USA - en ensom hypermagt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "USA - en ensom hypermagt"

Transkript

1 s a m f u n d s fa g s n y t F o r e n i n g e n a f l æ r e r e i s a m f u n d s fa g Nummer 169 Marts 2008 Amerikansk mindesmærke over Vietnam-krigen. Foto: Finn Madsen USA - en ensom hypermagt Opga komm vesidste isionens møde s d n u f Sam bernes a k s n e d d e vi h g i d n e v d ø n

2 Indhold Deadline: Blad nr. 170: 15. april 2008 Redaktion: Anna Amby Frejbæk & Anders Brandt Sørensen Redaktionens adresse: Anna Amby Frejbæk, Posekærvej 41, 6200 Aabenraa. Tlf: / anna@ambyfrej.dk Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Anna Amby Frejbæk Priser: Abonnement 300,00 kr. /år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: TB&Co Fra bestyrelsen: Justering af gymnasiereformen...3 Nyt fra fagkonsulenten...5 Artikler USA - en ensom hypermagt i det internationale system...9 Samfundsvidenskab Samfundsvidenskabens nødvendighed Opgavekommissionens sidste møde Hvordan kan samfundsfag engagere og udfordre teenagere i det 21. århundrede Debatindlæg Hvad skal eleverne kunne gennemskue til skriftlig studentereksamen? Brev til Folketingets uddannelsesudvalg M.h.t. mindre justeringer af gymnasieloven Andet Referat af bestyrelsesmøde januar Anmeldelser Anmeldelse af div. bøger...fra s. 44 Bøger til anmeldelse Kurser Efteruddannelse - KS Generalforsamlingskursus Regionalkursus Sønderjylland Adresser Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til: anna@ambyfrej.dk

3 Fra bestyrelsen: Justering af gymnasiereformen Den indgik forligspartierne bag gymnasiereformen en aftale om justeringer af reformen, der vil komme til at få konsekvenser for samfundsfag. Det gælder især de to første punkter i aftalen, der siger: 1. Obligatorisk valg af mindst ét af særligt kompetencegivende fag på A-niveau i stx 2. Fagbinding mellem samfundsfag A som valgfag og matematik B Ad 1. Stx-elever skal vælge mindst ét af følgende fag på A-niveau: matematik, biologi, fysik, kemi, engelsk, et fortsættersprog, latin eller græsk. Det er godt for samfundsfag, at engelsk er kommet med i denne række af fag. Det sikrer en af de ret udbredte studieretninger: Samfundsfag og engelsk Men vi havde helst set, at samfundsfag også var blevet nævnt i denne række af fag. Det giver en uheldig signalværdi for faget, at det ikke nævnes som særligt kompetencegivende, hvilket jo i øvrigt nærmest er en absurditet vurderet i sammenhængen. Det er helt urimeligt at give noget, der ligner et kvalitetsmærke, når det i virkeligheden er motiveret i ønsker om at styre elevvalg i en bestemt retning. Af Gregers Friisberg, formand for FALS. Fra bestyrelsen Samfundsfag er et fag, der kvalificerer til en lang række af kompetencer, som er uundværlige for, at unge kan klare sig i dagens samfund og globaliserede verden. På den måde er faget generelt kompetencegivende, og det er særligt kompetencegivende i forhold til studiekompetencen til de videregående uddannelser, når faget giver viden på et højt niveau, og når det på et solidt videnskabsteoretisk grundlag anvender analysemetoder i studiet af den samfundsmæssige virkelighed. Ad 2. Kravet om fagbinding mellem samfundsfag A og matematik B siges at ske for at styrke studiekompetencen til de økonomisk-samfundsvidenskabelige studier, som efterhånden stiller krav om matematik B. Det er muligt, men man glemmer at fortælle, at der går mange elever i gymnasiet, der ikke har interesse nok for matematik B til at ville vælge det, og som vil bruge deres gymnasieuddannelse til andet end længerevarende studier. Disse elever har været glade for at kunne vælge samfundsfag A. Samtidig griber man ind i mange skolers langsigtede planlægning. Det er skoler, der har udbudt engelsk A/ samfundsfag B studieretning med vejledning til eleverne om, at de kunne løfte samfundsfag til A-niveau i 3. g uden forhåndsbetingelser. Det kan de ikke længere på de hidtidige vilkår, og disse skoler må nu ud og give ny besked til elever og forældre om det kommende skoleårs valgmuligheder. Forliget har givet andre uheldige virkninger. Det er f.eks. umuligt at vælge samfundsfag A og spansk A sammen. Der er lokalt mange steder lavet pædagogisk-didaktisk udviklingsarbejde for at komme med bud på undervisning i studieretninger. En del af dette arbejde kan nu være omsonst. Indgåelsen af forliget har været omgærdet af stor hemmelighedsfuldhed. Det er ellers normal praksis i demokratiske beslutningsprocesser, at de involverede parter har mulighed for at blive hørt. Det er sat ud af kraft i dette tilfælde. Det ville have været passende (og mere demokratisk), hvis FALS og andre berørte foreninger havde fået mulighed for over for udvalget at påpege de mulige uheldige kon-

4 Fra bestyrelsen sekvenser. Det gør vi ikke bare for at pleje vores egen lille faglige særinteresse, men også af hensyn til de elever hvis uddannelsesforløb og fremtidsplanlægning påvirkes. Nu er beslutningen taget, og det må nu være vores opgave at forsøge at få det bedste ud af den nye situation. Det giver f.eks. mulighed for at trække på det, eleverne har lært i matematik B, når man arbejder med skriftlig samfundsfag og med modeller i økonomi. Fra vores egen verden kan det nævnes, at den nyvalgte bestyrelse har konstitueret sig. Det skete ved bestyrelsesmødet den Der er kommet adskillige nye ansigter ind i bestyrelsen og det er glædeligt. Fordelingen af arbejdsopgaver i den nye bestyrelse kan ses på fals.info. Den er i skrivende stund ikke helt færdigredigeret. Det giver forhåbentlig nye bidrag til udvikling af faget. Af nye indsatsområder, som bestyrelsen vil tage op det kommende år, bliver undervisning i klima og miljø. Her har samfundsfag gode muligheder for at komme med bud på en spændende og engagerende undervisning, når miljøproblematikken skal integreres i de samfundsvidenskabelige discipliner og det tværfaglige samarbejde i studieretninger og AT-forløb. Efter fremlæggelsen af lovforslaget, henvendte foreningen sig til Folketingets uddannelsesudvalg. Se bestyrelsens brev på side 40

5 Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra Fagkonsulenten ved Bent Fischer-Nielsen Justering af gymnasieloven I skrivende stund ( ) er forslag til ændring af gymnasieloven sendt til høring. Der indføjes som 12 stk. 2: Mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i uddannelsen og være på A- niveau. Man skal stadig udbyde en studieretning med SaA, og man kan stadig udbyde en studieretning med SaA, ma B og et tredje fag på B- eller C-niveau. Studieretningen skal blot give eleven mulighed for at vælge et af de nævnte fag i 12 stk. 2 som det fjerde A-niveaufag, som fx engelsk, matematik, tysk/fransk fortsættersprog, fysik, kemi eller biologi. Men eleverne kan ikke kombinere samfundsfag A med spansk A eller musik A. at de vil være bedre til at beregne og til at arbejde med statistiske mål. Statistiske mål indgår i kernestoffet, og et af de faglige mål er, at eleverne skal kunne formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer. Beregningskravet og de statiske mål er nærmere beskrevet i vejledningen. Vælge 24 eller 3 timers forberedelsestid til SaB og KS Monsterudvalget anbefaler i sin anden rapport, at mundtlige prøver med 3 timers forberedelsestid afskaffes. Læreplanerne for Samfundsfag B og Kultur- og samfundsfaggruppen er ændret således, at skolen til sommereksamen 2008 for det enkelte hold kan vælge mellem en prøveform med 24 eller 3 timers forberedelse. Samf A som valgfag bindes til mat B I 15 stk. 1, 3. pkt indføjes samfundsfag: Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag som valgfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau. Hvis man fx har en studieretning med EnA-SaB, hvor eleverne skal have mulighed for at opgradere til SaA, skal skolen sørge for, at der samtidig er en fri blok til MaB. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er hensigten, at styrke studiekompetencen til de økonomisk-samfundsvidenskabelige videregående uddannelser, hvor en række af de videregående uddannelser kræver matematik B I bemærkningerne noteres endvidere: Bindingen vil medføre, at alle eksaminander med samfundsfag A har matematik på mindst B-niveau. Dette kan udnyttes ved den skriftlige prøve i samfundsfag til studentereksamen. Når alle har matematik B, kan man fx udnytte, Til begge prøver skal eleverne udarbejde en synopsis, hvor de skal opstille, analysere og diskutere en eller flere problemstillinger. Det udleverede prøvemateriale består af et kendt tema (= forløbsoverskrift) og et varieret bilagsmateriale (tekst, tabeller mm) på 8-12 normalsider til 3 timers prøven og normalsider ved 24 timers prøven. Til 3 timers prøve skal de til at svare på deres problemformulering, som hidtil, bruge relevante dele af 1. det udleverede materiale og 2. kernestof/supplerende stof. Til 24 timers prøve skal eleverne bruge relevante dele af 1. det udleverede materiale, 2. kernestof/supplerende stof og 3. materiale fundet i forberedelsestiden.

6 Nyt fra fagkonsulenten Meningen med de 24 timer er, at eleverne skal vise, at de kan indsamle og anvende relevant materiale, jf. de faglige mål for SaB og KS. Det fundne materiale vil typisk være supplerende tekster og tabeller/diagrammer, der kan bidrage til en analyse og diskussion af elevens problemstillinger. Synopsis Når eleverne i SaB og SaA skal udarbejde en synopsis, håber jeg, at de kan få glæde af deres kompetencer fra AT. Til alle 3 prøver skal de udarbejde en problemformulering med et overordnet spørgsmål, jf. at sagen i AT skal være tydelig. Ud fra det overordnede spørgsmål skal de udlede en række underordnede spørgsmål = problemstillinger, som i samfundsfag A og B helst skal være på de taksonomiske niveauer, jf. bedømmelseskriterier til mundtlig prøve. stilles eksplicitte krav om at leve op til det ene fags faglige mål. Det har været en udfordrende proces at formulere opgaver til SRP, og man må på skolen som hidtil hjælpe hinanden med opgaveformuleringerne. Nye gode eksempler på emu en De gode eksempler i SRP giver eleverne nye muligheder for at undersøge virkelighedens komplekse problemstillinger med frugtbar anvendelse af to fag. I samfundsfag-historie ses problemstillingerne i deres historiske sammenhæng. I samfundsfag-matematik skal faglige sammenhænge dokumenteres præcist ved hjælp af grafer, ligninger eller beregninger. I samfundsfag-dansk/sprogfag kan forståelsen af et fænomen øges gennem identifikation med personer i litteraturen. Der er der mange gode eksempler, og nogle af dem ligger på Det kan formuleres eksplicit med redegør, undersøg og diskuter eller implicit med hv-spørgeord. Problemstillingerne skal analyseres og diskuteres, og der skal konkluderes på hver af problemstillingerne. Det hele samles op i en samlet konklusion, som skal være svar på det overordnede spørgsmål i problemformuleringen. Studieretningsprojekter (SRP) Det har været en krævende proces at vejlede eleverne, udforme opgaveformuleringer og bedømme SRP erne, når der skal anvendes to fag, arbejdes sammen med en kollega med at andet fag og voteres med en censor/vejleder med et andet fag. Det har stillet store krav til udformningen af opgaverne, og der er gode og mindre gode eksempler på, at det lykkes at få bragt to fag i spil på en frugtbar måde. De mindre gode eksempler handler om, at fagene er helt adskilt i opgaven, fx to spørgsmål til hovedfaget og ét spørgsmål til det andet fag uden noget krav om syntese eller samspil mellem fagene. Det bryder med, at opgaveformuleringen både skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav. En uacceptabel variant er her, at der kun Samfundsfag-historie Kombinationen af historie og samfundsfag er oplagt og forholdsvis nem at gøre god. Et problem har været, at censorer har oplevet nogle af opgaverne som rene historieopgaver. Spørgsmålet er, om det et godt nok at holde sig til en historisk periode og bruge samfundsfag til at levere begreber fx bipolaritet etc. Jeg har svaret, at der i opgaveformuleringen skal være en perspektivering til aktuelle samfundsmæssige forhold. Hvis opgaven handler om Cuba-krisen, skal der fx diskuteres, hvilken betydning Cuba-krisen har haft for forholdet mellem USA og Cuba i dag. Det er ikke nok kun at anvende historiebøger tilsat lidt begreber. Der skal også anvendes bøger i international politik fx med inddragelse af begreber, teorier og aktuelle internationale forhold. Samfundsfag-dansk/sprogfag I kombinationen mellem samfundsfag og dansk, engelsk eller andre sprogfag, er en mulighed at bruge samfundsfag til perspektivering af en analyse/fortolkning af en litterær tekst. Man kan fx vurdere, i hvor høj grad den fiktive tekst har hold i den samfundsmæssige virkelighed. Det er ikke godt nok kun at koble begreberne med fiktionen og dermed lade fiktionen erstatte empiri-

7 Nyt fra fagkonsulenten en. Analysen skal både indeholde fiktion, begreber/teori og empiri. Bredden og dybden De foreløbige tilbagemeldinger fra censorerne går på, at eleverne er blevet bedre til at analysere i bredden med nyt udsyn og perspektiver, mens det har været sværere form dem at analysere i dybden. Diskussionen om anvendelsen af ét eller to fag i SRP vil fortsætte. Der bliver foretaget en landsdækkende evaluering, og en rapport forventes færdig inden sommerferien. Fremtiden vision og forudsigelse Det har været glædeligt at høre den positive modtagelse af indholdet i AT-prøven. Lærere fra alle faggrupper har givet udtryk for, at de så gode anvendelsesmuligheder af deres fag i opgaven. Mange elever er efterhånden blevet gode til at opstille en problemformulering og se, hvordan de får to fag i spil til besvarelse af deres problemstillinger. Elever fra nogle skoler har i skrivende stund truet med ikke aflevere deres synopsis i protest mod, at fx en religionslærer skulle vurdere fysik. Men man skal hverken som religionseller samfundsfaglærer vurdere rigtigheden af en naturvidenskabelig argumentation. Man skal vurdere, i hvor høj grad eleven lever op til de faglige mål i AT, og som ved alle flerfaglige eksaminer er man flere lærere tilstede, der tilsammen har kompetencerne til at give den rette bedømmelse. Man må have tillid til hinandens bedømmelse, undgå evt. taktik og som ansvarlige, professionelle lærere finde frem til den rigtige karakter. Forsøg med digital eksamen Ministeriet har iværksat et forsøg med digital eksamen, hvor eleverne til skriftlig eksamen får udleveret opgaven i digital form og har adgang til internettet. Forsøget kan ses i direkte forlængelse af Globaliseringsrådets arbejde, hvor afprøvning af it-færdigheder til eksamen blev anbefalet. Der vil dog fortsat gælde, at eleverne ikke må ikke kommunikere elektronisk med andre. Udgangspunktet for forsøget er, at det er kunstigt, at eleverne ved den gældende prøve har adgang til alt det materiale, de kan medbringe i fysisk form og på deres harddisk, men ikke til nettet, som til daglig er en vigtig informationskilde. Forsøget sker i dansk, matematik og samfundsfag på stx og international økonomi, virksomhedsøkonomi og afsætning på hhx. 10 nuværende 1.g klasser med samfundsfag A fordelt på 6 gymnasier deltager i forsøget. En arbejdsgruppe bestående af Claus Just Andersen, Kirsten Krehan, Gregers Friisberg, Per Henriksen (sekretær) og undertegnedevil hvert halve år producere et opgavesæt, som klasserne skal bruge, og de involverede lærere vil derefter på en konference drøfte erfaringerne med arbejdsgruppen. Jeg vil undersøge, om det er muligt at gøre opgaverne tilgængelige for alle på EMU en. De 10 klasser går i 2010 til skriftlig eksamen med en særlig digital opgave. At få opgaven udleveret i digital form giver en række nye muligheder. Bilagsmaterialet kan bl.a. bestå af: Tekster, som eleven kan kopiere citater fra og sætte ind i besvarelsen Statistisk materiale i regneark, som eleven kan bearbejde til et velvalgt diagram eller foretage beregninger på, som giver et større overblik som fx procenttal, indekstal eller statistiske mål. Radio- eller TV-klip, som eleven skal inddrage, fx i en sammenligning eller diskussion. Links til bestemte hjemmesider, hvor eleven skal udvælge og bearbejde materiale, der kan dokumentere faglige sammenhænge. At få adgang til internettet under prøven giver mulighed for at demonstrere evne til at finde og anvende relevant materiale fx til en sammenligning, undersøgelse eller diskussion. Det kan fx være søgninger i interaktive baser (Surveybank, Statistikbanken) eller søgninger på Folketingets hjemmeside til dokumentation af forskellige former for parlamentarisk kontrol. Der er også forskellige problemer knyttet til prøveformen, fx at eleverne ikke skal komme til at spilde for meget tid med at søge og have

8 Nyt fra fagkonsulenten for lidt tid til at skrive. Forsøget vil forhåbentlig bidrage til at afklare, hvordan opgaverne skal formuleres, så problemerne minimeres. Alt i alt er der en række af de nuværende faglige mål, som eleverne bedre kan demonstrere, når det er en digital eksamen med internetadgang. Hvis der er erfaring med hjemmeopgaver, hvor brug af nettet er nødvendig for en tilfredsstillende løsning, vil arbejdsgruppen meget gerne have tilsendt disse. Fagkonsulentens hjemmeside på emu Jeg vil i højere grad bruge fagkonsulentens hjemmeside på emu en til at lægge forskellige informationer, fx svar på hyppige spørgsmål, nyt fra fagkonsulenten, gode eksempler og min seneste præsentation fra regionsmøder. Så besøg samfundsfags side på emu fag/sa/, og klik videre til fagkonsulentens side.

9 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system USA en ensom hypermagt i det internationale system Finn Madsen I den første halvdel af 1900-tallet bestod verden af adskillige stormagter Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, USA, Rusland/Sovjetunionen, Japan og Kina i det såkaldte multipolære system. Verdenspolitikken og dens resultater afhang af disse nationers indbyrdes alliancer. Dette system brød definitivt sammen efter 2. verdenskrigs afslutning i I årene herefter og op til overgik to af krigens sejrherrer USA og Sovjetunionen efterhånden alle øvrige stormagter i magt og indflydelse og opnåede såkaldt supermagtsstatus i det bipolære system, om hvilke de fleste nationer samlede sig. Efter kommunismens sammenbrud i slutningen af 1980'erne og Sovjetunionens opløsning i 1991 begyndte konturerne af et nyt internationalt system langsomt at tegne sig. Først nu i begyndelsen af det 21. århundrede er det imidlertid blevet helt tydeligt, at det nye system med rette kan beskrives som unipolært. Denne altdominerende magt er USA. Enkelte nationer har ganske vist langt flere indbyggere end USA (300 mio.), fx Kina (o. 1,3 mia.) og Indien (>1 mia.), visse nationer er større eller ligeså store i geografisk udstrækning, fx Rusland, Canada og Kina, ligesom enkelte nationer som fx Saudi-Arabien er i besiddelse af langt større energireserver (olie og naturgas) end USA. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at være dominerende på sådanne felter for at blive et egentligt magtcentrum. De virkeligt afgørende dominansområder kan derimod iagttages i den skematiske oversigt nedenfor. For at kunne optræde som en supermagt/hypermagt, er det således ikke tilstrækkeligt at være dominerende på enkelte felter; der skal scores højt alle steder. Som det ses af skemaet har kun USA højeste score på alle områder. Eneste undtagelse er energiområdet, men her gælder det, at selv om USA's egne energiressourcer ikke er blandt de største i verden, så befinder sådanne ressourcer sig hos venligtsindede nationer tæt ved USA (fx Canada og Mexico), eller de vil i yderste konsekvens være militært kontrollerbare (fx Venezuela, Nigeria, Irak og Saudi-Arabien). Sammenfattet kan USA's position kort beskrives således: Politisk er USA yderst stabilt med et veludviklet demokrati og et stærkt præsidentialstyre. (At kun o. halvdelen af befolkningen stemmer ved præsident- og kongresvalg er efter europæisk målestok en svaghed, som dog ikke rokker ved demokratiets stabilitet). Til trods for USA's faktiske status som 'immigrationsland' er the American way of life respekteret også hos mindretallene, og der findes ingen betydningsfuld 'anti-amekansk' opposition. Økonomien er langt den største og stærkeste i verden, og BNP pr. indbygger væsentlig højere end i EU og Japan. I 2007 udgjorde amerikanerne mindre end 5% af verdens befolkning, men stod alligevel for ca. 22% af verdens BNP. Til sammenligning stod Kinas fire gange større befolkning kun for omkring 6% af verdensproduktionen målt i BNP. Militæret bygger på højteknologi, dets slagkraft er kolossal, mandskabets moral i top, dets stabilitet, loyalitet og politiske kontrol indiskutabel, og dets teknologiske stade er mindst 5, måske snarere 10 år forud for dets nærmeste konkurrenter/samarbejdspartnere i Europa, og denne

10 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system forskel er hastigt accelererende i amerikansk favør. Ingen anden nation kan udfordre USA militært hverken konventionelt eller atomart med bare den ringeste udsigt til succes. Internationalt er landet dominerende i alle større, betydningsfulde organisationer, fx WTO, Verdensbanken og NATO. USA's rolle i FN er problematisk; USA finder FN alt for ineffektiv, respekterer kun i begrænset omfang verdensorganisationen og tillægger den i realiteten meget ringe international værdi. USA tøver til stadighed med at betale sine bidrag til FN og kunne Dominans område USA Rusland Kina Indien Japan EU Danmark 1. Intern integritet 1 2/3 1/ Politiske forhold / Økonomisk formåen /2 1/2 1/2 4. Militær styrke og tekno-logi 1 2 2/3 2/3 2/ International pla cering 1 2/3 2/ /3 6. Kulturel og handels mæssigdominans 1 3 2/3 3 2/ Teknologisk kapacitet 1 2/ Uddannelsesniveau / Befolkningens størrelse 1 2 1/2 1/ Adgang til råstoffer ½ 1 2/3 2/3 3 2/ Stræben efter dominans / Note: Skemaet er opstillet af forfatteren; rækkefølgen af punkterne er ikke prioriteret. I oversigten opereres med en relativ 3-trins inddeling, således at 1 er højeste score, mens 3 er laveste. 1/2 markerer en placering mellem 1 og 2. (Oversigten indbyder givet vis til diskussion; læseren opfordres til at deltage!) 1. Intern integritet: Har regeringen kontrol med landet? Er der støtte i befolkningen til regeringens politik? Findes der væbnede mod standsbevægelser i landet? Er der sandsynlighed for borgerkrig? 2. Politiske forhold og normer: Hersker der demokrati i landet? Er nationen et retssamfund? Er der markedsøkono-mi? Over holdes menneskerettighederne? Er den personlige frihed garanteret? 3. Økonomisk formåen: Bruttonationalproduktets samlede størrelse og BNP pr. indbygger. Vækst, stagnation eller tilbagegang? Relativ størrelse i sammenligning med konkurrenter/modstandere. 4. Militær styrke og teknologi: Militærets kvantitet og kvalitet. Dets evne til og muligheder for at kæmpe udenfor landets grænser. Effektivitet, motivation, uddannelse og teknologi. 5. International placering: Omverdenens respekt. Ansvar for international fred og sikkerhed. 6: Kulturel og handels mæssig dominans: Er omverdenen interesseret i ens kultur og handelsprodukter? Konkurren-cedygtighed. 7. Teknologisk kapacitet: Er nationen innovativ eller kopierende. Kvantitet/kvalitet-problematikken. 8. Uddannelsesniveau: Generel uddannelseskvalitet, både i bredden og dyb den. 9. Befolkningens størrelse: En lille befolkning modvirker evnen til international dominans; tilsvarende effekt vil pro blemer med at kontrollere befolkningstilvæksten have. 10. Adgang til råstoffer: Råder nationen over tilstrækkelige råstoffer også på langt sigt? Kan eksterne, stabile forsyninger i givet fald etableres/opretholdes? 11. Stræben efter dominans: Har nationen en historisk betinget eller faktisk trang til dominans? 10

11 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system aldrig drømme om at lade sine soldater optræde under kommando af FN's lyseblå flag. Kulturelt er USA totalt dominerende; overalt på kloden står folk i kø for (frivilligt og mod betaling!) at erhverve mere eller mindre lødige produkter i form af film, tv-serier, underholdning, musik, tøjmærkevarer (fx Wrangler og Levi's) og diverse madvarer (fx Burger King og McDonald's) for ikke at nævne en brunlig væske tilsat kulsyre, Coca-Cola. Den amerikanske interesse for ikke-amerikansk sport, som fx europæisk fodbold (soccer), kan ligge på et meget lille sted; omvendt står resten af verden i kø for at opleve typiske amerikanske sportsgrene på tv. Dette bidrager i høj grad til at opretholde den "bløde" amerikanske magt. Fx transmitteres MBL-kampene i basketball til 750 mio. husstande i mere end 200 lande, mens MBL-kampe i baseball også sendes til over 200 lande på 11 sprog. NFL (American football) nåede op på 800 mio. tvseere i I 2003 så 7,3 mia. mennesker dvs. i gennemsnit hvert eneste menneske på kloden en amerikansk film i biografen. USA's væsentligste svaghed ligger i økonomien eller snarere i den måde, den er blevet forvaltet på under Bush-administrationen siden Underskuddet på statens budgetter og på betalingsbalancen er nærmest astronomiske. Men den amerikanske økonomi er i langt højere grad end andre landes økonomier tilpasset den globale verden og dens konkurrencebetingelser. Fx er befolkningsfordelin-gen mellem primære, sekundære og tertiære erhverv henh. 2%, 18% og 80%. (I et andet højt udviklet land som Danmark er tallene 3%, 21% og 76%). I en globaliseret verden er det vigtigt ikke at være afhængig af eksport af industrivarer (som fx Kina er og vil være i meget lang tid), men at være dominerende på områderne service, know how og uddannelse. US dollars er gangbar møntfod overalt i verden; flere lande i Latinamerika har indført US$ som formelt betalingsmiddel (Panama og Ecua-dor) eller har i realiteten helt gjort egen møntfod afhængig af dollaren (Argentina, El Salvador og Guatemala). 11 Engelsk er i dag totalt dominerende som sprog; det er ganske vist ikke det mest talte nationalitets-sprog, men det er kommunikationssproget frem for noget inden for international undervisning, underholdning, luftfart, computerverdenen generelt, internettet m.v. Knap 50% af al internettrafik i verden foregik ved årtusindskiftet i USA (selv om denne procentdel nu er på vej ned), og på nettet må selv sprog som tysk, fransk og spansk i de respektive hjemlandes forretningsverden enten vige for rene engelske hjemmesider, eller også eksisterer en engelsk parallelside side om side med originalen. Ganske vist regner man med, at engelsk relativt set vil aftage procentvis til fordel for fx spansk og kinesisk i de kommende år, men kun engelsk formår stadig at fungere som "verdenssproget". Uddannelsesniveauet, specielt i forskningsverdenen, er helt i top, og forskere overalt i verden strømmer til de prestigefyldte universiteter og andre højere læreanstalter i USA. Takket være en kolossal satsning på uddannelse og forskning er USA langt foran alle andre nationer/konkurrenter her inkluderet både EU, Kina og Japan hvad angår teknologisk formåen, og hastigheden synes at øges. Omkring 75% af alle Nobelpris-modtagere i de naturvidenskabelige fag kommer fra amerikanske universiteter. Befolkningens størrelse på 300 mio. mennesker er tilstrækkelig til 'verdensdominans'; omvendt er den ikke nogen hæmsko for fortsat udvikling, da den generelt er veluddannet. USA råder selv over betydelige energireserver i form af olie, kul og naturgas, men ikke i uudtømmelige mængder. Når USA i årtier har valgt at importere først og fremmest olie, skyldes det (a) ønsket om at spare på egne ressourcer, som (b) er omkostningskrævende at hente op af undergrun-den, men også (c) at meget billig energi fra Mellemøsten, Afrika og Latinamerika har gjort det tillok-kende at satse på energiimport. (Omkring 65% af alle olieressourcer og ca. 35% af naturgasreserver-ne befinder sig i Mellemøsten. Det er således af største betydning for USA også i fremtiden at have adgang til disse,

12 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system specielt i Saudi-Arabien, da dette land er en af de vigtigste energiudbydere på kloden). Den amerikanske selvbevidsthed er bygget op om den ufravigelige opfattelse af, at the American way of life er om ikke den eneste rigtige så i hvert fald langt den bedste livsstil. Denne opfattelse er stærkt medvirkende til at give nationen en enorm tiltro til eget selvværd. Den er givetvis samtidig en medvirkende årsag til den amerikanske selvhævdelse på den internationale scene. At denne selvhævdelse eksisterer, er en ubestridelig kendsgerning og kan ikke bortforklares. Problemet er, at amerikanerne ikke kan forstå, at andre nationer også allierede og venligtsindede ikke nødvendigvis tilbeder de amerikanske værdier ubetinget. Det andet amerikanske århundrede Historikere ynder at betegne det 19. århundrede som Storbritanniens århundrede som en konsekvens af den britiske industris dominans, landets militære formåen og dets kolossale kolonirige. Tilsvaren-de udnævntes det 20. århundrede til USA's århundrede pga. denne nations vækst og dominans siden 2. verdenskrig. Men hvem tilhører så det 21. århundrede? EU? Japan? Indien? Kina? Ved begyndelsen til det 21. århundrede er der inden for selv en meget vid tidshorisont efter mange iagttageres opfattelse stadig kun én seriøs og kvalificeret ansøger: nemlig USA. Kinas økonomi har ganske vist gennemløbet en forrygende udvikling den seneste snes år med årlige stigningstakter o. 10%, men teknologisk (og ikke mindst inden for militærteknologien) øger USA stadig og i stigende tempo! sit betydelige forspring. Det gælder både overfor Europa og Kina. 12 Kort udtrykt: Hvad angår den generelle dominans, taber USA meget langsomt terræn relativt set, men øger hastigt sit forspring kvalitativt. Bertel Heurlin, internationalt anerkendt dansk forsker med speciale i international og amerikansk sikkerheds- og militærpolitik, har givet udtryk for, at den amerikanske unipolaritet vil kunne opretholdes meget længe, år som et minimum, måske snarere år. Paul Kennedy: forkerte forudsigelser Den amerikanske historiker, Paul Kennedy, udgav i 1988 sin berømte bog The Rise and Fall of the Great Powers. Her analyserede han bl.a. det romerske, det osmanniske, det habsburgske og det britiske imperium og konkluderede, at imperiers forsvarsbudgetter havde det med at vokse ufor-holdsmæssigt i forhold til deres nationalbudgetter. USA var allerede i gang med denne negative proces, ifølge Paul Kennedy. Forsvarsbudgettet ville til sidst afstedkomme en 'imperial overbelastning,' og 'imperiet' ville gradvis smuldre bort. I 1988 syntes adskillige forhold at ville give Paul Kennedy ret m.h.t. hans pessimistiske opfattelse af USA's udviklingsmuligheder: USA's budgetunder-skud efter Reagan-tidens enorme oprustning truede med at løbe helt løbsk, den amerikanske konkur-rencedygtighed var lav, og det japanske økonomiske mirakel syntes frygtindgydende. Sovjetunionens sammenbrud i 1990/1991 ændrede efter Kennedys mening imidlertid USA's stilling fundamentalt, som han skriver i senere analyser. Samtidig satte en lavkonjunktur ind i Japan, der nu mere end et tiår senere ikke synes at have nogen ende. I løbet af få år reducerede USA sine forsvarsudgifter fra Reagan-tidens 6,5% af BNP til kun o. 3,5% (som så under Bush er vokset til ca. 4%). Dette var med til at øge den amerikanske konkurrencedygtighed og bane vejen for en hidtil uset amerikansk økonomisk vækst i 1990'erne. Samtidig fandt en reel revolution sted i den amerikanske forretningsverden, har Kennedy senere forklaret i et forsøg på at begrunde, hvorfor han i sin bog tog så fundamentalt fejl m.h.t. USA's fremtidige rolle. Indførsel af ny teknologi og afskedigelse af over-flødige medarbejder ændrede den amerikanske virksomhedskultur og afstedkom en enorm effektivi-tet, der skabte basis for endnu flere investeringer. Resultatet var, at USA uden at overanstrenge sig

13 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system økonomisk igen kunne forøge sine militærbudgetter drastisk. Kennedy omtaler også en anden dybere kulturel årsag til den amerikanske succes. Den amerikanske middelklasse, som udgør langt hovedparten af befolkningen, og som er væsentligt mere velha-vende end den europæiske middelklasse, er under konstant pres og er derfor mere foretagsom. Fx må man i USA selv finansiere sine børns højere uddannelse, ligesom gratis sygeforsikring ikke kan tages for givet. Derfor er middelklassen mere villig til at arbejde hårdt og investere deres penge aggressivt. I dag mener Paul Kennedy, at også USA's magt engang vil svinde, men at det nok vil ske langsomt. Kennedy tilføjer, at det tog Det osmanniske Rige over 300 år at kollapse: "USA's magt vil helt sikkert en dag erodere. Det er ikke naturligt, at et land, der har 4,5% af verdens befolkning, vil blive ved med at besidde 30% af dens økonomiske ressourcer. I slutningen af 1800-tallet besad Storbri-tannien 50% af verdens industrielle produktion og kun 2,5% af klodens befolkning". Kennedy beskriver USA's position i begyndelsen af det 21. århundrede således: "Ingen magt i verdenshistorien har nogensinde været så dominerende, så overlegen i forhold til resten af verden som USA er i dag. Ikke engang Romerriget var så stærkt. Der var både et persisk rige og store kinesiske riger dengang." Joseph Nyes teorier En anden af USA's allermest ansete politiske kommentatorer (og i øvrigt viceforsvarsminister under Bill Clinton), Joseph S. Nye, gav i sommeren 2002 sin opfattelse af supermagten USA's fremtidsmu-ligheder til kende i en ny bog. 1 I The Paradox of American Power skrev Nye, at der grundliggende findes tre former for magt: (1) den militære, (2) den økonomiske og (3) den 'transnationale' eller 'bløde' magt. Sidstnævnte består ifølge Nye af så forskelligartede komponenter som internettet, terrorisme, multinationale selskaber, bankernes økonomiske transaktioner, demokrati, ytringsfrihed, frihandel, menneskerettigheder, Hollywood og McDonald 13 for blot at nævne nogle få. Alle disse mere eller mindre håndgribelige forhold relaterer sig ikke til én nation alene og kan heller ikke styres af en sådan. Nye mener, at verden på det militære område kan betragtes som unipolær; ingen andre nationer heller ikke i alliancer eller forbund kan trodse USA. USA er i begyndelsen af det 21. århundrede i stand til at nedkæmpe alle modstandere og alle tænkelige modstandergrupperinger med kernevåben eller konventionelle styrker; samtidig kan landet flytte kamptropper i hundredtusindvis til alle steder på kloden. Både land-, flåde- og luftstyrker kan hurtigt sættes ind overalt. Hvad angår det økonomiske område, mener Nye at verden i dag må betragtes som multipolær, idet USA trods sin økonomiske styrke har kraftige modspillere i EU og Japan; samtidig kan en fjerde pol, Kina (og måske Indien), anes i horisonten. Det er Nyes opfattelse, at USA kun gennem 'en holden fast' ved en kombination af alle tre former for magt vil kunne bevare sin position i verden. Det er derfor direkte katastrofalt at bringe sig i modsætningsforhold til verdenssamfundet gennem militære, økonomiske eller transnationale magt-demonstrationer, siger Nye. I stedet bør USA satse på, at "få andre til at ville dét, man selv vil". Faktisk er USA succesrigt i fuld gang med dette. Den amerikanske kultur og værdibegreber tiltrækker millioner af indvandrere, og USA er fortsat det mest eftertragtede indvandrerland i verden. Hvilke betingelser skal da ifølge Nye opfyldes for at USA kan bevare sin globale indflydelse og dominans i fremtiden? Nye giver i sin bog selv svarene: Produktiviteten i det amerikanske samfund skal fortsætte som nu. USA skal fastholde sin nuværende militære styrke, men ikke havne i et 'militærtindustrielt kompleks'. 2

14 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system USA må ikke blive så arrogant, at landets "soft power" sættes over styr. Landet må ikke blive ramt af en serie katastrofer, der får befolkningen til at søge mod isolation, som det var tilfældet i 1920'erne og 1930'erne. USA skal på fremsynet facon interessere sig for globale spørgsmål og forhold, der også optager verdenssamfundet. International finansiel stabilitet er afgørende for den amerikanske velstand, og det er afgørende, at USA hér samarbejder med andre lande. Heller ikke indenfor områder som globale klimaændringer, narkobekæmpelse, terrorisme, smitsomme sygdomme m.v. har USA råd til at isolere sig. Hvis disse betingelser kan opfyldes, mener Nye, at den amerikanske position kan sikres langt ind i det 21. århundrede. En verden i hastig forandring Det seneste tiår er forandringerne i verden sket på amerikanske vilkår: aldrig tidligere i historien har begreber som kapitalisme og demokrati stået stærkere. Disse to store politiske og økonomiske ideer er ble-vet stående som de eneste overlevende, og som alle andre nationer kappes om at erhverve, udvikle og benytte. Ikke alle iagttagere er enige om omfanget af det amerikanske overherredømme, men ingen be-tvivler, at USA både militært, økonomisk, diplomatisk og kulturelt sætter dagsordenen i enestående grad. I begyndelsen af 1990'erne troede mange, at kommunismens bortfald også ville betyde enden på den amerikanske supermagts dominans, fordi fjenden nu var væk. Tydeligt var det, at USA var i økonomiske vanskeligheder. I stedet ville en række nye stormagtscentre opstå: EU, Japan, Kina og Rusland. Men det gik helt anderledes end spået. teknolo-giske udvikling slet ikke kunne måle sig med USA's, der fra 1992/93 oplevede en forrygende økonomisk og teknologisk vækst. Prestigemæssigt måtte Europa i 1990'erne indkassere to 'nederlag' til amerikaner-ne: Krigen i Bosnien stoppede først i 1995, da amerikanerne tvang en løsning igennem, og i Serbien ka-pitulerede diktatoren Slobodan Milosevic først efter amerikansk ledede luftangreb og trusler om regulær invasion. Europæerne snakkede og snakkede, men amerikanerne handlede, som det siden er blevet beskrevet. Den økonomiske vækst i Kina har siden1990'erne været kolossal med årlige vækstrater på op til (og på det allerseneste over) 10%, men da Kina i mange henseender stadig er et u-land med et ret lavt tekno-logisk stade, vil oprykningen til supermagtsstatus kræve fortsat eksplosiv vækst i flere årtier. Selv om Rusland ved årtusindskiftet synes at gå mod mere stabile økonomiske forhold, er denne nation foreløbig helt uden den økonomiske dynamik og politiske stabilitet, der kræves for at have verdenspolitisk indflydelse. Faktisk er den virkelige årsag til, at russiske synspunkter trods alt tillægges en vis opmærksomhed internationalt, at landet råder over flere tusinde kernevåben; dét giver indflydelse i debatten. Hertil kommer, at den øgede russiske selvforståelse de seneste år også skyldes dets rolle som energieksportør olie- og gasforsyninger til Europa giver visse muligheder for at spille med musklerne. Ingen andre nationer eller kulturområder har mulighed for at øve verdenspolitisk indflydelse af betyd-ning. Goldt had fra muslimske terrororganisationer som fx Osama bin Ladens såkaldte Al Qaida-netværk skaber naturligvis international opmærksomhed, men generelt er den arabiske verden så domineret af interne og eksterne problemer, at den økonomisk og politisk er uden nogen form for international pon-dus. Ganske vist oplevede EU en økonomisk optur i tiåret og fortsat videreudvikling i den politiske/ nationale integration, men ved årtusindskiftet stod det klart for alle, at væksttempoet og den 14 Fortsat internationalisering Økonomisk har hele verden nydt godt af det frihandelssystem, som USA ynder at opfatte sig selv som garant for. Fri markedsøkonomi, men-

15 ARTIKEL - USA - en ensom hypermagt i det internationale system neskerettigheder og demokrati er blevet dagligdags realiteter i det ene land efter det andet, og det er vel at mærke sket uden vestlig, dvs. amerikansk, magtanvendelse. Før kommunismens sammenbrud og Golfkrigen mod Irak greb USA lejlighedsvis og kortvarigt ind i Latin-amerika, når man følte sine interesser gået for nær, fx Cuba, Chile, Nicaragua, Grenada og Panama. Efter 1990/1991 er det hele foregået aldeles fredsommeligt; USA har ikke søgt nogen form for territorial ge-vinst eller påtvunget andre magter militær besættelse. (De krige, der har været ført med amerikansk en-gagement, nemlig Golfkrigen mod Irak i 1991, mod serbiske styrker i 1995 og 1999, mod Al-Qaida net-værket efter 2001 og Irak-krigen i 2003 har haft andre motiver). Verden bliver med stadig stigende hastighed frivilligt bundet sammen af institutioner og opfindel-ser, der i stor udstrækning har deres hjemsted i USA, fx internettet. Det engelske sprog betragtes i stadig mindre grad som blot et vigtigt verdenssprog, men slet og ret som et kommunikationsmæssigt must man er nødt til at beherske, hvis man ikke vil betragtes som anal-fabet. Engelsk er som nævnt kommunikationssproget frem for noget andet. Forskeren Bertel Heurlin har udtrykt forklaringen på spredningen af de amerikanske værdier således: 3 "Når USA i dag er den absolut dominerende aktør på den verdenspolitiske scene, skyldes det ikke, at USA har besluttet at blive verdens moralske, politiske og økonomiske hersker og har tvunget andre til at acceptere det. Stort set alle verdens politiske ledere har indset, at en forholdsvis sikker vej til velfærd og stabilitet går over de fire amerikanske værdier: (1) demokrati, (2) menneskerettigheder, (3) markeds-økonomi og (4) personlig frihed. - Verden fandt ud af, at den har brug for de amerikanske værdier." I en efterfølgende artikel vil et enkelt emne i skemaet blive detailanalyseret, nemlig nr. 4 "Militær styrke og teknologi". med vægt på det amerikanske forsvars opbygning, formåen og økonomi. 1 Nye udsendte for en halv snes år siden sin berømte analyse af USA's fremtidsmuligheder med titlen Bound to Lead. The Changing Nature of American Power, som altså nu er blevet fulgt op af The Paradox of American Pow er. Why the World's Only Superpower Can't Go It Alone (2002) og Softpower (2004). 2 Det var det udtryk, som daværende præsident Dwight D. Eisenhower brugte i sin fratrædelsestale i 1961, hvor han advarede mod at USA brugte for mange penge på militær et gennem en 'alliance' med våbenindustrien. 3 USA har det verden har brug for i dagbladet Information, Foto: Finn Madsen

16 Samfundsfag! P O T E D SLÅ OPSLAGSBOG MED CD-ROM ktisk samsamfundslex er en pra med mere g fundsfaglig opslagsbo, der spænder end 2500 opslagsord arked til åben over alt fra arbejdsm ordene dækker uddannelse. Opslags råder: de obligatoriske fagom al politik, politologi, internation i. økonomi og sociolog ger det komføl lex ds un mf Sa Med -rom, der cd plette leksikon på en så og til ekkan bruges overalt kopiere figurer samen. Eleverne kan i egne opog tekst direkte over gaver..gyldendal.dk På er løbende. ikl opdateres bogens art den næsten Faktisk er ge i den dagli ig rl uundvæ n ka g Je. g undervisnin anbefale t derfor varm bogen. øe Torben Eils n le i Folkesko Kr. 236,ØGER ANDRE OPSLAGSB Erhvervsøkonomisk Minilex kr. 234,- Samfundsøkonomisk Minilex kr. 213,Verden i tal kr. 142,- Priser ex moms e rabat nyhedsbrev lin on 4% n sy em nn ge lse.dk tlf. 33 ne an dd -u al nd de yl.g www 16 - veje til viden

17 artikel - Samfundsvidenskab Samfundsvidenska b Bjarne Villads Larsen, Bjerringbro Gymnasium variable, som bedst kan for klare det fænomen, man undersøger. Der er naturligvis tale om en stærk forenkling, og man kan aldrig være sikker på at have fået alle væsentlige variable med. Men netop på grund af deres overskuelighed er modeller brugbare. Om de er gode eller dårlige beror på deres anvendelighed, dvs. deres evne til at kunne forklare konkrete tilfælde. Jeg har, med stor respekt for de anvendte tekster, forsøgt at kombinere, formulere og illustrere det lidt svære emne samfundsvidenskab, til brug i undervisningen. Tilegnelsen lykkes bedst, hvis både elever og lærer gør sig klart, at der er tale om en proces og ikke blot en enkelt lektie eller to. Om samfundsvidenskabelige begreber, modeller, teorier og metoder Samfundsvidenskab er på de fleste gymnasier repræsenteret af fagene samfundsfag og erhvervsøkonomi. Samfundsvidenskab beskæftiger sig med sociale forhold, politiske forhold og økonomiske forhold i samfundet. Samfundsvidenskab forsøger at beskrive, forstå og forklare disse forhold. I samfundsfag er det f.eks. unges valg af ungdomsuddannelse - hvilke uddannelser og hvorfor, jvf. fig. 1. Fig 1. Eksempel på en samfundsvidenskabelig forklaringsmodel. (Uafhængige variable) (Mellemkommen variabel) (Afhængig variabel) Modeller er afledt af teorier. Men en teori er mere omfattende. Den inde holder både nogle påstande om virkelighe den og angiver en række bestemte sammenhænge mellem de variable, som teorien opstiller. F.eks. kan en økonomiske teori indeholde en række påstande om markedets mang lende evne til at regulere sig selv og hvorfor, og den kan angive nogle sammenhænge mellem variablene renteniveau og investering (f.eks. lav rente betyder større investeringer), mel lem efterspørgsel og økonomisk vækst (f.eks. stor stor efterspørgsel i samfundet giver høj økonomisk vækst), osv. - keynesiansk økonomisk teori. En teori er et forklaringsforsøg på forhold i virkeligheden, og teorier kan laves på forskellige niveauer: på samfunds- på gruppe- og/eller på individniveau. Keynesiansk økonomisk teori er på samfundsniveau. Teorier kan også placeres indenfor forskellige hovedretninger (det hedder også paradigmer). Et paradigme er de overordnede "briller" vi iagttager virkeligheden med, dvs. hele den måde, vi erkender og ræsonnerer på. Selve synet på videnskab bestemmer, hvordan vi udvikler vores begreber, modeller, teorier og metoder. Indenfor læge videnskaben er der f.eks. flere konkurreren de retninger, når det gælder måden at stille en diagnose på og behandle syg domme på.1 Indenfor samfundsvidenskab er der to hovedretninger: den fænomenologiske og den hypotetisk-deduktive. Forklaring følger de næste sider. Økonomiske og sociale forhold Mors holdning Valg af ungdomsuddannelse Fig. 1 kan kaldes en samfundsvidenskabelig forkla ringsmodel. En model er en forenkling af virkeligheden, hvor man sammen holder de 17

18 artikel - Samfundsvidenskab Samfundsvidenskabelige perspektiver mellem det specifikke og det generelle Samfundsvidenskaben er bevidst om, at den analyse, man har af et fænomen, er farvet af forskerens teoretiske og metodiske valg. Man må være sig bevidst, hvad man fokuserer på, hvorfor man har dette fokus, og hvordan man vil gribe undersøgelsen an. Man skal vælge et fokus. Hvordan man overordnet griber undersøgelsen an, når man først har indsnævret sit fokus, afhænger af vægtningen af det specifikke over for det generelle. I den ene ende af spektret finder vi fænomenologien, som stærkt betoner det specifikke, og i den anden ende har vi den hypotetiskdeduktive metode, der betoner det generelle. Fænomenologiske perspektiver, det specifikke (hermeneutisk erkendelse) Hvis forskeren har en forestilling om, at den konkrete sammenhæng og meningsbetydning er af stor betydning, vil han eller hun ofte anlægge et fænomenologisk perspektiv på sin analyse. Derfor vil forskeren forsøge at forstå fænomenerne ud fra den helhed de indgår i. Gymnasier er eksempelvis reguleret af de samme statslige regler, og gymnasielærere har samme type uddannelse. Ikke desto mindre er den sociale og faglige virkelighed meget forskellig fra gymnasium til gymnasium, ja sågar fra den ene klasse til den anden, selvom klasserne har samme lærer. I dette perspektiv kan den enkelte gymnasieklasse derfor kun forståes ud fra den specifikke virkelighed den indgår i. Nogle vil hævde, at samfundsvidenskab slet ikke kan producere generel viden om sociale fænomener, f.eks. generelt om forhold i gymnasieklasser. Så vidt behøver man dog ikke at gå, men anlægger man et fænomenologisk perspektiv på et emne, har man ikke megen tiltro til, at der kan findes mere generelle årsagsforklaringer på en konkret adfærd. Argumentet er, at man ikke kan sidde ved skrivebordet og teoretisk udlede sig frem til, hvordan f.eks. menneskers adfærd er. Dertil er den sociale virkelighed alt for kompliceret. Generaliseringer er blot forskerens 18 egne teoretiske forenklinger af virkeligheden, lyder påstanden. Ifølge det fænomenologiske perspektiv er den eneste gyldige måde at opnå en mere generel viden på at foretage gentagne analyser af samme type fænomener og se, om det er de samme ting, der er på spil. Eventuelle generaliseringer bygger på en induktiv logik eller en slags analogislutning, som betyder, at man ud fra gentagne studier af en bestemt type fænomener, der har vist sig at have samme egenskaber, slutter, at fænomener af samme type generelt udviser samme egenskaber. Man har altså en bestemt type fænomener, som man generalisere ud fra. Hvis eksempelvis individualiseringen er fremtrædende på seks undersøgte gymnasier, så er den det givetvis også på andre gymnasier og måske andre steder i uddannelsessystemet. 2 Fig. 2. Induktiv tilgang. Fænomen Fænomen Fænomen Evt. generalisering Teori = det, der regnes for sikkert Fig. 2. Den induktive tilgang. Induktion stammer fra latin og betyder indføring. Bruges om en slutning der går fra det specifikke til det generelle. Det specifikke fænomen kunne f.eks. være en gymnasieklasse eller personer der køber og sælger varer på et marked. Ud fra den fænomenologiske retning (eller hermeneutiske erkendelse) prøver forskeren i højere grad at forstå fænomenerne indefra. Forskeren står her ikke som en neutral iagttager, men er bevidst om, at han eller hun selv er en del af den virkelighed, som han studerer. Forståelsen

19 artikel - Samfundsvidenskab er dels baseret på fakta dels på forskerens egen fortolkning, f.eks. det han eller hun får fortalt af en interviewperson, og det hun selv slutter sig til. Da forskeren forsøger at forstå fænomenerne ud fra den helhed, de indgår i, bliver forklaringerne vanskeligere at generalisere ud fra. Dette paradigme eller disse briller er inspireret af de humanistiske videnskaber (f.eks. historie og dansk), og lægger op til kvalitative metoder. 3 I samfundsvidenskab er det f.eks. deltagerobservation i en gymnasieklasse, dybdeinterviews af enkelte gymnasieelever (spørgsmål med åbne svarmuligheder), casestudier af en virksomhed, eller tekst- og litteraturstudier af et givet fænomen. gøre, er at søge at afkræfte eller falsificere den. Jo flere teoretisk udledte hypoteser, der testes og ikke falsificeres, jo stærkere er teorien. 4 Fig 3. Hypotetisk-deduktiv tilgang. "Skrivebordsarbejde" Teori Konsekvens Konsekvens Hypoteser og test = det, der regnes for sikkert Hypotetisk-deduktive perspektiver, det generelle (empirisk-positivisme) I et hypotetisk-deduktivt perspektiv er man skeptisk over for påstanden om, at social adfærd er så afhængigt af den konkrete situation, som fænomenologien hævder. Fokus er i højere grad på generelle forklaringer af adfærd, det vil sige teorier om generelle sammenhænge mellem årsag og virkning. Årsagssammenhænge er imidlertid vanskelige at have med at gøre. Man kan ikke observere en årsagssammenhæng. For at kunne hævde, at der er en årsagssammenhæng, skal man kunne argumentere for, at et fænomen påvirker et andet, og at årsagen kommer før virkningen. Man skal altså have en teori. Dernæst skal man vise, at de to fænomener rent faktisk samvarierer, det vil sige optræder sammen på den forudsagte måde, og at samvariationen ikke skyldes andre forhold. Der kan jo være andre årsager til, at man får en bestemt virkning. Når forskere søger teorier om årsag og virkning eller undersøger teoriers rigtighed, skal man lave forklaringsmodeller og udlede eller deducere hypoteser herfra. Hypoteserne skal derpå testes og undersøges empirisk, dvs i den virkelige verden. Det er den løbende test af teorier og hypoteser med observerbare begivenheder, der i dette perspektiv driver den samfundsvidenskabelige viden fremad. Men man vil aldrig kunne bevise, at en teori er sand. Det eneste man kan 19 Fig. 3. Den hypotetisk-deduktive tilgang. Deduktion stammer fra latin og betyder afledning. Bruges om en bevisførelse, der går fra det generelle til det specifikke. Det generelle kunne f.eks. være en teori om individualisering på gymnasierne eller en teori om udbud-efterspørgsel og prisdannelse på varer på et marked med fuldkommen konkurrence. Hypostese stammer fra græsk og betyder grundlag. Bruges om en påstand eller sammenhæng som ikke er bevist, men som foreløbig antages som arbejdsgrundlag. Den hypotetisk-deduktive retning (empiriskpositivistivisme) lægger vægt på systematik og lovmæssigheder. Forskeren står udenfor og iagttager og måler, og de konklusioner han eller hun når frem til er objektive i den forstand, at de principielt er uafhængige af ham selv. Teorierne er et forklaringsforsøg der har gyldighed indtil andet er påvist, dvs. at de skal kunne testes uafhængig af tid og sted. Andre forskere skal kunne nå frem til samme resultater, hvis undersøgelsesomstændighederne i øvrigt er de samme. Det er det samme videnskabsideal, som vi finder i naturvidenskaberne (f.eks. fysik og biologi). Dette paradigme eller disse briller lægger op til generelle forklaringsmodeller og til kvantitative metoder. 5 I samfundsvidenskab er det f.eks. spørgeskemaundersøgelser af mange personer (spørgsmål med lukkede svarmuligheder), brug af

20 artikel - Samfundsvidenskab statistisk materiale, eller analyse af større datamængder med data, der kan måles og vejes, f.eks. fra Statistikbanken (Danmarks Statistik) eller fra Surveybank (Ålborg Universitet). Begge hovedretninger har deres stærke og svage sider. De er ikke gensidigt udelukkende, men kan med fordel supplere hinanden. Det samfundsvidenskabelige forklaringsforsøg i fig. 1 kan f.eks. undersøges med begge metoder. Opgave: 1. Beskriv hvad tegningen viser - udvælg nogle detaljer. Hvad er hovedbudskabet i tegningen? 2. Hvordan kan man undersøge, om hovedbudskabet er i overensstemmelse med virkeligheden? Tag udgangspunkt i fig 1. Eksempel på en samfundsvidenskabelig forklaringsmodel. Prøv selv (1): Uddannelse Fig. 4. Tegning af Claus Deleuran Bjarne Villads Larsen: På tværs af samfundsvidenskab, Systime 2007, side 13 20

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018 Orienteringsaften mandag den 22. januar kl. 19.30 PÅ Gribskov Gymnasium 2018 hvordan er det at starte på gymnasiet? Det var nervepirrende at blive sendt ud i en klasse med nye mennesker, men lærerne var

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,3, og 2,4 % bestod ikke

Læs mere

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab. STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

PÅ GRIBSKOV GYMNASIUM 2019

PÅ GRIBSKOV GYMNASIUM 2019 PÅ GRIBSKOV GYMNASIUM 2019 HUSK: Orienteringsaften mandag den 21. januar kl. 19.00 På www.gribskovgymnasium.dk og vores Facebookside kan du se mere om Gribskov Gymnasium. Gribskov Gymnasium, Østergade

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C. Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik. 02.10.2014 NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG, NYHEDSBREV NR. 24 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2014 1. Karakteristik af eksamenssæt Der blev stillet fire sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2014: 26.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi)

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere