NR ÅRGANG APRIL Håbet er vigtigst. Hjernesagen med nyt udseende hvorfor nu det? TEMA DEN SVÆRE KÆRLIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 2 20. ÅRGANG APRIL 2013. Håbet er vigtigst. Hjernesagen med nyt udseende hvorfor nu det? TEMA DEN SVÆRE KÆRLIGHED"

Transkript

1 NR ÅRGANG APRIL 2013 Håbet er vigtigst Hjernesagen med nyt udseende hvorfor nu det? TEMA DEN SVÆRE KÆRLIGHED

2 2 Hjernesagen nr BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf

3 Hjernesagen nr LOKALT Møder, ture, arrangementer og meget mere 23 Indhold Forårskalender og 10. maj arrangementer 4 Leder 5 Besøg Center for Hjerneskade 6 13 NYHED Nyt udseende hvorfor nu det? TEMA Den svære kærlighed 7 Vi tør godt grine af vores skavanker 8 Sandheden er svær at sælge Ny sexpjece 12 Nyt udseende hvorfor nu det? 13 Hjerneblødning: Ingen akut behandling 14 På ferie med Hjernesagen 16 Kort nyt 17 Håbet er vigtigst 18 Rådgivning: Merudgifter på en ny måde 20 Søg et legat 22 Bygge en raket? Det må jeg prøve, før jeg dør 23 Lokale sider 26 8 TEMA Den svære kærlighed 7

4 4 Hjernesagen nr KALENDER Aktiviteter og medlemstilbud Forår + Sommer maj Kampagnedag Forskellige aktiviteter rundt i landet Landsforeningen vil være på Københavns Hovedbanegård fra kl Du kan få målt dit blodtryk, og så kan du opleve stand-up komiker Sebastian Dorset. Læs mere om lokale 10. maj-arrangementer på side juni Repræsentantskabsmøde juni Folkemøde på Bornholm Hjernesagen har en stand på årets folkelige, politiske forsamlingshus, Folkemødet på Bornholm. Du kan møde sekretariatet, direktøren og landsformanden til diverse politiske debatter eller bare komme forbi og få en god snak med os august Rekreation/træning, hygge og dejlig natur Slettestrand Slettestrand Feriecenter læs mere på side august Henrik løber for sin datter og for Hjernesagen København danner rammen om KMD Copenhagen Challenge, kongedistancen inden for sporten triatlon, dvs. en såkaldt ironman, som består af 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maratonløb. Henrik Madsen er sportsmand og far til en datter, der blev ramt af en blodprop i hjernen, da hun var i begyndelsen af tyverne. Han tager den hårde tur for at samle ind til Hjernesagens arbejde.vi kommer til at fortælle meget mere om Henrik Madsen og Copenhagen Challenge på hjernesagen. dk og på vores Facebook-side. 10. maj 2013 Mød komiker Sebastian Dorset og Hjernesagen På Hjernesagens kampagnedag 10. maj kan du møde os på Københavns Hovedbanegård. I år bliver det sammen med en godt begavet og morsom mand komiker og skribent Sebastian Dorset. Sebastian Dorset tager fat i vores ømmeste punkter og tabuerne ved det at blive ramt af en hjerneskade og giver dem en kærlig, drillende svingom. Han vil kunne opleves med et kort standup show i løbet af eftermiddagen, og man kan også få en snak med ham eller med Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen. Flere hundredetusinde danskere går i årevis med et alt for højt blodtryk uden at vide det. Risikoen for en blodprop i hjernen øges markant, hvis man har forhøjet blodtryk. Vi måler blodtryk på dem, der kommer forbi, vi deler ud af vores materialer og fortæller om Hjernesagens arbejde. Rundt omkring i landet kan du finde lokale 10. maj-arrangementer. Læs om dem bagest i bladet eller find dem i kalenderen under dit lokalområde på Lokale 10. maj-arrangementer, se side september Care Festival Fagfestival på handicapområdet i Messecenter Fredericia. Læs mere i blad 3/2013, der udkommer i juli september S remøde i Nordisk Afasiråd

5 Hjernesagen nr LEDER Hjernesagen har fået nyt logo og visuel identitet Kære læser Hjernesagen har fået nyt logo og en ny visuel identitet. Grunden er, at vi ønsker en større genkendelighed og sammenhæng mellem vores blad, pjecer, hjemmeside m.m. Samtidig har vi ønsket at finde et logo, der afspejler vores fællesskab og rummelighed. Det nye logo udspringer af hovedformen ovalen. Stedet, hvor ovalerne mødes, kan både symbolisere det ramte område, men også det fællesskab, som er i Hjernesagen, hvor ramte og pårørende kan møde ligestillede i vores mange lokale foreninger. Livet med hjerneskade Vi har valgt at supplere logoet med linjen Livet med hjerneskade, som skal understrege, at uanset årsagen til hjerneskaden er skaden en realitet, både for den ramte og de pårørende. Du kan læse mere om det nye udseende og tankerne bag på side 13. Selvom vi har fået et nyt logo vil man stadig kunne finde pjecer rundt omkring med det gamle logo, da vi af økonomiske grunde ikke kan smide de gamle pjecer ud. Men med tiden vil det nye logo blive mere og mere udbredt. Tak for kontingent Vi har i januar måned sendt kontingentopkrævning ud for Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle, der har betalt årets kontingent og erindre de, der endnu ikke har fået det gjort, om at gøre det. Hver krone er med til at støtte Hjernesagens vigtige arbejde. Tænk på Hjernesagen i testamentet Med bladet følger vores nye pjece om arv og testamente. Jeg er nok ikke den eneste, der ikke rigtigt får tænkt over, hvad der skal ske med mine ejendele, den dag jeg ikke er her mere. Det er en god ide at overveje at skrive et testamente, så der ikke er tvivl om, hvad man ønsker. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at foreninger som fx Hjernesagen kan betænkes i et testamente. Af Bruno Christiansen, landsformand Jeg håber, at I vil tage godt imod vores nye logo og hjælpe os med at fortælle om det rundt omkring Jeg håber, at I vil tage godt imod vores nye logo og hjælpe os med at fortælle om det. Redaktionens adresse Hjernesagens sekretariat Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Telefontid: Mandag-torsdag kl og Fredag lukket Giro: CVR-nr.: Hjemmeside: Protektor: Hendes kongelige Højhed Kron prinsesse Mary er protektor for Hjernesagen Redaktion Redaktør: Sarah Cecilie Boss, journalist Ansvarshavende redaktør: Lise Beha Erichsen, direktør Oplag: ISSN Produktion og tryk: ESSENSEN.COM og Japi-form Deadlines i 2013: (25. februar), 25. maj, 20. august og 25. november. Hjernesagen udkommer ca. halvanden måned efter deadline. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendt materiale. Stof, der er indsendt uopfordret, kan ikke forventes optaget, og det er heller ikke muligt at besvare alle henvendelser. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjernesagens synspunkter, når undtages lederen. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede, deres pårørende og andre interesserede.

6 6 Hjernesagen nr CENTER FOR HJERNESKADE Tekst: Sarah Cecilie Boss, journalist Jeg skrev ordet perfektionisme på en lap papir og brændte det Sådan siger en mand, ramt af en hjerneskade efter en blodprop i hjernen, om den første tid med hjerneskaden. At blive ramt af en hjerneskade kan betyde omfattende ændringer af livet, som vi kender det men alle kan komme videre efter skaden. For nogle vil der dog være behov for højt specialiseret træning og støtte i forhold til jobbet. Det kan bl.a. Center for Hjerneskade tilbyde. Manden i 40 erne er en af fire elever, på forskellige måder ramt af hjerneskader, der sidder omkring et bord sammen med to neuropsykologer i et mødelokale på Center for Hjerneskade på Amager. Samtalen flyder frit om emner som at tage ansvar for sit eget liv, om at synes, det er svært at overlade de opgaver til andre, man ikke længere kan magte. Og alt det andet, man slås med efter en hjerneskade. Vejen tilbage til jobbet De fire alle voksne elever er på vej tilbage til arbejdsmarkedet efter at have fået en hjerneskade. Rigtigt mange af centerets elever kommer tilbage på arbejdsmarkedet eller bliver væsentligt mere velfungerende efter et forløb hos os, siger socialrådgiver Gitte Hjordt, Center for Hjerneskade. Lige uden for hendes kontor står en orangerød kegle på gulvet. Det er her, eleverne vender, når de træner gangtempo og løb på gangen mellem kontorerne. Det er fantastisk at følge eleverne. Når de begynder her, kan de ikke løbe, måske knapt gå. Efter et par måneder kommer mange af dem gående i fuld fart, smiler Gitte Hjordt. Flere betaler selv Centeret møder typisk sine elever, når de efter den akutte fase på hospitalet er udskrevet til kommunens genoptræningstilbud. De senere år er antallet af personer, kommunerne bevilger de intensive ophold på Center for Hjerneskade, dalet. Til gengæld får vi flere, der selv betaler eller får opholdet dækket af deres pensions- eller forsikringsselskab, fortæller Gitte Hjordt. Et intensivt genoptræningsforløb på Center for Hjerneskade varer typisk fire måneder, hvor eleverne genoptrænes af fysioterapeuter, talepædagoger, neuropsykologer og andet relevant, specialiseret personale. 30 procent af eleverne i den erhvervsaktive alder kommer tilbage i samme job eller et svarende til det, de forlod, da de blev ramt af hjerneskaden. 50 procent bliver tilkendt skåne- eller fleksjob. Center for Hjerneskades mange kunder Center for Hjerneskade får elever fra sundhedsvæsnet, fra kommuner og forsikringsselskaber og som selvbetalere. Centret har status som specialsygehus. Det betyder, at patienter kan henvises hertil af hospitaler og praktiserende læger. Centeret kan derfor tag 50 personer ind om året. Det koster ikke kommunerne noget. Centret har også elever, hvis forløb betales af kommunerne, oftest igennem jobcentrene. Hvis du vil vide mere om lokale genoptræningstilbud der, hvor du bor, kan du spørge i din kommune. Hjernesagen, Flexbrace og Center for Hjerneskade holder i fællesskab åbent hus for alle interesserede. Se centret, tal med medarbejdere og elever, hør foredrag, se film mm. Hjernesagen måler blodtryk og fortæller om foreningen, og Flexbrace demonstrerer deres fleksible dropfodsskinner. Åbent hus Den 22. maj fra kl Det foregår på: Center for Hjerneskade Amager Fælledvej 56 A 2300 København S Tlf.: ,

7 Hjernesagen nr. 2/ TEMA Den svære kærlighed Selvtilliden og kærlighedslivet får dybe ridser for mange, der bliver ramt af hjerneskade. Joans mand fandt en anden, da livet med hendes hjerneskade blev for barsk. Jan havde lige giftet sig og var blevet far, da hans ægteskab gik i s kker. Marius kæreste blev en veninde i stedet, da han blev ramt. I dag prøver de alle tre at komme videre. Joan og Jan gør det hånd i hånd, og Marius er stadig ved at lære at være ærlig om sin skade, mens han prøver at finde kærligheden igen.

8 8 Hjernesagen nr TEMA: Den svære kærlighed Jan og Joan forelskede sig hen over løbebåndene, da de begge var i genoptræning efter en apopleksi. I dag har de gjort skaderne til en styrke. Vi tør godt grine af vores skavanker Tekst: Birgitte R. Sønderborg, journalist Foto: Privat Det var i træningscentret i Sorø, at de små amoriner begyndte at svirre i luften. Jan Lisbygd og Joan Hundstrup fulgte lidt med i hinandens træningsresultater, og det blev til småsnak hen over maskinerne, når der skulle pustes ud eller fyldes væske på. Det førte til et par kopper kaffe i hinandens køkkener, og så inviterede Jan Joan ud på middag. Ja, så gik det slag i slag på helt normal vis, og i maj 2008 blev vi rigtige kærester, fortæller Jan og giver Joans arm et klem, mens honninghjerter og kaffekande kommer på bordet i Joans rækkehus i udkanten af Sorø. Gik efter stemmen Forelskelsens rus har det svært i hverdagen, hvor der ikke altid er overskud til romantik. Gensidig hjælpsomhed og forståelse er det vigtigste. Det har visse fordele, at vi begge er hjerneskadede. Vi bliver ikke irriterede, hvis den anden glemmer noget, man lige har sagt, og vi tør også grine lidt af hinandens skavanker, siger Joan. Hun har orienteringsproblemer og nedsat muskelstyrke. Jan har skader på sprogcentret, og det tog lidt tid, før hun forstod alt, hvad han sagde. Han taler i stød, og der er en dybere klang i stemmen, fordi han bruger mavemusklerne til at få lyden ud. Jeg skulle engang til en sammenkomst, hvor jeg ikke kunne finde vej, men så gik jeg bare efter lyden af Jans stemme, og så fandt jeg det, siger hun og griner. Nyt ægteskab røg De har begge børn fra deres tidligere ægteskaber. Og begge blev skilt fra deres ægtefæller, fordi hjerneskaden påvirkede samlivet for meget. Jan Lisbygd, som også har to voksne børn fra sit første ægteskab, var 42 år, da han fik sin apopleksi. Han havde netop giftet sig med sin ti år yngre kone, og hun var gravid i 6. måned. Men da han skulle have foretaget en ellers ukompliceret operation, gik det galt: Jeg skulle have fjernet en godartet knude på hypofysen. Indgrebet skulle være enkelt, og jeg havde fået det gjort før, men i én ud af 600 operationer kikser det, og det skete altså for mig, fortæller Jan. Da han vågnede efter operationen havde hjernen manglet ilt under narkosen. Han var meget svag, måtte bruge kørestol og havde store skader på sprogcentret. Da sønnen tre måneder efter blev født, forsøgte parret at få familien til at fungere, men det lykkedes ikke. De flyttede hver for sig, men forsatte deres samarbejde omkring sønnen. I dag er Jan stort set tilbage i sin fysiske topform, men er stadig skadet på sproget. Stærke sammen Joans apopleksi for snart ti år siden har givet hende synsneglect på venstre øje, en kraftløs venstre arm, og hun har besvær med at finde rundt. Men så supplerer hun og Jan hinanden. Hvad den ene ikke kan, kan den anden. Jeg kan kommunikere med omverdenen, og Jan kan bruge begge arme og hjælpe mig med at komme rundt i den fysiske verden. Det er vigtigt, at han kan føle sig som den stærke. Sammen kan vi kompensere for vores handicaps, siger hun.

9 Hjernesagen nr Gensidig hjælpsomhed og forståelse er det vigtigste. Det har visse fordele, at vi begge er hjerneskadede. Vi bliver ikke irriterede, hvis den anden glemmer noget, man lige har sagt, og vi tør også grine lidt af hinandens skavanker Joan er uddannet sygeplejerske. Efter 30 års ægteskab og fire fælles børn blev hun alene fire år efter, at hun blev ramt af sin apopleksi. Størst er det at blive elsket, som man er Min eks-mand kunne ikke klare, at han pludselig skulle gøre alt selv, når vi havde været vant til at være to om det. Han fandt en anden, og det tog tid at komme over det, men i dag har jeg fået et rigtigt godt liv. Da jeg blev alene, fandt jeg ud af, at jeg godt kunne klare mig selv, og det har udviklet mig meget som menneske, siger hun. Fysisk nærhed kom igen Jan og Joan havde begge haft lange pauser fra den fysiske intimitet i et parforhold, men synes ikke den var så svær at genfinde, da de først havde fundet kemien sammen. Så er det naturligt at gå hånd i hånd og få den fysiske nærhed med den anden. Men det vigtigste er at have nogen at tale med, røre ved, blive bekræftet af i det daglige. Størst er det at blive elsket, som man er, siger Jan. Derfor skal man ikke opgive håbet, fordi en sygdom sætter sine spor, mener de. Man kan acceptere at være alene, men de fleste vil nok hellere være to. Så tror man måske ikke det er muligt, fordi det ene ben hænger lidt, og det passer jo ikke, siger han. Skaderne kan også give forholdet styrke, er de enige om. Gratis rådgivning på social- og sundhedsområdet, om neuropsykologi og om arv og testamente Dea Deuleran Jurist Juridisk rådgivning, arv og testamente 1. torsdag i måneden kl Telefon Edel Kaae Neuropsykolog Neuropsykologisk rådgivning Mandag kl Telefon Maja Klamer Løhr Socialrådgiver Rådgivning på socialog sundhedsområdet Mandag kl og 13 14, tirsdag kl. 9 12, torsdag kl Telefon

10 10 Hjernesagen nr Netdating med hjerneskade: Sandheden er svær at sælge Af Birgitte R. Sønderborg, journalist +/-? Jeg føler mig meget defekt, siger 34-årige Marius Benski. Han vil gerne møde kærligheden, men efter dårlige erfaringer med dating er selvtilliden i jordhøjde. Sexolog Marianne Bruhn råder ham til at skifte taktik. Jeg har forsøgt at fortælle sandheden om mig selv, men det har slet ikke ført til noget. Jeg føler mig meget defekt og har slet ingen tro på, at jeg er attraktiv. Lige nu ser jeg meget sort på det, siger Marius. Marius Benskis selvtillid fejlede ellers ikke noget. Jeg havde en kæreste, og der var fuld fart på mit liv. Jeg var sådan en, der fik ting til at ske, fortæller den tidligere lastbilchauffør fra Næstved. Livet fik et ordentligt skub Så blev han opereret for en hjernesvulst og blev lammet i den ene side, fik lettere afasi og problemer med hukommelsen. I dag, et par år efter, bor han stadig i Næstved. Kæresten er blevet til en ven, og han er blevet kontanthjælpsmodtager med ansøgning om pension. Livet tog en drastisk drejning, men behovet for kærlighed, bekræftelse og seksualitet er der stadig, og Marius Benski har ligesom tusindvis af andre danskere søgt en partner på internettets datingsites. På dk, gennem Facebook og på www. handicap-dating.dk. Men indtil videre er erfaringerne negative. Tag de selvkritiske briller af Læge og sexolog Marianne Bruhn forstår godt Marius Benskis frustrationer over netdatingens manglende rummelighed overfor det ikke-normale: Det er svært at være et såkaldt defekt menneske i en datingverden, hvor alle forsøger at fremstille sig selv så perfekte som muligt. Alle, der har en skavank, forsøger at nedtone den. Det kan være et manglende bryst, rygsmerter, ledighed, gæld eller gigt.

11 Hjernesagen nr TEMA: Den svære kærlighed Jeg har jo svært ved at sætte ord på tingene, men jeg ved, at jeg skal arbejde med min negative selvopfattelse." Marius Benski. Men hjerneskader sidder i hovedet, og de berører tanker og følelser. Det er naturligt, at det fylder meget, når man skal danne par, siger hun. Hun mener, man skal opgive ideen om at leve op til de høje idealer og i stedet tage udgangspunkt i sig selv og sine egne behov. Første skridt er at tage de meget selvkritiske briller af. At man har en hjerneskade skal ikke fylde det hele, når man tænker på sig selv som partner. Man er også et menneske med potentiale for samhørighed, ømhed og seksualitet. Det skal man selv tro på, siger hun. Man kan fx lave en liste over sine gode og mindre gode sider. Spørg også familie og gode venner, lyder hendes råd. Hvad kan du lide ved dig selv? Hvad kan andre godt lige ved dig, og hvis tilliden er der: Hvad kan dine mindre gode sider være? Skab et billede af dig selv som et helt menneske på godt og ondt. Så er det også nemmere at bære over med andres fejl, siger hun. Hjerneskaden er kun en del af dig Det er også vigtigt at gøre sig klart, hvilke forventninger man har til et parforhold. Det handler igen om, hvad man har at give, og hvad man ønsker af den anden. Hvilke ting kan man lide at være to om? Har man behov for at være alene ind i mellem? Her kan hjerneskaden godt komme ind. Ikke som en mangel eller noget negativt, men som et specielt vilkår, der eksisterer ved siden af al det andet, man rummer, siger hun. Det er svært at være et såkaldt defekt menneske i en datingverden, hvor alle forsøger at fremstille sig selv så perfekte som muligt. Ifølge Marianne Bruhn giver den slags forberedelser en helt anden styrke og overblik, når man skal møde et andet menneske. Skaderne skal afgrænses til kun at være en del af ens person, og man skal tro på, at man stadig er en person fuld af liv, kærlighed, humor og nysgerrighed. Måske spørge vennerne? Marius Benski kan godt bruge sexologens råd, selv om han synes, det er lettere sagt end gjort. Jeg har jo svært ved at sætte ord på tingene, men jeg ved, at jeg skal arbejde med min negative selvopfattelse. Måske skulle jeg spørge mine venner om, hvad de godt kan lide ved mig, siger han. Sex betyder meget for Marius, og den del af parforholdet lægger han meget vægt på. Alligevel vil han forsøge at brede det lidt ud, så det også handler om psykisk intimitet og nærhed. Sex er meget vigtigt for mig, men det har måske fyldt for meget i mit hoved i forhold til at opnå kontakt til en kvinde, siger han. Ridser i lakken gør det sværere Marianne Bruhn mener, det er klogt at justere sine forventninger til sig selv og en eventuel partner på det seksuelle område. Er man fysisk attraktiv er det nemt at køre en flirt og blive bekræftet fysisk. Har man fået dybe ridser i lakken som følge af sygdom er det klogt at være lyttende og afventende, siger hun. Tag en huskeseddel med Sexologen råder Marius til at være fuldstændigt ærlig omkring de synlige fysiske skader. De kognitive skader kan antydes inden det første møde, men ikke som kæmpe problemer. Snarere som svagheder, han har lært eller arbejder med at kompensere for, råder hun: Det er naturligt at kompensere for sine mangler i alle mulige sammenhænge, siger hun. Helt konkret foreslår hun Marius at hjælpe sig selv med huskesedler eller tjeklister, han tager med på date. Han kan se diskret på dem, enten ved bordet eller under et toiletbesøg. Det er ikke så firkantet, som det lyder. Man kan bare se det som et lille støttehjul. Det signalerer, at man gør sig umage, siger Marianne Bruhn.

12 12 Hjernesagen nr NY PJECE Sex og kærlighed efter en apopleksi Tekst: Line Kirstine Hauptmann, neuropsykolog Seksualiteten er en vigtig del af det at være menneske, uanset om man lever i parhold eller er single. En hjerneskade kan også skade sex og samliv. Hjernesagen har samlet gode råd i en ny pjece. Nye måder, måske ny partner For nogle kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler eller nye stillinger, når sexlivet skal genopfindes. For andre kan det være aktuelt at finde en ny partner. De fleste, der bliver ramt af apopleksi, oplever begrænsninger og tab i deres sexliv. Det kan være svært for både ramte, pårørende og fagpersoner. Mange oplever, at der ikke bliver talt om emnet seksualitet og hjerneskade, og de står uden den nødvendige hjælp til at komme videre. I 1998 udgav Hjernesagen for første gang en pjece om sex og samliv efter apopleksi, og det er den, der nu er blevet opdateret med den nyeste viden. Tager tid at komme sig En apopleksi ændrer ofte et menneskes adfærd, selvværd og ikke mindst måden at tænke, opfatte, handle og bruge viden på. Hæftet fortæller, hvad det kan betyde for sex og samliv, og det kommer også med nogle bud på, hvordan man kan håndtere og løse det. At komme sig efter en apopleksi er ofte en meget langvarig proces. I begyndelsen er man som regel mest fokuseret på de fysiske og synlige forandringer. Efterhånden begynder man at forstå og se alle de andre forandringer, der er sket, også med samlivet og seksualiteten. For mange går seksualiteten i stå i en periode, og samlivet påvirkes af de store omvæltninger. Pjecen fortæller åbent og letforståeligt om de barrierer, man kan støde ind i, når der igen er tid og overskud til sex og nærhed. For mange vil det være rart at have noget konkret at læse i ro og fred. Måske kan man læse pjecen sammen med sin partner og finde nye måder at være sammen på. Pjecen kan bestilles på ved at maile til eller ved at ringe til Hjernesagen på telefon Pjecen koster 20 kr. for medlemmer og 30 kr. for ikke-medlemmer. Kærlighed og seksualitet efter en apopleksi Pjecen er skrevet af neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann og ergoterapeut Gerda Videbech. Begge har gennem flere år arbejdet med apopleksiramte og deres pårørende. En blødning eller en blodprop i hjernen får ofte konsekvenser for parforhold og fysisk nærhed. Denne pjece fortæller om nogle af forandringerne i samlivet.

13 Hjernesagen nr Nyt udseende hvorfor nu det? Tekst: Sarah Cecilie Boss. Illustration: Essensen.com Vi havde længe haft det sådan, at der skulle ske noget. Logoet med den blå og hvide maske, linjen blodpropihjernen.dk og bladets og hjemmesidens udseende var efterhånden lidt rodet at se på. Vi havde brug for at bringe det ind i en ny tid, hvor vi er en større forening, der gerne vil ses og høres for alvor. Til det hører et professionelt, tidssvarende og godt udseende, siger landsformand i Hjernesagen Bruno Christiansen. Før: Lille, ældre, national I november sidste år blev det til et samarbejde med designfirmaet Essensen om at udvikle en ny grafisk identitet til Hjernesagen. En halv dags workshop for hovedbestyrelsen og repræsentanter for sekretariatet sparkede for alvor liv i processen. Her var alle enige om, at det gamle udseende viste en lille, målrettet og serviceorienteret forening, der var traditionel, lidt ældre og meget national. Nu: Professionel, kraftfuld, rummelig Ønskerne til det nye udseende stod hurtigt klart: Hjernesagen er praktisk, rummelig og har mange funktioner. Foreningen har en del år på bagen, men er stadig moderne og aktuel. Og Bruno Christiansen føjer til: Vi ville gerne sige med det nye udseende, at vi kommunikerer bredt til mange, men altid personligt og omsorgsfuldt. At vi er i konstant bevægelse og kæmper for vores medlemmer. Den nye visuelle identitet og det grafiske materiale skal udstråle, at Hjernesagen er professionel, kraftfuld, rummelig og vedholdende. Ovaler og ny skrift Hjernesagens nye logo består af tre dele: Et navnetræk (Hjernesagen), et mærke (de fire overlappende ovaler) og en såkaldt byline, underlinjen Livet med hjerneskade. Ordet Hjernesagen er skrevet med en specialtegnet skrift, og blandingen af store og små, kraftige og tynde bogstaver signalerer rummelighed og professionalisme, forklarer Lisbeth Søgård-Høyer, designer og partner i Essensen. Livet med hjerneskade Bylinen er ny og erstatter den tidligere Livet med hjerneskade synes jeg er godt og dækkende for Hjernesagen. Uanset om vi er ramte eller pårørende, har vi fået et liv, der involverer en hjerneskade, mener Bruno Christiansen. Den nye visuelle identitet og det grafiske materiale skal udstråle, at Hjernesagen er professionel, kraftfuld, rummelig og vedholdende Giv børnehaven det gamle brevpapir Hjernesagens nye udseende præger bladet her, hjemmesiden, brevpapir og med tiden flere og flere pjecer. Efter skiftet er det gamle brevpapir ikke længere brugbart. Giv det gamle til en lokal skole eller børnehave som tegnepapir. Vi ved godt, at man kan synes, det er synd at smide en hel kasse papir ud eller give det væk, men det er beslutningen, siger Bruno Christiansen. Det gælder dog ikke pjecer og hæfter. Dem skal alle lokalforeninger blive ved at bruge indtil videre. I takt med at Hjernesagen får dem opdateret og genoptrykt, kan de fases naturligt ud. Det samme gælder kampagnemateriale som plakater, standere og andet. Hvis der opstår spørgsmål, så skriv på eller ring til sekretariatet på

14 14 Hjernesagen nr. 2/2013 Symptomerne på en blødning og en blodprop er næsten ens, men ved en blødning sker der oftere en forværring også efter indlæggelsen. Der mangler god, akut behandling til patienter med hjerneblødning, siger neurolog Hanne Christensen, formand for Dansk Selskab for Apopleksi. HJERNEBLØDNINGER Vi mangler fortsat effektiv akut behandling Af Birgitte R. Sønderborg, journalist Hvis man bliver indlagt med en blødning i hjernen er man behandlingsmæssigt dårligere stillet end patienten ved siden af, der har haft en blodprop. En hurtig reaktion på en blodprop i hjernen giver bonus. Ved man, at det er mindre end fire og en halv time siden, blodproppen opstod, kan man give blodpropopløsende behandling. Er det til gengæld en blødning, man bliver ramt af, findes der endnu ikke en akut behandling, der hurtigt kan stoppe blødningen eller på anden vis bedre tilstanden akut. Det siger neurolog, overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi. Og det er et problem, for patienter med hjerneblødning får det ofte dårligere i den første tid, også efter indlæggelsen, end blodpropramte patienter gør. 40% af patienterne med blødninger oplever forværringer mod 25% af dem med blodpropper. Hvert år får ca mennesker herhjemme en apopleksi. 15% af dem skyldes en blødning. I få tilfælde kan et kirurgisk indgreb komme på tale, men oftest består behandlingen af hjerneblødninger i at reducere risikoen for komplikationer som infektioner, typisk i lungerne, eller blodpropper i ben eller lunger. Forskere verden over arbejder hårdt på at finde bedre behandlingsformer. Hellere bordtennisbold end golfbold Når karvævet brister strømmer blodet ud i det omgivende hjernevæv og presser de omkringliggende hjerneceller sammen, så de ødelægges eller bliver skadet. Hjerneskadens omfang afhænger af blødningens størrelse og af, hvor den er sket i hjernen. En hjerneblødning over 50 ml vil oftest være dødelig eller betyde stort behov for pleje i fremtiden, fordi blodansamlingen forskyder eller presser hjernevævet så meget, at personen får svære mén. Billedligt talt er der gode prognoser, hvis blodansamlingen fylder det samme som en bordtennisbold. En blødning på størrelse med en golfbold er væsentligt værre. De store blødninger er i sagens natur ofte dødelige, fordi de beskadiger hjernen så voldsomt, men blødninger er ikke generelt dødelige, selvom den samlede dødelighed er højere end ved blodpropperne det er størrelsen, der afgør det, siger Hanne Christensen. Forsker i at kunne gribe ind Lægevidenskaben har endnu ikke fundet en måde at stoppe hjerneblødningen på. Det er relativt ny viden, at man ved hjælp af nyudviklede CT-scanninger kan se, om blødningen er stoppet, eller om der stadig siver blod ud. Før vi fik de avancerede scanningsmetoder kunne vi ikke kigge ind i hjernen på den måde. Næste skridt er at gribe ind og stoppe blødningen, og det arbejdes der hårdt på, fortæller Hanne Christensen. På Bispebjerg Hospital er man i den forbindelse i gang med et studie, som skal give et behandlingsvindue til at få stoppet blødningerne, altså en tidsramme at arbejde inden for. Vi analyserer også de biokemiske forbindelser i randzonen omkring blødningen ved hjælp af avanceret magnetscanning. Her er hjernecellerne påvirkede, men ikke døde af blødningen, og forhåbentligt kan man få ny viden om, hvordan man kan bremse nedbrydningen af hjernecellerne, siger hun.

15 Hjernesagen nr. 2/ Hvad er en hjerneblødning? Der findes i to hovedtyper af blødninger. Ved en intracerebral blødning brister en af hjernens helt små arterier. Den hyppigste årsag til forandringer på blodkarrene er livsstilfaktorer som rygning, overvægt, alkohol og for højt blodtryk. 2 Den anden type, subaraknoidalblødning, opstår oftest som følge af et aneurisme, en udposning på et større blodkar på hjernens overflade, der brister. Her ses en blødning i hjernen, som den ser ud på dag et og dag to. (Scanningsbilleder Fra Bispebjerg Hospital) Dansk Selskab for Apopleksi udarbejder danske behandlingsvejledninger, og en ny version er på vej i høring. Hanne Christensen er med i den europæiske apopleksiorganisation, ESO, European Stroke Organisation, og hun fortæller, at der løbende sker en opgradering af apopleksibehandlingen. Mange risikofaktorer Symptomerne på en hjerneblødning er langt hen ad vejen de samme som på en blodprop. En subaraknoidalblødning ofte også kaldet en aneurismeblødning har dog også andre symptomer. Først og fremmest en svær hovedpine også kaldet en tordenskraldshovedpine. Personer med denne form for apopleksi har ofte forhøjet blodtryk eller er rygere. En anden udbredt risikofaktor er alkohol. For meget alkohol er skadeligt, for det påvirker karrene og gør dem skrøbelige. Rygning, for højt blodtryk og for stort alkoholforbrug er altså skadeligt for blodkarrene, men der kan også være andre faktorer som udløser blødningerne. Oftest finder man dog ikke nogen sikker årsag, siger Hanne Christensen. Man kan få en apopleksi enten af en blødning eller af en blodprop i hjernen, og begge kan give de samme skader på hjernen. Men hjerneskader efter en apopleksi er generelt meget forskellige, fordi vi som mennesker er meget forskellige. Blødning i hjernen rammer overvejende aldersgruppen over 65 år. I gennemsnit er apopleksiramte med blødninger fire-fem år yngre end ramte med blodpropper. For højt blodtryk? Køb et blodtryksapparat og få klar besked TILBUD i april & maj Kr. 790,- (Normalpris kr. 890,-) Digital og nem at betjene Klinisk godkendt (BHS) Bestilling Ved at købe blodtryksapparatet gennem Hjernesagen støtter du vores arbejde. Ring på tlf eller send en til Vi sender blodtryksapparatet, når vi har modtaget betalingen. KIVEX Blodtryksmåler UA-767 Plus 30 med standard manchet, (22-32 cm) Kr. 890,- KIVEX Blodtryksmåler UA-767 Plus 30 med stor manchet (32-45 cm) Kr. 985,- Stor manchet uden apparat (32-45 cm) Kr. 250,-

16 16 Hjernesagen nr. 2/2013 OPHOLD Kom på ferie med Hjernesagen Foto: Feriecenter Slettestrand Tag med Hjernesagen til Feriecenter Slettestrand og nyd rekreation, træning, hygge og dejlig natur Fra søndag den 11. august til lørdag den 17. august 2013 kan Hjernesagens medlemmer tage med foreningen til Feriecenter Slettestrand, hvor der vil være mulighed for rekreation/træning, hygge og oplevelser i den dejlige natur. Det spændende program indeholder bl.a. fælles træning i varmtvandsbassin med vandmassage, balancetræning, fællesaktiviteter i det fri med leder, indre drømmerejse og tur i den smukke natur med en naturvejleder. Loftlift og træning med kørestol Feriecenter Slettestrand danner rammen om opholdet, og med de gode faciliteter, den venlige tone og ikke mindst den smukke og specielle natur, er alle muligheder for en dejlig oplevelse til stede. På feriecenteret er det muligt at reservere lejlighed til kørestolsbruger med loftlift og elevationsseng. Der er loftlift ved varmvandsbassinet, ligesom der er fitnesscenter for kørestolsbrugere. Tilmeldings- og betalingsfrist senest 17. juni Tilmeldingspapirer rekvireres i Hjernesagens sekretariat på tlf eller på mail Slettestrand august 2013 Prisen for ophold med fuld pension fra aftensmad søndag til og med morgenmad lørdag er kr pr. person i delt to-værelses lejlighed. Man skal selv sørge for transport til og fra feriecenteret. Ramte kan søge et legat (max kr ) fra Zangger Fonden læs mere om betingelserne på side 25 i bladet her. Der vil deltage én hjælper fra Hjernesagen, som giver en hånd med, hvor det er nødvendigt. Hjælperen erstatter ikke hjemmehjælpen eller en eventuel personlig hjælper. Hvis man modtager hjemmehjælp til dagligt, kan man få tilsvarende hjælp under opholdet. Deltagerne skal selv indgå aftale med Jammerbugt Kommune i god tid inden opholdet.

17 Hjernesagen nr ARV OG TESTAMENTE Hvad skal der ske, når du er væk? Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende KORT NYT Ny neuropsykolog i rådgivningen Mange af os får det ikke ordnet, og pludselig står vores efterladte uden det dokument, der kunne gøre en svær tid bare en lille smule enklere testamentet. Line Hauptmann går på barselsorlov, og mens hun er væk, overtager neuropsykolog Edel Kaae Hjernesagens neuropsykologiske rådgivning. Advokat Dea Deleuran, som mange af vores medlemmer kender fra rådgivningstelefonen, har hjulpet os med at skrive den pjece om arv og testamente, der følger med bladet her. Den fortæller, hvordan du skriver testamente, hvem du kan betænke med arv og hvordan. Vidste du for eksempel, at du kan betænke Hjernesagen eller andre foreninger i dit testamente? Du kan gøre det på en måde, der sparer dine efterladte for en del afgifter. Læs meget mere i pjecen Hvis du har brug for flere eksemplarer, kan du ringe til Hjernesagens sekretariat på tlf Edel Kaae har mange års erfaring med neurorehabilitering. De seneste 15 år har hun arbejdet på Hjerneskadecentret i Aarhus. Udover det intense arbejde med træning og rehabilitering af hjerneskaderamte har Edel Kaae også arbejdet med pårørende, blandt andet via parsamtaler og ungegrupper. Du kan som altid ringe på rådgivningens telefonnummer Telefontiden flytter til mandag kl Individuel og intensiv genoptræning efter apopleksi, hovedtraume, hjernetumor Har du fuld fart på men dropfod? Intensiv genoptræning ved specialiserede fysioterapeuter. Alle forløb er individuelt tilpasset i intensitet og varighed. Ring og få en uforpligtende snak. Energy AFO har vi udviklet specielt til dig, der ønsker mere behagelighed og dynamik i din hverdag. Dropfodsskinnen er diskret, superlet og følger benets bevægelser både under gang og løb. Skinnen passer til almindeligt fodtøj og giver dig symmetri og et naturligt gangbillede i alle dine daglige aktiviteter inkl. løbefunktion. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se Vi vil så gerne dele vores viden! Struergade Høje Taastrup - Sjælland Bandagist Jan Nielsen A/S

18 18 Hjernesagen nr Teori blev pludselig til praksis, da psykiater Lars Eplov fik en hjerneblødning. Hans kone, der også er psykiater, lærte på den barske måde, at håb er nødt til at fylde mere end firkantede lægekonstateringer. Tekst og foto: Birgitte R. Sønderborg, journalist PSYKIATEREN FIK EN HJERNEBLØDNING Håbet er vigtigst En junidag i 2008 blev det, patienterne ellers sloges med, pludselig til rå virkelighed for psykiater Lars Eplov. Han faldt om med en hjerneblødning på en konference, stærkt medtaget af bl. a. halvsidig lammelse og svær afasi. Efter et halvt år på hospitalet vendte han hjem til en usikker fremtid. Han havde gjort store fremskridt med sit sprog og kunne gå selv, men hans fremtid afhang af fremskridtene i genoptræningen, og ingen kunne sige, hvor langt han kunne nå. Professionelt var psykiaterparret Lene Falgaard Eplov og Lars Eplov begge meget optaget af recovery, arbejdet med at få psykiatriske patienter tilbage til et normalt liv efter psykisk sygdom. Og Lars kone Lene mærkede hurtigt, at hun var splittet i rollen som læge og pårørende. Jeg følte mig som en dårlig læge, hvis jeg skulle støtte Lars i noget, som jeg dybest set ikke troede på. Fx at han skulle vende tilbage til sit arbejde. Samtidig mærkede jeg et stærkt be- hov for at tro på de ønsker og forhåbninger, han havde. Flov over det urealistiske Et af de vanskeligste øjeblikke kom, da Lene skulle spørge sin mands tidligere chef, om Lars kunne få mulighed for at komme i arbejdsprøvning i sit gamle job. Jeg følte mig som en dårlig læge, hvis jeg skulle støtte Lars i noget, som jeg dybest set ikke troede på. Jeg var flov over at foreslå noget, som jeg ikke fandt realistisk fagligt. Sproget er et vigtigt redskab i psykiatrien, og Lars havde bl. a. mistet sit nuancerede sprog. Men chefen sagde ja og gav dermed Lars mulighed for at bevare håbet i en meget svær tid. Alligevel endte det med, at Lars opgav at komme i arbejdsprøvning i sit gamle job. Han erkendte undervejs i genoptræningen, at transporten mellem hjem og job ville være for udmattende, når han også skulle passe et arbejde. Fordi han fik lov til at erkende det i sit eget tempo, er han meget afklaret med det i dag. Kræfterne var der ikke. Jeg fandt ud af, at jeg vil gå hjemme, lave mad og tage mig af ham der, siger Lars med et skævt smil og peger på den ni-årige søn Jonas i den anden ende af stuen. Kvalt i gode viljer Efter en nedslående oplevelse med et utilstrækkeligt kommunalt tilbud fik parret ham på et tre måneders ophold på Center for Hjerneskade. Den kompetente hjælp blandet med, at Lars selv var med til at sætte de mål, han ville nå, gav hurtigt mærkbare fremskridt. Selv om han nogle gange næsten følte sig kvalt i gode viljer. Oven i fysioterapien valgte man, at cyklen skulle være hans primære transportmiddel. Det gjorde ham så udmattet, at han ikke havde kræfter til at forfølge sit primære mål at

19 Hjernesagen nr Lars Eplov bruger primært sine kræfter på sønnen Jonas på ni år, og det er lykkedes ham at tage pladsen som den nærværende far tilbage. være en god familiefar. Vi sadlede om og lærte at prioritere. Nu har Lars taget sin plads som nærværende far for Jonas tilbage, fortæller Lene. Bog blev aha-oplevelse Som psykiater arbejder Lene i Region Hovedstadens Psykiatri med udvikling af og forskning i rehabilitering og recovery inden for psykiatrien. Efter Lars sygdom læste hun op på rehabilitering af hjerneskadede, og den viden gav hun videre til sin mand. For eksempel er der efterhånden evidens for, at der ikke kun sker kognitive forbedringer i de første år efter at hjerneskaden er sket. Det kognitive kan sagtens blive bedre senere hen. Alligevel dalede Lars motivation til at træne det kognitive, som tiden gik. Indtil han læste bogen Slået af indsigt af den amerikanske neurolog Jill Taylor, der selv havde gennemlevet en hjerneblødning. Fagligt er der ikke noget nyt i bogen, og Lene forstod ikke, hvorfor han pludselig var vendt på en tallerken. Hun havde selv været der. Det er det, der gør en verden til forskel, lød det enkle svar fra Lars. Læger som fx psykiatere bliver konfronteret med problemer og svære tilfælde gennem deres arbejde. Det går ud over deres evne til at give håb videre. Endnu en aha-oplevelse for parret, der af gode grunde hidtil kun havde haft en teoretisk viden om følgerne af en hjerneskade. Jeg har fx været positiv over for bruger-til-bruger-støtten, men først med Lars reaktion forstod jeg for alvor, hvor vigtigt det var, siger hun. Vil have livet tilbage Både mennesker med psykisk sygdom og apopleksi ønsker i videst muligt omfang at træde ud af sygdommens skygge og få deres liv tilbage. Som specialist og pårørende er det oplagt for Lene Eplov at sammenligne rehabilitering af hjerneskadede med recovery inden for psykiatrien. Rehabiliteringen af hjerneskadede kan lære noget af den optimistiske måde, vi arbejder med recovery på i psykiatrien. Vi hjælper vores patienter tilbage til et meningsfyldt liv uden for systemet. I vores forløb har jeg savnet, at der blev lagt større vægt på optimisme og tro på Lars fremtid, selv om det har set sort ud i perioder. Håbet og troen på en bedre fremtid skal fylde mere og være integreret i rehabiliteringen. Læger som fx psykiatere bliver konfronteret med problemer og svære tilfælde gennem deres arbejde. Det går ud over deres evne til at give håb videre, mener Lene Eplov: Som læger kan vi godt være realistiske i nutiden og bevare håbet for fremtiden. Der går ikke skår af vores lægefaglighed af den grund.

20 20 Hjernesagen nr HJÆLP TIL LOVE OG REGLER Merudgifter på en ny måde hvad be der det for dig? Mange af Hjernesagens medlemmer er usikre på, hvad de nye regler om dækning af merudgifter betyder for dem. Kommunerne revurderer for tiden bevillingerne, og det kan være, din bevilling ændrer sig. Bliv klogere på de nye regler her. Din ydelse til dækning af merudgifter bliver fastsat ud fra de sandsynliggjorte udgifter, du har pr. måned. Det skønnede beløb bliver rundet op til nærmeste 100 kr. Det be der, at hvis du fx har sandsynliggjorte merudgifter på kr. pr. år, så vil kommunen runde op til kr. pr. år. Din faste, månedlig ydelse vil blive 1/12 af dette beløb svarende til 750 kr. pr. måned, i stedet for de kr. i basisydelse, som du ville have fået tidligere. I vurderingen af ydelsen indgår både faste udgifter og enkeltudgifter. Enkeltudgifter er udgifter, som du kun har én gang. Eksempel Maja Klamer Løhr, Hjernesagens socialog sundhedsfaglige rådgiver Sådan beregner kommunen din ydelse fremover Merudgift netto, kr. pr. år Merudgift afrundet, kr. pr. år Fast månedlig ydelse (9.000:12) kr. 750 Da den nye reform af fleksjob og førtidspension trådte i kraft 1. januar i år begyndte mange kommuner at flytte på sig i forhold til dækning af nødvendige merudgifter. Reformen ændrede servicelovens 100 om dækning af merudgifter, og det betyder, at mange bevillinger nu bliver gået efter. Mange medlemmer har kontaktet os, fordi de er usikre på, hvad ændringerne betyder for dem. De samme kan fortsat få Det er vigtigt at påpege, at reformen ikke har ændret personkredsen, dvs. hvem der kan få dækket deres nødvendige merudgifter. Det betyder, at du fortsat kan få dækket merudgifter, hvis: forhøjet almindelig og almindelig førtidspension psykisk handicap En varigt nedsat funktionsevne er defineret ved, at ens handicap har gennemgribende konsekvenser for dagligdagen og medfører, at der er brug for betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvist normal tilværelse. Når kommunen skal vurdere, om du er omfattet af personkredsen, skal den se bredt på din samlede livssituation og foretage en helhedsvurdering. Er du berettiget? Din kommune vurderer, om du er berettiget til at modtage en ydelse, der dækker de nødvendige merudgifter, du har på grund af dit handicap. Hvis du har sandsynliggjorte merudgifter på mere end 500 kr. pr. måned eller kr. pr. år og er omfattet af personkredsen, vil du kunne få dækket dine merudgifter. Om du kan få dækning efter servicelovens 100 afhænger af, om dine udgifter hører til her el-

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Når hjernerystelsen bliver ved

Når hjernerystelsen bliver ved 8 Hjernesagen nr. 1 2015 TEMA: Når hjernerystelsen bliver ved De fleste har prøvet at slå hovedet, måske som børn. Så skulle man holde sig i ro en dags tid eller to, og så var alt godt igen. Sådan er det

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Hjerneskadet midt i livet

Hjerneskadet midt i livet 12 Hjernesagen nr. 2 2015 TEMA: Hjerneskadet midt i livet Du går på arbejde, henter børn, lufter hund, passer karriere, familie og venner, du gør alt for at være en god og nærværende mor, far, mand, kone,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

IT-frivillige støtter afasiramte

IT-frivillige støtter afasiramte IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland *** Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen ønsker alle vores medlemmer, familie og venner en rigtig god sommer Nyhedsbrev Juli 2014 Aktivitetskalender 3. kvartal 2014 Torsdagscafé hver

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Hjernecenter Syd Velkommen til Aktivitetscentret Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Velkommen Aktivitetscentret under Hjernecenter Syd er et rehabiliteringstilbud

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 7 ~ Nr. 3 Maj 2009 Åbningstider og tlf. nr. Mandag: Viggo Jonasen kl. 9.00-12.00 Tirsdag: Lenette og Nanna kl. 9.00-12.00 Onsdag, torsdag: Socialrådgiver

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Tema: KEND SYMPTOMERNE OG RING 1-1-2 Budgetforhandlinger 2014: Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Hjernesagen har brug for din faste støtte

Tema: KEND SYMPTOMERNE OG RING 1-1-2 Budgetforhandlinger 2014: Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Hjernesagen har brug for din faste støtte NR. 4 21. ÅRGANG OKTOBER 2014 Tema: KEND SYMPTOMERNE OG RING 1-1-2 Budgetforhandlinger 2014: Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Hjernesagen har brug for din faste støtte 2 Hjernesagen nr. 4 2014

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Jeg har muskelsvind!

Jeg har muskelsvind! Jeg er fuld. Jeg har muskelsvind! Jim Richelsen har måttet opgive at finde arbejde, fordi han har nedsat muskelkraft og hurtigt bliver træt. I stedet har han valgt at være hjemmegående far med ansvar for

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere