den humanitære folkeret og danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "den humanitære folkeret og danmark"

Transkript

1 den humanitære folkeret o g danmark

2

3 den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors dansk røde kors folkeretsudval g københavn 2006

4 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk Røde Kors Publikationen kan hentes på Dansk Røde Kors hjemmeside Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsen Kommitteret: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen Præsident: Bodil Nyboe Andersen Generalsekretær: Jørgen Poulsen Layout: Artpeople Omslag: Paramedia Sats og Tryk: Narayana Press Dansk Røde Kors, januar udgave, 1. oplag, oplag: 600 ISBN:

5 Indhold Forord Indledning om den humanitære folkeret Kort om folkerettens regler om anvendelsen af væbnet magt 13 Humanitær folkeret 14 Reglerne om staternes magtanvendelse (Jus ad Bellum) 15 Reglerne for krigsførelse (Jus in Bello) Retskilder Historisk udvikling 17 Nedskrivningen af den humanitære folkeret 18 Genève-reglerne 18 Haager-reglerne 19 Tillægsprotokollerne til Genève-konventionerne 19 Retsforfølgning 20 Krigsforbryderdomstole Den humanitære folkerets anvendelsesområde Den humanitære folkerets grundprincipper Sædvaneret inden for den humanitære folkeret Forholdet mellem den humanitære folkeret og menneskerettighederne Udviklingstendenser Opfyldelse af den humanitære folkeret Indledning Folkerettens krav om loyal opfyldelse af traktatforpligtelser Gennemførelse af internationale forpligtelser i dansk ret Opfyldelse af folkeretlige forpligtelser under Genève-konventionerne og tillægsprotokollerne 37 Effektive straffesanktioner 38 Undersøgelsesprocedurer 39 Udbredelse af kendskabet til den humanitære folkeret 41 Forpligtelse til samarbejde vedrørende opfyldelse af den humanitære folkeret 41

6 Indhold Regeringens Røde Kors-udvalg 42 Andre nationale rådgivningsorganer De internationale Røde Kors-konferencers henstillinger 46 Danmarks reaktion på henstillingen om internationalt samarbejde Danmarks pledges afgivet ved Den 28. Internationale Røde Kors-konference Eksempler på Danmarks opfyldelse af folkeretlige traktater Terrorisme og terrorbekæmpelse Indledning 53 Begrebet terrorisme Terrorisme, terrorbekæmpelse og international strafferet Terrorisme, terrorbekæmpelse og humanitær folkeret 57 Kampen mod terror vs. Krigen mod terror Terrorisme, terrorbekæmpelse og dansk ret Danmarks deltagelse i kampen mod terrorisme Kombattantbegrebet og krigsfanger Indledning Kombattantbegrebet Ikke-kombattanter og anvendelse af private sikkerhedsfirmaer Civile 70 Begrebet Ikke-kombattant 68 Anvendelse af private sikkerhedsfirmaer Definition og beskyttelse af krigsfanger 71 Hvem får status som krigsfange? 71 Spøgelsesfanger Ghost Detainees Begrebet ulovlige kombattanter navnlig i kampen mod terrorisme 74 Overblik 74 Baggrunden for begrebet ulovlige kombattanter 75 Hvilken status har ulovlige kombattanter? 77 Retsvirkningerne af USA s anvendelse af begrebet ulovlige kombattanter 79 Anerkender Danmark begrebet ulovlige kombattanter? 80 Den danske stat og den danske Guantánamo-fange 81 Talibans status 82 Status af Al-Qaeda 82 Military Commissions Er den humanitære folkeret tidssvarende for vor tids konflikter? 83

7 indhold 5. Beskyttelse af civilbefolkningen Indledning Beskyttelse af civile under internationale væbnede konflikter 86 Retsgrundlag 86 Anvendelsesområdet 87 Den beskyttede personkreds 88 Beskyttelse mod krigens følger 89 Rettigheder for civilbefolkningen på de stridende parters territorier og på besat område 91 Udlændinge 92 Befolkningen i et besat område 93 Internerede civile 94 Sårbare personer Beskyttelsen af civile under ikke-internationale væbnede konflikter 102 Retsgrundlag 102 Anvendelsesområdet 103 Den beskyttede personkreds 104 Den almindelige beskyttelse af civilbefolkningen mod følger af den væbnede konflikt 105 Grundlæggende rettigheder for civilbefolkningen 105 Internerede civile 107 Sårbare personer Civilbefolkningens ret til humanitær bistand Nationalt oplysningskontor Redningsberedskabets opgaver 112 Danmarks redningsberedskab efter 11. september Sammenlægning af det statslige redningsberedskab og forsvaret 114 Civilforsvarsmærket Røde Kors-mærket Begrænsninger i metoder og midler ved lovlig krigsførelse Begrænsninger i metoder for lovlig krigsførelse 121 Asymmetrisk krigsførelse Sikkerhedsforanstaltninger under angreb 125 Forsigtighedsforanstaltninger mod virkninger af angreb 125 Legitime militære mål 126 Dual-use objekter 127 Repressalier 130 Maritim krigsførelse og luftkrigsførelse 130

8 Indhold 6.3. Særligt beskyttede genstande og områder 131 Genstande, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse 131 Værker og anlæg, der rummer farlige egenskaber 132 Kulturværdier 133 Særligt beskyttede zoner 135 Det naturlige miljø Våbensystemer og ammunition 139 Napalm 139 Blindende laservåben 140 Klyngebomber 141 Projektiler med forarmet uran Nye våben International overvågning Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser Indledning Midlertidige nationale og internationale domstole Den Internationale Straffedomstol 154 Er de midlertidige, regionale domstoles rolle udspillet? Internationale forbrydelser 158 Folkedrab 158 Forbrydelser mod menneskeheden 160 Krigsforbrydelser 162 Grove overtrædelser af Genève-konventionerne af Andre grove overtrædelser af ret og sædvaner, der gælder under internationale væbnede konflikter 166 Alvorlige overtrædelser af fællesartikel 3 i Genève konventionerne af 1949 under ikke-internationale væbnede konflikter 167 Andre alvorlige overtrædelser af ret og sædvaner, der gælder i ikke internationale væbnede konflikter Indbringelse af sager for Den Internationale Straffedomstol 169 Henvisninger fra stater 170 Henvisninger fra FN s Sikkerhedsråd 170 ICC s anklager indleder efterforskning 171 Undtagelse af personel på FN-autoriserede operationer fra ICC s jurisdiktion 171 Bilaterale immunitetsaftaler 173 Forholdet mellem Den Internationale Straffedomstol og nationale domstole Retsforfølgning af krigsforbrydere i andre lande 175

9 indhold Retsforfølgning af krigsforbrydere i Danmark 179 Jurisdiktion 180 Straffehjemmel 187 Ulovlige mål og midler 190 Brug af ulovlige våben 190 Forsætligt angreb på civilbefolkningen 190 Besættelsesmagtens overførsel af dele af sin egen civilbefolkning til det område, den besætter, eller deportation bort fra dette territorium af hele eller dele af befolkningen (etnisk udrensning) 191 Uberettiget udsættelse af repatriering af krigsfanger 191 Udnyttelse af tilstedeværelsen af en civil til at sikre visse områder mod militære operationer 192 Psykisk tortur 192 Utilstrækkelige og umenneskelige forhold i fangelejre Dansk militærpersonels ansvar Indledning Overordnedes ansvar for egne og underordnedes handlinger 196 Overordnedes ansvar for egne handlinger og beordrede handlinger 196 Overordnedes ansvar for underordnedes handlinger 201 Overordnedes ansvar i internationale koalitioner Underordnedes ansvar for egne eller beordrede handlinger 204 Underordnedes ansvar for egne handlinger 204 Camp Eden-sagerne 205 Underordnedes ansvar for handlinger udført efter ordre fra overordnede Militærpersonels ansvar under FN- og NATO-operationer Statsansvar 209 Statens ansvar for væbnede styrkers overtrædelser af folkeretten 209 Private sikkerhedsfirmaer 211 Naturalrestitution og erstatning Udbredelse af kendskabet til humanitær folkeret Indledning Civilbefolkningen Mediernes rolle Sanitetspersonel og kvalificeret personel Forsvarets personel 223 Militære manualer og reglementer 224 Undervisning i forsvaret 226 Juridiske rådgivere 230

10 10 Indhold 10. Internationalt Røde Kors rolle Den internationale Røde Kors-bevægelse De nationale Røde Kors-selskaber 234 Dansk Røde Kors opgaver 234 Status 234 Opgaver 235 Det praktiske nationale og internationale arbejde 235 Strategi Det internationale Røde Kors Forbund, IFRC 237 Opgaver og strategi 237 Arbejdsdelingen mellem IFRC og ICRC Den internationale Røde Kors Komité, ICRC 238 ICRC baggrund og status 238 ICRC s mandat 239 ICRC s arbejde 240 Besøg og inspektion af steder hvor mennesker holdes frihedsberøvet 240 Genoprettelse af familiebånd 242 Rollen som fortaler for og vogter af den humanitære folkeret 242 Sammendrag på engelsk 247 Litteraturfortegnelse 251 Bilag 264 Anvendte forkortelser 264 Røde Kors-principperne 268 Uddrag af statutterne for Den internationale Røde Kors-bevægelse 270 Oversigt over konventioner 281 Oversigt over beskyttelsesmærker 288 Stikordsregister 290

11 Forord Den humanitære folkeret er blevet en del af danskernes dagligdag. Det er derfor Dansk Røde Kors udgiver Den humanitære folkeret og Danmark. Samtidig er det en helt grundlæggende opgave for Dansk Røde Kors at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og fremme respekten for reglernes overholdelse. Den humanitære folkeret indeholder mindstekrav for beskyttelse af ofre for væbnede konflikter. Reglerne er udviklet gennem krige og konflikter de seneste århundreder. Alle stater har forpligtet sig til at overholde mindstekravene. Ingen andre folkeretlige regler har opnået samme universelle tilslutning. Vi møder den humanitære folkeret i dagspressen og TV, når der rapporteres om krig og krise, og ofte er der danskere til stede i de krige og konflikter, der rapporteres fra. Det gælder Irak og Afghanistan, hvor danske soldater er blevet dræbt og såret under tjeneste. Det gælder Mellemøsten med bl.a. to danske flådefartøjer til overvågningsopgaver. Det omfatter også danskere på feriesteder og familiebesøg i områder, der rammes af krigshandlinger eller terrorangreb, ansatte i private firmaer, der opererer i områder ramt af konflikt, og delegater og udsendte fra humanitære hjælpeorganisationer, der ofte befinder sig i selve konfliktområderne. I Den humanitære folkeret og Danmark findes en dækkende gennemgang af reglerne. Den røde tråd i fremstillingen er beskyttelsen af krigens ofre. I forhold til den humanitære folkeret omfatter dette også emner som: Hvad er terrorisme? Hvordan behandler man krigsfanger? Hvad er forskellen mellem en soldat og en terrorist? Findes der ulovlige kombattanter? Hvad er tortur, og er det altid forbudt? Er klyngebomber ulovlige? Er der en forpligtelse til retsforfølgelse af krigsforbrydere? Hvad er statens og det enkelte menneskes ansvar for at overholde den humanitære folkeret? De konkrete regler i den humanitære folkeret findes i tekstsamlingen: Humanitær folkeret, der blev udgivet af Regeringens Røde Kors-udvalg i Teksterne findes også på Udenrigsministeriets hjemmeside Den humanitære folkeret og Danmark uddyber disse tekster med fortolkning, praksis, national og international retspraksis og international humanitær sædvaneret. Den humanitære folkeret og Danmark findes på Dansk Røde Kors hjemmeside. Det er første gang, der på dansk er udkommet en samlet fremstilling af reglerne. Initiativet blev taget af Dansk Røde Kors Folkeretsudvalg, der i 1997 udarbejdede rapporten Humanitær Folkeret i Danmark (126 sider). Udviklingen siden da har øget behovet i Danmark for kendskab til den humanitære folkeret. Samtidig er den humanitære folkeret blevet suppleret med nyskabelser som Den Internationale Straffedomstol, nye regler for brug af våben, traktaten om et supplerende beskyttelsesmærke, en beskrivelse af sædvaneretten og retspraksis. Derfor er Den humanitære folkeret og Danmark blevet en ganske omfattende publikation, der sætter nye standarder for beskrivelsen af den humanitære folkeret her i landet. Folkeretsudvalget har haft ansvaret for rammerne for indholdet og det faglige niveau.

12 12 Forord Der skal rettes en stor tak til udvalget, som består af: Thomas Stenfeldt Batchelor, Frederik Harhoff, Lise Lotte Leicht, Karin Helweg-Larsen, Ove Høgh-Gullberg Hoff, Birthe Philip, Lars Adam Rehof, Tyge Trier (formand) og Jens Vedsted-Hansen. Lars Adam Rehof var knyttet til projektet som konsulent i perioden december 2005 til august Der skal samtidig rettes en særlig tak til medlemmerne af Regeringens Røde Korsudvalg, der her i landet har ansvaret for at koordinere myndighedernes gennemførsel af den humanitære folkeret. Udvalgets medlemmer har haft manuskriptet til gennemsyn og bidraget med værdifulde kommentarer og forslag. Medlemmerne repræsenterer Udenrigsministeriet (formand), Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Forsvarets Sundhedstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Dansk Røde Kors. Udarbejdelsen af teksten blev organiseret som et projekt i folkeretsenheden på Dansk Røde Kors landskontor. I projektets første fase var Therese Rytter projektleder, mens det i sidste fase var Peter Vedel Kessing. Undervejs har følgende været knyttet til projektet: Omar de Atrip, Maria Louise Clausen, Hans Beck Gregersen, Michaela Jin-Ok Grunth, Preben Søegaard Hansen, Fozia Jabbar, Louise Johannesen, Gitte Lundgaard, Le Lise Ravn, Morten Bach Sørensen, Trine Maj Sønderstrup, Katrine E. Thomasen og Pernille Ørum Walther. Dansk Røde Kors Oktober 2006

13 1. Indledning om den humanitære folkeret Kapitel 1 giver en introduktion til den humanitære folkeret og dens placering i en retlig og samfundsmæssig sammenhæng. Kapitlet indledes med et afsnit om folkerettens regler om magtanvendelse (afsnit 1.1) efterfulgt af en gennemgang af den humanitære folkerets retskilder (afsnit 1.2), historik (afsnit 1.3), anvendelsesområde (afsnit 1.4) og grundprincipper (afsnit 1.5). Herefter følger en redegørelse for sædvaneretten (afsnit 1.6) og forholdet til menneskerettighederne (afsnit 1.7). Kapitlet afsluttes med et afsnit om udviklingstendenser (afsnit 1.8). I de følgende kapitler indføjes, hvor det er relevant, oplysninger om retstilstanden i Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Disse stater tilhører en gruppe, som Danmark normalt sammenligner sig med ved implementeringen af den humanitære folkeret. Formålet er at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag for vurderingen af Danmarks implementering af den humanitære folkeret Kort om folkerettens regler om anvendelsen af væbnet magt Folkeretten er de internationale regler, der regulerer forbindelserne mellem staterne både i fredstid og krigstid. Et af folkerettens grundlæggende formål således som det blandt andet har fundet udtryk i FN-pagten er at etablere et regelbaseret sæt af adfærdsnormer for staterne, herunder at medvirke til opretholdelse af fred og sikkerhed og begrænse anvendelsen af magt. Til det formål opstiller folkeretten regler om magtanvendelse staterne imellem (undertiden sammenfattet under den latinske betegnelse Jus ad Bellum). Som nævnt nedenfor er folkerettens hovedregel, at internationale væbnede konflikter (krige) er forbudte. Hvis en væbnet konflikt alligevel skulle opstå, finder den humanitære folkeret anvendelse (undertiden sammenfattet under den latinske betegnelse Jus in Bello). 1 Oplysningerne i disse kapitler stammer hovedsagligt fra svar på brev fra Dansk Røde Kors til de nationale Røde Kors-selskaber i de omtalte lande samt fra ICRC s hjemmeside: For så vidt angår svarene fra Tysk Røde Kors er disse baseret på en rapport fra The German International Humanitarian Law Committee: Information Exchange System on National Implementation of International Humanitarian Law Questionnaire and Report, June Begreberne krig og væbnet konflikt anvendes i denne fremstilling som synonymer. Det samme gælder begreberne borgerkrig og ikke-international (intern) væbnet konflikt. I den moderne humanitærretlige terminologi er begreberne krig og borgerkrig blevet erstattet af hhv. international væbnet konflikt og ikke-international væbnet konflikt.

14 14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK Humanitær folkeret Den humanitære folkeret er de internationale regler, der af humanitære årsager søger at begrænse de skadelige virkninger af væbnede konflikter. Formålet med den humanitære folkeret er at beskytte personer, som ikke eller ikke længere deltager i fjendtlighederne, og at begrænse de midler og metoder, der må anvendes under en væbnet konflikt. Alvorlige overtrædelser af folkeretten under væbnede konflikter, som angår personer eller grupper af personer, kan inddeles i fire kategorier, som er reguleret i Genèvekonventionerne fra 1949 med tilhørende tillægsprotokoller samt Statutten for Den Internationale Straffedomstol: Grove overtrædelser (på engelsk: grave breaches) af Genève-konventionerne (1949) og Tillægsprotokol I (1977) er de alvorligste overtrædelser, der finder sted under en international væbnet konflikt. Grove overtrædelser betragtes som krigsforbrydelser og omfatter f.eks. forsætligt drab, tortur og angreb på civilbefolkningen, jf. de fire Genève-konventioner, henholdsvis artikel 49, 59, 129 og 146 samt Tillægsprotokol I, artikel 85. Krigsforbrydelser (på engelsk: war crimes) omfatter foruden grove overtrædelser af Genève-konventionerne og Tillægsprotokol I-II også over 25 andre alvorlige overtrædelser af ret og sædvane, der finder sted enten under internationale væbnede konflikter eller under ikke-internationale væbnede konflikter, jf. artikel 8 i Statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC-statutten). Som eksempler kan nævnes plyndringer af byer, anvendelse af forgiftede våben og udsultning af civile som krigsmetode. Folkedrab (på engelsk: genocide) omfatter en række nærmere bestemte forbrydelser, såsom drab, der udføres med forsæt til helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, jf. artikel 6 i ICC-statutten. Som eksempel kan nævnes folkedrabet udført primært mod tutsierne i Rwanda, Forbrydelser mod menneskeheden (på engelsk: crimes against humanity) er en række nærmere bestemte forbrydelser, såsom drab og udryddelse, der begås som led i et overlagt, omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning, jf. artikel 7 i ICC-statutten. Som eksempel kan nævnes angrebene på bosniske landsbyer og drab af bosniske muslimer under borgerkrigen i Eksjugoslavien, Folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden har en række fællestræk med krigsforbrydelser. Visse forbrydelser, såsom drab og tortur, vil alt afhængig af omstændighederne kunne udgøre enten folkedrab, forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse. De tre kategorier af forbrydelser afskiller sig samtidig også fra hinanden på flere punkter. For det første er gerningsindholdet af forbrydelserne forskelligt. Hertil kommer, at mens folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden både kan finde sted i fredstid og i krigstid, kan krigsforbrydelser kun begås under væbnede konflikter. 3 Fleck (1995), s Tillægsprotokol I, artikel 85(1). 5 I traditionel forstand anses reglerne om krigsforbrydelser og grove overtrædelser af Genève-konventionerne som en del af den humanitære folkeret, mens reglerne om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden tilhører den internationale strafferet. I denne fremstilling behandles de dog samlet, idet de alle ofte finder sted i forbindelse med en væbnet konflikt.

15 1. Indledning om den humanitære folkeret 15 Folkeretten regulerer også en række andre retsområder, såsom international strafferet, internationale menneskerettigheder, flygtningeret, m.m. Reglerne om staternes magtanvendelse (Jus ad Bellum) Efter afslutningen af 2. verdenskrig etablerede det internationale samfund De Forenede Nationer (FN) med det formål at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed. I medfør af FN-pagten fra 1945 fik FN til opgave at træffe effektive fælles forholdsregler til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden og til undertrykkelse af angrebshandlinger eller andre brud på freden. Verdenssamfundet havde i flere århundreder anerkendt, at magtanvendelse som instrument i løsningen af uoverensstemmelser mellem staterne skulle kontrolleres og begrænses. I FN-pagten indførtes der et universelt bindende forbud mod magtanvendelse staterne imellem: Artikel 2(4) Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål. Hovedreglen er, at staterne ikke har ret til at anvende væbnet magt mod andre stater eller fremsætte trusler om anvendelse af sådan magt. Fra hovedreglen gælder imidlertid følgende undtagelser: For det første har staterne efter FN-pagtens artikel 51 ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar mod et væbnet angreb, indtil FN s Sikkerhedsråd har taget de nødvendige forholdsregler til at opretholde international fred og sikkerhed. Det er således altid tilladt at forsvare sig med militære midler mod et væbnet angreb. Selvforsvaret skal imidlertid være nødvendigt og proportionalt. Det betyder, at den angrebne stat kun må anvende en sådan grad af magt, som står i et rimeligt forhold til angrebet. Et kontroversielt spørgsmål er, om retten til selvforsvar også gælder forud for et angreb, hvis der foreligger en overhængende trussel om angreb, såkaldt anticiperet (foregribende) selvforsvar. Denne ret var i et vist omfang anerkendt forud for FN-pagtens vedtagelse, og den dominerende opfattelse synes at være, at den fortsat gælder, da en stat ikke kan forventes at forholde sig passivt i tilfælde, hvor fjenden åbenbart forbereder et angreb. Den gældende ret til selvforsvar 6 Se endvidere Dansk institut for Internationale Studier, Nye Trusler og Militær Magtanvendelse, juni 2005, for en nærmere drøftelse af disse regler. 7 Et eksempel på kollektivt selvforsvar er, at staterne, som deltager i NATO-samarbejdet, kan beslutte, at et væbnet angreb mod en eller flere af staterne udgør et væbnet angreb imod dem alle, jf. artikel 5 i Den nordatlantiske Traktat. 8 Jf. herved også den gamle Caroline-sag fra 1837, der anses som det klassiske udtryk for doktrinen om selvforsvar og som selve kilden til selvforsvar som en juridisk doktrin, jf. DIIS note 6, s. 53.

16 16 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK omfatter ikke forebyggende angreb for at imødegå mere fjerntliggende trusler, f.eks. mod en stat, som mistænktes for at udvikle atomvåben. For det andet kan FN s Sikkerhedsråd efter FN-pagtens kapitel VII tillade brugen af væbnet magt, hvis Sikkerhedsrådet mener, at der foreligger en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling.10 I disse situationer træffer Sikkerhedsrådet de nødvendige forholdsregler til genoprettelse af freden og kan bemyndige staten til at anvende væbnet magt. Hvis sanktioner som afbrydelse af økonomiske eller diplomatiske forbindelser med den angribende stat viser sig utilstrækkelige, kan Sikkerhedsrådet tillade medlemsstaterne at tage alle nødvendige midler i brug for at standse aggressionen, herunder militær magtanvendelse. Sikkerhedsrådet fastslog i en resolution fra april 2006, at angreb på civilbefolkningen og systematiske og omfattende brud på den humanitære folkeret og menneskerettighederne under væbnet konflikt kan udgøre en trussel mod freden, som berettiger Sikkerhedsrådet til at træffe nødvendige forholdsregler under kapitel VII.11 En tredje undtagelse er de tilfælde, hvor en væbnet intervention er nødvendig for at afværge en overhængende humanitær katastrofe som følge af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, etnisk udrensning eller lignende alvorlige krænkelser, og hvor FN s Sikkerhedsråd er forhindret i at intervenere på grund af uenighed.12 En sådan ret til humanitær intervention uden Sikkerhedsrådets bemyndigelse er dog stadig omdiskuteret.13 Reglerne for krigsførelse (Jus in Bello) Opstår en væbnet konflikt, finder den humanitære folkeret anvendelse. Formålet med den humanitære folkeret er dels at beskytte personer, der ikke eller ikke længere deltager i den væbnede konflikt, såsom syge, sårede, krigsfanger og civile, dels at begrænse magtanvendelsen til det nødvendige set i forhold til formålet med den væbnede konflikt. Den humanitære folkeret søger således at minimere menneskelig lidelse uden at hindre militær effektivitet, og dermed at skabe en balance mellem militær nødvendighed og medmenneskelighed. Ved at forebygge degenereringen af væbnede 9 Et andet omdebatteret spørgsmål er, om der er adgang til selvforsvar over for angreb fra en ikke-statslig international bevægelse som f.eks. Al-Qaeda, eller om termen væbnet angreb i artikel 51 kun dækker over angreb af stater. 10 I henhold til artikel 42, jf. artikel Jf. Sikkerhedsrådet, Resolution 1674 (2006), 28. april 2006, op. 26: Notes that the deliberate targeting of civilians and other protected persons, and the commission of systematic, flagrant and widespread violations of international humanitarian and human rights law in situations of armed conflict, may constitute a threat to international peace and security, and, reaffirms in this regard its readiness to consider such situations and, where necessary, to adopt appropriate steps. 12 NATO s humanitære intervention i Kosovo i 1999 er et eksempel herpå. 13 Frederik Harhoff, Unauthorised Humanitarian Interventions Armed Violence in the Name of Humanity, NJIL 70, 2001, s ; Jens Elo Rytter, Humanitarian Intervention without the Security Council: From San Francisco to Kosovo and Beyond, NJIL 70, 2001, s ; Ole Spiermann, Humanitarian Interventions as a Necessity and the Threat or Use of Jus Cogens, NJIL 71, 2002, s

17 1. Indledning om den humanitære folkeret 17 konflikter til brutalitet og barbari kan den humanitære folkeret indirekte også bidrage til genoprettelsen af fred mellem de stridende parter. Den humanitære folkeret består overordnet set af to dele: reglerne om beskyttelse af krigens ofre (Genève-reglerne) og reglerne om midler og metoder i krigsførelsen (Haager-reglerne). Med vedtagelsen af Tillægsprotokollerne af 1977 blev opdelingen af reglerne i et vist omfang ophævet. Den humanitære folkeret skal til enhver tid overholdes af de stridende parter i en væbnet konflikt, uanset om magtanvendelsen er lovlig eller ej efter den almindelige folkeret. Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at den humanitærretlige vurdering ikke er afhængig af resultatet af eksempelvis en FN-vurdering. Selv om krigshandlinger efter en FN-vurdering siges at være ophørt, vil der fortsat kunne foreligge en konflikt bedømt på grundlag af de humanitærretlige regler Retskilder Den humanitære folkeret består af: Sædvaneret, dvs. internationale regler, der er udviklet på baggrund af staternes praksis over tid, og som anses som retligt bindende for hele verdenssamfundet uden videre. Statutten for Den Internationale Domstol (ICJ) definerer sædvaneretten som a general practice accepted as law. Betingelsen for at en regel kan anses som en del af sædvaneretten er, at der foreligger en omfangsrig, repræsentativ og stort set entydig statspraksis (på latin: usus), der accepteres af staterne, som var det en retlig forpligtelse (på latin: opinio juris).14 Væsentlige aspekter af krigsførelse er fortsat reguleret af sædvaneretten, såsom reglerne om krigsførelse til søs. Se evt. nærmere om sædvaneretten i afsnit 1.6 Internationale traktater (konventioner, protokoller m.m.), dvs. internationale aftaler, der som udgangspunkt kun er retligt bindende for de stater, der har tilsluttet sig dem. En del traktatregler er dog udtryk for kodificerede sædvaner og vil således være retligt bindende for alle stater. Dette gælder f.eks. fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 1949 om minimumsbeskyttelse i enhver væbnet konflikt, artikel 75 i Tillægsprotokol I af 1977 om grundlæggende garantier, og den grundlæggende regel i artikel 48 i Tillægsprotokol I af 1977 om, at de stridende parter til enhver tid skal skelne mellem civile og kombattanter og kun må rette et angreb mod sidstnævnte Historisk udvikling De første bestræbelser på at begrænse menneskelig lidelse i tilfælde af krig kan spores tilbage til blandt andet de antikke civilisationer i Indien, Ægypten og senere Romerriget. I Europa styrkedes ideen om at indføre regler om krigsførelsen i Middelalderen blandt andet som et resultat af indflydelsen fra kristendommen og ridderskabet. Fra at have udviklet sig til moralske normer begyndte nedskrivningen af den humanitære 14 Jf. ICRC s sædvanretsstudie redigeret af Henckaerts & Doswald-Beck (2005), Vol. I, s. xxxi-xxxii.

18 18 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK folkeret i midten af 1800 tallet. De var begrundet i den rationelle iagttagelse, at egne soldater kæmper bedre, hvis de ved, at der gælder visse regler for krigens førelse. Nedskrivningen af den humanitære folkeret Nedskrivningen startede inden for rammerne af Den internationale Røde Kors Komité (ICRC), som blev stiftet i 1863 på initiativ af schweizeren Henry Dunant. Dybt berørt af rædslerne på slagmarken i Solferino i Italien i 1859 tog Dunant initiativ til at oprette neutrale hjælpekorps, der skulle hjælpe syge og sårede under krig. På initiativ af Røde Kors afholdt den schweiziske regering en diplomatisk konference i Genève i 1864 for at vedtage en konvention om forbedring af forholdene for sårede i krig. Danmark deltog i denne konference, der resulterede i vedtagelsen af den første humanitære konvention om respekt for og beskyttelse af syge og sårede medlemmer af de væbnede styrker. Hermed blev det blandt andet fastslået, at det ikke længere var strafbart at hjælpe fjendens sårede ( Tutti fratelli, Vi er alle brødre ). Røde Kors-mærket blev vedtaget som det neutrale symbol for hjælpen, og allerede i krigen Danmark overfor Preussien og Østrig i 1864 var mærket i brug. Få år senere blev Skt. Petersborg-deklarationen af 1868 vedtaget. Deklarationen forsøger at regulere midlerne og metoderne under væbnede konflikter. Den fastslår, at retten til frit at vælge sine våben ( krigsmidler ) ikke er ubegrænset, og indfører et forbud mod at anvende våben, der forårsager unødig lidelse. Deklarationen fastslår også princippet om distinktion, der indebærer, at det eneste lovlige mål, staterne må sætte sig under en krig, bør være at svække fjendens væbnede styrker, jf. afsnit 1.5. Disse indledende forsøg på at nedskrive de fremherskende normer for væbnede konflikter har dannet udgangspunkt for udviklingen af den humanitære folkeret i dens to retninger: Genève-reglerne, der omhandler beskyttelse af ofre for væbnede konflikter; og Haager-reglerne, der regulerer midler og metoder for væbnede konflikter. Genève-reglerne På baggrund af erfaringerne fra 2. verdenskrig udvikledes Genève-konventionerne af 12. august 1949, der udgør grundstammen i Genève-reglerne. Det var navnlig den manglende beskyttelse af civile og behandlingen af krigsfanger, der ikke levede op til internationale mindstestandarder, der var årsag til Genève-konventionernes vedtagelse. Konventionerne søgte således at beskytte de syge og sårede under henholdsvis landkrig (Genève-konvention I), søkrig (Genève-konvention II), krigsfanger (Genève-konvention III) samt civile personer i krigstid (Genève-konvention IV). En stor del af reglerne i Genève-konventionerne fra 1949 gælder ikke kun for de stater, der har tiltrådt dem, men for alle stridende parter i en væbnet konflikt, da der er enighed om, at en lang række af reglerne er udtryk for sædvaneretten. Genève-konventionerne bekræfter en række af grundprincipperne for krigsførelse, der har udviklet sig gennem staternes praksis som en del af sædvaneretten, jf. afsnit 1.4. Af særlig betydning er den fælles artikel 3, der fastslår, at personer, som ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, skal behandles humant; at de ikke må tages som gidsler; at

19 1. Indledning om den humanitære folkeret 19 de ikke må ydmyges; at de har krav på fair trial-garantier; og at de, hvis de er syge og sårede, skal opsamles og plejes. Haager-reglerne Fundamentet for Haager-reglerne er Skt. Petersborg-deklarationen af 1868, som blev udbygget i 1899 med vedtagelsen af Haager-deklarationen om forbud mod anvendelsen af dum-dum-projektiler og i 1907 med hele tretten konventioner om krigsførelse til lands og på søen. Erfaringerne fra 1. verdenskrig viste imidlertid, at reglerne om midler og metoder for krigsførelse var utilstrækkelige, herunder navnlig reguleringen af anvendelsen af biologiske og kemiske våben. Dette førte til vedtagelsen af Protokollen om Giftgas (1925), der forbyder anvendelsen af kvælende, giftige gasarter og bakteriologiske krigsmidler. Protokollen blev i 1972 og 1993 suppleret med regler om forbud mod udvikling, fremstilling og destruktion af biologiske og kemiske våben. På de konventionelle våbens område blev muligheden for frit at vælge sine våben yderligere indskrænket i 1980 med konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som forvolder unødig skade. Våbenkonventionen er en rammekonvention, og de konkrete begrænsninger indeholdes i konventionens protokoller. Der er nu fem protokoller. Protokol II drejer sig om miner og gav ikke tilstrækkelig beskyttelse til civilbefolkningen. Efter pres fra blandt andet Røde Kors vedtog blandt andet Danmark Ottowa-konventionen af 1997, som indførte et forbud mod personelminer. Til Haager-reglerne hører også Konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (1954) og dens to protokoller fra henholdsvis 1954 og Tillægsprotokollerne til Genève-konventionerne Udviklingen siden 1949, herunder erfaringerne fra Vietnam-krigen og borgerkrige blandt andet i Afrika, affødte et behov for en yderligere folkeretlig beskyttelse af krigens ofre. For det første var der behov for at beskytte ofre for ikke-internationale væbnede konflikter, der hidtil kun havde nydt beskyttelse efter fællesartikel 3. For det andet stod det klart, at den generelle beskyttelse af krigens ofre kun kunne forbedres gennem en inddragelse og regulering af de midler og metoder, der kan anvendes under en væbnet konflikt, dvs. ved at integrere Genève-reglerne og Haager-reglerne. I 1977 blev to tillægsprotokoller til Genève-konventionerne vedtaget om henholdsvis internationale væbnede konflikter (Tillægsprotokol I) og ikke-internationale væbnede konflikter (Tillægsprotokol II). Tillægsprotokollerne blev udarbejdet på en diplomat-konference, der varede fra ICRC havde udarbejdet forslag til protokollerne. Dansk Røde Kors var repræsenteret i Danmarks delegation på diplomat-konferencen. Tillægsprotokol I fastsætter yderligere regler for internationale væbnede konflikter og indeholder en række sædvaneretlige principper. Det fastslås som hovedregel, at parternes ret til at vælge metoder og midler i krigsførelsen ikke er ubegrænset, jf. artikel 35. Protokollen knæsætter også det grundlæggende princip, at krigsførelse kun må være rettet mod militære mål, herunder kombattanter, og ikke mod civile mål eller personer, jf. artikel 48. Protokollen indeholder desuden detaljerede regler om midlerne og metoderne under væbnede konflikter og udvider begrebet grove overtrædelser,

20 20 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK jf. artikel 11 og 85. Tillægsprotokollen udvider endvidere definitionen af begrebet international væbnet konflikt til også at omfatte visse konflikter, der udkæmpes af befolkningsgrupper under udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse. Tillægsprotokol II indfører regler om ikke-internationale væbnede konflikter (borgerkrige) og videreudvikler beskyttelsen givet i Genève-konventionernes fællesartikel 3 ved at indføre en række grundlæggende garantier for personer, der ikke tager del i fjendtlighederne, især civile, jf. artikel 4. Retsforfølgning For at sikre at den humanitære folkeret håndhæves, pålægger Genève-konventionerne staterne at skabe effektive strafsanktioner over for personer, der begår grove overtrædelser af disse konventioner. For disse forbrydelser gælder det, at staterne har pligt til at forbyde dem i deres straffelovgivning og retsforfølge de formodede gerningsmænd eller udlevere dem til retsforfølgning, uafhængigt af gerningsstedet og den formodede gerningsmands nationalitet. Her gælder med andre ord universel jurisdiktion. For de øvrige overtrædelser af den humanitære folkeret har staterne ret, men ikke pligt, til at retsforfølge de formodede gerningsmænd. For at forhindre manglende retsforfølgelse og strafunddragelse (impunity) skal staterne endvidere tage de nødvendige skridt for at bekæmpe enhver overtrædelse af Genève-konventionerne.15 Retsforfølgning af personer, der har begået en af de grove forbrydelser, kan efter folkerettens regler ske enten ved nationale eller internationale domstole. Som udgangspunkt er kompetencen til at retsforfølge og straffe krigsforbrydelser overladt til staterne selv, hvorfor retsforfølgningen som hovedregel skal ske ved nationale domstole. Praksis har imidlertid vist, at staterne i vidt omfang negligerer denne forpligtelse. Dette skyldes en række forhold, herunder manglende beviser eller manglende politisk vilje til at indlede retsforfølgning, f.eks. fordi gerningsmændene tilhører den siddende regering. Dette har været en medvirkende årsag til, at verdenssamfundet har etableret internationale domstole, jf. nedenfor. Se også kapitel 8 om retsforfølgning af folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Krigsforbryderdomstole Idéen om at etablere en global krigsforbryderdomstol opstod første gang i 1920 i forbindelse med udarbejdelsen af statutten for Den Permanente Internationale Domstol (PICJ) og blev genfremsat få år efter FN s oprettelse.16 De særlige krigsforbrydertribunaler oprettet efter den 2. verdenskrig (Nürnberg Tribunalet og Krigsforbrydertribunalet for Fjernøsten) blev ikke oprettet af det internationale samfund, men af sejrherrerne efter krigen. Retspraksis fra disse tribunaler har imidlertid været en væsentlig inspirationskilde for efterfølgende internationale tiltag. FNs Folkedrabskonvention fra 1948 forudså oprettelsen af en særlig folkedrabsdomstol, men det blev aldrig realiseret som følge af manglende international opbakning. I 1993 lykkedes det imidlertid for FN at oprette en international domstol Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Eksjugoslavien (ICTY) der kunne retsfor- 15 Jf. Genève-konvention I, artikel 49; Genève-konvention II, artikel 50; Genève-konvention III, artikel 129; Genève-konvention IV, artikel 146 og Tillægsprotokol I, artikel Espersen, Harhoff og Spiermann (2003), s. 315.

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

Den humanitære folkeret. og Danmark

Den humanitære folkeret. og Danmark Den humanitære folkeret og Danmark d+ den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors københavn december 2009 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Den humanitære folkerets sædvaneret

Den humanitære folkerets sædvaneret Den humanitære folkerets sædvaneret Introduktion Den Internationale Røde Kors Komités Sædvaneretsstudie På den 26. Internationale Røde Kors Konference den 3.-7. december 1995 anmodede de deltagende stater

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter d+ Yderligere informationer om Genève-konventionerne: Grænser for grusomhed Om Røde Kors-principperne og Genève-konventionerne

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler 161 sædvaneretslige regler Regel 6. Civile nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Den humanitære folkerets sædvaneret Regel 31. Humanitært hjælpepersonel

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Anne Martha Malmgren-Hansen. Folkeret. Kompendium. 2. udgave

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Anne Martha Malmgren-Hansen. Folkeret. Kompendium. 2. udgave Anne Martha Malmgren-Hansen Folkeret Kompendium 2. udgave Anne Martha Malmgren-Hansen Folkeret Kompendium 2. udgave, 1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3828-2 Omslag: Birger

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd:

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd: Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 9 6 M O B I L 3 2 6 9 8 8 9 6

Læs mere

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Til verdens dejligste børn Annika og Benedict Andreas Laursen Internationale forbrydelser i dansk ret Jurist-

Læs mere

Retsudvalget L 24 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 24 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 24 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. oktober 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2015-731-0049 Dok.: 1649250 K O M M E

Læs mere

Betydningen af dansk tiltrædelse af UNESCO-konventionens 2. protokol. Beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

Betydningen af dansk tiltrædelse af UNESCO-konventionens 2. protokol. Beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt Betydningen af dansk tiltrædelse af UNESCO-konventionens 2. protokol. Beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt 28. juni 2017 Arbejdsgruppen Indhold Baggrund... 2 Beskyttelsen af kulturværdier

Læs mere

Den humanitære folkerets. sædvaneret

Den humanitære folkerets. sædvaneret Den humanitære folkerets sædvaneret d+ Den humanitære folkerets sædvaneret udgivet af: d+ Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 København Ø Telefon: +45 35 25 92 00 info@drk.dk www.drk.dk redaktion:

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. Statutten for Den Internationale Straffedomstol, jf.

Læs mere

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016 Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark fmn@fmn.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE +45 3269 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K MENNESKERET.DK J. NR. 16/00139-2 7.

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme DE EUPÆISKE U IO ~FACT SHEET~ EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme Den 22. december 2009 (20.01) EU vedtog de første

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Terrorbekæmpelse og menneskeret

Terrorbekæmpelse og menneskeret Terrorbekæmpelse og menneskeret med særlig fokus på retten til ikke at blive udsat for vilkårlig frihedsberøvelse og tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling This page intentionally left blank

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov 2007/2 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0596 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen

Indholdsfortegnelse. Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

Forbrydelser mod menneskeheden Det individuelle ansvar. Crimes against humanity The individual responsibility

Forbrydelser mod menneskeheden Det individuelle ansvar. Crimes against humanity The individual responsibility Forbrydelser mod menneskeheden Det individuelle ansvar Crimes against humanity The individual responsibility af Shanna Sørensen Specialet handler om det individuelle strafansvar for forbrydelser mod menneskeheden

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Jus cogens i dansk ret

Jus cogens i dansk ret Josefine Farver & Malene Sillesen Skøtt Jus cogens i dansk ret Josefine Farver og Malene Sillesen Skøtt Jus cogens i dansk ret 1. udgave, 1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3833-6

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. april 2012 Sag 2/2012 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Roskilde den 31. maj

Læs mere

Høringssvar til udkast til Dansk Militærmanual om folkeret i internationale militære operationer

Høringssvar til udkast til Dansk Militærmanual om folkeret i internationale militære operationer HØRINGSSVAR 7. marts 2016 Til: Sendt pr- email til fmn@fmn.dk Høringssvar til udkast til Dansk Militærmanual om folkeret i internationale militære Forsvarsministeriet har i brev af 20. januar 2016 anmodet

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse

Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse 92 Kapitel 4 Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse Retten til selvforsvar er ikke det eneste lovlige grundlag i folkeretten for at anvende magt mod ydre trusler. Sikkerhedsrådet

Læs mere

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 OVERSÆTTELSE Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 European Treaty Series - No. 126 (Strasbourg, 26.XI.1987) EUROPÆISK KONVENTION TIL FOREBYGGELSE AF TORTUR OG UMENNESKELIG

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Krigens regler under pres. En undervisningsbog til historie og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser

Krigens regler under pres. En undervisningsbog til historie og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser Krigens regler under pres En undervisningsbog til historie og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser Krigens regler under pres Materialet består af denne bog samt et websted på www.emu.dk/gym/krigensregler

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at:

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at: Protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 2 Eller... Bevæbnede vagter - juridiske udfordringer og snubletråde Bevæbnede

Læs mere