De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007"

Transkript

1 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014

2 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen og Rikke Plauborg Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet København, Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Forside: Maria Lyng Forsideillustration: Colourbox E-ISBN:

3 FORORD Statens Institut for Folkesundhed fik i 2011 en bevilling fra Det Kriminalpræventive Råd til at gennemføre en registerbaseret undersøgelse af de mulige sociale og sundhedsmæssige følger af kærestevold og anden voldsudsættelse blandt unge i Danmark. Gennemførelsen af undersøgelsen har afventet en opdatering af registerdata, men er nu afsluttet, og resultaterne bringes i nærværende rapport. Undersøgelsens formål har bl.a. været at afdække i hvor høj grad de unge, der udsættes for vold i et kæresteforhold, har kontakt til sundhedsvæsenet, og hvor hyppigt de politianmelder vold, for derigennem at vurdere mulighederne for en øget indsats i disse myndigheder med henblik på at stoppe volden og forebygge gentagen vold. Der er hertil anvendt data i de nationale sundhedsregistre, kriminalregisteret og en række andre registre hos Danmarks Statistik, som gør det muligt at belyse kontakthyppigheden blandt unge til sundhedsvæsenet, politianmeldelse af voldsudsættelse og anden kriminalitet, samt en række sociale faktorer blandt voldsudsatte unge sammenlignet med øvrige unge. Undersøgelsen er planlagt af seniorforsker, speciallæge Karin Helweg-Larsen og gennemført i samarbejde med videnskabelig assistent, sociolog Rikke Plauborg. Videnskabelig assistent, cand. scient. Mia Sadowa Vedtofte og Rikke Plauborg har udført dataanalyserne. Det Kriminalpræventive Råd takkes for bevillingen. Knud Juel Forskningsleder Karin Helweg-Larsen Projektleder København

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund Formål Sammenfatning af resultater Kærestevoldsundersøgelsen i Hovedresultater af 2007-undersøgelsen Den registerbaserede undersøgelse Etik Datakilder De unge i den registerbaserede undersøgelse Risikofaktorer for udsættelse for kærestevold Resultater af de registerbaserede analyser Uddannelse Kontakt til sundhedsvæsenet Hospitalsindlæggelser Kontakter relateret til psykiske trivselsproblemer Brug af vagtlæge Kontakt til psykolog Lægemiddelforbrug Udskrivning af lægemidler mod angsttilstande, psykoser, depression, søvnbesvær og smerter Selvrapporteret psykisk trivsel, selvmordsforsøg og udskrivning af lægemidler Udsat for kærestevold og anden vold og udskrivning af lægemidler Lægemiddelforbruget to år efter kærestevoldsundersøgelsen Kontakt med myndigheder eller søgt anden hjælp Registerdata om politianmeldt vold Sammenfatning Referencer

5 1 BAGGRUND Inden for de sidste år har der været stor opmærksomhed på vold og seksuelle overgreb mod kvinder og mænd i det danske samfund og på voldens betydning for folkesundheden. Regeringen har siden 2002 iværksat handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder. Den aktuelle strategi omhandler forebyggelse af vold i nære relationer, dvs. både partnervold mod kvinder og mod mænd. I 2007 kortlagde Statens Institut for Folkesundhed omfanget og karakteren af fysisk, psykisk og seksuel vold blandt unge i Danmark og belyste, hvilke faktorer der har sammenhæng med en risiko for at opleve vold i et kæresteforhold. Dette blev gjort ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt et landsrepræsentativt udsnit af unge i alderen år og fokusgruppeinterview blandt unge under uddannelse. Undersøgelsen viste, at der selv i tidlige kæresteforhold ofte forekommer fysisk vold, at de unge ikke sjældent udsættes for seksuelle krænkelser, at mange oplever sig udsat for psykiske overgreb, chikane og/eller forfølgelse fra en nuværende eller tidligere kæreste, og at overgrebene påvirker de unges trivsel. Det gælder både de unge piger og de unge mænd. Resultaterne af undersøgelsen blev publiceret i 2008 i rapporten Unge og kærestevold i Danmark (Schütt et al. 2008), og disse har været medvirkende til en målrettet indsats i Danmark med sigte på at forebygge vold i unges kæresteforhold. Kærestevold er ikke kun at blive slået. Hvis man hele tiden bliver nedgjort, ydmyget eller truet, er det et tegn på psykisk vold. Selvom flest piger er udsat for kærestevold, er psykisk vold i et kæresteforhold lige udbredt blandt drenge og piger. Det er den yngste gruppe, de unge mellem 16 og 20 år, der har den største risiko for at blive udsat for én eller flere former for vold af kæresten, og det er derfor særligt vigtigt at nå denne aldersgruppe. Forebyggelse af vold i et kæresteforhold omhandler bl.a. tidligt at sige fra over for en krænkende adfærd. Jo tidligere unge erkender overgreb og reagerer herpå, jo større mulighed er der for at undgå, at et kæresteforhold udvikler sig voldeligt og for at forebygge vold i et senere kæresteforhold. Derfor har Ligestillingsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) siden 2009 gennemført landsdækkende kampagner for at øge unges viden om problemstillingen og konkret rådgive om, hvor der er mulighed for at få støtte ved udsættelse for vold fra en kæreste. Det Kriminalpræventive Råd oprettede med støtte fra Ligestillingsministeriet således i 2009 hjemmesiden Den rummer blandt historier fra unge, som er kommet ud af et voldeligt forhold. Med udgangspunkt i resultaterne fra kærestevoldsundersøgelsen 4

6 fra 2007 samler hjemmesiden den viden og rådgivning, der er på feltet. Formålet med hjemmesiden er således at henvise til aktuel rådgivning, samt at give råd til unge, der enten er i et forhold med kærestevold, på vej ind i et sådant forhold eller kender en ven eller veninde, der er udsat for kærestevold. Men hvorledes formidler man disse råd til udsatte unge, og hvordan får man kontakt med unge i voldelige kæresteforhold? Spørgeskemaundersøgelsen i 2007 blandt de årige påviste, at det er de færreste af de unge kvinder og mænd, der har været udsat for kærestevold, som har valgt at politianmelde overgrebet eller har søgt professionel hjælp til bearbejdelse af overgrebet. Det vil sige, at kærestevolden meget ofte forbliver ufortalt, og at der ikke bliver sat ind over for en gentagelse af volden. Undersøgelsen beskrev en markant sammenhæng mellem unges udsættelse for kærestevold og trivselsproblemer. Især rapporterede de unge kvinder ængstelse, depression og selvskadende adfærd, mens der blandt de unge mænd hyppigere blev rapporteret søvnproblemer og selvmordsforsøg end blandt ikke-voldsudsatte unge mænd. Disse resultater er baseret på en tværsnitsundersøgelse, dvs. at de påviste sammenhænge mellem de unges selvrapporterede trivselsproblemer og udsættelsen for kærestevold kan være et udtryk for et øjebliksbillede. Undersøgelsen gav ikke mulighed for at belyse, hvorvidt de voldsudsatte unge også i perioden forinden og i perioden efter kærestevolden havde trivselsproblemer, dvs. hvorvidt voldsudsættelsen havde afgørende betydning for forekomsten af problemerne. I nærværende undersøgelse er ønsket at belyse hyppigheden af de unges kontakt med sundhedsvæsenet for at vurdere, om den relativt høje forekomst af selvrapporterede trivselsproblemer blandt de voldsudsatte unge afspejler sig i en større kontakthyppighed til sundhedsvæsenet end de blandt ikke-voldsudsatte unge. Kortlægningen vil kunne medvirke til en øget opmærksomhed i sundhedsvæsenet på, at unges trivselsproblemer og sygdomssymptomer kan have sammenhæng med udsættelse for vold og resultaterne vil kunne få betydning for yderligere at målrette forebyggelse af kærestevold og voldens følger. Det kan antages, at unge, der er udsat for kærestevold, har relativ hyppig kontakt til sundhedsvæsenet, og at der derfor via deres kontakt til egen læge og/eller psykolog vil være mulighed for at rådgive og hjælpe dem ud af et voldeligt kæresteforhold og derigennem også forebygge, at de senere engagerer sig i forhold, der kan udvikle sig voldeligt. 5

7 2 FORMÅL Det har været nærværende undersøgelses overordnede formål gennem registerdata at: belyse kontaktmønsteret til sundhedsvæsenet blandt de unge, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen Unge og kærestevold i Danmark i 2007, og som rapporterede kærestevold, sammenlignet med de unge, der ikke angav at have været udsat for en sådan vold. kortlægge politianmeldt voldsudøvelse og voldsudsættelse blandt de unge før og efter deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen i beskrive en række socioøkonomiske faktorer blandt unge udsat for kærestevold i en sammenligning med ikke-voldsudsatte unge. Hensigten har således været at skabe viden som grundlag for den fortsatte forebyggende indsats mod vold i kæresteforhold og, i et mere langsigtet perspektiv, for forebyggelse af vold i nære relationer i voksenlivet. 6

8 3 SAMMENFATNING AF RESULTATER Undersøgelsen er baseret på resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen år, der blev gennemført i 2007, og som beskrev en række faktorer i de unges hverdag, deres trivsel, familieforhold, deres kæresteforhold og med særligt sigte på at kortlægge forekomsten af vold i de unges tidlige kæresteforhold. Flertallet af de unge gav tilladelse til en efterfølgende registerbaseret undersøgelse baseret på en sammenkobling af data i spørgeskemaundersøgelsen med registre i Danmarks Statistik. Der indgår i de registerbaserede analyser data om kvinder og 722 mænd, hvoraf henholdsvis 120 kvinder og 33 mænd ved besvarelsen af kærestevoldsundersøgelsen i 2007 rapporterede udsættelse for kærestevold inden for det seneste år. Der er indhentet data vedrørende året før og året efter spørgeskemaundersøgelsen fra de nationale sundhedsregistre, dvs. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelregisteret og Dødsårsagsregisteret, samt fra en række registre i Danmarks Statistik, der belyser uddannelse, familietype og familieindkomst. Der indgår desuden data fra Kriminalstatistikken og Offerregisteret til belysning af politianmeldelser af vold og anden kriminalitet. Vores undersøgelse peger på, at der er mulighed for en indsats inden for sundhedsvæsenet med henblik på at forebygge gentagen vold i unges tidlige kæresteforhold. En betragtelig andel af unge, der er udsatte for kærestevold, har i det følgende år haft kontakt med sundhedsvæsenet. Der vil således være mulighed for at rådgive og støtte disse unge, såfremt der i sundhedsvæsenet er opmærksomhed på, at psykiske og andre sundhedsmæssige problemer kan være led i udsættelse for vold i et kæresteforhold. De registerbaserede analyser påviste således: 12 % af de unge kvinder, der rapporterede kærestevold i 2007, var året efter hospitalsindlagt, mod 7 % ikke udsat for vold. En markant større andel af unge kvinder udsat for kærestevold har haft kontakt med vagtlæge året efter spørgeskemaundersøgelsen. Årsagen til kontakten er ikke oplyst i registerdata. En væsentlig årsag til de unge kvinders lægekontakt synes at være udskrivning af lægemidler til behandling af smerter, angst, uro, depression, søvnproblemer og andre psykiske problemer. 7

9 16 % af de unge kvinder, der havde været udsat for kærestevold, fik året efter udskrevet ét eller flere psykofarmaka det gjaldt kun for 7 % af de unge, der ikke var udsat for vold. I året før udsættelsen for kærestevold havde 8 % af de unge kvinder fået udskrevet psykofarmaka mod knap 5 % af øvrige kvinder. Der er således signifikante forskelle i lægemiddelforbruget blandt de kærestevoldsudsatte kvinder og øvrige kvinder, især året efter den rapporterede kærestevold. Unge kvinder udsat for kærestevold havde i lighed med øvrige unge kvinder hyppigere kontakt til sundhedsvæsenet end unge mænd. Således havde ca. 95 % af de unge kvinder haft direkte eller telefonisk kontakt med egen læge året efter spørgeskemaundersøgelsen mod ca. 80 % af de unge mænd. For kvinderne er der ingen signifikant forskel i kontakthyppighed mellem udsatte for kærestevold og øvrige unge kvinder. Blandt unge mænd udsat for kærestevold var der en tendens til forskel i kontakthyppighed til egen læge sammenlignet med ikke-voldsudsatte i året efter kærestevoldsundersøgelsen. 9 % af unge mænd udsat for kærestevold havde året inden deres besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen været hospitalsindlagt mod 3 % af øvrige unge mænd. De unge mænd har markant sjældnere vagtlægekontakt end de unge kvinder, og der er ikke forskel blandt mændene i kontakthyppighed i forhold til voldsudsættelse. Unge mænd udsat for kærestevold har hyppigere end øvrige mænd fået udskrevet psykofarmaka, 6 % mod 2-4 %, i året før og efter kærestevoldsundersøgelsen. De unge, der var udsat for kærestevold, havde i spørgeskemaundersøgelsen oftest tilkendegivet, at de ikke havde søgt nogen form for hjælp. Det var kun enkelte, der angav at have opsøgt læge pga. voldsudsættelsen, og ingen havde politianmeldt volden. 8

10 Tilsvarende påviste de registerbaserede analyser: Ingen af de unge, der havde rapporteret udsættelse for kærestevold, var registreret med en skadestuekontakt pga. vold. En beskeden andel, 3 %, af de unge udsat for kærestevold havde politianmeldt en voldsudsættelse til politiet året før eller året efter. Der er en tendens til en større hyppighed af politianmeldt kriminalitet blandt de unge udsat for kærestevold, herunder anmeldelse af tyveri, seksuelle overgreb og simpel vold, sammenlignet med øvrige unge. Flertallet af de unge havde endnu ikke afsluttet en uddannelse det år, hvor de besvarede spørgeskemaundersøgelsen. I året efter undersøgelsen var der blandt de kærestevoldsudsatte unge, der i 2007 var 20 år eller ældre, en tendens til, at en lavere andel havde afsluttet en kort eller lang videregående uddannelse i 2008 sammenlignet med de øvrige unge. Der var ikke markante forskelle i de unges familietype, i familiens indkomst eller i etnisk herkomst i forhold til risikoen for udsættelse for kærestevold. 9

11 4 KÆRESTEVOLDSUNDERSØGELSEN I 2007 Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 2007 ud fra en stikprøve på tilfældigt udvalgte årige fra Sundhedsstyrelsens CPR-register. De unge var et repræsentativt udsnit af alle unge i den pågældende aldersgruppe med et gyldigt personnummer, inklusive unge med et ikke-dansk statsborgerskab. I alt deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af to dataindsamlingsmetoder: En internetbaseret model, hvor de unge besvarede spørgeskemaet over internet, og en traditionel model, hvor et spørgeskema i papirform blev besvaret og tilbagesendt via post. Idet der i stikprøven blev medtaget unge, der ikke har fast ophold i Danmark, var der for en række personer ikke adgang til et personnummer, som kan anvendes i en registeropfølgning. Undersøgelsen afdækkede omfanget og karakteren af voldsudsættelse blandt unge i alderen år inden for det seneste år med særlig fokus på vold i kæresteforhold. Spørgeskemaet omfattede oplysninger om den unges sundhedsadfærd, trivsel, helbredsproblemer, selvskade og lægemiddelforbrug. Der indgik desuden en række holdningsrelaterede spørgsmål, som gav indsigt i, hvordan unge selv bedømte forskellige former for vold. Afslutningsvist blev der spurgt til, hvordan svarpersonen mente, at man kan forebygge vold mod unge, og hvorledes man bedst kan hjælpe unge, som har været udsat for kærestevold. Svarpersoner Samlet set deltog unge i spørgeskemaundersøgelsen ud af de 7.613, som vi havde korrekte adresseoplysninger på, svarende til en samlet svarprocent på 28,0 %. Blandt besvarelserne var to utilstrækkeligt udfyldt. Det anvendte CPR-udtræk var ikke begrænset til danske statsborgere, hvilket betød, at der også indgik adresseoplysninger på eksempelvis udvekslingsstuderende, der kunne have overstået deres ophold i Danmark, men som stadig stod registreret i CPRsystemet. Stikprøven omfattede også et udsnit af personer født i et andet land end Danmark, og som kan have haft sprogproblemer i forhold til besvarelse af spørgsmålene og derfor valgte ikke at deltage. Blandt unge, der indgår i de registerbaserede analyser, havde (82 %) kæresteerfaringer, dvs. havde aktuelt eller havde tidligere haft en kæreste. 10

12 Undersøgelsen kortlagde omfanget af tre forskellige former for vold; psykisk, fysisk og seksuel vold. Psykisk vold er trusler, chikane og mobning via elektroniske medier (internet og mobiltelefon). Fysisk vold blev afdækket gennem spørgsmål om udsættelse for forskellige typer af vold. Seksuel vold dækker over en række forskellige former for seksuelle overgreb, fra at blive seksuelt krænket, få lagt intime billeder på nettet og til at blive tvunget til sex med eller uden brug af vold, og omfatter således alt fra seksuel chikane til forsøg på og gennemført voldtægt. I Tabel 1 er listet de former for psykisk, fysisk og seksuel vold, som der blev stillet spørgsmål om i undersøgelsen. Den psykiske vold blev i kærestevoldsundersøgelsen 2007 defineret ud fra de unges svar på, hvordan de selv opfatter og definerer forskellige former for vold. De unge svarede fx på, hvorvidt de definerer at ødelægge noget som en kæreste/ven holder af som psykisk vold eller om de opfattede det, at en kæreste eller ven bestemmer, hvem man må være venner med eller foretage sig som udtryk for psykisk vold. At sige til sin kæreste, at ingen andre vil have vedkommende blev også af mange opfattet som psykisk vold. Seksuel vold er baseret på mindre veldefinerede begreber end fysisk vold, imidlertid vil de to former for overgreb opfattes nogenlunde ens af forskellige personer som en krænkelse eller manglende respekt for den personlige integritet. Derimod afspejler psykisk vold i højere grad svarpersonens egen forståelse og tolkning af andre personers adfærd. 11

13 Tabel 1. Voldsformer, der blev afgrænset ud fra spørgeskemaet. Psykisk vold At den unge har oplevet at blive generet, mobbet, truet via SMS eller internettet At den unge har oplevet at blive truet med vold Fysisk vold At den unge har oplevet at blive skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende At den unge har oplevet at blive sparket, slået med knyttet hånd eller med en genstand At den unge har oplevet at blive kastet mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignende At den unge har oplevet at blive udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben Seksuel vold (overgreb) At den unge har oplevet, at nogen har delt intime billeder af den unge med andre imod den unges vilje (fx via MMS eller internettet) At den unge har oplevet at blive krænket seksuelt (fx berørt på intime steder imod den unges vilje) At den unge har oplevet, at nogen har forsøgt at have sex med den unge imod den unges vilje At den unge har oplevet, at nogen har tvunget den unge til at have sex ved at bruge trusler At den unge har oplevet, at nogen har tvunget den unge til at have sex ved at bruge vold (voldtægt/voldtægtsforsøg) 12

14 Kærestevold, definition Kærestevold blev defineret som psykisk, fysisk og/eller seksuel vold udøvet af en nuværende eller tidligere kæreste, ud fra svar på relationen mellem voldsoffer og voldsudøver, i alt 13 forskellige relationer, opdelt i 4 kategorier (Tabel 2). Tabel 2. Relationen til voldsudøver, afgrænset ud fra spørgeskemaundersøgelsen. Kæreste Nuværende kæreste/ægtefælle Tidligere kæreste/ægtefælle, mens vi var sammen Tidligere kæreste/ægtefælle, efter vi havde slået op Ven/familie/kollega Far/stedfar Mor/stedmor Bror/søster Andet familiemedlem Ven/bekendt Kollega/person på arbejdsplads Fremmed En du havde mødt inden for de seneste 24 timer En du havde mødt på internettet En fremmed Anden En anden person De unge, der angav at have været udsat for vold fra nuværende eller tidligere kæreste/ægtefælle, blev grupperet i kategorien kærestevold, og unge, der angav udelukkende at have været udsat for vold af anden person end en tidligere eller nuværende kæreste/ægtefælle, blev grupperet i kategorien anden vold. 13

15 Hovedresultater af 2007-undersøgelsen Det var en relativ høj andel af de i alt unge med kæresteerfaringer, der inden for det seneste år havde været udsat for én eller flere af de tre typer af vold, dvs. psykisk, fysisk og/eller seksuel vold, enten af en kæreste, en ven, et familiemedlem, en fremmed eller en anden person. Således rapporterede lidt over hver tredje af kvinderne og mere end hver anden af mændene udsættelse for én eller flere former for vold det seneste år. Det var dog en relativ lav andel, der havde været udsat for alle tre former for vold det seneste år, 5 % af kvinderne og 4 % af mændene. En lidt højere andel havde både været udsat for fysisk og seksuel vold det seneste år, ca. 7 % af kvinderne og 5 % af mændene, og 16 % af kvinderne og 38 % af mændene havde været udsat for fysisk vold (Tabel 3). Tabel 3. Rapporteret udsættelse for psykisk vold, fysisk vold og seksuel vold, det seneste år, fordelt på køn (procent). Kvinder Mænd Psykisk vold Generet via elektroniske medier (mobbet, truet) 14,4 16,0 Trusler om vold 10,1 36,2 Én eller flere typer psykisk vold 20,4 41,4 Fysisk vold Skubbet, revet, rusket 14,7 34,0 Slået, sparket 3,6 18,2 Kastet mod møbler/væg 3,3 4,7 Kvælningsforsøg, angrebet med våben 1,6 5,8 Én eller flere typer fysisk vold 16,2 37,7 Seksuel vold Krænket seksuelt 15,2 3,3 Forsøg på sex mod sin vilje 7,8 3,3 Tvungen sex mod sin vilje vha. trusler 4,6 1,1 Tvungen sex mod sin vilje vha. vold 1,1 - Delt intime billeder mod sin vilje 3,3 1,4 Én eller flere typer seksuel vold 21,1 7,5 Psykisk, fysisk og/eller seksuel vold Fysisk og/eller seksuel vold 30,7 40,8 Psykisk og/eller fysisk og/eller seksuel vold 37,6 54,5 Både oplevet fysisk og seksuel vold 6,6 4,4 Både oplevet psykisk, fysisk og seksuel vold 4,7 3,6 14

16 Figur 1. Forekomsten af voldsudsættelse blandt unge kvinder med kæresteerfaringer Figur 2. Forekomsten af voldsudsættelse blandt unge mænd med kæresteerfaringer Der er betydelige kønsforskelle i udsættelse for kærestevold og for anden vold, således at 12 % af de unge kvinder med kæresteerfaringer mod 5 % af de unge mænd med kæresteerfaringer rapporterede fysisk, psykisk og/eller seksuel vold af en kæreste inden for det seneste år. Derimod var der omtrent en dobbelt så stor andel af de unge mænd som af de unge kvinder, der havde været udsat for fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en fremmed, henholdsvis 41 % og knap 19 %. 15

17 Det var især de helt unge, de årige, der rapporterede udsættelse for fysisk og seksuel kærestevold. Det var unge, der var i et nyt kæresteforhold, og som ikke boede sammen med kæresten. Figur 3. Forekomsten af fysisk og seksuel vold blandt unge med kæresteerfaringer i forhold til kæresteforholdets karakter. Analyser af sammenhænge mellem køn, alder, etnisk herkomst, samlivsstatus og udsættelse for kærestevold viste, at der var signifikant sammenhæng med følgende faktorer: At være kvinde gav en fordoblet risiko for kærestevold Alder over 20 år nedsatte risikoen for kærestevold At have været i et kæresteforhold i relativ kort tid (mindre end 6 måneder) forøgede risikoen næsten til det dobbelte Der var ingen signifikant sammenhæng mellem de unges herkomst, og hvorvidt de havde oplevet fysisk eller seksuel vold fra en kæreste. 16

18 5 DEN REGISTERBASEREDE UNDERSØGELSE De unge, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen i 2007, blev spurgt om deres anonymiserede svar senere kunne kobles til registerdata, og 94 % gav tilladelse. Det har givet os mulighed for at udtrække oplysninger i Danmarks Statistiks registre om den overvejende del af deltagerne i 2007-undersøgelsen og derved vurdere, hvorvidt der blandt unge, der rapporterede udsættelse for kærestevold og/eller anden vold, hyppigere end blandt ikke-voldsudsatte forekommer sundhedsmæssige problemer, der har medført en kontakt til sundhedsvæsenet, og også at belyse, hvorvidt de unge på et senere tidspunkt har politianmeldt vold og/eller været i kontakt med sundhedsvæsenet pga. af voldsskader. Registerdata belyser tillige de unges uddannelse og en række andre sociale faktorer i forhold til udsættelse for kærestevold eller ingen udsættelse herfor. Disse data er opnået ved at koble kærestevoldsundersøgelsen i 2007 til registerdata i Danmarks Statistik, bl.a. nationale sundhedsregistre, IDA, Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning, samt Kriminalregisteret og Offerregisteret. Ved data sammenføringen i Danmarks Statistik anonymiseres alle data, dvs. alle dataanalyser sker ud fra krypterede data, der ikke gør det muligt at identificere svarpersonerne. Etik Datatilsynet gav i 2007 tilladelse til spørgeskemaundersøgelsen af kærestevold blandt et landsrepræsentativt udsnit af unge i alderen år. De unge blev via et invitationsbrev informeret om undersøgelsens formål og dens temaer, og om at besvarelserne behandledes anonymt, dvs. fortroligt. Ved afslutningen på besvarelsen af spørgeskemaet blev den unge spurgt om tilladelse til en eventuel senere samkøring af besvarelsen med registerdata ved hjælp af CPR-oplysninger. Det blev understreget, at analyser af disse data også ville ske i anonymiseret form. Adgang til dataanalyser er formidlet af Danmarks Statistik ud fra krypterede (anonymiserede) data og på grundlag af en specifik tilladelse fra Datatilsynet. 17

19 Datakilder De anvendte registerdata omfatter oplysninger om uddannelsesniveau, familietype, familiens indkomst, brug af sundhedsvæsenet, belyst ud fra kontakt til hospitaler og til det primære sundhedsvæsen, udskrivning af lægemidler og dødsårsagsregistrering, samt oplysninger om politianmeldt personfarlig kriminalitet. Data i de nationale registre er knyttet til personnummeret, og derved er det muligt at samkøre oplysninger i de forskellige registre, som fx i Kriminalregisteret, Landspatientregisteret og Danmarks Statistiks registre om uddannelse. Det muliggør også at identificere personer, der både har politianmeldt vold og kontaktet et sygehus inden for en given tidsperiode. IDA-databasen (Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) Der er i denne database samlet en række registre, der er anvendelige i analyser af socioøkonomiske faktorer. I nærværende undersøgelse er der medtaget data om højeste fuldførte uddannelse, familietype og familiens årlige indkomst, samt statsborgerskab. Landspatientregisteret Registeret administreres af Sundhedsstyrelsen og rummer data om alle kontakter til hospitaler, både indlæggelser, ambulante og skadestuekontakter og omfattende administrative oplysninger, fx om indlæggelsestid, samt medicinske oplysninger om årsagen til hospitalskontakten. Hospitals- eller skadestuekontakter registreres med en kontaktårsagskode, som angiver om kontakten skyldes sygdom, ulykke, vold eller selvskade. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten, skal der også registreres oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs. skadesstedet, fx bolig, om hvordan skaden er opstået, og om skadesmekanismen (slag, forbrænding etc.). Den eller de skader/læsioner, som er følger af vold, ulykke eller selvskade, registreres med specifikke diagnosekoder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og skadens art, fx blodudtrædning, brud eller snitsår. Skadestuekontakter registreres således med en kontaktårsagskode, der gør det muligt at identificere henvendelser på grund af vold, ulykker eller selvskade. Det er sandsynligt, at der er en vis grad af underrapportering af vold i forhold til ulykker, men omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er ikke kendt. 18

20 Sygesikringsregisteret Registeret indeholder oplysninger om alle ydelser i almen lægepraksis, speciallægepraksis, hos tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og psykologer. Oplysningerne bliver løbende indberettet af yderne, dvs. læger, psykologer, terapeuter m.m., og er en forudsætning for, at de enkelte ydelser afregnes. Registeret er således først og fremmest et ydelsesregister, men data kan belyse omfanget af alle borgeres brug af de forskellige sundhedsydelser i det primære sundhedsvæsen. I nærværende undersøgelse indgår der data om de unges kontakt til almen praktiserende læge, vagtlæge og psykolog, i året før og året efter spørgeskemaundersøgelsen. Lægemiddelregisteret Registeret indeholder oplysninger om det samlede salg af lægemidler i Danmark. Udlevering af receptpligtige lægemidler registreres på modtagerens personnummer, og data kan således bruges til at overvåge de enkelte borgeres brug af specifik medicin, således som fx i nærværende undersøgelse, hvor der er analyseret for udskrivning af lægemidler til behandling af smertetilstande, ængstelse, søvnbesvær, depression og sværere psykiske lidelser. Dødsårsagsregisteret Den danske dødsårsagsstatistik omfatter alle dødsfald, der er indtruffet her i landet blandt personer med fast bopæl i landet. Statistikken dannes ud fra oplysninger på dødsattesten, der udstedes ved ethvert dødsfald. Attesten giver oplysning om dødsmåde, dvs. om dødsfaldet skyldes sygdom, ulykke, selvmord eller vold (drab) og om dødsårsagen, dvs. den sygdom eller skade, der har medført døden, samt evt. tilgrundliggende sygdomme. 19

21 Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og Offerregisteret Rigspolitichefens anmeldelsesregister er baseret på oplysninger i den politirapport, som optages ved enhver anmeldelse af et strafbart forhold. Oplysningerne i politirapporten overføres til registeret, hvorfra der kvartårligt og årligt foretages et udtræk, som siden bearbejdes henholdsvis af Danmarks Statistik og af Rigspolitiet, som hver især udgiver kvartalsstatistikker og årlige statistikker over anmeldelser. Registeret opdateres løbende med oplysninger fra politiets efterforskning, og der kan ske ændringer af gerningskode, fx ændringer fra drab til vold med døden til følge. Offerregisteret registrerer på personnummer og politiets sagsnummer alle anmeldelser af personfarlig kriminalitet. På sagsnummeret er det muligt at sammenkoble oplysninger om offer og den sigtede i de enkelte sager. Der er i politiets registrering af anmeldelser endnu ikke medtaget oplysninger om relationen mellem offer og gerningsmand, dvs. at kærestevold ikke direkte kan identificeres. 20

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

Læs mere

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen, 1995-2011 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder, 2006-2012, første halvår Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Unge og kærestevold i Danmark

Unge og kærestevold i Danmark Unge og kærestevold i Danmark En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold Fx kunne jeg godt synes, at det var rigtig irriterende,

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Mænds vold mod kvinder

Mænds vold mod kvinder Minister for Ligestilling Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold Minister for Ligestilling Det Nationale

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen?

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Marie Louise Frederiksen Mathilde Vinther-Larsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2007 1 Voldsudsættelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 % Sammenligning mellem fordelingen af respondenter i Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse (PF) og fordelingen i befolkningen i Statistikbanken (DST) Joan Bentzen, 12. maj 2016 Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Charlotte Nielsen Forskningsservice >> >> Disposition Hvorfor kombinere surveys og registerdata? Registerstruktur og indsamling af data i

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere