USA - en ensom hypermagt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "USA - en ensom hypermagt"

Transkript

1 s a m f u n d s fa g s n y t F o r e n i n g e n a f l æ r e r e i s a m f u n d s fa g Nummer 169 Marts 2008 Amerikansk mindesmærke over Vietnam-krigen. Foto: Finn Madsen USA - en ensom hypermagt Opga komm vesidste isionens møde s d n u f Sam bernes a k s n e d d e vi h g i d n e v d ø n

2 Indhold Deadline: Blad nr. 170: 15. april 2008 Redaktion: Anna Amby Frejbæk & Anders Brandt Sørensen Redaktionens adresse: Anna Amby Frejbæk, Posekærvej 41, 6200 Aabenraa. Tlf: / Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Anna Amby Frejbæk Priser: Abonnement 300,00 kr. /år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: TB&Co Fra bestyrelsen: Justering af gymnasiereformen...3 Nyt fra fagkonsulenten...5 Artikler USA - en ensom hypermagt i det internationale system...9 Samfundsvidenskab Samfundsvidenskabens nødvendighed Opgavekommissionens sidste møde Hvordan kan samfundsfag engagere og udfordre teenagere i det 21. århundrede Debatindlæg Hvad skal eleverne kunne gennemskue til skriftlig studentereksamen? Brev til Folketingets uddannelsesudvalg M.h.t. mindre justeringer af gymnasieloven Andet Referat af bestyrelsesmøde januar Anmeldelser Anmeldelse af div. bøger...fra s. 44 Bøger til anmeldelse Kurser Efteruddannelse - KS Generalforsamlingskursus Regionalkursus Sønderjylland Adresser Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til:

3 Fra bestyrelsen: Justering af gymnasiereformen Den indgik forligspartierne bag gymnasiereformen en aftale om justeringer af reformen, der vil komme til at få konsekvenser for samfundsfag. Det gælder især de to første punkter i aftalen, der siger: 1. Obligatorisk valg af mindst ét af særligt kompetencegivende fag på A-niveau i stx 2. Fagbinding mellem samfundsfag A som valgfag og matematik B Ad 1. Stx-elever skal vælge mindst ét af følgende fag på A-niveau: matematik, biologi, fysik, kemi, engelsk, et fortsættersprog, latin eller græsk. Det er godt for samfundsfag, at engelsk er kommet med i denne række af fag. Det sikrer en af de ret udbredte studieretninger: Samfundsfag og engelsk Men vi havde helst set, at samfundsfag også var blevet nævnt i denne række af fag. Det giver en uheldig signalværdi for faget, at det ikke nævnes som særligt kompetencegivende, hvilket jo i øvrigt nærmest er en absurditet vurderet i sammenhængen. Det er helt urimeligt at give noget, der ligner et kvalitetsmærke, når det i virkeligheden er motiveret i ønsker om at styre elevvalg i en bestemt retning. Af Gregers Friisberg, formand for FALS. Fra bestyrelsen Samfundsfag er et fag, der kvalificerer til en lang række af kompetencer, som er uundværlige for, at unge kan klare sig i dagens samfund og globaliserede verden. På den måde er faget generelt kompetencegivende, og det er særligt kompetencegivende i forhold til studiekompetencen til de videregående uddannelser, når faget giver viden på et højt niveau, og når det på et solidt videnskabsteoretisk grundlag anvender analysemetoder i studiet af den samfundsmæssige virkelighed. Ad 2. Kravet om fagbinding mellem samfundsfag A og matematik B siges at ske for at styrke studiekompetencen til de økonomisk-samfundsvidenskabelige studier, som efterhånden stiller krav om matematik B. Det er muligt, men man glemmer at fortælle, at der går mange elever i gymnasiet, der ikke har interesse nok for matematik B til at ville vælge det, og som vil bruge deres gymnasieuddannelse til andet end længerevarende studier. Disse elever har været glade for at kunne vælge samfundsfag A. Samtidig griber man ind i mange skolers langsigtede planlægning. Det er skoler, der har udbudt engelsk A/ samfundsfag B studieretning med vejledning til eleverne om, at de kunne løfte samfundsfag til A-niveau i 3. g uden forhåndsbetingelser. Det kan de ikke længere på de hidtidige vilkår, og disse skoler må nu ud og give ny besked til elever og forældre om det kommende skoleårs valgmuligheder. Forliget har givet andre uheldige virkninger. Det er f.eks. umuligt at vælge samfundsfag A og spansk A sammen. Der er lokalt mange steder lavet pædagogisk-didaktisk udviklingsarbejde for at komme med bud på undervisning i studieretninger. En del af dette arbejde kan nu være omsonst. Indgåelsen af forliget har været omgærdet af stor hemmelighedsfuldhed. Det er ellers normal praksis i demokratiske beslutningsprocesser, at de involverede parter har mulighed for at blive hørt. Det er sat ud af kraft i dette tilfælde. Det ville have været passende (og mere demokratisk), hvis FALS og andre berørte foreninger havde fået mulighed for over for udvalget at påpege de mulige uheldige kon-

4 Fra bestyrelsen sekvenser. Det gør vi ikke bare for at pleje vores egen lille faglige særinteresse, men også af hensyn til de elever hvis uddannelsesforløb og fremtidsplanlægning påvirkes. Nu er beslutningen taget, og det må nu være vores opgave at forsøge at få det bedste ud af den nye situation. Det giver f.eks. mulighed for at trække på det, eleverne har lært i matematik B, når man arbejder med skriftlig samfundsfag og med modeller i økonomi. Fra vores egen verden kan det nævnes, at den nyvalgte bestyrelse har konstitueret sig. Det skete ved bestyrelsesmødet den Der er kommet adskillige nye ansigter ind i bestyrelsen og det er glædeligt. Fordelingen af arbejdsopgaver i den nye bestyrelse kan ses på fals.info. Den er i skrivende stund ikke helt færdigredigeret. Det giver forhåbentlig nye bidrag til udvikling af faget. Af nye indsatsområder, som bestyrelsen vil tage op det kommende år, bliver undervisning i klima og miljø. Her har samfundsfag gode muligheder for at komme med bud på en spændende og engagerende undervisning, når miljøproblematikken skal integreres i de samfundsvidenskabelige discipliner og det tværfaglige samarbejde i studieretninger og AT-forløb. Efter fremlæggelsen af lovforslaget, henvendte foreningen sig til Folketingets uddannelsesudvalg. Se bestyrelsens brev på side 40

5 Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra Fagkonsulenten ved Bent Fischer-Nielsen Justering af gymnasieloven I skrivende stund ( ) er forslag til ændring af gymnasieloven sendt til høring. Der indføjes som 12 stk. 2: Mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i uddannelsen og være på A- niveau. Man skal stadig udbyde en studieretning med SaA, og man kan stadig udbyde en studieretning med SaA, ma B og et tredje fag på B- eller C-niveau. Studieretningen skal blot give eleven mulighed for at vælge et af de nævnte fag i 12 stk. 2 som det fjerde A-niveaufag, som fx engelsk, matematik, tysk/fransk fortsættersprog, fysik, kemi eller biologi. Men eleverne kan ikke kombinere samfundsfag A med spansk A eller musik A. at de vil være bedre til at beregne og til at arbejde med statistiske mål. Statistiske mål indgår i kernestoffet, og et af de faglige mål er, at eleverne skal kunne formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer. Beregningskravet og de statiske mål er nærmere beskrevet i vejledningen. Vælge 24 eller 3 timers forberedelsestid til SaB og KS Monsterudvalget anbefaler i sin anden rapport, at mundtlige prøver med 3 timers forberedelsestid afskaffes. Læreplanerne for Samfundsfag B og Kultur- og samfundsfaggruppen er ændret således, at skolen til sommereksamen 2008 for det enkelte hold kan vælge mellem en prøveform med 24 eller 3 timers forberedelse. Samf A som valgfag bindes til mat B I 15 stk. 1, 3. pkt indføjes samfundsfag: Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag som valgfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau. Hvis man fx har en studieretning med EnA-SaB, hvor eleverne skal have mulighed for at opgradere til SaA, skal skolen sørge for, at der samtidig er en fri blok til MaB. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er hensigten, at styrke studiekompetencen til de økonomisk-samfundsvidenskabelige videregående uddannelser, hvor en række af de videregående uddannelser kræver matematik B I bemærkningerne noteres endvidere: Bindingen vil medføre, at alle eksaminander med samfundsfag A har matematik på mindst B-niveau. Dette kan udnyttes ved den skriftlige prøve i samfundsfag til studentereksamen. Når alle har matematik B, kan man fx udnytte, Til begge prøver skal eleverne udarbejde en synopsis, hvor de skal opstille, analysere og diskutere en eller flere problemstillinger. Det udleverede prøvemateriale består af et kendt tema (= forløbsoverskrift) og et varieret bilagsmateriale (tekst, tabeller mm) på 8-12 normalsider til 3 timers prøven og normalsider ved 24 timers prøven. Til 3 timers prøve skal de til at svare på deres problemformulering, som hidtil, bruge relevante dele af 1. det udleverede materiale og 2. kernestof/supplerende stof. Til 24 timers prøve skal eleverne bruge relevante dele af 1. det udleverede materiale, 2. kernestof/supplerende stof og 3. materiale fundet i forberedelsestiden.

6 Nyt fra fagkonsulenten Meningen med de 24 timer er, at eleverne skal vise, at de kan indsamle og anvende relevant materiale, jf. de faglige mål for SaB og KS. Det fundne materiale vil typisk være supplerende tekster og tabeller/diagrammer, der kan bidrage til en analyse og diskussion af elevens problemstillinger. Synopsis Når eleverne i SaB og SaA skal udarbejde en synopsis, håber jeg, at de kan få glæde af deres kompetencer fra AT. Til alle 3 prøver skal de udarbejde en problemformulering med et overordnet spørgsmål, jf. at sagen i AT skal være tydelig. Ud fra det overordnede spørgsmål skal de udlede en række underordnede spørgsmål = problemstillinger, som i samfundsfag A og B helst skal være på de taksonomiske niveauer, jf. bedømmelseskriterier til mundtlig prøve. stilles eksplicitte krav om at leve op til det ene fags faglige mål. Det har været en udfordrende proces at formulere opgaver til SRP, og man må på skolen som hidtil hjælpe hinanden med opgaveformuleringerne. Nye gode eksempler på emu en De gode eksempler i SRP giver eleverne nye muligheder for at undersøge virkelighedens komplekse problemstillinger med frugtbar anvendelse af to fag. I samfundsfag-historie ses problemstillingerne i deres historiske sammenhæng. I samfundsfag-matematik skal faglige sammenhænge dokumenteres præcist ved hjælp af grafer, ligninger eller beregninger. I samfundsfag-dansk/sprogfag kan forståelsen af et fænomen øges gennem identifikation med personer i litteraturen. Der er der mange gode eksempler, og nogle af dem ligger på Det kan formuleres eksplicit med redegør, undersøg og diskuter eller implicit med hv-spørgeord. Problemstillingerne skal analyseres og diskuteres, og der skal konkluderes på hver af problemstillingerne. Det hele samles op i en samlet konklusion, som skal være svar på det overordnede spørgsmål i problemformuleringen. Studieretningsprojekter (SRP) Det har været en krævende proces at vejlede eleverne, udforme opgaveformuleringer og bedømme SRP erne, når der skal anvendes to fag, arbejdes sammen med en kollega med at andet fag og voteres med en censor/vejleder med et andet fag. Det har stillet store krav til udformningen af opgaverne, og der er gode og mindre gode eksempler på, at det lykkes at få bragt to fag i spil på en frugtbar måde. De mindre gode eksempler handler om, at fagene er helt adskilt i opgaven, fx to spørgsmål til hovedfaget og ét spørgsmål til det andet fag uden noget krav om syntese eller samspil mellem fagene. Det bryder med, at opgaveformuleringen både skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav. En uacceptabel variant er her, at der kun Samfundsfag-historie Kombinationen af historie og samfundsfag er oplagt og forholdsvis nem at gøre god. Et problem har været, at censorer har oplevet nogle af opgaverne som rene historieopgaver. Spørgsmålet er, om det et godt nok at holde sig til en historisk periode og bruge samfundsfag til at levere begreber fx bipolaritet etc. Jeg har svaret, at der i opgaveformuleringen skal være en perspektivering til aktuelle samfundsmæssige forhold. Hvis opgaven handler om Cuba-krisen, skal der fx diskuteres, hvilken betydning Cuba-krisen har haft for forholdet mellem USA og Cuba i dag. Det er ikke nok kun at anvende historiebøger tilsat lidt begreber. Der skal også anvendes bøger i international politik fx med inddragelse af begreber, teorier og aktuelle internationale forhold. Samfundsfag-dansk/sprogfag I kombinationen mellem samfundsfag og dansk, engelsk eller andre sprogfag, er en mulighed at bruge samfundsfag til perspektivering af en analyse/fortolkning af en litterær tekst. Man kan fx vurdere, i hvor høj grad den fiktive tekst har hold i den samfundsmæssige virkelighed. Det er ikke godt nok kun at koble begreberne med fiktionen og dermed lade fiktionen erstatte empiri-

7 Nyt fra fagkonsulenten en. Analysen skal både indeholde fiktion, begreber/teori og empiri. Bredden og dybden De foreløbige tilbagemeldinger fra censorerne går på, at eleverne er blevet bedre til at analysere i bredden med nyt udsyn og perspektiver, mens det har været sværere form dem at analysere i dybden. Diskussionen om anvendelsen af ét eller to fag i SRP vil fortsætte. Der bliver foretaget en landsdækkende evaluering, og en rapport forventes færdig inden sommerferien. Fremtiden vision og forudsigelse Det har været glædeligt at høre den positive modtagelse af indholdet i AT-prøven. Lærere fra alle faggrupper har givet udtryk for, at de så gode anvendelsesmuligheder af deres fag i opgaven. Mange elever er efterhånden blevet gode til at opstille en problemformulering og se, hvordan de får to fag i spil til besvarelse af deres problemstillinger. Elever fra nogle skoler har i skrivende stund truet med ikke aflevere deres synopsis i protest mod, at fx en religionslærer skulle vurdere fysik. Men man skal hverken som religionseller samfundsfaglærer vurdere rigtigheden af en naturvidenskabelig argumentation. Man skal vurdere, i hvor høj grad eleven lever op til de faglige mål i AT, og som ved alle flerfaglige eksaminer er man flere lærere tilstede, der tilsammen har kompetencerne til at give den rette bedømmelse. Man må have tillid til hinandens bedømmelse, undgå evt. taktik og som ansvarlige, professionelle lærere finde frem til den rigtige karakter. Forsøg med digital eksamen Ministeriet har iværksat et forsøg med digital eksamen, hvor eleverne til skriftlig eksamen får udleveret opgaven i digital form og har adgang til internettet. Forsøget kan ses i direkte forlængelse af Globaliseringsrådets arbejde, hvor afprøvning af it-færdigheder til eksamen blev anbefalet. Der vil dog fortsat gælde, at eleverne ikke må ikke kommunikere elektronisk med andre. Udgangspunktet for forsøget er, at det er kunstigt, at eleverne ved den gældende prøve har adgang til alt det materiale, de kan medbringe i fysisk form og på deres harddisk, men ikke til nettet, som til daglig er en vigtig informationskilde. Forsøget sker i dansk, matematik og samfundsfag på stx og international økonomi, virksomhedsøkonomi og afsætning på hhx. 10 nuværende 1.g klasser med samfundsfag A fordelt på 6 gymnasier deltager i forsøget. En arbejdsgruppe bestående af Claus Just Andersen, Kirsten Krehan, Gregers Friisberg, Per Henriksen (sekretær) og undertegnedevil hvert halve år producere et opgavesæt, som klasserne skal bruge, og de involverede lærere vil derefter på en konference drøfte erfaringerne med arbejdsgruppen. Jeg vil undersøge, om det er muligt at gøre opgaverne tilgængelige for alle på EMU en. De 10 klasser går i 2010 til skriftlig eksamen med en særlig digital opgave. At få opgaven udleveret i digital form giver en række nye muligheder. Bilagsmaterialet kan bl.a. bestå af: Tekster, som eleven kan kopiere citater fra og sætte ind i besvarelsen Statistisk materiale i regneark, som eleven kan bearbejde til et velvalgt diagram eller foretage beregninger på, som giver et større overblik som fx procenttal, indekstal eller statistiske mål. Radio- eller TV-klip, som eleven skal inddrage, fx i en sammenligning eller diskussion. Links til bestemte hjemmesider, hvor eleven skal udvælge og bearbejde materiale, der kan dokumentere faglige sammenhænge. At få adgang til internettet under prøven giver mulighed for at demonstrere evne til at finde og anvende relevant materiale fx til en sammenligning, undersøgelse eller diskussion. Det kan fx være søgninger i interaktive baser (Surveybank, Statistikbanken) eller søgninger på Folketingets hjemmeside til dokumentation af forskellige former for parlamentarisk kontrol. Der er også forskellige problemer knyttet til prøveformen, fx at eleverne ikke skal komme til at spilde for meget tid med at søge og have

8 Nyt fra fagkonsulenten for lidt tid til at skrive. Forsøget vil forhåbentlig bidrage til at afklare, hvordan opgaverne skal formuleres, så problemerne minimeres. Alt i alt er der en række af de nuværende faglige mål, som eleverne bedre kan demonstrere, når det er en digital eksamen med internetadgang. Hvis der er erfaring med hjemmeopgaver, hvor brug af nettet er nødvendig for en tilfredsstillende løsning, vil arbejdsgruppen meget gerne have tilsendt disse. Fagkonsulentens hjemmeside på emu Jeg vil i højere grad bruge fagkonsulentens hjemmeside på emu en til at lægge forskellige informationer, fx svar på hyppige spørgsmål, nyt fra fagkonsulenten, gode eksempler og min seneste præsentation fra regionsmøder. Så besøg samfundsfags side på emu fag/sa/, og klik videre til fagkonsulentens side.

9 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system USA en ensom hypermagt i det internationale system Finn Madsen I den første halvdel af 1900-tallet bestod verden af adskillige stormagter Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, USA, Rusland/Sovjetunionen, Japan og Kina i det såkaldte multipolære system. Verdenspolitikken og dens resultater afhang af disse nationers indbyrdes alliancer. Dette system brød definitivt sammen efter 2. verdenskrigs afslutning i I årene herefter og op til overgik to af krigens sejrherrer USA og Sovjetunionen efterhånden alle øvrige stormagter i magt og indflydelse og opnåede såkaldt supermagtsstatus i det bipolære system, om hvilke de fleste nationer samlede sig. Efter kommunismens sammenbrud i slutningen af 1980'erne og Sovjetunionens opløsning i 1991 begyndte konturerne af et nyt internationalt system langsomt at tegne sig. Først nu i begyndelsen af det 21. århundrede er det imidlertid blevet helt tydeligt, at det nye system med rette kan beskrives som unipolært. Denne altdominerende magt er USA. Enkelte nationer har ganske vist langt flere indbyggere end USA (300 mio.), fx Kina (o. 1,3 mia.) og Indien (>1 mia.), visse nationer er større eller ligeså store i geografisk udstrækning, fx Rusland, Canada og Kina, ligesom enkelte nationer som fx Saudi-Arabien er i besiddelse af langt større energireserver (olie og naturgas) end USA. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at være dominerende på sådanne felter for at blive et egentligt magtcentrum. De virkeligt afgørende dominansområder kan derimod iagttages i den skematiske oversigt nedenfor. For at kunne optræde som en supermagt/hypermagt, er det således ikke tilstrækkeligt at være dominerende på enkelte felter; der skal scores højt alle steder. Som det ses af skemaet har kun USA højeste score på alle områder. Eneste undtagelse er energiområdet, men her gælder det, at selv om USA's egne energiressourcer ikke er blandt de største i verden, så befinder sådanne ressourcer sig hos venligtsindede nationer tæt ved USA (fx Canada og Mexico), eller de vil i yderste konsekvens være militært kontrollerbare (fx Venezuela, Nigeria, Irak og Saudi-Arabien). Sammenfattet kan USA's position kort beskrives således: Politisk er USA yderst stabilt med et veludviklet demokrati og et stærkt præsidentialstyre. (At kun o. halvdelen af befolkningen stemmer ved præsident- og kongresvalg er efter europæisk målestok en svaghed, som dog ikke rokker ved demokratiets stabilitet). Til trods for USA's faktiske status som 'immigrationsland' er the American way of life respekteret også hos mindretallene, og der findes ingen betydningsfuld 'anti-amekansk' opposition. Økonomien er langt den største og stærkeste i verden, og BNP pr. indbygger væsentlig højere end i EU og Japan. I 2007 udgjorde amerikanerne mindre end 5% af verdens befolkning, men stod alligevel for ca. 22% af verdens BNP. Til sammenligning stod Kinas fire gange større befolkning kun for omkring 6% af verdensproduktionen målt i BNP. Militæret bygger på højteknologi, dets slagkraft er kolossal, mandskabets moral i top, dets stabilitet, loyalitet og politiske kontrol indiskutabel, og dets teknologiske stade er mindst 5, måske snarere 10 år forud for dets nærmeste konkurrenter/samarbejdspartnere i Europa, og denne

10 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system forskel er hastigt accelererende i amerikansk favør. Ingen anden nation kan udfordre USA militært hverken konventionelt eller atomart med bare den ringeste udsigt til succes. Internationalt er landet dominerende i alle større, betydningsfulde organisationer, fx WTO, Verdensbanken og NATO. USA's rolle i FN er problematisk; USA finder FN alt for ineffektiv, respekterer kun i begrænset omfang verdensorganisationen og tillægger den i realiteten meget ringe international værdi. USA tøver til stadighed med at betale sine bidrag til FN og kunne Dominans område USA Rusland Kina Indien Japan EU Danmark 1. Intern integritet 1 2/3 1/ Politiske forhold / Økonomisk formåen /2 1/2 1/2 4. Militær styrke og tekno-logi 1 2 2/3 2/3 2/ International pla cering 1 2/3 2/ /3 6. Kulturel og handels mæssigdominans 1 3 2/3 3 2/ Teknologisk kapacitet 1 2/ Uddannelsesniveau / Befolkningens størrelse 1 2 1/2 1/ Adgang til råstoffer ½ 1 2/3 2/3 3 2/ Stræben efter dominans / Note: Skemaet er opstillet af forfatteren; rækkefølgen af punkterne er ikke prioriteret. I oversigten opereres med en relativ 3-trins inddeling, således at 1 er højeste score, mens 3 er laveste. 1/2 markerer en placering mellem 1 og 2. (Oversigten indbyder givet vis til diskussion; læseren opfordres til at deltage!) 1. Intern integritet: Har regeringen kontrol med landet? Er der støtte i befolkningen til regeringens politik? Findes der væbnede mod standsbevægelser i landet? Er der sandsynlighed for borgerkrig? 2. Politiske forhold og normer: Hersker der demokrati i landet? Er nationen et retssamfund? Er der markedsøkono-mi? Over holdes menneskerettighederne? Er den personlige frihed garanteret? 3. Økonomisk formåen: Bruttonationalproduktets samlede størrelse og BNP pr. indbygger. Vækst, stagnation eller tilbagegang? Relativ størrelse i sammenligning med konkurrenter/modstandere. 4. Militær styrke og teknologi: Militærets kvantitet og kvalitet. Dets evne til og muligheder for at kæmpe udenfor landets grænser. Effektivitet, motivation, uddannelse og teknologi. 5. International placering: Omverdenens respekt. Ansvar for international fred og sikkerhed. 6: Kulturel og handels mæssig dominans: Er omverdenen interesseret i ens kultur og handelsprodukter? Konkurren-cedygtighed. 7. Teknologisk kapacitet: Er nationen innovativ eller kopierende. Kvantitet/kvalitet-problematikken. 8. Uddannelsesniveau: Generel uddannelseskvalitet, både i bredden og dyb den. 9. Befolkningens størrelse: En lille befolkning modvirker evnen til international dominans; tilsvarende effekt vil pro blemer med at kontrollere befolkningstilvæksten have. 10. Adgang til råstoffer: Råder nationen over tilstrækkelige råstoffer også på langt sigt? Kan eksterne, stabile forsyninger i givet fald etableres/opretholdes? 11. Stræben efter dominans: Har nationen en historisk betinget eller faktisk trang til dominans? 10

11 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system aldrig drømme om at lade sine soldater optræde under kommando af FN's lyseblå flag. Kulturelt er USA totalt dominerende; overalt på kloden står folk i kø for (frivilligt og mod betaling!) at erhverve mere eller mindre lødige produkter i form af film, tv-serier, underholdning, musik, tøjmærkevarer (fx Wrangler og Levi's) og diverse madvarer (fx Burger King og McDonald's) for ikke at nævne en brunlig væske tilsat kulsyre, Coca-Cola. Den amerikanske interesse for ikke-amerikansk sport, som fx europæisk fodbold (soccer), kan ligge på et meget lille sted; omvendt står resten af verden i kø for at opleve typiske amerikanske sportsgrene på tv. Dette bidrager i høj grad til at opretholde den "bløde" amerikanske magt. Fx transmitteres MBL-kampene i basketball til 750 mio. husstande i mere end 200 lande, mens MBL-kampe i baseball også sendes til over 200 lande på 11 sprog. NFL (American football) nåede op på 800 mio. tvseere i I 2003 så 7,3 mia. mennesker dvs. i gennemsnit hvert eneste menneske på kloden en amerikansk film i biografen. USA's væsentligste svaghed ligger i økonomien eller snarere i den måde, den er blevet forvaltet på under Bush-administrationen siden Underskuddet på statens budgetter og på betalingsbalancen er nærmest astronomiske. Men den amerikanske økonomi er i langt højere grad end andre landes økonomier tilpasset den globale verden og dens konkurrencebetingelser. Fx er befolkningsfordelin-gen mellem primære, sekundære og tertiære erhverv henh. 2%, 18% og 80%. (I et andet højt udviklet land som Danmark er tallene 3%, 21% og 76%). I en globaliseret verden er det vigtigt ikke at være afhængig af eksport af industrivarer (som fx Kina er og vil være i meget lang tid), men at være dominerende på områderne service, know how og uddannelse. US dollars er gangbar møntfod overalt i verden; flere lande i Latinamerika har indført US$ som formelt betalingsmiddel (Panama og Ecua-dor) eller har i realiteten helt gjort egen møntfod afhængig af dollaren (Argentina, El Salvador og Guatemala). 11 Engelsk er i dag totalt dominerende som sprog; det er ganske vist ikke det mest talte nationalitets-sprog, men det er kommunikationssproget frem for noget inden for international undervisning, underholdning, luftfart, computerverdenen generelt, internettet m.v. Knap 50% af al internettrafik i verden foregik ved årtusindskiftet i USA (selv om denne procentdel nu er på vej ned), og på nettet må selv sprog som tysk, fransk og spansk i de respektive hjemlandes forretningsverden enten vige for rene engelske hjemmesider, eller også eksisterer en engelsk parallelside side om side med originalen. Ganske vist regner man med, at engelsk relativt set vil aftage procentvis til fordel for fx spansk og kinesisk i de kommende år, men kun engelsk formår stadig at fungere som "verdenssproget". Uddannelsesniveauet, specielt i forskningsverdenen, er helt i top, og forskere overalt i verden strømmer til de prestigefyldte universiteter og andre højere læreanstalter i USA. Takket være en kolossal satsning på uddannelse og forskning er USA langt foran alle andre nationer/konkurrenter her inkluderet både EU, Kina og Japan hvad angår teknologisk formåen, og hastigheden synes at øges. Omkring 75% af alle Nobelpris-modtagere i de naturvidenskabelige fag kommer fra amerikanske universiteter. Befolkningens størrelse på 300 mio. mennesker er tilstrækkelig til 'verdensdominans'; omvendt er den ikke nogen hæmsko for fortsat udvikling, da den generelt er veluddannet. USA råder selv over betydelige energireserver i form af olie, kul og naturgas, men ikke i uudtømmelige mængder. Når USA i årtier har valgt at importere først og fremmest olie, skyldes det (a) ønsket om at spare på egne ressourcer, som (b) er omkostningskrævende at hente op af undergrun-den, men også (c) at meget billig energi fra Mellemøsten, Afrika og Latinamerika har gjort det tillok-kende at satse på energiimport. (Omkring 65% af alle olieressourcer og ca. 35% af naturgasreserver-ne befinder sig i Mellemøsten. Det er således af største betydning for USA også i fremtiden at have adgang til disse,

12 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system specielt i Saudi-Arabien, da dette land er en af de vigtigste energiudbydere på kloden). Den amerikanske selvbevidsthed er bygget op om den ufravigelige opfattelse af, at the American way of life er om ikke den eneste rigtige så i hvert fald langt den bedste livsstil. Denne opfattelse er stærkt medvirkende til at give nationen en enorm tiltro til eget selvværd. Den er givetvis samtidig en medvirkende årsag til den amerikanske selvhævdelse på den internationale scene. At denne selvhævdelse eksisterer, er en ubestridelig kendsgerning og kan ikke bortforklares. Problemet er, at amerikanerne ikke kan forstå, at andre nationer også allierede og venligtsindede ikke nødvendigvis tilbeder de amerikanske værdier ubetinget. Det andet amerikanske århundrede Historikere ynder at betegne det 19. århundrede som Storbritanniens århundrede som en konsekvens af den britiske industris dominans, landets militære formåen og dets kolossale kolonirige. Tilsvaren-de udnævntes det 20. århundrede til USA's århundrede pga. denne nations vækst og dominans siden 2. verdenskrig. Men hvem tilhører så det 21. århundrede? EU? Japan? Indien? Kina? Ved begyndelsen til det 21. århundrede er der inden for selv en meget vid tidshorisont efter mange iagttageres opfattelse stadig kun én seriøs og kvalificeret ansøger: nemlig USA. Kinas økonomi har ganske vist gennemløbet en forrygende udvikling den seneste snes år med årlige stigningstakter o. 10%, men teknologisk (og ikke mindst inden for militærteknologien) øger USA stadig og i stigende tempo! sit betydelige forspring. Det gælder både overfor Europa og Kina. 12 Kort udtrykt: Hvad angår den generelle dominans, taber USA meget langsomt terræn relativt set, men øger hastigt sit forspring kvalitativt. Bertel Heurlin, internationalt anerkendt dansk forsker med speciale i international og amerikansk sikkerheds- og militærpolitik, har givet udtryk for, at den amerikanske unipolaritet vil kunne opretholdes meget længe, år som et minimum, måske snarere år. Paul Kennedy: forkerte forudsigelser Den amerikanske historiker, Paul Kennedy, udgav i 1988 sin berømte bog The Rise and Fall of the Great Powers. Her analyserede han bl.a. det romerske, det osmanniske, det habsburgske og det britiske imperium og konkluderede, at imperiers forsvarsbudgetter havde det med at vokse ufor-holdsmæssigt i forhold til deres nationalbudgetter. USA var allerede i gang med denne negative proces, ifølge Paul Kennedy. Forsvarsbudgettet ville til sidst afstedkomme en 'imperial overbelastning,' og 'imperiet' ville gradvis smuldre bort. I 1988 syntes adskillige forhold at ville give Paul Kennedy ret m.h.t. hans pessimistiske opfattelse af USA's udviklingsmuligheder: USA's budgetunder-skud efter Reagan-tidens enorme oprustning truede med at løbe helt løbsk, den amerikanske konkur-rencedygtighed var lav, og det japanske økonomiske mirakel syntes frygtindgydende. Sovjetunionens sammenbrud i 1990/1991 ændrede efter Kennedys mening imidlertid USA's stilling fundamentalt, som han skriver i senere analyser. Samtidig satte en lavkonjunktur ind i Japan, der nu mere end et tiår senere ikke synes at have nogen ende. I løbet af få år reducerede USA sine forsvarsudgifter fra Reagan-tidens 6,5% af BNP til kun o. 3,5% (som så under Bush er vokset til ca. 4%). Dette var med til at øge den amerikanske konkurrencedygtighed og bane vejen for en hidtil uset amerikansk økonomisk vækst i 1990'erne. Samtidig fandt en reel revolution sted i den amerikanske forretningsverden, har Kennedy senere forklaret i et forsøg på at begrunde, hvorfor han i sin bog tog så fundamentalt fejl m.h.t. USA's fremtidige rolle. Indførsel af ny teknologi og afskedigelse af over-flødige medarbejder ændrede den amerikanske virksomhedskultur og afstedkom en enorm effektivi-tet, der skabte basis for endnu flere investeringer. Resultatet var, at USA uden at overanstrenge sig

13 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system økonomisk igen kunne forøge sine militærbudgetter drastisk. Kennedy omtaler også en anden dybere kulturel årsag til den amerikanske succes. Den amerikanske middelklasse, som udgør langt hovedparten af befolkningen, og som er væsentligt mere velha-vende end den europæiske middelklasse, er under konstant pres og er derfor mere foretagsom. Fx må man i USA selv finansiere sine børns højere uddannelse, ligesom gratis sygeforsikring ikke kan tages for givet. Derfor er middelklassen mere villig til at arbejde hårdt og investere deres penge aggressivt. I dag mener Paul Kennedy, at også USA's magt engang vil svinde, men at det nok vil ske langsomt. Kennedy tilføjer, at det tog Det osmanniske Rige over 300 år at kollapse: "USA's magt vil helt sikkert en dag erodere. Det er ikke naturligt, at et land, der har 4,5% af verdens befolkning, vil blive ved med at besidde 30% af dens økonomiske ressourcer. I slutningen af 1800-tallet besad Storbri-tannien 50% af verdens industrielle produktion og kun 2,5% af klodens befolkning". Kennedy beskriver USA's position i begyndelsen af det 21. århundrede således: "Ingen magt i verdenshistorien har nogensinde været så dominerende, så overlegen i forhold til resten af verden som USA er i dag. Ikke engang Romerriget var så stærkt. Der var både et persisk rige og store kinesiske riger dengang." Joseph Nyes teorier En anden af USA's allermest ansete politiske kommentatorer (og i øvrigt viceforsvarsminister under Bill Clinton), Joseph S. Nye, gav i sommeren 2002 sin opfattelse af supermagten USA's fremtidsmu-ligheder til kende i en ny bog. 1 I The Paradox of American Power skrev Nye, at der grundliggende findes tre former for magt: (1) den militære, (2) den økonomiske og (3) den 'transnationale' eller 'bløde' magt. Sidstnævnte består ifølge Nye af så forskelligartede komponenter som internettet, terrorisme, multinationale selskaber, bankernes økonomiske transaktioner, demokrati, ytringsfrihed, frihandel, menneskerettigheder, Hollywood og McDonald 13 for blot at nævne nogle få. Alle disse mere eller mindre håndgribelige forhold relaterer sig ikke til én nation alene og kan heller ikke styres af en sådan. Nye mener, at verden på det militære område kan betragtes som unipolær; ingen andre nationer heller ikke i alliancer eller forbund kan trodse USA. USA er i begyndelsen af det 21. århundrede i stand til at nedkæmpe alle modstandere og alle tænkelige modstandergrupperinger med kernevåben eller konventionelle styrker; samtidig kan landet flytte kamptropper i hundredtusindvis til alle steder på kloden. Både land-, flåde- og luftstyrker kan hurtigt sættes ind overalt. Hvad angår det økonomiske område, mener Nye at verden i dag må betragtes som multipolær, idet USA trods sin økonomiske styrke har kraftige modspillere i EU og Japan; samtidig kan en fjerde pol, Kina (og måske Indien), anes i horisonten. Det er Nyes opfattelse, at USA kun gennem 'en holden fast' ved en kombination af alle tre former for magt vil kunne bevare sin position i verden. Det er derfor direkte katastrofalt at bringe sig i modsætningsforhold til verdenssamfundet gennem militære, økonomiske eller transnationale magt-demonstrationer, siger Nye. I stedet bør USA satse på, at "få andre til at ville dét, man selv vil". Faktisk er USA succesrigt i fuld gang med dette. Den amerikanske kultur og værdibegreber tiltrækker millioner af indvandrere, og USA er fortsat det mest eftertragtede indvandrerland i verden. Hvilke betingelser skal da ifølge Nye opfyldes for at USA kan bevare sin globale indflydelse og dominans i fremtiden? Nye giver i sin bog selv svarene: Produktiviteten i det amerikanske samfund skal fortsætte som nu. USA skal fastholde sin nuværende militære styrke, men ikke havne i et 'militærtindustrielt kompleks'. 2

14 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system USA må ikke blive så arrogant, at landets "soft power" sættes over styr. Landet må ikke blive ramt af en serie katastrofer, der får befolkningen til at søge mod isolation, som det var tilfældet i 1920'erne og 1930'erne. USA skal på fremsynet facon interessere sig for globale spørgsmål og forhold, der også optager verdenssamfundet. International finansiel stabilitet er afgørende for den amerikanske velstand, og det er afgørende, at USA hér samarbejder med andre lande. Heller ikke indenfor områder som globale klimaændringer, narkobekæmpelse, terrorisme, smitsomme sygdomme m.v. har USA råd til at isolere sig. Hvis disse betingelser kan opfyldes, mener Nye, at den amerikanske position kan sikres langt ind i det 21. århundrede. En verden i hastig forandring Det seneste tiår er forandringerne i verden sket på amerikanske vilkår: aldrig tidligere i historien har begreber som kapitalisme og demokrati stået stærkere. Disse to store politiske og økonomiske ideer er ble-vet stående som de eneste overlevende, og som alle andre nationer kappes om at erhverve, udvikle og benytte. Ikke alle iagttagere er enige om omfanget af det amerikanske overherredømme, men ingen be-tvivler, at USA både militært, økonomisk, diplomatisk og kulturelt sætter dagsordenen i enestående grad. I begyndelsen af 1990'erne troede mange, at kommunismens bortfald også ville betyde enden på den amerikanske supermagts dominans, fordi fjenden nu var væk. Tydeligt var det, at USA var i økonomiske vanskeligheder. I stedet ville en række nye stormagtscentre opstå: EU, Japan, Kina og Rusland. Men det gik helt anderledes end spået. teknolo-giske udvikling slet ikke kunne måle sig med USA's, der fra 1992/93 oplevede en forrygende økonomisk og teknologisk vækst. Prestigemæssigt måtte Europa i 1990'erne indkassere to 'nederlag' til amerikaner-ne: Krigen i Bosnien stoppede først i 1995, da amerikanerne tvang en løsning igennem, og i Serbien ka-pitulerede diktatoren Slobodan Milosevic først efter amerikansk ledede luftangreb og trusler om regulær invasion. Europæerne snakkede og snakkede, men amerikanerne handlede, som det siden er blevet beskrevet. Den økonomiske vækst i Kina har siden1990'erne været kolossal med årlige vækstrater på op til (og på det allerseneste over) 10%, men da Kina i mange henseender stadig er et u-land med et ret lavt tekno-logisk stade, vil oprykningen til supermagtsstatus kræve fortsat eksplosiv vækst i flere årtier. Selv om Rusland ved årtusindskiftet synes at gå mod mere stabile økonomiske forhold, er denne nation foreløbig helt uden den økonomiske dynamik og politiske stabilitet, der kræves for at have verdenspolitisk indflydelse. Faktisk er den virkelige årsag til, at russiske synspunkter trods alt tillægges en vis opmærksomhed internationalt, at landet råder over flere tusinde kernevåben; dét giver indflydelse i debatten. Hertil kommer, at den øgede russiske selvforståelse de seneste år også skyldes dets rolle som energieksportør olie- og gasforsyninger til Europa giver visse muligheder for at spille med musklerne. Ingen andre nationer eller kulturområder har mulighed for at øve verdenspolitisk indflydelse af betyd-ning. Goldt had fra muslimske terrororganisationer som fx Osama bin Ladens såkaldte Al Qaida-netværk skaber naturligvis international opmærksomhed, men generelt er den arabiske verden så domineret af interne og eksterne problemer, at den økonomisk og politisk er uden nogen form for international pon-dus. Ganske vist oplevede EU en økonomisk optur i tiåret og fortsat videreudvikling i den politiske/ nationale integration, men ved årtusindskiftet stod det klart for alle, at væksttempoet og den 14 Fortsat internationalisering Økonomisk har hele verden nydt godt af det frihandelssystem, som USA ynder at opfatte sig selv som garant for. Fri markedsøkonomi, men-

15 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system neskerettigheder og demokrati er blevet dagligdags realiteter i det ene land efter det andet, og det er vel at mærke sket uden vestlig, dvs. amerikansk, magtanvendelse. Før kommunismens sammenbrud og Golfkrigen mod Irak greb USA lejlighedsvis og kortvarigt ind i Latin-amerika, når man følte sine interesser gået for nær, fx Cuba, Chile, Nicaragua, Grenada og Panama. Efter 1990/1991 er det hele foregået aldeles fredsommeligt; USA har ikke søgt nogen form for territorial ge-vinst eller påtvunget andre magter militær besættelse. (De krige, der har været ført med amerikansk en-gagement, nemlig Golfkrigen mod Irak i 1991, mod serbiske styrker i 1995 og 1999, mod Al-Qaida net-værket efter 2001 og Irak-krigen i 2003 har haft andre motiver). Verden bliver med stadig stigende hastighed frivilligt bundet sammen af institutioner og opfindel-ser, der i stor udstrækning har deres hjemsted i USA, fx internettet. Det engelske sprog betragtes i stadig mindre grad som blot et vigtigt verdenssprog, men slet og ret som et kommunikationsmæssigt must man er nødt til at beherske, hvis man ikke vil betragtes som anal-fabet. Engelsk er som nævnt kommunikationssproget frem for noget andet. Forskeren Bertel Heurlin har udtrykt forklaringen på spredningen af de amerikanske værdier således: 3 "Når USA i dag er den absolut dominerende aktør på den verdenspolitiske scene, skyldes det ikke, at USA har besluttet at blive verdens moralske, politiske og økonomiske hersker og har tvunget andre til at acceptere det. Stort set alle verdens politiske ledere har indset, at en forholdsvis sikker vej til velfærd og stabilitet går over de fire amerikanske værdier: (1) demokrati, (2) menneskerettigheder, (3) markeds-økonomi og (4) personlig frihed. - Verden fandt ud af, at den har brug for de amerikanske værdier." I en efterfølgende artikel vil et enkelt emne i skemaet blive detailanalyseret, nemlig nr. 4 "Militær styrke og teknologi". med vægt på det amerikanske forsvars opbygning, formåen og økonomi. 1 Nye udsendte for en halv snes år siden sin berømte analyse af USA's fremtidsmuligheder med titlen Bound to Lead. The Changing Nature of American Power, som altså nu er blevet fulgt op af The Paradox of American Pow er. Why the World's Only Superpower Can't Go It Alone (2002) og Softpower (2004). 2 Det var det udtryk, som daværende præsident Dwight D. Eisenhower brugte i sin fratrædelsestale i 1961, hvor han advarede mod at USA brugte for mange penge på militær et gennem en 'alliance' med våbenindustrien. 3 USA har det verden har brug for i dagbladet Information, Foto: Finn Madsen

16 Samfundsfag! P O T E D SLÅ OPSLAGSBOG MED CD-ROM ktisk samsamfundslex er en pra med mere g fundsfaglig opslagsbo, der spænder end 2500 opslagsord arked til åben over alt fra arbejdsm ordene dækker uddannelse. Opslags råder: de obligatoriske fagom al politik, politologi, internation i. økonomi og sociolog ger det komføl lex ds un mf Sa Med -rom, der cd plette leksikon på en så og til ekkan bruges overalt kopiere figurer samen. Eleverne kan i egne opog tekst direkte over gaver..gyldendal.dk På er løbende. ikl opdateres bogens art den næsten Faktisk er ge i den dagli ig rl uundvæ n ka g Je. g undervisnin anbefale t derfor varm bogen. øe Torben Eils n le i Folkesko Kr. 236,ØGER ANDRE OPSLAGSB Erhvervsøkonomisk Minilex kr. 234,- Samfundsøkonomisk Minilex kr. 213,Verden i tal kr. 142,- Priser ex moms e rabat nyhedsbrev lin on 4% n sy em nn ge lse.dk tlf. 33 ne an dd -u al nd de yl.g www 16 - veje til viden

17 artikel - Samfundsvidenskab Samfundsvidenska b Bjarne Villads Larsen, Bjerringbro Gymnasium variable, som bedst kan for klare det fænomen, man undersøger. Der er naturligvis tale om en stærk forenkling, og man kan aldrig være sikker på at have fået alle væsentlige variable med. Men netop på grund af deres overskuelighed er modeller brugbare. Om de er gode eller dårlige beror på deres anvendelighed, dvs. deres evne til at kunne forklare konkrete tilfælde. Jeg har, med stor respekt for de anvendte tekster, forsøgt at kombinere, formulere og illustrere det lidt svære emne samfundsvidenskab, til brug i undervisningen. Tilegnelsen lykkes bedst, hvis både elever og lærer gør sig klart, at der er tale om en proces og ikke blot en enkelt lektie eller to. Om samfundsvidenskabelige begreber, modeller, teorier og metoder Samfundsvidenskab er på de fleste gymnasier repræsenteret af fagene samfundsfag og erhvervsøkonomi. Samfundsvidenskab beskæftiger sig med sociale forhold, politiske forhold og økonomiske forhold i samfundet. Samfundsvidenskab forsøger at beskrive, forstå og forklare disse forhold. I samfundsfag er det f.eks. unges valg af ungdomsuddannelse - hvilke uddannelser og hvorfor, jvf. fig. 1. Fig 1. Eksempel på en samfundsvidenskabelig forklaringsmodel. (Uafhængige variable) (Mellemkommen variabel) (Afhængig variabel) Modeller er afledt af teorier. Men en teori er mere omfattende. Den inde holder både nogle påstande om virkelighe den og angiver en række bestemte sammenhænge mellem de variable, som teorien opstiller. F.eks. kan en økonomiske teori indeholde en række påstande om markedets mang lende evne til at regulere sig selv og hvorfor, og den kan angive nogle sammenhænge mellem variablene renteniveau og investering (f.eks. lav rente betyder større investeringer), mel lem efterspørgsel og økonomisk vækst (f.eks. stor stor efterspørgsel i samfundet giver høj økonomisk vækst), osv. - keynesiansk økonomisk teori. En teori er et forklaringsforsøg på forhold i virkeligheden, og teorier kan laves på forskellige niveauer: på samfunds- på gruppe- og/eller på individniveau. Keynesiansk økonomisk teori er på samfundsniveau. Teorier kan også placeres indenfor forskellige hovedretninger (det hedder også paradigmer). Et paradigme er de overordnede "briller" vi iagttager virkeligheden med, dvs. hele den måde, vi erkender og ræsonnerer på. Selve synet på videnskab bestemmer, hvordan vi udvikler vores begreber, modeller, teorier og metoder. Indenfor læge videnskaben er der f.eks. flere konkurreren de retninger, når det gælder måden at stille en diagnose på og behandle syg domme på.1 Indenfor samfundsvidenskab er der to hovedretninger: den fænomenologiske og den hypotetisk-deduktive. Forklaring følger de næste sider. Økonomiske og sociale forhold Mors holdning Valg af ungdomsuddannelse Fig. 1 kan kaldes en samfundsvidenskabelig forkla ringsmodel. En model er en forenkling af virkeligheden, hvor man sammen holder de 17

18 artikel - Samfundsvidenskab Samfundsvidenskabelige perspektiver mellem det specifikke og det generelle Samfundsvidenskaben er bevidst om, at den analyse, man har af et fænomen, er farvet af forskerens teoretiske og metodiske valg. Man må være sig bevidst, hvad man fokuserer på, hvorfor man har dette fokus, og hvordan man vil gribe undersøgelsen an. Man skal vælge et fokus. Hvordan man overordnet griber undersøgelsen an, når man først har indsnævret sit fokus, afhænger af vægtningen af det specifikke over for det generelle. I den ene ende af spektret finder vi fænomenologien, som stærkt betoner det specifikke, og i den anden ende har vi den hypotetiskdeduktive metode, der betoner det generelle. Fænomenologiske perspektiver, det specifikke (hermeneutisk erkendelse) Hvis forskeren har en forestilling om, at den konkrete sammenhæng og meningsbetydning er af stor betydning, vil han eller hun ofte anlægge et fænomenologisk perspektiv på sin analyse. Derfor vil forskeren forsøge at forstå fænomenerne ud fra den helhed de indgår i. Gymnasier er eksempelvis reguleret af de samme statslige regler, og gymnasielærere har samme type uddannelse. Ikke desto mindre er den sociale og faglige virkelighed meget forskellig fra gymnasium til gymnasium, ja sågar fra den ene klasse til den anden, selvom klasserne har samme lærer. I dette perspektiv kan den enkelte gymnasieklasse derfor kun forståes ud fra den specifikke virkelighed den indgår i. Nogle vil hævde, at samfundsvidenskab slet ikke kan producere generel viden om sociale fænomener, f.eks. generelt om forhold i gymnasieklasser. Så vidt behøver man dog ikke at gå, men anlægger man et fænomenologisk perspektiv på et emne, har man ikke megen tiltro til, at der kan findes mere generelle årsagsforklaringer på en konkret adfærd. Argumentet er, at man ikke kan sidde ved skrivebordet og teoretisk udlede sig frem til, hvordan f.eks. menneskers adfærd er. Dertil er den sociale virkelighed alt for kompliceret. Generaliseringer er blot forskerens 18 egne teoretiske forenklinger af virkeligheden, lyder påstanden. Ifølge det fænomenologiske perspektiv er den eneste gyldige måde at opnå en mere generel viden på at foretage gentagne analyser af samme type fænomener og se, om det er de samme ting, der er på spil. Eventuelle generaliseringer bygger på en induktiv logik eller en slags analogislutning, som betyder, at man ud fra gentagne studier af en bestemt type fænomener, der har vist sig at have samme egenskaber, slutter, at fænomener af samme type generelt udviser samme egenskaber. Man har altså en bestemt type fænomener, som man generalisere ud fra. Hvis eksempelvis individualiseringen er fremtrædende på seks undersøgte gymnasier, så er den det givetvis også på andre gymnasier og måske andre steder i uddannelsessystemet. 2 Fig. 2. Induktiv tilgang. Fænomen Fænomen Fænomen Evt. generalisering Teori = det, der regnes for sikkert Fig. 2. Den induktive tilgang. Induktion stammer fra latin og betyder indføring. Bruges om en slutning der går fra det specifikke til det generelle. Det specifikke fænomen kunne f.eks. være en gymnasieklasse eller personer der køber og sælger varer på et marked. Ud fra den fænomenologiske retning (eller hermeneutiske erkendelse) prøver forskeren i højere grad at forstå fænomenerne indefra. Forskeren står her ikke som en neutral iagttager, men er bevidst om, at han eller hun selv er en del af den virkelighed, som han studerer. Forståelsen

19 artikel - Samfundsvidenskab er dels baseret på fakta dels på forskerens egen fortolkning, f.eks. det han eller hun får fortalt af en interviewperson, og det hun selv slutter sig til. Da forskeren forsøger at forstå fænomenerne ud fra den helhed, de indgår i, bliver forklaringerne vanskeligere at generalisere ud fra. Dette paradigme eller disse briller er inspireret af de humanistiske videnskaber (f.eks. historie og dansk), og lægger op til kvalitative metoder. 3 I samfundsvidenskab er det f.eks. deltagerobservation i en gymnasieklasse, dybdeinterviews af enkelte gymnasieelever (spørgsmål med åbne svarmuligheder), casestudier af en virksomhed, eller tekst- og litteraturstudier af et givet fænomen. gøre, er at søge at afkræfte eller falsificere den. Jo flere teoretisk udledte hypoteser, der testes og ikke falsificeres, jo stærkere er teorien. 4 Fig 3. Hypotetisk-deduktiv tilgang. "Skrivebordsarbejde" Teori Konsekvens Konsekvens Hypoteser og test = det, der regnes for sikkert Hypotetisk-deduktive perspektiver, det generelle (empirisk-positivisme) I et hypotetisk-deduktivt perspektiv er man skeptisk over for påstanden om, at social adfærd er så afhængigt af den konkrete situation, som fænomenologien hævder. Fokus er i højere grad på generelle forklaringer af adfærd, det vil sige teorier om generelle sammenhænge mellem årsag og virkning. Årsagssammenhænge er imidlertid vanskelige at have med at gøre. Man kan ikke observere en årsagssammenhæng. For at kunne hævde, at der er en årsagssammenhæng, skal man kunne argumentere for, at et fænomen påvirker et andet, og at årsagen kommer før virkningen. Man skal altså have en teori. Dernæst skal man vise, at de to fænomener rent faktisk samvarierer, det vil sige optræder sammen på den forudsagte måde, og at samvariationen ikke skyldes andre forhold. Der kan jo være andre årsager til, at man får en bestemt virkning. Når forskere søger teorier om årsag og virkning eller undersøger teoriers rigtighed, skal man lave forklaringsmodeller og udlede eller deducere hypoteser herfra. Hypoteserne skal derpå testes og undersøges empirisk, dvs i den virkelige verden. Det er den løbende test af teorier og hypoteser med observerbare begivenheder, der i dette perspektiv driver den samfundsvidenskabelige viden fremad. Men man vil aldrig kunne bevise, at en teori er sand. Det eneste man kan 19 Fig. 3. Den hypotetisk-deduktive tilgang. Deduktion stammer fra latin og betyder afledning. Bruges om en bevisførelse, der går fra det generelle til det specifikke. Det generelle kunne f.eks. være en teori om individualisering på gymnasierne eller en teori om udbud-efterspørgsel og prisdannelse på varer på et marked med fuldkommen konkurrence. Hypostese stammer fra græsk og betyder grundlag. Bruges om en påstand eller sammenhæng som ikke er bevist, men som foreløbig antages som arbejdsgrundlag. Den hypotetisk-deduktive retning (empiriskpositivistivisme) lægger vægt på systematik og lovmæssigheder. Forskeren står udenfor og iagttager og måler, og de konklusioner han eller hun når frem til er objektive i den forstand, at de principielt er uafhængige af ham selv. Teorierne er et forklaringsforsøg der har gyldighed indtil andet er påvist, dvs. at de skal kunne testes uafhængig af tid og sted. Andre forskere skal kunne nå frem til samme resultater, hvis undersøgelsesomstændighederne i øvrigt er de samme. Det er det samme videnskabsideal, som vi finder i naturvidenskaberne (f.eks. fysik og biologi). Dette paradigme eller disse briller lægger op til generelle forklaringsmodeller og til kvantitative metoder. 5 I samfundsvidenskab er det f.eks. spørgeskemaundersøgelser af mange personer (spørgsmål med lukkede svarmuligheder), brug af

20 artikel - Samfundsvidenskab statistisk materiale, eller analyse af større datamængder med data, der kan måles og vejes, f.eks. fra Statistikbanken (Danmarks Statistik) eller fra Surveybank (Ålborg Universitet). Begge hovedretninger har deres stærke og svage sider. De er ikke gensidigt udelukkende, men kan med fordel supplere hinanden. Det samfundsvidenskabelige forklaringsforsøg i fig. 1 kan f.eks. undersøges med begge metoder. Opgave: 1. Beskriv hvad tegningen viser - udvælg nogle detaljer. Hvad er hovedbudskabet i tegningen? 2. Hvordan kan man undersøge, om hovedbudskabet er i overensstemmelse med virkeligheden? Tag udgangspunkt i fig 1. Eksempel på en samfundsvidenskabelig forklaringsmodel. Prøv selv (1): Uddannelse Fig. 4. Tegning af Claus Deleuran Bjarne Villads Larsen: På tværs af samfundsvidenskab, Systime 2007, side 13 20

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi)

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Tættere på virkeligheden eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende og almen uddannelse.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF HF Enkeltfag Fagpakker En hel HF Uddannelsesprogram 2015-2016 HF-enkeltfag, pakker eller en hel HF-eksamen på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Kursusstart er i uge 34 (17. -21. august 2015) eller

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

STX Udbud 2014-15 STX

STX Udbud 2014-15 STX 1 STX Udbud 2014-15 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16

ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16 ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16 Hvad er Århus Akademi? Århus Akademi er et af de få steder i landet, hvor du kan tage en studentereksamen, STX, på 2 år. Vi starter 2-3 klasser på det 2-årige STX hvert

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere