HERRENS MARK. Åndshistoriske vinkler på religion og politik FORORD // 1

Transkript

1 HERRENS MARK Åndshistoriske vinkler på religion og politik Nettet & Synden FORORD // 1

2 Udgiver: Garnisons Sogns Menighedsråd Redaktion: Direktør Kirsten Dinesen og sognepræst Claus Oldenburg Tilrettelæggelse: Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps v/ Anne Pind og Jens Bertelsen. Tryk: Narayana Press Oplag: ISSN Tidsskriftet udsendes til husstandene i Garnisons sogn og fremlægges i alle Holmens Provstis kirker, sendes til Forsvarets tjenestesteder, til dagspressen, til adskillige andre kirker, samt til en række offentlige myndigheder, styrelser og institutioner såsom biblioteker, gymnasieskoler og højskoler. Holmens Provstiudvalg har venligst bevilget midler til tidsskriftets oplag uden for Garnisons Sogn samt til de særlige omkostninger, distributionen udensogns medfører. Tidsskriftet kan rekvireres gratis (mod porto) på kirkekontoret: Sct. Annæ Plads 4, 1250 København K. Tlf Hjemmeside: Tilsvarende på Garnisons Kirkegårds kontor: Dag Hammarskjölds Allé 10, 2100 København Ø. Tlf Hjemmeside: 2 // ARBEJDE & MARKED

3 HERRENS MARK 4 nettet & synden #0 FORORD s 4 #1 SHARISME Internettet er et åbent forhold, hvor vi deler tanker, ideer, venner og gener Anders Høeg Nissen og Henrik Føhns s 7 #2 ONDSKABEN I KLIKKET Fremmer Internettet ondskaben eller er det et spejl af virkeligheden? Kirsten Dinesen s 23 #3 IDENTITETENS OPLØSNING I TEOLOGISK BETYDNING Camilla Sløk s 41 #4 INTERNETTET OG ETIKKEN Etiske perspektiver på internettets særlige egenskaber Thomas Ploug s 55 #5 LOVEN OG SYNDEN Birgitte Kvist Poulsen s 67 #6 SYNDENS NØDVENDIGHED Claus Oldenburg s 83 FORORD // 3

4 Internettet er måske én af de mest interessante innovationer i helt moderne tid, fordi nettet påvirker utrolig mange menneskers gøren og laden. For vel er internettet et kommunikationsmiddel og en vidensbank, men det udfordrer også menneskers adfærd, hvorfor en række moralske problemstillinger aktualiseres. Af samme grund har vi i dette nummer af Herrens Mark konfronteret denne nyhed med en urgammel konstant, nemlig forskellen på godt og ondt, som i traditionen ofte omtales som syndens problem. Forsøget er simpelthen at holde en ekspanderende mulighed med indbyggede moralske konflikter op over for en teologisk tankegang, der har omgåedes det moralske problem som et problem mellem menneske og Gud. Artiklerne i dette nummer viser også, at der er en konflikt mellem et fuldstændig sekulariseret internet og så en moralsk eller etisk diskussion, som må forholde sig til Gud som autoritet. Og kan man overhovedet diskutere moralen uden også at have en fornøden autoritet til at afgøre den? Men forsøget på at spænde Nettet & Synden ud mod hinanden er hermed gjort. Mændene bag DR s Harddisken på P1, Anders Høeg Nissen og Henrik Føhns, lægger ud med en artikel, der skildrer Nettets opkomst, udvikling og perspektiv. De udtrykker en ægte visionær tænkning på Nettets vegne, som får den gamle verden til at se rimelig gammel ud, mens den ny verden vinker forude. Kirsten Dinesen, der er cand.phil. og direktør for PR- og kommunikationsfirmaet Front Page, skriver direkte om de nærmest moralsk kaotiske tilstande, som kan opstå på Nettet. Men pointen er selvfølgelig, at det ikke er Nettet i sig selv, som kan karakteriseres som enten godt eller ondt, men at mennesker på Nettet har fået nye muligheder, der spejler den menneskelige bevidsthed mellem godt og ondt. Nettets konkrete udfordring til teologien tager Camilla Sløk sig af. Hun underviser på CBS, er cand. theol. og ph.d., og hun mener, at den identitetsforståelse, der ligger i den teologiske, psykologiske 4 // NETTET & SYNDEN

5 og filosofiske tradition, bliver bragt under et hårdt pres af Nettets virkelighed, ligesom trangen til viden i teologisk forstand kan forveksles med al-viden og den tilhører Gud. Den mere principielle moralfilosofiske diskussion i forbindelse med Nettet behandles af lektor, associate professor, ph.d. Thomas Ploug fra Copenhagen Institute of Technology. Her opstilles en række af de elementer, der må indgå i en mere systematisk bearbejdning af Nettets etik, og metodisk er artiklen derfor et helt katalog over meget tydelige problemstillinger mellem Nettet & Synden. Kunne det ikke være rart med en lov for Nettet? Studenterpræsten på KUA, cand. theol og ph.d. Birgitte Kvist Poulsen gennemgår det klassiske teologiske lovbegreb, som opererer med tre forskellige brug af loven. Synden er i denne sammenhæng lovbrud, og artiklen demonstrerer, hvordan man i traditionen har fortolket Synden og da forfatteren udmærket kender Nettet, bliver de to virkeligheder sat effektivt op over for hinanden. Sognepræst Claus Oldenburg er den af bidragyderne, der kender mindst til Nettet, men han prøver til gengæld at definere Synden som en nødvendig tilstand, et kronisk vilkår, og gør det primært ud fra den tyske forfatter Thomas Mann, der inden for sit forfatterskab udfolder en dyb indsigt i religiøsiteten herunder synden og gør det ud fra en ikke kirkelig eller ikke konfessionel vinkel. Så er synden ikke forbundet med en guddommelig autoritet, men snarere med det grundlæggende menneskelige vilkår i en verden, der nu engang er moralsk. Der er forskel på godt og ondt. Men forskellen er en bevidsthedsform og er ikke en teknologisk betinget udvikling. Da forskellen på godt og ondt er både politisk og religiøst relevant, er det ligefremt for et tidsskrift som Herrens Mark at tage modstillingen op mellem tradition, nutid og vel ikke mindre en fremtid i Sharismens navn. Kirsten Dinesen og Claus Oldenburg, København, oktober 2010 FORORD // 5

6 #1 6 // NETTET & SYNDEN

7 SHARISME Internettet er et åbent forhold, hvor vi deler tanker, ideer, venner og gener Af Anders Høeg Nissen og Henrik Føhns, harddisken, DR P1 Både teknologisk og ideologisk er internettet en kolossal, verdensomspændende og stadig voksende delemaskine. Åbenhed, fællesskab og kommunikation er bygget ind i selve netværkets teknologiske arvemasse. Det begyndte med de forbundne computeres grundlæggende protokoller, blev udbygget med World Wide Web og siden med det sociale net eller web 2.0, og i fremtiden vil det blive en næsten uadskillelig del af vores liv, vores kroppe og måske en dag vores hjerner. MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // SHARISME FINAL // 7

8 Denne sommer har to internettjenester trukket de store avisoverskrifter. Facebook har rundet 500 millioner brugere. Og Wikileaks har lækket hemmelighedsstemplede dokumenter fra den amerikanske hær. Umiddelbart har statusmeddelelser på Facebook og lækkede amerikanske militærhemmeligheder via Wikileaks ikke meget med hinanden at gøre, men overordnet set er begge to udtryk for nettets fundamentale formål: at dele information. Lad os i den sammenhæng introducere en ny isme: Sharisme. Skabt af det engelske ord share, der betyder at dele. Begrebet er opfundet af den kinesiske blogger, iværksætter og investor Isaac Mao. Han bor og arbejder i Kina og har på egen krop oplevet, hvad det betyder at leve i et samfund, der ikke tillader sine borgere at dele tanker og ideer frit. Til gengæld er han via sin blog og sine investeringer kommet i kontakt med verden uden for Kinas great firewall, og tankerne om sharisme præsenterede han første gang for omverden på den østrigske festival Ars Electronica i Linz i Mao sammenligner hjernens naturlige funktioner med den kreative proces, vi benytter os af, når vi udvikler nye ideer. En idé vokser, hvis man deler den med andre. Man kan tale om en kreativ sneboldeffekt. Den kreative idéudvikling er ikke linær. Den udvikler sig eksponentielt, hvilket vil sige, at den første (gode) idé, man får, udvikler sig med renters rente, så snart den står i idébanken. Den kreative sneboldeeffekt kan beskrives som en eksponentiel kurve, der har et slags knæk den fase hvor væksten slår igennem, og tingene begynder at tage fart. Hvis man fx begynder med 1 og så fordobler til 2, 4, 8, 16 og så videre så går der 20 fordoblinger, før man når millionen. Men der går kun seks yderligere fordoblinger, før man er oppe på over 67 millioner. Denne udvikling er meget nem at iagttage indenfor computere, hvor processorerne bliver stadig hurtigere, billigere og mindre præcis efter en eksponentiel model kaldet Moores Lov. Moores Lov er navngivet efter ingeniøren Gordon Moore i 1966 og beskriver, hvordan en mikroprocessor fordobles i regnekraft 8 // NETTET & SYNDEN

9 og til samme pris hver 18. måned. Det er ikke en lov i fysisk eller matematisk forstand, snarere en observation af kombinationen af teknologisk og samfundmæssig udvikling, der dog ikke desto mindre har fulgt en næsten konstant takt i næsten 50 år. Takket være den eksponentielle udvikling indenfor computerteknologi har internettet udviklet sig til en stor maskine eller hjerne, der gør det nemt at dele information. SHARE YOUR SHIT! Den danske forfatter og filosof Tor Nørretranders taler mere enkelt om share your shit! med udgangspunkt i naturens processer, hvor alle dyr, planter, mennesker og organismer lever af at udveksle energi og affald shit. Vi lever med andre ord af hinandens ideer, tanker og selskab. Eller måske rettere fællesskab. Den amerikanske medieteoretiker Marshall McLuhan talte om den globale landsby, hvor teknologien binder kloden sammen i et stort kommunikationsfælleskab. Han talte også om the extensions of man. Hvordan vores nervesystem vores sanser bliver forlænget og forbedret ved hjælp af teknologi. En proces, der udvikler sig med renters rente i overensstemmelse med Moores Lov. Og så er vi tilbage ved Mao og hans ideer om internettet som et fælleskab, der vokser sig stort og stærkt, fordi vi deler vores viden, tanker og ideer. Hele processen bliver hjulpet kraftigt på vej af den teknologiske udvikling og de tanker, der ligger bag det seneste årtis såkaldte Web 2.0 eller sociale net. Værktøjerne og platformene er mange og de medfører hver især både muligheder og udfordringer. Man kan blogge. Have en profil på Facebook. Podcaste lyd og video. Sende korte beskeder på Twitter eller Google Buzz. Konstruere sit eget sociale fællesskab på Ning eller LinkedIn. Man kan indrette sit liv mere eller mindre privat. Man kan være virtuelt nøgen i den globale landsby og dele alt. Eller man kan graduere sin tilstedeværelse og mængden af den information, man ønsker at dele. Mao mener, at man skal dele så meget som muligt. Fordi det SHARISME FINAL // 9

10 skaber mest mulig feedback. Og jo mere feedback, man får, jo større bliver ens positive feedback-loop, hvilket i en nørretrandersk forstand skaber gødning til endnu flere gode ideer og tanker. Man får med andre ord et mere levedygtigt økosystem, som vi alle kommer til at nyde godt af. Men der er naturligvis sten på vejen. Ligesom der er mennesker, regimer og virksomheder, som vil forhindre sharisme, fordi det ikke umiddelbart understøtter deres interesser og magtposition. Tænk på Kina, Nordkorea og Iran, der holder sig selv oppe på at undertrykke viden. Pladeselskaber, forlag og aviser, der lever af ophavsret og kontrol med distributionen af deres produkter. Software- og pharmavirksomheder, som lever af patenter og rettigheder til ideerne og metoderne bag deres varer. Alle disse er truet af internettet og dets muligheder, fordi den eksponentielle udvikling lynhurtigt kan vende alt på hovedet. I går var rubrikannoncer i aviserne, musik på cd og langdistancetelefoni en god forretning. I dag har Craigslist, Pirate Bay og Skype gjort det til en gratis service. Hvorfor? Fordi internettet gør det muligt at dele alle typer information langt mere effektivt end via fysiske informationsbærere som papir eller plasticskiver. Men det er ikke noget, der er opfundet af ondsindede, digitale pirater. Det har været en del af eksponentielle teknologier fra starten. ET NET AF NETVÆRK Sharismen, tovejskommunikationen og fællesskabet er nemlig ikke vokset ud af ingenting. Det er en uundgåelig konsekvens af den teknologiske udvikling. Internettet er i selve sin grundkonstruktion en globalt distribueret delingsmaskine, sharisme materialiseret i diske, mikrochips og fiber, længe før Isaac Mao introducerede begrebet. Internettet har sit navn, fordi det netop gjorde forskellige eksisterende netværk i stand til at udveksle information imellem sig. Det er et net af netværk. Et inter-net. 10 // NETTET & SYNDEN

11 I dag er det tusindvis af forbundne net,der tilsammen udgør internettet og det kræver et kolossalt samarbejde og stor åbenhed at holde det vedlige. Men samtidig er det hver dag med til at forstærke denne delingskultur, fordi den ganske enkelt er indbygget i den grundlæggende hardware, næsten som en genetisk kode for åbenhed. Denne genetiske kode blev forstærket omkring 15 år senere, da internettet i 1993 fik sit folkelige gennembrud med overbygningen www, World Wide Web. TRE GANGE W I marts 1989 skrev computerforskeren Tim Berners-Lee en skelsættende artikel med en temmelig kedelig titel. Information Management: A Proposal Informations-styring: et forslag. I artiklen beskriver Berners-Lee problemerne man har med at holde styr på information og data i den internationale forskningsorganisation CERN. Især er han irriteret over, at han skal logge på mange forskellige systemer og databaser for at finde den information, han skal bruge. Hvorfor kan man ikke forbinde baserne og i øvrigt bruge dem via et enkelt vindue? Han foreslår derfor, at man laver et netværk, hvor sider med information kan knyttes sammen i et komplekst net ved hjælp af klikbare hyperlinks, der er forbindelser mellem de enkelte sider og at dette netværk ikke bare skal bruges i CERN, men i hele verden. I artiklen kalder han nettet for Mesh, men senere da han går i gang med at arbejde med selve programmeringen af netværket kommer han på navnet, vi kender og bruger den dag i dag, World Wide Web det verdensomspændende informationsvæv. Information vil være fri, som den amerikanske netpioner Stewart Brand formulerede det. Det betyder, at vi bevæger os i retning af adgang til mere og mere information fra både professionelle og ganske almindelige brugere som os selv. Faktisk er stort set alle forsøg på at begrænse denne informa- SHARISME FINAL // 11

12 tions-tsunami slået fejl. Fra kopisikring på cd er, der gjorde dem umulige at afspille, til den kinesiske net-censur som hele tiden bliver omgået af både dissidenter og søgemaskiner i en skyttegravskrig om data, information og viden. DET INTELLIGENTE NET Næste skridt i nettets udvikling bliver formodentlig det såkaldte semantiske web. Ideen om det semantiske web et mere intelligent netværk, hvor computerne ikke bare dumt læser ord og tal, men faktisk har en sproglig forståelse af vores kommunikation stammer også fra Tim Berners-Lee, manden bag World Wide Web. I det semantiske web forstår browsere og søgemaskiner og dokumenter på nettet, hvad vi mener, når vi skriver noget og det kan på næsten magisk vis selv hente og organisere information. Hvis man fx vil vide, hvor mange knogler der er i en menneskekrop, så søger man i dag typisk i Google, der er rigtig god til at finde sider med svar på spørgemålet. En af ideerne med det semantisk web er, at man ganske enkelt skriver spørgsmålet hvor mange knogler er der i menneskekroppen, og så får man direkte svar tilbage: 206. Men et ægte semantisk web kræver en kolossal omlægning og udbygning af den måde information og viden katalogiseres og registreres på. Med dette projekterede mere intelligente net følger muligheden for endnu bedre deling af viden og information for eksempel i form af såkaldte intelligente agenter, der med langt større forståelse af menneskelig kommunikation end nutidens søgemaskiner og software kan præstere kan indhente, fortolke og præsentere information, når vi skal bruge det og således udnytte både vores og andres viden langt bedre end i dag. Men før vi når så langt, er der et slagsmål, der skal overstås. DEN KREATIVE FÆLLED Slagsmålet står i dag mellem industrialderens virksomheder og 12 // NETTET & SYNDEN

13 sharisterne. De gamle virksomheder lever af ophavsret og patenter. De har før haft fuld kontrol med distributionen og anvendelsen af deres produkter. Avisartikler, bøger, musik, film. De ved, at internettet er et uovertruffent distributionsapparat. En fysisk genstand kan ikke deles med andre, uden at man selv har mindre tilbage, og man kan ikke lave en kopi uden en eller anden form for kvalitetstab eller forandring, tilsigtet eller ej. Omvendt kan et digitalt produkt et stykke software, en video eller noget helt tredje i princippet kopieres og deles i det uendelige, uden kvalitetstab og uden at den oprindelige ejer af produktet behøver miste noget som helst. Det er dog samtidig blevet meget nemmere at ændre og manipulere eller bygge oven på kopierne, hvad enten det er video eller musik eller noget helt tredje, og internettet har gjort det næsten gnidningsfrit at dele digitale filer med hele verden. Denne udvikling har givet de tradtionelle forretningsmodeller en masse problemer som man kender det fra aviskrisen, musikbranchens jagt på såkaldte pirater, billige dvd er fra Kina og meget mere. Organisation Creative Commons omfavner denne udvikling samtidig med, at de forsøger at opstille regler for skabelsen og brugen af de digitale produkter, kopier og viderebearbejdninger. Creative Commons er en alternativ ophavsretslicens, der bliver brugt i flere og flere sammenhænge fra cd er til blogtekster og fra dokumentarfilm til krimiromaner. Organisationen blev stiftet af amerikanske jurister og aktivister for ni år siden, og i dag er 350 millioner værker udgivet under en af de seks forskellige CC-licenser. Creative Commons handler igen om åbenhed og deling. Det er en slags nyfortolkning af den gamle fælled et fællesareal ved byerne, hvor folk kunne have deres køer græssende mellem hinanden. Hos CC bliver betegnelsen fælled eller commons brugt om det kolossale reservoir af materiale især tekst, lyd og billeder på nettet som på den ene eller den anden måde er gjort til en fælles ressource, som folk kan bruge løs af, både som konsumprodukter og som udgangspunkt for egne kreationer fra underlægningsmu- SHARISME FINAL // 13

14 sik på egne hjemmevideoer på YouTube til avanceret digital kunst, litteratur, dokumentarfilm og meget mere. SOME RIGHTS RESERVED Folkene bag Creative Commons mener selv, at de med licenserne er med til at tackle udfordringerne ved en verden, hvor digitale kopier og digital bearbejdning gør det muligt at manipulere og sprede værker i hidtil uset grad. Det handler dog ikke om, at man skal afvikle normal ophavsretslovgivning, men om at CC vil supplere den blandt andet med muligheden for at give andre lov til at genfortolke ens værk og videredistribuere det, så længe de krediterer den oprindelige kunster dig, for eksempel! Man kan eksempelvis udgive sit værk under en såkaldt navngivelse, ikke-kommerciel, del-på-samme-vilkår -licens. Denne licens tillader...at andre bearbejder, ændrer og tilpasser dit værk med et ikke-kommercielt sigte, på betingelse af at de krediterer dig og licenserer det nye værk på tilsvarende vilkår. (Fra creativecommons.dk). Som folkene bag selv udtrykker det: normal copyright siger all rights reserved, men Creative Commons siger some rights reserved. Sharismen er ikke bare teknologisk og ideologisk, men også juridisk funderet hvad enten den sker med påkaldelse af sharisme som eksplicit begreb eller ej. DU ER IKKE EN DIMS Men den store utopi om sharismen er måske ikke den ultimative lykke? Måske har den bivirkninger? Måske fører initiativer som Creative Commons i den forkerte retning? Den amerikanske opfinder og forfatter Jaron Lanier peger i sin bog You re Not A Gadget du er ikke en dims på flere sideeffekter af at dele indhold gratis. Fx er han overordentlig kritisk overfor de senere års web 2.0. Det perverse ved web 2.0 logikken, hævder Jaron Lanier er, at 14 // NETTET & SYNDEN

15 den prædiker åbenhed open source, Creative Commons osv. Men denne åbenhed har i virkeligheden ført til meget større lukkethed. Den sociale kontrakt omkring åbenhed på nettet betyder, at alt bliver gratis. Resultatet er lukkede platforme, der er den eneste måde, man kan kontrollere sin indtægt på. Derfor får vi en ipad, der er en lukket betalingsplatform. Det er kun begyndelsen til enden for den utopiske tanke om web 2.0 og total åbenhed, mener han. Når publicisterne flokkes omkring ipad og ser Apple som den store frelser, så skyldes det naturligvis, at Apple viste, hvordan man sælger musik på nettet. Nu håber avis- og bogforlag, at ipad kan bliver den lukkede og kontrollede digitale pendant til fortidens papirmedier. Men det betyder også et farvel til den åbne sharisme på nettet. Med Jaron Laniers ord in mente er det ikke noget tilfælde, at hele publicistbranchen ser Apples nye ipad som den våde drøm, hvor man styrer værdikæden igen, efter at internettet slog den i stykker. Med ipad og Amazons e-bogs-læser Kindle kan ophavsrethaverne kontrollere og tage betaling for indholdet. Gevinsten for forbrugerne vil være, at indholdet bliver skabt til en bestemt platform, så vi får gennemtænkt design og layout tilbage. Vi bliver beriget med lyd og video som supplement til vores læseoplevelse, men til gengæld kan vi frygte, at fremtidens bøger og magasiner bliver som 1990ernes cd rom tilbud fra magasinerne; et kulørt men lukket univers, hvor vi er afskåret fra at dele alt det sjove på internettet. Den gang kaldte man det en walled garden en indhegnet have vi kan ende med det samme blot vil blomsterne være smukkere denne gang. For at finde et alternativ griber Jaron Lanier tilbage i historien til en meget omdiskuteret utopist, nemlig Ted Nelson, der udtænkte hyperlink-systemet Xanadu, som aldrig udfoldede sig, fordi verden valgte at gå efter skrivebordsmetaforen med ikoner og mus i vores kommunikation med computeren. SHARISME FINAL // 15

16 I Ted Nelsons version findes ens indhold kun ét sted, som man så linker til. Det vil sige, at man som person eller ophavsmand har fuld kontrol over, hvem der har adgang til ens tekst, bog, lyd eller videofil. Man kan så vælge at stille indholdet til rådighed gratis for nogle og tage betaling af andre. Men man er fx ikke afhængig af Apple og itunes. Det er den sande åbenhed, hævder Jaron Lanier. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, hvor de gamle forretningsmodeller styrter i grus. Vi ved ikke helt, hvad der opstår på den anden side. Hvem får kontrol med informationen, og hvordan der kan tjenes penge på den? Formodentlig bliver resultatet et utal af forskellige metoder og modeller, der kommer til at leve mere eller mindre fredeligt med hinanden hvadenten det så gælder forbrug af avisartikler, spil, musik, film eller software. GENVENNER Uden for den kommercielle sfære deles der imidlertid et væld af andre ting, som ikke umiddelbart kræver forretningsmodeller. Den amerikanske tænker, forfatter og tidligere redaktør af Wired Magazine Kevin Kelly mener, at en af de overraskelser, vi har fået over de senere år, er folks glæde ved at dele information om deres sexliv og deres helbred. Han henviser til en webgruppe som Patients Like Me hvor man deler og sammenligner diagnoser med mere. Han mener faktisk, at man slet ikke skal være nervøs ved at dele alt muligt, fordi både vores venner og naboer ved alt om os allerede. Det er derfor de hjælper os i en snæver vending. Vi kan ikke forvente, at folk elsker og hjælper os, hvis de ikke ved noget om os. At dele gavner vores sociale liv. Men én ting er, at dele musik, artikler og statusopdateringer på Facebook. En anden ting er at dele ens personlige biologiske information med genvenner på nettet. Fremtidsforsker og investor Melanie Swan er allerede langt forbi Facebook og de andre sociale webtjenester. Hun har fået kortlagt en del af sin arvemasse per postordre via 16 // NETTET & SYNDEN

17 internettet. Hos tjenester som 23&ME eller DecodeMe spytter man i et glas og sender det til deres laboratorium. Nogle uger efter får man en analyse, der fortæller én hvilke udvalgte sygdomme og lidelser, man er genetisk disponeret for. Man kan også få indsigt i hvilke typer medicin, man kan tåle eller ikke tåle. Og man kan få byggesten til at kortlægge ens stamtræ. Når man køber en test, får man også en profil hos de genetiske kortlægningstjeneser, hvor man kan sammenligne sin arvemasse og sit stamtræ med andre profiler ligesom på Facebook eller LinkedIn. Ofte kan man finde andre folk, der har genetiske dispositioner, som ligner ens egne. Her kan genvenskabet opstå omkring fælles research. Melanie Swan har selv omkring 100 personlige genvenner. Hun lægger også oplysningerne om sin egen arvemasse ud på nettet for at få flere genvenner, så de sammen kan analysere deres DNA og få endnu mere at vide om sygdomme, medicin og behandling. Det sker på en pendant til Wikipedia. Den hedder snpedia. com, og her deler folk deres genetiske information. SNP (som udtales snip ) kommer fra det engelske Single Nucleotide Polymorphism, der henviser til variationer i forskellige individers DNA. Begrebet dækker over situationer, hvor et specifikt sted i arvemassen indeholder en variation i en af de fire baser (A, T, C og G), som DNA er opbygget af. Effekten af en SNP kan være meget forskellig. Den kan være helt neutral eller den kan have alvorlige konsekvenser. Visse SNP er har betydning for menneskers prædisponering for forskellige sygdomme. Når man får sin test retur fra virksomheden, der kortlægger ens DNA, får man en liste med en lang række SNP er, der viser om man fx har øget risiko for at blive skaldet eller for at få Alzheimers. Melanie Swan har allerede lagt sin DNA profil på SNPedia sammen med 35 andre. Hun gik ikke bare i gang med det for egen fornøjelses skyld, men også for at bidrage til andres forskning. Hun ser frem til den dag, hvor vi kan etablere en arvemassebiobank. Og tilføjer at hun gerne vil bidrage med sine egne data. SHARISME FINAL // 17

18 En af de positive effekter ved at dele sin arvemasse, som Melanie Swan ser i fremtiden, er fremkomsten af nogle meget stærke patientsammenslutninger. Hvis man er mange nok, kan man stille sine data til rådighed for medicinalindustrien eller presse den til måske kan udvikle specifik medicin til mindre grupper af patienter i stedet for altid at tænke i storsællerter. Kevin Kelly er ligesom Melanie Swan villig til at dele al genetisk information om sig selv på nettet. Han har tilmeldt sig The Personal Genome Project på Harvard Medical School, hvor mennesker med tiden skal dele alle data om deres arvemasse og helbredsdata helt åbent med forskere over hele kloden. Han mener, at jo mere information om arvemassen vi har, desto bedre bliver vi til at bekæmpe sygdomme. Og så er hovedparten af hans gener slet ikke hans. 99,99 procent af dem deler han med alle os andre. Kevin Kelly anser ideen om, at hans gener skulle være hans personlige ejendom som komplet skør. Bogstaverne i hans navn er heller ikke unikke. Ikke engang måden, de er sat sammen, på er unik. Der findes andre med navnet Kevin Kelly. Han tror, at ideen om, at vores arvemasse er privat, kun holder ganske få år endnu. Gener er noget vi deler. Og jo mere vi deler dem, desto bedre er det. Kevin Kelly mener derfor også at vores sociale adfærd på Facebook eller andre tjenester på nettet er langt mere privat og personlig. Vores individuelle opførsel sender et langt kraftigere signal end vores gener. Variationen og diversiteten i vores kulturelle handlinger er langt større end det, vores gener kan producere. DET POSTPRIVATE LIV Daglige opdateringer på Facebook eller data om vores arvemasse; vi er i dag åbne om ting, vi for ganske få år siden ville betragte som en del af privatlivet. Men mange af os lever allerede i en post-privacy virkelighed, hvor vi deler så godt som alt med hinanden hver dag, og hvor murene om den gamle ret til privatliv på det nærmeste er smuldret bort. 18 // NETTET & SYNDEN

19 Mange dyrker måske mest den omfattende deling via blogs, Facebook, Twitter og Foursquare, fordi de kan eller fordi andre gør det. Men for den tyske futurist Christian Heller er det i høj grad en ideologisk kamp for åbenhed. Han taler om en slags anti-privacy ikke forstået som magthavernes midler til at knuse borgernes forsøg på at holde privatlivet hemmeligt, men som borgernes ret og lyst til at offentliggøre en masse om sig selv bla. andet for, næsten paradoksalt, at beskytte sig selv ved ikke at holde noget hemmeligt, der senere vil kunne bruges imod én. Et eksempel på den slags anti-privacy kan man finde i de homoseksuelle miljøer, hvor man tidligere forsøgte at skjule sin seksuelle orientering, men hvor det i takt med at stadig flere kom ud af skabet heldigvis på mange måder er blevet en langt mere accepteret livsstil. Med andre ord: hvis nok mennesker åbent fortæller om deres hemmeligheder, mister hemmelighederne deres kraft og kan ikke længere bruges undertrykkende. Og vi risikerer at undertrykke vores personlige frihed, hvis vi insisterer på at holde så meget som muligt hemmeligt, privat og skjult. Siger altså Christian Heller. Den slags får naturligvis ikke lov til at stå uimodsagt. For jo tættere vi kommer på os selv og vores kroppe, og jo mere vi vælger at dele jo større kan konsekvenserne blive. Og for hver en post-privacy-fortaler som Christian Heller findes der mindst én, der krypterer sine s og skyer sites som Facebook som pesten, fordi de ikke ønsker at dele alt, men tvært imod vil have fuldstændig kontrol med egne data, og hvem der skal have adgang til dem. De to verdensanskuelser behøver dog ikke udelukke hinanden. Det er naturligvis frivilligt om man vil dele og hvor meget, og vælger man at dele alt fra sovevaner til genetisk sammensætning, så er det stadig helt centralt at vi selv som brugere, borgere og privatpersoner har kontrol med disse informationer, og hvem der kan se dem. Præcis som Jaron Lanier sagde det ovenfor. SHARISME FINAL // 19

20 EGENKONTROL MED DIT INFORMATIONSFLOW Privatliv handler om have kontrol med informationsflowet, mener amerikaneren Danah Boyd, der er Social Media Researcher hos Microsoft Research i New England og Fellow på Harvard University s Berkman Center for Internet Research. Folk skal lære at kunne fortolke en sammenhæng og et publikum og være i stand til at bedømme, hvem, der skal have hvad at vide, og hvornår. Hvis denne kontrol bliver taget fra os, sådan som mange føler det fx er sket i Facebooks mange justeringer af privatlivsindstillingerne, så føler de sig magtesløse, og så kan man måske opleve et tilbageslag, hvor netbrugerne på godt og ondt ikke længere deler eller stoler på hverken hinanden eller de store nettjenester. Jeff Jarvis forfatter, journalist og lektor på New York University maner til balance og besindighed. Han har blandt åbent skrevet om sin kræftsygdom og sin familie på sin blog og kalder sig selv åbenheds-fortaler som modvægt til de mange offentlige og private organisationer, der har fokus på privatliv og beskyttelse af data. Jarvis mener, at vi i tilbageslaget mod åbenhed og deling glemmer, at denne åbenhed altså har en stor værdi. Hvis vores udgangspunkt er, at alt skal være privat, så mister vi den værdi, som nettets forbindelser skaber mellem mennesker. Den værdi, der netop tager udgangspunkt i linkning og deling. Som Danah Boyd og Jaron Lanier og mange andre i øvrigt mener han dog også, at det bør være individets helt egen afgørelse hvad og hvor meget, der skal deles. Vi skal selv have den ultimative kontrol med vores informationer og data. Kevin Kelly mener, at privatlivet handler om et mere symmetrisk informationsflow mellem os. Vi skal være ligeværdige deltagere i sharismen. I dag er der ubalance, fordi en masse private virksomheder og offentlige instanser ved mere om os, end vi ved om dem. Og vi kan ikke rette på den information, de har om os. Der skal være symmetri i informationsstrømmen. 20 // NETTET & SYNDEN