NR ÅRGANG APRIL Håbet er vigtigst. Hjernesagen med nyt udseende hvorfor nu det? TEMA DEN SVÆRE KÆRLIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 2 20. ÅRGANG APRIL 2013. Håbet er vigtigst. Hjernesagen med nyt udseende hvorfor nu det? TEMA DEN SVÆRE KÆRLIGHED"

Transkript

1 NR ÅRGANG APRIL 2013 Håbet er vigtigst Hjernesagen med nyt udseende hvorfor nu det? TEMA DEN SVÆRE KÆRLIGHED

2 2 Hjernesagen nr BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf

3 Hjernesagen nr LOKALT Møder, ture, arrangementer og meget mere 23 Indhold Forårskalender og 10. maj arrangementer 4 Leder 5 Besøg Center for Hjerneskade 6 13 NYHED Nyt udseende hvorfor nu det? TEMA Den svære kærlighed 7 Vi tør godt grine af vores skavanker 8 Sandheden er svær at sælge Ny sexpjece 12 Nyt udseende hvorfor nu det? 13 Hjerneblødning: Ingen akut behandling 14 På ferie med Hjernesagen 16 Kort nyt 17 Håbet er vigtigst 18 Rådgivning: Merudgifter på en ny måde 20 Søg et legat 22 Bygge en raket? Det må jeg prøve, før jeg dør 23 Lokale sider 26 8 TEMA Den svære kærlighed 7

4 4 Hjernesagen nr KALENDER Aktiviteter og medlemstilbud Forår + Sommer maj Kampagnedag Forskellige aktiviteter rundt i landet Landsforeningen vil være på Københavns Hovedbanegård fra kl Du kan få målt dit blodtryk, og så kan du opleve stand-up komiker Sebastian Dorset. Læs mere om lokale 10. maj-arrangementer på side juni Repræsentantskabsmøde juni Folkemøde på Bornholm Hjernesagen har en stand på årets folkelige, politiske forsamlingshus, Folkemødet på Bornholm. Du kan møde sekretariatet, direktøren og landsformanden til diverse politiske debatter eller bare komme forbi og få en god snak med os august Rekreation/træning, hygge og dejlig natur Slettestrand Slettestrand Feriecenter læs mere på side august Henrik løber for sin datter og for Hjernesagen København danner rammen om KMD Copenhagen Challenge, kongedistancen inden for sporten triatlon, dvs. en såkaldt ironman, som består af 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maratonløb. Henrik Madsen er sportsmand og far til en datter, der blev ramt af en blodprop i hjernen, da hun var i begyndelsen af tyverne. Han tager den hårde tur for at samle ind til Hjernesagens arbejde.vi kommer til at fortælle meget mere om Henrik Madsen og Copenhagen Challenge på hjernesagen. dk og på vores Facebook-side. 10. maj 2013 Mød komiker Sebastian Dorset og Hjernesagen På Hjernesagens kampagnedag 10. maj kan du møde os på Københavns Hovedbanegård. I år bliver det sammen med en godt begavet og morsom mand komiker og skribent Sebastian Dorset. Sebastian Dorset tager fat i vores ømmeste punkter og tabuerne ved det at blive ramt af en hjerneskade og giver dem en kærlig, drillende svingom. Han vil kunne opleves med et kort standup show i løbet af eftermiddagen, og man kan også få en snak med ham eller med Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen. Flere hundredetusinde danskere går i årevis med et alt for højt blodtryk uden at vide det. Risikoen for en blodprop i hjernen øges markant, hvis man har forhøjet blodtryk. Vi måler blodtryk på dem, der kommer forbi, vi deler ud af vores materialer og fortæller om Hjernesagens arbejde. Rundt omkring i landet kan du finde lokale 10. maj-arrangementer. Læs om dem bagest i bladet eller find dem i kalenderen under dit lokalområde på Lokale 10. maj-arrangementer, se side september Care Festival Fagfestival på handicapområdet i Messecenter Fredericia. Læs mere i blad 3/2013, der udkommer i juli september S remøde i Nordisk Afasiråd

5 Hjernesagen nr LEDER Hjernesagen har fået nyt logo og visuel identitet Kære læser Hjernesagen har fået nyt logo og en ny visuel identitet. Grunden er, at vi ønsker en større genkendelighed og sammenhæng mellem vores blad, pjecer, hjemmeside m.m. Samtidig har vi ønsket at finde et logo, der afspejler vores fællesskab og rummelighed. Det nye logo udspringer af hovedformen ovalen. Stedet, hvor ovalerne mødes, kan både symbolisere det ramte område, men også det fællesskab, som er i Hjernesagen, hvor ramte og pårørende kan møde ligestillede i vores mange lokale foreninger. Livet med hjerneskade Vi har valgt at supplere logoet med linjen Livet med hjerneskade, som skal understrege, at uanset årsagen til hjerneskaden er skaden en realitet, både for den ramte og de pårørende. Du kan læse mere om det nye udseende og tankerne bag på side 13. Selvom vi har fået et nyt logo vil man stadig kunne finde pjecer rundt omkring med det gamle logo, da vi af økonomiske grunde ikke kan smide de gamle pjecer ud. Men med tiden vil det nye logo blive mere og mere udbredt. Tak for kontingent Vi har i januar måned sendt kontingentopkrævning ud for Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle, der har betalt årets kontingent og erindre de, der endnu ikke har fået det gjort, om at gøre det. Hver krone er med til at støtte Hjernesagens vigtige arbejde. Tænk på Hjernesagen i testamentet Med bladet følger vores nye pjece om arv og testamente. Jeg er nok ikke den eneste, der ikke rigtigt får tænkt over, hvad der skal ske med mine ejendele, den dag jeg ikke er her mere. Det er en god ide at overveje at skrive et testamente, så der ikke er tvivl om, hvad man ønsker. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at foreninger som fx Hjernesagen kan betænkes i et testamente. Af Bruno Christiansen, landsformand Jeg håber, at I vil tage godt imod vores nye logo og hjælpe os med at fortælle om det rundt omkring Jeg håber, at I vil tage godt imod vores nye logo og hjælpe os med at fortælle om det. Redaktionens adresse Hjernesagens sekretariat Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Telefontid: Mandag-torsdag kl og Fredag lukket Giro: CVR-nr.: Hjemmeside: Protektor: Hendes kongelige Højhed Kron prinsesse Mary er protektor for Hjernesagen Redaktion Redaktør: Sarah Cecilie Boss, journalist Ansvarshavende redaktør: Lise Beha Erichsen, direktør Oplag: ISSN Produktion og tryk: ESSENSEN.COM og Japi-form Deadlines i 2013: (25. februar), 25. maj, 20. august og 25. november. Hjernesagen udkommer ca. halvanden måned efter deadline. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendt materiale. Stof, der er indsendt uopfordret, kan ikke forventes optaget, og det er heller ikke muligt at besvare alle henvendelser. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjernesagens synspunkter, når undtages lederen. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede, deres pårørende og andre interesserede.

6 6 Hjernesagen nr CENTER FOR HJERNESKADE Tekst: Sarah Cecilie Boss, journalist Jeg skrev ordet perfektionisme på en lap papir og brændte det Sådan siger en mand, ramt af en hjerneskade efter en blodprop i hjernen, om den første tid med hjerneskaden. At blive ramt af en hjerneskade kan betyde omfattende ændringer af livet, som vi kender det men alle kan komme videre efter skaden. For nogle vil der dog være behov for højt specialiseret træning og støtte i forhold til jobbet. Det kan bl.a. Center for Hjerneskade tilbyde. Manden i 40 erne er en af fire elever, på forskellige måder ramt af hjerneskader, der sidder omkring et bord sammen med to neuropsykologer i et mødelokale på Center for Hjerneskade på Amager. Samtalen flyder frit om emner som at tage ansvar for sit eget liv, om at synes, det er svært at overlade de opgaver til andre, man ikke længere kan magte. Og alt det andet, man slås med efter en hjerneskade. Vejen tilbage til jobbet De fire alle voksne elever er på vej tilbage til arbejdsmarkedet efter at have fået en hjerneskade. Rigtigt mange af centerets elever kommer tilbage på arbejdsmarkedet eller bliver væsentligt mere velfungerende efter et forløb hos os, siger socialrådgiver Gitte Hjordt, Center for Hjerneskade. Lige uden for hendes kontor står en orangerød kegle på gulvet. Det er her, eleverne vender, når de træner gangtempo og løb på gangen mellem kontorerne. Det er fantastisk at følge eleverne. Når de begynder her, kan de ikke løbe, måske knapt gå. Efter et par måneder kommer mange af dem gående i fuld fart, smiler Gitte Hjordt. Flere betaler selv Centeret møder typisk sine elever, når de efter den akutte fase på hospitalet er udskrevet til kommunens genoptræningstilbud. De senere år er antallet af personer, kommunerne bevilger de intensive ophold på Center for Hjerneskade, dalet. Til gengæld får vi flere, der selv betaler eller får opholdet dækket af deres pensions- eller forsikringsselskab, fortæller Gitte Hjordt. Et intensivt genoptræningsforløb på Center for Hjerneskade varer typisk fire måneder, hvor eleverne genoptrænes af fysioterapeuter, talepædagoger, neuropsykologer og andet relevant, specialiseret personale. 30 procent af eleverne i den erhvervsaktive alder kommer tilbage i samme job eller et svarende til det, de forlod, da de blev ramt af hjerneskaden. 50 procent bliver tilkendt skåne- eller fleksjob. Center for Hjerneskades mange kunder Center for Hjerneskade får elever fra sundhedsvæsnet, fra kommuner og forsikringsselskaber og som selvbetalere. Centret har status som specialsygehus. Det betyder, at patienter kan henvises hertil af hospitaler og praktiserende læger. Centeret kan derfor tag 50 personer ind om året. Det koster ikke kommunerne noget. Centret har også elever, hvis forløb betales af kommunerne, oftest igennem jobcentrene. Hvis du vil vide mere om lokale genoptræningstilbud der, hvor du bor, kan du spørge i din kommune. Hjernesagen, Flexbrace og Center for Hjerneskade holder i fællesskab åbent hus for alle interesserede. Se centret, tal med medarbejdere og elever, hør foredrag, se film mm. Hjernesagen måler blodtryk og fortæller om foreningen, og Flexbrace demonstrerer deres fleksible dropfodsskinner. Åbent hus Den 22. maj fra kl Det foregår på: Center for Hjerneskade Amager Fælledvej 56 A 2300 København S Tlf.: ,

7 Hjernesagen nr. 2/ TEMA Den svære kærlighed Selvtilliden og kærlighedslivet får dybe ridser for mange, der bliver ramt af hjerneskade. Joans mand fandt en anden, da livet med hendes hjerneskade blev for barsk. Jan havde lige giftet sig og var blevet far, da hans ægteskab gik i s kker. Marius kæreste blev en veninde i stedet, da han blev ramt. I dag prøver de alle tre at komme videre. Joan og Jan gør det hånd i hånd, og Marius er stadig ved at lære at være ærlig om sin skade, mens han prøver at finde kærligheden igen.

8 8 Hjernesagen nr TEMA: Den svære kærlighed Jan og Joan forelskede sig hen over løbebåndene, da de begge var i genoptræning efter en apopleksi. I dag har de gjort skaderne til en styrke. Vi tør godt grine af vores skavanker Tekst: Birgitte R. Sønderborg, journalist Foto: Privat Det var i træningscentret i Sorø, at de små amoriner begyndte at svirre i luften. Jan Lisbygd og Joan Hundstrup fulgte lidt med i hinandens træningsresultater, og det blev til småsnak hen over maskinerne, når der skulle pustes ud eller fyldes væske på. Det førte til et par kopper kaffe i hinandens køkkener, og så inviterede Jan Joan ud på middag. Ja, så gik det slag i slag på helt normal vis, og i maj 2008 blev vi rigtige kærester, fortæller Jan og giver Joans arm et klem, mens honninghjerter og kaffekande kommer på bordet i Joans rækkehus i udkanten af Sorø. Gik efter stemmen Forelskelsens rus har det svært i hverdagen, hvor der ikke altid er overskud til romantik. Gensidig hjælpsomhed og forståelse er det vigtigste. Det har visse fordele, at vi begge er hjerneskadede. Vi bliver ikke irriterede, hvis den anden glemmer noget, man lige har sagt, og vi tør også grine lidt af hinandens skavanker, siger Joan. Hun har orienteringsproblemer og nedsat muskelstyrke. Jan har skader på sprogcentret, og det tog lidt tid, før hun forstod alt, hvad han sagde. Han taler i stød, og der er en dybere klang i stemmen, fordi han bruger mavemusklerne til at få lyden ud. Jeg skulle engang til en sammenkomst, hvor jeg ikke kunne finde vej, men så gik jeg bare efter lyden af Jans stemme, og så fandt jeg det, siger hun og griner. Nyt ægteskab røg De har begge børn fra deres tidligere ægteskaber. Og begge blev skilt fra deres ægtefæller, fordi hjerneskaden påvirkede samlivet for meget. Jan Lisbygd, som også har to voksne børn fra sit første ægteskab, var 42 år, da han fik sin apopleksi. Han havde netop giftet sig med sin ti år yngre kone, og hun var gravid i 6. måned. Men da han skulle have foretaget en ellers ukompliceret operation, gik det galt: Jeg skulle have fjernet en godartet knude på hypofysen. Indgrebet skulle være enkelt, og jeg havde fået det gjort før, men i én ud af 600 operationer kikser det, og det skete altså for mig, fortæller Jan. Da han vågnede efter operationen havde hjernen manglet ilt under narkosen. Han var meget svag, måtte bruge kørestol og havde store skader på sprogcentret. Da sønnen tre måneder efter blev født, forsøgte parret at få familien til at fungere, men det lykkedes ikke. De flyttede hver for sig, men forsatte deres samarbejde omkring sønnen. I dag er Jan stort set tilbage i sin fysiske topform, men er stadig skadet på sproget. Stærke sammen Joans apopleksi for snart ti år siden har givet hende synsneglect på venstre øje, en kraftløs venstre arm, og hun har besvær med at finde rundt. Men så supplerer hun og Jan hinanden. Hvad den ene ikke kan, kan den anden. Jeg kan kommunikere med omverdenen, og Jan kan bruge begge arme og hjælpe mig med at komme rundt i den fysiske verden. Det er vigtigt, at han kan føle sig som den stærke. Sammen kan vi kompensere for vores handicaps, siger hun.

9 Hjernesagen nr Gensidig hjælpsomhed og forståelse er det vigtigste. Det har visse fordele, at vi begge er hjerneskadede. Vi bliver ikke irriterede, hvis den anden glemmer noget, man lige har sagt, og vi tør også grine lidt af hinandens skavanker Joan er uddannet sygeplejerske. Efter 30 års ægteskab og fire fælles børn blev hun alene fire år efter, at hun blev ramt af sin apopleksi. Størst er det at blive elsket, som man er Min eks-mand kunne ikke klare, at han pludselig skulle gøre alt selv, når vi havde været vant til at være to om det. Han fandt en anden, og det tog tid at komme over det, men i dag har jeg fået et rigtigt godt liv. Da jeg blev alene, fandt jeg ud af, at jeg godt kunne klare mig selv, og det har udviklet mig meget som menneske, siger hun. Fysisk nærhed kom igen Jan og Joan havde begge haft lange pauser fra den fysiske intimitet i et parforhold, men synes ikke den var så svær at genfinde, da de først havde fundet kemien sammen. Så er det naturligt at gå hånd i hånd og få den fysiske nærhed med den anden. Men det vigtigste er at have nogen at tale med, røre ved, blive bekræftet af i det daglige. Størst er det at blive elsket, som man er, siger Jan. Derfor skal man ikke opgive håbet, fordi en sygdom sætter sine spor, mener de. Man kan acceptere at være alene, men de fleste vil nok hellere være to. Så tror man måske ikke det er muligt, fordi det ene ben hænger lidt, og det passer jo ikke, siger han. Skaderne kan også give forholdet styrke, er de enige om. Gratis rådgivning på social- og sundhedsområdet, om neuropsykologi og om arv og testamente Dea Deuleran Jurist Juridisk rådgivning, arv og testamente 1. torsdag i måneden kl Telefon Edel Kaae Neuropsykolog Neuropsykologisk rådgivning Mandag kl Telefon Maja Klamer Løhr Socialrådgiver Rådgivning på socialog sundhedsområdet Mandag kl og 13 14, tirsdag kl. 9 12, torsdag kl Telefon

10 10 Hjernesagen nr Netdating med hjerneskade: Sandheden er svær at sælge Af Birgitte R. Sønderborg, journalist +/-? Jeg føler mig meget defekt, siger 34-årige Marius Benski. Han vil gerne møde kærligheden, men efter dårlige erfaringer med dating er selvtilliden i jordhøjde. Sexolog Marianne Bruhn råder ham til at skifte taktik. Jeg har forsøgt at fortælle sandheden om mig selv, men det har slet ikke ført til noget. Jeg føler mig meget defekt og har slet ingen tro på, at jeg er attraktiv. Lige nu ser jeg meget sort på det, siger Marius. Marius Benskis selvtillid fejlede ellers ikke noget. Jeg havde en kæreste, og der var fuld fart på mit liv. Jeg var sådan en, der fik ting til at ske, fortæller den tidligere lastbilchauffør fra Næstved. Livet fik et ordentligt skub Så blev han opereret for en hjernesvulst og blev lammet i den ene side, fik lettere afasi og problemer med hukommelsen. I dag, et par år efter, bor han stadig i Næstved. Kæresten er blevet til en ven, og han er blevet kontanthjælpsmodtager med ansøgning om pension. Livet tog en drastisk drejning, men behovet for kærlighed, bekræftelse og seksualitet er der stadig, og Marius Benski har ligesom tusindvis af andre danskere søgt en partner på internettets datingsites. På dk, gennem Facebook og på www. handicap-dating.dk. Men indtil videre er erfaringerne negative. Tag de selvkritiske briller af Læge og sexolog Marianne Bruhn forstår godt Marius Benskis frustrationer over netdatingens manglende rummelighed overfor det ikke-normale: Det er svært at være et såkaldt defekt menneske i en datingverden, hvor alle forsøger at fremstille sig selv så perfekte som muligt. Alle, der har en skavank, forsøger at nedtone den. Det kan være et manglende bryst, rygsmerter, ledighed, gæld eller gigt.

11 Hjernesagen nr TEMA: Den svære kærlighed Jeg har jo svært ved at sætte ord på tingene, men jeg ved, at jeg skal arbejde med min negative selvopfattelse." Marius Benski. Men hjerneskader sidder i hovedet, og de berører tanker og følelser. Det er naturligt, at det fylder meget, når man skal danne par, siger hun. Hun mener, man skal opgive ideen om at leve op til de høje idealer og i stedet tage udgangspunkt i sig selv og sine egne behov. Første skridt er at tage de meget selvkritiske briller af. At man har en hjerneskade skal ikke fylde det hele, når man tænker på sig selv som partner. Man er også et menneske med potentiale for samhørighed, ømhed og seksualitet. Det skal man selv tro på, siger hun. Man kan fx lave en liste over sine gode og mindre gode sider. Spørg også familie og gode venner, lyder hendes råd. Hvad kan du lide ved dig selv? Hvad kan andre godt lige ved dig, og hvis tilliden er der: Hvad kan dine mindre gode sider være? Skab et billede af dig selv som et helt menneske på godt og ondt. Så er det også nemmere at bære over med andres fejl, siger hun. Hjerneskaden er kun en del af dig Det er også vigtigt at gøre sig klart, hvilke forventninger man har til et parforhold. Det handler igen om, hvad man har at give, og hvad man ønsker af den anden. Hvilke ting kan man lide at være to om? Har man behov for at være alene ind i mellem? Her kan hjerneskaden godt komme ind. Ikke som en mangel eller noget negativt, men som et specielt vilkår, der eksisterer ved siden af al det andet, man rummer, siger hun. Det er svært at være et såkaldt defekt menneske i en datingverden, hvor alle forsøger at fremstille sig selv så perfekte som muligt. Ifølge Marianne Bruhn giver den slags forberedelser en helt anden styrke og overblik, når man skal møde et andet menneske. Skaderne skal afgrænses til kun at være en del af ens person, og man skal tro på, at man stadig er en person fuld af liv, kærlighed, humor og nysgerrighed. Måske spørge vennerne? Marius Benski kan godt bruge sexologens råd, selv om han synes, det er lettere sagt end gjort. Jeg har jo svært ved at sætte ord på tingene, men jeg ved, at jeg skal arbejde med min negative selvopfattelse. Måske skulle jeg spørge mine venner om, hvad de godt kan lide ved mig, siger han. Sex betyder meget for Marius, og den del af parforholdet lægger han meget vægt på. Alligevel vil han forsøge at brede det lidt ud, så det også handler om psykisk intimitet og nærhed. Sex er meget vigtigt for mig, men det har måske fyldt for meget i mit hoved i forhold til at opnå kontakt til en kvinde, siger han. Ridser i lakken gør det sværere Marianne Bruhn mener, det er klogt at justere sine forventninger til sig selv og en eventuel partner på det seksuelle område. Er man fysisk attraktiv er det nemt at køre en flirt og blive bekræftet fysisk. Har man fået dybe ridser i lakken som følge af sygdom er det klogt at være lyttende og afventende, siger hun. Tag en huskeseddel med Sexologen råder Marius til at være fuldstændigt ærlig omkring de synlige fysiske skader. De kognitive skader kan antydes inden det første møde, men ikke som kæmpe problemer. Snarere som svagheder, han har lært eller arbejder med at kompensere for, råder hun: Det er naturligt at kompensere for sine mangler i alle mulige sammenhænge, siger hun. Helt konkret foreslår hun Marius at hjælpe sig selv med huskesedler eller tjeklister, han tager med på date. Han kan se diskret på dem, enten ved bordet eller under et toiletbesøg. Det er ikke så firkantet, som det lyder. Man kan bare se det som et lille støttehjul. Det signalerer, at man gør sig umage, siger Marianne Bruhn.

12 12 Hjernesagen nr NY PJECE Sex og kærlighed efter en apopleksi Tekst: Line Kirstine Hauptmann, neuropsykolog Seksualiteten er en vigtig del af det at være menneske, uanset om man lever i parhold eller er single. En hjerneskade kan også skade sex og samliv. Hjernesagen har samlet gode råd i en ny pjece. Nye måder, måske ny partner For nogle kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler eller nye stillinger, når sexlivet skal genopfindes. For andre kan det være aktuelt at finde en ny partner. De fleste, der bliver ramt af apopleksi, oplever begrænsninger og tab i deres sexliv. Det kan være svært for både ramte, pårørende og fagpersoner. Mange oplever, at der ikke bliver talt om emnet seksualitet og hjerneskade, og de står uden den nødvendige hjælp til at komme videre. I 1998 udgav Hjernesagen for første gang en pjece om sex og samliv efter apopleksi, og det er den, der nu er blevet opdateret med den nyeste viden. Tager tid at komme sig En apopleksi ændrer ofte et menneskes adfærd, selvværd og ikke mindst måden at tænke, opfatte, handle og bruge viden på. Hæftet fortæller, hvad det kan betyde for sex og samliv, og det kommer også med nogle bud på, hvordan man kan håndtere og løse det. At komme sig efter en apopleksi er ofte en meget langvarig proces. I begyndelsen er man som regel mest fokuseret på de fysiske og synlige forandringer. Efterhånden begynder man at forstå og se alle de andre forandringer, der er sket, også med samlivet og seksualiteten. For mange går seksualiteten i stå i en periode, og samlivet påvirkes af de store omvæltninger. Pjecen fortæller åbent og letforståeligt om de barrierer, man kan støde ind i, når der igen er tid og overskud til sex og nærhed. For mange vil det være rart at have noget konkret at læse i ro og fred. Måske kan man læse pjecen sammen med sin partner og finde nye måder at være sammen på. Pjecen kan bestilles på ved at maile til eller ved at ringe til Hjernesagen på telefon Pjecen koster 20 kr. for medlemmer og 30 kr. for ikke-medlemmer. Kærlighed og seksualitet efter en apopleksi Pjecen er skrevet af neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann og ergoterapeut Gerda Videbech. Begge har gennem flere år arbejdet med apopleksiramte og deres pårørende. En blødning eller en blodprop i hjernen får ofte konsekvenser for parforhold og fysisk nærhed. Denne pjece fortæller om nogle af forandringerne i samlivet.

13 Hjernesagen nr Nyt udseende hvorfor nu det? Tekst: Sarah Cecilie Boss. Illustration: Essensen.com Vi havde længe haft det sådan, at der skulle ske noget. Logoet med den blå og hvide maske, linjen blodpropihjernen.dk og bladets og hjemmesidens udseende var efterhånden lidt rodet at se på. Vi havde brug for at bringe det ind i en ny tid, hvor vi er en større forening, der gerne vil ses og høres for alvor. Til det hører et professionelt, tidssvarende og godt udseende, siger landsformand i Hjernesagen Bruno Christiansen. Før: Lille, ældre, national I november sidste år blev det til et samarbejde med designfirmaet Essensen om at udvikle en ny grafisk identitet til Hjernesagen. En halv dags workshop for hovedbestyrelsen og repræsentanter for sekretariatet sparkede for alvor liv i processen. Her var alle enige om, at det gamle udseende viste en lille, målrettet og serviceorienteret forening, der var traditionel, lidt ældre og meget national. Nu: Professionel, kraftfuld, rummelig Ønskerne til det nye udseende stod hurtigt klart: Hjernesagen er praktisk, rummelig og har mange funktioner. Foreningen har en del år på bagen, men er stadig moderne og aktuel. Og Bruno Christiansen føjer til: Vi ville gerne sige med det nye udseende, at vi kommunikerer bredt til mange, men altid personligt og omsorgsfuldt. At vi er i konstant bevægelse og kæmper for vores medlemmer. Den nye visuelle identitet og det grafiske materiale skal udstråle, at Hjernesagen er professionel, kraftfuld, rummelig og vedholdende. Ovaler og ny skrift Hjernesagens nye logo består af tre dele: Et navnetræk (Hjernesagen), et mærke (de fire overlappende ovaler) og en såkaldt byline, underlinjen Livet med hjerneskade. Ordet Hjernesagen er skrevet med en specialtegnet skrift, og blandingen af store og små, kraftige og tynde bogstaver signalerer rummelighed og professionalisme, forklarer Lisbeth Søgård-Høyer, designer og partner i Essensen. Livet med hjerneskade Bylinen er ny og erstatter den tidligere Livet med hjerneskade synes jeg er godt og dækkende for Hjernesagen. Uanset om vi er ramte eller pårørende, har vi fået et liv, der involverer en hjerneskade, mener Bruno Christiansen. Den nye visuelle identitet og det grafiske materiale skal udstråle, at Hjernesagen er professionel, kraftfuld, rummelig og vedholdende Giv børnehaven det gamle brevpapir Hjernesagens nye udseende præger bladet her, hjemmesiden, brevpapir og med tiden flere og flere pjecer. Efter skiftet er det gamle brevpapir ikke længere brugbart. Giv det gamle til en lokal skole eller børnehave som tegnepapir. Vi ved godt, at man kan synes, det er synd at smide en hel kasse papir ud eller give det væk, men det er beslutningen, siger Bruno Christiansen. Det gælder dog ikke pjecer og hæfter. Dem skal alle lokalforeninger blive ved at bruge indtil videre. I takt med at Hjernesagen får dem opdateret og genoptrykt, kan de fases naturligt ud. Det samme gælder kampagnemateriale som plakater, standere og andet. Hvis der opstår spørgsmål, så skriv på eller ring til sekretariatet på

14 14 Hjernesagen nr. 2/2013 Symptomerne på en blødning og en blodprop er næsten ens, men ved en blødning sker der oftere en forværring også efter indlæggelsen. Der mangler god, akut behandling til patienter med hjerneblødning, siger neurolog Hanne Christensen, formand for Dansk Selskab for Apopleksi. HJERNEBLØDNINGER Vi mangler fortsat effektiv akut behandling Af Birgitte R. Sønderborg, journalist Hvis man bliver indlagt med en blødning i hjernen er man behandlingsmæssigt dårligere stillet end patienten ved siden af, der har haft en blodprop. En hurtig reaktion på en blodprop i hjernen giver bonus. Ved man, at det er mindre end fire og en halv time siden, blodproppen opstod, kan man give blodpropopløsende behandling. Er det til gengæld en blødning, man bliver ramt af, findes der endnu ikke en akut behandling, der hurtigt kan stoppe blødningen eller på anden vis bedre tilstanden akut. Det siger neurolog, overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi. Og det er et problem, for patienter med hjerneblødning får det ofte dårligere i den første tid, også efter indlæggelsen, end blodpropramte patienter gør. 40% af patienterne med blødninger oplever forværringer mod 25% af dem med blodpropper. Hvert år får ca mennesker herhjemme en apopleksi. 15% af dem skyldes en blødning. I få tilfælde kan et kirurgisk indgreb komme på tale, men oftest består behandlingen af hjerneblødninger i at reducere risikoen for komplikationer som infektioner, typisk i lungerne, eller blodpropper i ben eller lunger. Forskere verden over arbejder hårdt på at finde bedre behandlingsformer. Hellere bordtennisbold end golfbold Når karvævet brister strømmer blodet ud i det omgivende hjernevæv og presser de omkringliggende hjerneceller sammen, så de ødelægges eller bliver skadet. Hjerneskadens omfang afhænger af blødningens størrelse og af, hvor den er sket i hjernen. En hjerneblødning over 50 ml vil oftest være dødelig eller betyde stort behov for pleje i fremtiden, fordi blodansamlingen forskyder eller presser hjernevævet så meget, at personen får svære mén. Billedligt talt er der gode prognoser, hvis blodansamlingen fylder det samme som en bordtennisbold. En blødning på størrelse med en golfbold er væsentligt værre. De store blødninger er i sagens natur ofte dødelige, fordi de beskadiger hjernen så voldsomt, men blødninger er ikke generelt dødelige, selvom den samlede dødelighed er højere end ved blodpropperne det er størrelsen, der afgør det, siger Hanne Christensen. Forsker i at kunne gribe ind Lægevidenskaben har endnu ikke fundet en måde at stoppe hjerneblødningen på. Det er relativt ny viden, at man ved hjælp af nyudviklede CT-scanninger kan se, om blødningen er stoppet, eller om der stadig siver blod ud. Før vi fik de avancerede scanningsmetoder kunne vi ikke kigge ind i hjernen på den måde. Næste skridt er at gribe ind og stoppe blødningen, og det arbejdes der hårdt på, fortæller Hanne Christensen. På Bispebjerg Hospital er man i den forbindelse i gang med et studie, som skal give et behandlingsvindue til at få stoppet blødningerne, altså en tidsramme at arbejde inden for. Vi analyserer også de biokemiske forbindelser i randzonen omkring blødningen ved hjælp af avanceret magnetscanning. Her er hjernecellerne påvirkede, men ikke døde af blødningen, og forhåbentligt kan man få ny viden om, hvordan man kan bremse nedbrydningen af hjernecellerne, siger hun.

15 Hjernesagen nr. 2/ Hvad er en hjerneblødning? Der findes i to hovedtyper af blødninger. Ved en intracerebral blødning brister en af hjernens helt små arterier. Den hyppigste årsag til forandringer på blodkarrene er livsstilfaktorer som rygning, overvægt, alkohol og for højt blodtryk. 2 Den anden type, subaraknoidalblødning, opstår oftest som følge af et aneurisme, en udposning på et større blodkar på hjernens overflade, der brister. Her ses en blødning i hjernen, som den ser ud på dag et og dag to. (Scanningsbilleder Fra Bispebjerg Hospital) Dansk Selskab for Apopleksi udarbejder danske behandlingsvejledninger, og en ny version er på vej i høring. Hanne Christensen er med i den europæiske apopleksiorganisation, ESO, European Stroke Organisation, og hun fortæller, at der løbende sker en opgradering af apopleksibehandlingen. Mange risikofaktorer Symptomerne på en hjerneblødning er langt hen ad vejen de samme som på en blodprop. En subaraknoidalblødning ofte også kaldet en aneurismeblødning har dog også andre symptomer. Først og fremmest en svær hovedpine også kaldet en tordenskraldshovedpine. Personer med denne form for apopleksi har ofte forhøjet blodtryk eller er rygere. En anden udbredt risikofaktor er alkohol. For meget alkohol er skadeligt, for det påvirker karrene og gør dem skrøbelige. Rygning, for højt blodtryk og for stort alkoholforbrug er altså skadeligt for blodkarrene, men der kan også være andre faktorer som udløser blødningerne. Oftest finder man dog ikke nogen sikker årsag, siger Hanne Christensen. Man kan få en apopleksi enten af en blødning eller af en blodprop i hjernen, og begge kan give de samme skader på hjernen. Men hjerneskader efter en apopleksi er generelt meget forskellige, fordi vi som mennesker er meget forskellige. Blødning i hjernen rammer overvejende aldersgruppen over 65 år. I gennemsnit er apopleksiramte med blødninger fire-fem år yngre end ramte med blodpropper. For højt blodtryk? Køb et blodtryksapparat og få klar besked TILBUD i april & maj Kr. 790,- (Normalpris kr. 890,-) Digital og nem at betjene Klinisk godkendt (BHS) Bestilling Ved at købe blodtryksapparatet gennem Hjernesagen støtter du vores arbejde. Ring på tlf eller send en til Vi sender blodtryksapparatet, når vi har modtaget betalingen. KIVEX Blodtryksmåler UA-767 Plus 30 med standard manchet, (22-32 cm) Kr. 890,- KIVEX Blodtryksmåler UA-767 Plus 30 med stor manchet (32-45 cm) Kr. 985,- Stor manchet uden apparat (32-45 cm) Kr. 250,-

16 16 Hjernesagen nr. 2/2013 OPHOLD Kom på ferie med Hjernesagen Foto: Feriecenter Slettestrand Tag med Hjernesagen til Feriecenter Slettestrand og nyd rekreation, træning, hygge og dejlig natur Fra søndag den 11. august til lørdag den 17. august 2013 kan Hjernesagens medlemmer tage med foreningen til Feriecenter Slettestrand, hvor der vil være mulighed for rekreation/træning, hygge og oplevelser i den dejlige natur. Det spændende program indeholder bl.a. fælles træning i varmtvandsbassin med vandmassage, balancetræning, fællesaktiviteter i det fri med leder, indre drømmerejse og tur i den smukke natur med en naturvejleder. Loftlift og træning med kørestol Feriecenter Slettestrand danner rammen om opholdet, og med de gode faciliteter, den venlige tone og ikke mindst den smukke og specielle natur, er alle muligheder for en dejlig oplevelse til stede. På feriecenteret er det muligt at reservere lejlighed til kørestolsbruger med loftlift og elevationsseng. Der er loftlift ved varmvandsbassinet, ligesom der er fitnesscenter for kørestolsbrugere. Tilmeldings- og betalingsfrist senest 17. juni Tilmeldingspapirer rekvireres i Hjernesagens sekretariat på tlf eller på mail Slettestrand august 2013 Prisen for ophold med fuld pension fra aftensmad søndag til og med morgenmad lørdag er kr pr. person i delt to-værelses lejlighed. Man skal selv sørge for transport til og fra feriecenteret. Ramte kan søge et legat (max kr ) fra Zangger Fonden læs mere om betingelserne på side 25 i bladet her. Der vil deltage én hjælper fra Hjernesagen, som giver en hånd med, hvor det er nødvendigt. Hjælperen erstatter ikke hjemmehjælpen eller en eventuel personlig hjælper. Hvis man modtager hjemmehjælp til dagligt, kan man få tilsvarende hjælp under opholdet. Deltagerne skal selv indgå aftale med Jammerbugt Kommune i god tid inden opholdet.

17 Hjernesagen nr ARV OG TESTAMENTE Hvad skal der ske, når du er væk? Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende KORT NYT Ny neuropsykolog i rådgivningen Mange af os får det ikke ordnet, og pludselig står vores efterladte uden det dokument, der kunne gøre en svær tid bare en lille smule enklere testamentet. Line Hauptmann går på barselsorlov, og mens hun er væk, overtager neuropsykolog Edel Kaae Hjernesagens neuropsykologiske rådgivning. Advokat Dea Deleuran, som mange af vores medlemmer kender fra rådgivningstelefonen, har hjulpet os med at skrive den pjece om arv og testamente, der følger med bladet her. Den fortæller, hvordan du skriver testamente, hvem du kan betænke med arv og hvordan. Vidste du for eksempel, at du kan betænke Hjernesagen eller andre foreninger i dit testamente? Du kan gøre det på en måde, der sparer dine efterladte for en del afgifter. Læs meget mere i pjecen Hvis du har brug for flere eksemplarer, kan du ringe til Hjernesagens sekretariat på tlf Edel Kaae har mange års erfaring med neurorehabilitering. De seneste 15 år har hun arbejdet på Hjerneskadecentret i Aarhus. Udover det intense arbejde med træning og rehabilitering af hjerneskaderamte har Edel Kaae også arbejdet med pårørende, blandt andet via parsamtaler og ungegrupper. Du kan som altid ringe på rådgivningens telefonnummer Telefontiden flytter til mandag kl Individuel og intensiv genoptræning efter apopleksi, hovedtraume, hjernetumor Har du fuld fart på men dropfod? Intensiv genoptræning ved specialiserede fysioterapeuter. Alle forløb er individuelt tilpasset i intensitet og varighed. Ring og få en uforpligtende snak. Energy AFO har vi udviklet specielt til dig, der ønsker mere behagelighed og dynamik i din hverdag. Dropfodsskinnen er diskret, superlet og følger benets bevægelser både under gang og løb. Skinnen passer til almindeligt fodtøj og giver dig symmetri og et naturligt gangbillede i alle dine daglige aktiviteter inkl. løbefunktion. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se Vi vil så gerne dele vores viden! Struergade Høje Taastrup - Sjælland Bandagist Jan Nielsen A/S

18 18 Hjernesagen nr Teori blev pludselig til praksis, da psykiater Lars Eplov fik en hjerneblødning. Hans kone, der også er psykiater, lærte på den barske måde, at håb er nødt til at fylde mere end firkantede lægekonstateringer. Tekst og foto: Birgitte R. Sønderborg, journalist PSYKIATEREN FIK EN HJERNEBLØDNING Håbet er vigtigst En junidag i 2008 blev det, patienterne ellers sloges med, pludselig til rå virkelighed for psykiater Lars Eplov. Han faldt om med en hjerneblødning på en konference, stærkt medtaget af bl. a. halvsidig lammelse og svær afasi. Efter et halvt år på hospitalet vendte han hjem til en usikker fremtid. Han havde gjort store fremskridt med sit sprog og kunne gå selv, men hans fremtid afhang af fremskridtene i genoptræningen, og ingen kunne sige, hvor langt han kunne nå. Professionelt var psykiaterparret Lene Falgaard Eplov og Lars Eplov begge meget optaget af recovery, arbejdet med at få psykiatriske patienter tilbage til et normalt liv efter psykisk sygdom. Og Lars kone Lene mærkede hurtigt, at hun var splittet i rollen som læge og pårørende. Jeg følte mig som en dårlig læge, hvis jeg skulle støtte Lars i noget, som jeg dybest set ikke troede på. Fx at han skulle vende tilbage til sit arbejde. Samtidig mærkede jeg et stærkt be- hov for at tro på de ønsker og forhåbninger, han havde. Flov over det urealistiske Et af de vanskeligste øjeblikke kom, da Lene skulle spørge sin mands tidligere chef, om Lars kunne få mulighed for at komme i arbejdsprøvning i sit gamle job. Jeg følte mig som en dårlig læge, hvis jeg skulle støtte Lars i noget, som jeg dybest set ikke troede på. Jeg var flov over at foreslå noget, som jeg ikke fandt realistisk fagligt. Sproget er et vigtigt redskab i psykiatrien, og Lars havde bl. a. mistet sit nuancerede sprog. Men chefen sagde ja og gav dermed Lars mulighed for at bevare håbet i en meget svær tid. Alligevel endte det med, at Lars opgav at komme i arbejdsprøvning i sit gamle job. Han erkendte undervejs i genoptræningen, at transporten mellem hjem og job ville være for udmattende, når han også skulle passe et arbejde. Fordi han fik lov til at erkende det i sit eget tempo, er han meget afklaret med det i dag. Kræfterne var der ikke. Jeg fandt ud af, at jeg vil gå hjemme, lave mad og tage mig af ham der, siger Lars med et skævt smil og peger på den ni-årige søn Jonas i den anden ende af stuen. Kvalt i gode viljer Efter en nedslående oplevelse med et utilstrækkeligt kommunalt tilbud fik parret ham på et tre måneders ophold på Center for Hjerneskade. Den kompetente hjælp blandet med, at Lars selv var med til at sætte de mål, han ville nå, gav hurtigt mærkbare fremskridt. Selv om han nogle gange næsten følte sig kvalt i gode viljer. Oven i fysioterapien valgte man, at cyklen skulle være hans primære transportmiddel. Det gjorde ham så udmattet, at han ikke havde kræfter til at forfølge sit primære mål at

19 Hjernesagen nr Lars Eplov bruger primært sine kræfter på sønnen Jonas på ni år, og det er lykkedes ham at tage pladsen som den nærværende far tilbage. være en god familiefar. Vi sadlede om og lærte at prioritere. Nu har Lars taget sin plads som nærværende far for Jonas tilbage, fortæller Lene. Bog blev aha-oplevelse Som psykiater arbejder Lene i Region Hovedstadens Psykiatri med udvikling af og forskning i rehabilitering og recovery inden for psykiatrien. Efter Lars sygdom læste hun op på rehabilitering af hjerneskadede, og den viden gav hun videre til sin mand. For eksempel er der efterhånden evidens for, at der ikke kun sker kognitive forbedringer i de første år efter at hjerneskaden er sket. Det kognitive kan sagtens blive bedre senere hen. Alligevel dalede Lars motivation til at træne det kognitive, som tiden gik. Indtil han læste bogen Slået af indsigt af den amerikanske neurolog Jill Taylor, der selv havde gennemlevet en hjerneblødning. Fagligt er der ikke noget nyt i bogen, og Lene forstod ikke, hvorfor han pludselig var vendt på en tallerken. Hun havde selv været der. Det er det, der gør en verden til forskel, lød det enkle svar fra Lars. Læger som fx psykiatere bliver konfronteret med problemer og svære tilfælde gennem deres arbejde. Det går ud over deres evne til at give håb videre. Endnu en aha-oplevelse for parret, der af gode grunde hidtil kun havde haft en teoretisk viden om følgerne af en hjerneskade. Jeg har fx været positiv over for bruger-til-bruger-støtten, men først med Lars reaktion forstod jeg for alvor, hvor vigtigt det var, siger hun. Vil have livet tilbage Både mennesker med psykisk sygdom og apopleksi ønsker i videst muligt omfang at træde ud af sygdommens skygge og få deres liv tilbage. Som specialist og pårørende er det oplagt for Lene Eplov at sammenligne rehabilitering af hjerneskadede med recovery inden for psykiatrien. Rehabiliteringen af hjerneskadede kan lære noget af den optimistiske måde, vi arbejder med recovery på i psykiatrien. Vi hjælper vores patienter tilbage til et meningsfyldt liv uden for systemet. I vores forløb har jeg savnet, at der blev lagt større vægt på optimisme og tro på Lars fremtid, selv om det har set sort ud i perioder. Håbet og troen på en bedre fremtid skal fylde mere og være integreret i rehabiliteringen. Læger som fx psykiatere bliver konfronteret med problemer og svære tilfælde gennem deres arbejde. Det går ud over deres evne til at give håb videre, mener Lene Eplov: Som læger kan vi godt være realistiske i nutiden og bevare håbet for fremtiden. Der går ikke skår af vores lægefaglighed af den grund.

20 20 Hjernesagen nr HJÆLP TIL LOVE OG REGLER Merudgifter på en ny måde hvad be der det for dig? Mange af Hjernesagens medlemmer er usikre på, hvad de nye regler om dækning af merudgifter betyder for dem. Kommunerne revurderer for tiden bevillingerne, og det kan være, din bevilling ændrer sig. Bliv klogere på de nye regler her. Din ydelse til dækning af merudgifter bliver fastsat ud fra de sandsynliggjorte udgifter, du har pr. måned. Det skønnede beløb bliver rundet op til nærmeste 100 kr. Det be der, at hvis du fx har sandsynliggjorte merudgifter på kr. pr. år, så vil kommunen runde op til kr. pr. år. Din faste, månedlig ydelse vil blive 1/12 af dette beløb svarende til 750 kr. pr. måned, i stedet for de kr. i basisydelse, som du ville have fået tidligere. I vurderingen af ydelsen indgår både faste udgifter og enkeltudgifter. Enkeltudgifter er udgifter, som du kun har én gang. Eksempel Maja Klamer Løhr, Hjernesagens socialog sundhedsfaglige rådgiver Sådan beregner kommunen din ydelse fremover Merudgift netto, kr. pr. år Merudgift afrundet, kr. pr. år Fast månedlig ydelse (9.000:12) kr. 750 Da den nye reform af fleksjob og førtidspension trådte i kraft 1. januar i år begyndte mange kommuner at flytte på sig i forhold til dækning af nødvendige merudgifter. Reformen ændrede servicelovens 100 om dækning af merudgifter, og det betyder, at mange bevillinger nu bliver gået efter. Mange medlemmer har kontaktet os, fordi de er usikre på, hvad ændringerne betyder for dem. De samme kan fortsat få Det er vigtigt at påpege, at reformen ikke har ændret personkredsen, dvs. hvem der kan få dækket deres nødvendige merudgifter. Det betyder, at du fortsat kan få dækket merudgifter, hvis: forhøjet almindelig og almindelig førtidspension psykisk handicap En varigt nedsat funktionsevne er defineret ved, at ens handicap har gennemgribende konsekvenser for dagligdagen og medfører, at der er brug for betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvist normal tilværelse. Når kommunen skal vurdere, om du er omfattet af personkredsen, skal den se bredt på din samlede livssituation og foretage en helhedsvurdering. Er du berettiget? Din kommune vurderer, om du er berettiget til at modtage en ydelse, der dækker de nødvendige merudgifter, du har på grund af dit handicap. Hvis du har sandsynliggjorte merudgifter på mere end 500 kr. pr. måned eller kr. pr. år og er omfattet af personkredsen, vil du kunne få dækket dine merudgifter. Om du kan få dækning efter servicelovens 100 afhænger af, om dine udgifter hører til her el-

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 F Å R I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 D U F O R M E G E T? S A L T Kære medlemmer i Hjernesagen Roskilde, Lejre, Greve Så er tiden inde til at starte 2. halvår, håber i alle

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

At blive eller gå. parforhold med hjerneskade TEMA

At blive eller gå. parforhold med hjerneskade TEMA Hjernesagen nr. 4 2013 11 TEMA At blive eller gå parforhold med hjerneskade Lindas mand flygtede hjemmefra i dagevis og kunne slet ikke tale om det, der skete med Linda, da hun fik flere blodpropper i

Læs mere

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator 18 Hjernesagen nr. 4 2014 Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Netop nu slår kommunerne de sidste streger under næste års budget. I år er resultatet ekstra vigtigt for mennesker med hjerneskade,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Når hjernerystelsen bliver ved

Når hjernerystelsen bliver ved 8 Hjernesagen nr. 1 2015 TEMA: Når hjernerystelsen bliver ved De fleste har prøvet at slå hovedet, måske som børn. Så skulle man holde sig i ro en dags tid eller to, og så var alt godt igen. Sådan er det

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1/2017

NYHEDSBREV NR. 1/2017 SELVHJÆLP Ringkøbing-Skjern NYHEDSBREV NR. 1/2017 I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om et nyt tilbud: Åben café for alle, der har erhvervet en senhjerneskade samt deres pårørende. Selvhjælp Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

IT-frivillige støtter afasiramte

IT-frivillige støtter afasiramte IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Hjerneskadet midt i livet

Hjerneskadet midt i livet 12 Hjernesagen nr. 2 2015 TEMA: Hjerneskadet midt i livet Du går på arbejde, henter børn, lufter hund, passer karriere, familie og venner, du gør alt for at være en god og nærværende mor, far, mand, kone,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 7 ~ Nr. 3 Maj 2009 Åbningstider og tlf. nr. Mandag: Viggo Jonasen kl. 9.00-12.00 Tirsdag: Lenette og Nanna kl. 9.00-12.00 Onsdag, torsdag: Socialrådgiver

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2014

Nyhedsbrev Juni 2014 Nyhedsbrev Juni 2014, Formand Metrologerne kalder månederne juni, juli og august for sommernånederne: I år kan vi også godt sige, at sommeren begyndte med juni måned, og snart er ferien over os alle. I

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sygdommen blev hendes ægteskab

Sygdommen blev hendes ægteskab Sygdommen blev hendes ægteskab Hanne Hansen havde været gift i 28 år. Men pludselig fik hun konstateret den svære ryglidelse skoliose. Hannes skoliose blev opdaget for sent til, at lægerne kunne nå at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere