Journalisthøjskolen truet på ytringsfriheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journalisthøjskolen truet på ytringsfriheden"

Transkript

1 SIDE 7 FERNISERING x 2 Thyboe og Jensen SIDE 20 FESTIVAL - i øst og vest SIDE 4 JOMFRUFEST Mød de nye studerende SEPTEBER ÅRGANG NR. 5 Journalisthøjskolen truet på ytringsfriheden Ansatte på Journalisthøjskolen irettesættes for at udtale sig kritisk om skolen. Men ledelsen bør afholde sig fra at lægge en dæmper på den frie debat, mener de ansattes tillidsmand Tine Damgård Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Ytringsfrihed er journalisters hjerteblod. Pligten til at ytre sig for at sikre mulighed for demokratisk kontrol og debat anses for at være selve kernen i journalistikken. Alligevel har ansatte på Journalisthøjskolen gennem den senere tid måtte sande, at rammerne for den frie og åbne debat på skolen ikke er ubegrænsede. Lektor på Journalisthøjskolen, Jan Dyberg, oplevede i sidste uge denne begrænsning, efter at have udsendt en intern mail blandt skolens ansatte, hvor han gjorde grin med organisationens nye visuelle design.* Det er ikke en hemmelighed, at vi er en del, der er trætte af det nye visuelle design. Jeg valgte derfor at lave en joke i forlængelse af de mange satiriske bemærkninger, der alligevel florerer på gangene, fortæller Jan Dyberg. Men hvad han betragtede som en harmløs, humoristisk kommentar, blev der set anderledes alvorligt på højere i systemet. Jan Dyberg blev efterfølgende kontaktet af en ledelsesrepræsentant, som var blevet bedt om at irettesætte ham for den upassende mail. Samtalen havde i følge Jan Dyberg karakter af at være en alvorlig påtale, og han mener, at der var tale om en dybt kritisabel overreaktion fra ledelsens side. Det er jo et forsøg på at begrænse medarbejdernes y- tringsfrihed, siger han. Jan Dyberg ser det som et stort problem, at ledelsen på netop Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forsøger at inskrænke den enkeltes ret til at ytre sig. Frihed til debat Jan Dybergs sag er ikke et enkeltstående tilfælde. Skolens tillidsmand, Asbjørn Slot Jørgensen, der ikke vil kommentere på den konkrete episode, bekræfter, at der har været flere situationer, hvor ledelsen har henvendt sig direkte til enkelte medarbejdere, fordi de har udtalt sig kritisk om organisationen. Asbjørn Slot Jørgensen har derfor bragt spørgsmålet om, hvorvidt ansatte på Journalisthøjskolen kan kommentere internt på anliggender, op på et møde mellem ham og ledelsen. Der bør være en udbredt frihed til at debattere og kommentere, hvad der foregår på Journalisthøjskolen. Vi har altid været vant til at have meget vide rammmer for ytringsfriheden på skolen, siger Asbjørn Slot Jørgensen. Han mener ikke, at der er tale om direkte censur, men nærmere at ledelsen gerne vil have indflydelse på den måde, hvorpå de ansatte internt debatterer. Han advarer dog imod, at for meget indblanding vil lægge en dæmper på medarbejdernes engagement. Det er vigtigt, at der er frie rammer, så man føler sig tilskyndet til at sige tingene ligeud - også med en høj grad af humor og ironi. Det er med til at give de ansatte et højt engagement og en lyst til at blande sig i skolens fremtidige udvikling, siger han. Ny ledelseskultur Hvorvidt problemet er opstået i forbindelse med den nye ledelse, vil Asbjørn Slot Jørgensen ikke udtale sig om. Men ser jeg bare tre-fire år tilbage i tiden, kender jeg ikke til sager, hvor enkelte medarbejdere har fået en påtale for måden, de har ytret sig på, siger han. Han påpeger samtidig, at Journalisthøjskolen er midt i en fusionsproces med Den Grafiske Højskole, hvorfor der måske er forskellige kulturer for, hvor åben debatten bør være. Uddannelsesleder på Journalisthøjskolen, Henrik W. Jørgensen, beklager, hvis nogle medarbejdere føler sig censurerede. Det er ikke hans indtryk, at ledelsen forsøger at begrænse de ansattes mulighed for at ytre sig. På den anden side er vi også en virksomhed, så der er naturligvis grænser for, hvordan man kan udtrykke sig. Vi er nødt til at følge de almindelige kommunikationsregler, så der fastholdes en ordentlig tone, siger han. Henrik W. Jørgensen erkender dog, at Journalisthøjskolen også er en offentlig institution, hvor der nødvendigvis må være højt til loftet. Selvom tonen i debatten nogle gange er hård, mener han derfor, at ledelsen skal afholde sig fra i for høj grad at irettesætte de ansatte for deres ytringer. Illustreret Bunker har kendskab til flere ansatte, der er blevet irettesat for at udtale sig kritisk om skolen, men som ikke ønsker at debattere sagen i avisen. *Se Jan Dybergs mail på side 2 Læs også: Klummetvekampen: Morten Ankerdal vs. Jonas Wisbech Vange Citats chefredaktør, Merian Garde Gräs, fik en tur gennem mediemøllen efter at have spist en kat Portræt af Rasmus Nøhr E-sport: Vil være en rigtig sport

2 2 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER 2008 Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse og står dermed i modsætning til censur Skolen har fået nyt visuelt design og dermed også ny hjemmeside: dmjx.dk Rygtet vil dog vide, at skolen hellere ville have haft xxx.dk, men det domæne var alllerede optaget - Nudansk Ordbog LEDER: Det handler om ytringsfrihed! Fra allerførste skoledag får lovende og håbefulde journalistspirer tudet ørerne fulde af floskler om, at ytringsfriheden er vort fags umistelige rettighed. At en fri og åben debat er det afgørende kendetegn ved et demokratisk samfund. Så langt, så godt. Men virkeligheden lever åbenbart ikke altid op til idealet. Paradoksalt nok end ikke på Journalisthøjskolen, hvor fremtidens - forhåbentlig - kritiske reportere udklækkes. Selvfølgelig følger der også et ansvar med ytringsfriheden. Et ansvar for, at debatten er fair og føres i en ordentlig tone. Når det er sagt, er det alligevel under al kritik, hvis Journalisthøjskolens ansatte føler sig begrænset i rammerne for at udtale sig om forhold på skolen. Der bør være plads til, at tonen kan være sarkastisk, ironisk, humoristisk og sågar hård. Sådan er det nu engang med kritik. Den kan ikke altid fremføres, så den er hensigtsmæssig for alle. Men det betyder ikke, at vi skal tie med utilfredsheden. Uden højt til loftet på vores gamle Bunker, smuldrer ytringsfriheden mellem hænderne på os. - Redaktionen Uheldig brøler under TV 2 Nyhederne! Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Mens TV 2 Nyhederne mandag aften den 15. september i deres vanlige udsendelse klokken 22 havde finansekspert Torsten Sløk direkte igennem via en forbindelse fra New York, dukkede der pludselig en mytisk tekst frem på skærmen. Ledsaget af overskriften BREAKING NEWS stod der i teksten: Fogh giver sin uforbeholdne undskyldning til det amerikanske folk efter attentatet på Bush. en, der nåede at blive vist et par sekunder, førend den hurtigt igen blev taget af skærmen, fremkom ifølge TV 2, fordi man var ved at lave en intern test. Man understreger, at det bestemt ikke var hensigten, at Mail fra Jan Dyberg til skolens ansatte: Fra: Jan Dyberg Larsen Emne: Vinderen af konkurrencen om bedste design til auto-signatur er endnu ikke fundet. Du kan altså fortsat nå at deltage. Som bekendt skal alle koncernens ansattes mail-signatur nu have samme udtryk og stil, og derfor denne konkurrence om de bedste bud på, hvordan signaturen skal se ud for at sende de rette værdier. Så derfor: Hvis du vil have indflydelse på, hvordan DIN mail-signatur kommer til at se ud fremover, så send et bud afsted så hurtigt som muligt. Det skulle være overflødigt at nævne, men signaturen skal naturligvis ligge inden for de designmæssige rammer og udtryk, som den samlede visuelle idenditet er baseret på. Herunder kan du se det foreløbigt eneste bidrag i konkurrencen: Venlige hilsner xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxjanxxxxxxdybergxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxlektorxxxxjournalistxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxjournalisthøjskolenxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxolofxxxpalmesxxxxxalléxxxx11xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx8200xxxxårhusxxxnxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxwww.journalisthojskolen.dkxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxmobxxx(+45)xx23xx69xx73xx06xxxxxx xxxxxxtlf.dir:xxx(+45)xxx89xxx440xxxx224xxxxx xxxxxtlf.omst:xxx(+45)xxx89xxxxx440xxx440xxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx teksten skulle have været vist for seerne. Til Ekstra Bladet udtaler programmets studievært Jesper Steinmetz: Det var selvfølgelig en mega brøler, at den ved en mystisk fejl også havnede på skærmen. Den uheldige episode blev forbigået i tavshed under Nyhedernes afvikling, hvilket ifølge Jesper Steimetz skyldtes, at han selv først blev opmærksom på hædelsen efter udsendelsens afslutning. Tjahh... Når Nyhederne ikke skaber sig selv, må man jo forsøge at hjælpe dem lidt på vej. Måske savnede TV 2 blot at bruge deres BREAKING NEWS -skilt lidt oftere! - Redaktionen: Heidi Qvistgaard Jensen (ansv.) Tine Damgård Svend-Vilhelm F. R. Mikkelsen Katrine Grøndvald Raun Anne Nyhus Christensen Fotoredaktører: Kristoffer Juel Poulsen Nikolai Linares Bagsiden: Kristian Nygaard Ulrik Kongsgaard Kasserer: Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Annoncer: Katrine Grønvald Raun Nikolai Linares Illustreret Bunker Journalisthøjskolen Olof Palmes allé Århus N. tlf Tryk: OTM Avistryk Herning-Ikast tlf Oplag: 1700 eksemplarer 8 gange årligt. Illustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU, RUC og Mediehøjskolen. Citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse. Udgivelse: 24. september årgang - 5. udgivelse Næste deadline: 16. oktober Næste udgivelse: 22. oktober

3 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER Prisen på kaffe i kantinen steg efter sommerferien fra 6,50 til 7 kroner Rektor vil styrke det trådløse netværk Klare krav til service på systemet skal give mere stabil netadgang David Wedge Foto Nikolai Linares Larsen Riven i håret og frustrerede suk. Det var hverdagskosten for mange studerende, der i skoleårets første uger brugte skolens trådløse netværk. Flere gange om dagen forsvandt internetforbindelsen i perioder. Det betød blandt andet, at vigtige opgavebeskrivelser ikke kunne hentes, og at afleveringer ikke kunne lægges op på Medianet. Tirsdag den 9. september blev netsituationen stabil igen efter mere end tre ugers besvær. IT-afdelingen fandt fejlen i den sikkerhedsboks, som blandt andet sikrer brugerne mod virus og ormeangreb, og skolens IT-chef Niels Mørk konstaterer, at det siden hen har fungeret upåklageligt. Netværk uden kontrakt Der gik mere end tre uger, før fejlen blev rettet. Når det trak ud så længe, hænger det ifølge IT-chefen sammen med, at det trådløse netværk er et såkaldt studienetværk og ikke et såkaldt undervisningsnetværk. Det kabelnetværk, som binder de stationære computere sammen, er derimod et undervisningsnetværk. Groft sagt er forskellen, at hvor et undervisningsnetværk bliver nødt til at virke, er et studienetværk en luksus, som man som bruger bare kan håbe på virker. Ifølge Niels Mørk har det kabelbaserede undervisningsnetværk en serviceniveauaftale, også kaldet en kontrakt tilknyttet. Kontrakten beskriver, hvad der skal gøres, og hvor hurtigt det skal gøres, hvis fejl opstår. Det er sådan en kontrakt, som det nuværende studienetværk ikke har. Hvis der sker et uheld på kabelnetværket, og vi ikke selv kan løse problemet inden for to timer, så løfter jeg telefonen og bestiller en løsning. Kontrakten er det, der giver os som IT-afdeling mulighed for at agere, siger Niels Mørk. For eksempel kan kontrakten bestemme, at der skal være reserveudstyr til stede, som straks kan erstatte det defekte netværksudstyr. Opgradering på vej Det trådløse netværk har endnu ikke samme status som kabelnetværket, men det ønsker Journalisthøjskolens rektor Anne-Marie Dohm, at det får. Hun begrunder det med, at den bærbare internetadgang har udviklet sig fra at være en mulighed for at orientere sig til at være et vigtigt arbejdsredskab og et aktivt undervisningsudstyr. Derfor er det så vigtigt, at det bliver nødt til at virke. Vi skulle gerne have den situation, at når man har undervisning, så skal man med rimelighed være sikker på at kunne komme på nettet, siger Anne-Marie Dohm. IT-afdelingen undersøger for tiden, hvad det vil koste at skabe et hurtigt, dækkende og stabilt trådløst netværk. Prisen kan løbe op mod kroner. Men det analyseres i øjeblikket. Og efter at fejlen er blevet fundet på det trådløse netværk, ser vi på, om vi kan skabe tilstrækkelig hastighed og stabilitet for færre penge, siger Anne Marie Dohm. Uanset prisen skal pengene tages fra det IT-budget, som i forvejen slap nådigt fra den aktuelle sparekniv, men som heller ikke får lov at vokse. Anne-Marie Dohm erkender dermed, at det trådløse netværk i den nære fremtid skal prioriteres på bekostning af andre IT-investeringer, men hun vil endnu ikke give et bud på, hvad det kan blive på bekostning af. Dyr stabilitet Det kommende trådløse undervisnings-netværk skal have tilknyttet en kontrakt, en aftale om serviceniveauet. Hvad den kontrakt præcis skal indeholde, skal skolens ledelse bestemme sig for, og det er et økonomisk spørgsmål. Ifølge Rektor Anne-Marie Dohm kan stabilitet købes for dyrt. Man kan godt gøre et system så stabilt og hurtigt, at man aldrig har problemer. Man skal bare stille spørgsmålet, om man vil betale prisen. Hvis det på andre fronter betyder, at man kommer til at sidde med noget forældet udstyr, er det så prisen værd? spørger rektor retorisk. I den forbindelse afviser hun at tage præcis stilling til, hvor længe hun i fremtiden vil acceptere, at den trådløse internetadgang er nede. Vi må kigge på, hvor smertegræn- Kaffeskift får konsekvenser Kantinekaffen bliver økologisk inden for de næste 14 dage, og smagen af kaffen vil derfor ændre sig markant. Ændringen kan få konsekvenser, advarer kaffesælger Kristian Krog Kæmsgaard Kaffen på Journalisthøjskolen skifter snart kulør. Kantinekok Lars Clausen har modtaget et godt tilbud fra skolens kaffesælger, hvilket betyder, at din kantinekaffe snart bliver økologisk. Skiftet kan dog få en ganske bitter eftersmag: Det er altid farligt at ændre på kaffe, siger Senior Account Manager Ole Suurland, der er Journalisthøjskolens officielle kaffesælger: Hvis man endelig skal skifte en smag, bør man skifte den efter en weekend, for så er smagsløgene indstillet på noget andet om mandagen. Kaffe med følelser Ole Suurland har handlet med kaffe i over 20 år. Han ved, at kaffedrikkere har svært ved at skifte kaffe. Derfor forudser han, at der vil komme indvendinger, når salget af den økologiske kaffe snart begynder. Der er følelser i kaffe hele tiden. Sådan er det bare, så folk kan ikke bare lige finde på at gå over til et nyt kaffemærke, siger han. Lars Clausen, der er kok på Journalisthøjskolen, bekymrer sig ikke over kaffeskiftet. Den økologiske kaffe er lavet af nogle gode bønner, og derfor vil der ikke komme problemer. Der er jo noget prestige over at sælge økologisk kaffe. Og jeg har fået kaffen til samme pris som før, så de studerende skal ikke betale mere, siger Lars Clausen. Røget kaffe En af de mest ivrige kaffedrikkere på Journaliusthøjskolen er Morten Top fra 3. semester. Han hælder næsten to liter kaffe i sig om dagen. En god kaffe for mig er en bitter kaffe, som er friskmalet, og hvor der er lidt mælk i for at tage temperaturen og for lige at runde den helt af, så den ikke er skarp. Man skal dog stadig kunne smage bitterheden, forklarer Morten Top og påpeger, at kaffen også gerne må være lidt røget. Selv om smagen af kaffe er vigtig, foruroliger det ham dog ikke, at kantinekaffen nu får et nyt mærke. Bare jeg kan få min kaffe, er jeg ligeglad med, hvad den hedder, siger Morten Top: Men det det er da en fin bonus, at den bliver økologisk.

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER 2008 Jomfrufest for fulde gardiner og foto Kerstin Bruun Hansen Fredag den 5. september 2008 var omkring 130 nye journaliststuderende støvlet sammen på Heidi s i midten af Århus til den traditionsrige Jomfrufest. For første gang fik russerne fra de forskellige hold nu mulighed for ikke blot at se hinanden an, men også tale sammen og danne nye bekendtskaber. Og bedst som festen var godt i gang, lukkede vi vores glubske reporter ud blandt de nye journalistspirer Sofie Tholl: Hvad er aftenens overraskelse? At alle folk lige pludselig kan finde ud af at snakke sammen bare fordi, de har fået lidt alkohol indenbords! Hvad vil du bruge dit pressekort til? Komme ind og se det nye elefanthus i Zoologisk Have er det misbrug? Hvad drømmer du om, at den her aften ender med? At omkring hvert tredje menneske ville gå, så der ville blive plads til os andre! Christian Bartels: Er du jomfru? Ja da! Sagde de ikke, det var en jomfrufest? Hvad er det fedeste ved den her fest? At jeg føler mig som en purung 21-årig igen. Hvad er det værste ved Heidis? At det ikke erchokoladefabrikken længere. Det var så meget federe før i tiden. Anne Hammer: Hvad har været aftenens overraskelse? At Lars fra mit hold mødte op med en bankrulle med 600 kroner i 20 ere. Hvilken rusvært vil du helst score? Jette! Hvad er det bedste ved den her fest? At man må danse på bordene! Kenneth Konrad Knudsen: Er du i familie med Henrik Qvortrup? Ja, langt ude er jeg helt sikkert! Hvad har været aftenens højdepunkt? Buffeten. Der var en særdeles lækker salat! Hvad drømmer du om, at aftenen ender med? Det tør jeg ikke afsløre. Men jeg håber ikke, at jeg møder din far i morgen! Hvad er det værste ved den her fest? At gulvet er så klistret - Man mister jo sine sko, hvis snørebåndet går op. Mads Bøgh: Er du jomfru? Nej, stenbuk! Hvad er det værste ved den her fest? At folk ikke har et single/ikkesingle skilt på. Hvad drømmer du om, at aftenen ender med? En fed fusionsfest med sygeplejerskerne, som holder introfest inde på Social Club. Journalists Get the Boot Aarhus journalist football team has been told it is not welcome to use its home field anymore David McClymonds Foto Nikolaj Svennevig FC Åben Modus, the Danish School of Journalism s unofficial men s football team, will start it s own club and get a new home field next season. The four-year-old team was sharing it s home field at Handelshøjskolen with Aarhus University law school s FC Jura when it was told it cannot use the facility for not locking the clubhouse after its game on Sept. 6. FC Åben Modus will now finish the season without a home field and official practice space. Most team members, however, are OK with the change. I want to be independent from the law school, Åben Modus president and player Kristian Nygaard said: And I understand that FC Jura was paying for our mistakes. The city owns the football fields the Jydsk Boldspil Union uses and was going to expel FC Jura from the adult football league until the team s president Soren Sandvad told city officials it was the journalists who should be punished. Åben Modus grew significantly in the last two years, Sandvad said of the journalist football team. It is time for them to start their own club. The journalism team was playing under the law school s name because it couldn t afford to start its own club. A football club can be home to several teams, but teams from the same club cannot compete against each other. The team started in 2004 when a DJH student asked a friend at the law school to share their football clubhouse in an effort to start a team exclusively for DJH students. We always had a good relationship in the past, Sandvad said of the two teams after he told the journalism students they weren t welcome at Jura s clubhouse. FC Åben Modus head coach Martin Davidsen said he believes having its own home field will help the team and hopes the move will create a bigger following among journalism students. I think we will be more proud, Davidsen said of next season. We are now independent. David McClymonds is part of the International semester at The Danish School of Journalism.

5 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER Hvad vil du opnå i din praktiktid? Få skærpet din nyhedssans og din skrivehastighed? Lave journalistik, der kan være millioner af kroner værd for læserne? Stille flabede spørgsmål til landets mægtigste erhvervsfolk, der tjener flere penge på et år, end man kan bruge på et helt liv? Levere stof til landets førende finansielle aktører og medier herunder Dagbladet Børsen og TV 2 Finans? Samarbejde i et dynamisk team, hvor det er holdpræstationen og ikke den enkeltes meritter, der tæller? Opdrive og opdyrke de selvstændige historier, som kan sætte dagsordenen på de finansielle markeder? Arbejde på tværs af landegrænser med masser af internationale kilder og mulighed for udlandsrejser? Opnå bred indsigt i det danske aktiemarked og den globale økonomi, som er en af de vigtigste piller i fundamentet under verdenssamfundet? Samle erfaring med et journalistisk felt, som er underprioriteret på uddannelserne på trods af, at jobmulighederne er store? Blive rådgivet og vejledt af både erfarne journalister og talknusende økonomer? Åbent hus Er alt dette en del af din tjekliste, så har vi praktikpladsen til dig på Nyhedsbureauet Direkt. Vi leverer finansnyheder i realtid, og som praktikant hos os bliver du en del af vores heftige produktion og afslappede sociale miljø. Kig forbi et af vores Åbent Hus-arrangementer den 13. eller 17. oktober klokken på Frederiksholms Kanal 4,1.tv, 1220 København K. Du er også velkommen til at kontakte praktikantvejleder Niels Nørgaard på tlf eller seniorpraktikant Camilla Larsen på tlf

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER 2008 Se kattespisernes besøg i Go Aften Danmark på Kat + Citat giver søgeresultater på Google! Ekstra Bladet s hjemmeside står øverst MIS-forstået i mediemøllen! Medieluder, provokatør og dyremishandler. Citat s chefredaktør og kattespiser er blevet kaldt lidt af hvert i hendes hektiske tur gennem det, hun kalder, en usaglig mediemølle Lise Brix Foto Astrid Dalum I Kina spiser de hunde Og på Danmarks Journalisthøjskole spiser de katte! Debatten var skoldhed i de varme junidage, hvor historien om et måltid missekat nåede hele vejen fra skolebladet Citat til Washington Post. Ekstra Bladet valgte at rydde forsiden, og i stort set samtlige aviser og TV- Aviser kunne man høre om de fire studerende fra Journalisthøjskolen, der havde sat tænderne i en kat. Men hvordan føles det, når man pludselig bliver hevet så meget rundt i mediemøllen, at man genkendes i supermarkedskøen? Citat s chefredaktør Merian Garde Gräs har fortalt Bunkeren om sine oplevelser. Ingen vil høre på fakta Det sværeste har været at aflive historien om, at vi ikke bare har ædt fru Jensens kat for at smække billederne af det på Facebook, siger Merian Garde Gräs: Folk er tydeligvis blevet stødte over, at vi spiste katten, og så gider de ikke høre på baggrunden for det. 2. juni i år bragte Citat en reportage, hvori en kat på lovlig vis blev skudt og derefter tilberedt. Artiklen satte fokus på forskelsbehandling af dyr, og på Facebook skulle billeder af Merian og 2 andre studerende, der spiste katten, føre debatten videre. Ingen af de tre Citat-journalister havde dog drømt om, at deres reportage ville sætte gang i så stor en debat. Jeg var da godt klar over, at nogle Citat-læsere ville blive provokerede, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville få så meget opmærksomhed i andre medier, siger Merian, der tilføjer, at historien aldrig havde været tænkt som et mediestunt: Jeg er virkelig træt af folk, der siger, at vi gjorde det for personligt at komme i medierne. Glødende telefoner Det er lørdag morgen, og Merian har tømmermænd. Hun bliver vækket af sin mobiltelefon, og pludselig har hun Radioavisen i røret. Til udsendelsen klokken 12 skal hun udtale sig om den kat, hun spiste for flere uger siden. De næste par timer er hektiske. I løbet af formiddagen ringer både Aarhus Stifttidende, P1, TV-avisen, Go aften Danmark og TV 2 Østjylland. Indimellem opkaldene fra de sensationssnusende journalister har Merian de andre citatredaktører og sin mor i røret: Er du nu sikker på, du ved, hvad du gør lyder det bekymret fra moren. Mens Merian styrter rundt med mobilen i hånden, vælter det ind med skrevne lussinger på debatfora på nettet. I skulle slagtes ligesom katten, læser Merian, men hun har ikke tid at forsvare sig i internetdebatten, hvor hun også kaldes medieluder og dyremishandler. Sammen med de andre kattespisere skal hun ud af døren og filmes til landsdækkende TV. Genkendt i Fakta Vi havde virkelig behov for at forklare os og sætte fakta på plads, for historierne var blevet helt forskruede, fortæller Merian Garde Gräs. Selv når hun handlede i Fakta, kunne hun høre folk tale om kattespiserne, og henover sommerferien har hun mødt folk fra hele Europa, der har hørt historien. Mediernes søgelys var blevet rettet mod hende og de andre studerende allerede to dage efter Citat udkom. En BT-journalist faldt tilfældigt over magasinets Facebook-profil, hvor billederne af kattemåltidet var sat ind. Han skrev en artikel til BT s netavis, og et par dage efter kunne man læse på forsiden af Ekstra Bladet, at kattespiserne nu blev truet på livet. Tomme trusler og brudte løfter Jeg blev bare så rasende, da jeg så Ekstra Bladet s forside, siger Merian Garde Gräs. Inden interviewet med Ekstra Bladet havde hun og de andre Citat-redaktører nemlig lavet en klar aftale med journalisten. Artiklen skulle ikke handle om truslerne fra internetdebatten, for det var ikke dem, der bekymrede kattespiserne: Det var jo bare folk, der sad og skrev forargede bag deres skrivebordstaster. Derfor gad vi ikke fokusere på truslerne, men på hvorfor vi havde spist katten, siger Merian Garde Gräs. På trods af de brudte løfter og mange misforståelser i kattedebatten, fortæller Merian, at der også har været både skulderklap og opbakning fra mange studerende og lærere. Og havde hun på forhånd vidst, at Citat-magasinet ville skabe så megen røre i ande- Danmark, ville hun stadig have medvirket til artiklen: Jeg synes Citat-magasinet Det skete der: 27. marts 24. april 2. juni 4. juni 5. juni er et flot journalistisk produkt, og jeg er stolt af at stå som ansvarshavende redaktør på det, slutter Merian Garde Gräss. Idéudvikling på Citat. Forskelsbehandlingen af dyr er et af de emner, der bliver foreslået som historie til det nye nummer. En landmand i Nordjylland skyder på lovlig vis en vildkat på en af sine marker. Katten tilberedes efterfølgende af kok Nicolai Madsen. Journaliststuderende Kristian Kæmsgaard, Merian Garde Gräs og Laura Bøge Mortensen spiser katten, mens Astrid Dalum tager billeder af misæren. Citat-magasinet udkommer med Kristian Kæmsgaards reportage fra kattemiddagen som hovedhistorie i bladet. Billeder fra selve spisningen lægges desuden på Citat s Facebookprofil til debat. En BT-journalist falder tilfældigt over Citat s Facebook-profil og skriver en net-artikel om kattespiserne. På internetfora begynder debatten at gløde. Flere netmedier, heriblandt journalisten.dk og jp.dk, citerer BT s netartikel. Citat-redaktørerne får ubehagelige trusler fra stødte læsere på deres Facebookprofil, og efter at historien bliver offentligt kendt, vælger Facebook at lukke Citat-redaktørernes personlige profiler. 6. juni 7. juni 8. juni September Kattehistorien er på forsiden af Ekstra Bladet, i Radioavisen, TV-avisen, TV 2 Østjylland og næsten samtlige danske netmedier. Citat udsender en pressemeddelelse om censuren af deres Facebook-profil. Det er skuffende at blive censureret både privat og fagligt, lyder det fra Citat s ansvarshavende chefredaktør Merian Garde Gräs. Kort tid efter bliver deres Facebook-profiler genåbnet. De tre kattespisere er på besøg hos Mikkel Beha Erichsen i Go aften Danmark. I løbet af de næste dage kører historien verden rundt i alt fra Washington Post til hestenet.dk Det Canadiske produktionsselskab Urban Legend begynder optagelserne til en TVudsendelse om de danske kattespisere.

7 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER Steffen Jensen og Kurt Thyboe er begge uddannet fra Journalisthøjskolen Dobbelt fernisering i Fredagsbaren Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Det har været en hektisk uge i Fredagsbaren. Hele to nye ansigter skulle males på væggen blandt de andre journalistiske helte, der pryder de hvidmalede betonmure, og begge berømtheder kiggede samtidig forbi til en mindre fernisering Champ en var stum for ord Mandag, sent på eftermiddagen, var det først forfatteren, sportskommentatoren og journalisten Kurt Thyboes tur, til at besøge den berømte Fredagsbar. Legenden, som ellers er kendt for sine skarpe citater, der ofte boltrer sig over flere forskellige sprogstammer, blev dog for en stund tømt for ord over den store anerkendelse af hans person, som portrættet på væggen bar sit præg af. Det er unspeakles! Jeg er tom for ord, sagde Kurt Thyboe, da han så sit billede på væggen: Jeg er glad. Jeg er lykkelig. Jeg er vildt beæret. Hvis jeg skal være rigtig fræk, vil jeg sige You guys made me immortal. Cause in fourty years I probably will be hanging here still. Det er jo sejt at blive gjort udødelig! Glad for anekendelsen For Kurt Thyboe betyder de studerendes anerkendelse af hans person særligt meget. Det er første gang, han nogensinde er blevet krediteret for sin journalistik. Jeg sagde forleden til en TV-dokumentar, som nogle folk er ved at lave om mig, at de eneste fjender jeg har, er mine egne kollegaer. Men at de unge, the future reporters, nærer så stor respekt for det jeg har gjort, det betyder meget for mig. Min egen generation: Fuck them!, udbrød Kurt Thyboe. Kommer igen Sidst men ikke mindst lovede Kurt Thyboe de mange fremmødte, at det bestemt ikke var sidste gang, at han besøgte Fredagsbaren på Journalisthøjskolen. Jeg skal da op og kigge på det der maleri nogle flere gange. Sidde og få mig en ordentlig brandert. Og er der nogen, der har en marihuana-smøg, vil jeg da også gerne have den, griner han. Kurt Thyboe havde dog også et enkelt fagligt relevant råd til de unge journalist-spirer: Drop at blive journalist. Be a story-teller!, sluttede han. Foto: Nikolai Linares Larsen Krigsreporterens portræt blev forsinket Foto: Kristoffer Juel poulsen Natten mellem torsdag og fredag var det oprindeligt meningen, at også mellemøstkorrespondenten Steffen Jensens portræt skulle males på væggen sidestående med Ulla Terkelsens og Mette Fugls. Men da tegneren desværre i mellemtiden blev syg, måtte portrættets udarbejdelse desværre udskydes på ubestemt tid. Steffen Jensen dukkede dog alligevel op til en øl i Fredagsbaren, som han nød i selskab med sine egne studerende. Steffen Jensen har undervist på 8. semester-forløbet KKK Krig, Konflikt og Konfrontation gennem flere år, og hver gang har han altid afsluttet forløbet med et besøg i Fredagsbaren sammen med de studerende. Nu skulle hans mange besøg i baren anerkendes med et portræt. Glad for at være cool Jeg vil citere en af mine elever, Katrine, fortæller Steffen Jensen, da han skal beskrive sin stolthed over at skulle males på væggen i Fredagsbaren: Hun sagde, at det kun er journalistiske nørder, der får Cavling-prisen, men dem der bliver malet i Fredagsbaren, de er cool. Og nu hvor jeg ikke er en journalistisk nørd, så er jeg da glad for, at jeg i det mindste er cool. Der er ikke ret mange, der normalt siger, at jeg er cool. Steffen Jensen overvejer ligefrem at tage sine børn med, næste gang trangen til en kold øl melder sig, og han igen må slå et smut forbi Fredagsbarren. Mine børn synes normalt ikke, at jeg er særlig cool. Men når de ser mit billede i Fredagsbaren, så kan de se, at jeg altså ER cool, forklarer han smilende. Steffen Jensens portræt forventes malet på væggen inden ret længe. Men hvor placeringen bliver, er det helt og holdent op til tegneren at bestemme.

8 8 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER 2008 Brug for en at tale med? Studerende betror sig til præsten Drømmeuddannelsen er i fuld gang, men ikke alle kommer lige godt igennem det til tider hektiske studie. Studenterpræsterne har travlt som aldrig før Mette Albæk Jeg var lige flyttet til en ny by, hvor jeg skulle bo alene og danne mig et socialt netværk. Oveni kom et brud med min daværende kæreste, så jeg følte mig meget alene, fortæller 20-årige Anne, der sidste år brugte Studenterpræsten, da der blev vendt op og ned på hendes liv. Studenterpræst i Århus, Steen Andreassen, genkender Annes situation, men fortæller, at bredden af de besøgende spænder vidt. De, der kommer, er både de ensomme, men i høj grad også dem med en stor omgangskreds og en masse venner. Vores erfaring er, at de unge har nemmere ved at snakke med en, som de ikke behøver se i øjnene dagen efter, forklarer han. Det var netop denne distance til Studenterpræsten, der hjalp Anne, selvom hun i starten havde svært ved at dele sine problemer med en fremmed. Studenterpræsten kunne hjælpe mig i kraft af, at han var en udenforstående person med et helt nyt syn på sagen, fortæller Anne. Intet krav om kristendom Studenterpræsterne er ansat af Den Danske Folkekirke, men ifølge Steen Andreassen har det ingen betydning, om de studerende tror på Gud eller ej. Grundopfattelsen er, at man skal forholde sig til selve problemet, når et menneske er i nød. Vi har ikke noget behov for at rekruttere nye medlemmer, for det handler udelukkende om de studerendes problemer, siger Steen Andreassen. Anne er både døbt og konfirmeret, men går hverken i kirke eller betegner sig selv som særligt kristen. Alligevel var det uden betydning for hende, at hun gik til samtaler med en præst. Mine forældre ville helt sikkert have betalt, hvis jeg var gået til en psykolog i stedet for. Men for mig var det afgørende, at jeg kom hos en uvildig person, der ikke havde en økonomisk interesse i, at jeg var der, siger Anne. Meget mere end en præst En anden forklaring på Studenterpræsternes popularitet findes ifølge Steen Andreassen i, at folk har visse fordomme over for psykologer. Nogle opfatter sig selv som syge, hvis de skal opsøge en psykolog. Desuden får folk lov til at være hundrede procent anonyme hos os, da vi hverken fører journaler eller beder om navne, fortæller han. Steen Andreassen, der har fungeret som studenterpræst gennem de sidste 12 år, indrømmer dog, at de studerendes problemer kan være så omfattende, at de må henvise til en psykiater. Alligevel mener han, at studenterpræsternes kompetencer rækker langt. Det er sådan set psykologerne, som er nye på banen. Præster har i flere århundreder fungeret som rådgivere for folk. Desuden har mange af os terapeutiske tillægsuddannelser, fortæller han. Ved at opsøge Studenterpræsten gjorde Anne sidste år noget aktivt for sig selv i en krisesituation, og hun mærkede tydeligt, hvordan samtalerne med studenterpræsten hjalp. Over sommeren har nogen muligvis bemærket, at Google advarede mod at besøge vores hjemmeside, fordi der øjensynligt skulle Jeg fik nogle helt konkrete redskaber, jeg kunne arbejde med, når jeg var i en presset situation. I bund og grund handlede det om, at jeg fik af vide, at jeg var god nok, slutter Anne. Studenterpræsterne i Århus kan besøges tirsdag-fredag Hackere hærgede være virus på den. Der var umiddelbart ikke tale om virus, men om links, der dirigerede til hjemmesider med virus. formiddag mellem klokken 10 og 12 på Handelshøjskolen og Århus Universitet. Anne er et fiktivt navn. Kildens rigtige identitet er kendt af redaktionen. Foto: Kristoffer Juel Poulsen Angrebene er nu fjernet, så der skulle ikke længere være problemer med at besøge Illustreret Bunkers hjemmeside.

9 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER Det er stadig muligt at læse nyheder på Nyhedsavisens hjemmeside: avisen.dk I foråret søgte 32 journaliststuderende praktikplads hos Nyhedsavisen, heraf 17 fra Journalisthøjskolen Videre fra Nyhedsavisen Seks praktikanter fra Journalisthøjskolen stod pludselig uden praktikplads, da Nyhedsavisen for nyligt drejede nøglen om Anja Bencke På Journalisthøjskolen henviser underviserne ofte til noget, de kalder virkeligheden. Det er den, man som studerende oplever, når man bevæger sig væk fra betonbunkeren og ud i praktik. At miste sin praktikplads med øjeblikkelig virkning må være en særlig rå form for virkelighed. Den oplevede seks praktikanter fra Journalisthøjskolen, da Nyhedsavisen pludselig sagde farvel og tak efter knap to års hård kamp på gratisavismarkedet. Breaking News Sent søndag aften på den sidste dag i august bliver journalistpraktikant Lykke Fabricius Port vækket ved, at hendes arbejdsmobil ringer. Hun står op for at tjekke den og ser, at der er kommet en sms-besked fra en nyhedsservice. Breaking News: Danmarks mest læste avis lukker, står der, og så er hun ellers rusket ud af søvnen. I de sene aftentimer modtager Journalisthøjskolens fem andre praktikanter på Nyhedsavisen på forskellig vis den samme dårlige nyhed. Fotojournalistpraktikant Morten Pedersen er stadig på redaktionen, da han læser en sendt ud til samtlige medarbejdere fra ledelsen. Den forklarer, at avisen er gået konkurs og ikke vil udkomme dagen efter. Jeg var bevidst om, at det kunne ske, men jeg håbede selvfølgelig ikke på det, fortæller Morten Pedersen. Flere af praktikanterne mødes samme aften til gravøl med de andre medarbejdere, og mandag morgen samles de på redaktionen i København. Stemningen blandt de nu fyrede medarbejdere beskrives som ærgerlig men alligevel afklaret. Nyhedsavisen har hele tiden været et forsøg et spændende forsøg - og det vidste folk godt, fortæller journalistpraktikant Jakob Hvide Beim. Ikke tid til at tude Der går ikke længe, før praktikanterne begynder at gøre sig overvejelser om deres egen situation. Nogle tager det roligt, mens andre føler sig pressede. Praktikanterne ved, at de skal nye steder hen, så jagten på stillinger begynder. For os praktikanter var der ikke tid til at sidde og tude. Der startede en ny panikdag lige der, fortæller Jakob Hvide Beim. Dagen efter konkursen og inden blækket på fyresedlen er tørt, griber praktikanterne telefonerne og ringer rundt til netværk og praktiksteder. Aftaler kommer i stand, og flertallet af praktikanterne synes, at det gik hurtigt og nemt. Allerede onsdag i samme uge er den første praktikant startet i en ny stilling, og de andre følger hurtigt efter. Kun én praktikant, der prøver lykken i udlandet, mangler i skrivende stund at finde en ny praktikplads. Mediernes musketer-ed Det er ikke første gang, at et medie bukker under, og journalistpraktikanter kommer i klemme. Da aviserne Aktuelt og Dagen måtte lukke, hjalp andre medier de nødstedte praktikanter ved at oprette ekstra praktikpladser. Traditionen for at hjælpe viste sig igen, da Nyhedsavisen smed håndklædet i ringen. Praktikkoordinator Pia Færing fortæller, at hun i dagene efter lukningen fik henvendelser fra mange medier, der gerne ville hjælpe. Men det er i højere grad praktikanternes egne henvendelser til de store medier, der har ført til de nye praktikpladser. De store medier har sværget en eller anden form for musketer-ed, at de nok skal hjælpe, når et større medie krakker, fortæller Pia Færing. Ærgerlige over lukning Praktikanterne er i dag startet i nye stillinger på Politiken, Jyllands-Posten, DR og Metroxpress. De er glade for deres nye praktikpladser, men alligevel er de ærgerlige over Nyhedsavisens lukning. Praktikanterne er enige om, at Nyhedsavisen var et rigtig fedt sted at være. R. I. P. I Kina blogger kommunister da om sig selv Det er ikke nemt at bedrive journalistik inden for det kinesiske styres grænser. Selvcensuren er stærkt forankret. Der indgås aftaler med internetudbydere om ikke at udsprede systemkritiske links. Samtidig sprøjter det kommunistiske styre selvforherligende propagandistiske blogs ud Louise Lendal Petersen Under det netop overståede OL fik den udenlandske presse en smagsprøve på det kinesiske styres internetcensur. Pludselig kom der ingen hits, hvis man googlede ordet Tibet. Dagligt må menige, ikkeengelsktalende kinesere leve under det kommunistiske styres censurerende jernnæve. Bunkeren spurgte professor Stig Thøgersen fra Østasiatisk afdeling ved Århus Universitet om pressefrihedens fremtid i det kommunistiske Kina. Lederdyrkelsens revival Det kinesiske kommunistparti tæller i dag omtrent 73 millioner medlemmer. Ikke siden Maos dage har der været tale om aktiv lederdyrkelse blandt medlemmerne, men nu er fænomenet vendt tilbage. Stig Thøgersen forklarer: Som noget nyt er man fra styrets side begyndt på at lave mere regeringsvenlige blogs på nettet. Myndighederne går ind og skaber deres egne fora og blogs, hvor folk kan skrive om, hvor meget de holder af lederne. Det fungerer nærmest som en fanklub for den nuværende ledelse. Humor som modtryk Stig Thøgersen afviser, at den massive internationale kritik, styret mødte under OL i Beijing, skulle lempe for den fast forankrede selvcensur: Jeg tror, at de er fuldstændig ligeglade. Det er en meget grundlæggende del af kommunistpartiets måde at tænke i magt på at foranstalte kontrol med informationer. Det er ikke noget, der bare gives slip på, siger han og fortsætter: Drivkraften er en kritik, der kommer indefra. Fra de kinesiske journalister og fra de kinesiske internetbrugere. Et eksempel er Southerne Daily en gruppe tidsskrifter, der hele tiden presser grænserne for, hvad man kan skrive om. Fordi at de har en provinsregering, som ser mere lempeligt på, hvad pressen kan skrive om, end man gør i Beijing, er der flere, der skriver kritiske indlæg. De kinesiske internetbruger pakker desuden deres systemkritik ind i ironi og satire. Satire, som ikke kan opfanges af filtre på nettet, og som derfor er et glimrende værktøj i kampen mod censuren: Politisk satire er der masser af på nettet, og det er svært for myndighederne at gøre noget ved det. Så på den måde presses myndighederne indefra, foklarer Stig Thøgersen. Illustration: Mathias Ørntoft

10 10 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR SEPTEMBER 2008 Couchsurfing findes over hele verden, tjek det ud på WWOOFing er også en billig måde at rejse på. Her får du kost og logi gratis. Til gengæld arbejder du 6-8 timer dagligt - Besøg Paul og vennerne i Barcelona Couchsurfing er et fællesskab, hvor man blandt andet kan overnatte hos medlemmer i andre lande og sige ja til at lade andre overnatte hos sig selv. Det handler om at dele sin kultur og møde mennesker frem for bare at bo gratis, når man rejser. Paul Van der Molen har sammen med tre venner lejet en villa uden for Barcelona for at lave et adventure-firma. Han vil gerne have gode mennesker omkring sig, så couchsurfere får ofte lov til at bo gratis et par dage og foto Tina Lee Det er en usædvanlig weekend. Vi har en spansk familie på 19 boende! griner Paul Van der Molen, mens han viser rundt i villaen, som de kalder No Worries. Han er åben og imødekommende bag genertheden. Rummene, vi kommer igennem, afslører, at der ikke er nogen piger blandt de fastboende. Væggene er nøgne med undtagelse af et krøllet kort, der hænger i spiserummet. I stuen står en lampe uden skærm. Men der er en rar atmosfære. Udenfor dufter der af pinjetræer og vand. Fra poolen lyder glade børnestemmer og høje plask. 10 af de 19 gæster er børn. De voksne sidder i træernes skygge og drikker sangria og ryger cigaretter. Bag ved dem kan man skimte en grillplads og en tennisbane. Der dukker nogle couchsurfere op i aften, siger Paul for at understrege det usædvanlige i, at der kun er spanske gæster lige nu. Fire internationale fyre Paul introducerer mig for de andre tre, efterhånden som de dukker op. Thijs Korse er en 23-årig kammerat fra samme by i Holland som Paul. Han er uddannet biokemiker, er guide på turene og står for administration af firmaet. Han har et melankolsk ansigt, men det bliver lyst op af hans smil. Der er til gengæld intet melankolsk over Greg Tonks, en 30 år gammel englænder fra Manchester. Han er lige så godt i stand, glad og hårfager som en hobbit. Han er husets kok. Pablo Moar Placer er den mest stille af de fire. Han er fra Galicien, 30 år gammel og har et arbejde ved siden af. Han bor kun i villaen i weekenderne. Han hjælper med det spanske, fordi ingen af de andre mestrer sproget endnu. Fredagsbarbecue De lovede couchsurfere dukker op. Et fransk par, en tysk fyr og en svensk pige. Jeg snakker med tyskeren, mens jeg hjælper med at lave salat. De fire friske fyre, der byder alle rejsende velkommen i deres villa i Barcelona. Happy slapping. Thijs og Kirk skiftes til at klaske hinanden i ansigtet med bagsiden af hånden. Det går lidt for stærkt med at skrælle squash, og en halv negl ryger med ned i skraldespanden. Jeg siger til Greg, at jeg er færdig med salaten og skynder mig ud af køkkenet. Folk trækker ned til grillpladsen. Medister og kyllingelår sender en liflig duft ud i natten. Den spanske familie bænker sig højlydt ved langbordet, og vi andre sidder ved to små borde ved siden af. Maden smager fantastisk, og den bliver skyllet ned med rigelige mængder vin, øl og sangria. De fire venner laver sjov med gæsterne og sørger for, at alle har mad og drikke. En af kvinderne laver selskabsture for fraskilte kvinder. Hun spørger, om Paul og Pablo er til salg. Resten af gruppen hujer og brøler af grin. Ved de små borde har vi den slags meningsfyldte samtaler, som alle har glemt i morgen. No Worries-konceptet I 2005 flyttede Paul Van der Molen til Barcelona, og de følgende somre var en lang fest. Efter to år blev han træt af byens larm, og der skulle ske noget nyt. Sammen med Pablo kiggede Paul på mulighederne for at lave guidede ture i og omkring Barcelona. Han ville gerne lave det anderledes end de eksisterende tilbud. Derfor fik de fat i villaen. Et hjem væk hjemmefra. Vennerne underholder gæsterne ved at være sammen med dem og gør meget for at give dem en god oplevelse. Det er også derfor, at han gerne vil have couchsurfere på besøg, hvis de har plads. Han vil gerne fylde huset med gode mennesker, der kan nyde godt af hinandens selskab. Og har du pludselig fået problemer og mangler et sted at sove, afviser han aldrig en rejsende. Han griner og siger: Alle får altid et bedre sted at sove end mig, men det er okay. The Shattered Pig Det er nat. Børnene løber stadig rundt og leger, og forældrene er gået i kælderbaren. Det er ikke en officiel bar, så vennerne kan ikke bede gæsterne om penge. Derfor står der en sparegris, så folk selv kan donere et beløb for drinks. Den første sparegris, de havde, faldt ned og gik i stykker, fordi Greg i en brandert lænede sig lidt for voldsomt op ad den. Sådan gik det til, at baren kom til at hedde The Shattered Pig. Den festlige aften fortsætter i baren, hvor der også må ryges. Jeg kommer til at snakke med en af spanierne, en 38-årig kvindelig kiropraktor. Ingen af os forstår den anden, men vi griner meget og ender med at spille dart. Uden dog at lægge point sammen. De spanske mænd spiller terninger om æg. Hver gang én af dem slår en sekser, skal han tage et æg fra en skål med både kogte og ukogte æg og slå det ud på panden af sig selv. Når det er et ukogt æg, brøler de andre af grin. Enkelte gæster begynder at falde fra. Da Greg med sit hobbitsmil siger, at han er ligeglad med, at jeg har en kæreste, og at han vil kysse mig, ser jeg mit snit til at fordufte. Et minut senere lyner jeg mig ind i stedets eneste enkeltværelse i aften: et telt udenfor.

11 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR SEPTEMBER Google finder hits på De Sorte Spejdere i løbet af 0.4 sekund Ingen stress i spejderhytten Som praktikant på radioprogrammet De Sorte Spejdere er Thomas Skov Gaardsvig ofte direkte i radioen, og han har allerede skrevet sin første autograf. Alligevel er det langt fra stress, der præger hans hverdag i spejderhytten og foto Kerstin Bruun- Hansen Thomas, kodymagnyler! Klokken er 14:02. Om et øjeblik begynder dagens udsendelse af De Sorte Spejdere. Anders Lund Madsen har netop flået døren mellem teknikrummet og studiet op og peger nu på spejdernes journalistpraktikant Thomas Skov Gaardsvig. Jeg ved, det ligger i periferien af dine arbejdsopgaver, men kan du skaffe mig nogle kodymagnyler, spørger han hektisk praktikanten, der straks iler ud af det lille mørke kælderstudie, mens spejderne sætter sig til rette bag mikrofonerne, og programmets jingle går i gang. Ikke bare en stik-i-renddreng Før sommerferien forlod Thomas Journalisthøjskolens trygge betonmure og er nu startet i halvandet års praktik på P3. Her skal han frem til jul være fast spejderaspirant på Anders Breinholt og Anders Lund Madsens populære eftermiddagsprogram. Selvom dagens udsendelse begynder hektisk for den sorte ulveunge, er det normalt hverken stress Thomas Skov Gaardsvig leder efter sjove historier til de sorte spejdere - denne gang i Se & hør. eller stik-i-rend-dreng-opgaver, der præger Thomas hverdag som praktikant på programmet. Anders og Anders er begge to meget nede på jorden, og stemningen på redaktionen er rigtig hyggelig og ustresset, fortæller Thomas, da han få minutter efter vender tilbage til studiet med en pakke kodymagnyler. Og jeg plejer desuden kun at hente kaffe til mig selv, tilføjer han, og skyder dermed på bedste spejdermanér en pil efter fordommen om praktikanten, der henter kaffe, kodymagnyler og kildevand til stjernerne bag mikrofonerne. Verdens bedste journalistpraktikant Mens mange journalistpraktikanter kun sjældent kommer frem fra kulissen, er De Sorte Spejdere s skiftende praktikanter en fast del af den direkte udsendelse i æteren. Trods sin korte tid på programmet har Thomas da også allerede flere gange været direkte i radioen både som programmets selvbestaltede filmanmelder og som spejdernes mand i marken. De er meget åbne for idéer og påfund fra min side, og det er fedt at blive inddraget og være så meget på, fortæller Thomas, der allerede i første uge på programmet fik sin spejderilddåb, da han med Anders og Anders i røret stillede flabede spørgsmål og løb fra selveste Statsministeren og hans Facebook-venner under et løb i Århus. Siden da er Thomas konsekvent blevet omtalt som verdens bedste journalistpraktikant i programmet, og forleden skrev han sin første autograf til en kvinde, der havde set ham stikke af fra Fogh. Få fat i Se & Hør Dagen i dag forløber dog mere stille og roligt for spejderpraktikanten. Et par timer tidligere sidder han sammen med resten af den lille redaktion ved en skrivebordsø i P3 s store fælleslokale og leder efter indhold til dagens udsendelse. Indtil videre er min arbejdsdag gået med at se Go morgen Danmark og læse lokalaviser, men jeg fandt ikke rigtig noget sjovt, fortæller han uden at vise det mindste tegn på, at den forgæves jagt skulle have sat ham under pres. Pludselig afbrydes han af spejderfører Lund Madsen, der sidder i skrædderstilling på sin kontorstol på den anden side af skrivebordet: Hey, der var jo Meretes Mave i går dét skal du se igennem, Thomas. Og der er kommet lorteblade i dag - få fat i Se & Hør! Så, nu er der stress, griner praktikanten lidt provokerende og ironisk, hvilket afføder endnu en halvhjertet ordre fra spejderlederen: Og læs den her, siger han og smider Knyttehåndbogen for Begyndere på skrivebordet foran Thomas. Programmet, der aldrig rigtig kan gå galt Tilbage i studiet er kodymagnylerne nu afleveret, og udsendelsen er i fuld gang. I teknikrummet har Thomas taget plads foran computeren, hvor han løbende holder øje med mails og sms er, der tikker ind fra lytterne. Mine damer og herrer, klokken er nu seks minutter over halv tre, og vi er officielt løbet tør for stof, proklamerer De Sorte Spejdere efter kort tid i æteren, hvilket dog hverken får Thomas eller resten af redaktionen op af stolene. Jeg har indtryk af, at det aldrig rigtig kan gå galt i det her program lige meget hvordan det går, ender det altid sjovt, siger Thomas, mens han ser sit snit til at tjekke sin Facebook-profil. de SORTE spejdere

12 12 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER 2008 I 1981 slettede sundhedsstyrelsen homoseksualitet sygdomme i Danmark - Sigrid Nygaard vandt i juni måned billedbureauet Scanpix hæderspris for bedste fotojournalistiske hovedopgave. Med serien Bøsse går hun bag om mediernes stereotype opfattelse af bøsser, og viser dem i ganske almidelige hverdagssituationer Vi hører tit om den festlige farverige synet eller til Gay-pride i København mand. Fordommene om bøsser lever i bed kendtskab med netop er dem, der ste frisør på morgen-tv, eller som de hvis man kigger nærmere på bøsse sammensatte som heteroseksuelle? forskellige? BØSSE Henrik 46 år, Morten 41 år, Kristoffer, 8 måneder. København. BØSSE Copenhagen Scrum RFC, Københavnsk Rugby BØSSE Jacob 30 år, Jacob 35 år, Odense. BØSSE Patrick, 38, Niels Henrik, 43, København.

13 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER fra listen over og outrerede bøsse. Vi ser ham som drag-queen i fjern-. Vi møder ham i gadebilledet som den feminine velklædte ste velgående. Måske fordi de bøsser vi primært stifter beskiller sig ud. Det er dem, der optræder som den stilbevidn syngende mand i dametøj til Melodi Grand prix. Men hvad rs liv. Finder man så en gruppe af mennesker, som er ligeså Og som i bund og grund er ligeså almindelige, som de er Indtil 1981, hvad vi dog regner til moderne tid, blev det at være bøsse regnet som en sygdom i Danmark! Rystende! Og når vi i dag hører om præcis det samme i Iran eller andre steder i Mellemøsten, synes vi det er middelalderligt og umenneskeligt. Topkarakter til valg af emne! - Heine Pedersen, Scanpix - Uddrag af præsentationen til Sigrid Nygaards prisvindende projekt. - Kilde Trods en hård og til tider uoverskuelig arbejdsproces lykkedes det Sigrid Nygaard at komme i mål med hovedopgaven Bøsse og tilmed erobre guldmedaljen og foto Kristoffer Juel Poulsen hold. At vejen til det endelige og gode resultat som regel er ujævn og bumlet og fyldt med forhindringer, er Sigrid Nygaard, der er nyuddannet fotojournalist fra Journalisthøjskolen, et levende bevis på. I juni blev hun belønnet med Scanpix-prisen for sin hovedopgave, hvor hun har fotograferet bøsser med det udgangspunkt at fortælle de hverdagshistorier, hvor man normalt ser en mand og en kvinde, og så sætte to mænd ind i stedet for. Jeg synes, det var ufatteligt svært at lave hele denne historie. Jeg havde sat mig i hovedet, at noget, der var så anderledes, nok var ret simpelt at fotografere. Men så nemt blev det ikke at skildre bøssernes hverdag. Der er jo ikke noget krig eller blod. Derfor er problemet med sådan en dagligdagshistorie, at det er meget sværere at fotografere, fordi motiverne og situationerne jo dybest set er, som man plejer at se dem, siger Sigrid Nygaard. Udfordringen lå også i at leve op til de høje krav, hun forud for processen havde stillet sig selv. Blandt andet skulle det endelige projekt indeholde ikke mindre end 25 forskellige historier. Et mål, der måtte justeres ned til 18 undervejs. I nogle tilfælde ærgrede jeg mig over, at jeg havde besluttet mig for, at det skulle være bredt i stedet for dybdegående. Jeg har haft højst to dage med hver person, fordi jeg har haft så travlt med at skaffe kontakter og finde frem til folk, lyder forklaringen fra Sigrid Nygaard. Den store bøssejagt I hendes jagt på at finde frem til homoseksuelle, der ville medvirke i hendes projekt, har FOTOJOURNALIST Sigrid Nygaard, vinder af Scanpix-prisen. Sigrid Nygaard benyttet sig af mange forskellige kanaler. Nogle mere utraditionelle end andre. Først og fremmest har Infomedias artikeldatabase og søgemaskinen Google været en stor hjælp i den forudgående research, men det der virkelig gav pote, var internetnetværket Facebook. Det positive ved Facebook er jo, at man er venner med alle mulige, som man egentlig ikke har kontakt med. Så jeg lavede en liste fra start med 30 forskellige historier fordelt på aldersgrupper og geografisk placering, som jeg sendte ud til cirka 200 personer. Og så var der jo mange historier, der efterhånden avlede nye historier. Alt for lidt tid Her på den anden side af målstregen er der visse ting, Sigrid Nygaard gerne ville have gjort anderledes. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg lave den over en meget længere periode, lyder det fra prisvinderen. Ideen til projektet kom allerede for to år siden, da jeg læste, at det først var i 1981, at Sundhedsstyrelsen slettede homoseksualitet fra listen over sygdomme i Danmark. På trods af bagklogskab og uforudsete forhindringer undervejs er det uden tvivl en glad Sigrid Nygaard, der nu er i fuld gang med det hårde liv som freelancefotograf. Jeg har lært at være tilfreds med resultatet nu, og at få en pris for det var rigtigt fedt. Det var en af de ting, der gjorde, at jeg ligesom kunne sige, okay, måske gik det alligevel... Se hele billedserien på:

14 14 ILLUSTRERET BUNKER SPORT SEPTEMBER 2008 Counter-strike er den mest udbredte esport, herefter kommer battlefield, quake-serien og world og warcraft - dr.dk Kan Playstation være en sportsgren? Illustreret Bunker satte sig for sammen med to spilleglade drenge og to pulsure at finde ud af, hvor højt pulsen egentlig kommer op, når der dystes i Pro Evolution Soccer Katrine Grønvald Raun og Kresten Morten Munksgaard Foto Nikolai Linares Larsen Jeg er altså meget nervøs. Jeg er virkelig nervøs, det må jeg sige, Theis. Ordene stammer fra Martin Kampmann. Han og vennen, Theis Lange Olsen, står over for deres hidtil største dyst inden for Playstationspillet Pro Evolution Soccer, PES. Den lyse stue er indrettet optimalt med to store lænestole placeret foran tv et. På sofabordet står to pakker saltstænger og to Tuborg ølglas. Ølglassene er dog fyldt med vand, hvilket vidner om den store seriøsitet, der hviler over kampen. Illustreret Bunker har sat de to drenge i stævne for at finde ud af, om en dyst på playstation-evner på nogen måde kan sammenlignes med den fysiske belastning, som man bliver udsat for som almindelig fodboldspiller. Til formålet har vi udstyret de to drenge med hver deres pulsmåler og pulsur. En sport for nogen Jens Christian Ringdal, formand for Roskilde Esport, mener godt, at esport kan sammenlignes med rigtig sport. Der er en stor grad af konkurrence i de spil, der hører ind under esport. Deltagerne bruger lang tid på at øve sig og forbedre deres spil. Desuden er der jo en stor grad af fysisk aktivitet inden for de nye spil, der er kommet, siger han. Tilbage i stuen er kampen et godt stykke inde i første halvleg, og begge spillere sidder foroverbøjet og ser intenst ind i skærmen. Pulsen ligger stabilt omkring midten af 60 erne, men pludselig stiger Theis puls til 79. Han hopper op fra stolen og skriger JA- AAAAAH!!! Theis fører 1-0 efter en scoring på en returbold. Martin skælder sin spiller ud. Du står bare derinde. Kraftedeme som et træ i Hartzen. Efter seks minutters spil er det dog Martins puls, der stiger, og han hopper op af stolen. Stillingen er 1-1 ved pausen. Ikke at sammenligne med rigtig sport Selvom pulsen farer op og ned i løbet af et playstationspil, mener tidligere landsholdsspiller, assistentræner for Juventus FC og professor i idræt, Jens Bangsbo, ikke, at man kan sammenligne det at sidde foran skærmen med at komme ud og dyrke traditionel sport. Pulsen når på ingen måde op på de stykker, som vi ser hos sportsudøvere, der spiller fodbold eller håndbold. Han medgiver dog, at man kan sammenligne computerspil med dart eller pool, der begge er anerkendte sportsgrene, I modsætning til fodbold, hvor pulsstigningen er et resultat af fysisk udfoldelse, så er de pulsstigninger, vi ser ved både playstationspil og sportsgrene som dart og pool, stressrelaterede. Derfor kan man heller ikke erstatte idræt med et computerspil, fortæller Jens Bangsbo, der også har været tilknyttet det danske landshold som fysisk træner. OOORK! Du kan da også bare pisse i bukserne uden at blive våd, råber Theis. Martin har netop scoret til 2-1, og pulsen er helt oppe hos begge spillere. Højest hos Theis, hvor den ligger på 89. Vi er midt i anden halvleg, og pulsen hos de 2 spillere har flyttet sig fra i første halvleg til generelt at ligge omkring Som kampen skrider frem begynder Theis for alvor at presse på for at få en udligning. Samtidig brokker Martin sig over holdet. Jeg har fandme også sådan nogle små cirkelinespillere, der ikke kan heade til en bold. Theis forsøger desperat at score i de døende minutter og hopper op af stolen, da en af hans spillere bliver fældet på kanten af feltet. Forseelsen koster Martin et rødt kort, men dommeren skønner, at frisparket er begået uden for feltet. Jeg nedlægger protest på stedet! Det er jo tyveri ved højlys dag det der, eller det er jo ikke dag, men alligevel, råber Theis, mens pulsen stiger til et højdepunkt på 102. Men dommeren har dømt, og kampen ender 2-1 til Martin. Spillernes slutpuls ligger på 70. Efter kampen mener Martin godt, at man kan sammenligne spillet med sport. Hvis skak er en sport, så er det her i hvert fald også. Vi konkurrer da! fortæller sejrsherren. Taberen Theis er dog ikke meget for at udtale sig efter kampen. Jeg mener ikke, det er en sport. Og i øvrigt boykotter jeg pressen. Testmetode: * Begge spillere iførte sig inden kampstart fodboldtrøjer og shorts. * Martin spillede med Manchester City, mens Theis stillede op med Westham. * Martin og Theis var under kampen udstyret med en pulsmåler og et pulsur, som blev tjekket af Illustreret Bunker. * Kampen varede 2x15 min. * Under kampen havde deltagerne en æske saltstænger og en halv liter vand til rådighed. Kampstart kæmpe chance brændes Martin i angreb - Theis appellerer for straffe - endnu en brændt chance - slutfløjt, Martin vinder - slutresultat

15 SPORT ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER Brevduer blev blandt andet brugt som budbringere under verdenskrigene - Intern dopingkontrol af brevduer Brevdueflyvning er en nichesport i Danmark. Alligevel er det nødvendigt at teste duerne internt for doping gennem De danske Brevdueforeninger. Men hvor er Anti Doping Danmark? Steen Schat Holm Foto Jonas Vandal Ørtvig Siden 1990 erne har dopingkontrol blandt brevduer været et kendt fænomen i Danmark. Udvalgte brevduer har derfor op til konkurrencer måtte aflægge afføringsprøver til videre kontrol. Da hverken Danmark eller andre nærliggende lande har kompetence til at analysere prøverne, flyves de til Belgien. På trods af at der på årsbasis analyseres prøver, har dopingkontrollen endnu ikke fanget nogen syndere. Udvælgelsen står De danske Brevdueforeninger for. Duer, der har indhentet stabile og fornuftige resultater over et længere tidsforløb, kommer under luppen, fortæller Bjarne Borresen, forretningsfører i De danske Brevdueforeninger. Samtidig bekræfter han, at De danske Brevdueforeninger arbejder ud fra målsætninger og vilkår, der ligger meget tæt op af Anti Doping Danmarks og Det Internatonale Brevdueforbunds (FCI). På den måde kan ingen føle sig sikre på, om de er den næste i dopingkikkerten. Sker det, at en brevdueavler har dopet en af sine brevduer, er konsekvensen en udelukkelse på livstid. Vi arbejder ud fra en nultolerance over for brugen af dopingmidler blandt brevduer, kommer det bestemt fra Bjarne Borresen. Hvor er Anti Doping Danmark? Da spørgsmålet falder på, hvorfor kontrollen sker internt og ikke gennem Anti Doping Danmark, kommer svaret prompte: De interesserer sig ikke for dette emne. De ved ikke, hvordan det foregår, og hvordan man gør, siger Bjarne Borresen. Anti Doping Danmark slår nemlig fast, at deres indsats er rettet mod elitesportsudøvere og dermed kun mennesker og ikke dyr. Ifølge Torben Hoffeldt, fuldmægtig i Medier og Idræt ved Kulturministeriet, ligger der ellers ikke noget problem i, at De danske Brevdueforeninger laver en aftale med Anti Doping Danmark, hvis der forekommer mistanke om brug af doping blandt brevduer. Alligevel tror han, at det er meget usandsynligt, at doping af brevduer i nær fremtid vil blive Anti Doping Danmarks anliggendende. Samme vurdering lyder fra Jacob Berget, som er leder af oplysning i Anti Doping Danmark. Jeg tvivler meget på, at dopingkontrol af brevduer kommer på Anti Doping Danmarks hænder. Det hele handler i bund og grund om kompetence og resourcer. Det er en politisk beslutning, som kræver en ordre fra højeste instans, siger han. Det var ikke muligt at få en kommentar fra den nye Kulturminister, om hvorvidt det vil blive et Anti Doping Danmark anliggende at foretage dopingtests af brevduer. Kontrollen fortsætter stadig, men Bjarne Borresen ville ikke have noget imod, hvis omkostningerne blev pålagt Anti Doping Danmark. Ud af en årlig støtte på to millioner fra Kulturministeriet til De danske Brevdueforeninger, er ingen af midlerne rettet mod omkostningerne ved en dopingforetagelse. Nødvendigt med kontrol Formand for brevdueforeningen 085 Nordre og brevdueavler siden 1976, Finn Rønde Larsen, ser dopingkontrollen som en naturlig og nødvendig del af sporten. Selvom der ikke er de store præmier herhjemme, skal man ikke langt væk fra grænsen, før præmiesummen er en helt anden. Jeg synes, det er helt i orden, at der bliver foretaget dopingtests. Konkurrencen er i dag så stor, at det er naturgivent, mener Finn Rønde Larsen. Selv har han 25 brevduer i et udbygget redskabsskur i baghaven, der fungerer som et dueslag. Hvorvidt hans duer har været gennem dopingkontrollen er uvist, da kun kontrolpanelet er informeret om de udtagne brevduer. Dopingkontrollen har dog aldrig henvendt sig til Finn Rønde Larsen. Jeg har aldrig brugt doping eller præstationsfremmende midler på mine brevduer. De får de vitaminer, de skal have, og det er det, siger brevdueavleren. Selvom doping i brevduesporten ikke har været velkendt i offentligheden, har snakken længe floreret internt. Flere danske brevdueavlere har i tidens løb brugt doping. Der var en gang en læge i Viborg, der fik et års karantæne for brug af dopingmidler, fortæller Finn Rønde Larsen. Ingen danske brevdueavlere er blevet taget for dopingmisbrug, siden kontrollen blev indført i 1990 erne. Alligevel fortsætter jagten. TA BUSSEN - LINIE 888 ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN Online booking: KUN 130 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag Rejsetid ca. 3 timer. Afgang fra Århus rutebilstation. Telefon

16 16 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER 2008 Send din tilmelding til -Så er der kildevand og sandwich til alle. Angiv navn og semester. Generalforsamlingen starter klokken Der er indskrivning fra klokken Efterfølgende fagligt oplæg og fest! Den 4. oktober holder Kredsen af Journaliststuderende generalforsamling og efterfølgende fest på Journalisthøjskolen i Århus. KaJ betaler rejse samt mad og billet til festen for alle deltagende medlemmer. (husk togbilletter, kvitteringer osv. - rejserefusion udbetales på dagen) Der skal træffes mange vigtige beslutninger på dagen, så vi har brug for at du kommer og tager din ærlige mening med. Læs dagsorden og indkomne forslag på (eller find os på Facebook) Vi glæder os til at se dig, Der bliver helt sikkert fart over feltet!

17 SPORT ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER Århus havde tidligere et ishockey team. Det hed Århus Crocodiles Vi er vores egen værste fjende, fordi vi er spået til at vinde ligaen - Kim Autzen, formand SønderjyskE Supporters Kolde Albani og varme hotdogs Ishockey er ofte præget af hårde tacklinger og slåskampe. Den hårde spillestil har ikke smittet af på fankulturen. SønderjyskE Supporters er en trofast fanskare, der specielt er kendt for deres trommer Katrine Grønvald Raun og Tilde Danielsen Larsen Foto Lærke Posselt En af sidedørene til Odense Isstadion åbnes op og lukker efterårets kølige brise ind. Den føles næsten varm efter to timer i den forkølede hal. Stillingen blev 3-1 til Odense Bulldogs. SønderjyskE Supporters trasker langsomt ud af kulden. Vi sku fandeme ha blevet hjemme og set Formel 1, sku vi, siger formand Kim Autzen. Han bærer på en lyseblå stortromme, der blev brugt flittigt under hele kampen. Smilene hos de SønderjyskE Supporters er ikke så store som for tre timer siden. Tre timer tidligere Mennesker med kolde forfriskninger i form af Albani fad og Pepsi Max summer gennem forhallen. Den syrlige lugt af hotdogdressing blander sig med rødkålsdunsten fra de varmt anbefalede ribbenssandwiches. Rolig sønderjysk accent smelter sammen med tonerne fra fynske stemmer som til en hyggelig familiesammenkomst. Vi ska ha en bajer, en pølse og vi skal råbe lidt. Og så er den ikke længere, siger Kim Koch, der er medlem af bestyrelsen for SønderjyskE Supporters. Han tager den første bid af sin hotdog og understreger sin pointe. For ishockeysupporters temperament er nemlig langt køligere end spillernes til tider voldsomme tacklinger og slåskampe på isen. HEY SMARTE To spillere, en lyseblå og en rød, er på jagt. Den sorte puk kurer hen over den spejlblanke flade. En voldsom tackling sender den lyseblå ind i banden. Plexiglasset og det sorte net, der adskiller fans og spillere, ryster. Med et hurtigt ryk placerer den røde spiller staven i hovedet på sit offer. Bare for at følge tacklingen til dørs. De godt og vel 100 SønderjyskE støtter, som er mødt op til kampen, reagerer prompte. Tilråb, pift og protester rettes mod den røde spiller, der skøjter over i straffeboksen. Han bliver fulgt ud af sangen: Kan du ha det rigtig godt, der dog hurtigt overdøves af de lyseblå tribuner: HEY SMAR- TE, NU SPARKER VI HUUUL. ÅÅHH. VI VIL SE NOGET BLOD. Trommerne bakker stemmerne op, og de larmer, som var der flere hundrede fans. Hjerte bag hver handling Fanklubben tæller i alt 800 ishockeyentusiaster, som ikke er helt som alle andre sportselskere. Deres faste varemærke, trommerne, buldrer nemlig løs i alle kampe uanset stillingen. Vi har hjertet med i det, vi gør. Vi jubler, lige meget hvordan det går vores spillere, fortæller Kim Autzen, der i ægte fanstil er iført lyseblå kasket og original spillertrøje med autografer. Netop de originale spillertrøjer er essentielle for de lyseblå supporters. Efter hver sæson afholdes en auktion, hvor spillernes trøjer sælges. Den dyreste trøje indtil nu gik for kr. Vi elsker vores spillere, og sådan en original trøje har stor betydning. Desuden går pengene til klubben, siger Kim Koch. Op på hesten Tumult. Fem spillere fægter omkring SønderjyskEs lille mål. Målmanden med de enorme benskinner falder på knæ og prøver febrilsk at afskærme for pukken. Arme, ben og stave hvirvler rundt på isen, men forhindrer ikke pukken i at nå sin endelige destination. SønderjyskE Supporters bliver tavse og lader modstandernes jubel fylde hallen. Det er slut. I hvert fald for denne gang. Det var den søndag. Vi må op på hesten igen, siger Kim Autzen, inden han forlader Odense Isstadion.

18 18 ILLUSTRERET BUNKER SPORT SEPTEMBER 2008 Klummetvekamp! I denne udgave stilles skarpt på sportens rolle i medierne. Kan dækningen af sportsnyheder overhovedet betegnes som relevant og kritisk journalistik? Skribenterne har smidt fløjlshandskerne og i stedet bevæbnet sig med benhårde argumenter Vi er ikke sportens skødehund Af Morten Ankerdal, journalist og studievært, TV 2 Sporten Øl, is og hornmusik Fodboldlandsholdet har med deres presseboykot igen sat fokus på sportsjournalistikken herhjemme. Og endnu engang understreget, at sport er noget, der interesserer befolkningen. Flere såkaldte medieeksperter har fra tid til anden kritiseret den danske sportspresse for at ikke at være kritisk nok. Sportsjournalisterne er for begejstrede. Måske ligefrem en flok medløbere! Det mener Jon Dahl Tomasson og flere andre landsholdsspillere helt sikkert ikke i øjeblikket. I skal støtte holdet, lyder det fra landsholdslejren. Samme klang hører jeg fra flere af vores seere på TV2. Nej, vi skal ikke støtte holdet! Vi er ikke roligans eller fans. Vi er journalister. Men det er ikke det samme som, at vi ikke kan begejstres. Sport er fascinerende. Når det går godt, vækker det jubel. Hele Danmark jubler. Og ind i mellem jubler sportsjournalisterne også, fordi de er til stede. Sportsjournalisterne formidler den stemning, der er på stedet Øjeblikkets fascination. Gør det os mindre journalistiske? Nej! For vi vil stadig lede efter den kritiske historie. Ikke lige midt i begejstringen - Medmindre sportsudøverne selv flytter fokus og bruger deres sejr til at politisere. Det gjorde landsholdet! Derfor druknede begejstringen over et af de bedste danske landsholdsresultater i flere år. Men der er ingen tvivl om, at sportsudøveren nogle gange misforstår journalisternes rolle. Hvordan kan de det ene øjeblik begejstres og det næste være stærkt kritiske? Svaret er ganske enkelt: Fordi vi er journalister! Sport kan være et åndehul. Et slags fristed. Men også et sted, hvor store følelser er på spil. Og derfor samler store sportsbegivenheder hele nationen. Når håndboldlandsholdet har kurs mod Europamesterskabet, så sidder over to millioner danskere foran skærmen. Det er der intet andet der kan matche heller ikke X Factor eller Vild med Dans. Men sport er også en del af samfundet. Sport er fyldt med politik og politiske beslutninger. Også selv om Kronprinsen prøver at bilde sig selv og omverdenen det modsatte ind. Det blev senest illustreret ved OL i Beijing. Vi behøver ikke at kigge længere end til Christiansborg. Politikerne elsker, hvis de kan bruge sporten til at aflevere nogle af deres budskaber. Men sporten vil også gerne være politisk. Så snart der skal hentes offentlige kroner, er det godt for folkesundheden og store resultater er godt for Danmark. Vi bliver kendte ude i verdenen. Derfor kan sporten heller aldrig isolere sig fra resten af samfundet. I dag er topsport tilmed blevet en milliardforretning og til en vis grad en magtfaktor. Da penge og magt kan få det værste frem i mennesker, stilles der i dag endnu større krav til os sportsjournalister om at være endnu mere på vagt. Nøjagtig som det gælder for alle andre journalister. Sportsjournalisten er på sit felt offentlighedens vagthund og ikke sportens skødehund. Foto: TV 2 Presse Hold nu bolden på jorden Af Jonas Wisbech Vange, studerende, 3. semester Og fra krigen i Afghanistan jeg fandeme! skal vi over til sporten, hvor du, Heidi Frederikke, har nyt om tennisspilleren Kristian Pless Sådan kunne det have lydt, og mon ikke det senere ville have vist sig, at Pless igen var røget ud i første runde af en ubetydelig turnering i Slovakiet! Det kunne da være sjovt, hvis samtlige danskere på samme tid satte af fra jorden, råbte et Hold nu bolden på jorden! og landede igen på præcis samme tidspunkt. Måske vi så kunne slå sportsjournalistikken ud af dens bane og tilbage på Problemet opstår, når kampen er slut, og sportsjournalisterne går i gang. Så til fads. Et væld af forudsigelige pseudo(kritiske) spørgsmål skydes af. Hvad føler du? Er det ikke bare helt vildt stort? Der er vel ikke nogen, der er i tvivl om, at Daniel Jensen er lykkelig, når han har scoret to minutter inde i overtiden og er blevet matchvinder mod Portugal. Hvorfor så spørge? Hold jer til det fodboldfaglige. Det andet er forudsigeligt og ligegyldigt. Vi kan jo se, at sport rummer følelser! sporet. Sport er fantastisk! Det kan samle folket og give oplevelser helt ud i det æstetiske. Et perfekt gennemspillet Barcelona-angreb, der via otte spilstationer på banens sidste fjerdedel ender i målet, er jo kunst. Og det mener Til gengæld savner jeg flere kritiske sportsjournalister. Hvor gemmer de sig? Se på de danske landsholdsspillere med anfører John Dahl i spidsen. Endelig kom der kritik af et landshold, der ikke har præsteret siden år Vi boykotter sgu Foto: Kristoffer Juel Poulsen pressen, tænker John Dahl. Det vidner om et landshold, der i mange år er blevet forkælet af ukritiske danske sportsjournalister. Hvorfor? Sportsjournalister er vel egentlig anmeldere, og i den branche plejer man gerne at hagle noget ned, der ikke fungerer. Og Morten Olsen har da været en katastrofe! Jeg mindes en sportsjournalist og den stakkels EM-helt fra 1992, Kim Christofte, der stod i kulden på Rådhuspladsen for at tage imod de danske Europamestre i håndbold. Efter at have stået et par timer og stillet det fremragende spørgsmål Det er helt vildt? til Gud og hver mand, nåede vi nye dybder, da journalisten så sig nødsaget til at spørge Christofte, hvordan pandekagerne på Rådhuset smagte dengang i Christofte grinte overbærende og forklarede noget med, at pandekagerne vist ikke var det bedste den dag. Der er altså grænser for, hvor meget en sportsbegivenhed kan vendes og drejes. Selv en stor en af slagsen. Koen skal malkes, ikke vrides ihjel. Der var lagt op til et brag af en forestilling, da det syvende VM i issparkning blev skudt i gang i Århus Festuge. Og de 2000 tilskuere blev ikke skuffede Nikolaj Søndergaard Silende regn kunne ikke dræbe stemningen til det syvende verdensmesterskab i isspark. Bevæbnet med regntøj, lidt vandede øl og højt humør var tilskuerne klar til at finde en ny mester i den spektakulære sport. 40 børn og voksne skulle i år dyste om titlen i konkurrencen, der går ud på at sparke en liter vaniljeis så langt som muligt. Storfavoritten var den regerende mester Magnus Carlson, der som den eneste har vundet mesterskabet to gange. Svenskeren bidrog selv til de høje forventninger, da han ankom til amfiscenen forklædt som sheik på en vogn trukket af slædehunde. Carlson var dog ikke den eneste i forklædning blandt deltagerne. I players lounge kunne man også finde en ninjaturtle, Indiana Jones, Henrik Voldborg og mange andre festlige indslag. Kommentar med på vejen Efter den noget våde start kom solen frem og regntøjet af. De to komikere Niels- Peter Henriksen og Carsten Rheinholdt var traditionen tro på plads for at kommentere alt mellem himmel og jord. Vi er her for at holde det hele i kog. Vi kommenterer på udklædning og selve sparket efter nogle fastlagte kriterier, som der ikke er andre, der kender, udtalte Carsten Rheinholdt kort før showstart. Og der blev ikke lagt fingre imellem. Ja, hvis man vælger at stille op i et par hotpants og har et par ualmindeligt hvide ben, så skal man nok få et par bevingede ord med på vejen, fastslog Rheinholdt. En spændende finale Efter den indledende runde, hvor alle fik ét spark, var de bedste fem sparkere samlet i finalen. Her befandt sig også den forsvarende mester Magnus Carlson. For at vinde skulle han sparke længere end sidste års sølvvinder, Steen Nielsen, der i tyrolerkostume havde sparket isen ud på 24,61 meter. Tilskuerne holdt vejret, da Carlson løb til isen. Et ellers lovende spark sendte isen godt op i luften, og svenskeren lignede en vinder. Men nej. Isen landede med et plask på den regntunge bane, og lå stille uden at trille det mindste. Den skuffede svensker måtte tage til takke med en tredjeplads, mens anlægsgartneren Steen Nielsen kunne løfte armene i triumf til folkets jubel. Det er stort, udtalte den stolte mester efter sejren og fortsatte: Det her er jo toppen af poppen! Også arrangørerne var glade. Det var absolut en succes. Vi er helt høje nu, udtalte Michael Christiansen, der både var medarrangør, deltager og opmåler til arrangementet. Det var en dårlig start med regnen, men folk blev, og der var flere mennesker end sidste år, konkluderede han.

19 SPORT ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER Ved OL i Nagano i 1998 erobrede skipper Helena Blach & co danskernes interesse og vandt sølv Curling, mit talent er da stensikkert! Christina Rasmussen Foto Asbjørn Sand Det er mørkt udenfor og bidende koldt. Natten har endnu ikke ofret sig for den første solstråle. Timer inden sagde jeg godnat til min far. Beskeden var klar, Væk mig, når kampen går i gang. Jeg er 11 år gammel og fuldstændig opslugt af OL. Vinter-OL i Nagano. De danske medaljechancer er elendige, men overraskelsen venter. Curling-kvinderne smider den ene sten efter den anden ned i huset og fejer modstanderens ud. Hele Danmark er pludselig forelsket i denne sport. Det banker hårdt på døren, Så er det nu. Jeg hiver dynen ind i stuen. Smider mig i en stol og hører pludselig mig selv råbe Weeeeeweeeee højere end skipper Helena Blach selv. Som ung havde jeg én drøm med min fremtid. Den var såmænd ganske simpel: jeg skulle være professionel Den store istest sportsudøver. Jeg gik til alt fra håndbold til fodbold over svømning til bordtennis, og jeg var da også til en enkelt dansetime. Blot for at konstatere, at jeg havde et talent, som var mindre end snuden på en Boeing 747. Kort sagt, jeg var talentløs. Men her - otte år efter jeg endegyldigt sagde farvel til drømmen - blev jeg sendt på en opgave. Curling hed den. Godt, tænkte jeg. Jeg kan da sagtens gå ud og spille lidt curling. Nynnende, Jeg kaster med sten og fejer med koste, går jeg ind i curlinghallen. Det er koldt. Jeg er tilbage til den kolde nat i Jeg tager en sål på min sko, så jeg kan glide af sted på isen. Formanden for klubben råber til alle os nye: Så skal I have en lektion skuespil. I kommer til at ligne Bambi på glatis i aften. Ja, ja mester, bare fordi du render rundt i en landsholdstrøje med påskriften Jørgensen Danmark på ryggen, skal du ikke fortælle mig, hvordan man spiller skuespil eller for den sags skyld curling. For selvom jeg måske nok ikke havde det store sportstalent som barn, så havde jeg en fantasi, som kunne gøre mig til den sejeste i hele verden. Jeg drømmer mig frem til en kæmpe arena, jeg skal skyde den afgørende sten. Jeg skyder den afsted, skruer den mod højre, så jeg kan komme bag om min modstanders garde. Den er så tæt på, så tæt på, den skruer, den er der næææsten, kom mere, kom mere, kom... Så løber vi ned langs siden. Satans, tilbage til virkeligheden, og så kommanderer de oven i købet med mig. Nå, hvad faen, jeg løber friskt med, prøver at komme forrest, jeg skal jo vise, at jeg har talent. Det går fint. Talentet er sgu da klart for enhver nu. Så går I ind til kanten, ligger kosten foran jer, mens I holder balancen, som smed I stenen af sted. Og så går det galt. Talentet falder fra hinanden. Første gang. Jeg når end ikke væk fra banden, før jeg falder. Jeg lander på min højre hofte. Av, for den da. Nå, op igen. Anden gang, jeg falder, denne gang må venstre hofte tage fra, for pokker, denne her sport gør jo nas. Tredje gang. Det må da være lykkens gang. YES, jeg gjorde det. Arrrgh altså, jeg rammer min sidemands kost. Vælter igen. Bliver lidt sur, mens min sidemand klukker. Curling er sjovt. Åbenbart for andre. Ikke for mig, jeg er bare sur og irriteret over, at jeg end ikke kan holde balancen. Fjerde forsøg. JA JA JA JA, jeg gjorde det, jeg gjorde det virkelig. Jeg kom ud uden at falde. Klonk.. Det er løgn! Jeg faldt, da jeg begyndte at juble. Møg-sport. Godt, så går vi i gang. Jacob, en 22-årig fyr, har overtaget træningen. Nu skal vi lære at slide. Det er den position, man er i, når man glider op ad banen og slipper stenen. Det er unødvendigt at skrive, at der skulle flere forsøg til, før det lykkedes for mig. Og så skete det, jeg sendte stenen af sted uden at vælte. Jeg kigger forventningsfuldt på Jacob. Har jeg talent? og gudhjælpemig om drengen ikke svarer Nja, det kan jeg nu ikke se, det kræver mere træning. Er meningen med talent ikke netop, at man ikke skal øve sig, men med det samme er klar til landsholdet? Hvem vil være skipper? Jacob råber os op, og en af de andre nye glider ned ad banen. Så går kampen i gang. Pigerne mod drengene. Første ende, vi taber med 5, anden ende taber vi med en enkelt. Men så var det, at jeg tog styringen og blev skipper. Altså hende som fortæller, hvor de forskellige sten skal placeres. De tre piger, jeg spiller sammen med, smider stenene mod huset med en perfektionisme, der ville få enhver sportsatlet til at ryste i bukserne. Jeg markerer, hvor stenene skal være, og det næste er også lige på spottet. Det ender med, at Jacob, som kiggede langt efter mit talent, pludselig kopierer mine tricks. Det kan kun betyde én ting. Jeg har talent! TALENT! Alle sammen, kan I høre mig, jeg har freaking-fucking-talent! Ha! Sådan. Min drøm er næsten realiseret. OL 2010 I m coming. Hende der Denise Dupont-damen fra det danske curlinglandshold kan bare smutte tilbage til den Robinson-ekspedition. For jeg er kommet for at blive. Mit talent er kommet for at blive. Ses i fredagsbaren! Nå, nej, det gør vi ikke, for der skal jeg til curlingtræning. Er de halvprofessionelle fodboldspillere fra FC Åben Modus og Ulla United bedre til at sparke til vaniljeis end et par urutinerede nybegyndere? Det har Illustreret Bunker sat sig for at finde ud af Mette Albæk og Nikolaj Søndergaard Foto Jeppe Bøje Nielsen Da VM i issparkning for syvende gang blev afholdt i Botanisk Have under festugen, var det med den 34-årige Steen Nielsen som vinder. Medarrangør og flerårig deltager Michael Christiansen mente dog, at det var mere held end forstand: Det fede er jo, at man ikke kan være god til det her. Man kan ikke være god til at sparke til is. Det var Steen Nielsen dog ikke enig i, og han kunne endda fortælle om flere forskellige stilarter: Der er jordfiser-teknikken, hvor man skyder langs jorden og lader den trille, udtalte den 34-årige mester kort efter triumfen og fortsatte: Der er også den publikumsvenlige, hvor man skyder op i luften. Det har helt sikkert noget med teknik at gøre. I den forbindelse satte Illustreret Bunker fire unge mennesker i stævne for at komme en afgørelse nærmere. Har fodboldspillere et forspring i issparkning? Boldmongolerne Først på isen var Jakob Vegger fra 1. semester. Jakob har på trods af manglende erfaring allerede meldt sig ind i FC Åben Modus, og det var også en dybt koncentreret grønskolling, der løb til isen. Med et kraftfuldt spark sendte han vaniljen afsted. Det var tydeligt, at han gjorde brug af jordfiser-teknikken, og isen delte sig hurtigt i to på sin færd over græsset. Det stykke, der trillede længst, landede præcis 11 meter fra udgangspunktet. På banen for de urutinerede var også Camilla Christoffersen fra 1. semester. En resolut Camilla knaldede efter et kort tilløb den sagesløse vaniljeis ud på 10,95 meter. Kun lidt kortere end Jakobs forsøg. Sandhedens time Spændingen steg markant, da profilerne fra skolens to fodboldhold gjorde klar til at komme på banen. Topscoreren for FC Åben Modus, Jeppe Strandberg, var allerede fra start selvsikker: Jeg var selv nede i Botanisk Have og aflure teknikken. Det er helt klart, at man skal ramme den nederste tredjedel af isen med et halvliggende vristspark, udtalte Jeppe, før han tog tilløb. Selvtilliden viste sig ikke at være uden grund, da et flot teknisk udført spark sendte isen godt op i luften og helt ud på 18,4 meter. Imens havde Ulla Unitedtopscoreren Stine Hansen smidt halvdelen af tøjet under det sorte tylskørt. Hun løb barbenet til isen, som hun kanonerede ud på 16,2 meter. De to fodboldspillere sparkede altså længst og efterlod dermed ingen tvivl: Isspark er et skill-game. Et spil for de indviede. Det kræver både råstyrke og teknisk snilde. Men fat mod. For med knap et år til næste VM kan du nå at øve dig endnu. Testen: 2 fordboldprofiler 2 fodboldmongoler 4 liter billig vaniljeis 4 x bare fødder

20 20 ILLUSTRERET BUNKER KULTUR SEPTEMBER 2008 Harboøre Musikfestival blev første gang afholdt i Roskilde Festival blev første gang afholdt i Sommer med Festivalfeber I Harboøre smider de med kiks, i Roskilde smider de hæmningerne. Og tøjet. Drøm dig med tilbage til sommerens festivaler Heidi Qvistgaard Jensen på Haze Under den hvide teltdug spiller et af Danmarks ældste boybands. For en stund får jorden lov at mærke publikums hænder i en taktfast rytme, mens Anker, Egon, Bent og Bent forsøger at fylde teltet med deres musik. Det er ikke nemt, for publikum synger nærmest højere, og de kender sangen alt for godt. Den tar fra Vemb fra morgnen af, tar over Lemvig og kør derfra, tar ud mod kysten, hvor den ender helt i Thyborøn, lyder det fra de mange teenagere og midaldrende vestjyder. Her er Tørfisk på hjemmebane. Haze over Haarum, eller på dansk Harboøre Musikfestival, har sørget for musik, øl og vestjysk hygge nærmest lige så længe, som dyrskuepladsen i Roskilde har været hærget af Orange scene. Herude vest på er det ikke de store internationale navne, der rykker, men derimod gamle danske navne som Lars Lilholdt, Shubidua og Tørfisk. Her tager forældre deres børn med på festival, allerede mens de sidder på ryggen og gynger. Og gamle skolekammerater og naboer mødes til en dåseøl på teltpladsen og en wok fra den sorte gryde. Det er vel næsten lige før, at man kan kalde det Danmarks største fætter- og kusinefest. Manden, der klippede pølser til sin hund i sit runde tårn, står på scenen i en af sine mangefarvede habitter. Jacob Haugaard ser ud på gæsterne, mens han åbner den store scene denne lørdag eftermiddag i den nærmest bagende hede sol. Danmarks eneste festival med havudsigt. Haze over Haarum - her er Shubidua! siger han med sin allerede hæse stemme. Et drama bryder ud under solen. Ikke alene er det publikums jubel, som brager ud, og fadøl, der flyver gennem luften. Også små runde brikker flyver alene, i flok og i ruller. Det er så hårdt med de kiks her i starten, kan vi ikke vente med dem til Hvalen Valborg? lyder det fra scenen. Mariekikshimlen stilner af for en stund, inden den kommer til at minde om den værste haglbyge. Stemningen er helt i top. Sådan fortsætter det hele den lange solrige weekend, indtil Jacob Haugaard venligt minder om, at der er gudstjeneste søndag morgen klokken 10, og lukker Haze for i år. Han bukker under af grin for sin egen morsomhed. Det missionske miljø, som Harboøre ellers er kendt for, har været langt væk denne weekend. Peter Schøler på Roskilde En uge som Maverick? På Roskilde Festival står det enhver frit for at udleve sine vildeste drømme. Foto: Nikolai Linares (øverst), Kristoffer Juel Poulsen (nederst) Er I der Roskilde? Det er dagens kvindelige konferencier, der brøler det retoriske spørgsmål afsted igennem en improviseret avismegafon. Publikum står som én massiv, kampsvedende kæmpekrop i en bred bramme om den grønne sceneplast. Forventningens glæde hænger tommetyk i luften over festivalpladsen. Så går vi i gang om to minutter. Til tilskuernes taktfaste hey hey hey hey smyger eftermiddagens næste to artister sig ind på scenen, en udspredt presening. To piger, en rødblond og en brunette, på deres sidste tur med efterskoleslænget. Først ryger de udtrådte conversesko, så strømpebukserne. Og til sidst t-shirts og partisantørklæder. Tilbage står pigerne med hænderne triumferende i vejret som gud skabte dem. Og da pigerne fra Langelands Efterskole slutter seancen, halvt liggende halvt siddende, i en lang tungeforkludret hyldest til kærlighedsguderne, detonerer den sammenstimlede masse i en lydmur af et hyldestbrøl. Mere mere mere! Som var optrinnet det naturligste i verden. Og det er det for så vidt også sådan en fredag eftermiddag på Roskilde Festivalens campingområde P. For mens cremen af den danske ungdom venter på pensionen og musikken, kan de lige så godt tage sig noget fornuftigt til. Og i Roskilde Festivalens grusgrav er det lig med at gå klædt i pilotdragter en uge i træk, være nøgne for fred - for når man er nøgen, kan man jo ikke smugle nogen våben - eller forkæle naboerne med otte dages uafbrudt Dolly Parton fra det bilbatteridrevne megaanlæg. Og på en eller anden smuk måde giver det altsammen fin mening. For på Roskilde Festivalen stortrives ligegyldigheden hånd i hånd med livets store meningsbærende linjer. Det er her man vågner sulten og forkommen efter en nat i hegnet, og er lykkelig for at finde en lunken karton papvin og et stykke pølse ved sin side. Det er her, man ikke hører et ord fra nogen, hvis man glemte morgenvaskeren både i går og i forgårs. Og det er her pigerne fra Langelands Efterskole pludseligt finder sig selv meget langt hjemmefra i deres første - og sikkert også sidste - livestrip foran et publikum. Indimellem er der rigelig mulighed for at fylde de musikalske depoter op for et års tid. Og musikken var da også fin i år. Solomon Burke, Band of Horses og Neil Young gjorde alle langt mere, end man turde håbe på. Og på en eller anden forunderlig vis lykkedes det LOC at spille festivalens orange scene overbevisende op i høj sommersol. Men det er på campingarealerne, at de store forestillinger udspiller sig. Og til næste år kommer de igen. Haze over Haarum fejrer 30 års jubilæum juni Roskilde Festivalen slår til igen juli Læs også festivalreportagen fra Skanderborg Festival på

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Hvad skal jeg skrive?

Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg skrive? I dette kapitel lærer du: I. At booke møder via email II. At tænke sociale medier ind i dit opsøgende salg 26 Telefonen er død! I gamle dage - dvs. før internet, sociale medier og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn EN LUKKET FEST Af Lene Ravn De nye medicinstuderede blev budt velkommen som noget ganske særligt til studiestarten på Aarhus Universitet. Det traditionsrige studie præsenterede sig selv som verdens bedste

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik.

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. MANUS - FINAL 1. A SCENE INT. TOM GANG DAG Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. 1. B SCENE INT. KLASSEVÆRELSE DAG. Rikke kommer forvirret ind i klasselokalet. Alle sidder sammen i grupper. Rikke

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere