksempelvis, at mens ikkerygerne har valgt helt fra start i deres liv (J), at de ikke ønsker røg, så har rygeren engang taget et valgt om det modsatte. Hun mener ikke, at man som eksryger kan trække dette valg tilbage. En af rygerne forklarer tilsvarende, at han bedre kan forstå ikkerygere, som siger fra over for røgen, sammenlignet med eksrygere: Hvis det er folk, jeg kender, som ikke har røget hele livet - de har sådan en naturlig... Jeg synes bare, at de har et mere naturligt forhold til det og er mere afklarede med det. (P) I kontrast til denne forståelse for ikkerygerne er der også rygere og eksrygere, der anvender negative ord om ikkerygerne. Det er ord såsom sart, hysterisk og fanatisk. En af rygerne siger eksempelvis: Jeg kan godt forstå det, hvis man er ikkeryger og ikke kan lide lugten af røg. Så kan jeg godt forstå, at det kan være generende, men jeg synes også, at der er nogen, der er for sarte. (F) Og en eksryger udtaler: Specielt måske mødre med små børn, der er fuldstændig 19

20 hysteriske. Altså, bare at de kan se en røgsky flere kilometer væk, så skal børnene til læge og undersøges. Altså sådan fuldstændig, direkte... (M) Rygere og eksrygere anvender negative udtryk, når ikkerygere gør opmærksom på, at røgen er sundhedsskadelig, men også om ikkerygere, som siger fra over for røgen på grund af lugt eller andre ting. IKKERYGERE ANNO 2008 KORT FORTALT Ikkerygere undskylder, hvis de siger fra over for røg. De synes, det er pinligt og ubehageligt og undskylder eller forklarer deres afstandtagen til røgen ved at kalde sig selv et brokkehoved, fanatisk eller hysterisk. Ikkerygeres syn på at sige fra over for røgen er præget af hvor mange rygere, der er i deres omgangskreds. De ikkerygere, som har mange eller nære i deres omgangskreds, der ryger, betragter det som mere negativt at sige fra over for røgen, sammenlignet med de ikkerygere, som ikke har særlig mange rygere i omgangskredsen. Både eksrygere og rygere giver udtryk for, at det er nemmere at forstå, at ikkerygere siger fra over for røgen, end at eksrygere siger fra. 20

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

Ældres syn på rygning og livskvalitet

Ældres syn på rygning og livskvalitet Rapport 2011 Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Rapport nr. 1 2012 Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Ældres syn på rygning og livskvalitet - Interviews

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer

BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer I: Vi har nogle spørgsmål, som vi synes I skal diskutere i fællesskab. Hvilke argumenter bed I mærke i hvis vi taler 1 først DI: Sygdom DI: Den der med lungekræft DI:

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere